NDER MED BRYSTKRÆFT OG UNDERLIVSKRÆFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NDER MED BRYSTKRÆFT OG UNDERLIVSKRÆFT"

Transkript

1 AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN Vi ser fremad Vi ser fremad OM Om MÆND mænd BAG bag kvinder KVINDER MED BRYSTKRÆFT OG UNDERLIVSKRÆFT med bryst- og ovariekræft

2

3 Kirsten Holm-Petersen Vi ser fremad Om mænd bag kvinder med brystkræft og underlivskræft

4 1. udgave, 1. oplag Redaktion og tekst: Kirsten Holm-Petersen Fotograf: Mew.dk Design: Rie Jerichow Tryk: Rounborg Grafiske Hus ISBN: Udgivet af: Roche a/s Industriholmen Hvidovre Web: Bogen kan rekvireres ved henvendelse til Roche a/s, så længe lager haves.

5 Indhold 6 Indledning Forord Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse Før bed jeg bare følelserne i mig Kristian Rüsz Kjær, 36 år, er gift med Maria, der i 2006 fik konstateret livmoderhalskræft Vi indgik en pagt Jens Frederiksen, 52 år, er gift med Lisbeth, der i 2005 fik brystkræft Nogle gange fik jeg mundkurv på Lars Campradt Rasmussen, 53 år, hvis kone Bitten i 2008 døde af æggestokkræft Det skal kraftstejleme gå! Jan Ejby Larsen, 48 år, hvis kone Bethina i 1991 fik konstateret brystkræft, og hvis mor døde af brystkræft samme år Nu skulle vi alle kæmpe for Lene Bjarne og Lars Møller Hansen, 64 år og 31 år, hvis datter og søster, Lene, fik konstateret æggestokkræft i 2006 Jeg lavede også bækkenbundsøvelser Per L. Jensen, 76 år, hvis kone Anni i 2007 fik konstateret æggestokkræft Når først de sidder der, så snakker de jo ad helvede til Chefpsykolog Svend Aage Madsen Mændene søger tilbage til som-før-heden Overlæge Anders Bonde Jensen Rollerne skifter undervejs Overlæge Mansoor Raza Mirza Kort om brystkræft Kort om æggestokkræft Kort om livmoderhalskræft 88 Hvor kan du finde støtte?

6 Indledning At have patienten i fokus er en af de centrale værdier for Roche. Alligevel s slog vi til med det samme, da vi fik muligheden for at udgive en bog, hvor pårørende til kvinder med brystkræft og underlivskræft er i centrum. Det gjorde vi, fordi de pårørende og i særdeleshed kvindens ægtefælle indtager en betydningsfuld position, når det handler om at yde kvinder med en alvorlig kræftsygdom den nødvendige omsorg og hjælp til at komme igennem deres sygdomsforløb. Med denne bog vil Roche gerne gøre mændene: ægtefællerne, brødrene, fædrene og sønnerne, der står bag de kræftramte kvinder, til omdrejningspunktet. Først og fremmest for mændenes egen skyld. Både ved at læse de syv beretninger fra pårørende til kvinder med bryst- og underlivskræft og ved at høre fagfolk fortælle vil de mandlige læsere få inspiration til, hvordan man(d) håndterer de udfordringer, man står i, når ens ægtefælle får en alvorlig kræftsygdom. De mandlige pårørende kan læse, hvordan andre mænd tackler udfordringerne med at støtte den syge ægtefælle og skabe ro og stabilitet på hjemmefronten. Men de kan også læse, hvordan disse mænd har fundet deres egne strategier og frirum til at hente den fornødne energi og det fornødne overskud til at være sig selv i relationen til ægtefællen og sygdomsforløbet. Bogen er ikke bare for mænd. Vi er overbeviste om, at mange kvinder, der har eller har haft brystkræft eller underlivskræft, også vil have glæde af at læse bogen, fordi kvinderne gennem de meget ærlige bidrag fra en række mandlige pårørende får en unik mulighed for at blive delagtiggjort i, hvad mændene bag tænker og føler. Bogen vil dermed kunne medvirke til at skabe en (ny) dialog og forståelse mellem ægtefællerne og dermed også et bedre forløb for alle parter. Sundhedspersonalet må gerne læse med. Sundhedspersonalet ser først og fremmest patienterne kvinderne med kræftsygdommen. Det er dem, som de arbejder for og med. Men personalet møder også mændene bag kvinderne 6 VI SER FREMAD

7 med kræftsygdommene. Derfor kan det være gavnligt for sundhedspersonalet at læse forskellige mænds beretninger om, hvordan de har oplevet og håndteret deres møde med sundhedsvæsenet. Bogen giver derudover sundhedspersonalet indsigtsfuld viden og erfaring om mænds følelses- og reaktionsmønstre formidlet både af mændene selv og af fagfolk. Det er vort håb, at denne bog også kan være til gavn for patientforeninger, kræftrådgivninger og organisationer, der tilbyder støtte og omsorg ikke bare til patienterne men også til deres pårørende. Bogen giver vigtig og nogle gange overraskende indsigt i, hvad mændene selv siger, ville hjælpe dem både i og efter sygdomsforløbet. Til sidst skal vi rette en særlig tak til de syv pårørende, der deler liv, sygdomsforløb, tanker og følelser med os andre. Fordi de velvilligt og uden tøven har bidraget med deres oplevelser, erfaringer og refleksioner, når verdenen pludselig ændres radikalt. Også en særlig tak til overlæge Anders Bonde Jensen, Århus Sygehus, overlæge Mansoor Raza Mirza, Rigshospitalet og chefpsykolog Svend Aage Madsen, Rigshospitalet for deres indsigtsfulde bidrag. Endelig skal der rettes en særlig tak til journalist Kirsten Holm-Petersen, der fik ideen til denne bog, og det udækkede behov som den kan udfylde. Gennem sine interviews med mandlige pårørende og med fagfolk har Kirsten Holm-Petersen fået sat ord på de tanker, stemninger og følelser, som mange mænd oplever, når en kræftsygdom rammer deres kone, kæreste, søster, mor eller datter. Robin Turner General Manager Roche a/s VI SER FREMAD 7

8 Forord Vi mænd skal lokkes på en anden måde Man skal finde den rigtige vej ind. Citatet kommer fra Kristian i denne nye bog om at være pårørende til kvinder med bryst- og underlivskræft. Det særlige ved bogen er, at det er mændene, der denne gang får ordet. De mænd, der ofte holder sig i baggrunden i mødet med sundhedssystemet men som er helt uundværlige for kræftpatienten. Kræft rammer ikke kun patienten. Det rammer hele familien. Familien skal igennem et ofte langvarigt behandlingsforløb og klare en ny og meget udfordrende hverdag. Udover at ledsage patienten til samtaler og behandling, er det ofte op til den pårørende at påtage sig ansvaret for at få dagligdagen til at hænge sammen. Som Jan siger i bogen, er det et regnestykke, der aldrig går op. Hans kone havde brug for ham 100 pct. - hun fik kun 60 pct., de sidste 40 pct. gik til børnene og det praktiske som madlavning, rengøring og indkøb. Der var intet tilbage til ham selv. Det er gennemgående i fortællingerne, at mændene ikke har overskud til selv at søge hjælp. Derfor er det en afgørende erfaring, at de sundhedsprofessionelle er opmærksomme på de pårørendes velbefindende og kan fortælle dem om mulighederne for støtte og aflastning. Der findes i dag en bred vifte af støttemuligheder, som afhænger af den enkeltes behov og ønsker. Mange pårørende kan have brug for skræddersyet information, psykologhjælp, mulighed for at møde ligestillede eller anden hjælp til de praktiske gøremål. Den praktiserende læge har ofte et kendskab til familien, før den bliver ramt af kræft, og kan være en vigtig netværksperson for den pårørende. Samtaler igennem forløbet kan være en forebyggende hjælp, så den pårørende undgår depression og stress. I bogen efterlyser mændene flere muligheder for at få del i andre pårørendes erfaringer. I Kræftens Bekæmpelse er det velkendt, at hjælpen fra andre i samme situation er unik. Det giver noget ekstra at høre om, hvordan andre tackler rollen som pårørende og får livet 8 VI SER FREMAD

9 til at hænge sammen. Det giver inspiration til at finde egne veje. Derfor er denne bog vigtig. Den giver de mange erfaringer videre til dem, der starter på bar bund, når deres kære bliver ramt af kræft. Derudover er det stor styrke ved bogen, at vi får lægernes refleksioner over, hvordan mænd reagerer og handler som pårørende. Deres erfaringer viser, at kvinderne i de forskellige samtaler selvfølgelig er i fokus. Mændene er langt mere tilbageholdende. Et godt billede på dette giver overlægen Anders Bonde Jensen, der fortæller, at det allerede afspejler sig i den måde, parret sætter sig under samtalen. I stort set alle situationer er der på forhånd stillet to stole frem med lidt afstand til lægens bord. Når kvinden sætter sig, rykker hun stolen helt hen til bordet, så hun får tæt kontakt til lægen. Manden bliver tilbage. Bogen illustrerer, hvor vigtigt det er, at manden som pårørende også bliver tacklet ordentligt og får indsigt i de muligheder, der er for hjælp. Det er altid det sundhedsfaglige personales ansvar at sikre, at den pårørende ved, hvor han skal gå hen, hvad enten det drejer sig om kontakt til egen læge eller til tilbuddene i Kræftens Bekæmpelse. Men denne bog er et fremragende bidrag til at udbrede erfaringerne fra dem, der har prøvet at være i situationen. Derfor kan jeg varmt anbefale bogen til både kræftpatienter og pårørende. Men så sandelig også til de mennesker, der hver dag professionelt arbejder med kræftpatienterne og deres pårørende. Frede Olesen Formand for Kræftens Bekæmpelse VI SER FREMAD 9

10 Kristian Rüsz Kjær Født i 1974 Pilot i flyvevåbenet Er gift med Maria Rüsz Kjær

11 »Før bed jeg bare følelserne i mig«når Maria ikke ser det, lægger Kristian stadig CD erne ned i det rigtige hylster med tekstsiden vendt lige præcist rigtigt nede i hylstret, så informationerne ligger hvor de skal, når han åbner CD erne. Men ellers er der ikke meget i Kristians indre og ydre liv, der ikke har været gennem en vridemaskine, siden han i 2005 så småt begyndte at date med Maria. Meget skyldes, at Maria med sin positive udstråling, sin impulsivitet og sin smittende oprørstrang har rykket voldsomt ved Kristians måske lidt tilknappede facon. Men meget skyldes også, at Maria, få måneder efter at de begyndte at kysse hinanden, fik konstateret livmoderhalskræft og har gennemlevet et svært sygdomsforløb. Især i starten skulle Kristian kæmpe bravt for at blive lukket ind i rollen som pårørende. Maria var, siger han, alligevel ikke meget for at skulle date fra en sygeseng på Rigshospitalet. Men Kristian stod fast, og i dag små fem år senere er parret gift, de er ved at blive godkendt til at adoptere, og de nyder livet, selv om Maria fortsat slås med senkomplikationer fra strålebehandlingerne. Set i bakspejlet var en stormende forelskelse nok en banebryder for at bevare den tæthed også seksuelt, Set i bakspejlet var en stormende forelskelse nok en banebryder for at bevare den tæthed også seksuelt, som underlivskræft kan besværliggøre. som underlivskræft kan besværliggøre. Samtidig kunne den nye Kristian da godt have tænkt sig undervejs at have talt med et andet par eller nogle andre mænd, der stod i nogle af de samme udfordringer, som han selv. At være i nuet Det hele startede i 2005, hvor piloten Kristian og diætisten Maria efter en fest på et fitness-center i det indre København så småt begyndte at interessere sig for hinanden. Kristian boede i Ålborg og arbejdede på Flyvestation Ålborg, der arbejdsmæssigt var og fortsat er hans udgangspunkt for VI SER FREMAD 11

12 transportopgaver over hele kloden. Så de første mange måneder blev det mest til lange telefonsamtaler og korte stævnemøder. I begyndelsen af 2006 ændrede det hele sig. Maria fortalte ham, at hun havde fået at vide, at hun havde livmoderhalskræft. Uden at indvi ham i det, havde hun først været på Gentofte Amtssygehus og siden på Herlev, hvor diagnosen blev endelig. - Jeg husker faktisk ikke rigtigt samtalen. Der er meget af den her udfordring, vi har haft, som er gledet i baggrunden. Det har for mig drejet sig om at være i nuet og være parat til næste kamp. Men Maria kan garanteret huske detaljerne i samtalen, siger Kristian i dag. Kristian har fra sine forældre arvet to karaktertræk. Fra sin mor en jordbunden ro og mildhed. Og fra sin far en interesse for regler og manualer. Begge elementer har han fået rig lejlighed til at udnytte i de år, han og Maria har haft livmoderhalskræften inde på livet. - Lige fra den første samtale har jeg vidst, at det var Maria og mig, der havde kræft, og at jeg ikke ville gå min vej. Også selvom Maria for at beskytte både sig selv og mig helst ville definere os som venner og ikke involvere mig for meget. Hun havde netop mistet sin far til spiserørskræft, så hun vidste, at sådan et sygdomsforløb er stort, siger Kristian. Et helle fra sygdommen Kristian vidste før samtalen med Maria intet om underlivskræft. Han kunne som han siger placere det sådan geografisk i en kvinde. Det var alt. Tilbage i Ålborg begyndte Kristian at google på sygdommen og blive handlingsorienteret. Hvad siger Kræftens Bekæmpelse? Hvad med stadier? Og hvilken behandling gives der? Men han havde allerede været længe nok sammen med Maria til at vide, at alt ikke handler om løsninger. At følelser er vigtige. - Da Maria kort tid efter diagnosen kom og fortalte, at lægerne havde sagt til hende, at hun ikke ville kunne få børn, så lod jeg være med at tænke i løsningsforslag og spurgte i stedet Hvordan har du det med det? Min hjerne tænker automatisk i løsninger og handlinger, så jeg skal Min hjerne tænker automatisk i løsninger og handlinger, plads til følelser, siger Kristian. huske at sige til den, prøv nu at være lidt i nuet og giv så jeg skal huske at sige til På det her tidspunkt i Marias sygdomsforløb, den, prøv nu at være lidt i brugte Maria sine venner og familie mindst lige så nuet og giv plads til følelser. meget nok mere end hun brugte Kristian til at drøfte sygdommen, valgmuligheder og behandling og til at være pårørende ved samtaler på hospitalet. Uden at de havde talt om det, søgte Maria og Kristian mere sammen i et helle fra sygdommen. Når 12 VI SER FREMAD

13 VI SER FREMAD 13

14 Kristian var på besøg fra Ålborg og da han senere flyttede til København og startede på officersskolen stod den på hygge og kæresteri i huset i Hellerup, der er deres fælles hjem i dag. - Der blev gået rigtigt meget i biografen og tændt rigtigt meget op i pejsen. Det føltes naturligt for os begge to at skabe et frirum, hvor vi bare kunne være tætte, og hvor kræften og lægerne kunne stå udenfor, siger Kristian. Det hjalp dem, at de begge er positive af natur. Ifølge Kristian har Maria under hele forløbet været meget afklaret med, at hun ville stå det igennem, og at hun ville overleve. En tilgang, der matchede Kristians optimistiske natur selvfølgelig klarer vi det, har været hans holdning hele vejen. Mandlige pilotkolleger En gang imellem ramte alvoren dem dog. For eksempel da Maria efter moden overvejelse og en second opinion i maj 2006 skulle have en fertilitetsbevarende operation på Rigshospitalet. Altså en operation, hvor en kirurg ville fjerne kræften i livmoderhalsen, men bevare Marias evne til efterfølgende at kunne bære en graviditet og føde. Den dag i maj ringede Kristians mobiltelefon, mens han sad på en restaurant i Rumænien med to arbejdskolleger. - Maria græd og var helt fortumlet. Hun var lige vågnet op efter operationen, hvor de i stedet for at fjerne kræftvævet, havde fjernet 12 lymfeknuder, der var kræft i. De havde ikke kunnet fjerne kræften i livmoderhalsen, genfortæller Kristian i dag. For Kristian var det forfærdeligt at være så langt væk. Han var knust på Marias vegne og så var der lige de der mandlige pilotkolleger ved bordet inde i restauranten. - Jeg var nok væk i en halv time og kom tilbage med røde øjne. De vidste godt, at jeg var forelsket i en pige i København, og at hun havde noget svært at slås med. Jeg fortalte dem, hvad der var sket, og der var et par forlegne øjeblikke. Så spurgte de begge, er der noget vi kan gøre, og hvad gør lægerne så, hvad er næste skridt. Det var fint, at de ikke lagde op til, at jeg skulle krænge de følelser ud, jeg heller ikke selv havde styr på, siger Kristian. Han tilføjer, at det, at de alle var mænd, ikke fornægtede sig. Der gik ikke mange minutter, før den første joke blev cracket, og der blev grinet lidt. Senere, tilbage i hotelværelsets ensomhed lå han og stirrede op i loftet. - Men jeg havde nemt ved at skubbe det fra mig. Der gik nok ikke mere end en time, så sov jeg. Jeg skulle jo op og flyve næste dag, siger han. Et åbent sår Efter at den fertilitetsbevarende operation gik i vasken, skulle Maria have strålebehandling for at fjerne kræften. Det var her, Kristian begyndte at være 14 VI SER FREMAD

15 rigtigt inde i billedet som kæreste og pårørende. Han blev lukket ind i Marias overvejelser om, hvordan hun fortsat kunne arbejde for at bevare muligheden for at få børn. Lægerne havde fortalt hende, at der var to muligheder. Enten at få opereret æggestokken ud (Maria havde fået fjernet én æggestok nogle år tilbage i forbindelse med en godartet cyste) og frosset ned for at bevare æggene. Eller at få hejst æggestokken ud af strålefeltet ved en operation. Maria valgte den sidste udvej. Maria blev strålebehandlet i sommeren Fireogtredive gange udvendig stråling og herefter fire gange indvendig stråling. Strålebehandlingen brændte alle slimhinder i Marias skede og efterlod den som et åbent sår og samtidig med risiko for sammenklistring af skedevæggene. Maria fik af lægerne udleveret en såkaldt hegar, en stav, der kan føres ind i skeden for at hindre denne sammenvoksning. Maria fik ikke brug for sin hegar. Som Kristian siger: Der trådte nyforelskelsen i kraft. Til gengæld var det at have samleje en voldsomt grænseoverskridende ting, ikke mindst for Kristian. - I det første halve år blødte Maria, hver gang vi elskede. Jeg kunne se, at det gjorde ondt. Når de I det første halve år blødte Maria, hver gang vi elskede Jeg kunne se, at det gjorde ondt. første minutters liderlighed havde fået følgeskab af kærligheden, så kom alle tankerne også. Skal vi blive ved eller lade være? Nogle gange har Maria med tårer i øjnene sagt, bliv ved, jeg vil, at vi skal kunne, fortæller Kristian. Strålebehandlingen, blodet, smerterne Intet ændrede ved Kristians fascination af Maria. Og selvom det var grænseoverskridende at fortsætte med at have samlejer, var det samtidig det, der gav parret plads til at være kærester og føle nærhed. - Og selvom sårene blev revet op hver gang, og selvom lægerne formentlig har tænkt, at det så slemt ud, så sagde de, at det var ok, så længe Maria syntes det, siger Kristian. Totalt afklaret med stomien Kemoterapien kom og gik igen uden det store ubehag. Maria havde spurgt Kristian, om han stadig ville finde hende dejlig, hvis hun tabte alt håret. Svaret var, at det ikke ville have ændret en tøddel, men Maria tabte ikke så meget som et hår. Til gengæld var hun meget, meget træt. Maria begyndte at arbejde igen i efteråret 2006 på halv tid på grund af trætheden. Hun skrantede, havde infektioner, og i februar 2007 blev hun indlagt. Det viste sig at dele af tyktarmen var blevet porøs på grund af strålerne og lækkede væske ud i maven. En efterfølgende operation efterlod Maria med en stomi, der godt nok blev dømt midlertidig af lægerne men som sidder der endnu. VI SER FREMAD 15

16 -Maria var ked af stomien i starten. Den udfordrede hendes kvindelighed, syntes hun. Den var der, når vi gik nøgne rundt i huset, og den var der, når vi havde sex. Jeg var fra starten totalt afklaret med den stomi. Maria er ikke mindre lækker, fordi hun har den siddende på maven. Men jeg kunne godt forstå hende, jeg ville også nogen gange have svært ved at føle mig som en lille tiger, hvis jeg havde sådan en, siger Kristian. Under hele forløbet bliver Kristian mere og mere pårørende. Er nu med til alle samtalerne, og det føles rart. Hvad med dig, Kristian, har du nogen spørgsmål, lyder det fra lægerne, og Kristian har da ofte et praktisk spørgsmål, eller han minder Maria om noget af det, de har talt om forinden, de skal huske at få spurgt om. Sparker til dækkene på Porschen Kristian har under hele forløbet haft stor glæde af sin ven, Knud. Knud har en gammel Porsche i en lade, som han går og sætter i stand. Når Kristian har besøgt Knud, har det fulgt et mønster. - Først taler vi tre minutter om kræften. Derefter 10 minutter om vores 16 VI SER FREMAD

17 piger i al almindelighed. Og derefter står vi og sparker til dækkene på Porschen i en time, mens vi drikker en øl. Det har været en måde at lette trykket inde i hjernen, siger Kristian. Vennen Knud har dækket et behov. Men Kristian er opmærksom på, at der er noget, han ikke har fået dækket. - Det kunne have været givtigt at tale med nogle andre mænd, der kender den her situation. Det ville have været fedt, hvis en af lægerne havde sagt: Jeg kender et andet patientpar, skulle jeg formidle kontakten? Den person, jeg er blevet efter at have lært Maria at kende, ville have haft gavn af det. Før bed jeg bare følelserne i mig, siger Kristian. Han har ikke selv opsøgt nogen, heller ikke Kræftens Bekæmpelse. Men han har læst pårørendeafsnittene Først taler vi tre minutter om kræften. Derefter 10 minutter om vores piger i al almin- i bogen Underlivskræft, der er udgivet i samarbejde med KIU Patientforeningen for kvinder der har eller delighed. Og derefter står vi har haft kræft i underlivet. Og det har været rart. og sparker til dækkene på - Det er fantastisk, at der er nogen, der har turdet Porschen i en time, mens vi sige, at nu skal det hele ikke dreje sig om sygdom. Så drikker en øl. føler man sig ikke selv som en skidt person, når den tanke strejfer én, siger han. Mænd skal lokkes til at tale Kristian ved præcist, hvad en mandesnak med ligestillede ville have hjulpet ham til og også, hvad den ikke skulle bruges til. Det sidste først: - Jeg har ikke lyst til at sidde og besvare spørgsmål a la Hvordan har du det med sygdommen? For hvor skulle jeg vide det fra? spørger han retorisk. Til gengæld ville en snak med andre mænd kunne hjælpe ham til ikke at pakke budskaberne så meget ind. - Man kan godt blive lidt berøringsangst, fordi det er en sårbar situation. Det er egentlig mig selv, ikke Maria, der sætter grænser for, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert at sige. Sammen med andre mænd kunne jeg lære at blive mere bramfri, siger Kristian. Og han føler sig ret overbevist om, at hvis han havde fået tilbud om en gruppe eller mulighed for at tale med andre i samme situation, så havde han sagt ja tak. Men han er også klar på, at hvis nogen havde spurgt ham, om han havde brug for at tale med en psykolog, så ville han have sagt nej. - Vi mænd skal lokkes på en anden måde. Man skal finde den rigtige vej ind, siger han. VI SER FREMAD 17

18 Jens Frederiksen Født i 1958 Arkitekt Er gift med Lisbeth Ermegaard En datter, En datter, 20 år 20 år 70 VI SER FREMAD

19 »Vi indgik en pagt«for godt fem år siden stod Jens midt i en samtale med en malermester ude hos en kunde, da hans telefon ringede. Det var hans kone, Lisbeth. Det er brystkræft, lød det i røret. - En helt forfærdelig oplevelse. Ingen af os havde et øjeblik troet, at Lisbeth ville få besked samme dag, som hun var til mammografi, scanning og biopsi. Men det gjorde hun så hun havde siddet alene hos lægen og modtaget beskeden. Det var fatalt, siger Jens i dag. Til gengæld indgik parret samme aften hjemme i huset i Risskov en pagt, som de har haft inden i sig i alle faser lige siden. At de ville være sammen om alt i forløbet fra da af. At den opgave, der lå foran dem, den var de to om at løse. Og at Lisbeth ville blive rask. - Og så fulgtes vi ad næste dag til en samtale, der var en tro kopi af den første. For det havde lægen lovet Lisbeth, da han kunne se, hvor skidt hun havde det med at sidde helt alene med alle informationerne. Det var så flot af lægen, siger Jens. Arbejdsdeling omkring sygdommen Jens og Lisbeth har kendt hinanden, siden de startede på Arkitektskolen i De blev kærester i 1980 og fik deres datter i De bor i et rækkehus i Risskov i udkanten af Århus. Begge ægtefæller arbejder Fra starten udviklede Jens som arkitekter, Jens som partner i et arkitektfirma i og Lisbeth en arbejdsdeling Risskov. Lisbeth havde brystkræft i 2005 i det højre omkring Lisbeths sygdom, bryst og igen i 2008 i det venstre. Hun har fået fjernet der passede deres temperamenter og sind fint. begge bryster og går fortsat til kontrol. Den knude, lægerne havde fundet tilbage i 2005, var lille, og den havde ikke spredt sig til lymfekirtlerne. Til gengæld var den aggressiv, og Lisbeth kom gennem et forløb med både kemoterapi og stråler. Fra starten udviklede Jens og Lisbeth en arbejdsdeling omkring Lisbeths VI SER FREMAD 19

20 sygdom, der passede deres temperamenter og sind fint. - Lisbeth gik hjem den første dag efter samtalen hos lægen og loggede sig på computeren. Og der blev hun faktisk siddende i fem år. Hun støvede ALT op, kategoriserede informationer, lavede ringbind og systematiserede sin viden om sygdommen. Det var fantastisk. Samtidig tænkte jeg nogle gange på, om det blev for meget, om det nu var klogt at sætte sig så dybt ind i tingene. Men jeg kunne se, at det gav Lisbeth en ro og en styrke at vide så meget. Så jeg lod være med at omtale min bekymring, siger Jens. Jens på sin side lagde ryg til. Var der, når Lisbeth lige skulle læse op eller dele sin nyerhvervede viden. Stod der, når Lisbeth lige skulle vise ham en side på internettet. Han var ikke en eneste gang selv inde på nogen hjemmeside om brystkræft. Men han opdagede, at den ro, som Lisbeth fik gennem sin viden, den forplantede sig til ham selv. Og Vi kaldte hende overlægen første gang en læge til en samtale hvor Lisbeth kom derhjemme, det gør vi faktisk med sit ringbind under armen sådan lidt for sjov stadigvæk. sagde, at nu kommer sådan en velforberedt patient, som alle læger frygter, så mærkede han for alvor, hvor grundigt forberedt Lisbeth egentlig var. - Vi kaldte hende overlægen derhjemme, det gør vi faktisk stadigvæk, siger Jens. Ikke nysgerrig Jens har aldrig følt den der nysgerrighed i forhold til at læse om sygdommen. Aldrig haft lyst til at sætte sig voldsomt ind i alt det lægelige. Den eneste bog, han husker, at han har læst, er Sara Bro s dagbog, der er en dokumentaristisk beretning om den da 27-årige radiovært Sara Bros brystkræftforløb. Han husker den som mere populistisk og mere tilgængelig for ham end faglitteraturen. Arbejdsdelingen mellem ægtefællerne omfattede også alle lægebesøg undervejs i forløbet. Lisbeth lavede lister med spørgsmål fuldstændigt som hun altid har været den, der lavede og laver indkøbslister, lister ved bankbesøg og ferielister. På møderne gennemgik Lisbeth fuldstændigt målrettet sine spørgsmål, og Jens var mest med som det ekstra par øjne og ører. - Min rolle kom, når vi kom hjem. Når informationerne skulle fordøjes. Når Lisbeth skulle høre, hvordan jeg havde opfattet den eller den information. Eller når forskellige valgmuligheder var blevet præsenteret under konsultationerne. Så drøftede vi det hele igennem. Vi deles jo om alle den slags ting, sådan er vores liv, siger Jens. Ikke at de deltes og deles om alt! Cykelsport, for eksempel, er Jens hobby. Og ikke en eneste gang har Jens meldt afbud til en cykeltur, heller ikke i starten af Lisbeths sygdom det har ikke været på tale, hverken fra 20 VI SER FREMAD

21 Jens eller Lisbeths side. Der har ikke været kørt hverken mere eller mindre cykelløb, efter at Lisbeth fik brystkræft i Og Jens husker ikke en eneste gang, hvor han har overvejet eller Lisbeth har antydet at han skulle blive hjemme. - Jeg har i hele mit voksenliv gjort det, jeg havde lyst til. Måske er det, fordi jeg også som barn fik lov til at gå mine egne veje, jeg ved det ikke. Men jeg har altid fået plads. Nogle gange tænker jeg, at jeg har en tendens til at være lidt egoistisk. Men det er et ord, jeg selv hæfter på mig, det har andre aldrig gjort, siger Jens. Nogle læger så mig slet ikke Tilbage i 2005 fik Lisbeth først en brystbevarende operation. Derefter fulgte en samtale hos lægen om, at hun både skulle have kemoterapi og stråler. Det med kemoterapien var nok det værste slag både for Lisbeth og Jens. - Lige dér ved den samtale om kemo gik Lisbeths sygdom fra at være en knude, der skulle fjernes og så var væk, til at være noget rigtigt kedeligt stads. Det var ikke rart, siger Jens. Hele 2005 gik med operation, kemoterapi og stråler. Jens var med til det hele, og han var tryg ved hospitalsvæsenets måde at håndtere Lisbeth på. VI SER FREMAD 21

22 22 VI SER FREMAD

23 - Jeg har nok en grundlæggende tillid til, at andre er eksperter på deres områder. Sådan håndterer jeg også vores kunder her i firmaet, de er kommet til os, fordi de ved, at vi er eksperter i at bygge huse. Når jeg sender min bil på værksted, sidder jeg jo heller ikke og læser manualer. Sådan har jeg det også med læger og sygeplejersker, og det har virket so far, siger Jens. For Jens var lægernes ekspertise, når det gælder at håndtere medfølgende ægtefæller, ikke helt så entydigt i top. Nogle læger gjorde meget for, at ægtefællen skulle føle sig inkluderet. Men det var langt fra alle. - Nogle læger så overhovedet ikke på én, ja de gav ikke engang manden hånden. De så lige igennem én, og det var enormt ubehageligt. Så følte man sig virkelig ikke særligt betydningsfuld. Men når lægen var imødekommende, så kunne jeg også godt finde på at stille nogle spørgsmål, siger Jens. Autopilot Ved udgangen af 2005 var Lisbeth færdig med strålebehandlingen, og nu fulgte to år, hvor livet vendte tilbage til normalen. Men i 2008 mærkede Lisbeth en knude i det andet bryst, og også denne gang var det brystkræft. - Denne gang slog vi nærmest over på automatpilot. Vi vidste fra starten, at knuden var stor, og at brystet skulle fjernes. Alt researchen var slet ikke i spil, det her skulle overstås, siger Jens. De få gange, hvor humøret stod lavt i den periode, kom pagten fra første forløb Jens til gode. Når han i få glimt tænkte på, hvad der ville ske, hvis Lisbeth ikke kom igennem sygdommen, og at han ikke skulle dele resten af livet med sin kone, var tanken så umulig, at den ikke fik lov at sætte sig fast. Lisbeth fik fjernet brystet, fik kemo og stråling. Herefter fulgte rekonstruktion af det fjernede bryst og senere besluttede Lisbeth også at få fjernet det først opererede bryst, så hun slap af med tankerne om tilbagefald. Også her fulgte en rekonstruktion, så hele forløbet var først endelig slut i vinteren 2009/2010. En periode, hvor Jens var med, når der var brug for det, men hvor der også begyndte at komme konsultationer, hvor Lisbeth sagde, at denne gang behøver du ikke tage med. En ny hobby Det var samtidig en periode, hvor der stort set aldrig var tvivl om, hvilken plads sygdommen og dens følgevirkninger skulle have i familiens liv. - Jeg husker én gang, en eneste gang, hvor jeg kunne mærke, at nu fik sygdommen lige overtaget. Det var en dag, hvor Lisbeth skulle have besøg af nogle brystkræftramte veninder. Lisbeth mente, at jeg godt lige kunne støvsuge hele huset, inden de kom. Det gad jeg sgu ikke lige, så jeg sagde til hende, at hun skulle læne sig tilbage og nyde venindernes besøg. Lige dér syntes jeg, at VI SER FREMAD 23

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere