. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort).

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ". Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort)."

Transkript

1 . Glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen. Af v; M i l t h e r s. (Hertil et Kort). (Den~e Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV ~kke Bd. 2, Nr. 4.) Tilblivelsen af de Iagttagelser og Betragtninger, som. nærværende Afhandling redegør for, skyldes, at den Del af Fyn, der omfattes af Kortbladet Vissenbjerg; er taget op til geologisk Kortlægning. Omraadetbegrænses til alle Sider af tidligere kortlagte Omraader, af hvilke de mod Vest, Nord og øst er beskrevne 1 ). Alle Vissenbjergbladets Grænser overskæres af vigtige glacialgeologiske Linjer, og' det er, af Betydning for Forstaaelsen af'de geologiske Forhold i den Del af Fyn, som Kortbladet omfatter - Fyns mest uregelmæssige Del - at der saa vidt mulig er Klarhed over, hvil, ken Orientering og hvilke geologiske Retningslinjer der er at hente fra de tidligere kortlagte Omraader. Til de mest overskuelige af Vissenbjergbladets Naboomraader hører det, der' findes mod øst," og, som omfattes af det geologiske Kortblad Nyborg. Grænsen mellem de to 'Kortblade gaar igennem den vestlige Del af Odense By. Noget Sydøst for Odense har man de to parallelt løbende Strøg af Grusbakker, der er kendt under Navn af Højby Aasene og Aarslev Aasene, og som med Retning fra. Nordøst mod Sydvest strækker sig ind over eller hen imod. Grænsen mellem de to Kortomraader. Hvorledes end disse Bakkerækker ') A. JESSEN: Kortbladet Skamlingsbanke. D. G. U. I R. Nr., VICTOR MADSEN: Kortbladet Bogen:Se,'n. G. U. I R. Nr " Nyborg. D. G. U. I R. Nr

2 180 V. MILTHERS: Glacialgeologiske Retmngslinjer i Odense Egnen. tolkes - som Aase eller som Randmoræner - saa er det. paa Forhaand givet, at de maa betegnes som Ledelinjer for Forstaaelsen af de geologiske Forhold, ikke blot for Nyborgbladets, men ogsaa for Vissenbjergbladets Omraade. Baade af den Grund, og fordi man i den østlige Del af Vissenbjergbladets Omraade i det hele synes at have en enklere og mere overskuelig Udformning af Terrænet end længere mod Vest, blev den geologiske Kortlægning af Omraadet paabegyndt i denne -østlige Del. Den\geologiske Kortlægning af Nyborgbladet fandt Sted i 90-erne i forrige Aarhundrede, og Kort og Beskrivelse blev udgivet i Man. var ganske naturligt paa dette Tidspunkt i adskillige Forhold ikke naaet saa vidt frem i Fol' staaelsen af vore Landskabsformers geologiske Betydning, som man senere er naaet. Det er derfor ogsaa nærliggende, ~t der ved fornyet Betragtning af det tidligere kortlagte Omraade viser sig Karaktertræk i Terrænet; som man ikke dengang har haft øje for, eller som har været Genstand for en mere eller mindre misvisende Vurdering. Til Forstaaelse af de glacialgeologiske Forhold i denne Del af Fyn er der forskellige Momenter, som kan kaste Lys over Udviklingens Forløb under Indlandsisens BortsmeItning. De samles her under følgende Punkter: 1) Odense Aa i SenglaciaItid, 2) Sidste Isbevægelsesretning i Odense Egnen og dens Forhold til Bakkerækkerne ved Højby og Aarslev, 3) De senglaciale Sandsletter mellem Langeskov Station og Odense Fjord og deres Dannelsesbetingelser. Hertil føjes saa et Afsnit-om "Forløbet af Indlandsisens BortsmeItning tilbage fra de derved bestemte Israndslinjer øst og Syd for Odense~. -" " O d e n s e A a i S e n g l a c i a l t i d. Det ejendommelige, vinklede Forløb, som Odense Aa har, fra Udspringene Sydøst for Ringe og Egnen omkring Arreskov Sø ved Faaborg til Udløbet i Odense Fjord, skal der ikke her gaas nærmere ind paa i sin Helhed. Jeg skal henhbide ~ig til den Del.af Aaens Løb, der ligger neden for Om-

3 Medd. fra Dansk geol. Forening. KØbenhavn. Bd. 7 [1928]: 181'. 'bøjningen fra Retningen SØ-NV til Retningen SV-NØ i Omegnen af Nørre Broby. Aaen ledsages paa denne nederste Del af sit Løb af en tydelig, senglacial Flodterrasse. Denne kan - i Form af større eller mindre Terrassestykker - følges fra et Punkt ca. 13 km Sydvest for Odense til Aaens Udløb.. Den giver sig paa adskillige Steder særdeles Figur 1. Terrasse ved Odense Aa øst for Odense. Efter Generalstabens. ' Maalebordsblad 86\6. Maalestok 1: tydeligt til Kende i Terrænet, dels i Form af Terrasseflader, dels ved de Erosionsskrænter, der ledsager Terrassen, og som paa sine Steder er særdeles udprægede. Blandt de Ste-' der, hvor selve Terrassefladerne træder tydeligst frem, skal nrevnes Omraadet mellem Fangel og Bellinge, ca. 10 km Sydvest for Odense, Eksercerpladsen Vest for Odense By, samt Partiet i Omegnen af Aasum, 2-4 km Øst for Odense. Baade her og ved Dalum Syd for Odense er det i fremtrædende Grad tillige de Erosibnsskrænter, der ledsager Terrassen og adskiller den fra det glaciale Højland, som markerer den senglaciale Floddals Tilstedeværelse. Til Sammenligning med den nuværende Aadals Højdebeliggenhed kan følgende omtrentlige Højder for det senglaciale Terrassehak anføres:... '"...,.. <Il... o,,"... 0-'".2 ". en,..; '"..c:: ~ c: '";: " al:;;:...., '" '".e~s u;~ Højden liver "'8.0.2~ ~ ~ fil "E'cv~ > '" Q~ 0_'1:: > " "... rjj... o>" <Il o ~G Havet af '1:\. d z~< 8~ 6. '1:\ '" ~ 8: 8.5 P '" P <Il ""::; 8="" ". c od ""al " "... -:,.5 ~ N '" il< I r;.. :;l "'~... ~ ''1:\ o '" ;0- - m I m I m 1 m l m Nuværende Dalbund : 13,3 11,7 9,9 8,8 6,8 I m 2,1 I ~ 0,6 Senglacial Terrasse: c.22 c.21 c =-16, c c.l0..

4 182 V. MILTHERS: Glacialgeologiske Retn~ngslinjeri Odense E~en. Selvom disse Højder kun maa betragtes som omtrentlige, godtgør Terrassens og den nuværende Aadals' overensstem:" mende Fald dog tilstrækkelig sikkert, at Terrassen: udgør en genetisk Enhed med frit Vandafløb i Aaens Faldretning.. D a l e n. h a r...:..- med andre Ord - i k k e v' æ r e t k r y d s e t a f n o g e n I s r a n d,, hvorved der er bleven spærret for Flodens frie Løb, m e n. D a l e n s n e d r e D e l ved Odense har været frigj ort for Indl;:-~dsi s e n s D æ k k e' m i nd s t l i g e s a a ti d l i g t s <> m T e r r a s s e n s ø v r e D e l S y d ves t f o r F a n'ge l. Odense Aas Dal har under Terrassens Dannelse ligget uden for Isranden i hele sin Udstrækning fra Terrassens øverste Del til Odense Fjord. At det er Sydøst for Aaens Dal, at Isdækket har ligget, fremgaar af Forholdene mellem Fangel og Bellinge, hvor der paa denne Side af Odense Aa findes en senglacial Gennembrudsdal med Afløb ned mod Aaen og ~ed en lille senglacial Flodslette liggende bagved. S i d s t e I s be v æ ge l s e s r e t n i ri g i O d e n s e E g n e n o g d e n s F o r h o l d ti l B a k k e r æ k k e r n e ved Højby og Aarslev. Det Resultat, vi i det foregaaende er kommet til med Hensyn til Odense Aas Forhold til.isens Bortsmeltnitig fra Egnen~ fører naturligt ind paa Spørgsmaalet: i hvilke!ll Retning bevægede Indlandsisen sig i sit Slutningsstadiumfrem"':,ad for denne Egns Vedkommende? Den Retning, fra hvilken Isen.kommer, vil normalt være den samme som nen, i hvilken BortsmeltningE!ll af Isen og Tilbagerykningen af Isran':' den finder Sted. Det er saa meget mere nødvendigt at komme til selvstændig Klarhed over Isens Bevægelsesretning her, som der i Følge det hidtil publicerede er nogen Usikkerhed til Stede vedrørende dette Spørgsmaal. Hovedkilden til Kendskabet til Odense Egnens geologiske Forhold, den geologiske Beskrivelse til Kortbl!tdet Nyborgl), kommer (S. 51) ind paa Spørgsmaalet i Forbirideise med Om- ')D. G. U. IR. Nr

5 Medd. fra Dansk geo!. Forening~ KØbenhavn. Bd. 7 [1928]. 183 talen af Resultatet af Stentællinger i Moræneleret j Egnen mellem Odense, Kerteminde og Nyborg. Det siges her, at for. at forklare de mærkelige Variationer i Forholdet mellem Flint og krystallinske Bjergarter i Moræneleret i denne Egn "nødes man til at antage, (hvad i øvrigt ogsaa andre Forhold tyde paa...), at man har at gøre med Moræneaflejringer frato forskellige Ismaksima, et ældre, under hvilket Isen bevægede sig omtrent fra Sydøst til Nordvest og afsatte Moræneleret med de høje [Flint-] Koefficienter over den større, sydvestlige Del af Kortbladet (Sydvest for en Linie Agedrup-Langeskovhuse-Skjellerup-Søgaard-Holckenhavn), og et yngre, under hvilket Isen bevægede sig omtrent fra Nordøst til Sydvest og afsatte Moræneleret med de lavere Koefficienter over den mindre, nordøstlige Del af Kortbladet (Nordøst for den ovennævnte Linie)". Det kunde synes at være i god Ove~ensstemmelse med den her citerede Opfattelse, naar H. P. STEENSBY i sin af EJNAR STORGAARD publicerede Afhandling: "Om de danske Øers geografiske Udvikling i senglacial Tid"!) udtaler som sin Mening (dog uden at begrunde denne), at Højby og Aarslev Aase ikke er "Aase" i dette Ords geologiske Betydning, men at de derimod er Randmoræner (d. v. s. at de er afsatte langs Randen af et Isdække, der laa Sydøst for Aas.:. bakkerne). STEENSBY føjer hertil følgende Bemærkning: "Og saa vidt jeg ved, er det ogsaa den almindelige geologiske Opfattelse". Under den Diskussion, der i Geografforeningens og Dansk geologisk Forenings Møde den 26. Okt ) fandt Sted med ovennævnte Afhandling som Grundlag,. udtalte VICTOR MADSEN imidlertid over for denne, Opfattelse af Aasene paa Fyn bl. a.: "J eg maa stadig hævde, saaledes som jeg har gjort det i Beskrivelserne til Kortbladene Bogense og Nyborg, at d e e r A a s e, ganske vist Aase med en særlig Bygning...""Aasenes Retning angiver, at Isranden under Afsmeltningen i Midt-Fyn og Nord-Fyn har haft Retningen N-S med Tendens til NV-SØ". "Paa Grundlag af den Opfattelse, at disse Aase er Randmoræner, antager ') Geografiska Annaler. Årg. VII. Stockholm ') Medd. fra Dansk geo!. Forening. Bd. 6 [1925]; S. 62.

6 - --_.'_- 184 V;'MILTHERS: Glacialgoologiske;Retningslinjer i Odense E'gnen.- STEENSBY, at Isranden i Midt-Fyn under Afsmeltningen havde Retningen NØ-SV, hvilket aitsaaikke er rigtigt." Denne Udtalelse er fremsat uden at være ledsaget af nogen Reservation over for den fra Kortbladsbeskrivelsenciterede Opfattelse af Isbevægelsen - fra Sydøst mod Nordvest - i Egnen Sydøst for Odense. Der er saaledes her en Modsætning til Stede, der medfører en Usikkerhed, s~m det er af afgørende Betydning at faa fjærnet, naar Forholdene i det tilstødende Omraade mod 'Vest skal behandles. Det maa - for saa vidt det er muligt - afgøres ved Hjælp af nye Momenter, om det Isdække, i Forbindelse med hvilket disse Bakker er opstaaet, har bevæget sig fremad paa tværs af Bakkerækkerne eller paa langs med dem. I første Tilfælde (d. v. s. at Isen er kommet fra Sydøst), maa de betragtes som en Slags Randmoræner. Hvis de derimod skal betragtes som Aase, vil dette kræve som Forudsætning, at Isbevægelsen i disse Aases Omraade har været _ Nordøst-:-Sydvest. Den direkte Anledning W, at jeg kom ind paa Overvejelser angaaende disse Forhold, var, -at jeg ved den geologiske Kortlægning i Egnen' imellem Fangel' og. Allested. Syd for Odense fandt, at der i Forlængelsen a-f Højby Aasrækken optræder et Strøg af Bakker, der bestaar af fluvioglacialt Grus, men ikke har Karakter af at tilhøre nogen Aas. J eg blev derfor usikker over for -den Opfattelse af Isbevægelsen i disse Egne, som jeg hidtil havde arbejdet ud fra som Forudsætning, nemlig den samme som VICTOR MADSEN havde givet Udtryk over for STEENSBYS Udtalelse; Det nævnte Strøg af Grusbakker naar mod Vest ud til- og over paa -Vestsiden af - Odense Aa mellem Fangel og Vittinge, d. v. s. det samme Omraade, hvor den senglaciale Flodterrasse langs Odense Aa tager sin Begyndelse. Grusmaterialet i Bakkerne er adskillige Steder temmelig groft, men- er fluvioglacialt med i Hovedsagen uforstyrret Lagdeling. I en Del Profiler i 'Bakkerne er der- -dog- iagttaget -opretstaaende--lag ganske i Lighed med, hvad der er almindeligt i Aasbakkerne ved Højby. Det ser ud, som om det oftest er i de Bakker, hvor den ydre Aasform er fremtrædende, at opretstaaende Lag forekommer. SaavelBakkestrøgets Form som dets Udstræk:-

7 ning gavi sig selv Grund til at formode, at det snarere maatte anses for at være en Israndsaflejring end at være en Aas eller et Kompleks af Aasaflejringer. At Forholdet er saaledes, blev yderligere klart, efter at der var vundet Oversigt over Forløbet af den senglaciale Flodterrasse langs.odense Aa. Heraf skulde altsaa følge, at ikke. blot dette Strøg af Grusbakker, men at ogsaa Højby Aasene, som de ligger i Forlængelsen af, skulde være afsat langs med Isdækkets Rand, og at Isbev~gelsesretningen i Omraadet Syd for Odense i det hele skulde have gaaet fra Sydøst mod Nordvest. Saaledes som det fremgaar af det foregaaende, stemmer dette. overens med, hvad der (S. 183) er citeret fra Beskrivelsen til Kortbladet Nybqrg som Udtryk for, hvad Stentællingerne i Omraadets Moræneler mentes at godtgøre. Hertil kan imidlertid føjes nogle andre Momenter, som stadfæster denne Opfattelse af Isbevægelsesretningen. Først skal nævnes, at der forskellige Steder optræder Erosionsskrænter og Dalstykker, der maa være af senglacial Oprindelse, og som naturligt kan anses for at være opstaaet foran en V~Ø eller SV-NØ gaaende Isrand. En saadan Dal, med Retning S-N findes Nord for Nørre Søby, hvor den gennemstrømmes af Lindved Aa, der danner Afløb fra Søby Sø. Endvidere findes der midt imellem Nørre Søby og Fangel en S-N gaaende, markeret Erosionsskrænt langs med en Dal, der har Afløb Syd om Fangel til Odense Aa. Med Retning næsten vinkelret paa denne Dal ligger der Vest for den en lang Grusbakke, der efter hele sin Bygning og Beliggenhed danner Fortsættelsen af den nordlige Højby Aas, Syd for Dømmestrup (se Beskrivelsen til Kortbladet Nyborg, S. 65). Endelig skal nævnes en smal, men marke-. ret, senglacial Gennembrudsdal 1,2 km Vest fo~ Nørre Søby Station. Den har Retning NV-SØ og har dannet Afløb fra en tværsgaaendeisrand, og foran Dalen er der opstaaet en senglacial Sandslette med Afløb mod Vest til Odense Aas senglaciale Dal. Forhold af en anden Art, som tjener til Bestemmelse af Isens Bevægelsesretning i Slutningsstadiet af dens Udbre-,.

8 186 V. MILTHERs: Glacialgeologiske' Retningslinjer i Odense'Egnen. -delse til Odense Egnen,kommer til Syne i de store Grusgrave, der findes ved Odense-Kerteminde Landevej øst for Odense. Der forekommer her, Nord for Odense Aa mellem Odense og Aasum en udstrakt Horizont af fluvioglacialt Grus og Sand, dækket af Moræneler, og det samme' Lagforhold kan følges videre mod øst fra Aasum hen imod 'Marslev. I nogle Grave er det fluvioglaciale Materiale temmelig fint og sandet; i andre er det overvejende groft og,indeholder en Mængde Sten, blandt hvilke der forekommer megen Flint. Dette er Tilfældet i en Grusgrav, der ligger 1400 m Nordvest for Aasum Kirke. Det lagdelte Grus er herdækket, af ca 1% m Moræneler, og ved Grænsen memem Gruset og Moræneleret er der paa nogle Steder en isskuret Brolægning (striated pavement) med Blokke paa indtil en Meters Længde. Et Par af disse store Sten, som laa i n s i t u, viste sig at være isskurede fra Sydøst mod Nordvest. - Tæt øst for Odense By, umiddelbart Vest for Jærnbanebroen over'odimse Aa. er der et Profil i Diluvialsand, som er dækket åf 1-3 m Moræneler. Dette er pletvis lejret konkordant oven paa Sandlagene, men har 'andre Steder foldet disse op, tilsyneladende fra Sydøst. En krri østligere, 500 m Sydvest for Grusgraven med den isskurede Brolægning, er der Profil i smukt paralleldiskordant lagdelt Sand og fint Grus, hvis Lag er svagt foldede op fra Syd. Dæklaget er stenet Sånd. - De.forskellige her angivne Forhold viser saaledes, at Indlandsisen ved Odense maa anses for at have bevæget sig omtrent fra Sydøst mod Nordvest, den Gang det sidste Morænelersdække her førtes til den Plads, hvor det nu ligger. De' forskelligartede Tiilg, der er fremdraget i det fore..; gaaende, anser jeg for at være tilstrækkelig afgørende for Bestemmelsen. af, hvorledes sidste Isbevægelse har' været i den her omhandlede Egn. Det viser sig, at de nye fremdragne Momenter slutter sig nøje til den (S. 183) fra Kortbladsbeskrivelsen gengivne Anskuelse, at Isen Sydøst for Odense "bevægede sig omtrent fra Sydøst til Nordvest". Dette vil altsaa for Højby og Aarslev Aasenes Vedkommende sige, at Isen bevægede sig fremad. tværs paa Længderetningen af Aasbakkerne, og at' disse saaledes maa være opstaaet langs

9 Medd. fra Dansk geo!. Forening. KØbenhavn. Bd. 7 [1928]. 187 med Isranden og ikke tværs paadenne. Det er derfor nød-. vendigt at <>pfatte Højby,Aase og Aarslev Aase s()m e n S l a g s R a n d m o r æ n e r og ikke som Aase i dette Ords almindelige geologiske Betydning. De sengladale Sandsletter mellem Langeskov Station og Odense Fjord og deres D a n n e l s e s b e t i n g e l s e r. Det Resultat, vi i det foregaaende er naaet otil, har Rækkevidde ud. over et større Felt end det, der ovenfor har været Genstand for Omtale. Det fører uundgaaeligt ind paa Spørgs ~aalet om Oprindelsen til det Kompleks af senglaciale Sandsletter, der med en Længde af 13 km og en samlet Bredde af 5-6:km strækker sig i Retning Sydøst-Nordvest fra Langeskov Station og Davinde Sydvest for Langeskov til Odense Fjord., Dette Omraade med senglacialt Sand omtales i den geologiske Ileskrivelse til Kortbladet Nyborg (S. 88) : "Det største, samlede Omraade med saadant Sand findes o' ~... mellem Davinde, Vejrup Gaard, Birkinde, Bremer Skov og Røjrup. Fm dette Omraade strækker der sig flere lange, smalle Sanddrag mod Nordvesttil Odense Fjord, idet de følge lange, smalle, lave Dalstrøg, som ere adskilte ved lange, smalle, lave Morænelersrygge. Ved Odense Fjord forene flere af disse Sand drag sig til et sammenhængende Parti mellem Vester Kjærby og Seden./I. I Følge den geologiske Kortbladsbeskrivelse skulde Fremkomsten af disse Sandsletter være gaaet for sig paa følgen-o de Maade. Først havde der fra Sydøst været bredt et Isdække ud over hele Kortbladsomraa'det, d. v. s. til Vest og N ord for Odense. Efter at dette Isdække var smeltet fuldstændig bort fra det østlige Fyn, rykkede Isen atter frem og denne Gang fra Nordøst, dog ikke saa langt som tidligere, men "omtrent. til en Linie Seden-Aasum-Fravde-Hellerup Lamdrup-Stokkebæk Huse, hvorefter den atter, og denne Gang definitivt, trak sig tilba~e fra Kortbladets Omraade.,r

10 V. MILTHERS:. Glacialgeologiske RemJngslinjer i Odense Egnen. (Kortbl. Nyborg.S. 28). Paa Grund afstentællingerne an.. tages det, "at Isranden dog kun J forholdsvis kort Tid har været stillestaaende ved den yderste Grænse, til hvilken den. rykkede frem, og i for kort Tid W, at der kunde blive afsat nævneværdige Masser af Moræneler yderst ude ved Isranden. Først Nordøst for en Linie Agedrup-Langeskovhuse Skjellerup-Søgaard-Holckenhavn er der under dette sid.. ste, fynske Ismaksimum blevet afsat saa betydelige Mængder af Moræneler, at det i væsentlig Grad har kunnet influere paa Stentællingskoefficienterne. Moræneleret Nordøst for den sidstnævnte Linie maa derfor anses for at være noget yngre end Moræneleret paa den øvrige Del af Kortbladet." (Kortbladet Nyborg, S. 28). Under Israndens gradvise Tilbagerykning'i nordøstlig Retning og som et Produkt af Smeltevandet fra denne tilbagevigende Isrand er da i Følge Kortbladsbeskrivelsen disse Sandsletter opstaaet, idet det antages, "at Isranden i lang Tid holdt sig saa temmelig stillestaaende i disse Egne, den Gang da Isen havde sin største Udbredelse under det sidste Ismaksimum paa Kortbladet Nyborgs Omraade." (Kortbl. Nyborg, S. 91; jvf. Overs. o. Danmarks Geologi. D. G. U. V Række Nr. 4, S. 112). Naar man gaar ud fra, at Indlandsisens Fremrykninger og Bortsmeltninger er forløbet saaledes,. som det her er om-. talt, er der sikkert ikke nogen anden Forklaring paa disse Sandsletters Fremkomst mulig end den, at de er opstaaet foran en tilbagevigende Isrand, der laa Nordøst. for dem og altsaa trak sig tilbage i nordøstlig Retning. - Forinden jeg gaar ind paa Spørgsmaalet, om dette ogsaa kan anses for at svare til Virkeligheden, maa jeg omtale selve Sandsletterne, og da navnlig deres Højdeforhold, noget nærmere. Paa de Strækninger, hvor de her omtalte Sandsletter fremtræder uden Afbrydelse af lavere liggende, mosefyldte Lavninger eller af de flade Morænelershøjder, som hist og. her- forekommer, frembyder de Billedet af en fuldt karakteristisk ekstramarginal Hedeslette. Overensstemmende der": med er dette Kompleks af Sandsletter at opfatte som en Flodslette eller en Hedeslette, som Smeltevandet fra Isranden har strømmet ud over i Sle.ttens Faldretning. Den skraa-

11 - Medd. fra Danskgeol. Forening. KØbenhavn. Bd. 7 [1928]. 189 nende Flades højest liggende Del betegner det Sted, hvorfra Smeltevandet kom, og hvorfra det bredte sig ud over de lavere liggende Dele af Sletten og dennes' Forgreninger. Beliggenheden af Slettens højest liggende Parti giver altsaa en Bestemmelse af, eller i det mindste et Fingerpeg i, Retning af, hvor den Isrand, har ligget, fra hvilken de Smeltevandsstrømme er udgaaet, som har frembragt Sletten. Naar vi ud, fra dette som Grundlag betragter den her omhandlede, senglaciale Flodslette, findei;" vi, at dens højest" liggende Parti - 20 til 22 m over Havfladen - ligger længst mod Syd, lidt Nord for en Linje: Davinde - Rønninge. Saavel Slettens Hældningsretning som Hældningens Størrelse er noget forskellige. Inden for det Omraade, der ligger mellem den nævnte øvre Grænse for Sletten og en Linje fra Vejrup Gaard og over Birkinde, er Gennemsnitshældningen omtrent 1 :500, og Hældningsretningen ligger hovedsagelig mellem Syd-Nord og Sydøst-Nordvest. I Forhold til Hovedafløbslinjerne ligger Slettens laveste Del langs dens nordøstlige Side, langs med Gelsaa og denne Aas Tilløb fra Sydøst, Nordøst for Langeskov. " Naar man da som Grundlag for Forstaaelsen af, hvorledes denne ekstramarginale Hedeslette er opstaaet, lægger Slettens egne morfologiske Forhold - som i denne Sag maa være Kronvjdne -'- synes man vanskelig at kunne komme til andet Resultat, end at Udgangspunktet for Dannelsen af Slettens Hovedafsnit har ligget ved Slettens Sydende, mellem Davinde og Rønninge, medens der ikke fra et Isdække,. Nordøst for Sletten, er kommet noget væsentligt Tilskud til de Vandrnasser, som har afsat Sandlagene. Derved' kommer den Tanke til at ligge nær, at H o ved a f sn i t t e t a f Hedesletten er opstaaet i Tilslutning til det I ar a n d s s t a d i u m, som - i Følge det, der er udviklet i det' foregaaende Afsnit af nærværende Afhandling~'er kn'yttettil Fremkomsten 'af Højby' Aas e og'd e d erme d f orb u n d n e G r u s b akke r v i d e r e m o d Ves t. Denne Israndslinjes Fortsættelse fra Højby og østpaa gaar muligvis forbi Fravde Gaard og Sanderum Gaard, hvad Terrænets Linjer synes at kunne tyde

12 ~90 V.,MILTmmS: Glacialgeologiske Retningslinjer iodense E-gnen. paa. Videre mod øst, midt imellem Sanderum Gaard og Rønninge, ligger en isoleret Bakke, Øxnebjerg, der naturligt fal., derind som et Led i den Række af Grus- og Sandbakker, der under dette Opholdsstadium er opstaaet langs' med Isranden. Den ligger netop ved Grænsen mellem den udprægede Hedeslette og et mere uregelmæssigt Landskab Syd for denne. Øxnebjerghører med blandt en Del Bakker, der i den geologiske Beskrivelse til Kortbladet Nyborg er kaldt "Tværbakker" og anses for at være opstaaet i Tilknytning til en Isrand, men fra Nordøst. En anden saadan "Tværbakke" er Langebjerg, 1200 m Syd for Rønninge. Der er her to Bakker, som - i Forhold til deres Længderetning- ligger omtrent i Forlængelse af hinanden; den østlige med Længderetning,NØ-SV, den vestlige med Længderetning ø~v. (Se Fig. 2.) Sammen med en Række Grusbakker Nord for Kappendrup hører' de vistnok til et lidt senere Trin' af det her omtalte Israndsstadium, der kan betegnes som Rønninge Højby Stadiet.,. Samtidig med at Isranden havde sin Plads ved dette' Israndsstadium, Højby-Rønninge, strakte dens Forløb' videre fra Rønninge sig efter al Sandsynlighed i Retning nordpaa, nemlig over Røjrup, nær forbi Langeskov Station og Vilholm og videre mod Nord. Noget senere laa Isranden antagelig noget østligere, øst for Langeskov, og gik derfra nordpaa over Skallerød, hvor en Række Sand- og Grusbakker maaske'betegner dens Plads. Atter noget senere var Isranden rykket lidt mere mod øst; den havde da - imellem Langeskov og Ullerslev - antaget Rebiingen. SV-NØ og bøjede - ved Landevejen et Par'Kilometer Vest for Ullerslev - mod Nord forbi Bremerskov, samtidig med at den sydlige Isrand ogsaa havde forladt Rønninge-Højby Stadiet og var rykket et langt Stikke videre mqd Syd og Sydøst til en efterfølgende Opholdslinje. I den nærmere Omegn af Røn-' ninge' og øst derfor har der rimeligvis ligget Ismasser i temmelig lang Tid i Forhold til Bortsmeltningen i Omraaderne sydpaa fra Rønninge 1 ). ') En UnderSØgelse af de nænnere Forhold vedrørende ForlØbet af

13 Medd. fra Dansk geol. Forening. KØbenhavn. Bd. 7 [1928]:. 191 Den Opfattelse, der er fremsat i detforegaaende om Forløbet af Israndslinjerne og Indlandsisens Bortsmeltning Vest og Nord for Rønninge, afviger jo noget fra den Opfattelse af Israndsforholdene i denne Egn, som er fremsat i den geo-. logiske Beskrivelse. til Kortbladet Nyborg, og som senere ogsaa er fremsat andre Steder. Det, der er Udgangspunktet for Kortbladsbeskrlvelsens Opfattelse, er som før nævnt, at det for Omraadet er to forskellige Ismaksima, fra hvilke -Overfladens Lag stammer; det første med Istilførsel fra Sydøst og - efter at dette Isdække var smeltet fuldstændig bort fra Omraadet - et senere med Istilførsel fra Nordøst. Da det ligger i Sagens Natur, at Hedesletten maa stamme fra Omraadets sidste Isdække, maa den altsaa i Følge denne Opfattelse være afsat foran den øst for Hedesletten liggende Isrand, og denne maa af samme Grund have været saa langt fremskudt mod Vest, at Hedeslettens vestligste Udløbere kunde opstaa. Derfor maatte Isranden fra Nordøst åntages at have været skudt saa langt frem mod Vest som til en Linje fra Seden NØ for Odense til Stokkebæk Huse 15 km Syd for Nyborg. Det antages endvidere, at Isr:anden dog. snart trak sig tilbage igen, samtidig med at de ekstramarginale Sandsletter opstod foran d~n tilbagevigende Isranct, thi først øst for en Linje fra Agedrup 7 km NØ for Odense til Holekenhavn Syd for Nyborg viser det Moræneler, som Isdækket afsatte, ved sit Stenindhold sin afgørende Forskellighedfra Moræneleret idet vestlige Omraade. Grænsen mellem det flintfattige Moræneler mod øst og det flintrigere Moræneler.mod Vest er meget skarp. Kortbladsbeskrivelsens Opfattelse af Aarsagen til denne paafaldende Forskel i Morænelerets relative Flintindhold, nemlig at Morænen er tilført fra forskellig Retning, er utvivlsomt rigtig. Derimod er det næppe nogen Nødvendighed, at der er en saadan Afstand i Tid mellem de uligeartede Moræners Aflejring, som det i Kortbladsbeskrivelsen forudsæt-.. Isens Bortsmeltning fra RØn:ndnge og østpaa, fra Omraadet ved VindiDlge Aas nedre Løb og fra Egnen ved Fyns StOrebæltskyst er en Opgave for sig, hvis LØsning ikke ihar været paakrævet af nærværende Arbejdes Formaal..

14 192 V. MILTHERS: Glacialgeologiske'.Retri~ngslinjer i Odense Egnen. tes. Det er en Retningsforskel og ikke nogen Tidsforskel, der har været nødvendig. for at fremskaffe de med Hensyn til Flintindhold. forskelligartede Moræner. Det, at denne Forskellighed er til Stede, kan næppe være uforeneligt med, at d e t o I s r a n d e, nemlig den' Syd for og den øst for Hedesletten ved Langeskov, e r s,a m t i d i g e. Og det forekommer mig, at de Forhold, som Hedesletten selv fremviser, taler, saa stærkt for; disse Israndslinjers Samtidighed, at denne maakunne betragtes som en.,kendsgerning. nrfan de n s T i l b a g e r y k n i n g f r a R ø 11 n i n g e HøjbyLinjen til efterfølgende Stad.ier. Efter at Israndene var rykket saa langt tilbage - henhåldsvis mod' Syd og mod øst - at de hverken afgav Smelte:' vand direkte til Hedesletten eller dannede Barriere for den, maa vi antage, at de endnu i nogen Tid bevarede omtrent den samme indbyrdes Stilling i Forhold til hinanden, som hidtil under Hedeslettedannelsens Hovedstadium. Rønninge Højby Isranden rykkede mod Syd' tilbage til Aasbakkerne ved Aarslev. Den østlige Isrand rykkede et mindre Stykke mod øst hen imod Ullerslev. De to Isrande gjorde her paany Holdt,og under dette Stlldium og i den følgende Tid udfor-o medes Grundlaget for det ejendomlllelige Forløb, som Aaerne har i Omraadet ved Rønninge og Syd derfor. Aaerrie fik nu efterhaanden deres Baner afstukket, hvorimod Terrænoverfladens Form og Hældning, og dermed ogsaa Vandløbenes Retninger, antagelig i deres væsentlige Træk har været givet under det foregaaende Israndsstadium. Hvorledes Tilbagerykningen af Isranden videre mod Syd og mod øst. i det enkelte ergaaet for sig, er jeg ikke' nu i Stand til at afgøre. Det gøres' heller ikke nødig i denne Forbindelse; hvor det fortrinsvis. er Omraaderne sydpaa fra Odense, hvis Oprindelse det drejer sig om at finde Retningslinjerne for. I Tilknytning. til Redegørelsen for Israndens Tilbagerykning i detteomr:{ade er. det dog nødvendigt ogsaaat redegøre for visse Hovedtræk i Isbortsmeltningens Forløb i Egnene imellem Ringe, Refsvindinge og Rønninge...

15 Medd. fra Dansk geol.foreniiig; KØbenhavn. Bd. 7 [1928]. '193 Indenfor den Del af deres samlede Udstrækning, der ligger paa Nyborgbladets Kortomraade, d. v. s. østligere end Nørre Søby, er der fuld Konformitet mellem Forløbet af Aasstrøgene ved Højby og ved Aarslev. Retningen af begge de to, svagt buede Strøg er her hovedsagelig NØ-SV. Men medens Højby Linjen Nord for Nørre Søby antager en mere lige ves t l i g Retning,bøjer AarslevLinjen ved samme Længdegrad i s y d l i g Retning. Der indtræder her en Divergens i Forløbet, som maa skyldes, -at,.is'randens Tilbagerykning for den vestlige Dels Vedkommende har fundet Sted i et meget hastigere Tempo, end Tilfældet har været længere mod Nordøst. Det,der - foruden de lange, markerede Bakker - fremhæver Sammenhængen inden for hver enkelt af diss~ Linjer, er ogsaa de Strøg af Sand og Grus, der ledsager Aasbakkerne, og hvorved de sanrinenhørende Strøg træder i tydelig Modsætning til Landskabet til begge Sider. Sandstrøgene, der saaledes ledsager Aasene, er paa det udgivne geologiske,kort (Nyborg) næsten udelukkende betegnet som senglacialt ekstramarginalt Sand, en Betegnelse, som dog -ikke overalt dækker Virkeligheden. Paa nogle Steder drejer det sig om fluvioglacialt Grus, der - i nyanlagte Grusgrave - ses pletvis af være morænedækket. Ved Palleshavehede og Knorrebanke Sydvest for Aarslev har hele det til lsrandslinjen 'hørende Grusstrøg ujævn Overflade, uden - at enkelte Dele kan udskilles som senglaciale Sandflader, men det kan tilsammen opfattes som en Enhed. I Profiler, der forekornrn.er i Strøgets mere fremtrædende Grusbakker ved Palleshavehede, ses opretst~aendegruslag og en dertil 'knyttet Moræn~lersbalk, ganske svarende, til, hvad der karakteriserer de markerede Aasbakker ved Højby og Aarslev. Ligesom ved disse finder man ogsaa, at Lagenes Strygningsretning 'stemmer overens med Strøgets -Længderetning. Et Profil af samme Type findes umiddelbart øst for Heden By, hvor det vestligste Punkt af Aarslev Linjens Israndsbue lig- ' ger. Her ved Heden bøjer Grusstrøget mod Syd og kan følges i Form af fremtrædende Grusbakker, der strækker sig Vest om Vantinge over Galgebakke til Espe. Dette sidste Strøg af Grusbakker ~'omtrent fra Heden

16 :194 V. MILTHERS: Glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen. og til Galgebakke - er fra Beskrivelsen til Nyborgbladet kendt under Navn af Vantinge Aas. I denne Bakkerække er. der. ikke iagttaget opretstaaende Gruslag. Den krydser og dækker, Nordvest for Vantinge, den østligsteende af den store, voldformede "Broby Aas" eller - med et bedre Navn '-_Sallinge Aas, der strækker sig herfra 7-8 km mod Vest hen imod den nordlige Bue af "de fynske Alper" ved Jorløse. Ved Galgebakke, Nord for Espe,' gaar Vantinge Aastværs.. paa en anden Række af Aasbakker: Herringe Aas, der fra Galgebakke kan følges 2% km herfra og østpaa.den har udelukkende Lag med uforstyrret Lagdeling og ser ud til at være en virkelig Aas l dette Ords geologiske Betydning. Medens den her omtalte Israndslinje, der efter Aarslev Bakkerækkerne kan benævnes som Aarslev Linjen, saaledes har kunnet følges mod Sydvest som et næsten ubrudt Strøg.al "mere eller mindre fremtrædende Grusbakker til Galgebakke, 10 km Sydvest for Aarslev, er Fortsættelsen mod øst fra Tarup og Hudevad næppe kendelig i Terrænet. Bortset fra de Nedskæringer i Landskabet, som Vindinge Aa, dens Sidetilløb Villurnstrup Aa og andre mindre Vandløb har frembragt, er T~rrænet paa hele Strækningen fra Davinde, forbi Rolfsted og Ellinge, til Refsvindinge ganske jævnt og er sik :kert at betragte som en: Moræneflade, hvor den væsentligste Variation bestaar i, at Mor~nelereti en Del af Ornraadet træder direkte frem som øverste geologiske Lag, medens det andre Steder er dækket af mere sandede Lag, der dog er af en saa leret og stenet Beskaffenhed, at de ved den geologiske Kortlægning har kunnet opfattes som Morænegrus. Det eneste i Terrænet, der synes at antyde, hvor. Fortsættel :sen af Aarslev Israndslinje skal søges, er den af fluviogla cialt M~teriale bestaaende Bakke Øxenbjerg, 800 m Vest for Ellinge. Den er i Kortbladsbeskrivelsen anset for at være en "Tværbakke" afsat foran Isranden fra Nordøst, men Sporene af denne Isrands direkte Aflejringer optræder i Følge det, der er fremført i det foregaaende, næppe saa langt mod Vest som til Ellinge. Øxenbjergs Længderetning, NV-SØ, kan ogsaa stemme overens med, at den kan være et Led i Aarslev Israndslinje. Vi skulde da derefter kunne betegne

17 --Miedd. fra Dansk gool. Forening.-:kPbenhli.vn. Fd. 7 [1928] " hele den her omhandlede, buede Israndslinje somelling~ Aarslev-Espe Israndslinjen. Forløbet af Indlandsisens Bortsmeltning tilbage fra den her omtalte Linje synes man bedst at kunne faa Oplysning om i et Omraade, der strækker sig fra Vantinge Aas over Ringe og Gislev og videre ',østpaa. Der findes paa denne Strækning forskellige Forhold, som kan give- Fingerpeg med Hensyn til Israndens, Recession,. uden at det endnu -er muligt at kunne mere end antyde Forløbet. Der kan næppe være Tvivl om, at den Retning, i hvilken Smeltevandsstrømmene her har gaaet, i Hovedsagen har været øst-vest; og, at Isrecessionens Retning har været fra Vest mod øst. Vestligst antydes dette Forløb af Herringe Aas øst for Galgebakke. øst for Ringe lægger man navnlig Mærke til en udpræget senglacial Floddal, som her findes. Den har et temmelig,bugtet og' uregelmæssigt Forløb og kan følges østpaa fra Ringe, Syd om Ryslinge og Fjellerup til Lamdrup øst for Gislev. Den viser, at Smeltevandet, som har dannet den, er kommet fra øst; det har haft Afløb igennem Sallinge Aa, som har sit Udspring i Dalen og udmunder i Odense Aa imellem Sallinge og, Brobyværk. Den subglaciale Vandtilstrømning til denne Smeltevandsdal har fundet Sted igennem et System af smalle, subglaciale Dale, der kan følges i østlig og- østnordøstligretning fra Egnen Ryslinge-Fjel Jerup-Gislev. Tre af Dalene udgør nu Aaleje for Aaerne Villumstrup Aa, Ørbæk og Kongshøj Aa. Den sidstes subglaciale Dal løber paa en lang Strækning langs med den senglaciale Dal. Ørbæks Dal og en anden markeret Dal' Syd derfor,har udmundet sammen ved Fjellerup. Vest for Landsbyen af dette Navn findes der en interessant Udvidelse af, deii senglaciale Dal, som her en Tid har rummet et temmelig stort, isdæmmetsøbassin.. De nysnævnte Spor af Smeltevandets Virksomhed, de subglaciale saa. vel som de ekstramarginale Dale, viser tydeligt, at Smeltevandet i Tiden for Isens Bortsmeltning har strømmet fra øst mod Vest. I omtrent samme Retningmaa Isen antages at have bevæget sig, saa at man maa vente, at,isranden under Tilbagerykningen her har haft nord-sydlige

18 196 V. MILTlIERS: Glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen. Retninger, Nord- for Ryslinge rimeligvis -med en stæ~k Ombøjning gennem Nordøst til øst. Forskellige Forhold i Terrænet antyder, at der ved Ringe og Ryslinge har været Standsninger i Israndens Tilbagerykning, men noget bestemtere derom kan -først siges efter nærmere -Undersøgelse i - diss-e Egne. -Tilstedeværelsen af' den -nævnte -isdæmme'de- Sø -- Syd for FjellerupStation fremgaar af, at der her findes et Omraade med senglacialt, regelmæssig lagdelt Ler, der naar en Højde af 74 m over Havfladen, medens det senglaciale Afløb - tiden Isspærring - synes at have ligget nogle Meter lavere. En Horizont af senglacialt Bassinsand, der over.;. " lejrer det -senglaciale Ler, synes at kunne følges op til en Højde af ca. 80 m, og der maa altsaa forudsættes en Isspærring op til denne Højde. Stedet for det Dække af Dødis, som har spærret for Smeltevandets frie Afløb og derved frembragt Søen, synes det paa Forhaand naturlig,; at søge i Dalen omtrent ret Syd for Ryslinge, nær Vest for Omraadet med det senglaciale Ler. - Samtidig med at den henved 20 km lange Strækning fra Espe til Ørbæk By helt eller i hvert Fald i Hovedsagen blev frigjort for Indlandsisen, kan den syd-nordgaaende Isrand -imellem Refsvindinge og Rønnirige ikke have været rykket længere tilbage-mod øst, end at de rniværende Vandafløb mod øst her var spærrede af Isdækket. Dette gælder. Vindinge Aa -ved Rønninge, -Vommesø Sydøst for Rønninge, samt Ørbæk øst for Refsvindinge. Og det er ikke blot Vandløbenes Dale her, der har været skjult af Is, men ogsaa det omgivende, glaciale Højland. At der her har ligget et Isdække endnu paa dette Tidspunkt, som har spærret for Afløbet mod øst, viser- Forholdene fra Rønninge, over Ellinge og Refs-. vindinge og omtrent til Frørup. Vandafløbsforholdene og det glaciale og-senglaciale Terræns Hældriingsforhold mellem Frørup og Rønni~ge er ret ejendommelige, naar man tager i Betragtning, at Terrænets nuværende Afløb finder Sted mod øst,gennem Vindinge Aa og Ørbæk. Bortset fra den Fordybning af Vindinge Aas Dal (og dennes Tilløbsdale), som har kunnet finde Sted efter, at Aaens nuværende Løb mod øst fra Rønninge var blevet fri-

19 Medd. fra Dansk geol. Forening. KØbenhavn. Bd. 7 [1928]. 197 gjort for Indlandsis, har det Terræn, som nu afvandes af Villumstrup Aa og et lille Vandløb øst for Ellingeog med samme Retning som Villumstrup Aa, kunnet have Afløb nordvestpaa fra Rønninge ud over de senglaciale Hedesletter Vest for Langeskov. Hvis der ikke ved Tiden for Indlands-. isens Bortsmeltning havde -vreret det lavtliggende' glaciale Terræn øst for Rønninge, hvorved Vandet droges mod øst, vilde den naturlige Afvandingsretning for Omraadet fra.refsvindinge til Rønninge nu have været :mod Nordvest fra Rønninge til Odense Fjord, hvilken Retning 'er: Terrænets oprindelige Vandafløbsretning. Det førnævnte lille Vandløb øst for. Ellinge og parallelt med Villumstrup Aa er paa en Del af sit Løb ledsaget af en senglacial, tydelig Dalform. Paa nogle Steder findes der i Følge den geologiske Kortlægning et tyndt alluvialt Lag i den flade Dal, men Dalbunden bestaar iøvrigt af Lag af glacial Beskaffenhed. Dalen falder fra Refsvindinge til Holtsmølle. 1,6 km N. for Ellinge, fra 46 m til 20 m,d. v. s. 26 m paa 6,5 km, eller 1 :250. Af dette Fald ligger~er 10 m paa Stræk- Fig. 2. Kort, visende senglacial Erosionsskrænt ved Paarup m. m.. Ener Generalstabens MaaIebordsblad 3717; MaaIestok 1 : 4000 C.

20 198 V;MILTHERS:- Glacialgeologiske -Retningslinjer i Odense Egnen. Fig. 3. Korl, der visar de senglaciale Dales Forløb i Egnen ved Refsvindinge samt Erosionsskrænt ved Bøgebjerg Nord for Refsvindinge. Efter Generalstabens MaaIebordsblade 3717, 3718, 3817 og Maalestok 1: ningensnederste 2 km, hvor Gennemsnitsgradienten altsaa er 1: 200, medens Faldet paa de øvrig.e4,5 km kun er 16 m, d. v. s. 1: Paa et eller andet Tidspunkt under denne svagt skraanende Dalflades Udformning har Erosionen dog været saakraftig, at den har kunnet forme markerede Erosionsskrænter i Motænegrusbakkerne ved Paarup, 1 km

21 . Medd. fra Dansk geol. Foreninm,KØbenhavn. Bd. 7 [1928] Nordøst for Ellinge (se Fig. 2), og i den tilsvarende, men langt mindre fremtrædende Bakke, Bøgebjerg, 1 km Nord for Refsvindinge Station (se Fig. 3). Ikke blot rsaa langt mod Syd som til Refsvindinge kan '- '" denne jævnt skraanende Dalbund følges; men det ser ud, som -om-den har strakt sig ubrudt, tvæ~s 'over Ørbæks, nu dybt,liggende, smalle Dal og en dermed sideløbende, lommeformet, subglacial Dal; Sydøst for Ørbæk (Østfor Ørbæk By) strækker der sig-en flad Dal 21;2 km mod Sydøst hen, imod. Frø TUp. Dens Fald er paa denne Strækning 10 m ( m), d.v. s. 1 :250, meget nær svarende til Dalens Gradient Nord for Refsvindinge. Umiddelbart neden for denne' flade Dal ligger den Dalbund (Ørbæks Paralleldal), som den munder udi, derimod ved 48 m, d. v. s.at den flade,glaciale Dalpund her ved sin' nedre. Ende staar begrænset af en flere Meter, høj Skrænt. Den Højdeforskel, som her findes, 6-8 m, har medført Fremkomsten af en ganske smal, ca. 150 m lang ErosionsKløft, men dette - tillige med en ringe Fordybning af den flade Dal et lille Stykke højere op - synes ogsaa at have været den eneste Indvirkning, som Ørbæk og dens Paralleldal har formaaet at øve paa den højere liggende Dals Form.' Denne flade Dalbund i Højlandet synes derfor at tilhøre' et helt andet genetisk Kompleks end det, som Ørbæks Dal, tilhører. Hvor ringe en Indvirkning Ørbæks Dal har' haft over for Beliggenheden af Vandskellet paa sin modsatte, v:estre' Side, kan ses ved en Gaard! Toftegaard, 800 m _ NNØ for Ørbæk Station; Der findes her.en smal Sænkning' med Afløb mod Nordvest til Villumstrup Aa, men Vandskelletmod Ørbæk ligger ikke mere end 100 m fra Ørbæk, umiddelbart oven for Aadalen~ temmelig bratteskraaning. Det, der her er fremdraget, viser, at der kun er en ganske minimal Forbindelse mellem Ørbæks Dal og det tilstødende Højland her, hvad Tilblivelsen af dettes Hældning'og Afløbsforhold angaar. Dette maa antages at have sin Grund i, at denne Dal er af subgladal Oprindelse, og at den har været fyldt med Dødis indtil et saa sent Tidspunkt efter Indlandsisens almindelige Bortsmeltning fra Omraadet, at dettes. Overflade i det væsentlige havde faaet sit Relief udformet,

22 200 V. MILTHERS: Glacia:lgeologiske Retningslinjler i Odense Egnen. og at dette saaledes var sket uden Hensyn til Øtbæks senere opdukkende, smalle, dybe Dalfure; Hvis Forholdet har været saaledes, som her antydet, synes det at kunne tjene.væsentlig til Forklaring af det særegne Relief og den særegne Dalretnings Opstaaen. Udformningen af dette Terræn mellem Refsvindinge og Frørup, omfattende begge Sider af Ørbæks Dal, skyldes 'da, at det en Tid har haft Afløb fælles, og at dette Afløb førte Vand fra Højlandet Sydøst for Ørbæks DaJ, tværs' over denne, forbi Refsvindingeog videre nordpaa, øst om Ellinge, forbi Rønninge, og ud over Hedesletterne ved Langeskov og til Odense Fjord. Ikke blot den paapegede, jævnt faldende Dalbunder Tegn paa, at. der har været en saadan senglacial Flod, men dette finder ogsaa stærk Støtte i Tilstedeværelsen af de førnævnte Erosionsskrænter Nord for Refsvindinge og ved Paarup; begge ligger ved Floddalens ø s t s i d e og ved relativt s t o r e Terrænhøjder, og begge e~ af en saa anselig Størrelse, at de kun kan være frembragt af en kraftig Smeltevandsflod og under Afløbsforhold vidt forskellige fra de nuværende. Disse særegne Afløbsforhold har ikke kunnet eksistere uden ved, at det glaciale Landskab øst for Refsvindinge endnu paa dette Tidspunkt var dækket af Indlandsis. Rimeligvis laa tillige hele det østligere Kystland af Fyn skjult af Isdækket, den Gang den her beskrevne Udformning af Øens mere centrale Dele fandt Sted. Men det inaa tijlige 'betones, at den Smeltevandsflod, der har frembragt de nævnte Erosionsskrænter, næppe har kunnet fremkomme uden fra et Isdække Syd og Sydvest derfor. Samtidigheden af Isdækket mod øst og Isdækket mod Syd anser jeg for at være en nødvendig Forudsætning for at forstaa Landskabets Udformning her, ligesom der var en saadan Samtidighed ve~. Fremkomsten af de senglaciale Sandsletter NV for Langeskov. Forklaring. til Kortet.' RØdt: Grusbakker afsatte langs Isranden (HØjby og Aarslev Aase). Gult: Semiglacial Terrasse og 8andslette. Brunt: Senglacialt Flodløb.

23 - - _.... _

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense.

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. Af SIGURD HANSEN. Blandt de glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen, som Statsgeolog V. MILTHERS i 1928 behandlede i en lille, men vigtig Afhandling

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke.

Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke. Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke. Af V. Milthers. Hertil et Kort og en Tabel. Mit einer Zusammenfassung. (Denne Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV. Række,

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

2000 Aar gamle Minder paa Sletten

2000 Aar gamle Minder paa Sletten 2000 Aar gamle Minder paa Sletten Nordfynske Bynavne af Frederik Hjort, Baagegaard pr. Tommerup St. Fyns Tidende 10. juli 1938 HELE LUNDE OG SKAM Herreder samt den Østlige tilgrænsede Del af Skovby Herred

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Landskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området. Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø Krydset Århusvej/Stationsgade i Trustrup. Stationsbyens tidligste vækst fandt sted langs de to parallelgader Stationsgade og Skolegade. Beliggenhed

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale?

Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Af ALFRED ROSENKBANTZ. Forelagt den kvartærgeologiske Klub d. 5. Apru 1937.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. Anmeldelser og Kritikker. Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. (Kritiske Bemærkninger til K. MILTHERS : Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. D.

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

Stk. 2. Ejer eller bruger af hobbyholdet skal efter fødevareregionens anvisning foretage indberetning

Stk. 2. Ejer eller bruger af hobbyholdet skal efter fødevareregionens anvisning foretage indberetning Bekendtgørelse om oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner samt område A og B i forbindelse med fund af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ i Hundslev på Fyn I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

438 Møder og Ekskursioner.

438 Møder og Ekskursioner. 438 Møder og Ekskursioner. Har han Ret heri^ er Sagen dermed afgjort; Disloceringen af Møens Klint kan da ikke skyldes Trykket af en Indlandsis. Hvorledes skal man tænke sig Bygningen af Undergrunden i

Læs mere

En jydsk Hedeslette.

En jydsk Hedeslette. En jydsk Hedeslette. Af, V. M il t h e r s. (Foredrag holdt ved det 18. skandinaviske NaturforskermØde, Kbhvn. 1929). (Hertil et Kort). I 1868 offentliggjorde E. DALGAS i sine "Geographiske Billeder fra

Læs mere

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende:

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende: Landkort Et kort er et billede, der er tegnet bl.a. på baggrund af et luftfotografi. Ethvert sted på kortet er tænkt set lige fra oven. Derfor er kortet i praksis "målrigtigt" - længder og vinkler måler

Læs mere

Medlemstal DBU Fyn 0-12 år år år år Senior år Foreningsnavn Kvinder Herrer Kvinder Herrer Kvinder Herrer Kvinder

Medlemstal DBU Fyn 0-12 år år år år Senior år Foreningsnavn Kvinder Herrer Kvinder Herrer Kvinder Herrer Kvinder Medlemstal 2013 - DBU Fyn 0-12 år 13-18 år 19-24 år 25-59 år Senior - 60+ år Foreningsnavn Kvinder Herrer Kvinder Herrer Kvinder Herrer Kvinder Herrer Kvinder Herrer Total 1. F. C. Nyborg 22 22 Agedrup-Bullerup

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn Nematurella-Leret ved Gudbjerg og Gytjeblokkene i Københavns Frihavn i" p9jenfloristisk Belysning. Ved K n u d J e s s e n. Nematurella-L e r e t. Af den skalførende Lerart, som C. OTTESEN opdagede 1897

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND

DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND KAJ HANSEN HANSEN, K.: De miltherske spaltedale i Jylland. Dansk geol. Foren., Årsskrift jor 1970, side 47-53. København, 5. januar 1971. Mellem Ulstrup og Hammel i Jylland

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1932.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1932. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1932. Mødet den 18. Januar 1932. Hr. Sigurd Hansen fremsatte nogle Bemærkninger om sufaglaciale Issøer. Hr. V. Nordmann

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

Ansøgning om dispensation til at tilføre jord til areal af matr.nr. 22l og 22f Rolsted By, Rolsted

Ansøgning om dispensation til at tilføre jord til areal af matr.nr. 22l og 22f Rolsted By, Rolsted NCC Råstoffer Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Att: Nanna Swane Lund Regional Udvikling Jordforurening Kontaktperson: Karin Fynbo Karin.Fynbo@regionsyddanmark.dk regional.udvikling@regionsyddanmark.dk

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Betydningsfulde Forekomster af

Betydningsfulde Forekomster af Betydningsfulde Forekomster af Basaltblo~ke i Jylland. Af " V. M i l t h e r s. (Foredrag holdt ved det 18. skandinaviske Naturforskermpde, Khhvn. 1929). Naar jeg har anmeldt dette Emne til Foredrag ved

Læs mere

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg.

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg. VSM 10409 Kærvej 3, Viborg sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130815-247 Rapport for prøvegravning forud for etablering af jordvarme på Kærvej 3, Viborg. Udført af Katrine Vestergaard for Viborg Museum i

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Bovbjerg-Profile~. Hertil Tavle 3.

Bovbjerg-Profile~. Hertil Tavle 3. , Bovbjerg-Profile~.. Af E. M. NURREGAARD. Hertil Tavle 3. Bovbjerg er i. kvartær-geologisk Henseende et af de interessanteste Punkter i Vest-Jylland, idet man her har et næsten fuldstændigt - og for Tiden

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere