Nye lærerroller på VUC Øget gennemførelse gennem social ansvarlighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye lærerroller på VUC Øget gennemførelse gennem social ansvarlighed"

Transkript

1 Nye lærerroller på VUC Øget gennemførelse gennem social ansvarlighed Nye Lærerroller på VUC - Øget gennemførelse gennem socialansvarlighed Side 0

2 Indhold Resumé... 2 Baggrund... 3 Formål... 4 Målbare succeskriterier/forventede effekter... 5 Regional relevans... 6 Målgruppe... 7 Hovedaktiviteter... 8 Overordnet projektplan...10 Effektmål og evaluering...11 Organisering og styring...12 Additionalitet og vidensdeling...13 Kommunikationsplan...14 Budget...14 Referencer...15 Side 1

3 Resumé I mange år har frafaldet inden for ungdoms- og voksenuddannelserne, herunder VUC været forsøgt mindsket. På trods af dette er der stadig et ganske betydeligt frafald. Ikke mindst med hensyn til den nye målgruppe, unge voksne, som er vanskelig at fastholde. Frafald skal forstås som en proces ikke som en pludselig beslutning. Det er en grundantagelse i projektet, at frafald er et samspil mellem kursisternes forudsætninger forstået som kursisttyper, underviserens sociale kompetencer, undervisningen, hvor læringsmiljøet er en hovedfaktor set i lyset af de forskellige kursisttyper, samt uddannelseskulturen på institutionen. I denne proces har uddannelsesinstitutionen en ikke ubetydelig mulighed for at ændre udfaldet af beslutningen og i sidste ende bidrage til en gennemførelse af uddannelsen. Projektets umiddelbare formål er at nedbringe fravær og frafald på VUC på AVU og Hf. Det sker gennem konkrete aktiviteter, hvor forbedring af læringsmiljø og udvikling af lærerkompetence med udgangspunkt i principper fra cooperative learning og viden om kursisttyper er de centrale. Projektets langsigtede formål er at frembringe viden, der kan anvendes såvel i en fremadrettet VUC-undervisning som på andre uddannelsesinstitutioner i regionen. Der arbejdes ud fra begrundede antagelser om, at følgende forhold vil nedbringe fravær og fravær: En implementering og videreudvikling af cooperative learning med fokus på oparbejdelse af gensidig social ansvarlighed Udvikling af lærernes socialpædagogiske kompetence Udvikling af læringsmiljø der bygger på social ansvarlighed Fokus på problemer i kursisternes private liv Fokus på den enkelte kursists forudsætninger og studieproces Fokus på lærernes viden om kursisttyper, samt anvendelse af denne viden i forhold til planlægning og gennemførelse af undervisningen Udvikling af incitamenter på institutionen til at understøtte lærernes fokus på fastholdelse Projektets hovedaktiviteter vil omfatte disse syv forhold. Der vil blive indsamlet viden om, i hvilken udstrækning fravær og frafald mindskes, og om i hvilken udstrækning de syv forhold kan siges at bidrage hertil. På baggrund af den indsamlede viden vil der ske en udvikling af redskaber til identifikation af faresignaler i processen mod frafald. Endvidere vil projektet sandsynliggøre om arbejdet med kursisttyper giver lærerne et anvendeligt redskab til at imødekomme de mange forskellige forudsætninger kursisterne har. Projektet vil løbe fra januar 2012 til december Interventionerne vil blive evalueret hvert år, og vil blive tilpasset på baggrund af evalueringsresultaterne. Fem VUC er 1 er gået i samarbejde med hinanden og NCK/DPU for at løse opgaven. Formål og 1 VUC Lyngby, HF & VUC Nordsjælland, VUF, VUC Vestegnen og VUC Hvidovre - Amager Side 2

4 hovedaktiviteterne er fælles, nemlig at mindske fravær og frafald. De konkrete aktiviteter får farvning af kultur og erfaringer på det enkelte VUC. Baggrund Frafald i uddannelsessystemet er et problemfelt, der har været fokus på gennem mange år. Der foreligger således en ganske omfattende viden om årsager til frafald. Der findes tilsvarende en del viden om, hvad der på den enkelte uddannelsesinstitution kan gøres for at mindske frafaldet. Denne viden stammer dels fra praksis, dels fra omfattende national og international forskning. Den eksisterende viden peger på, at frafaldet kan tilskrives en række faktorer, uddannelsesinterne og uddannelseseksterne. Den eksisterende viden peger samtidig på, at frafaldet i langt de fleste tilfælde kan tilskrives en kombination af faktorer (Valentine, et al., 2011). Frafald skal forstås som en proces ikke som en pludselig beslutning. I denne proces har uddannelsesinstitutionen en ikke ubetydelig mulighed for at ændre udfaldet af beslutningen og i sidste ende bidrage til en gennemførelse af uddannelsen. I mange år har frafaldet inden for ungdoms- og voksenuddannelserne, herunder VUC været forsøgt mindsket. På trods af dette er der stadig et ganske betydeligt frafald blandt kursisterne på VUC. Ikke mindst med hensyn til den nye målgruppe, unge voksne, som er vanskelig at fastholde. Projektet vil blive baseret på tidligere projekters resultater og erfaringer om årsager til frafald og mulige faktorer, som kan modvirke dette. Det er en grundantagelse i projektet, at frafald er et samspil mellem kursisternes forudsætninger, (læs kursisttyper), underviserens sociale kompetencer, undervisningen, hvor læringsmiljøet er en hovedfaktor, samt uddannelseskulturen på institutionen. Nedbringelse af frafald forudsætter derfor en institutionel opbakning til intensivt at arbejde med fastholdelse og med dokumentation af effekterne af dette arbejde. Projektet bygger videre på de gode erfaringer fra CL-projektet, Det samarbejdende klasserum. Resultaterne fra dette projekt viste, at lærerne udviklede en række pædagogiske kompetencer, og at de generelt var tilfredse med denne kompetenceudvikling. Resultaterne viste også, at der kunne opnås positive effekter på kursisterne sociale og kommunikative kompetencer. Resultaterne viste endvidere, at der på nogle institutioner særligt hos nogle lærere og på nogle hold kunne konstateres højere tilstedeværelse og mindre frafald. Projektet bygger endvidere på resultater fra et projekt som to forskere fra Syddansk Universitet, Steen Beck og Michael Paulsen, gennemførte i 2010 på Randers HF og VUC. Formålet med projektet var at bidrage til en HF-pædagogik, der er meningsfuld for kursisterne, og som bidrager til deres kompetenceudvikling. Forskernes arbejde har udmøntet sig i bogen Mangfoldighed og fælleskab 2 - som opfølges af en rapport i I bogen præsenterer forfatterne en kursisttypologi. Side 3

5 Et hurtigt overblik over typologierne kan fås i nedenstående figur3: Vi forventer at arbejdet med kursisttyperne vil målrette lærernes pædagogiske arbejde på en sådan måde at frafaldet i de deltagende klasser/ på de deltagende hold vil nedbringes. Projektet vil på denne baggrund forsøge at lokalisere, hvilke forhold der mere specifikt kendetegner de gode læringsmiljøer og de hensigtsmæssige lærerkompetencer. Formål Projektets umiddelbare formål er at nedbringe fravær og frafald blandt kursisterne på VUC er i Region Hovedstaden på AVU og Hf. Det sker gennem konkrete aktiviteter, hvor forbedring af læringsmiljø og udvikling af lærerkompetencer er de centrale. Projektets langsigtede formål er at frembringe viden, der kan anvendes såvel i en fremadrettet VUC-undervisning som på andre uddannelsesinstitutioner i regionen. 3 Beck og Paulsen: Mangfoldighed og fællesskab, Gymnasiepædagogik nr. 80, 2011: 62 Side 4

6 Målbare succeskriterier/forventede effekter I projektet opstilles følgende effektmål: Nedbringelse af fraværet til halvdelen målt i forhold til det gennemsnitlige fravær i årene Reduktion af frafald med en tredjedel målt i forhold til det gennemsnitlige frafald i årene Styrkelse af læringsmiljøet i forhold til niveauet i elev- og kursistundersøgelsen 2010 En forøget socialpædagogisk kompetence i lærergruppen dokumenteret gennem kompetenceudviklingsforløb En forøget viden hos lærergruppen om kursisttyper og evnen til at anvende denne viden til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i forhold til de kursisttyper der er til stede i klasseværelset Frafald og fravær sammenlignes med data fra sammenlignelige VUC er, der vil kunne fungere som kontrolgruppe. Der inddrages det eksisterende talmateriale til at perspektivere niveau og forbedringer. Således indhentes data fra Hf på VUC et andet valg (Pless & Hansen, 2010), Frafall i utdanning for åringer i Norden (Markussen, 2010), ETU 2010 (Elev- og kursistundersøgelse - Benchmarkingsrapport for VUC, 2010) og Frafald fra undervisningen og fravalg af prøver på avu og hf-enkeltfag (Klewe, 2002). I projektet opstilles følgende succeskriterier: Der skal foreligge ny brugbar viden om, hvilke kursistforudsætninger, lærerkompetencer og uddannelseskulturelle forhold, der har størst indvirkning på kursisternes gennemførelse Der skal foreligge brugbar viden om, hvilken betydning kursisttypeanalyser og anvendelsen af disse analyser har for gennemførelsen af undervisningen Der skal være udviklet metoder til identifikation af faresignaler for frafald Der skal være gennemført kompetenceudvikling af 100 lærere Der skal være etableret et erfaringsudvekslingsnetværk mellem lærergrupperne på de fem VUC er Der skal være afholdt mindst to erfa-seminarer Frafaldsdagsorden skal være forankret på institutionerne Der skal være informeret om projektet, så tema og resultater kommer på dagsordenen i bestyrelser, hos politikerne og i dialogforum for uddannelse i regionen Der skal være en spredning af fokus på CL, kursisttyper og frafald til erhvervsskoleregi og produktionsskoleregi med henblik på igangsættelse af nyt projekt Metoderne til identifikation af faresignaler om frafald, igangsætning af fastholdelsestiltag samt incitamentstrukturer til fremme af frafaldsdagsordenen vil blive beskrevet efter første år. De justeres efterfølgende på baggrund af måling af de forskellige tiltags effekt. Side 5

7 Regional relevans Et centralt punkt i den regionale udviklingsplan (RUP) inden for uddannelsesområdet er ungdomsuddannelse til alle. Der lægges vægt på, at uddannelse bryder den sociale arv. En forudsætning herfor er, at de, der indgår i uddannelsessystemet, gennemfører udannelsen. Frafald fra uddannelser har såvel institutionsomkostninger som økonomiske, sociale og menneskelige omkostninger for deltagerne. I RUP er der derfor fokus på frafaldet, hvor der peges på behovet for en særlig indsats over for etniske og bogligt svage elever og kursister. Projektet adresserer denne problemstilling. I første omgang i forhold til de unge og voksne på VUC erne og i næste omgang i forhold til erhvervsuddannelsesområdet og produktionsskoleregi. I RUP peges på, at frafaldet ikke kan tilskrives en enkelt faktor, idet frafaldet knytter sig til den enkeltes historie. I planen peges på tre faktorer: Kursisterne baggrund Selve uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Det sociale miljø på uddannelsen I RUP peges endvidere på betydningen af kursisternes motivation og deres faglige forudsætninger. I projektet lægges vægten på at styrke det sociale miljø på uddannelsen, herunder styrkelse af den sociale ansvarlighed hos kursisterne. Dette sker i samspil med et fokus på undervisningens form, hvor principperne fra cooperative learning skal styrke motivationen. Det sker ligeledes i forhold til kursisttyperne, det vil sige deres faglige og sociale forudsætninger, og i forhold til, hvordan disse forudsætninger inddrages i undervisningen. Projektet understøtter RUP gennem fokus på frafald i uddannelse. På kort sigt direkte i forhold til VUC og på længere sigt i forhold til uddannelsessystemet i regionen, her ikke mindst erhvervsskoleområdet. Projektet bidrager således til opnåelse af 95%-målsætningen. Projektet forholder sig til RUP s organisatoriske principper ved: At styrke samarbejdet mellem de fem VUC er At Bygge videre på den eksisterende viden om fravær, cooperative learning og kursisttyper og videreudvikle denne viden i en form, der vil kunne anvendes i forhold til udvikling på uddannelsesinstitutioner og i forhold til lærernes kompetenceudvikling Nedbringelse af frafaldet med en tredjedel vil have en størrelse og betydning, der gør en forskel At der indgår en betydelig medfinansiering i projektet Side 6

8 Målgruppe I de seneste 5-8 år er der kommet mange unge-voksne på VUC i aldersgruppen 18 til 25 år (Klewe 2002, s ). Det gælder både på Hf og AVU. Med VUC ernes mulighed for siden 2007 at oprette 2-årigt Hf er denne udvikling forstærket, fordi kursisterne her kan søge optagelse direkte fra 10. klasse. Andre kursister skal have genopfrisket viden fra folkeskolen, før de kan begynde på en ungdomsuddannelse. To-sprogede og unge-voksne fra gymnasiefremmede miljøer fylder relativt meget i denne kursistgruppe. Mange af disse kursister har afbrudte uddannelser bag sig, og de har forskellige motiveringer for og målsætninger med deres uddannelse. Rapporten Hf på VUC - et andet valg siger om aldersfordelingen: Kursisternes alder spænder fra de yngste, som er 16 år gamle, til de ældste som er i 80 erne. Selvom der er tale om et stort spænd i kursisternes alder, så er hovedparten 30 år eller yngre (88 %), og halvdelen (50 %) er mellem 18og 21 år. Kursisternes personlige ressourcer og social- og kulturelle kapital er således meget forskellige. Der er altså kommet flere kursister med færre ressourcer, men der er stadig en del kursister med mange ressourcer. Hver tredje kursist har på et tidspunkt overvejet at afbryde sin uddannelse, og hver femte gør det. I Hf på VUC - et andet valg peger kursisterne på følgende grunde til overvejelser for at droppe deres uddannelse: Lektiepres Manglende interesse for fagene Det faglige niveau er for højt Utilfredshed med lærere eller undervisning Jeg føler mig uden for fællesskabet Personlige problemer Anden uddannelse interesserer mig mere Bange for ikke at kunne gennemføre tilfredsstillende Svært ved at se mit mål med HF Frafaldet på VUC Lyngby kan illustrere situationen. Andelen af gennemførte hf-kursister, dvs. registrerede aktive ved undervisningens afslutning i 2007/08, var 71 % på Hf enkeltfag. På AVU gennemførte 71 %. Af de udmeldte angiver 31 % på Hf og 41 % på AVU studierelaterede begrundelser for at udmelde sig. Lægger man hertil de 41 %, der udmeldes administrativt, fordi de har over 30 % fravær, uden at vi præcist ved, hvad dette skyldes, er der en betydelig gruppe kursister, der potentielt kunne fastholdes gennem forskellige interventioner. Side 7

9 Projektet adresserer problemet med frafald i denne gruppe, der således kan anses for projektets primære målgruppe. Samtidig sigter projektet mod en institutionsudvikling og en kompetenceudvikling. De deltagende lærere og ledere er således projektets sekundære målgruppe. Andre uddannelsesinstitutioner og beslutningstagere er projektets tertiære målgruppe. Hovedaktiviteter Projektet bygger videre på de fem VUC ers erfaringer med udvikling af undervisning efter principperne i den pædagogiske metode cooperative learning. Udgangspunktet er en videreudvikling af de principper i cooperative learning, som bygger på en høj grad af kursistinddragelse, udvikling af social kompetence hos kursisterne og oparbejdelse af en gensidig ansvarlighed kursisterne imellem. Ansvarligheden omfatter såvel det faglige som det sociale samvær. Endvidere bygger projektet på erfaringerne fra FAG-projektet fra Randers VUC, hvor der er konstrueret forskellige kursisttyper og påbegyndt pædagogisk udvikling af undervisningsmiljøer der er adækvate i forhold til mangfoldighed i kursistsammensætningen på VUC. Lærerrollen skal tilføres sociale kompetencer med henblik på at videreudvikle principperne CL projektet. De skal endvidere udvikle kompetencen til at vejlede og fastholde kursister. Lærerne skal blive i stand til at se faresignaler, der indikerer et muligt frafald, herunder et øget fravær, og de skal være i stand til at handle med henblik på at sikre tilstedeværelse og gennemførelse. Der udvikles redskaber, som læreren kan anvende i dette arbejde. Kursisternes forudsætninger, såvel deres sociale situation som deres motivation i forhold til studieprocessen spiller en væsentlig rolle i forståelsen af, hvordan og hvornår frafaldet sker. Kursisttyperne, således som de er beskrevet i Randersprojektet vil blive anvendt som en ramme for systematisering af lærernes beskrivelse af kursistforudsætningerne, samt et værktøj som skal anvendes når læreren planlægger og gennemfører sin undervisning. Kursisterne skal også kompetenceudvikles gennem dette projekt. De skal gennem forskellige aktiviteter gennemgå myndiggørelsesprocesser, der sætter dem i stand til at reflektere over egne forudsætninger, studieteknikker og studievaner. Endelig forudsættes det, at ledelser og lærergrupper aktivt deltager i udviklingsarbejdet, herunder bl.a. at arbejdet i de forskellige lærerteams, bidrager med observationer af identificerede typer af faresignaler, fravær og frafald, og at ledelserne udvikler konkrete incitamenter til at sætte de tilegnede lærerkompetencer i spil i en udvidet lærerrolle. Med reference hertil kompetenceudvikles ledelserne til at håndtere det forventede kulturskifte, der kommer i en organisation, som sætter nye samarbejdsformer og incitamentstrukturer på dagsordnen. De fem VUC indgår i et forpligtende arbejde med henblik på at sætte gennemførelse på dagsordenen, herunder bl.a. udvikling af incitamenter, som fremmer ledelsens og lærernes fokus på og arbejde med fastholdelse. For hvert VUC laves en plan, der sætter større institutionelt fokus på frafald. Side 8

10 Projektets hovedaktiviteter vil på den baggrund omfatte indsatser der har fokus på de tre grupper; lærere, kursister og ledelse, samt på evaluering og vidensdeling på baggrund heraf. Herunder beskrives de interne aktiviteter. Kompetenceudvikling af lærergruppen Lærerne skal kompetenceudvikles så de bliver bedre til klasserumsledelse, som tager sit afsæt i VUC s mangfoldige kursistgrupper. Herunder ses to felter for opkvalificering, nemlig socialpædagogisk kompetenceudvikling og udvikling af lærerens evner og redskaber til at anvende kursisttypologier som baggrund for planlægning og gennemførelse af undervisningen. Endvidere satses på udvikling af IT-kompetencer, som et redskab i den pædagogiske værktøjskasse. Konkret vil dette komme til udtryk i forskellige indsatser såsom pædagogiske udviklingsdage, coaching, vidensdeling og teamsamarbejde, der har fastholdelse, motivation, kursisttypologier, socialpædagogik osv. som temaer. Fx vil der blive arbejdet med anerkendende pædagogik, lærerens rolle for kursistens gennemførsel og studieintensiv vejledning, altså en udvikling og afprøvning af tutorfunktionen og studiesamtalen. I andre lokale indsatser bygges der videre på erfaringerne indhøstet i projektet Lige muligheder for alle om hvordan læreren kan arbejde med før-, under- og efteraktiviteter. Flere af VUC erne har indført elektroniske tavler i de fleste klasselokaler, og der undersøges hvordan den større vægt på skriftlighed og anvendelse af it-værktøjer bidrager til større gennemførelse. Arbejdet med den skriftlige dimension imødegår konstaterede svagheder ved CL-metoden, der fortrinsvis er orienteret mod mundtlighed. Endelig vil en af projektets indsatser sætte fokus på betydningen af at komme godt fra start ; i et målrettet studieparathedsforløb undersøges det dels hvordan overgangen til at være VUCkursist kan lettes, dels udvikles der forskellige metoder for introduktion til skolen og undervisningen som kan være med til hurtigt at opfange kursister, der enten er på vej ud eller er placeret forkert. Kursist- aktioner Kursisternes studiekompetencer skal udvikles på forskellige niveauer. Deres evne til samarbejde, og deres chancer for gennemførsel af uddannelsesforløb, skal udvikles ved at implementere og videreudvikle principperne fra CL, der sætter fokus på oparbejdelse af gensidig social ansvarlighed. Deres evne til at reflektere over egen position og ansvar skal styrkes. Dette skal ske gennem udvikling af kursistinddragende metoder, der anerkender og myndiggør kursisterne så de bliver bedre til at tilrettelægge deres studieprocesser og videnstilegnelse. Endelig udvikles kursisternes IT-færdigheder gennem brugen af ActivBoards og andre it-værktøjer. Det undersøges, hvordan kursisterne kan motiveres til højere ansvarlighed i undervisningen ved selv at producere viden, der formidles elektronisk. Der tages hensyn til kursisterne forskellige læringsstile, så der gives mulighed for asynkron videnstilegnelse i forskellige fysiske rammer. Side 9

11 Konkret vil dette komme til udtryk i forskellige indsatser som introforløb, foredrag i konflikthåndtering, kursistværksteder i brug af IT, ny skriftlighed, kursistdemokrati osv. Nogle af kursistaktionerne vil bygge videre på erfaringerne fra projektet Grib Chancen hvor arbejdet med målgruppen psykisk sårbare unge i første projektår klart har vist, at en meget tæt lærerstøtte og opfølgning kombineret med helhedsvejledning styrker målgruppens mulighed for at gennemføre et uddannelsesforløb med et tilfredsstillende resultat. Ledelsesudvikling I projektet indgår endvidere kompetenceudvikling af ledelsen. Gennem ledelsescoaching skal ledelsen sættes i stand til at håndtere det forventede kulturskift, som projektet initierer, når der sættes markant fokus på lærernes sociale kompetencer og når lærernes forskellige forudsætninger for at sikre kursisternes studiegennemførelse italesættes. Det omfatter 10 ledere med 7 coaching sessioner + 2 kursusdag (opstart og midtvejs dag). Overordnet projektplan Projektet igangsættes formelt januar 2012 og løber over tre år. Hvert år måles resultaterne af indsatsen, og det vurderes, hvordan indsatsen kan fokuseres yderligere for at fastholde og forøge gennemførelsen. Det kan på den baggrund vurderes, hvordan ressourcerne i det fremadrettede pædagogiske arbejde bedst kan prioriteres med henblik på fastholdelse af lave frafaldsprocenter. Første fase (januar 2012-august 2012): Projektopstart. Etablering af projektorganisation samt udvikling og igangsættelse af strategi på det enkelte VUC. Indsamling og systematisering af viden og erfaringer om frafald og fastholdelse af kursister, herunder konstruktion af baseline. Kompetenceudvikling af lærergrupper med henblik på øget fokusering på undervisningens sociale side og kursisttypologier. Anden fase (august 2012-august 2014): Kompetenceudvikling af lærere og ledelser samt konkrete kursistaktioner. Første år iværksættes pædagogiske tiltag på baggrund af resultaterne fra projektopstartsperioden. Derudover nedsættes erfaringsudvekslingsgrupper på tværs af de deltagende institutioner. Løbende dataindsamling foretages og i slutningen af året analyseres disse. På baggrund af det første kursusårs erfaringer justeres udviklingsforløbet. Der fokuseres på de forhold, der har givet de umiddelbart bedste resultater i forhold til de opstillede parametre. Udviklingsdesignet præciseres med henblik på sikring af mere valide målinger af effektfaktorer. De fem VUC er viderefører projektet i sin udviklede form. Effekten af det andet kursusår måles. Der afholdes erfa-seminarer i løbet af de to år. Det vurderes om resultaterne med fordel kan forsøges anvendt i andre institutionstyper. Side 10

12 Tredje fase (august december 2014): Evaluering og udbredelse. Standardisering af tiltag med henblik på præcis vurdering af målbare succeskriterier. Overføring af de indvundne erfaringer og den indvundne viden til faste strategi- og handleplaner på det enkelte VUC. Endelig effektmåling, der vurderer de opnåede resultater i forhold til omkostningerne ved de enkelte parametre. Formidling og forslag til implementering på andre typer af uddannelsesinstitutioner. Overordnet projektplan Projektstart. Etablering af projektorganisation og baseline Viden og erfaringer om fastholdelse indsamlet og systematiseret Start på lærergruppes kompetenceudvikling Kursistaktioner og fortsat kompetenceudvikling af lærere/ledelse Erfaringsudvekslingsnetværk etableret blandt de deltagende skoler Vidensdeling blandt de deltagende skoler Data om frafald og tilstedeværelse indhentet og analyseret Metoder til identifikation af faresignaler, igangsætning af fastholdelsesstrategier samt incitamentsstrukturer på baggrund af 1. års erfaringer Fortsættelse af kursistaktioner og kompetenceudvikling af lærere/ledelse VIdensdeling blandt de deltagende skoler Data om frafald og tilstedeværelse indhentet og analyseret Slutevalueringsfase Vidensudbredelse internt og til andre institutioner og beslutningstagere Strategi- og handlingsplaner implementeret på hvert VUC Rapport udgivet Effektmål og evaluering Som nævnt oven for under succeskriterier og forventede effekter vil projektets effektmål være en nedbringelse af fravær, frafald, udvikling af lærerkompetence og læringsmiljø, fokus på kursistforudsætninger og udvikling af incitamenter til at fremme disse processer. Det er ligeledes et effektmål, at der indsamles brugbar viden om forhold, der vil kunne forøge uddannelseseffekterne og nedbringe frafaldet permanent. Resultaterne forventes at kunne overføres til andre institutioner. For at kunne opfylde disse mål vil der i projektet foregå en løbende evaluering af de forskellige tiltag. Evalueringen omfatter: Side 11

13 Valide data om frafald, kursisttilstedeværelse og karakterer opdelt på AVU og HF/Gymnasie hold og teams. Disse data matches med tilsvarende data fra årene 2009, 2010 og Interview med kursister og lærerne med henblik på afklaring af den oplevede betydning af de beskrevne indsatser. Lærerne afrapporterer god praksis og beskriver effektive strategier. Ledelsen opsamler erfaringerne med udviklingen af ledelsesstrategi. Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) er ansvarlig for den løbende (procesevaluering) og den afsluttende evaluering (målopfyldelsesevaluering). De fem VUC er er hver især ansvarlig for en valid dataindsamling af fravær, frafald og karakterer. Der udvælges repræsentanter for lærergrupperne og fra ledelsesteams, der beskriver og vurderer de forskellige strategiers udvikling og implementering. NCK foretager interviews med repræsentative kursist- og lærerpopulationer. NCK analyserer og syntetiserer det foreliggende datamateriale, er ansvarlig for perspektivering af de indsamlede resultater i forhold til foreliggende nationale undersøgelser og inddrager internationale forskningsresultater om drop out. Fx Why students withdraw or continue their educational careers (Van Bragt, Bakx, Teune, Theo, & Croon, 2011). NCK udarbejder en evalueringsplan, der skal godkendes af Region Hovedstaden senest tre måneder efter projektstart. Organisering og styring Projektet gennemføres i et samarbejde mellem fem VUC er: VUF, VUC Hvidovre-Amager, HF & VUC Nordsjælland, VUC Vestegnen og VUC Lyngby. Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) indgår i projektet under medvirken af Center for Ungdomsforskning (CeFu), begge Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Overordnede ansvarlig for projektet er styregruppen bestående af ledere fra de fem VUCér og NCK s centerleder. Projektet ledes af en projektleder, der er sekretær for styregruppen. Styregruppen afholder 4 møder om året. Projektledelsen er placeret på VUC Lyngby. Der etableres en projektgruppe med deltagelse af projektlederen samt centerleder fra NCK. Endvidere deltager en lokal projektleder fra hver af de deltagende VUC er. Side 12

14 Projektgruppen skal sikre koordination mellem de lokale aktiviteter og projektets overordnede formål. De lokale projektledere skal sikre implementering af projektet på det enkelte VUC. Additionalitet og vidensdeling Der vil gennem dette projekt blive indsamlet viden om, hvordan fravær og frafald hænger sammen med dels gensidig social ansvarlighed, dels kursisternes forudsætninger og deres evner til at reflektere og handle herpå. Det væsentlige er, at finde frem til og beskrive faktorer, som kan dokumenteres at have en positiv effekt på kursisternes gennemførelse og mere generelt på deres udbytte af undervisningen, fagligt såvel som socialt. Projektet har som mål at kunne svare på: Hvilke pædagogiske strategier bruger lærerne/teamene til at sikre fastholdelse af kursisterne? Hvordan kan disse pædagogiske strategier bruges differentieret i forhold til bestemte kursisttyper? Hvilke sociale kompetencer skal læreren have for at kunne fastholde kursisterne? Hvordan arbejder lærerteamene med kompetenceudvikling, så der videndeles om, hvordan den enkelte lærer fastholder kursisterne? Hvilke ledelsesstrategier udvikles til videndeling? Kan indførelse af incitamentstruktur understøtte den nye lærerrolle med hensyn til fastholdelse af kursister? Hvordan kan erfaringerne fra projektet videreformidles til andre dele af uddannelsessektoren? De udviklede aktiviteter kræver principielt ingen yderligere finansiering, når de er udviklede, og vil derfor kunne anvendes i institutionernes arbejde fremover. Forankringen af projektet ud over projektfasen sker på baggrund af følgende: Lærerne kompetenceudvikles og de anvender den tilegnede kompetence i deres undervisning De udviklede pædagogiske tiltag og metoder indarbejdes undervejs i projektet og vil blive anvendt fremover i den udstrækning de viser sig effektive i forhold til frafald Ledelsen kompetenceudvikles og udarbejder strategier med henblik på at implementere projektets resultater i hele organisationen. Der udvikles en holdningsændring til betydningen af fravær og frafald. Som nævnt oven for vil projektet arbejde for at udbrede den indhøstede viden på andre institutioner og i den uddannelsespolitiske bevidsthed hos institutionsledere og andre beslutningstagere. Side 13

15 Da projektet favner en bred vifte af institutioner og niveauer og anvender den teoretisk funderede kursisttypologi, der er udviklet i FAG-projektet fra Randers, er det eksemplarisk i sin form. Indsatser og resultater vil derfor uden større oversættelsesproblemer kunne anvendes på mange andre uddannelsesinstitutioner. Dette vil sikre resultaternes forankring i regionalt perspektiv ud over de fem involverede VUC er. Projektet vil på baggrund af erfaringerne efter første år, fx kunne udvides med deltagelse fra erhvervsskoleområdet. Kommunikationsplan Projektet vil udarbejde en hjemmeside hvor alle erfaringerne, rapporter, nærværende ansøgning m.m. vil blive lagt ud. Der vil blive udarbejdet intranet mellem centrene, alt efter hvad det kan lade sig gøre teknisk, da centrene ikke bruger samme platform. Den gode praksis fra projektet Det samarbejdende klasserum vil fortsætte med præsentation af projektets erfaringer ved pædagogiske dage, konferencer, møder og andre arrangementer, i interesserede uddannelsesinstitutioner og med fokus på erhvervsskoler. Der vil tilstræbes pressedækning i relevante media. Endelig vil der blive holdt en konference hvor erfaringerne fra arbejdet i de fem centre vil blive præsenteret. Projektets aktører vil holde løbende kontakt med Region Hovedstaden for i fællesskab at planlægge mangfoldiggørelse af projektets resultater i de forskellige udviklingsfaser. Især pressedækningen sker i tæt samarbejde med Region Hovedstaden. Projektlederen udarbejder en kommunikationsplan, der skal godkendes af Region Hovedstaden senest tre måneder efter projektstart. Budget Se venligst bilag 1 Side 14

16 Referencer Bech, H. (2009). Frafald på de gymnasiale uddannelser. København: UNI-C. Cubion (2010). Projekt Rekoment - Afsluttende evalueringsrapport. København: Region Hovedstaden. Elev- og kursistundersøgelse - Benchmarkingsrapport for VUC (2010). København: ennova. Fastholdelse i uddannelse (2010). København: EVA. Hold fast - Slutrapport over 19 fastholdelsesprojekter på gymnasiale uddannelser (2011). København: Videncenter om fastholdelse og frafald. Klewe, L. (2002). Frafald fra undervisningen og fravalg af prøver på avu og hf-enkeltfag. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Kølsen de Wit, C., & Wegener, C. (2005). Dokumentation af årsager til unges frafald fra ungdomsuddannelserne: historier om at gå i skole. København: Metode- og Dokumentationscentret. Markussen, E. (Ed.). (2010). Frafall i utdanning for åringer i Norden - TemaNord 2010:517. København: Nordisk Ministerråd. Michelsen, L., & Brandstrup, O. (2010). Rekoment Slutrapport. Frederiksberg. Pless, M., & Hansen, N.-H. M. (2010). Hf på VUC - et andet valg. København: CEFU, Aarhus Universitet. Rumberger, R., & Lim, S. A. (2008). Why students Drop Out of School: A Review of 25 Years of Research. Policy Brief, 15(october 2008). Valentine, J. C., Hirschy, A. S., Bremer, C. D., Novillo, W., Castellano, M., & Banister, A. (2011). Keeping At-Risk Students in School: A Systematic Review of College Retention Programs. Educational Evaluation and Policy Analysis, 33(2), Van Bragt, C., Bakx, A., Teune, P., Theo, C., & Croon, M. (2011). Why students withdraw or continue their educational careers: a closer look at differences in study approaches and personal reasons. Vocational Education & Training, 63(2), Wahlgren, B. (1977). Studiefrafald - en undersøgesle af omfang og mulige årsager. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Side 15

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Nye lærerroller på VUC Øget gennemførelse gennem social ansvarlighed

Nye lærerroller på VUC Øget gennemførelse gennem social ansvarlighed Nye lærerroller på VUC Øget gennemførelse gennem social ansvarlighed Bjarne Wahlgren, Kristina Mariager-Anderson & Sia Hovmand Sørensen Marts 2015 INDLEDNING 5 PROJEKTETS BAGGRUND 5 PROJEKTETS DYNAMIK

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Resultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby

Resultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby Resultatkontrakten bygger på gældende retningslinjer, rammer og vilkår for anvendelse af resultatløn, som de fremgår af Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder og

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard. for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011

Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard. for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011 Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011 Resultatlønskontrakten er udarbejdet efter Retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Formål Kontrakten er udformet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bemyndigelse

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015 UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund start i job og uddannelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ea Nielsen, sekretariatschef E-mail: eani@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere