Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT

Transkript

1 Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT

2 Indhold 1. Forord 2 2. Sammenfatning og perspektivering Sammenfatning Perspektivering Spørgeskemaundersøgelse suppleret med kvalitative interview Personer ansat i fleksjob...28 Opsamling på personer ansat i fleksjob Fleksjobbenes form og indhold...45 Opsamling på fleksjob Arbejdspladserne...63 Opsamling på arbejdspladserne Processer, som har ført til fleksjob...73 Opsamling på processer, som har ført til fleksjob Ændringer over tid...91 Opsamling på ændringer over tid Sammenligning med personer på ledighedsydelse Opsamling på sammenligningen Baggrund og formål Baggrund Formål Dataindsamling og metodevalg Spørgeskemaundersøgelsen Interviewundersøgelsen Andre relevante undersøgelser fra DISCUS

3 1. FORORD Den politiske målsætning fra Beskæftigelsesministeriets kampagne Flere i arbejde er, at så mange som muligt skal i arbejde. Herunder borgere, hvis nedsatte arbejdsevne kan aktiveres via fleksjob. Antallet af personer i fleksjob har - siden ordningen trådte i kraft i januar været stadigt stigende. I 3. kvartal 2005, hvor denne undersøgelse blev påbegyndt, var der i alt ansatte i fleksjob. Ordningen har undervejs gennemgået flere justeringer og er i dag et velkendt og accepteret redskab til fastholdelse og indslusning af personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. De seneste justeringer af ordningen er sket, mens nærværende undersøgelse har pågået. Justeringerne blev aftalt i en bred politisk forligskreds og trådte i kraft 1. juli Denne undersøgelse er den første landsdækkende undersøgelse af eksisterende fleksjob. Undersøgelsen er gennemført af rådgivningsfirmaet i perioden november 2005 til august I gennemførte vi en tilsvarende landsdækkende undersøgelse, men da med fokus på ledigheden blandt fleksjobgodkendte borgere 2. Nærværende undersøgelse er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsens Pulje til udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. Undersøgelsen består af 2 dele: Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i fleksjob. Landsdækkende interviewundersøgelse blandt udvalgte fleksjobansatte. Formålet er at få et bredt indblik i eksisterende fleksjob og processerne omkring fleksjobvisitation og oprettelse af fleksjob; at kortlægge fleksjobordningens udvikling over tid; og at give et samlet billede af hele fleksjobområdet ved at inddrage de væsentligste resultater fra undersøgelsen af fleksjobledigheden. Rapporten er målrettet såvel centrale som lokale beslutningstagere. DISCUS har været ansvarlig for gennemførelsen af begge undersøgelsesdele samt udarbejdelsen af denne rapport. En følgegruppe med repræsentanter for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Ankestyrelsen har fulgt undersøgelsen og bidraget med kommentarer undervejs. Vi vil gerne takke følgegruppen for mange frugtbare kommentarer i løbet af processen. Desuden vil vi takke de 27 fleksjobansatte, som har bidraget med personlige erfaringer i undersøgelsens interviews. Samt de knap ansatte i fleksjob, som har afset tid til at udfylde spørgeskemaet og dermed medvirket til at sikre en meget høj besvarelsesprocent. 1 Lovjusteringerne skal sikre, at den kommunale visitation til fleksjob optimeres, at ledigheden blandt fleksjobvisiterede bliver reduceret, at de offentlige løntilskud til arbejdsgiverne bliver mere rimelige og at kommunerne også får ansvaret for administration af fleksydelsen. 2 Undersøgelsens analyser og resultater er udgivet i rapporten: Personer, der afventer fleksjob - på ledighedsydelse eller kontanthjælp, Discus, april

4 2. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Dette er den første landsdækkende undersøgelse blandt ansatte i fleksjob ansatte i fleksjob har fået tilsendt et spørgeskema, 77 % af dem har besvaret skemaet. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med interviews med 27 tilfældigt udvalgte ansatte i fleksjob. I dette afsluttende afsnit sammenfattes resultaterne. Sammenfatningen er baseret på besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen. I mindre omfang suppleres med data fra interviewene. I så fald er det angivet klart i teksten. Derudover inddrages resultater fra en undersøgelse, som DISCUS har gennemført på fleksjobområdet i 2004/05 blandt ledige fleksjobgodkendte borgere 3. Nærværende undersøgelse dokumenterer, at der er en meget stor tilfredshed blandt de fleksjobansatte. Hele 96 % af respondenterne er tilfredse eller meget tilfredse med deres fleksjob. Den høje jobtrivsel ses både hos de 54 %, som er blevet fastholdt i et fleksjob på samme arbejdsplads (herefter kaldet fastholdte ), og de 46 %, som er blevet indsluset i fleksjob på en ny arbejdsplads (herefter kaldet indslusede ). I perspektiveringen belyses den problemstilling, at fleksjobordningen reelt dækker spændet fra ansættelse i ordinært job til førtidspension. Undersøgelsen viser klart, at ordinære deltidsjob eller aftalebaserede skånejob uden offentligt løntilskud (i henhold til de sociale kapitler i overenskomsterne) kun sjældent har været drøftet med borgerne, før godkendelse til fleksjob. Ligesom undersøgelserne klart viser, at fleksjob anvendes i forbindelse med pensionsafklaring. Ændringer i lovgivning og udvikling i antal fleksjob Fleksjobordningen trådte i kraft 1. januar 1998, hvor fleksjob erstattede den tidligere 50/50 ordning. Fleksjoblovgivningen er siden blevet ændret løbende. De mest omfattende ændringer fandt sted i sommeren i forbindelse med førtidspensionsreformen. Her blev visitationskravene skærpet 5, mindstesatsen på 1/3 løntilskud til arbejdsgiverne bortfaldt 6, fleksydelsen blev indført, og det blev muligt at oprette fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende (fra 1. juli 2002). Desuden blev loven 3 Undersøgelsens resultater er samlet i rapporten: Personer, der afventer fleksjob - på ledighedsydelse eller kontanthjælp, DISCUS, april Jf. lov nr. 284 af 25. april 2001 og fleksydelsesloven, som begge blev vedtaget i juli Et væsentligt kriterium for visitation til fleksjob blev, at personen ikke må kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet (fx gennem omplacering, brancheskift eller revalidering). Herunder også i forhold til de sociale kapitler i overenskomsterne, dvs. aftalebaseret skånejob uden offentlige løntilskud. 6 Bortfaldet af 1/3 løntilskud baserede sig på forestillingen om, at arbejdsmarkedets parter gennem anvendelsen af de sociale kapitler selv skulle påtage sig opgaven at fastholde/indsluse borgere med en mindre arbejdsevneforringelse

5 vedr. ledighedsydelsen ændret 7, og der blev indført krav om revurdering af den ledige efter 18 mdr. Senest er fleksjobreglerne blevet justeret i juni 2006, mens denne undersøgelse er pågået. De seneste justeringer skal først og fremmest sikre en opstramning på den kommunale visitation til fleksjob, reduktion i ledigheden blandt fleksjobvisiterede, loft over offentlige løntilskud til arbejdsgiverne - og at ansvaret for administration af fleksydelsen overgår til kommunerne. Fleksjobordningen er siden 1998 blevet anvendt i stadigt stigende omfang 8. Fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006 er antallet af fleksjobansatte personer steget fra til svarende til en stigning på ca. 18 %. Antallet af personer i selvstændig virksomhed har også været stigende siden ordningens indførelse i 2002 og androg 939 personer i 4. kvartal Også ledigheden blandt fleksjobvisiterede er steget markant siden Stigningen var på hele 19 pct. i 1. kvartal 2006 i forhold til samme periode sidste år. Meget tyder dog på, at udviklingen så småt er ved at vende. Fra 4. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006 er der et fald i antallet af personer på ledighedsydelse, hvor der i den tilsvarende periode for et år siden var en væsentlig stigning. Den positive udvikling kan bl.a. skyldes, at flere og flere kommuner prioriterer en særlig indsats for at få personer på ledighedsydelse i fleksjob, at konjunkturerne er gunstige - og velvilligheden i virksomhederne stigende. 7 Bl.a. blev ledighedsydelsen hævet og udvidet til også at omfatte ferie, sygdom og barsel, ligesom der blev indført en særlig ydelse til de fleksjobvisiterede, som ikke er berettiget til ledighedsydelse eller kontanthjælp. 8 Kilde:

6 2.1. Sammenfatning På baggrund af nærværende spørgeskemaundersøgelse og supplerende interviews kan der gives følgende status på fleksjobordningen: Personerne i fleksjob 6 ud af 10 i fleksjob er kvinder. Kvinderne er overrepræsenteret i fleksjob, når der sammenlignes med beskæftigede generelt. Overvægten af kvinder er endnu større blandt personer på ledighedsydelse, her er 7 ud af 10 kvinder. 8 ud af 10 i fleksjob er midaldrende. De fleksjobansatte er ældre end beskæftigede generelt. De fleksjobansatte er oftest i 40 erne og 50 erne. Hver femte er dog under 40 år. De fastholdte er typisk ældre end de indslusede. Andelen af personer i fleksjob med ikke-dansk oprindelse er lille (1 ud af 20). Der er intet, som tyder på, at fleksjobordningen i særlig grad anvendes til jobskabelse blandt personer med problemer af sproglig eller kulturel art. Fleksjob er oftest begrundet i fysisk sygdom eller handicap. Psykisk sygdom angives af lidt flere indslusede end fastholdte. Over tre fjerdedele af de fleksjobansatte angiver alene fysisk sygdom eller handicap, øvrige angiver flere årsager. En fjerdedel angiver nedslidning. En syvendedel angiver psykisk sygdom eller handicap. Interviewene viser, at der ved fysisk nedslidning eller sygdom ofte er psykiske/sociale problemstillinger, som også betyder noget for personens restarbejdsevne. Godt en tredjedel af de fleksjobansatte har kun en folkeskolebaggrund. Det gælder for flere indslusede end fastholdte - og beskæftigede generelt. Og det gælder for endnu flere blandt personer på ledighedsydelse. 25 % af beskæftigede generelt, 30 % af de fastholdte i fleksjob, 40 % af de indslusede i fleksjob og 48 % af personer på ledighedsydelse har blot en folkeskolebaggrund. Uddannelsesniveauet er som helhed stigende over tid, således at ordningen i tiltagende grad også anvendes til personer med videregående uddannelser. De fleksjobansatte har typisk været mange år på arbejdsmarkedet - fastholdte generelt længere end indslusede. 76 % af de fastholdte og 61 % af de indslusede har været på arbejdsmarkedet i mere end 20 år før godkendelsen til fleksjob

7 Før fleksjobgodkendelsen har 9 ud af 10 haft ordinært lønmodtagerjob, heraf 8 fuldtidsjob og 1 deltidsjob. Hver tyvende har været selvstændig og hver tyvende har aldrig haft et ordinært job. Interviewene viser, at fleksjobansatte, som kommer fra deltidsjob, typisk har nedtrappet deres arbejdstid den sidste periode i det ordinære job på grund af langsom forværrelse af helbredet. Fleksjobordningen anvendes bredt. Ansatte i fleksjob har i deres seneste ordinære job arbejdet inden for mange forskellige erhvervsområder. Tendensen er, at fastholdte i højere grad har arbejdet i stillesiddende jobs, mens indslusede hyppigere har haft fysisk krævende arbejde. Der er flest fagforeningsmedlemskaber hos 3F, HK og FOA. Der er en væsentlig overrepræsentation af disse i forhold til arbejdsstyrken som helhed. Overrepræsentationen bekræftes, når man ser på de fleksjobansattes medlemskab af A-kasse i sidste ordinære job. Her er 3F, HK og OAA også voldsomt overrepræsenteret. Meget tyder på, at det er vanskeligt at oprette fleksjob på 3F s arbejdsområder, mens mulighederne er bedre på HK-området. Blandt personer på ledighedsydelse er der en endnu mere markant overrepræsentation af 3F, som omfatter store dele af den ufaglærte arbejdskraft. Samtidig er der procentvis færre ledige HK ere. Også undersøgelsens interviews underbygger tesen om, at det pt. er vanskeligere at oprette fleksjob på 3F s arbejdsområder end inden for HK-området. Fleksjobbenes form og indhold Der er i snit 2-3 skånehensyn i et fleksjob - lidt flere hos indslusede end hos fastholdte. Hyppigst anvendes skånehensynet kortere arbejdstid. Kortere arbejdstid optræder hos 8 ud af 10. I de nyeste fleksjob (under 1 år) og hos selvstændige er der hele 9 ud af 10 med kortere arbejdstid som skånehensyn. Halvdelen af de fleksjobansatte er fritaget for tunge arbejdsopgaver, især dem med folkeskolebaggrund, mens kortere arbejdstid hyppigst ses hos dem med videregående uddannelse. En fjerdedel er fritaget for stressende arbejdsopgaver. Interviewene sandsynliggør, at det ofte er personer med psykiske lidelser eller svære fysiske sygdomme. Det aftalte ugentlige timetal i fleksjob varierer en del, men godt en tredjedel arbejder halv tid (18-22 t/u). Det ugentlige timetal har generelt været kraftigt faldende over tid. Fastholdte med en videregående uddannelse har den korteste ugentlige arbejdstid. Interviewene sandsynliggør, at man ofte ved fastholdelse forholdsvis ureflekteret aftaler halv tid. De selvstændige arbejder typisk færre timer end øvrige fleksjobansatte

8 Fleksjobansatte arbejder væsentligt mere end personer på ledighedsydelse forventer at kunne i et fremtidigt fleksjob. Personer på ledighedsydelse angiver at kunne arbejde et væsentligt lavere timetal i deres fremtidige fleksjob, end det faktiske timetal blandt indslusede i fleksjob. Det kan skyldes, at det som tendens er de svageste borgere, der hænger fast i ledigheden, mens de mere ressourcestærke hurtigere kommer i fleksjob såkaldt creaming. Flere interviewpersoner kan på trods af en meget begrænset restarbejdsevne mestre en ugentlig arbejdstid svarende til halv tid, fordi viljen og jobmotivationen er til stede. En tredjedel af de indslusede skifter erhvervsområde, når de ansættes i fleksjob. 73 % af de indslusede med folkeskolebaggrund skifter også til helt nye opgaver. Interviewene vidner om, at der ofte er tale om meget servicebetonede job som fx alt-mulig-mand M/K. Hovedparten af de arbejdsfastholdtes arbejdsopgaver ligner opgaverne i de ordinære job og denne udvikling er forstærket over tid. 8 ud af 10 fastholdte løser i fleksjobbet de samme eller nogle af de samme opgaver som kollegerne - det gælder endnu flere blandt fastholdte med videregående uddannelse. Oftest har disse samme udviklingsmuligheder som i deres tidligere ordinære beskæftigelse på samme arbejdsplads. I de nyere fleksjob har de fastholdte som tendens sjældnere end i de ældre fleksjob skiftet til helt nye arbejdsopgaver ved overgangen til fleksjob, hvilket peger på, at fastholdelsesfleksjob med tiden mere og mere er kommet til at ligne de ordinære deltidsjob. I 56 % af fleksjobbene udbetaler bopælskommunen 2/3 løntilskud til arbejdsgiveren. Over tid har væksten i 2/3 løntilskud især vist sig på indslusningsområdet. Et forhold, der både kan ses som et resultat af, at fleksjobansatte over tid er blevet dårligere, dvs. har en lavere restarbejdsevne end tidligere. Eller henføres til, at jobåbningerne især på det ufaglærte lavtlønsområde efterhånden er blevet stadigt færre, hvorfor løntilskuddet i et vist omfang anvendes til at overtale virksomhederne til at oprette fleksjob. Undersøgelsen sandsynliggør en vis sammenhæng mellem ugentligt timetal og løntilskud jo kortere arbejdstid den fleksjobansatte har, des højere løntilskud får arbejdsgiveren. Halvdelen af de fleksjobansatte - og langt oftest fastholdte - har omtrent samme indkomst som før fleksjobbet. 1 ud af 10 fastholdte har endda en bedre samlet indkomst. Sandsynligvis fordi de har arbejdet på deltid op til fleksjobgodkendelsen eller nu modtager supplerende pension, viser interviewene. De viser også, at fastholdte typisk har samme lønudvikling og særtillæg som kollegerne

9 Blandt indslusede i fleksjob ses indkomstforbedringer især blandt personer, som kommer fra kontanthjælp og/eller blot har en folkeskolebaggrund. Blandt de indslusede har en tredjedel fået forbedret deres samlede indkomst ved overgangen til et fleksjob. Interviewene peger dog på, at indslusedes evt. avancement til mere ansvarsfulde jobfunktioner sjældent følges af en tilsvarende lønudvikling. Arbejdspladserne Når vi sammenholder ansatte i fleksjob med beskæftigede generelt, ser vi: Der er en overvægt af ansatte i fleksjob på de offentlige arbejdspladser. En væsentlig forklaring på det er sandsynligvis den statslige pulje og en række kommunale puljer, der minimerer den enkelte statslige eller kommunale arbejdsplads lønudgifter til fleksjobansatte. Fleksjob er sjældnere oprettet på private arbejdspladser. Andelen af ansatte i fleksjob på private virksomheder har dog været i vækst de senere år, især andelen af indslusningsfleksjob. 3 % af fleksjobbene på private arbejdspladser er oprettet til selvstændige i egen virksomhed. De mindre virksomheder med under 50 ansatte opretter forholdsvis flere fleksjob. Navnlig indslusning i fleksjob sker på mindre - og især private - virksomheder. De mindre virksomheder tegner sig for 68 % af alle fleksjob, 75 % af de indslusede og 52 % af de beskæftigede generelt. De største virksomheder med over 100 medarbejdere tegner sig for 18 % af fleksjobbene, 14 % af de indslusede, men 34 % af de beskæftigede generelt. Interviewene viser, at små, private virksomheder er meget velegnede til indslusning af personer med alvorlige helbredsproblemer som fx sclerose eller psykisk sygdom. Interviewene sandsynliggør dog samtidig, at det snarere er personens tilknytning til en mindre afdeling eller gruppe end virksomhedens samlede størrelse, som har en positiv indflydelse på jobkvaliteten. To tredjedele af de fleksjobansatte med videregående uddannelse er ansat på offentlige arbejdspladser, og andelen er større blandt fastholdte end blandt indslusede. Det gælder for 75 % af de fastholdte og for 57 % af de indslusede med en videregående uddannelse. Knap halvdelen, hvad enten de er fastholdt eller indsluset, har én eller flere kolleger i fleksjob. Interviewene vidner om, at fleksjobansatte kolleger er et stort aktiv. Antallet skal dog stå i et rimeligt forhold til størrelsen på den samlede medarbejderstab. Og arbejdsorganiseringen skal sikre, at fleksjobansatte og ordinært ansatte kolleger blandes, så marginalisering undgås

10 De fleksjobansatte stortrives i deres fleksjob (96 % er tilfredse eller meget tilfredse), og næsten alle har et godt forhold til leder (97 %) og kolleger (98 %). Interviewene viser, at den fleksjobansatte ofte knytter tætte bånd til nærmeste leder. Særligt hvis denne er med fra fleksjobbets oprettelse og siden fungerer som sparringspartner i den daglige opgaveløsning. Fleksjobansatte er meget sårbare over for et evt. lederskifte. Især hvis der ikke findes skriftlig dokumentation for de aftalte skånehensyn og arbejdsopgaver. Processer, som fører til fleksjob De indslusede Bopælskommunen er den hyppigste forslagsstiller til fleksjob. Det ses særligt markant ved indslusning. De indslusede har langt overvejende levet af offentlige ydelser før fleksjobgodkendelsen. Fortrinsvis sygedagpenge (47 %) og i mindre omfang kontanthjælp (17 %). 30 % af de indslusede har drøftet førtidspension med deres bopælskommune før fleksjobgodkendelsen. Interviewene sandsynliggør, at arbejdsmarkedsperspektivet for mange gør fleksjob til en mere attraktiv løsning end førtidspension. Godt halvdelen af de indslusede har tidligere været i arbejdsprøvning på en ordinær arbejdsplads. 55 % har været arbejdsprøvet i en virksomhed, 24 % har været arbejdsprøvet i en REVA-institution eller i et kommunalt projekt, mens 22 % har været i revalidering 9. I forbindelse med selve godkendelsen har to tredjedele af de indslusede været i arbejdsprøvning, praktik eller jobtræning. Over tid er der sket en markant vækst i arbejdsprøvninger ved indslusning i fleksjob. En positiv udvikling, som ikke ses tilsvarende blandt de fastholdte. Interviewene vidner om, at arbejdsprøvningerne fungerer bedst, hvis de resulterer i et fleksjob på samme arbejdsplads. En del arbejdsprøvninger fører imidlertid ikke til fleksjob, og i værste fald bliver arbejdsprøvningen et mål i sig selv. Over tid - i takt med fleksjobordningens udbredelse - er der blevet flere gengangere i fleksjob. Hver femte indslusede har tidligere været ansat i ét eller flere fleksjob, som siden er ophørt (oftest to fleksjob før det nuværende). 9 I bevarelsen af dette spørgsmål har respondenterne kunnet sætte flere kryds, hvorfor procentandelene ikke samlet giver 100 %

11 Godt halvdelen af de indslusede kom i fleksjob indenfor de første 3 måneder. Kun en femtedel har ventet i mere end et halvt år. Kommunen har fundet hovedparten af jobbene, men hver tredje har selv fundet fleksjobbet. Mht. egenaktivitet viser de kvalitative interview, at en grundig afklaring ruster personen til selv at kunne opsøge virksomheder mhp. fleksjob. Det er desuden vigtigt at komme hurtigt i gang med jobsøgningen for ikke at svække personens motivation og jobfokus. Kommunale jobsøgningsaktiviteter, baseret på de lediges egenaktivitet og gruppesparring, bidrager positivt til kortere ventetider. De fastholdte Før fleksjobgodkendelsen har de fastholdte fortrinsvis fået ordinær løn. Sandsynligvis i en del tilfælde med sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren. Ved fastholdelse foreslår arbejdspladsen lige så ofte fleksjob som kommunen. Ifølge 7 ud af 10 fastholdte har der ikke været drøftet alternative løsninger til fleksjob. Job på særlige vilkår uden offentligt løntilskud i henhold til de sociale kapitler har kun været overvejet hos 5 %. Et forhold som bekræftes i interview med de fleksjobansatte. Såvel arbejdspladsen, fagforeningen som interviewpersonen selv har manglet incitamenter for at anvende de sociale kapitler. Ordinære deltidsjob på samme arbejdsplads har været overvejet i under 10 % af tilfældene. Kun godt en tredjedel af de fastholdte har efter eget udsagn været arbejdsprøvet i forbindelse med selve godkendelsen. Næsten altid på samme arbejdsplads og med de kendte arbejdsopgaver. Interviewene sandsynliggør, at motivationen til at gennemføre en arbejdsprøvning ved fastholdelse er begrænset. Både hos ledelsen, der kender personen, og personen selv, hvor en arbejdsprøvning kan opleves klientgørende. Fastholdte selvstændige er endnu sjældnere blevet arbejdsprøvet forud for fleksjobgodkendelsen. Interview med selvstændige i enmandsvirksomheder viser, at det er yderst vanskeligt at afprøve/vurdere egen restarbejdsevne i virksomheden, mens ekstern afprøvning kan betyde virksomhedslukning. Begge grupper Langt de fleste oplever positive reaktioner fra kollegerne, når de fastholdes/ansættes i fleksjob. Derudover er de mest værdsatte sider af fleksjobbet: tilfredsstillelsen ved at tjene sin egen løn, generel større tilfredshed med tilværelsen og glæden ved at være ansat i et job, der tager hensyn til den nedsatte arbejdsevne. De fastholdte vægter desuden muligheden for at kunne blive på samme arbejdsplads

12 Praktisk taget alle var positive over for ideen om et fleksjob på godkendelsestidspunktet og vurderer fortsat, at fleksjob er den rette løsning for dem. Personer på ledighedsydelse er langt mere skeptiske over for fleksjob både da de blev godkendt til fleksjob og på undersøgelsestidspunktet i Ændringer over tid På undersøgelsestidspunktet var: 54 % af alle respondenter fastholdt i fleksjob på samme arbejdsplads. 46 % af alle respondenter var indsluset i fleksjob på en ny arbejdsplads. Undersøgelsen har over tid vist følgende udvikling i anvendelse af ordningen: I fleksjobordningens første leveår blev ordningen primært anvendt til indslusning. Blandt de ældste fleksjob (oprettet for mere end 3 år siden) er de 63 % indsluset i fleksjob. Fleksjobordningen er i de senere år i stadigt større omfang blevet anvendt til at fastholde medarbejdere på samme arbejdsplads, hvor de tidligere fungerede i ordinær beskæftigelse. Blandt de nyere fleksjob (oprettet for 1-3 år siden) er andelen af fastholdelsesfleksjob steget, og fordelingen af det samlede antal fleksjob på fastholdte og indslusede er nu lige (50 % - 50 %). Denne udvikling er sandsynligvis et resultat af flere forhold. Traditionen med at fastholde medarbejdere i virksomheden, bl.a. via sygefraværspolitikker og -praksisser, er blevet udviklet og cementeret i disse år. Samtidig er fleksjobordningen blevet mere og mere anerkendt, i og med at ledighedsydelsen blev hævet og udvidet, og fleksydelse indført i Inden for det allerseneste år er antallet af nyoprettede indslusningsfleksjob igen steget. Blandt de nyeste fleksjob (oprettet inden for det seneste år) er 58 % indsluset i fleksjob. Forklaringer herpå kan være den voksende politiske erkendelse af, at ledighedsydelsen i et vist omfang har fungeret som parkeringsplads for fleksjobvisiterede borgere 10. Og at flere kommuner derfor har ydet en særlig indsats for at få personer på ledighedsydelse i fleksjob. En indsats, som har været godt hjulpet på vej af den aktuelle arbejdskraftefterspørgsel, som i stigende omfang øger jobmulighederne for de svagere grupper på arbejdsmarkedet. 10 Et forhold som bl.a. er dokumenteret i undersøgelsen: Personer, der afventer fleksjob på ledighedsydelse eller kontanthjælp, som DISCUS gennemførte i

13 De private virksomheder ansætter i stigende grad medarbejdere i indslusningsfleksjob. Det gælder især de mindre virksomheder. De private virksomheder tegner sig for 56 % af de indslusede i nyeste fleksjob (oprettet inden for 1 år) mod 35 % af de indslusningsfleksjob, der er mere end 3 år gamle. De mindre, private virksomheder viser tilsyneladende stigende villighed til at konstruere fleksjob, der ikke umiddelbart er svar på en efterspørgsel af velbeskrevet arbejdskraft, men som netop konstrueres i mødet mellem virksomhed og borger

14 2.2. Perspektivering I dette afsnit perspektiveres undersøgelsens resultater i forhold til aktuelle udfordringer på fleksjobområdet samt de seneste justeringer i fleksjoblovgivningen. Justeringer, som er sket, mens undersøgelsen har pågået. Fleksjobordningens rummelighed Fleksjobordningen er rummelig og giver plads til stor diversitet. Undersøgelsen viser, at ordningen er blevet strakt meget langt, når man sammenligner fastholdelsesfleksjob og indslusningsfleksjob i deres mest polariserede form. Nedenstående model illustrerer, hvordan fleksjobordningen er under pres: Pres på fleksjobordningen Fastholdelsesfleksjob Ordinær beskæftigelse Førtidspension Indslusningsfleksjob Ledighedsydelse Opstramninger på sygedagpengeområdet Opstramninger i tilkendelser til førtidspension Præcedens for afprøvning i fleksjob før en førtidspension Manglende viden om muligheder for skånejob til førtidspensionister Fleksjob som alternativ til ordinær deltidsbeskæftigelse Fleksjob som alternativ til aftalebaserede skånejob uden offentligt løntilskud Fleksjob som alternativ til arbejdsmiljøforbedringer Fleksjob som alternativ til seniorordning Grænseflader Modellen illustrerer fleksjobordningens grænseflader. På højre side til ordinær beskæftigelse for personer med fuld arbejdsevne; og på venstre side til førtidspension for personer med en meget begrænset restarbejdsevne. Pres på ordningen I de to bokse oplistes en række forhold, som kan forklare det aktuelle pres på fleksjobordningen

15 Fastholdelsesfleksjob på grænsen til det ordinære jobmarked Undersøgelsen sandsynliggør, at fleksjobordningen er i fare for at overskride grænsen til det ordinære arbejdsmarked. Tilgangen til fleksjob fra ordinær beskæftigelse har i de senere år været i konstant vækst, idet arbejdsfastholdelse i fleksjob i samme virksomhed er blevet en mere udbredt praksis såvel for lønmodtagere som for selvstændige. Fastholdelsesfleksjob matcher et reelt arbejdskraftbehov Undersøgelsen har dokumenteret, at fastholdte i fleksjob uddannelsesmæssigt afspejler de beskæftigede generelt. Især fastholdte med videregående uddannelse har relevante faglige kompetencer og gode jobudviklingsmuligheder. De har desuden ofte mange års erfaring med samme jobfunktioner på samme arbejdsplads. Opgavemæssigt adskiller de sig i fleksjobbet sjældent fra deres kolleger, idet de løser helt samme opgaver eller nogle af de samme opgaver, og flertallet oplever samme faglige udviklingsmuligheder som i seneste ordinære job. Lønmæssigt opretholder et stort flertal samme lønniveau som i tidligere ordinær beskæftigelse. De har typisk et klart jobfokus på trods af deres helbredsmæssige problemer, som der først og fremmest kompenseres for gennem skånehensynet nedsat arbejdstid. De fungerer således på lige fod med kollegerne, og deres jobtrivsel er meget stor, viser såvel spørgeskemaundersøgelsen som interviewene. Manglende incitamenter for at anvende alternativer til fleksjob Undersøgelsen har vist, at før fleksjobgodkendelsen har man hos under en tiendedel af de fastholdte overvejet deltidsjob på ordinære vilkår på samme arbejdsplads. Og kun hos en tyvendedel har man overvejet job på særlige vilkår uden offentligt løntilskud. Interviewene sandsynliggør, at det skyldes arbejdspladsernes mangel på incitamenter til at oprette job på særlige vilkår uden offentligt løntilskud i henhold til de sociale kapitler. I fastholdelsesfleksjob arbejder to tredjedele af personerne halv tid eller mindre - med fuld løn - hvilket alt andet lige gør fleksjob til et meget attraktivt alternativ til ordinær deltidsbeskæftigelse eller job på særlige vilkår uden offentligt løntilskud. Hvis vi medtænker de fleksjobansattes høje gennemsnitsalder, overvægten af fysiske sygdomme og nedslidning blandt fastholdte samt den konsekvente brug af nedsat arbejdstid, så opstår tanken, at fastholdelse via fleksjob til tider kompenserer for manglende senioraftaler og/eller arbejdsmiljøforbedringer. Fx på arbejdspladser, hvor forøgelse af arbejdstempoet, hyppige ændringer i arbejdsfunktioner eller voksende krav til at påtage sig fleksibel arbejdstid, vanskeliggør hensyn til medarbejderes fysiske eller psykiske svækkelser af helbredet. Ikke alle fastholdelsesfleksjob grænser tæt op til ordinære job Såfremt 2/3 løntilskud til arbejdsgiveren tages som udtryk for en meget begrænset restarbejdsevne, så har 50 % af de fastholdte kun omkring en tredjedel restarbejdsevne i behold. Om disse 50 % også omfatter fleksjob, hvor fyring har været alternativet til fastholdelse i fleksjob, og hvor kommunen af den grund har været villig til at give arbejdsgiveren et højt løntilskud, kan vi dog ikke afvise

16 Interviewundersøgelsen viser imidlertid, at persongruppen, der er fastholdt i fleksjob, omfatter mennesker, der på trods af alvorlig sygdom - fx fremskredet sclerose, invaliderende gigtsygdom eller alvorlige depressioner - fortsat varetager et fleksjob. Måske endda på så få ugentlige timer, at det synes vanskeligt overhovedet at opretholde en arbejdsidentitet. Sådanne personers evne til at fastholde et jobperspektiv i tilværelsen skyldes et stort fagligt overskud og/eller et brændende ønske om at bevare en faglig identitet og tilknytning til arbejdsmarkedet. Fleksjob til selvstændige i små virksomheder er ikke uden problemer Godt halvdelen af de selvstændigt erhvervsdrivende, som godkendes til fleksjob, fastholdes i fleksjob i egen virksomhed. Hos dem ses mange af de samme tendenser, som hos øvrige fastholdte. Og også her går bestræbelserne ud på at etablere fleksjob, som i videst muligt omfang ligner ordinære job. Nedsat arbejdstid som skånehensyn anvendes hos næsten alle. Interviewene viser imidlertid, at det kan være vanskeligt som selvstændig at arbejde på deltid - især i helt små virksomheder - da alle opgaver udføres af én og samme person. Det er sandsynligvis en del af forklaringen på, at mange selvstændige også har en personlig assistent som skånehensyn. Samtidig viser undersøgelsen, at selvstændige forud for fleksjobgodkendelsen i langt mindre grad bliver arbejdsprøvet end øvrige i fleksjob. Interviewene sandsynliggør, at de manglende arbejdsprøvninger dels skyldes, at det i små virksomheder er vanskeligt at afprøve/vurdere egen restarbejdsevne. Og dels skyldes, at man ønsker at sikre jobbets og dermed virksomhedens fortsatte eksistens. Dette kan være vanskeligt ved en ekstern arbejdsprøvning. Indslusningsfleksjob - på grænsen til førtidspension DISCUS tidligere undersøgelse af personer, der afventer fleksjob på ledighedsydelse eller kontanthjælp, har vist, at en del borgere visiteret til fleksjob befinder sig i grænselandet til en førtidspension eller en mere eller mindre permanent tilværelse på ledighedsydelse. Denne undersøgelse viser, at en del af borgerne i indslusningsfleksjob også befinder sig tæt på dette grænseland. 30 % af de indslusede har forud for godkendelsen til fleksjob talt med deres bopælskommune om muligheder for at søge en førtidspension. Når pension ikke bliver løsningen, kan det skyldes evt. opstramninger på førtidspensionsområdet eller den stadigt mere udbredte præcedens for, at fleksjob skal afprøves, før en førtidspension kan bevilges. Årsagen kan også være, at personen selv foretrækker et fleksjob frem for en pension, hvor arbejdsmarkedsperspektivet er mere begrænset eller helt fraværende. Et argument, som fremsættes af flere af undersøgelsens interviewpersoner, da de ikke har kendskab til skånejobordningen (løntilskudsjob til førtidspensionister)

17 Få helbredsmæssige ressourcer kræver rummelige arbejdspladser Helbredsforholdene er mere belastende hos en del af de indslusede. I snit har de lidt flere skånehensyn end de fastholdte nogle har en del flere - og der er en væsentligt større andel med psykiske sygdomme end blandt de fastholdte. I de nyere fleksjob er det ugentlige timetal lavere end i ældre fleksjob. Hos 6 ud af 10 i indslusningsfleksjob får arbejdsgiveren 2/3 løntilskud, og denne tilskudsstørrelse har blandt indslusede været i vækst over tid. Dette skal nok ses i lyset af de opstramninger, som er sket på sygedagpengeområdet og i tilkendelsen af førtidspension. Om enkelte af disse personer er blevet solgt til arbejdsgiveren med et højt løntilskud, kan ikke afvises. Undersøgelsens interviews giver flere eksempler på, at endog meget syge personer, med fx kræftsygdomme, voldsomme nedslidningsskader på bevægeapparatet eller social fobi, foretrækker et fleksjob frem for en tilværelse på pension uden daglig omgang med kolleger. Her viser arbejdspladsen rummelighed og et socialt engagement, som rækker langt ud over rammerne for fleksjobordningen. Begrænsede kompetencer fordrer opfindsomme jobmatch Også når det gælder kompetencer, står de indslusede ofte svagt. 40 % har udelukkende en folkeskolebaggrund det svarer til andelen blandt ledige generelt. Sammenlignet med personer, som afventer fleksjob på ledighedsydelse, har de indslusede dog som gruppe betragtet et højere uddannelsesniveau. Hvad angår deres tidligere joberfaring har de indslusede hyppigt fungeret i fysisk krævende ufaglærte jobs inden for 3F området. Denne undersøgelse viser, at mulighederne for at indsluse svagere grupper i fleksjob på det ufaglærte lavtlønsområde inden for 3F området er blevet stadig mindre. Hos indslusede i den tungere ende af skalaen er det ekstra vanskeligt at adskille restarbejdsevne og kompetencer. Indslusningsfleksjob skabes i dag langt overvejende i mødet mellem personen og arbejdspladsen og opfylder ikke i samme omfang som fastholdelsesfleksjob en efterspørgsel af veldefineret arbejdskraft, viser denne undersøgelse. Tre fjerdedele af de lavest uddannede må skifte til nye opgaver, når de indsluses i et fleksjob. Sådanne fleksjob får ofte karakter af servicejob, viser interviewene. Her er virksomhedernes villighed til at få løst en række opgaver, som kan sammensættes til et fleksjob, der matcher personens arbejdsressourcer, et vigtigt element. Større jobmotivation ved en hurtig myndighedsindsats Når det lykkes at indsluse de kompetencemæssigt og/eller helbredsmæssigt svagere personer i et fleksjob, synes en væsentlig del af forklaringen at ligge i personernes jobmotivation: Herunder udsigten til en højere indtægt (jf. at en tredjedel af de indslusede oplever en samlet indtægtsstigning ved overgangen til fleksjob). Og/eller udsigten til at kunne bevare fodfæste på arbejdsmarkedet i et job, som tager de nødvendige skånehensyn, viser interviewene. Sammenholdt med personer på ledighedsydelse er den højere motivation en afgørende faktor. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at det faktiske timetal i indslusningsfleksjob er langt højere end forventninger til timetallet i et

18 fremtidigt fleksjob hos personer på ledighedsydelse. Især jo længere tid de ledige har ventet på et fleksjob. Skal den fleksjobgodkendtes jobmotivation fastholdes, er det helt centralt med en hurtig indsats fra myndighedernes side, så længere tids ledighed undgås. Undersøgelsens interview giver flere eksempler på, at en hurtig myndighedsindsats med fokus på personlig afklaring og opsøgende aktiviteter i forhold til de lokale virksomheder kan betyde, at fleksjobgodkendte bliver godt rustet til selv at gå i gang med jobsøgningen. Jobåbninger og mobilitet Fleksjobområdet har gennemgået en udvikling, som har gjort det lettere at færdes på arbejdsmarkedet som fleksjobansat. Fleksjobordningen er efterhånden kendt i mange kroge af landet og nyder stor respekt som et redskab til såvel fastholdelse som indslusning. Et egentligt fleksjobmarked Med ret til ledighedsydelse ved ferie, sygdom, barsel og ledighed og med optjening til fleksydelse bidrog lovændringerne i 2001 til, at fleksjob er kommet til at ligge tættere op ad ordinære job. Denne undersøgelse har vist en voksende egenaktivitet og mobilitet på fleksjobområdet. Dette bidrager til, at fleksjobmarkedet i voksende omfang ligner det ordinære arbejdsmarked. Undersøgelsen viser som tidligere nævnt, at jobåbningerne på det ufaglærte område inden for 3F bliver stadigt færre. Dette understreger behovet for at medtænke muligheder for kompetenceudvikling på samme vis som på det ordinære arbejdsmarked både i forbindelse med afklaring til fleksjob, i en eventuel periode med ledighed og i selve fleksjobansættelsen. Den tiltagende mobilitet på fleksjobområdet viser sig bl.a. ved, at hver femte af de indslusede tidligere har været ansat i et eller flere fleksjob. Undersøgelsen viser også, at halvdelen af såvel nyvisiterede som gengangere i fleksjob kommer i fleksjob inden for de tre første måneders ledighed. Bevægelserne sker også fra fastholdelsesfleksjob til indslusningsfleksjob. Interviewene giver således flere eksempler på, at personer i fastholdelsesfleksjob, som afbrydes pga. fx virksomhedslukning eller en arbejdskonflikt, forholdsvist hurtigt ansættes i nye fleksjob ved egen eller bopælskommunens hjælp. Muligheder for flere fleksjob Undersøgelsen vidner om, at det navnlig er på det private arbejdsmarked, at antallet af jobåbninger er i vækst. Ved indslusning især på de små private virksomheder. Interviewene har desuden vist, at små virksomhedsstørrelser - eller alternativt små enheder, afdelinger eller lignende - giver gode rammer for at skræddersy indslusningsforløb. Interviewene viser også, at jobindsatsen skal ske hurtigst muligt hos de nyledige, hvad enten de er nyvisiterede eller kommer fra andet fleksjob

19 Den fleksjobgodkendte skal så vidt muligt selv ansvarliggøres i bestræbelserne på at finde nye jobåbninger i virksomhederne. Undersøgelsen viser her, at en tredjedel af de indslusede selv har fundet deres nuværende fleksjob. Fx ved at kontakte arbejdspladser, skrive uopfordrede ansøgninger og/eller gennem deres netværk. Interviewene giver flere eksempler på, at kommunale og amtslige jobsøgningskurser med fokus på de fleksjobvisiteredes egenaktivitet og indbyrdes sparring motiverer personen til selv at opsøge virksomheder. Et fleksjobbevis vil muligvis bidrage til øget selvstændig jobsøgning blandt fleksjobgodkendte. Tilgangen til fleksjobområdet Der har over årene været en markant vækst i tilgangen til fleksjobområdet, og små borgere er i dag ansat i fleksjob. Fleksjob er ikke længere undtagelsen, der bekræfter reglen, og det er ikke usædvanligt, at fleksjobansatte har kolleger, som arbejder på lignende vilkår. Mange af fleksjobbene har eksisteret i adskillige år, og trivslen i fleksjobbene er, som denne undersøgelse har dokumenteret, usædvanlig høj. Begrænsningen af ledighed De seneste lovjusteringer omfatter en række initiativer, som vil blive indført i forskellige tempi. Bl.a. strammes der op på kommunernes kontakt til de ledige fleksjobvisiterede med en rådighedsvurdering efter 12 måneder (pt. er det 18 måneder) og individuelle kontaktforløb. Kommunerne bliver økonomisk sanktioneret, hvis de ikke indfrier kravene. Over for borgeren indføres økonomiske sanktioner (fratagelse af ydelsesgrundlag i tre uger) ved manglende fremmøde i forbindelse med den årlige revurdering og kontaktforløbet, hvor man mødes med sagsbehandleren hver tredje måned. Borgeren får ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Desuden får borgeren mulighed for at overgå til anden aktør efter seks måneders ledighed får borgeren ret til et tilbud og efter et års ledighed får borgeren pligt til at tage imod et tilbud om at overgå til anden aktør. Desuden vil den eksisterende mentorordning også kunne anvendes på fleksjobområdet, ligesom det er intentionen, at der skal udarbejdes et fleksjobbevis, som borgeren kan anvende over for arbejdsgiveren. Anvendelse af alternativer til fleksjob De lovfæstede kriterier for godkendelse til fleksjob har siden lovændringerne i 2001 været, at personen ikke må kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet, herunder også i aftalebaserede skånejob uden offentligt løntilskud i henhold til de sociale kapitler. Desuden skal muligheden for revalidering, aktivering og andre foranstaltninger (fx omplacering på arbejdspladsen), der vil kunne fastholde eller bringe personen tilbage til ordinær beskæftigelse, være afprøvet. Undtagen i tilfælde, hvor det er åbenlyst formålsløst at gennemføre sådanne tiltag forud for visitationen. Som vi har set i denne undersøgelse, tilkendegiver omkring to tredjedele af de fastholdte, at de aldrig har været arbejdsprøvet i forbindelse med fleksjobgod

20 kendelsen (det kan dog tænkes, at nogle af disse personer har været arbejdsprøvet i en forrevalidering på sygedagpenge, uden at de er sig det bevidst). I 74 % af tilfældene har der desuden aldrig været drøftet andre ansættelsesformer som alternativ til fleksjob. Ligesom uddannelsesrevalidering kun har været overvejet eller anvendt i meget begrænset omfang før godkendelse til fleksjob, viser interviewene. Fleksjob - en win-win situation for alle Men hvad skulle argumentet være for at afsøge alternative muligheder, når man - meget sat på spidsen - kan fastholdes i et fleksjob på halv tid eller mindre - med fuld løn? Når man fortsat kan arbejde med de samme kolleger og løse samme opgaver som tidligere blot i mindre omfang? Og måske har samme faglige udviklingsmuligheder? Incitamenterne til at ændre adfærd er små, da oprettelsen af fleksjobbet er en win-win situation for alle parter. Personen selv får et ønskejob. Arbejdspladsen får mulighed for at fastholde en erfaren medarbejder. Fagforeningen får et medlem, som trives i jobbet, og kommunen undgår en langvarig sygedagpengesag med risiko for fyring - og opretholder de gode relationer til alle parter 11. De manglende incitamenter er sandsynligvis forklaringen på, at ordinær deltidsbeskæftigelse eller aftalebaserede skånejob uden offentligt løntilskud i henhold til de sociale kapitler ikke overvejes oftere. Og forklaringen på, at arbejdsprøvninger med ordinært jobfokus ikke gennemføres i større omfang. Undersøgelsen viser, at manglen på arbejdsprøvninger blandt de selvstændige, som fastholdes i fleksjob, er særlig tydelig. Her anskueliggør interviewene et stort dilemma mellem på den ene side hensynet til, at den selvstændige fortsat kan drive egen virksomhed. Og på den anden side gennemførelsen af eksterne arbejdsprøvninger, som kan betyde virksomhedslukning. Opstramning og præcisering skal modvirke misbrug De seneste lovjusteringer tager fat om ovennævnte problemstillinger i bestræbelserne på at værne om og fremtidssikre en på mange måder succesfuld fleksjobordning. De skærpede dokumentationskrav og økonomiske sanktionsmuligheder i de seneste justeringer af fleksjobreglerne er således initiativer, der skal bidrage til en opstramning og præcisering af kommunernes godkendelsespraksis på fleksjobområdet. Herunder også hvorvidt arbejdsprøvninger/virksomhedspraktik indgår i godkendelsesprocedurerne. Loftet over beregningsgrundlaget for løntilskuddet til arbejdsgiveren 12 samt ændrede regler vedr. retten til deltidsfleksjob 13 skal - ud fra en rimelighedsbetragt- 11 Jf. bl.a. På vej fra et udviklingsområde til et driftsområde undersøgelse af praksis for godkendelser til fleksjob i Århus Kommune, DISCUS, juni Tilskuddet kan efter lovændringerne højest regnes ud fra et beløb på kr. (2006 niveau) på årsbasis eller 205,30 kr. (2006 niveau) på timebasis. Ved ½ nedsættelse af arbejdsevnen kan løntilskuddet herefter højest udgøre kr. på årsbasis og ved 2/3 nedsættelse af arbejdsevnen højest udgøre kr. på årsbasis

21 ning - sikre, at vilkårene ved ansættelse i et fleksjob ikke adskiller sig fra vilkårene i andre sociale ordninger og i ordinære job. Den kommende tid vil vise om sådanne opstramninger i forhold til kommunernes praksis kan bidrage til, at alternative løsninger til fleksjob også i højere grad vil blive anvendt til fastholdelse af medarbejdere på samme arbejdsplads. Det er fortsat arbejdsmarkedets parter, som primært skal have incitamenterne til at anvende de sociale kapitler, selvom kommunerne naturligvis også har en klar ikke mindst økonomisk interesse i sagen. De økonomiske incitamentsstrukturer Løntilskud som udtryk for restarbejdsevne Løntilskuddets størrelse forbindes lovgivningsmæssigt med restarbejdsevnen hos de personer, som visiteres til et fleksjob. Efterhånden er der imidlertid almindelig enighed blandt fagfolk og debattører om, at væksten i 2/3 løntilskud ikke entydigt kan tages som udtryk for, at restarbejdsevnen er blevet stadigt ringere hos de personer, som visiteres til fleksjob. Arbejdsmarkedsforhold som færre jobåbninger til indslusning af den ufaglærte arbejdskraft spiller også ind, og det er netop for denne gruppe, undersøgelsen viser den største vækst i 2/3 løntilskuddene. Et fleksjob med 2/3 løntilskud signalerer, at næste skridt er en førtidspension. I det enkelte tilfælde er der således ikke plads i fleksjobaftalen til yderligere forringelse af den fleksjobansattes helbred og arbejdsevne. I de tilfælde, hvor tilskudsdelen snarere er bestemt af markedsforhold end af restarbejdsevnen, er sådanne tendenser i høj grad med til at skubbe udviklingen i den forkerte retning. Puljer som katalysator for ansættelser i fleksjob I denne undersøgelses interviews er vi flere gange stødt på personer, som er ansat i udgiftsminimerede fleksjob, fordi en kommunal eller statslig pulje helt eller delvist dækker arbejdsgiverens resterende udgifter, når løntilskud fra bopælskommunen er fratrukket. De kommunale puljer er typisk målrettet oprettelsen af fleksjob på offentlige arbejdspladser - i denne undersøgelses interviewdel er eksemplerne fra ældreområdet. Den statslige pulje er, som navnet siger, målrettet oprettelsen af fleksjob på statslige institutioner og institutioner, som modtager driftstilskud fra staten. Undersøgelsens interviews viser, at finansieringsmuligheder via sådanne kommunale og statslige puljer har stor betydning for, at fleksjobbet bliver realiseret. Flere af de interviewede er således ansat i fleksjob, som er oprettet umiddelbart før, refusionsdelen i den statslige pulje blev reduceret fra 100 % til 50 % i april 13 Fuldtidsfleksjob til personer, som kommer fra ordinære deltidsjob, er kun en mulighed, hvis det tidligere deltidsjob har været lægefagligt begrundet i sygdom eller nedslidning. Ligesom ændringer i personlige forhold fx skilsmisse giver ret til fleksjob på fuld tid

22 2002. Opgørelse fra Økonomistyrelsen viser også et fald i tilvæksten af statslige fleksjob efter reduktionen i refusionsdelen. Samtidig har undersøgelsen sandsynliggjort, at de statslige fleksjob udgør så tilpas stor en andel af samtlige fleksjob, at ændringerne i den procentvise refusionsdel til nyoprettede statslige fleksjob har påvirket fleksjobområdet mere generelt. Fx kunne den procentvise nedgang i indslusningsfleksjob delvist ses som et resultat af opbremsningen i antal nyoprettede statslige fleksjob efter refusionsændringen april Ligesom faldet i andelen af fleksjob på større virksomheder hvoraf en stor del er offentlige - sandsynligvis også må kædes sammen med dette. Arbejdsevnebegrebet Ifølge fleksjoblovgivningen skal en vurdering af en persons restarbejdsevne omfatte både faglige og personlige ressourcer, der kortlægges ved brug af arbejdsevnemetoden og udmøntes i en personlig ressourceprofil. Resultaterne fra såvel denne undersøgelses interviews - som fra den tidligere undersøgelse af personer, der afventer fleksjob 14 - viser, at der i praksis oftest er meget stort og til tider ensidigt fokus på diagnosen og de helbredsmæssige ressourcer hos personen, når arbejdsevnen skal vurderes. Den enkeltes jobmotivation og kompetencer får slet ikke samme opmærksomhed. De tre centrale dimensioner i arbejdsevnebegrebet Nedenstående model illustrerer, hvordan et godt jobmatch fordrer, at den fleksjobgodkendtes ressourcer - altså både kompetencer, helbredsmæssige ressourcer og motivation er i spil, når personen skal matches med arbejdsmarkedet og den konkrete arbejdsplads: 14 Jf. Undersøgelse vedr. personer, der afventer fleksjob - på ledighedsydelse eller kontanthjælp, DISCUS, april

23 I Person A. Kompetencer B. Helbredsmæssige ressourcer C. Motivation Vejen til fleksjob F L E K S J O B M A T C H II Arbejdsplads A. Kompetence-behov B. Muligheder for skånehensyn C. Motivation / Socialt engagement III Lovgivning Kommunal indsats Organisering, ressourcer og metoder I. Personen der afventer fleksjob Et overblik over den lediges samlede ressourcer er vigtigt for at kunne bestemme indsatsen. Den lediges kompetencer er en væsentlig ressource. Her tænkes på uddannelse, joberfaringer etc. Den anden afgørende faktor er de helbredsmæssige ressourcer - de fysiske, psykiske og sociale forhold, der indgår i vurderingen af den nedsatte arbejdsevne, samt personens skånebehov. Endelig spiller motivation en afgørende rolle: Kan den ledige selv finde fleksjob? Skal den ledige hjælpes på vej? Eller har den ledige mistet motivationen og ønsker førtidspension? Motivation er snævert forbundet med varigheden på ledighedsydelse, idet motivationen falder med ventetiden. II. Arbejdspladsen Når der skal findes et fleksjob til en ledig, er tre forhold afgørende: A. Findes der overhovedet en arbejdsplads, der efterspørger den lediges kompetencer? B. Har arbejdspladsen mulighed for at tage de nødvendige skånehensyn? C. Har arbejdspladsen en social vilje og et engagement til at påtage sig opgaven? Arbejdspladsen skal kunne bruge kompetencerne produktivt. Og i arbejdets organisering skal der være mulighed for plads til skånehensyn, både set fra ledelsens og kollegernes stol. Og der skal være en vilje og opbakning fra leder og kolleger til at indsluse en person i fleksjob, med den ekstra indsats det måtte kræve. Her som på arbejdsmarkedet som helhed gælder markedsvilkårene, således at de bedste hurtigst kommer i fleksjob, mens det er vanskeligt at finde job til restgruppen. III. Lovgivningen og kommunernes indsats Lovgivningen sætter rammerne for fleksjobmulighederne: hvorvidt det er muligt at blive godkendt til fleksjob, hvilke foranstaltninger der kan sættes i værk for at klargøre den ledige, og hvilke støttemuligheder der kan tilbydes arbejdspladsen i forbindelse med en fleksjobansættelse. Kommunens organisering af indsatsen, økonomiske og personalemæssige ressourcer samt anvendelse af metoder i forbindelse med fleksjob har også afgørende betydning for, hvorvidt en person bevæges fra ledighed til fleksjob. Her kan jobkonsulenten spille en central rolle i formidlingen mellem borger og virksomhed og i opfindelsen af fleksjob, der tager højde for både borgerens ønsker/kompetencer og for virksomhedens behov