Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED"

Transkript

1 Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales allerede 1135 blandt Klostergodset 1. Kirkens Byggefond (»fabrica«) blev betænkt med Godsgaver 1333 (Niels Hak af Tystofte), 1340 (Niels Grubbe af Vidskøl), (Olaf Grubbe af Eskilstorp), 1400 (Anders Olufsen Saltensee af Tystofte) 3. Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o med elleve Ploves Land og svarede da 2 Mark 4. Axel Arenfeldt til Basnæs fik 15. Febr kgl. Skøde paa Jus patronatus (sml. Prædikestolens Indskrift S. 931) 5, og Kirken tilhørte derefter dette Gods, indtil den overgik til Selveje 1. Jan Kirken ligger paa en flad Højning i den nordre Udkant af Byen. Kirkegaarden er stærkt udvidet, o mod Nord og mod Vest. I det sydøstre Hjørne er der bevaret et Stykke af en Munkestensmur i Krydsforbandt fra 1500 erne. Her findes i Østmuren en Køreport og Sidelaage af samme Materiale med falsede Fladbuer, den første med tre Kamtakker. Resten af Indhegningen er ny. Bygningen bestaar af romansk Skib og Kor med fire sentmiddelalderlige Tilbygninger: et Vesttaarn, et Kapel paa Skibets Nordside, et Vaabenhus paa dets Sydside og et Sakristi paa Korets Nordside.

2 924 VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 2. Tjæreby. Plan. 1:300. Maalt af Arne Nystrøm Den romanske Kirkes overmaade høje Mure er opført af Kamp og Fraadsten mellem hinanden uden regelmæssige Skifter, og vistnok med Fraadstens Kvadre paa Hjørnerne. Koret har Skraakantsokkel, ligeledes af Fraadsten. Murene synes fra Begyndelsen at være pudsede baade ud- og indvendig. Skibets romanske Murhøjde har været næsten 9 m, idet den moderne pudsede Gesims vistnok dækker cm af den gamle Mur; Terrænet har oprindelig ligget 70 cm lavere end nu. I Korets Østvæg er der udsparet en i Grundplan næsten halvrund Alterniche, der ikke viser sig som Apsis udefra. I Alternichens Bund er der et lille, rundbuet, nu tilmuret Vindue, og et større Nordvindue skimtes paa Korets Væg. Skibet har i hver Langmur haft tre Vinduer, hvoraf de to Par er kendelige; af det østligste Par var Nordvinduet endnu bevaret 1840 (Fig. 3). Sydsidens midterste Vindue staar utilmuret mod Vaabenhusets Loft, cm, sat af Munkesten, formodentlig ved en romansk Ommuring; det er i Lysningen 52 cm bredt og har Buetoppen o. 110 cm under Overkanten af den romanske Mur. De andre Vinduer er vistnok af Fraadsten. De oprindelige Døre er begge afløst af brede, falsede, fladbuede eller fladrundbuede. Den meget høje Korbue er senere udmuret med en noget lavere Spidsbue; det oprindelige Stik, bygget af o. 40 cm lange Fraadsten, ses fra Korets Loft, idet Korhvælvet dækker det øverste af Buen. Ingen romanske Gavle er bevaret. Gotiske Omdannelser og Udvidelser. Meget tidligt, senest i Tiden , har Kirken faaet indbygget Krydshvælv, eet i Koret, to i Skibet, med Hel-

3 TJÆREBY KIRKE 925 Fig. 3. Tjæreby. Snit, o. 1:300. Maalt af A. Winstrup Foroven Længdesnit, set mod Nord, forneden Tværsnit set mod Vest og mod Øst. stens Kapper overvejende muret af Bindere i gennemløbende Skifter, paa Oversiden med Karakter af et noget toppet Kuppelhvælv svagt indskaaret over Ribberne. Gjordbuen i Skibet er tre Sten bred og spidsbuet som de Helstens Skjoldbuer. Hvælvingerne hviler paa Piller med Helstens Hjørnefals, hvori de retkantede Halvstens Ribber løber af paa Dværgsøjler, der i Koret som Kapitæl har en simpel Ring, medens de i Skibet har Trapezkapitæler og bæres af Konsoller formede som Mandehoveder. Hvælvingspillerne har højtsiddende Kragbaand, i Koret tre Skifter høje med en karnislignende Profil, foroven en Gesims med skraa eller hulet Underkant, forneden en afrundet Underkant (sml. Ørslev S. 898); i Skibet er Kragbaandet kun to Skifter højt og enklere profileret, blot med en skraat afskaaret Underkant. I Slutningen af Middelalderen er Korgavlen afstivet ved et Par Støttepiller af Munkesten.

4 926 VESTER FLAKKEBJERG HERRED De sentmiddelalderlige Tilbygninger er alle af Munkesten. Taarnet er meget anseligt, med tre usædvanlig høje Stokværk. Taarnrummet har en oprindelig Halvstens Krydshvælving uden Skjoldbuer; Halvstens Overribber med Trinsten. Ind mod Skibet er der muret en meget høj Spidsbue i den tilsyneladende helt ombyggede Gavlmur. Til de andre Sider slanke, spidsbuede Spareblændinger gaaende ned til Gulvet og med en Fals i Bunden. Mod Syd og Vest findes i Blændingerne store, spidsbuede Vinduer, hvis udvendige False har skraat afskaarne Hjørner; Sydvinduet er nu tilmuret, det vestre omdannet. Den nordre Spareblænding har i Stedet for et Vindue en Stavværksblænding med tre sammenkoblede Spidsbuer, hvis Halvstens Mellemstave gaar helt til Gulvet (Fig. 3). Det samtidige Trappetaarn, hvis Halvtag ligger i Flugt med Skibets, er af almindelig sengotisk Karakter med fladbuede Døre. Mellemstokværket har i Vest et fladbuet Vindue, udvendig med Fals og affaset i Buen. Alle fire Indermure har Spareblændinger, en enkelt spidsbuet i Vest og Syd, to fladbuede i Nord og Øst. I den ene af de østre er der en fladbuet Dør til Skibets Loft. I dette Stokværk findes to Lag gennemgaaende, radialt stillede Bomhuller, der har baaret et Hængestillads. Klokkestokværket har mod Syd, Vest og Nord et enkelt, fladbuet Glamhul med udvendig Fals, mod Øst to lignende uden Fals. Gavlene er begge nitakkede og har syv spidsbuede Højblændinger. Vaabenhuset er omtrent samtidigt med Taarnet og som dette bygget i ret rig og pyntelig Sengotik. Det har fladbuet Dør i spidsbuet Spejl. Taggavlen er ommuret i ny Tid, men af de tilbageværende Rester kan skønnes, at den har haft fem Højblændinger, tvillingdelte af smalle Mellemstave. Det Indre har oprindelig Krydshvælving, Ribberne er Kvartstens forneden, Halvstens foroven og har Tværsten og lille Topkvadrat. I Væggene Blændinger: i Sydvæggen en fladbuet paa hver Side af Døren, i Øst og Vest en stor, falset Spidsbueblænding, den østre med nyt Vindue, den vestre med en Stavværksblænding som en trekoblet Spidsbue (Fig. 3), lignende den i Taarnet, men fladere. Nordkapellets Gavl har syv Kamtakker og syv spidsbuede Højblændinger. Det dækkes indvendig af en fladrundbuet Tøndehvælving, der er ny ligesom den spidsbuede Dør mod Nord. Ind til Skibet fører en nu tilmuret, fladrundbuet, falset Dør. Kapellet er i 1849 indrettet til Gravkapel for Ejere af Basnæs. Sakristiet har syvtakket Gavl med aftrappede Højblændinger. Ny Dørportal og Vindue og svære, nye Støttepiller ved Hjørnerne. I Østmuren spores et spidsbuet Stik, vistnok fra Spejlet over et fladbuet Vindue. Det Indre har oprindeligt Krydshvælv uden Overribber; i Vestvæggen en fladbuet Gemmeniche; rundbuet Dør til Koret, falset ind mod dette, og mod Sakristiet siddende i en fladbuet Blænding.

5 Fig. 4. Tjæreby. Altertavlens Midtfelt (S. 928). Fig. 5. Tjæreby. Altertavlens Fodstykke (S. 928). \r. H V. H. 1931

6 928 VESTER FLAKKEBJERG HERRED Tagværkerne er fra nyere Tid; dog har Taarnet gammelt Tagværk af Eg med bladede Forbindelser; nyere Skraastivere. Skib og Kor har i 1840 erne faaet nye, store Stavværksvinduer og nye, pudsede Gesimser. Begge Østgavle er ommurede, og større Partier af Murværket er skalmurede med smaa Sten, saaledes Vaabenhusets Vestside og Taarnets Sydside. Kirken staar nu gulkalket med hvide Blændinger og Gesimser; Tagene har Vingetegl. Glasmalerier. I Kirkens Vinduer fandtes (1756) tre glasmalede Adels- Vaaben: Krafse, Lunge (Jesper Krafse, til Basnæs, og Hustru Karen Lunge, død før 1496) og Saltensee (til Tystofte, Hovedgaard i Sognet) 6. KALKMALERIER I 1925 fremdroges i Skibets Østhvælv Rester af Kalkmalerier fra 1300 erne, som atter overhvidtedes. Midt i Østkappen: den Korsfæstede med Maria og Johannes ved den nordre, en Engel ved den søndre Side og under den sidste en Biskop (Fig. 6). Iøvrigt Vækstmotiver over Buetoppene og forskellige Mønstre paa og ved Ribberne. Farverne: grønt, rødbrunt, gulbrunt og Mønje 7. INVENTAR Alterbordet er nyt, med muret Fodstykke for Tavlen, men iøvrigt af Brædder. Altertavle, trefløjet, sengotisk, fra o. 1480, af Næstved»Apostelhus-Mesteren«8. Midtskabet tredeles ved gotiske Søjler og har i hver af de to smalle Sidefelter tre over hinanden anbragte Enkeltfigurer: velsignende Biskop, S. Elisabeth, S. Dorothea, Biskop med Bog og Stav, S. Katharina og S. Margaretha. Det tværdelte Midtfelt har foroven en reliefskaaret Fremstilling af Maria Himmelkroning og forneden i det større Felt (Fig. 4) en Dommedagsscene: Kristus, Jomfru Maria og Johannes Døberen, fire basunblæsende Engle, de salige og de fordømte. I Sidefløjenes tolv smalle Rum er Figurer af Apostlene med Attributter. Alle Felterne har foroven Kølbuer med gennembrudt gotisk Stavværk. Predellaen, der er noget yngre end Tavlen, fra o. 1525, har under en gennembrudt gotisk Bladranke Figurer forestillende tretten Nødhjælpere (Fig. 5). Tavlen er stærkt omdannet i 1844; alle Rammer er nye; det tredelte Topstykke, med en Krucifiksgruppe, er nyt; men i Topstykket er desuden anbragt to Figurer, S. Kristoffer og S. Jørgen med Dragen, oprindelig hørende hjemme i Predellaens Nødhjælper-Række 9. Den brogede Staffering og Forgyldningen stammer i Hovedsagen ogsaa fra Tavlen blev 1909 istandsat

7 Fig. 6. Tjæreby. Kalkmaleri i Skibets østlige Hvælv (S. 928). P. N Fig. 7. Tjæreby. Korbuekrucifiks (S. 930). V. H Fig. 8. Tjæreby. Font og Fad (S. 930). H. M Fig. 9. Tjæreby. Prædikestol 1629 (S. 930). C. A. J

8 930 VESTER FLAKKEBJERG HERRED af Nationalmuseet; manglende Dele blev tilsat og Farverne renset 10. Hele Tavlen er gengivet i Beckett: Altertavler. Pl. XXXII. Sidealtertavle fandtes en S. Nikolaj Figur i et lukket Skab med Indskrift:»Nicolaus amicus Dei«(»Nikolaus, Guds Ven«) 11. Altersølv. Kalk, 21 cm høj, af kbh. Prøvesølv 1711, med rund Fodplade, rundt Skaft, rund Knop; paa Bægeret er graveret:»tierebye Kirkis Kalk«omgivet af to Palmegrene, et Alliance-Vaaben samt:»pe SAM Anno 1711«, henvisende til Kirkens Ejer, Landsdommer Poul Eggers og Hustru Sofie Amalie Moth; Mestermærke for David Buur 1708 (Olrik 123). Disk med samme Indskrifter og Vaaben; samme Mestermærke. Oblatæske, af kbh. Prøvesølv 1748, oval; kraftig profileret; hvælvet Laag; staaende paa fire Fødder. Graveret Vægtangivelse:»No 1. W 14 1 / 16 Lod«; Mestermærke for Jens Schow (Olrik 302). Sølvkande,»skjænket til Tiærebye Kirke af J. B. Scavenius til Basnæs 1847«. Sygekalk, af kbh. Prøvesølv 1724, 13,5 cm høj; rund Fod med riflet Kant; riflet Knop; paa Kummen graveret:»jørgen ArenFeld«[til Basnæs ] og hans Vaaben; paa Foden:»Ao 1724 fornyet af Herr General Lieutenant Lorens de Boysset«. Vinbeholder med Oblatskrueprop. Disk; alt med Mestermærke for Jens Christensen 1722 (Olrik 228). Alterstager (Fig. 10) fra 1691, 58 cm høje, kraftigt profilerede, paa tre fladtrykte Kuglefødder; paa Balusterskaftet er fastgjort et malmstøbt Skjold med Vaaben og Bogstaver henvisende til Basnæs Ejer: Christian Bielke og Hustru Wibeke Juel, samt Aarstallet Font (Fig. 8), af Granit, romansk, af een Sten. Om den cylindriske Kumme, 74 cm i Tvm., løber foroven en Tovsnoning, medens Siderne ved lodrette Baand er delt i trekantet afsluttede Portalfelter. Mellem Kumme og Fod en meget svær Tovsnoning. Fad (Fig. 8), Tvm. 65 cm, af sydtysk Arbejde o. 1550, med Relief af Bebudelsen omgivet af en dobbelt Majuskelring og Hind- og Hund-Frise mellem Træer; paa Randen samme Frise og Fabrikationsstempel: R S 12. Paa Korgitter (sml. Fig. 3), nedtaget 1842 (Kaldsbog), var anbragt en Krucifiksgruppe og fire Topstykker, som endnu er bevaret i Kirken. Korbuekrucifiks (Fig. 7), fra o Figuren, o. 190 cm høj, hænger i næsten vandrette Arme; Hovedet hælder mod højre; Benene har fremadbøjede Knæ. To Sidefigurer: Moses og Johannes Døberen, cm høje. Krucifikset hænger paa Skibets Nordvæg; Figurerne er anbragt paa Triumfvæggen. Nymodens Oliemaling. De fire Topstykker har reliefskaarne Alliancevaaben med Kirkeejeren Axel Arenfeldts ( ) og Hustru Marie Ulfeldts ( ) fire Aner. Topstykkerne er ophængt paa Skibets Vægge. Prædikestol (Fig. 9), i Sen-Renaissance, fra 1629, staaende ved Skibets Nordvæg. De fem Fag deles ved Figurer af Kristus og Evangelisterne og har i

9 TJÆREBY KIRKE 931 V. H Fig. 10. Tjæreby. Alterstage 1691 (S. 930). Fig. 11. Tjæreby. Herskabsstol (S. 932). H. M Storfelterne, indenfor rundbuede Portaler med Kasetteværk, reliefskaarne Fremstillinger: Kristi Fødsel (? dækket af Muren), Kristi Daab, Nadveren, Korsdragningen og Opstandelsen. De nedre Smalfelter deles ved Krumknægte med Diademhoveder og adskilles fra Storfelterne ved en meget kraftig Gesimsliste, hvis Underside har reliefskaaret Kasetteværk. De øvre Smalfelter deles ved Kerubkrumknægte og krones af en fremspringende Gesims med Bruskornamentik og Masker i Relief. Stolen hviler paa en af fire Volutbøjler dannet Underbaldakin, som bæres af en fritstaaende Figur: Aron i ypperstepræstelig Dragt med Røgelsekar. Malet Indskrift i øvre og nedre Smalfelter paa Dansk og Latin. Ny Opgang. Firsidet Rygskjold med rundbuet, kasetteværksprydet Portalramme omkring en malet Versalindskrift:»Flagrante bello horrendo inter Christianum 4, Daniæ et Norveg: regem et Romanorum imperatorem, jus patronatus hujus templi a regia majestate accepit vir nobilis Accilius Arnfelt de Bassnes; annoq(ue) pacis facta 1629 suggestum hoc in Dei gloriam erigi curavit«(»da den skrækkelige Krig rasede mellem Christian 4., Danmarks og Norges Konge, og det romerske Riges Kejser, modtog Adelsmanden Axel Arenfelt til Basnæs Patronatsretten til denne Kirke af kongelig Majestæt og i det Aar, da Freden blev sluttet, 1629 lod han denne Prædikestol rejse til Guds Ære«); derefter tilføjet:»anno 1844 JB Scavenius hanc ædem in Dei gloriam restaurari curavit«(»i Aaret 1844 lod J. B. Scavenius denne Bygning istandsætte til Guds Ære«). Samtidig Himmel med tre reliefskaarne Topstyk- 59*

10 932 VESTER FLAKKEBJERG HERRED ker med Vaaben: Marsvin, Ulfeldt, Brockenhuus (Arenfeldts mødrene, og hans Hustrus fædrene og mødrene) samt to Topstykker med Engle med Lidelsesredskaber. Ny, broget Staffering; Reliefferne staar i renset Eg med lidt Guld; Feltet mod Væggen er i blankt Træ. Stoleværket, fra 1840 erne, har tresidet afsluttede Gavle, hvori Cirkelfelter med Trekløver eller Fiskeblære. Dørene har enkle, firkantede Fyldinger. Fra det ældre Stoleværk stammer to Gavle (Fig. 12) 13, den ene, fra o. 1525, har et Krafse-Vaaben indenfor et tredelt gotisk Bueslag; den C. A. J anden, fra 1557, har i et Fig. 12. Tjæreby. Stolestadegavle (S. 932). halvrundt fordybet Felt et reliefskaaret Ungrenaissance-Mandshoved og derunder en Indskrift med Versaler:»Anno Dominu(m) MDLVII«(»I Herrens Aar 1557«). Degnestolen har paa Forsiden tre nedre Højfyldinger og tre øvre Smalfyldinger indenfor to joniske Pilastre; Rygpanelet har tre høje, rundbuede Portalfyldinger. Paa Døren staar med Versaler:»Aar 1615 da blef denne Stol giort hos Niels Olufsøn i Lunby oc blef indset den 9 Novenber«(!). Stolen er noget omdannet i 1840 erne. Herskabsstolene, fra o. 1630, har paa Gavlene joniske Pilastre og krones af bruskbarokke Topstykker med udskaarne Vaaben: Arenfeldt og Marsvin (mod Nord; Fig. 11), Ulfeldt og Brockenhuus (mod Syd); sml. Prædikestolens Himmel. Lysekroner. 1) Lille Krone med tolv Lysearme, kronede af Fugle; atten Prydarme, endende i Klokker; Hængekugle; foroven Dobbeltørn og fire vinge- formede Rokoko-Ornamenter. 2) Lille Krone, af lignende Form, men enklere, med tolv Lysearme; seks Prydarme; foroven Ørn. Klokker. 1) Versaler mellem Buefrise og Akantusbladfrise:»Aus dem Feier bin ich geflosen, Felix Fuchs hat mich gosen, Anno 1632«; paa Siden

11 TJÆREBY KIRKE 933 Arenfeldts Vaaben med Omskrift:»Axell Arnfeldt«. Tvm. 100 cm. Klokken siges (1755) at have hængt i et Taarn paa Basnæs, men blev flyttet til Kirken o. 1740, da den ene Klokke her, som bar Hilleborg Billes Navn, blev ubrugelig. 2) Tvm. 86 cm. Versaler mellem Bladværksfriser:»Gloria in excelsis Deo. Me fecit Friderich Holtzmann Hafniæ«. Paa Siden: Her hænger jeg igien til Herrens ævig Ære Som faldt der mine Been mig ikke kunde bære Jeg klinger ey for mig, men kun for Tiære By. Tack General Boysset der lod mig støbe nye. Anno Gammel Klokkestol, af Eg, til to Klokker. GRAVMINDER Epitaf Hans Krafse til Egholm [død 1585] med Hustru Kirsten Holck [død 1599] og Datter Margrethe [død 1614]. Jonisk Portalramme af Eg, afsluttet med Trekantgavl, Fig. 13. Tjæreby. Gravminde, af H. E. Freund, 1838 (S. 935). V. H omslutter et firkantet Maleri, paa Træ, cm, forestillende Kristi Opstandelse; til Siderne i Forgrunden knæler Mand og Hustru og Datter. I Topstykket er malet Krafses og Billes Vaaben. De brogede Farver skyldes en Istandsættelse 1844 (Indskrift i Topfrisen) stod foroven: Denne Tavle lod Fru Hilleborg Bille, sal. Ejler Krauses, bekoste over hendes kære Søn Hans Krause 1600; forneden var en delvis ulæselig Indskrift, ifølge hvilken Hans Krause til Egholm, gift med Kirsten [Hans] Holcks Datter til Barvedschouf [Barritskov] laa begravet herunder. Tavlen hang 1755»neden for Koret«(sml. Fig. 3); nu paa Korets Nordvæg 14. Gravsten. 1) Hans Krafse til Basnæs, død 1530, og Hustru Lene Hack (Fig. 14). Under to Bueslag med gotisk Greneværk staar Ægteparret, han i Rustning, hun i Enkedragt; forneden deres fædrene og mødrene Vaaben: Krafse Hack, Lunge Present. Hjørnecirkler med Evangelisttegn. Randskrift med Minuskler:»M d t(er)de(n)o Dei c(ur)re(n)te c(u)m an(n)o, dor- (m)it(a)t hi(c) mil(e)s de Batznes K(ra)fse Joh(ann)es, reg(n)i se(na)t(us) st(re)nu(us) co(n)silio rat(us), (Christi) sac(ra) dies corp(or)is e(s)t s(ib)i q(u)ies, i(n)clit(a) c(u)m Lena g(e)n(er)osa sti(r)ppe se(re)na, Hack Eyle(r)i nata q(u)ie-

12 934 VESTER FLAKKEBJERG HERRED V. H Fig. 14. Tjæreby. Gravsten over Hans Krafse, død 1530, og Hustru (S. 933). Fig. 15. Tjæreby. Gravsten over Sognepræst Jørgen Hansen, død 1648 (S. 934). V. H sc(at) pace b(ea)ta«(»i det Herrens Aar 1530 dør denne Ridder Hans Krafse til Basnæs, anset for dygtig i Rigens Raad. Kristi hellige Dag er hans Legemes Hvile. Maatte han med den herlige Lene, ædel ved ophøjet Byrd, Ejler Hacks Datter, hvile i lykkelig Fred«). Hans Krafse døde Kristi Legemsfest den 16. Juni Indskriften danner seks leoninske Heksametre. Gotlandsk Kalksten, cm. Oprindelig i Korgulvet (1755, 1832); nu i Korets Sydvæg. 2) Sognepræst Jens Eggertsen (Joannes Egerinus) med Hustru Edel Eriksdatter (Ediila Erici f.) og fire Børn; det femte og overlevende Barn, en Datter, var gift med en hæderlig Mand; Præsten døde i Juni 1607, Hustruen den 25. Sept i hendes 64. Aar. Indskrift paa Latin, med Reliefversaler, i Kartouche forneden; foroven under et profileret Bueslag et Relief af Kristi Opstandelse, i Forgrunden knæler Mand, to Drenge og Hustru, og ved Siden af hende ligger to Spædbørn. Hjørnecirkler med Evangelisterne og deres Tegn; dansk religiøs Randskrift (Esa. 26); forneden to Skjolde, det ene med Kors- Lam, det andet med Cirkelkors. Rødbrun Kalksten, cm. I Vaabenhuset, paa Nordvæggen. 3) Sognepræst Jørgen Hansen, død i sit Embedes 42. Aar, Alders 75. Aar, 25. Marts 1648 (Fig. 15). Indskrift, paa Latin, med fordybede Versaler, i ottekantet Ramme, flankeret af Moses og Johannes Døberen; Hjørnecirkler med

13 TJÆREBY KIRKE 935 Evangelisttegn; mellem de øvre et Krucifiks, mellem de nedre en Indskrift- Oval med Navnene:»H. Jørgen Hansen, Elizabeth Lauritz Datter«. Graa, ølandsk Kalksten, cm. Nu i Taarnrummet, paa Sydvæggen. Gravstenene blev optaget af Gulvet og opstillet (Kaldsbog). Aaben Begravelse under Koret, hvori (1755) foruden Hans Krafse (sml. Gravsten Nr. 1) stod»mange andre Kister, men uden Indskrifter«. Aaben Begravelse i Nordkapellet, indrettet af Kirkens Ejer, Generalløjtnant Lorents de Boysset og Hustru Margrethe Elisabeth Stuart; deres Navne, Vaaben og Aarstallet 1723 stod paa Indgangen. Foruden Ægteparret var her (1755) begravet: Sønnen Oberstløjtnant Chr. Fred. de Boysset og en Del af hans Børn samt Oberstløjtnant ved Garden til Hest Castonier,»død paa Basnæs for omtrent 20 Aar siden«, [Falk Daniel Castonier, begravet 8. Sept. 1732] 15. Kapellet blev 1849 indrettet paany af Kirkeejeren J. B. Scavenius. Her staar nu en Sandstenskiste: Jacob Brønnum Scavenius, Hofjægermester, født 15. Okt. 1811, død 6. Aug. 1850, samt tre Barnekister af Eg. Kisteplade over Axel Arenfeldt til Basnæs, kgl. Maj. Befalingsmand paa Stiernholm, Søn af Hans Arenfeldt og Anne Marsvin, født paa Rugard 26. Nov. 1590, død paa Basnes 4. Okt. 1647, 57 Aar 10 Maaneder 8 Dage gammel. Oval Messingplade i gennembrudt Ramme med Figurer: Engle, Kvinde mellem to Dødningehoveder, Lam med Fane. Paa Korets Nordvæg. Kirkegaardsmonument (Fig. 15). Christian Frederik Fiedler, Ejer af Basnæs, død 1829, og Hustru Juliane Marie Sporon, død 1837,»begge i deres 55. Aar«. Sandstens Stele med Relieffer: Segl, Rive, Spade og Merkurstav; paa Fodstykket en Globus og Navnet: Theodor Gliemann, død Arbejde af H. E. Freund 16. BASNÆS KAPEL TJÆREBY SOGN. VESTER FLAKKEBJERG HERRED Den nuværende Hovedbygning paa Basnæs er fra 1846, men indeholder Rester af den Renaissance-Hovedgaard, som Axel Arenfeldt opførte Han lod her indrette et Kapel 1. Langebek siger (1746) 2, at Værelserne paa Gaarden var meget øde og ingen af dem holdt vedlige undtagen et lille Kapel eller Kirke, som var meget net og nydeligt; Væggene i Kirken var smukt gipsede med bibelske Historier. Præsteindberetningen 1755 meddeler, at Altertavlen bar Admiral Christian Bjelkes og Hustru Vibeke Juuls Navne og Aarstallet 1692, samt at der i de sidste nitten Aar ikke havde været holdt ordentlig og bestandig Gudstjeneste i Kapellet.

14 936 VESTER FLAKKEBJERG HERRED KILDER OG HENVISNINGER Præsteindberetninger 1755 (NM), 1759 (LA), 1809 (NM). Museumsindberetninger af J. B. Løffler 1884, C. M. Smidt og Hugo Matthiessen Revideret af P. N. og V. H Høyens Notebog XII, S. 1, 30 (NM). Opmaalinger af A. Winstrup 1840 (Planer, Snit, Façader) findes nu i Menighedsraadets Arkiv, tidligere paa Basnæs. 1 S. R. D. IV, 343. Roskildebispen restituerede 1284 (S. R. D. IV, 387) Klosteret Tjæreby Kirke, som Kongen havde skænket Klosteret Jus patronatus til gav Grev Henrik af Gleichen Klosteret sin Jus patronatus (S. R. D. IV, 388). 2 S. R. D. IV, 354, S. R. D. IV, 395, S. R. D. VII, Kronens Skøder I, Farvelagte Tegninger af S. Abildgaard 1756 (NM). 7 Indberetning af Poul Nørlund 1925 (NM). I Høyens Notebog XII (1832) S. 30 er under Tjæreby gjort følgende, senere Tilføjelse:»14. Sept. 65 i Odense. I Winstrups Mapper en indre Prospect af Tiereby Kirke med Malerier paa Hvælvingen I den Kappe lige for Beskueren Treenigheden med den Korsfæstede men som det synes i Forening med Dommedag; Helvedsuhyrets Svælg er tilhøjre. Chorbuens Underflade: smukt anordnet Udmaling med Figurer i tilspidsede Ovaler? forbundne med Løvværk«. 8 Beckett: Altertavler S. 77 ff.; Danmarks Kunst II, 176. Danmarks Kirker. Præstø Amt. S Høyen (1832) nævner ogsaa, at der i Fodstykket var 15 Helgener. 10 Indberetning af C. A. Jensen og Kunstmaler Erik Bayer. 11 Langebek omtaler 1746 (Kirkehist. Saml. 4. R. IV, 44) ogsaa S. Nikolai-Figuren. 12 H. Kjellin: Ornerade mässingsfat (Rydbeck och Wrangel: Äldre kyrklig konst i Skåne S. 218). 13 Høyen siger (1832), at Gavlene fandtes i Sakristiet. 14 Lund: Danske malede Portrætter. IX, Hirsch: Danske og norske Officerer (Haandskrift paa Kgl. Bibliotheks Læsesal); Tjæreby Kirkebog (LA). 16 Th. Oppermann: H. E. Freund S Basnæs Kapel. 1 Danske Samlinger. 2. R. V, Kirkehist. Saml. 4. R. IV, 46. Fig. 16. Tjæreby 1798 (1805).

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Korsør 1, skal iflg. en Notits i Annales Esromenses under 1287 være afbrændt af Marsk Stig

Læs mere

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756, BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Gyrstinge, er i Følge Klokkeindskriften (S. 400) indviet til Jomfru Maria. I Roskildebispens

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.

Læs mere

Fig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Høve, havde i Følge Roskildebispens Jordebog o. 1370 en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. V. H. 1932 DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED Ved kgl. Reskript af 11. November 1740 blev det bestemt, at Stege Kald skulde deles og et bekvemt Sted til en ny Kirke udsøges.

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED

Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med

Læs mere

Fig. 1. Venslev. Ydre, set fra Nordøst. VENSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Venslev. Ydre, set fra Nordøst. VENSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Venslev. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 VENSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Hyllested, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Brode Len (»exactio«) med

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

Fig. 1. Ørslev. Ydre, set fra Nord. ØRSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Ørslev. Ydre, set fra Nord. ØRSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Ørslev. Ydre, set fra Nord. M. M. 1934 ØRSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Terslev, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 (Øtherslev) under»wrabbetoftæ«len (»exactio«) med

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. V. H. 1930 KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der hørte under Sorø Kloster 1 og fra 1574 har været Anneks til Pedersborg

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med to Ploves Land og svarede da en Afgift paa 2 Mark 1. Margrethe

Læs mere