AKTbladet Børns adfærd og trivsel Nummer Marts årgang

Transkript

1 AKTbladet Børns adfærd og trivsel Nummer Marts årgang

2 Kai Redaktørens spalte Verden forandrer sig mærkeligt. Da jeg var ung og gik i folkeskolens ældste klasse var pengene små, man kunne ikke sådan bare købe ting. En af de varme digtere på den tid var Carl Scharnberg. Han var jo ikke på det lokale bibliotek for han var jo rød, men en af mine venners far arbejdede på et trykkeri i Vrå hvor man trykkede hans bøger. Så de gik på omgang mellem os store drenge. Forleden besøgte jeg det lokale bibliotek i den by hvor jeg bor. De havde en kasse med bøger de solgte. Jeg gik den hurtigt igennem. Der stod en bog med digte af Carl. Det uopnåelige at kunne købe i ungdomsårene. Nu stod den til 2 kroner. Du behøver ikke at spørge om jeg købte den. Forleden ringede en venlig lærer her til redaktionen. Der var noget i et AKTblad hun gerne ville have uddybet. Vi fik snakket om det. Jeg spurgte naturligvis om hvilken skole hun underviste på, og kunne med det samme se på computeren, at der var en skole som ikke havde abonnement på AKTbladet. Derfor spurgte jeg naturligvis hvor hun fik fat i bladet. Hun svarede at det var den kommunale AKT-vejleder, der var ansat på en anden skole, som sendte det rundt som pdf-fil. Det skal bemærkes at AKT-vejlederens skole havde abonnement på AKTbladet. Læreren fik svar på det hun skulle og vi sluttede samtalen. Så er det man sidder tilbage og mumler At de kan være det bekendt. Alle der har tegnet abonnement på AKTbladet har gjort det på en blanket hvor der bla. står Bladet må kun distribueres på skolens fysiske adresse. Består skolen af flere afdelinger på flere forskellige fysiske adresser skal der tegnes abonnement svarende hertil. Jeg har sagt det før, og gentager det gerne. Ingen af vore skribenter eller nogen der arbejder på AKTbladets redaktion får løn eller anden økonomisk vederlag. Alle gør det gratis. Abonnementspengene går direkte til driften - så lad være med at snyde os. Denne gang har vi brugt en helt ung kunstner Jonas van Elzelingen. Jeg håber at se mere til ham i fremtiden. Og så er det at man måske kan begynde at glæde sig til det nye skoleår begynder. Der er kun omkring 4 måneder til. Du er sikkert allerede i gang med forberedelserne. Glem ikke at nyde foråret! Kai Pedersen AKTbladet Børns adfærd og trivsel 10. årgang, nummer Marts 2014 ISSN (papir) ISSN (online) * Redaktionen: AKTbladet Børns adfærd og trivsel Banevej Sorø redaktionen@aktbladet.dk * Redaktør: Kai Pedersen Redaktør ansv. kai@aktbladet.dk * Abonnement: administrationen@aktbladet.dk * Hjemmeside: * Blog: aktbladet.blogspot.dk * Lay out: Redaktionen * Tryk: Alfa bogtryk, Sorø * Bank Danske Bank Reg.nr Konto nr * Udgiver: AKTbladet CVR * AKTbladet: Udkommer 10 gange om året. # april 2014 # maj 2014 # august 2014 # september 2014 # oktober 2014 # november 2014 # december 2014 # januar 2015 # februar 2015 Udsagn i AKTbladet dækker nødvendigvis ikke redaktionens synspunkter. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel årgang, Nummer Side 2

3 Fragmenter fra Vestegnen Tekst: Jens Michael Nielsen, lærer og journalist, DenOffentlige.dk Illustration: Jonas van Elzelingen, 1 Man skal følge sin mavefornemmelse, så efter otte arbejdsdage sagde jeg mit job op. Hvad jeg havde troet og håbet på, skulle blive mit første faste lærerjob i folkeskolen, blev i stedet til skræmmende indsigt i, hvad folkeskolen også er - der - langt ude på den københavnske vestegn. På træk i Tåstrup Sorte skygger trækker kiler på himlen over Taastrup - det er efterår, bladene falder, og der er undergang i luften. På et skilt ved stien sidder en stor sort fugl og følger min gang i den stormfulde morgen. Da jeg nærmer mig kræet, ser jeg lige ind i to tindrende perleøjne. Dyret skrukker, slår næbbet uhyre vidt op, så tungebrodden stråler ud af halsen, og sætter af med en flaksen. Det er som om, gespenstet griner af mig, på vej op i vinden, til dets fæller, der laver v er på hvælvet over Vestegnens vindblæste avenuer og stisystemer. Første dag som lærer i Høje Taastrup, endelig tæt på fast job, nu på vej til min nye skole. Jeg tager mig i at nynne Blicher, før jeg end er begyndt: Sig nærmer Tiden, da jeg må væk, jeg hører Vinterens Stemme; Thi også jeg er kun her på Træk, og haver andensteds hjemme. De unge mødre Nej, nej, de er såmænd helt tilforladelige, eleverne! Det er viceskolelederen, der viser rundt på skolen. Nu kommer jeg selv fra et andet job på en skole på Vestegnen, og der kunne eleverne godt finde på at have våben på sig her brænder de højst et skur af, eller sådan noget. Hvis jeg skal give et billede af eleverne, så er det ligesom programmet De unge mødre på kanal 4! Viceskolelederens karakteristik af eleverne er skræmmende præcis. Dagen efter kommer jeg tidlig morgen til at stå konfronteret med en pige i anden klasse, der er som taget ud af et realityprogram, bare i model 1:2. Hun har opsat lyst hår, er all-in-white, dunklædt, med kridhvide moonboots, så langt fra hvad man kan forvente en otteårig har - og så besidder hun en attitude, der ikke lader nogen reality-stjerne noget tilbage at ønske. Jeg skal være vikar i klassen, hvor vi er to lærere til at undervise et par håndfulde børn. Da den lille reality-stjerne ser mig komme ind i klassen, udbryder hun: Arrrdv, arrrdv, gammel, gammel, rynket, rynket, ulækker, ulækker, arrrdv, arrrdv! Min kollega irettesætter hende, men hun skærer bare ansigt, lægger armene over kors og råber: Bla-bla-bla!, mens hendes hoved flyver fra side til side. Hun har behov for styring, betror min kollega mig, og forklarer hvordan nogle elever kan selv, andre skal have støtte, andre styring, og andre igen både støtte og styring. Senere i timen sidder jeg med den lille pige for at hjælpe hende med lektierne. Jeg roser hende for hendes håndskrift. Hun skriver de smukkeste bogstaver og tal, og laver sine opgaver som jeg sjældent har set det. Hun åbner sig, og vi taler sammen. Både om det faglige og om hjemmet. Hun kan selv, når det kommer til det faglige. Det er bare det sociale, der skal arbejdes på. Det er som sagt styringen, den er gal med! Rambo i anden I anden klassen, ovre til højre for indgangen til klasseværelset, er der en slags afdeling for de særligt udfordrende elever. Bag en mandshøj afskærmning smider to drenge med papirkurv efter hinanden. Jeg overlader udfordringen til AKTbladet - Børns adfærd og trivsel årgang, Nummer Side 3

4 Fragmenter fra Vestegnen Tekst: Jens Michael Nielsen, lærer og journalist, DenOffentlige.dk Illustration: Jonas van Elzelingen, 2 min kvindelige kollega, der har erfaring med den slags. Hun er pædagog, og hendes faglige repertoire spænder vidt; det ene øjeblik aer hun blidt en elev på hovedet, og taler ømt til ham eller hende, det næste skriger og sprutter hun eleven ind i hovedet, som en sergent, taget ud af en amerikansk krigsfilm. Jeg er dybt fascineret, for jeg har aldrig set sådan en adfærdsmodifikation praktiseret før. Her mixer man alle pædagogiske retninger, og bruger hvad man har for hånden i tilspidsede situationer. Her bliver den anerkendende pædagogik lagt i førergreb af denne folkeskolens Rambo, der tydeligvis tvunget af politikernes ønske om inklusion og besparelser, har udviklet sig til overlevelsesekspert i didaktisk nærkamp. Hvordan kan du holde til det?, spørger jeg hende hovedrystende, da vi svedige mødes ved katederet, efter første omgang, ca. 25 minutter inde i undervisningen, hvor eleverne et kort sekund formår at arbejde selv, men hun bare smiler og siger, at det hører med til professionen, til arbejdet, og arbejdsskader husk at melde dem hun har selv problemer med et knæ, der var en der sparkede, så det er vigtigt at melde det, hvis der bliver noget. Skrigerne Ha! Hvad ville der være ved at undervise børn i Nordsjælland, dem, der bare kan i forvejen? Ha! Næ, der hvor man virkelig kan gøre en forskel, det er her, hvor børnene virkelig har brug for én. Her har de nemlig ikke en skid! Det er idrætslæreren, Henning. Han har et par andre uddannelser med i bagagen og ville kunne vælge anderledes, fortæller han mig, og har også været konstitueret skoleleder, men har valgt at arbejde som lærer, fordi det er der, man har kontakten med eleverne, det er der, det batter! Vi står i idrætshallen med alle fjerdeklasserne, der er i gang med høvdingebold på tre baner. Henning løber over på den midterste af banerne, hvor en pige har sat sig ned. Hun vil ikke flytte sig, og da Henning tager hende i armen og begynder at trække hende væk, begynder hun at skrige helt vanvittigt, river sig løs af ham og løber skrigende hen til døren ud til omklædningen, som hun smækker med et brag efter sig og selv da døren er lukket, kan vi stadig høre hende skrige ude bagved. Åhr, slap dog af, din hystade, snerrer Henning og ryster på hovedet og laver en bevægelse med hånden, som om han giver pokker. Dem er der nogle stykker af: skrigerne. Det er dem, der ikke kan styre temperamentet. Hvis man tager dem med på kontoret, er det en sikker vej til blå mærker på armene, og hvor de ellers kan nå med slag og spark. Karate Kid På tavlen i lærerværelset hænger nogle A4- papirer med instrukser om, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af vold mod en lærer eller elev. Der skal afgives forklaring, altså skrives rapport, om optakt og efterspil og ledelsen skal indover, og der skal følges op på episoden. Ved tavlen sidder en af de mange lærere, der for nylig er blevet ansat, og arbejder på en stationær computer. Da vi veksler et par ord, finder jeg ud af, at han er matematiklærer i de berygtede andenklasser. Da jeg spørger ham, hvordan det går, fortæller han mig, at han er rystet over forholdene. Han har prøvet at blive slået af en dreng, der gik forbi ham, umotiveret og helt uden grund. Bagefter gik drengen bare videre, som om intet var hændt. Han meldte det ikke til nogen, han sagde det i stedet til klasselære- AKTbladet - Børns adfærd og trivsel årgang, Nummer Side 4

5 Fragmenter fra Vestegnen Tekst: Jens Michael Nielsen, lærer og journalist, DenOffentlige.dk Illustration: Jonas van Elzelingen, 3 ren.senere fortæller flere af lærerne mig, hvordan lærere har stået og grædt på lærerværelset over andenklasserne - og en enkelt fortæller mig, at han ville sige op, hvis han blev pålagt at være vikar der. Uden for klasseværelset, til den ene af anden- klasserne, sidder en lille dreng med krøllet sort hår og store brune øjne. Da jeg passerer ham, farer han op og frem mod mig, så jeg instinktivt parerer med venstre arm oppe foran ansigtet, og med højre hånd knyttet til slag. Det er bare Kenny, forklarer pædagogen mig, AKTbladet - Børns adfærd og trivsel årgang, Nummer Side 5

6 Fragmenter fra Vestegnen Tekst: Jens Michael Nielsen, lærer og journalist, DenOffentlige.dk Illustration: Jonas van Elzelingen, 4 da jeg senere spørger ind til hvem denne voldelige elev er. Han går til karate, men vi har sagt, at han ikke må bruge det, bedyrer hun. Mohammeds krise I fjerde klasse sidder en dreng, der tigger mad i hvert spisefrikvarter. Grunden er, at han altid har spist sin madpakke, som er et lille bæger cultura med lidt mysli på toppen. Av-av-av, jeg er så sulten, klager han og holder sig på maven, og ofte er der en af kammeraterne, der forbarmer sig over ham og giver ham en mad. Hvis man spørger ham, hvorfor han ikke har mere mad med i skole, forklarer han, at hans mor ikke har tid til at give ham mere med. Hun er nemlig alene hjemme med en stor børneflok, faderen er i hjemlandet Irak, hvor han besøger sin bror. Han skal hjælpe ham med et eller andet. Muhammed, som jeg kalder drengen, lyser op i ansigtet når han taler om sin far og sin onkel, og om hvordan onklen engang har skudt en mand, og at han har en pistol, og hvis han var gammel nok, ville han selvfølgelig også hjælpe. Han savner sin far, men har nogle lange samtaler med ham over Skype. Muhammed er sulten, og han kan aldrig koncentrere sig om undervisningen. Muhammed har alt for meget andet at tænke på. Muhammed eksploderer let, hvis nogle af de andre elever tirrer ham. Muhammed er i krise. XXX Explicit Taastrup Ovre hos børnehaveklasserne taler chefen for SFO'en med en af sine ansatte. Det ser ud til at være vigtigt, for de lader sig ikke afbryde, selvom jeg forsøgsvis tripper rundt om dem med fingeren oppe. Senere møder jeg hende chefen talte med. Jo, der var noget at se til; to elever i børnehaveklassen var stukket af, og blev fundet to timer senere, halvanden kilometer fra skolen, i en legetøjsbutik, hvor de havde stjålet legetøj. Det er lige de der fem procent, siger hun og sender mig til tælling med beretningen om, hvordan en dreng, også i børnehaveklassen, havde tvunget en anden dreng til at tage hans tissemand i munden. Seven Jeg skal liiige tale med dig! En kvinde med et meget bestemt udtryk i ansigtet er trådt ind i klassen, hvor jeg underviser, og står og peger på mig med sin højre pegefinger. Det viser sig, at hun er mor til en af mine elever, og ham møder jeg, da jeg kommer ud på gangen. Han har åbenbart siddet herude, mens vi andre har været inde i klasseværelset, men ingen har sagt noget, ingen af de andre elever har savnet ham, og jeg er helt ny. Hun forklarer, at hun godt ved, at det ikke er min skyld, fordi jeg er ny, men at hun ikke forstår, hvorfor der ikke er nogle af de andre elever, der har bemærket, at hendes søn ikke var til undervisningen. Nu har han ringet i afmagt til hende, for han havde ikke mod til at gå ind til undervisningen; der har været så meget uro, så mange lærere, frem og tilbage, og det kan han ikke tage, for han har en meget sjælden diagnose, og har forsøgt selvmord syv gange, bare den seneste tid, og hun er snart træt af at komme ham til undsætning i skolen hele tiden, og er der slet ikke nogen, der har fortalt mig det? Da jeg hjertebankende vender oplevelsen med AKTbladet - Børns adfærd og trivsel årgang, Nummer Side 6

7 Fragmenter fra Vestegnen Tekst: Jens Michael Nielsen, lærer og journalist, DenOffentlige.dk Illustration: Jonas van Elzelingen, 5 mine teamkolleger, virker de uinteresserede, og slår det hen. Der er vist smurt lige tykt nok på, lader de mig forstå. Godfather på Vestegnen Jeg møder Rambo ved pc erne i lærerværelset. Hun bryster sig af, at alle lavede deres lektier nede i gardinhængerklassen, som de kalder andenklassen, med de svært udfordrende elever. Hun er en dygtig pædagog. Jeg føler mig så tryg i hendes nærvær, og så taler jeg så godt med hende. Hun er virkelig en ildsjæl, en hverdagens helt. "Jo, der er en særlig råhed, her på Vestegnen", siger hun, og sender mig øjne, der lyser af næstekærlighed, men sløres af antidepressiv medicin. Den råhed hun taler om, er det, jeg ser hver dag i min klasse. Flere af eleverne smiler aldrig. Det er små mafiabosser. Klassens tid forvandles i deres selskab til et møde familierne imellem, hvor man danner alliancer og viser sin respekt for hinanden. Man giver hinanden tilbud, af den slags man ikke kan afslå, og er der hyggetime eller fritime, eller man blot går en tur, så kommer det altid til opgør familierne i mellem. Så er der regnskab, der skal gøres op. Eksempler, der skal statueres. Flugtaktion Taastrup Vil du være min slave?, spørger en dreng i anden klasse, med ring i øret, og griner mig lige op i hovedet med et udtryk, jeg aldrig har oplevet før, og som jeg i situationen vurderer vil kræve længere tid at få rettet op på, end den dobbeltlektion i kristendomskundskab vi skal i gang med nu. Jeg har stadig elevens ansigtsudtryk på nethinden, da jeg efter lektionerne møder Karate Kid ude på gangen, som gør klar til endnu et udfald mod mig. Noget snurrer i lommen på mig. Det er min smartphone. Det er en, der præsenterer sig som skoleleder, og som siger, at hun har brug for mig. Hun spørger mig, om jeg har arbejde. Jeg undslipper Karate kid, og da jeg kommer på benene igen, hører jeg mig selv sige: Ja, men jeg siger bare op! Ildfluer, døgnsjæle og hverdagens helte Jeg var ellers lige sådan en, de havde brug for, sagde de alle til mig, da jeg fortalte mine kollegaer om min beslutning om at smide håndklædet i ringen, efter kun otte arbejdsdage. Da viceskolelederen udbad sig en forklaring, gav jeg gav ham to: Jeg oplevede at eleverne havde magten, og at ledelsen var usynlig. Selvom jeg ved flere lejligheder mødte skolelederen, både på lærerværelset og på et weekendseminar, skænkede han mig ikke et ord i de dage jeg var ansat på hans skole. Han udspurgte mig til jobsamtalen, men derefter ikke et ord. Hverken goddag eller farvel. Intet. Ingen kommunikation. Så jeg blev blot en døgnsjæl på Vestegnen, blandt ildfluer, hverdagens helte, de unge mødre, og Jeg skulle sjunget lidt mer' måske - måske vel også lidt bedre; Men mørke Dage jeg måtte se, og Storme rev mine Fjædre AKTbladet - Børns adfærd og trivsel årgang, Nummer Side 7

8 Kurser, konferencer, seminarer m.m. 1 Konference: Mediated Learning Experience. Bemærk prisen! Inklusion står højt på dagsordenen i de danske institutioner. Som en del af CEMELIs aktuelle og igangværende ph.d.-forskningsprojekt har en bred vifte af forskellige typer af pædagogiske institutioner arbejdet med en kombination af metoden Mediated Learning Experience og en bestemt udlægning af, hvad et differentieret læringsmiljø kan være. Til konferencen vil ph.d.- studerende Micki Sonne Kaa Sunesen fremlægge delresultater fra projektet, og deltagere i projektet vil fortælle om, hvordan de har arbejdet med projektets metoder og tilgange, og hvad det har betydet for dem og deres pædagogiske praksis. Dagens program: 09:00 Kaffe og vand. 09:30 Velkomst og præsentation af dagens program. 09:40 Chef for Center for Medieret Læring og Inklusion, CEMELI, Micki Sonne Kaa Sunesen om delresultater fra ph.d.-projektet om Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 10:35 Chef for Center for Ledelse, Coaching og Kommunikation Torben Bloksgaard om Mediated Learning Experience i ledelse af pædagogiske processer. 11:00 Skoleleder Kim Pedersen om Mediated Learning Experience på Trekroner Skolen i Jammerbugten. 11:25 Konsulent Charlotte R. Nielsen om Mediated Learning Experience i Næstved kommune med fokus på grundskole. 11:50 Skolelærere Rasmus Bonderup, Tanja Smith, Signe Pardof og Helle Næsborg om Mediated Learning Experience på Toftegårdsskolen i Faaborg Midtfyn Kommune med fokus på skole. 12:10 Frokost. 12:45 Konsulent Henriette Korch om Mediated Learning Experience i Hedensted Kommune med fokus på dagtilbud. 13:10 Leder af Nordfyn Børne og Familiecenter Lone Skaaning og psykolog Pia Majgaard om Mediated Learning Experience i Nordfyns kommune med fokus på behandlingsperspektiver på døgnområdet. 13:35 Inklusionskonsulent Tacha Elung om Mediated Learning Experience i Rudersdal Kommune med fokus på Mediated Learning Experience som feedback og Visible Learning. 14:00 Kaffe og kage. 14:20 Chef for Center for Arbejdsglæde og Positiv Psykologi Gry Bastiansen om Mediated Learning Experience anskuet i forhold til positiv psykologi. 14:45 ICDP (International Child Development Programme) træner Anne Therkildsen om Mediated Learning Experience og ICDP programmet. 15:10 Lektor i specialpædagogik og Marte Meo supervisor Sissel Holten om MLE og videoanalyse på basis af Marte Meo teknikker. 15:35 Direktør for Axept Birgitte Jepsen om Mediated Learning Experience i coaching 16:00 På gensyn Tid: , kl. 9:00-16:00. Sted: Tuborgvej 164, 2400 Kbh. NV Tilmelding: pun@dpu.dk Kontakt: Pernille Ussing-Nielsen, pun@dpu.dk Pris: Kr 225. Arrangør: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Tuborgvej 164, 2400 København NV. Temadag: Inklusion - et børneperspektiv. Få metoder til at arbejde med et børneperspektiv. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel årgang, Nummer Side 8

9 Kurser, konferencer, seminarer m.m. 2 Inklusion er en tydelig politisk dagsorden og er blevet tidens løsen i arbejdet med alle børn og unge. Alligevel er inklusion langt fra et entydigt fænomen i teori eller pædagogisk praksis, og det kan gøre inklusionsopgaven uklar for de professionelle. Hvordan sikrer vi os, at børnenes eget perspektiv i hverdagsliv og institution ikke bliver overset, når de professionelle bestræber sig på at skaffe sig indsigt i, hvad der skaber inklusion? Og hvad kan et metodisk børneperspektiv tilbyde - både i det tværprofessionelle samarbejde og i inkluderende indsatser på tværs af børnenes hverdagsliv? - Børns deltagelsesarenaer på tværs af institution og hverdagsliv - Børneperspektiver som metodisk tilgang til belysning af trivsel, udvikling, læring og deltagelse - Samarbejde mellem professionelle i barnets perspektiv - en metodisk platform - Inklusion som fælles projekt for pædagoger og forældre Temadagen organiseres i vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og refleksionsrum om egen praksis. Udbyttet vil være et metodisk greb om undersøgelse af børns trivsel, deltagelse og læring som grundlag for at lægge strategi for inkluderende indsats. Målgruppe: Pædagoger, lærere og andre med tilknytning til arbejdet med børn og unge i dagtilbud og skole. Undervisere/ Oplægsholdere: Charlotte Brønsted ( i Odense) og Anette D. Bentzen (i Herlev). Begge konsulent og forsker ved InklusionsAkademiet Kontakt: Pris: Kr 990 Arrangør: COK & InklusionsAkademiet. Debatmøde: Samværets Pædagogik. G R A T I S! Program: 16.35: Velkomst og kort introduktion til temaet og ideen hertil v/dpt s redaktion : Paneldebat: Samværet fra et elevperspektiv. Fremlæggelse af artikler og debat med Susanne Murning og Ida Sterndorff : Pause : Intimt samvær i det pædagogiske rum set fra lærernes synsvinkel faldgruber og muligheder. Paneldebat med Martin Blok Johansen og Jonas Møller : Opsummering og indlæg fra Rasmus Kjær. Tid: Onsdag den 27. marts 2014 kl. 16:30-19:00. Sted: Festsalen, lokale A 220, på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Tilmelding: Ingen tilmelding nødvendig. Pris: GRATIS. Der er fri adgang for alle interesserede. Arrangør: DpT og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Tid og sted: COK, Schacksgade 39, 5000 Odense C kl COK, Lyskær 3EF, 1. sal, 2730 Herlev kl Tilmelding: senest fredag den AKTbladet - Børns adfærd og trivsel årgang, Nummer Side 9

10 Kurser, konferencer, seminarer m.m. 3 Konference: AKT konference Odense. Sæt X allerede nu! Når der foreligger nyt vil det blive bragt her i AKTbladet, men reserver dagen allerede NU. Tid: Sted: UCL, Asylgade 7-9, 5000 Odense C Tilmelding: Ikke fastsat Kontakt: Sussi Skjoldan, , susk@ucl.dk Pris: Ikke fastsat Arrangør: University College Lillebælt Konference: Imagine Konference. Foreningen Peter Lang Foundation afholder en enestående inspirationskonference. Konferencens formål er at sætte fokus på videreudviklingen af Peter Langs idéer, initiativer og inspirationer i det systemiske miljø. Peter Lang Foundation er en forening, der blev Fra AKT konferencen i Odense dannet i 2013 med det formål at fastholde, viderebringe, understøtte og videreudvikle den enestående inspiration, som den engelske teoretiker, supervisor og terapeut Peter Lang har givet utallige professionelle i forskellige kontekster over hele verden, især i Skandinavien og ikke mindst i Danmark. Mødet med Peter Lang står for mange som noget helt unikt. Hans evne til at få andre til at føle sig set, hørt og anerkendt har gjort ham til et helt særligt og meget personligt bekendtskab. Som fagperson har Peter Lang på sin egen unikke måde formået at kombinere teorier, idéer, metoder og processer til stor inspiration for fagpersoner i vidt forskellige kontekster. Konferencens intention er, at lade en bred vifte af disse fagfolk dele deres videreudviklinger og måder at bruge Peter Langs idéer og de systemiske tanker bag, med konferencens deltagere. Peter Lang Foundation inviterer med Imagine konferencen deltagerne til vitalisering og samskabelse på baggrund af disse tanker og idéer. Konferencen vil derfor både inspirere og skabe diversitet på baggrund af idéerne. Indledningsvis vil Dr. Elspeth McAdam, Peter Langs samarbejdspartner og nære kollega igennem mange år, dele højdepunkter og gode historier fra deres samarbejde med deltagerne. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel årgang, Nummer Side 10

11 Kurser, konferencer, seminarer m.m. 4 Resten af konferencen vil i Peters ånd være et festfyrværkeri af Lang ings i form af workshops, korte oplæg, kreative og involverende faglige aktiviteter, samt muligheder for inspirerende samvær med fagfolk fra mange kontekster. Der er særlig fokus på de pædagogiske og organisatoriske områder på konferencen. Konferencen introducerer et nyt begreb; Langing, som betegnelse for den arbejdsform, der er Peter Langs speciale: en blanding af teori og metode, praksis og samskabelse. En lang række kendte teoretikere og praktikere vil dele deres videreudviklinger og invitere til refleksioner om brugen i deltagernes kontekster. Program: Fredag 29. august :00 Ankomst, indskrivning. 10:00 Åbning af konferencen. 10:30 Elspeth McAdam, systemisk anerkendende supervisor og psykiater, A Never Ending Journey of Exploration, Invention, Laughter and Playfulness: Inspirations and Stories from 30 Years of Working Together with Peter Lang. 12:00 Frokost. 13:00 Workshops Modul 1. 14:30 Kaffe/the. 15:00 Workshops Modul 2. 16:30 Pause. 17:00 Plenum. 19:00 Fælles middag. Lørdag 30 August :00 Morgenmad. 8:45 Morgenmeditation for morgenduelige. 09:15 Speed-talks i plenum. 10:15 Pause. 10:30 Workshops Modul 3. 12:00 Imagination and Dreaming. 12:30 Frokost og afgang. Tilmeld dig gerne hurtigst muligt af hensyn til den videre planlægning af workshops. Sidste frist for tilmelding: 1 Maj Peter Lang Inspiratorer & Workshops på Imagine konferencen. Elspeth McAdam A Never Ending Journey of Exploration, Invention, Laughter and Playfulness: Inspirations and Stories from 30 Years of Working Together with Peter Lang. Søren Hertz: Børn som gaver til deres omgivelser - et insisterende udviklingsperspektiv. Ane Wermer & Anette Mortensen: Den Tranformative Undersøgelse. Gitte Haslebo & Gro Emmertsen Lund: Relationsudvikling i skolen. Timo Bohni & Mads Ole Dahl: Fritsættende ledelse. Benedicte Schilling & Simon Burton: Imagine all the People. Positioning Abilities Reaching Into the Future. René Kristensen: Identitetsfortællinger og inkluderende bevidning i skolen. Bente Lynge & Lykke Mose: Mentalisering, når læring lykkes. Inge Schoug Larsen & Vicki Sieling: Konfliktforvandling i arbejdet med børn og unge. Carsten Hornstrup: Uærbødighed og teoretiske trossystemer. Jacob Storch & Andreas Juhl: Peter Lang, en smukt sleben systemisk diamant. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel årgang, Nummer Side 11

12 Kurser, konferencer, seminarer m.m. 5 Vibe Strøier: Humor og venlighed som metoder i organisationsudvikling. Bente Lynge & Vicki Sieling: LangUing. Tid: Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, Danmark. Tilmelding: Tilmelding foregår via linket på foreningens hjemmeside www. peterlangfoundation.com under Imagine konferencen eller direkte på hjemmesiden for Hotel Nyborg Strand: nyborgstrand.dk/da/konference/tilmelding. Kontakt: Rene Kristensen rene@rkris.dk Pris: Deltagerpris DKK (+ 25% moms = i alt 4.500,00 DKK) som dækker overnatning, forplejning og deltagelse i alle aktiviteterne på konferencen ,00 DKK (+ 25 % moms = i alt 2.800,00 DKK) for deltagelse kun som dagkursist fredag 29 August fra kl og med deltagelse i middagen om aftenen ,00 DKK (+ 25 % moms = i alt 2.300,00 DKK) for deltagelse kun som dagkursist fredag 29 August fra kl (uden deltagelse i middagen om aftenen). I deltagerprisen indgår et beløb til donation til Peter Lang Foundation (ml % af deltagerprisen alt efter, hvor mange deltagere vi bliver: Jo flere vi bliver, des mere donation til foreningen). Deltagerprisen er kun mulig, fordi alle oplægsholdere arbejder gratis for at støtte foreningens bestræbelser på at samle, dele og udvikle de systemisk-anerkendende idéer, ikke mindst inspireret af Peter Lang Max. deltagerantal: 200 Sprog: Dansk. I det omfang, der er internationale deltagere til stede i de enkelte programpunkter, vil der blive sørget for engelsk over sættelse. Arrangør: Foreningen Peter Lang 2014 The Peter Lang Foundation contact@peterlangfoundation.com Seminar: Skole-toiletdagen Kom til seminar og hør om teknikkerne bag forførelsesprocesserne der får mennesker til at gøre det umulige. Kan man få børn til at elske rengøring? Kan du få dem til at vaske hænder? Kan du få børn til at anvender skoletoiletterne og kan du få børn til at passe på skolen og blive ansvarlige? Du kan få mennesker til de vildeste ting bare de selv tror på ideen. Adfærdsændringer, hygiejne, forførelsesteknik, ny teknologi og kommunikation: Uddrag af programmet: Projekt rene toiletter. Giulia Lorentzen, Gruppeleder Stabcenter Ejendom, Sorø Kommune. Adfærdskampagner - sådan gør du. Ashley Brereton, Direktør, Sorø Reklame. "Overlevelsesstrategier" i børnenes hverdag. Hør om adfærdsundersøgelse og analyser. Case fra Vesthimmerland og Solerød Kommune. Intelligente skoletoiletter. Jacob Appel, Innovationskonsulent, Copenhagen Livin Lab Tid: , kl.11:00 til 15:10. Sted: Ankerhus Seminarium, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Tilmelding: Kontakt: Arrangør: SR. Seminaret er udviklet i samarbejde med Rådet for bedre hygiejne og Sorø Kommune. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel årgang, Nummer Side 12

13 Sådn gør vi det hos os. Hjerm skole Hjerm Skole er en af Struer Kommunes 8 folkeskoler. Skolen har i skoleåret elever fra børnehaveklasse til og med 7. klasse. Efter 7. klasser fortsætter størsteparten af børnene skolegangen på Gimsing Skole. Der er i alt 31 ansatte. Heraf er 16 lærere/børnehaveklasseledere. 7 medarbejdere er ansat i skolefritidsordningen "Perlen", og 7 ansatte er tilknyttet skolens Ressourcecenter. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel årgang, Nummer Side 13