EN UDSTILLING OM TILTALEN I DANSK SAMTIDSPOESI ALBERTSLUND BIBLIOTEK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN UDSTILLING OM TILTALEN I DANSK SAMTIDSPOESI ALBERTSLUND BIBLIOTEK"

Transkript

1 VI TALER TIL JER! EN UDSTILLING OM TILTALEN I DANSK SAMTIDSPOESI ALBERTSLUND BIBLIOTEK

2 VI TALER TIL JER! EN UDSTILLING OM TILTALEN I DANSK SAMTIDSPOESI ALBERTSLUND BIBLIOTEK

3 Så føl dig frem, min skeløjede ven. VI TALER TIL JER! 5

4 Forord 8 Vi taler til jer! 14 Skrøbelige voldsmænd 34 INDHOLD Asta Olivia Nordenhof 50 Lars Skinnebach 64 Olga Ravn 72 Biografier 88 Citatoversigt 92

5 FORORD Når Asta Olivia Nordenhof med digtsamlingen det nemme og det ensomme skaber et comeback for lyrikken i den danske litterære offentlighed; når Yahya Hassan udgiver en digtsamling, der bryder igennem til kredse langt ud over de litterære; når Olga Ravn sammen med sin svenske kollega Tom W-O Silkeberg under sommerens VM i foldbold af Politiken bliver bedt om at digte hver dag i avisen om gårsdagens kampe; når Lars Skinnebach ved udgivelsen af Øvelser og rituelle tekster får køberen til at indgå en kontrakt om ikke at købe andet end basale madvarer den næste uge, så er der noget i gære i dansk samtidslyrik. En digtning, der virker mere kraftfuld, end vi har været vidne til i flere årtier. En digtning, der bryder det litterære kredsløb og rækker ind i andre offentligheder og ind i privatlivet. Hos os læsere, og hos de fire digtere. Vi stillede os selv spørgsmålet, hvordan vi, som bibliotek og litteraturformidlingsinstitution, skal reagere på lyrikkens genkomst i en bred offentlighed, i privatlivet, på Facebook, på blogs, i aviser og i læserens indkøbspose. Skal vi købe flere eksemplarer af bøgerne? Skal vi invitere forfatterne ud, så de kan møde deres læsere? Skal vi bruge den pludselige popularitet til at gøre opmærksom på andre digtere? Ja, det skal vi! Men samtidig sad vi også tilbage med en fornemmelse af, at disse mere traditionelle tiltag ikke helt fortalte den historie, som vi fornemmede var vigtig. Alle de medvirkende digtere i VI TALER TIL JER! er karakteriserede ved at tale anderledes til læseren gennem de forskellige medier, hvor de gør sig gældende. Det er den historie, som vi gerne vil fortælle gennem udstillingen og kataloget. Vi skal som litteratur- og kulturinstitution kunne fortælle hele sammenhængende historier, der formidler litterære fænomener, glemte forfatterskaber og nye strømninger. Vi skal ikke kun låne bøgerne ud, vi skal også åbne bøgerne og formidle de historier, de indeholder. Bibliotekerne har altid været gode til den personlige formidling formidlingen ansigt til ansigt. Men det er ikke længere nok. Vi skal nå bredere ud VI TALER TIL JER! 9

6 med vores viden om kunst og kultur. Vi skal lade bibliotekerne emme af de historier, der er i den litteratur, musik og film, der er på vores hylder. I VI TALER TIL JER! har vi ladet os inspirere af kunstmuseerne og deres måde, via kuratering og udstillingskataloger, at formidle sammenhængende historier om billedkunsten. Vi har forsøgt med vores installationer at være tro mod forfatterne og fortælle den sammenhængende historie, som de indgår i. Vi ønsker med udstillingen at ramme og engagere de 800 mennesker, som hver dag besøger biblioteket i forskellige, ikke nødvendigvis litterære ærinder. Med nye greb vil vi vise, at litteraturen og poesien er relevant for alle. At den kan udfordre os, gøre os til bedre mennesker og styrke fællesskabet. Et ønske vi deler med de tre forfattere, der udgør kernen i historien VI TALER TIL JER! En stor tak skal lyde til forfatterne Asta Olivia Nordenhof, Lars Skinnebach og Olga Ravn for deres inspirerende samarbejde om udstillingen. Vi vil også rette en tak til Lilian Munk Rösing og Dan Eggers for henholdsvis bidrag og layout og produktion af katalog. Niels Dejgaard, stadsbibliotekar Søren Mørk Petersen, udviklingschef Albertslund Bibliotek 10 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 11

7 12 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 13

8 Af Sigrid Radisch Bredkjær cand.mag. i litteraturvidenskab og litteraturmedarbejder på Albertslund Bibliotek VI TALER TIL JER! Tre tiltaler af læseren i samtidig dansk lyrik Litteraturen er en stemme, der taler til dig. Den er ikke bare de historier, der udspiller sig for dit indre, de personer, der befolker historierne eller de temaer, som berøres. Litteraturen er først og fremmest den stemme, som du hører for dit indre øre. Måske lyden er et ekko fra dengang litteraturen var spæd og blev nydt og videreført mundtligt? Når man hører denne stemme, oplever man den ikke nødvendigvis som forfatterens eller oplæserens stemme, men snarere som tekstens egen stemme. Litteraturen kan, som en talende stemme for det indre øre, altid opleves som en form for henvendelse fra en ukendt afsender, men når vi kalder denne udstilling for VI TALER TIL JER!, er det fordi vi i samtidens danske digtning oplever en særligt direkte form for henvendelse. En ligefrem og frembusende tale fra især tre nyere danske digtere, som insisterende og ivrigt søger at komme i kontakt med landet på den anden side af teksten. På sin vis kom der hul igennem til en bred, fælles offentlighed, da sidste års suverænt mest omtalte digter, Yahya Hassan, debuterede med en digtsamling af samme navn. Dele af den store opmærksomhed skyldtes, at Yahya Hassan talte ind i en ophedet debat om integration og kulturforskelle, men udgivelsen var også et eksempel på, hvordan poesien kan formidle erfaringer, på en måde som andre medier og genrer ikke kan. Den var et eksempel på digtes særlige evne til at bære en stemme. Med den megafon han satte for munden påkaldte han sig en samlet offentligheds opmærksomhed. De mange direkte og hårde anklager blandet op med en stærk sårbarhed og den umiddelbart tilgængelige, men samtidig fremmede stemme, gjorde det svært ikke at føle sig tiltalt af denne pludselige tale fra en ellers stum (eller ilde hørt) kant af samfundet. Men Yahya Hassan er ikke alene om at anråbe fællesskabet med baggrund i et politisk og 14 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 15

9 socialt engagement og med en tale, der på samme tid virker umiddelbar og stærkt sprogligt og poetisk bevidst. Han slutter sig til et spraglet kor af insisterende stemmer. På denne udstilling præsenterer vi tre af de stærkeste stemmer i dette tiltalende kor, nemlig Asta Olivia Nordenhof, Olga Ravn og Lars Skinnebach. DIGTET OG HENVENDELSEN OG EN AFSTIKKER TIL ANTIKKEN Det er ikke tilfældigt, at en stærk tiltale af læseren dukker op i form af netop digte, der genremæssigt har rødder i Antikkens lyrik. I modsætning til eposset eller dramaet fortæller eller viser lyrikken ikke nødvendigvis nogen historie. Den er derimod knyttet til instrumentet lyren (heraf navnet), og er en»besyngelse eller udtalelse af et jegs eller et fællesskabs oplevelse af det guddommelige, af verden, af sig selv«, som det fremgår af opslaget om lyrik i online-versionen af Den store danske encyklopædi. Lyrikken er forbundet med den subjektive udtalelse og oplevelse, den handler ikke om forskellige stemmer, men er i sig selv et jegs udtalelse og dermed i meget konkret forstand en stemme. I Antikken kendetegnes denne lyriske stemme ved altid at være en direkte henvendt tale til en eller flere modtagere. Litteraturforskeren W. R. Johnson mener, at dette format medvirker til at gøre fremføreren af lyrikken mere nærværende over for sit publikum, at den gør de universelle følelser og temaer, som det lyriske digt behandler, specifikke og konkrete og dermed mulige at relatere til for publikum, og endelig, at den dermed gør det muligt for publikum og fremføreren af digtet at dele de samme følelser (se W. R. Johnson: The Idea of Lyric (1982), s. 4). Dette antikke format undergår selvfølgelig mange forandringer, og den klare henvendelse til læseren bliver med tiden mere implicit og usynlig. Selvom lyrik stadigvæk må forestilles at være henvendt til et eller andet publikum, er denne henvendelse ikke altid tydelig. Et meget konkret, sprogligt udtryk for en henvendelse kunne være brugen af personlige pronominer i 2. person, som du eller I, men i mange digte er dette du ikke direkte møntet på læseren, men på digterjegets elskede, en stjerne, en djævel. Da er læseren kun indirekte adresseret, inviteret til at lytte ved døren, til som en flue på væggen at overhøre digtets tanker og indre liv. Det er måske også derfor, at lyrikken ofte opfattes som en enetale, en indre monolog, som kun vedkommer læseren, fordi læseren kan tænke sig selv i afsenderens sted. Henvendelsen og det dialogiske i digtet skjules, idet læser og digterjeg indtager samme plads i et meget privat enmandsrum. Den nye henvendelse som vi gerne vil gøre opmærksom på, kommer ikke kun til udtryk ved det direkte rettede pronomen (hey du, læser!). Det er også en henvendelse, som kommer til udtryk ved, at digterne insisterer på at tale om fælles, samfundsmæssige anliggender og dermed på at henvende sig til læseren som et politisk væsen. Det er en henvendelse, der findes i deres insisteren på at gøre det private politisk ved at inddrage private erfaringer, gør dem begribelige og sætter dem ind i en politisk kontekst. Og endelig er det den henvendelse, der findes i deres forsøg på at opløse det dominerende og magtudøvende sprog og søge efter et andet, mindre hierarkisk og mere vedkommende og ligestillende sprog. Tre ting karakteriserer således de tre digtere, som vi ser som repræsentanter for en ny form for tiltalende poesi. De arbejder alle med på forskellige måder at tilgængeliggøre eller adressere deres sprog. Dette indebærer ikke kun inddragelsen af forskellige former for talesprog, men en decideret sprog- og metaforpolitik. De arbejder alle med en tydelig politisk agenda. De lægger ikke skjul på oplevelsen af uretfærdighed og et stærkt ønske om at forandre, et ønske om at virke og påvirke med deres skrift. Det er dog ikke en digtning, der forsøger at virke med slagord, som et kampskrift for en given sag, men en digtning, der forsøger at virke via sin måde at skabe relationer til læserne på. 16 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 17

10 Og endelig arbejder de alle med forholdet mellem det private og det politiske. Det gør de i forhold til teksten og hvilke niveauer, den blander, men også i forhold til den måde, de rammer læseren på: ikke i læserens private, passive og usynlige fordybelse, men som en del af et adresseret fællesskab. Vi taler ikke til dig, men til jer. Ligeledes er det talende jeg heller ikke et privat jeg, der nedfælder sin indre monolog, men et offentligt jeg, der træder op på talerskamlen og kalder til samling. VI TALER TIL JER! er en konstatering af, at samtidens digtstemmer vil læseren noget, forsøger at råbe læseren op ved at arbejde med sproget, ved at arbejde med de medier som læseren møder teksterne igennem, hele tiden med en klar politisk tone. Samtidig ser det ud som om, at læserne tilsvarende oplever disse stemmer som vedkommende og tiltalende. Selvom Yahya Hassans salgstal er exceptionelle, har også Asta Olivia Nordenhof og senere en digter som Theis Ørntoft gode salgstal. Som baggrund for denne udvikling er det værd at holde sig to forhold for øje. For det første er medielandskabet og kommunikationsstrømmene i en stadig og hastig omformning og udvikling. Digitaliseringen, internettet og de knopskydende sociale medier er med til at forme den måde, vi taler sammen på, både i det offentlige og i det private rum. De to rum flyder sammen på medier som Facebook og Twitter. Denne digitale offentlighed udfordrer også vores opfattelse af et litterært værks grænser. Asta Olivia Nordenhof har gjort sin blog til en integreret del af sin praksis og interagerer aktivt på Facebook med sine læsere. Olga Ravn eksperimenterer og leger på sin blog med nogle af internettets mange selvsåede udtryk, herunder såkaldte gifs (ultrakorte og lydløse videosekvenser, der ved kontinuerlig gentagelse producerer en komisk effekt), mens Lars Skinnebach på mere analog vis udfordrer grænserne for det litterære værk ved at aktivere læseren og køberen af bogen med en anti-(strøm)forbrugende kontrakt. For det andet afspejler digtningen, at vi på mange måder lever i en krise- eller opbrudstid. Økologiske, økonomiske og politiske krisetilstande er især tydeligt til stede i Skinnebachs værk, men findes også som baggrund for Nordenhofs og Ravns opråb af læseren, hvori de blandt andet kritiserer den konkrete socialpolitik i Danmark, afviklingen af velfærdsstaten og synet på samfundets udsatte. På baggrund af dette meget overordnede billede af samtiden henvender de tre digtere sig på hver deres måde med stort engagement til læseren. ALTINGS LIGESTILLING I Asta Olivia Nordenhofs tilfælde sker der en interessant krydsbefrugtning mellem teksterne på hendes blog, hendes Facebook-profil og i hendes bogudgivelser. Hendes værk udfolder sig og knopskyder på tværs af de forskellige medier. Hendes digte inkorporerer Facebook-sprogets semi-offentlige hverdagstale, ligesom hendes Facebook-opdateringer hele tiden taler med digtenes billedrige og sanselige stemme, der formidler en stærk og kærlig vision om verdens sammenhæng. Det giver ikke mening at forsøge at skelne skarpt mellem de forskellige typer af tekster. Da Nordenhof modtog Montanas Litteraturpris i 2013, gik den netop til både blog og bog. Snarere end at kategorisere en Facebook-opdatering som et digt, kan man se det hele som en del af hendes tale, hendes henvendelse til medmenneskene. På bloggen med navnet jegheddermitnavnmedversaler blander hun indlæg om hverdagshændelser, digte, egne og lånte billeder og taler om politik og litteratur især. Bloggen er et godt billede på hendes antihierarkiske poetiske praksis med netop denne ligestilling af digttekster, kitschede reklame- og dyrebilleder og socialt og politisk indignerede kommentarer. Hendes blog er som så mange andre blogs bygget op som en potentielt uendelig række af indlæg med det nyeste øverst. Formelt set er alle indlæg ligestillede, kun tiden fungerer som et slags hierarki, der placerer nogle indlæg højere oppe end andre, 18 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 19

11 men også dette hierarki undergraves af, at der konstant lægges nye indlæg på, så placeringen i toppen aldrig er stabil. Dette er måske den mest afgørende forskel på en blog og et klassisk afsluttet værk: på bloggen kan man hele tiden skrive ovenpå, der er ikke nogen mulighed for at lukke de historier, karakterer eller udsagn, der måtte være på bloggen. Denne form passer den antihierarkiske digter ganske godt. På den måde er bloggen det perfekte medium for rodede, selvmodsigende eller ufærdige subjekter. Den giver ikke mulighed for at fortælle den endelige eller færdige historie om nogen, den lader ikke nogen blive lukket fast i en identitet eller fiktion. En måde hvorpå digteren forsøger at bryde med litteraturens og sprogets hierarkier er netop ved at gøre sit sprog så konkret som muligt og undgå ekskluderende abstraktioner, metaforer og fiktioner. I digtsamlingen det nemme og det ensomme (2013) henvender hun sig direkte til læseren med følgende råd (s. 35): jeg vil komme med et råd prøv at spør din hånd hvordan det er at holde om noget du kender godt sjippetorvets håndtag, en fedtet pik, hente salt og peber, nulre et blad [ ] det er så meget vigtigere end alt det nogen påstår man kan huske danskhed og alt det andet pis For at give plads og frihed til verdens og samfundets højst forskellige individer, og for at kunne relatere indbyrdes på trods af netop disse forskelle, er det afgørende at forholde sig til det enkelte menneskes konkrete og sanselige erfaringer frem for til abstrakte begreber og fiktioner, som man kan bruge til at bure hinanden inde med. I et blogindlæg uden titel fra den 15. februar 2014 (jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.dk) udlægger Nordenhof en del af sin poetik, dvs. idéen om hvad det er, hendes digteriske praksis er og kan: Jeg forsøger med de ting jeg gør at medvirke til at der kan opstå og blive peget på samværsformer som udgør et alternativ til de samværsformer der finder deres næring i at udpine noget andet Det handler om»at forsøge at medvirke til at formulere en anden virkelighed«, som hun skriver samme sted. De samværsformer, som finder næring i at udpine andre, kunne blandt andet være det danske samfund, hvor vækst og forbrug prioriteres på bekostning af socialt udsatte. Eller det kunne være det gennemindustrialiserede samfund, som accelererer i udpiningen af planetens ressourcer. Under alle omstændigheder ser Nordenhof litteraturen (»de ting jeg gør«) som en mulighed for at udvikle politiske alternativer til den aktuelle virkelighed. Med litteraturen er der en mulighed for at virke. Længere nede fortsætter hun: jeg er af den opfattelse at det at skrive og læse kan være en af flere mulige indgang til et samvær mellem mennesker som er anderledes end det ydmygende og ymyndiggørende samvær nogle folk i det her samfund er henvist til for en stor part af deres liv Litteraturen er en praksis, som man kan udøve sammen (at skrive og læse), det er ikke som sådan en privilegeret udsigelsesposition. Herefter bliver litteraturbegrebet på sin vis overflødigt: 20 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 21

12 Det eneste jeg siger hvad det angår, skøn poesi, er at jeg ikke, heller ikke når jeg selv læser, opfatter det som litteratur. Jeg oplever at blive tiltalt af et menneske. Litteraturen handler altså for Nordenhof i høj grad om relationen mellem to subjekter, man kunne også kalde det digter-læser-relationen, uden at der dermed er noget hierarki de to imellem. Efter ovenstående citat følger i nævnte blogindlæg en liste (der i sig selv er formet som et digt: rytmisk, billedflimrende, smukt) over, hvilke forfattere og verselinjer, der guider Nordenhof gennem livet. Listen former sig over følgende model: Når jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre i kærlighed siger blake Dip him in the river who loves water Når jeg er tvivl om festgræsset findes, siger inger c Festgræsset, festgræsset findes Og den fortsætter med alle fra Sappho og Rainer Maria Rilke til Peter Laugesen og Morti Vizki. Denne model for at lade sig guide går igen på bloggen, og Nordenhof lader sig guide af alt fra ænder og stueplanter til børnetegninger og andres drømme. Denne meget sanselige relation til omverdenen, om det så er familie, tekster eller genstande, og det udeblivende hierarki i dette netværk af ledestjerner er symptomatisk for Nordenhofs poesi. Det er en pointe i sig selv, at blogindlæg (så forskellige de måtte være, inklusiv billeder, tekster, citater), Facebook-opdateringer og bogudgivne tekster er en del af samme fletværk og netværk. Der er ikke nogen hierarkier i Nordenhofs skrift, heller ikke mellem de forskellige publiceringsformer. Samtalen med et andet menneske på Facebook kan være lige så vigtig for hendes digteriske praksis som et digt i en bog. Tingene og livene udveksler og smitter hinanden på lige fod. Der er ikke nogen privilegeret position som kunst eller litteratur at indtage for teksten, lige som der ikke er nogen privilegeret position som kunstner eller digter at indtage for forfatteren. Kunstværket er ikke ophøjet det ophøjede, hvis noget, er den gode, relation mellem de forskellige liv og ting. Jeg bruger her den overordnede betegnelse liv, fordi ligestillingen ikke begrænser sig til mennesket, men også inkluderer dyr, planter og andre organismer. Således kan Nordenhof tænkes ind i en anden tendens i samtidens litteratur, kunst og teori, som vi dog ikke vil komme nærmere ind på her: en anti-antropocentrisk tænkning, hvor mennesket ikke er centrum for verden og dermed for etik, politik, æstetik, økonomi og så videre. Denne digter taler ikke kun til sine medmennesker og verden, hun lader sig også i allerhøjeste grad selv tiltale af verden. POPULÆRKULTUR OG ATTENTATFLÆSER Olga Ravn arbejder ligesom Nordenhof med et meget konkret og metafor-undvigende sprog. Både hendes sprog og hendes forskellige former for digten tager udgangspunkt i alle mulige former for udskældt populærkultur. Således præsenterer hun her på biblioteket en række YouTube-digte med referencer til nogle af de flittigst cirkulerede hjemmevideoer på YouTube. Installationen er en refleksion over vores brug af mediet og populærkulturen, og ikke mindst over digtets plads i denne. Det er karakteristisk, at det netop er hjemmevideoer, som hun finder det interessant at arbejde med: de placerer sig netop i feltet mellem det private og det offentlige, mellem noget umiddelbart, konkret og genkendeligt og noget offentliggjort, billedliggjort og dermed fiktionaliseret. I sommer bragte dagbladet Politiken fortløbende en række VM-digte skrevet af Ravn og digteren Tom W-O Silkeberg i anledning af verdensmesterskabet i fodbold. Hun har desuden 22 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 23

13 skrevet digte om humus, om cykelryttere og om tv-personligheder, og på sin blog arbejder hun især med de populære, førnævnte gif-filer. Ravn interesserer sig for og arbejder systematisk med litteraturens blandingsforhold med populærkulturen, de store folkemassers fællesskabs-skabende kultur. Ligeledes har hun arbejdet meget med tidligere tiders populærkultur i form af de storsælgende forfattere og digtere Tove Ditlevsen og Vita Andersen. Ravns første digtsamling, Jeg æder mig selv som lyng (2012), havde undertitlen Pigesind med henvisning til Tove Ditlevsens digtsamling fra 1939 og var en udspekuleret og velplaceret menstruationsbombe i pigeværelset. Vita Andersens digtsamling Tryghedsnarkomaner (1977) udkom i et næsten lige så stort oplag ( stk.) som Yahya Hassans debut sidste år. Da digtsamlingen sidste år blev genudgivet i opsamlingsudgivelsen Tryghedsnarkomaner & Hold kæft og vær smuk (2013), skrev Olga Ravn forordet. I forordet skriver hun meget smittet af Vita Andersens tekster. Ravns private erfaring af at blive forladt og traske rundt med en tom sorg blander sig med beskrivelsen af Vita Andersens kvindelige karakterer (s. 8): jeg var, som alle Vita Andersen-karakterer, mit eget gyldne bur. Artig, selv i sorgen velopdragen. Jeg forsøgte at sørge på den mest passende måde, som jeg havde set på film. [ ] Min sorg var ikke længere min, men fiktionernes, filmenes, bøgernes og damebladenes sorg. At gå i gader gennem regn. At græde sin pude våd. At spejde mod horisonter. Ravn beskriver Andersens karakterer som magtesløse, uformuende. Ikke en gang deres følelser eller billedet af sig selv i sorg ejer de, ligesom Ravn heller ikke gør det. Billederne og følelserne er approprierede af samfundet og medierne, som allerede i 70 erne har trængt sig voldsomt ind på privatlivet. Disse billeder (af eksempelvis kvindens sorg) er fiktioner, identiteter skabt og fastholdt af samfundet, og sjældent til fordel for den som må bære identiteten og ikke har magt til at ændre den. Denne kritik af fiktionerne minder om Nordenhofs kritik af det abstrakte sprog. Det er i kamp mod disse fiktioner, at Ravn og Nordenhof taler til læserne, i et forsøg på at nedbryde eller overtage fiktionerne. Ravn skriver om Vita Andersens karakterer (s. 8-9): De hverken kan eller vil tage det magtsprog på sig, som tilhører den vidende, kloge og selvsikre fortæller. [ ] Teksterne ønsker ikke at indtage magtpositioner, for det er umuligt for de kvinder og børn, som de portrætterer. I stedet har sætningerne deres egen mundrette, melankolske præcision. [ En] ømhed i sproget [ ] Metaforen er magt. Den stemme, vi møder hos Vita Andersen, ønsker ikke at tale det samme sprog som de store klassikere. For at udfordre de magtstrukturer, der dikterer hvordan kvindernes sorg eller forfatterens litterære tale skal se ud (det rigtige digt og den rigtige sørgen), benytter Ravn sig af en særlig litterær strategi. Det er en figur, som i hendes værk findes både som billede og som funktion. Det er billedet af en smuk, ung pige, som lokker manden eller læseren til sig, men som så snart de er kommet tæt på, vender sig om og viser sig som en grim, vred heks. Det er en form for feministisk aktivistisk greb, som hun præsenterer i sin debutudgivelse Jeg æder mig selv som lyng. Det går ud på at skabe plads til et mere inkluderende kvindebillede ved at tage udgangspunkt i billedet af den kønne, søde pige og så blande det op med alt det, der i det mandsdominerede og magtfulde blik er grimt, ulækkert, hæsligt. En såkaldt AT- TENTATFLÆSE, der går ud på at»tage den begærede krop og gøre den slimet«, som hun forklarer i et interview til det norske kulturtidsskrift Vagant. Dermed udfordrer hun de fiktioner, der i samfundet dikterer, hvordan pigen er. Samme taktik bruger hun til at arbejde med digtets formmæssige grænser. 24 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 25

14 Det er et effektfuldt våben: det er ikke den lange, teoretiske, alvorlige anklage mod samfundet, men popkulturen, der vender vrangen ud på sig selv mellem Ravns hænder og genopstår som et på samme tid selvsikkert og stolt, sårbart og afvæbnende raseri. Det er på sin vis paradoksalt, at det er populærkulturen, der tages i anvendelse, da det ofte er netop her, at de største klichéer cementeres hårdt og nådesløst, igen og igen. Men det er altså et våben, der kan erobres og vendes mod sig selv. Humoren, det tindrende, kraftfulde raseri, akkompagneres samtidig af en sorg og en melankoli, som den, Ravn genkender i sig selv hos Vita Andersens karakterer. Den mundrette, melankolske præcision og ømheden i sproget beskriver også nogle af Ravns egne tekster. Tag digtet»buyer s remorse«, som blandt andet kan findes i selvudgivelsen Mean Girl (2014), hvor den første, lakoniske linje lyder:»nå, han har forladt mig«. Digtet tager udgangspunkt i et begreb om den form for sorgfuld fortrydelse, der kan opstå efter store (fejl)indkøb, og det væver populærkulturelle referencer sammen med verdens billige, materielle forførelser og billeder af de globale misforhold. Disse mekanismer for forførelse og udnyttelse i masseforbruget og den dertilhørende masseindustri væves sammen med tilsvarende mekanismer for forførelse og overgreb på kvinder. I»Buyer s remorse«møder vi også den terroristiske heksefigur, men nu som en del af et langt optog af fortabte og udsatte kvinder og børn: Hun er medicintyk. Håret er gult og skinnende. Ungdommeligt i forhold til hendes alder. Hun afslører sig som gammel, da hun vender sig. [ ] Jeg sneg mig ned til Seven-Eleven i natten. En mand stod og skulle købe cigaretter. Jeg blev tvunget til at vise mit uvaskede ansigt, da jeg greb om varerne. Oplevelsen af at afsløre sig som en, der ikke lever op til forventningen om at være den søde, lille pige, den smukke, velsoignerede kvinde eller den klassiske, højlitterære digter, kan være skamfuld og ydmygende. Det er skammen forbundet med ikke at kunne eller ville leve op til disse forventninger eller fiktioner, der også skildres her. Olga Ravn bruger populærkulturen som et knudepunkt i samfundet, et fælles referencepunkt, som man kan anskue, angribe, anråbe og omfavne fællesskabet igennem. Det er en optik, igennem hvilken hun kan undersøge nogle af de mekanismer og fiktioner, som styrer samfundet, samtidig med at det er en måde at tale til og med andre stemmer end poesiens sædvanlige overklasse. DET PRIVATE OG DET POLITISKE Det kan være en overvældende oplevelse at træde ind i Skinnebachs digte. Man bliver ikke ladt uantastet, utiltalt. Bydeformer og spørgsmålstegn regner ned over en. Skinnebach, der i kraft af sin ansættelse som underviser på Forfatterskolen har været lærer for både Nordenhof og Ravn, adskiller sig fra de andre i tiltalen af læseren. På sin vis er han den, der råber højest og mest indtrængende direkte anråb og adresseringer af læseren går igen i hans digte. Ligesom Ravns attentatflæse er det en meget konfronterende æstetik, han benytter sig af, men læserne, ikke samfundet, står her direkte for skud. Tiltalen er ikke tiltalende som i tiltrækkende, men tiltalende som i anklagende. Og det gælder i øvrigt også anklager mod digteren og digtningen selv. Det der tilsyneladende udløser disse anklager, er de krisetilstande, som samfundet befinder sig i: en ubegribelig klimakrise og en 26 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 27

15 global social og økonomisk krise. Men anklagerne er næsten kafkaske anklager i den forstand, at selvom der råbes højt og harmfuldt, så er det med en konstant ambivalens og forvirring, så det er svært at fastholde, hvad man egentlig er tiltalt for. Et digt kan starte med følgende besværgelse (Digte 04-09, s ): Jeg er ligeglad med hvem du er jeg er ligeglad med dine venligheder jeg er ligeglad med hvad du bestiller jeg er ligeglad med hvad du har gjort for mig jeg er ligeglad med hvad du kan gøre jeg er ligeglad med at du gerne vil være min ven Skrid din nar eller jeg klipper benene af dig Skrid din nar eller jeg klipper benene af dig For på næste side at lyde: Jeg gør dig ikke noget jeg gør dig ikke noget jeg belemrer dig ikke med følelser jeg belemrer dig ikke med fortrolighed jeg belemrer dig ikke med ansvar Du kan have tillid til mig du kan være tryg her du kan være lykkelig her Hvorfor vil du ikke være lykkelig? Hvem taler her? Til tider digteren til sin læser, andre gange samfundet til sin borger. Skinnebach adskiller sig fra de andre digtere ved ikke at tale fra et personligt sted. Jeg et i Skinnebachs digte er meget mere sløret, uklart. Det er en karakteristik ved Skinnebachs digte, at udsagnene, linje for linje, eller strofe for strofe som ovenfor, netop springer sådan i udsigelsen. Den som taler her, er ikke bare digteren, men digteren som viderebringer samfundets mangetungede tale. Samfundets tale er et sammensurium af venlige opfordringer, direkte ordrer, åbne spørgsmål, kryptiske talemåder i det hele taget hule henvendelser. Det fascinerende og paradoksale ved de mange råb og bydeformer er, at samtidig med at de er så vrede, så skånselsløse, er de også tvivlende, ambivalente, paradoksale. Det er på sin vis den pure tiltale, der findes her: udsagnet tømt for indhold, reduceret til råben og insisterende håndsudstrækning. Samtidig er der ikke nogen tvivl om, at selvom der ikke kan angives nogen klar eller håndgribelig løsning på klimakrisen eller den systemiske krise, så er det Skinnebach magtpåliggende at råbe læseren op og gøre det synligt. Skinnebach arbejder med en nedbrydning af det politiske og samfundsbærende sprog ved hele tiden at tale imod sig selv i selvmodstridende sætninger. Hans tekster fungerer som maskinrummet for den nedbrydning af det magtudøvende (fiktions)sprog, som går forud for fremkomsten af det andet sprog, som Nordenhof og Ravn fremhæver. Som det også ses hos de to andre digtere, arbejdes der meget med forholdet mellem det private og det politiske. Når de tre digtere tiltaler læserne, er det ikke som privatpersoner, men som en offentlighed. Men hvor Nordenhof og Ravn måske taler fra den position, som man med fornødne forbehold og hårdt trukket op kunne kalde den private, gør Skinnebach det modsatte og taler fra samfundet og offentligheden selv og ind i det private, til tider som en direkte voldelig invasion. Når han skriver (Digte 04-09, s. 53): Se Amerika græde, de græder deres olietårer og knalder retfærdighedens lillesøster 28 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 29

16 i hendes lille arabiske røvhul Sådan gør de det og jeg er helt på deres side mens jeg kysser dig eller skriver et kærlighedsdigt igen føres samfundets politiske kriser på voldsom vis ind i intimsfæren og digterværelset. Det afspejler en virkelighed, hvor det på mange måder er svært at ignorere samfundets kriser som privatperson og som digter. Denne invasion af det politiske i det private, er måske netop det, der gør det nødvendigt igen at gøre det private politisk, som det ses hos Olga Ravn og Asta Olivia Nordenhof. Samtidig udfordrer denne virkelighed også digtproduktionen: hvad vil det sige at skrive et kærlighedsdigt, mens Amerika forgriber sig på Mellemøsten, som det antydes i digtet ovenfor? Skinnebach bryder helt konkret med de faste forestillinger om digtet og det litterære værks afgrænsning, når han i forbindelse med sin seneste udgivelse, Øvelser og rituelle tekster (2011), lader køberen af førsteudgaven underskrive en kontrakt om sit private forbrug. Ifølge denne kontrakt må køberen (som formentlig også er læseren) i den følgende uge ikke købe andet end basale madvarer. På den måde forsøger digteren at indvirke på læseren ved at forholde sig til digtenes sædvanlige distributionsveje gennem redaktører, korrekturlæsere, trykkere, forhandlere og købere. Førsteudgaven var desuden alle unikke eksemplarer, sat sammen i hånden af digteren selv. Poesiens distributionsveje er generelt sat til forhandling i den digitale tidsalder, og det viser sig både i brugen af digitale medier som blogs og Facebook, men også i et stigende antal selvudgivelser og eksperimenterende bogformater. Tilsammen taler disse tre digtere i et højtlydende og stærkt anfægtet og anfægtende kor. De er eksempler på en tendens til kraftfulde henvendelser i dansk samtidspoesi.»vi taler til jer!«lyder det fra disse digtere, der med provokerende og ambivalente anråb af læseren, generøse inkluderinger af læseren i skriveog læsefællesskaber og overtagelse og indtagelse af tidens populære sprog- og medieformer åbner poesien for samtale fremfor enetale. Vita Andersen: Tryghedsnarkomaner & Hold kæft og vær smuk, Samleren 2013 Ida Dybdahl og Sara Hornum Inanloo:»At tage den begærede krop og gøre den slimet«, vagant.no, 27. januar 2014 Asta Olivia Nordenhof: det nemme og det ensomme, Gyldendal 2013 Lars Skinnebach: Digte 04-09, Gyldendal 2011 jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.dk olga-ravn.blogspot.dk * 30 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 31

17 32 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 33

18 Af Lilian Munk Rösing ph.d., kritiker og lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet SKRØBELIGE VOLDSMÆND Om den vrede stemme hos Skinnebach, Nordenhof, Hassan og Ravn I de seneste år har nye markante stemmer meldt sig i den danske lyrik. Stemmer, der synes at være henvendte, insisterende, mere eller mindre aggressive, at have et ærinde. Poesien er blevet politisk, siger man. Men det er i så fald ikke bare fordi, poesien tager politiske»emner«op (diskrimination, arbejdsmarked, klimakrise, islamisme, socialforsorg, køn), det er også fordi den er blevet mere vred, mere henvendt, og fordi den på en mere grundlæggende måde end realpolitikken interesserer sig for, hvad forholdet er mellem individ og fællesskab, og hvilke værdier der gennemsyrer vores sprog og livsførelse. Jeg vil kalde de nye lyriske stemmer»vrede«. Det er en samlebetegnelse, der kræver nuancering; trods fællestræk er stemmerne meget forskellige. Man kan også sige det anderledes: blandt de flere forskellige følelser, der kendetegner stemmerne, vil jeg fokusere på vreden og dens etiske og politiske potentialer. Samtidig med at jeg ønsker at påpege forskelligheden i de forskellige vrede stemmer;»vrede«kan gennemspilles i flere grader og tonearter og i følgeskab med flere forskellige stemninger og affekter. BETYDNINGEN MÅ TAGES MED KEJSERSNIT I 2004 blev dansk lyrik beriget med en stemme, der lød ret vred. Lars Skinnebachs I morgen findes systemerne igen chokerede læserne med udsagn som»digtproduktion er en samfundsmæssig luksus som sker / på bekostning af andre, mere fattige samfund«(s. 29) og udråb som»knep en feminist! / Knep en pædofil! / Knep en socialdemokrat!«(s. 27). Anmelderne var ligefrem forargede. Niels Lyngsø mente i Politiken, at påstanden om digtproduktion som en undertrykkende luksus var helt uden poetisk kvalitet, for enten skulle den tages 34 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 35

19 bogstaveligt, og så var det løgn og propaganda, eller også skulle den forstås ironisk, og så var den ikke en gang sjov. Informations Erik Skyum Nielsen blev i den grad hylet ud af den, at han reagerede på opfordringerne om at kneppe denne og hin ved at skrive, at han da godt kunne finde på at elske med en socialdemokrat, også selv om hun var feminist. Det var ikke bare tonen, der forargede. Det var også det, at Skinnebach brugte økonomiske og teknokratiske ord, som man ikke forbandt med poesi:»privatøkonomi«,»aktie«,»teknisk forvaltning«,»byfornyelse«,»kontoudtog«,»asyl«. Og måske nok så meget, at de»upoetiske«ord blev forbundet med»poetiske«: I Skinnebachs digte er jeg ets»privatøkonomi«sidestillet med hans»drømme«(begge er noget, som edderkopper organiserer);»aktie«bruges som metafor for sensibilitet (»jeg er sensibel som en aktie«), kontoudtoget har»sin egen musik«,»havet«er noget teknisk forvaltning har planlagt, asyl kan søges af»følelser«, og»parasitøkonomi«står side om side med»søstjerne«, så man får øre for den poetiske samklang af s og t og ø. Men frem for at opfatte Skinnebachs digte som en provokativ indførelse af»grimme«ord i poesiens skønne have, kan man læse dem som en komposition over de udsagn, der vitterligt omgav en ung digter i 2004 (og stadig gør det), en skønsom blanding af medieoverskrifter, overleverede digterord og talemåder, oplysninger fra myndigheder og banker etc. Skinnebach indledte for så vidt en stadig gældende bølge i dansk lyrik, hvor digterjeget medtager hele sin erfaringsverden i digtet, ikke bare oplevelserne med kærligheden, naturen, den æstetiske sansning, fødsel og død, som er konventionelle lyriske temaer (og som også findes hos Skinnebach:»Svanerne [ ] lød som et mangebenet bæst, den nat de lettede«,»jeg elsker dig, der kommer regn, der kommer regn«,»eller du har født en pige, kejsersnit [ ] og inden da døde min far og inden da«), men også oplevelserne med trafikken, privatøkonomien, teknisk forvaltning, TV-nyhederne og så videre. Der er et aggressivt drive i Skinnebachs digte, som holder læseren fast, sætter sit eget insisterende beat gennem den kalejdoskopisk skiftende vrimmel af udsagn og billeder. Også de mange imperativer og spørgsmål er med til at give digtene deres insisterende, aggressive tone. Første digt starter med et imperativ:»så føl dig frem, min skeløjede ven«og slutter med et spørgsmål:»kan du i det mindste se en hånd for dig? Jeg glæder mig sådan. Venlig hilsen«. Hvis man læser disse udsagn som læserhenvendelser (og det opfordres man til, i og med at de første fire digte er samlet under samme overskrift, som Baudelaire indledte sin Syndens blomster med:»til læseren«), er det en lidt ambivalent måde (ikke ulig Baudelaire), læseren bliver budt ind i bogen på; hun tituleres som»skeløjet«og hendes evne til at se (og måske læse) betvivles. Men så ender jeget alligevel med at glæde sig og hilse venligt. Som man læser videre i bogen, aner man konturerne af en historie om en datter, der fødes ved kejsersnit, og i dette lys bliver det muligt at læse første digts henvendelser anderledes kærligt: som faderens henvendelser til sit lille foster, der ligger skeløjet i mors mave og føler sig frem, måske højst kan se sin egen hånd for sig. Det forstærker ambivalensen i den dobbelte tone af venlig og aggressiv tiltale, der er på færde fra starten. Og minder os om, at vrede og kærlighed ikke nødvendigvis er modsatte følelser. Ordet»Kejsersnit«er titlen på det fjerde af samlingens seks afsnit (de andre hedder»til læseren«,»mennesket er grimt«,»i morgen findes systemerne igen«,»eventyr«,»besværgelser«) og indikerer i sig selv, at der nogle gange skal voldelige snit til for at forløse livet. Eller for at forløse betydningen:»betydningen må tages med kejsersnit«. Vold er ikke kun destruktiv, den kan også forløse og skabe. Og aggression er ikke kærlighedens modsætning. Når vi henvender os insisterende aggressivt til nogen, er der i aggressionen et engagement, der godt kan være kærlighedens. Eller omvendt sagt: I kærligheden er der et engagement i den anden, som ikke 36 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 37

20 er uden aggression. At virkelig henvende sig til nogen (og at virkelig henvende sig er at elske) kræver aggressionens engagement. Så er man rustet til at blive smidt ud af digtsamlingen med de monomane»besværgelser«, som afslutter bogen:»skrid din nar eller jeg klipper benene af dig«,»det er derfor de brækker sig over dig«, vel vidende at»jeg«og»du«i lyrikken altid er fluktuerende positioner, der ikke nødvendigvis skal forstås som digteren og læseren. YAHYA HEDDER SIT NAVN MED VERSALER Hvis vi hopper ni år frem i tiden, til 2013, kom der to digtsamlinger, som satte lyrikken på den offentlige dagsorden i et omfang, vi ikke hidtil har oplevet. Asta Olivia Nordenhof og Yahya Hassan kan læses som arvtagere til den stil, Skinnebach indførte i dansk poesi. De blander også ord og temaer fra lyrikkens konventionelt»private«sfære med»upoetiske«ord og temaer fra den offentlige sfære, og der er både insisterende henvendelse og vrede hos dem begge. Hvis Nordenhofs digtsamling det nemme og det ensomme skabte et comeback for lyrikken i den danske litterære offentlighed, da den udkom i starten af 2013, så brød Hassans YAHYA HASSAN senere på året igennem til en offentlighed, der strakte sig langt ud over den litterære. De to digtsamlinger er interessante at læse ved siden af hinanden, fordi de har et iøjnefaldende tema til fælles (vold i familien) og begge præges af en trang til at råbe samfundet op, men alligevel er så forskellige i deres på hver sin måde vrede tone. En helt indlysende forskel stråler læseren i møde alene fra bøgernes typografi: Yahya Hassan skriver kun med versaler, Nordenhof skriver næsten helt uden. Nordenhof driver en blog, der hedder»jegheddermitnavnmedversaler«, skrevet med småt, Yahya Hassans bog HEDDER rent faktisk hans navn med versaler: YAHYA HASSAN. De mest direkte politiske udsagn i Nordenhofs samling er at finde i digtet»jeg vil tale om arbejde«, der slet og ret er formet som en tale, rettet mod det samfund, der sætter arbejdet som højeste værdi.»jeg vil tale om det portræt der tegnes af det menneske som ikke arbejder / det billede, der langsomt fremmanes, af den ikkearbejdende som et menneske uden moral«. Det er jo et helt regelret politisk udsagn, der næsten kunne stå i en lidt højstemt tale eller kronik, men digtets særligt poetiske bidrag til politikken, er det portræt, det tegner af et arbejdende menneske, af skiltemageren, som skrev»no coloured allowed på en metalplade som skulle opstilles i sydafrika«. Digterjeget dvæler på poetisk vis ved den sansekonkrete detalje:»at der på et tidspunkt kun stod n på det skilt, at der på et tidspunkt kun stod no / efter endt arbejde: no coloured allowed«. Her kan digterjeget siges at leve op til den opfordring, hun tidligere har givet:»prøv at spør din hånd hvordan det er at holde om noget du kender godt«. Hvordan var det for skiltemagerens hånd at holde om penslen og udføre sit arbejde godt? Her bliver poesiens indlevelse i den konkrete sansning et korrektiv til en abstrakt måde at tale politisk på. Ligesom digterinden i det tidligere digt som et korrektiv til politiske abstraktioner som»danskhed og alt det andet pis«fremfører håndens konkrete sansninger:»sjippetovets håndtag, en fedtet pik, hente salt og peber, nulre et blad, stryge en kat over / ryggen, presse en bums eller rive en blomst op med rod: svub«. At insistere på poetisk, konkret sansning bliver i sig selv en politisk kritik, af politikkens konventionelt mere abstrakte sprog. Hvis Nordenhofs poetisk-politiske kritik retter sig mod et samfund, der gør lønarbejdet til den afgørende målestok for moral og menneskeværd, retter Yahya Hassans digte deres kritik både mod de muslimske forældres hykleriske religiøsitet og den danske socialforvaltning. Vi har hørt mest i medierne om islam-kritikken (s. 104): 38 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 39

21 JEG ELSKER JER IKKE FORÆLDRE JEG HADER JERES ULYKKE JEG HADER JERES TØRKLÆDER OG JERES KORANER OG JERES ANALFABETISKE PROFETER JERES INDOKTRINEREDE FORÆLDRE OG JERES INDOKTRINEREDE BØRN JERES SKAVANKER OG JERES BØNNER OG JERES BISTAND JEG HADER DET LAND SOM VAR JERES OG DET LAND SOM BLEV VORES DET LAND SOM ALDRIG BLIVER JERES OG DET LAND SOM ALDRIG BLIVER VORES Men hadet retter sig også mod Danmark,»det land som blev vores«, og Yahya skildrer sine erfaringer med de danske socialpædagoger med vers og overskrifter som»pædagogisk DIK- TATUR«(s. 50) og»pædagoger SOM EGENTLIG ER DØR- MÆND«(s. 54). Både Hassans og Nordenhofs digte kan siges at være skrevet fra det, der i medierne ville hedde samfundets udkant: indvandrerghettoen i Hassans tilfælde, et liv uden for arbejdsmarkedet i Nordenhofs tilfælde. Men når vi læser dem, har vi snarere fornemmelsen af at befinde os i samfundets midte, i dets brændpunkt. Hos Nordenhof har det sted, hvor digterjeget bor, helt konkret denne dobbelthed af udkant og centrum i sig: midt i byen, tæt på magtens centrum (»det er dejligt ved det danske samfund at man kan komme så tæt på kongefamilien«, som en veninde fra psykiatrisk afdeling ironisk citeres for at sige), men i en billig andelslejlighed arvet fra de ydmygede og for tidligt døde forældre. AL DEN KÆRLIGHED MAN HAR, ÅH DEAR Hassans versaler signalerer en højlydt vrede, der ikke er til at overhøre. Når første digt under overskriften»barndom«begynder:»fem BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE / FLERGRÆDERI OG EN PØL AF PIS«, så er tonen ligesom slået an. Ikke kun af versalerne, men også af den staccato rytme, som formes af de mange enstavelsesord og understreges af allitterationerne: fem, far, fler, pøl, pis. Det er ikke bare motivet, men også klang og rytme, som er hårdtslående. Det neologistiske»flergræderi«er også, i sit spil på flerkoneri, et vrængende bidrag til den aggressive tone. Nordenhofs samling indledes med en anden blidhed, både i motiv og tone: en våd græsplæne og mig det blir dejligt at træde ud på den her lugter af ahorn Et lyrisk jeg i naturen, en haiku-agtig enkelhed i optegningen af de elementer (»græsplæne«og»mig«), der gennem en bevægelse (»træde ud«) skal sammenbringes i en sanselig oplevelse (»det blir dejligt«). En fri rytme, der lader os dvæle ved ordene»græsplæne«,»dejligt«,»lugter«og»ahorn«. Herpå følger det vers, der har lagt titel til bogen:»det nemme og det ensomme«, og som på sin vis kan synes at angive klassiske steder at befinde sig for det romantiske lyriske jeg: i den enkle, umiddelbare livsfølelse (»det nemme«, som at træde ud på en græsplæne) og alene med sig selv og sine tanker hvilket godt kan være»ensomt«, men, som digtene skal åbenbare, også kan være en måde at forbinde sig med fællesskabet på. Vi er fælles om at have hvert sit intime rum af almenmenneskelig erfaring, det får vi et smukt billede på i synet af de tre genboer»der vasker op ved hver sin køkkenvask nu / deres køkkener udgør en stribe af lys«(s. 34). Men»det nemme og det ensomme«får et parallelvers, som lyder»det lovmæssige og pligterne«, hvilket konventionelt er politikkens domæne (selvom det her defineres med alt andet end politikerord:»sørge for te og appelsiner til de syge / at livet kommer udefra«). Og i det sidste vers lurer galskaben, som 40 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 41

22 både kan betyde vanvid og vrede:»nerverne er galere end jeg«(s. 7). Man skal således ikke lade sig narre af idyllen hos Nordenhof. Ikke at idyllen ikke er alvorligt ment (der er virkelig i digtene en besyngelse af selve det at være til, og hvor vigtigt det er at værne om det), men digterinden kan ved gud blive lige så gal som nerverne. Hør bare her: jeg har dræbt en killing engang kastet den ind imod en væg fordi den ik ville tage imod mit barnebryst jeg er gal på mig selv, på hele gentofte det aktiepis det rige pis det rige liv være så nærig pas på jeg kommer og plyndrer jer med mine barnebryster som er blevet gigantiske i mellemtiden jeg har taget tyve kilo på af de nye piller her har i mig Disse vers er så råbende (s ), at de for så vidt godt kunne have stået med lutter Hassan ske versaler:»jeg ER GAL / PÅ MIG SELV, PÅ HELE GENTOFTE // DET AKTIEPIS / DET RIGE PIS«. Man skal ikke kimse ad lillepigevreden, de små afviste bryster kan vokse sig amazone-store, og de piller, der skulle dulme galskaben, har i stedet givet substans og volumen til den gale. Versene afslutter et digt, der begynder med en erindring om»dengang fyrværkeriet føg om teltet på stranden / og [ ] vi indså at fyrværkeriet var rettet mod os«, hvilket resulterer i»styrke«:»at vi blev så arrige og forelskede / kastede sten efter dem der skød, hujede / kneppede helt sindssygt bagefter«, kulminerende med så romantisk et motiv som solopgang over havet:»nogen MÅTTE påtale solopgangen, briste i vellyst«. Her BRI- STER digtet faktisk ud i VERSALER. (Kun to andre gange i samlingen bruges versaler, ved brochuretitlen»psykisk SYGDOM OG SEX«, s. 37, og moderens vrede, ironiske graffiti hen over en collage med billeder af faderens elskerinder:»internatio- NALE STUDIER«, s. 38.) Det er som om arrigskaben, forelskelsen og påbuddet om lyrisk besyngelse går op i samme jublende livskraft; den aggressive energi står ikke i destruktionens, men i livets tjeneste, arrigskaben er ikke i modsætning til, men i harmoni med, forelskelsen. Hos Nordenhof følges vreden med en forelskelse i menneskene og livet; vreden er rettet mod de kræfter, der døver det sansekonkrete nærvær i livet og med menneskene; kærligheden er til stede med aggressionens styrke: al den kærlighed man har, åh dear, jeg har mistet forstanden hvis ét til snefnug rammer mig i nakken og smelter ned langs nakken så knepper jeg fanme alle jeg ser eller jeg begynder at græde og stopper aldrig igen som der står i det skønne digt, der lige fra anslaget sprudler af aggression, kærlighed og humor (s. 19): gid jeg hed torben og havde et lettere liv så ville jeg ha stået fuldstændig gennemkneppet nede i seveneleven og undret mig over jeg hed torben og det ikke betød noget hvad jeg hed alligevel 42 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 43

23 ROVPELS I FJÆSET Hvis Nordenhofs digte ind i mellem råber lige så højt, som hvis de stod med stort, så kan man omvendt overveje, hvad det ville gøre ved Hassans digte at skrive dem med småt. Eksempelvis et af de digte, som portrætterer faderen (s. 14): ROVPELS I FJÆSET I EN DYR BILS BAKSPEJL ALLEREDE INDEN DU NÅEDE SANDHOLMLEJREN VAR DIN MOR ET FOTOGRAFI PÅ VÆGGEN OG EN KISTE PAKKET MED SLAGGER OG FLYVEASKE VI SULTER MÅNEDEN UD OG KØBER ET FÅR I BAZAR VEST DU INDKASSEREDE PENGENE VI FIK AF FASTRENE OG SAGDE AT DET IKKE ER ANSTÆNDIGT AT BØRN HAR SÅ MANGE PENGE MEN JEG ER STOLT AF DIG SOM DU STÅR DER OG GRILLER HALAL IKKE BARE EN FLYGTNING MED FULDSKÆG OG JOGGINGTØJ NU LANDER EN GULDSMED PÅ DIN ARM ROVPELS I FJÆSET I EN DYR BILS BAKSPEJL lyder af fart, høj musik og perker-bling-bling, der er sproglig vold i nydannelsen ROVPELS (for fuldskæg) og det nedsættende»fjæs«, og den staccato rytme markeres igen af enstavelsesord og konsonantsammenstød: BILS BAKSPEJL. Hvis det stod med småt:»rovpels i fjæset i en dyr bils bakspejl«, ville vi måske i højere grad høre den»poetiske«tone i verset og dvæle ved»rovpels«som en original poetisk metafor. Hvis første vers i bakspejlets ramme maler et koncentreret miniatureportræt af den standardiserede»seje«indvandrer (fuldskæg og dyr bil), så opmaler de næste vers med lige så koncentrerede billeder indvandrerens traumatiske baggrundshistorie. De sidste fire vers har, med deres detaljesansning, en decideret»lavmælt«poetisk opmærksomhed, der står i kontrast til de højtråbende versaler. Eller anderledes sagt: der er i versene en effektfuld spænding mellem højtråberi og lavmælt detaljesansning. De store bogstaver kan nogle gange overdøve, at der også er en mere dæmpet tone hos Hassan, nogle gange nøgtern, nogle gange (som her) næsten øm, der er en ømhed i det poetiske billede af guldsmeden på armen af den far, der ellers portrætteres aggressivt som voldsmand og religiøs hykler. Samme ømhed findes i henvendelsen i digtet FAR MIN UFØDTE SØN:»MÅSKE VILLE JEG HAVE ELSKET DIG / HVIS JEG VAR DIN FAR OG IKKE DIN SØN«. Det er en ting, Nordenhof og Hassan deler: portrættet af en far, der har været et dumt svin og en voldsmand, men som alligevel betragtes med ømhed, om end det hos Hassan kun sker i små glimt. Lige så lidt som man skal overhøre det aggressive drive hos Nordenhof, fordi hun kun skriver med små bogstaver, lige så lidt skal man overhøre det ømme og det nøgterne hos Hassan, fordi han kun skriver med store. GRAMMATISK UBEHAG Endnu en stemme med en egen særlig vrede finder vi hos Olga Ravn, som debuterede i 2012 med Jeg æder mig selv som lyng. Pigesind. Allerede titlen signalerer et sammenstød mellem noget voldsomt og noget sart, i hvert fald konnoterer undertitlen»pigesind«, også som en hilsen til Tove Ditlevsens digte, noget sart, mens ordet»æde«og det surrealistiske billede af planteblivelse og selvkannibalisme er rimelig råt og kraftfuldt. Den første af de ni digtsuiter hedder»grammatisk ubehag«, og det signalerer både digterindens ubehag ved at skulle passe (sig og sin krop) ind i sprogets og kulturens faste former og regler, og det ubehag, den lettere svimmelhed, man som læser kan føle ved den destabilisering af grammatikken, som digterinden foretager. En slags terror i sproget, når adjektiver gøres til substantiver (»et småt, et lille«), når neologistiske substantiver sammenflikkes (»rødrensning«,»røddøgnet«), og når disse neo- 44 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 45

24 logismer radbrækkes til alle ordklasser:»rødtrødende døgnrøder røddøgnet rødene«og i øvrigt insisterer rødgrød-med-fløde-agtigt på de grimmeste klange i det danske sprog. Det er ikke noget tilfælde, at de terroristiske ord refererer til menstruationens»røddøgn«; menstruationsblodet gøres med endnu en herlig neologisme til»potentialesymbol«(en kvindelig pendant til det mandlige»potenssymbol«), og digterindens ubehag ved grammatikken handler ikke mindst om diskrepansen mellem oplevelsen af egen krop, og den måde som videnskabsmændene dissekerer og kategoriserer kvindekroppen på. Et langt digt med titlen»planche«er viet til anatomisten Sir Astley Cooper, der dissekerer og studerer bryster; det er illustrationer fra hans værk om brystets anatomi, der pryder omslaget, og også disse illustrationer formår at fremkalde et vist ubehag: bagsidens afskårne brystvorter, forsidens gennemskårne kvindebryst med røde kirtler, der har noget ulækkert orme- eller tangagtigt over sig, om end også en koralagtig skønhed. Coopers videnskabelige tilgang til den kvindelige anatomi isprænges det lyriske jegs egen kropsoplevelse:»står og ser på mit bryst i montren med sin mælkevoks stivnet i 1840, jeg drypper også lidt blod fra min abort«(s. 37). Der er ikke tale om en entydig modstilling af videnskabsmand og digterinde; videnskabsmanden citeres for kvasipoetiske udsagn (»front is matter«,»the milk must hold a mystery«), og digterinden har et dissekerende forhold til kroppens og sprogets materie, men under alle omstændigheder sendes der rystelser gennem det etablerede begrebsapparat. Der er hos Ravn en form for diminutivens aggression; en vrede, der vokser ud af det lille. Et af de vers, hvor»røddøgnet«eksploderer i munter sproglig terror (»daggrød, ha, grådøgns døgnrød, dagdøgn daggrød grådrød, av, ranrød døgnran ranrogn, røddrøms trusserøv i rørblikkets berøring«), efterfølges af et vers, der insisterer indædt på ordet»lille«:»præcis upræcis hamrende lille kage lille feber lille svedig lille ankomst til utrolig blomstret papir og håb hvad er håb i en lille hånd, i en frarøvet, i en rest af jeg, i en rest af rest, i restens til«(s. 10). Ordet»lille«får noget aggressivt over sig alene ved at blive gentaget så mange gange, der hamres så at sige med ordet:»hamrende lille«.»hamrende lille«får et ekko i»utrolig blomstret«; i begge tilfælde en effektfuld kollision mellem forstærkende adverbium og et adjektiv, der refererer til noget småt eller nuttet. En lignende kollision mellem voldsomt og yndigt findes i et herligt ord som ATTENTATFLÆSE (s. 46); en ordkollision, der i sig selv er et attentat, men som også giver kraft til det yndige. Olga Ravn maler for vildt med farver, ikke mindst med menstruationsrødt og modermælkehvidt, farverne sprøjter over siderne som kropsvæsker og giver os et alternativt bud på hvordan man kan skrive den»kulørte«litteratur, som forbindes med kvindelige forfattere og læsere. Hos Skinnebach finder vi en aggression, der ikke står i modsætning til ømheden, og en kreativ vold slås an. Aggressionen er et drive, et beat, der insisterende fastholder læseren. Hos Hassan råber de store bogstaver højt, men der er også lavmælte og nøgterne toner i hans digte. Hos Nordenhof er stemmen lige så aggressiv, som den er forelsket; vreden og livsglæden hører sammen. Olga Ravn praktiserer decideret terror i sproget og overbeviser os om, at det små og pigede og flæsede sagtens kan have en aggressiv kraft i sig. Alle fire digtere fremskriver nogle positioner, der går på tværs af den måde, vi er vant til at kategorisere os selv og hinanden med: fintfølende provokatør, kriminel poet, lykkelig arbejdsfri, aggressiv lillepige. Alle fire digtere fremstår i deres poesi, med et udtryk fra I morgen findes systemerne igen, som»skrøbelige voldsmænd«. * 46 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 47

25 Lars Skinnebach: I morgen findes systemerne igen, Gyldendal 2004 Asta Olivia Nordenhof: det nemme og det ensomme, Gyldendal 2013 Yahya Hassan: YAHYA HASSAN, Gyldendal 2013 Olga Ravn: Jeg æder mig selv som lyng. Pigesind, Gyldendal 2012 Olga Ravn, installationsfoto 48 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 49

26 ASTA OLIVIA NORDENHOF Asta Olivia Nordenhofs bidrag til udstillingen er en notesbog fra en rejse til Rom i september, skrevet som en slags analog blog. I notesbogen genkender man forskellige greb og fokus fra teksterne på hendes blog og i hendes Facebook-opdateringer: konkrete sansninger og registreringer af verden med fokus på detaljer og delementer, og en ligefrem og ublu henvendelse. I udstillingen har vi samlet tekster fra de forskellige medier, som hun henvender sig til læseren gennem, og Facebook-opdateringer, blogindlæg og notestekster udstilles som et stort forbundet netværk af tekster. I sin poetiske praksis skelner hun ikke mellem de forskellige medier og tekstgenrer og udfordrer på den måde poesiens og digtudgivelsens særstatus. 50 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 51

27 52 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 53

28 54 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 55

29 56 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 57

30 58 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 59

31

32 jeg vil ikke skinne i mit eget lig længere jeg vil ikke være en ensom gud 62 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 63

33 LARS SKINNEBACH Den påtrængende henvendelse og insisterende tale trænger ind i selv de mindste, mest intime rum på biblioteket. I sin poesi går Skinnebach helt tæt på læseren med spørgsmål, opfordringer og påbud, og han bringer det storpolitiske magtsprog helt ind i privatsfæren. Derfor udstiller vi Skinnebach i bibliotekets mindste rum, hvor voldsomheden i hans tale kommer tydeligst til udtryk og skaber et næsten fysisk ubehag. Skinnebach er ikke udstillet med tekst, men med tale. I sit bidrag til udstillingen læser han med en umiskendelig signatur tre digte op fra digtsamlingen Din misbruger. Skinnebachs oplæsning er overraskende, vrængende, råbende og syngende. 64 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 65

34 Ikke at skade hinanden, sig selv i mylderet af idiotiske bier i en have i udkanten af din rastløshed. Bliv bare lidt endnu, kom tættere på min skrift er så blød som et mareridt af liv, en sommer uden regn, den velduftende tørke i mine hænder. Nej, bliv nu bare lidt endnu Vi skal administrere landet sætte os i alle institutioner Opportunister, lønslaver, venner! Kom til min mester! 66 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 67

35 Nervøsitet er mit hjem, nu lukkede spørgsmålet sine øjne i, i affekt og jeg blev blind så at sige, vil sige genkender du mig f.eks. på indersiden af et samfund som lyset i din families hænder? Hvad hedder, jeg mener hvad hedder det, jeg kan høre dit åndedræt fra sengen derinde og en besked lander her herfra, fra mørke modtagelsesrum på sindets socialforvaltning Hold aldrig op i opløftet humør! Det er kongen der taler på forsiden af et kort mens en eller anden trækker dig i langdrag før hunden i sikker hånd før hunden forlader huset Sandsynligvis brænder det din stemme op at hive efter vejret og vi befinder os nu i grænselandet Tolderne drikker vores indfødsret, ædle kriger dine efterfølgeres stolthed og pral Kom endelig ind! 68 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 69

36 70 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 71

37 OLGA RAVN Fem YouTube-digte og en serie af tragikomiske, samtidskritiske collager udstillet sirligt i lyse trærammer og omkranset af dansende mønstre af glitrende, farvestrålende klistermærker: Olga Ravn arbejder i sit bidrag til udstillingen videre med det populærkulturelle, det lavkomiske, det pigede og det vrængende og kritiske. I YouTube-digtene arbejder hun med videoerne»zombie Kid Likes Turtles«,»David After Dentist«,»Yosemite Mountain Double Rainbow«,»Catch the Ice Dude«og»Charlie Bit My Finger Again!«. Udsagn i videoerne trækkes ud og fremhæves på papir i en undersøgelse af populærkulturen og poesiens grænser. Derudover bidrager hun med fire collager med den fælles tekst»no means yes yes means anal!«, der henviser til en bevægelse bestående af mandlige studerende på amerikanske prestigeuniversiteter, som protesterer for deres ret til at ignorere en kvindes afvisning af sex i den formodning, at hun ikke mener, hvad hun siger. Temaet går igen i digtet»buyer s remorse«, som vi har udstillet ved siden af collagerne. På siden af kassen viser vi på en skærm nogle af gif-filerne fra Olga Ravns blog, hvor hun portrætterer sit liv som digter. 72 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 73

38 74 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 75

39 76 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 77

40 78 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 79

41 80 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 81

42 82 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 83

43 84 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 85

44 86 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 87

45 BIOGRAFIER Asta Olivia Nordenhof (f. 1988) har udgivet to bøger, digtromanen Et ansigt til Emily (2011) og digtsamlingen det nemme og det ensomme (2013). Hun har modtaget Montanas Litteraturpris og fik sidste år Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium. Hun er medstifter af Initiativet Donna Wood, der arrangerer en løbende oplæsningsrække og udgiver gen skrivninger af eksisterende værker. Olga Ravn (f. 1986) debuterede i 2011 med digtsamlingen Jeg æder mig selv som lyng, der med undertitlen Pigesind bar reference til Tove Ditlevsen. Hun har oversat I en cylinder i vandet af vandgråd (2013) af den svenske digter Ann Jäderlund. I 2014 selvudgav hun den lille digtsamling Mean Girl. Lars Skinnebach (f. 1973) debuterede i 2000 med Det mindste paradis. Siden har han udgivet flere digtsamlinger, senest Øvelser og rituelle tekster (2011). Han modtog i 2009 Montanas Litteraturpris og er underviser på Forfatterskolen. 88 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 89

46 90 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 91

47 CITATOVERSIGT s. 5 Lars Skinnebach: I morgen findes systemerne igen, Uddrag fra»til læseren«. s Asta Olivia Nordenhof: det nemme og det ensomme, Uddrag fra»åh hvad«. s. 63 Asta Olivia Nordenhof: det nemme og det ensomme, Uddrag fra»den ømme jord når man ikke vil sove«. s. 67 Lars Skinnebach: Din misbruger, Uddrag fra»21. århundredes ærinde«. s. 69 Lars Skinnebach: Din misbruger, Uddrag fra»21. århundredes ærinde«. s Lars Skinnebach: I morgen findes systemerne igen, Uddrag fra»til læseren«. Asta Olivia Nordenhof, installationsfoto 92 VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 93

48 VI TALER TIL JER! En udstilling om tiltalen i dansk samtidspoesi Albertslund Bibliotek og forfatterne Med tekster af Sigrid Radisch Bredkjær og Lilian Munk Rösing. Øvrige tekster bragt med forfatternes tilladelse. Grafisk tilrettelægning: Dan Eggers Foto: Jonas Lodahl Tryk: AKA-PRINT Printed in Denmark 2014 ISBN: VI TALER TIL JER! VI TALER TIL JER! 95 Albertslund Bibliotek Logo Final Versioner, farver industriel designer maa nils grunnet-jensen guldborgvej 27, 3. th

49 Albertslund Bibliotek Logo Final Versioner, farver

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Analyse af Aarestrups Var det Synd?

Analyse af Aarestrups Var det Synd? Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen Analyse af Aarestrups Var det Synd? Digtet Var det Synd af Emil Aarestrup er et lyrisk digt, der består af 6 strofer af hver 4 vers.

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder Uge: 2 Lave billeder Sted: Børnehavens fysioterapi-rum at male med fine bevægelser på småt papir at give sig tid til aktiviteter at udvikle de kreative evner En god oplevelse, hvor børnene var koncentreret

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2013

Tale til sommerafslutning 2013 Tale til sommerafslutning 2013 Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende og til alle medarbejdere. 10. klasserne

Læs mere

UDSKOLINGEN / DIT OG MIT DANMARK

UDSKOLINGEN / DIT OG MIT DANMARK EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / DIT OG MIT DANMARK Lærervejledning Dit og mit Danmark. Indhold og formål: Dit og mit Danmark behandler tematikken Danmark under

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere