nyhedsbrev om maj 2005 i dette nummer: Udvidelse af Ulykkesregisterets geografiske dækning siden 1. januar 2004 [ side 2-3] Safe Community

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nyhedsbrev om maj 2005 i dette nummer: Udvidelse af Ulykkesregisterets geografiske dækning siden 1. januar 2004 [ side 2-3] Safe Community"

Transkript

1 & nyhedsbrev om maj 2005 Ulykkesforskning nr. 17 maj årgang ISSN forebyggelse i dette nummer: [ side 2-3] Safe Community Status over Safe Community bevægelsens arbejde globalt set. [ side 4 ] Børnesikkerhed Sund By Netværket udgiver ny håndbog om børnesikkerhed for 0-15 årige. [ side 4 ] Registrering af færdselsuheld via skadestuen Pilotprojekt i Ribe Amt om registrering af trafikulykker viser en stor underrapportering i politiets data. Projektet fortsætter nu i 3 år mere. [ side 5 ] Svagt faldende ulykkesforekomst i 2004 Ulykkesregisterets data for 2004 viser, at antallet af skadestuehenvendelser pga. ulykkeshændelser er faldende ligesom sidste år. [ side 6 ] International forskning [ side 7 ] Hoftebeskyttere Pjece til beslutningstagere om erfaringer med brug af hoftebeskyttere i Københavns Kommune. [ side 8 ] Kalender Udvidelse af Ulykkesregisterets geografiske dækning siden 1. januar 2004 Data for 2004 for alle ulykkestyper er nu opsamlet i Ulykkesregisterets database, se nærmere beskrivelse af ulykkesforekomsten 2004 inde i bladet. Ulykkesregisterets optageområder er blevet væsentligt udvidede især i Jylland siden 1. januar I løbet af 2003 blev optageområdet for Esbjerg Centralsygehus udvidet til at dække hele Ribe Amt; for Randers Centralsygehus vedkommende blev optageområdet udvidet med fem kommuner på Djursland. Disse ændringer skyldes lukning af skadestuer på sygehusene i Grindsted og Grenå. Kortet ovenfor viser således Ulykkesregisterets nuværende optageområder for de fem sygehuse (Esbjerg, Randers, Frederikssund, Glostrup og Herlev), der fortsat indsamler data om skadestuekontakter som følge af ulykker (de nye optageområder er markeret med brun farve). Det samlede optageområde omfatter nu 50 kommuner med knap 17% af den danske befolkning. Dette befolkningsudsnit er repræsentativt for hele landet mht. køns- og aldersfordeling generelt samt arbejdsstyrkens størrelse og sammensætning i henseende til køn og alder. Derimod er arbejdsstyrken ikke repræsentativ mht. brancher/erhverv, bl.a. fordi visse brancher har en speciel geografisk tilknytning (f.eks. olie- og gasudvinding eller lufthavnsdrift). Resultatet af igangværende analyser af arbejdsstyrkens repræsentativitet vil blive omtalt i et senere nr. af Nyhedsbrevet. Ved analyser af udvikling over tid i forekomsten af skadestuekontakter til de nævnte sygehuse bør man være opmærksom på betydningen af de strukturelle ændringer gennem de seneste par år. Både skadestuefunktion, skadebehandling uden for sygehusregi mv. kan påvirke befolkningens adfærd i fb.m. søgning af skadestuebehandling. bfm og ham/sif

2 Artiklen er blevet oversat fra engelsk af redaktionen 2 Safe Community: Fælles visioner og strategier Yousi ousif Rahim, Chairman European Safe Community Network Baggrund Den første internationale konference om sundhedsfremme blev afholdt i1986 og resulterede i Ottawa deklarationen om sundhedsfremme med henblik på at opnå WHOs mål om Sundhed for alle i WHO støttede ideen om at skabe Safe Community netværk og adopterede Safe Community bevægelsen som koncept. Karolinska Instituttet blev udnævnt til Collaborating Centre for Community Safety Promotion i Safe Community modellen er siden da blevet adopteret med succes talrige steder i verden. Safe Community konceptet repræsenterer en ny vision for, hvordan man skal organisere og styre aktiviteter for fremme af sikkerhed og skadeforebyggelse lokalt. Hovedfokus er, at skadeforebyggelse skal ske gennem et tværfagligt, forpligtende og systematisk samarbejde mellem instanser i lokalsamfundet. Godkendelse som en Safe Community kræver opfyldelse af 6 indikatorer: 1. Et netværk som bygger på partnerskaber og samarbejde i en tværsektoriel gruppe med ansvar for fremme af sikkerhed i lokalsamfundet 2. Langsigtede, vedvarende programmer der omfatter køn, alder, miljø og alle skadehændelser 3. Programmer målrettet højrisikogrupper og -miljøer og programmer som fremmer sikkerhed for udsatte grupper 4. Programmer der dokumenterer hyppighed af ulykker og skader samt deres årsager 5. Evalueringsværktøj til at bedømme programmer, processer og effekter af indsatserne. 6. Fortløbende deltagelse i nationale og internationale Safe Community netværk Ansøgninger om at blive udnævnt til en Safe Community vurderes af WHOs Collaborating Centre i Sverige (WHO CC). Siden 1989 er 83 lokalsamfund formelt blevet udnævnt til Safe Communities i Australien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Holland, Hong Kong, New Zealand, Norge, Storbritannien, Sverige, Syd Afrika, Syd Korea, Tjekkiet, USA og Østrig. Safe Communities gør en forskel WHO CC har siden 1989 anerkendt arbejdet med fremme af sikkerhed, ved at anvende Safe Community modellen lokalt. Konceptet er nu anerkendt som en af de primære former for intervention på lokalsamfundsniveau. Hovedmålet med Safe Community konceptet er at skabe samfund, hvor beslutningstagerne er motiverede, vidende, erfarne og villige til at vælge de rette strategier for borgernes sikkerhed. For at kommunikationen skal være effektiv bør beslutningstagere og praktikere være e- nige om målene med indsatsen og have klare budskaber til de forskellige målgrupper. Safe Community i praksis 1. Deltagelse af sundhedssektoren Institutioner og personale inden for folkesundhedsområdet har meget at tilbyde Safe Communities, da sundhedssektoren har tradition for og ekspertise i at indsamle og bruge data til at identificere og forebygge skader. På lokalt plan har sundhedsvæsenet derfor en vægtig rolle i skadeforebyggelsen, og mange af disse forebyggelsesprogrammer har ansat sundhedspersonale som deres Safe Community koordinatorer. 2. Ledelse i Safe Communities Safe Community baserer sig på samarbejde mellem professionelle grupper fra forskellige sektorer og niveauer i den offentlige administration. Samarbejdet har som mål at reducere antallet af skader i det lokale område og at fremme sikkerheden for dets borgere. For det meste involverer et Safe Community program alle eksisterende forebyggelsesindsatser i lokalområdet. Programmerne ledes, i de fleste lande, af forskellige faggrupper så som kirurger, sygeplejersker, medarbejdere indenfor sundhedsfremme, sundhedsøkonomer, vejsikkerhedsfolk, skorstensfejere og forretningsmænd. 3. Dataindsamling og registrering af ulykker Ulykkesregistrering og indsamling af skadesdata fra forskellige kilder er en milepæl i Safe Community modellen. De indsamlede data skal bruges til at identificere og beskrive et områdes skadesprofil. Derved bliver det et værktøj for beslutningstagere til at udpege indsatsområder og udvikle strategier til at forebygge skader. Data er samtidig et middel til at måle effekten af indsatsen ifht. antallet af registrerede ulykker/skader. Hovedkilderne til at indsamle data er sundhedscentre, klinikker, hospitaler, dødsårsagsdata, centrale statistiske kontorer, politiet, vej og trafiksektoren, skoler, børnehaver, tandlæger, sportssurveys, telefonsurvey og arbejdstilsyn. 4. Aktiviteter for børnesikkerhed Børnesikkerhed er et prioriteret område i de fleste lokalsamfund. De fleste certificerede Safe Communities har da også fokus på aktiviteter for at fremme sikkerheden for børn. Blandt disse aktiviteter kan nævnes: Gruppemøder for vordende forældre, gruppemøder efter fødslen, udlån af sikkerhedsudstyr, checkliste for sikkerhed i hjemmet, information om trafiksikkerhed, rabat på cykelhjelme/gratis hjelme til børn, sikkerhedsinspektion af legepladser, færdselsundervisning i børnehaver og skoler, information til forældremøder på skolerne, udstillinger om sikre hjem, værn mod hundebid, undervisning i førstehjælp i skoler, fremme af sikre skoleveje, sikkerhedskontroller, udstillinger om børnesikkerhed, uddannelse af lærere, pædagoger og buschauffører i ulykkesforebyggelse, svømmeundervisning, antimobning på skoler, voldsforebyggelse og støtte til udsatte børn.

3 Foto: Yousif Rahim 5. Forebyggelsesarbejde i skolerne Skolebørn er en af de primære målgrupper for fremme af sikkerhed, og undervisningsforløb om sikkerhed i skolerne er længe blevet anset for at være en hjørnesten i dette arbejde. Safe Community strategier på skoler bygger primært på klassens pensum, instruktioner af klassen eller en kombination af begge tilgange. En sikring af legepladser i skolerne er et af de vigtigste indgreb i børns miljø til forebyggelse af alvorlige skader. Det er også vigtigt at involvere forældrene i skolens sikkerhedsarbejde. Børnene kan tage det de har lært i skolen med hjem og dele det med familien, men det er også vigtigt at engagere familiemedlemmerne så meget som muligt i læringen. Forældre kan naturligt involvere sig i sikkerhedsaspekter mht. skolegården og vejen/ruten til og fra skole. Mange Safe Communities har sammenkædet undervisningen i skolen med adfærden uden for skolen; fx brug af refleks, cykelhjelm og børnenes færden i trafikken. De involverer også hyppigt politiet, skolens administration, sundhedscentre mv. for at øge opmærksomheden om sikkerheden i skolerne og i skoledistriktet. 6. Ældre Ældre er en gruppe med høj risiko for ulykker/skader og har derfor været en væsentlig målgruppe for forebyggelsesarbejdet lokalt. Forebyggelsesinitiativerne kommer fra forskellige organisationer og dækker bl.a. fysisk træning og sociale aktiviteter arrangeret af ældreorganisationer, uddannelse og hjemmebesøg ved sundhedspersonale, faldforebyggelse, checklister om sikkerhed i hjemmet, personalarmer og udstillinger om sikkerhed for ældre. 7. Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed er et andet hovedområde for ulykkesforebyggelse i de certificerede Safe Communities. De fleste lokalsamfund har fokuseret på aktiviteter så som rapportering af trafikuheld, cykeltræning, undervisning i trafiksikkerhed i skoler og børnehaver, kør sikkert kampagner, undervisning af fodgængere, politik om Nulvisioner (Nul døde), kampagner for selebrug i biler, kampagner for brug af cykelhjelm, præsentation af statistikker og information til borgerne om trafikulykker. 8. Vold Forebyggelsesindsatsen mod voldshandlinger er ens i mange Safe Communities. Først og fremmest er forebyggelsen af vold organiseret af politiet, krisecentre, frivillige organisationer mv. Indsatserne omfatter psykisk og fysisk selvforsvar, lokale netværk mod hustruvold, at øge bevidstheden i lokalsamfundet om vold, forebyggelse af voldshændelser på barer og restauranter, forældrepatruljer på gaderne om natten og forebyggelse af seksuel vold og chikanerier. 9. Udbredelse af Safe Community programmet, videndeling og opbakning til Safe Community netværk Safe Communities benytter såvel massemedierne til at øge borgernes opmærksomhed som de mere traditionelle måder at kommunikere på, ved at videregive informationer baseret på ansigt til ansigt undervisning i klinikker og ved hjemmebesøg. Der er også gjort brug af materialer lokalt, nationalt og internationalt i form af årlige rapporter, motivering af medier til at engagere sig, lokale aviser, TV, radio-spot og dokumentarer, videoer og AV- materialer, rappor-ter, stickers, brochurer, pamfletter, plakater, pjecer og flyers. Forskellige metoder har været taget i brug til at dele information og erfaringer mellem communities, - bl.a. studiebesøg, seminarer, konferencer, hjemmesider og nyhedsbreve. 9.1 Konferencer Der er afholdt internationale konferencer om Safe Communities årligt siden 1989 og disse konferencer har spillet en væsentlig rolle for at skaffe nye Safe Communities og rekruttere studerende til at arbejde med områderne skadeforebyggelse og fremme af sikkerhed. Udover de internationale konferencer afholdes der hvert eller hvert andet år regionale konferencer. 9.2 Websites Internettet er et af de mest effektive instrumenter til at kommunikere og dele informationer. En række communities har effektivt formidlet deres arbejde og netværk på Internettet. Udover WHO CC hjemmesiden er der en række internationale og nationale hjemmesider af interesse: Safe Community netværket udgiver et ugentlig elektronisk nyhedsbrev (Safe Community Weekly News), med seneste nye aktiviteter, konferencer mv. Nyhedsbrevet oversættes og udgives på 13 forskellige sprog: Konklusion Safe Community er som koncept vokset med rivende fart i hele verden. Konceptet kan bruges som model for arbejdet med ulykkesforebyggelse i enhver lokalitet og i forskellig kontekst. Safe Community konceptet kan benyttes til forskellige typer af samfund uafhængigt af det økonomiske fundament. Erfaringerne indtil nu indikerer at Safe Community konceptet har en fortsat indflydelse på beslutningstagere og befolkningerne i de certificerede Safe Communites hvor målbevidste forandringer af omgivelserne har været essentielle for at reducere ulykkes- og skaderaten i disse samfund. Info: 3

4 Værd at vide om Børnesikkerhed 0-15 år Søren Kølster, formand for ulykkestemaet Sund By Netværket www. sund-by-net.dk Sund By Netværket og Komiteen for Sundhedsoplysning har sammen udarbejdet og i april 2005 udgivet håndbogen Værd at vide om Børnesikkerhed 0-15 år. Viden til fagpersoner og forældre Ulykker er et af de største sundhedsmæssige problemer blandt børn, og ulykker er den hyppigste dødsårsag blandt de årige. På trods af en intensiv forebyggende indsats har antallet af børneulykker været nogenlunde konstant de seneste år. Børnene er hyppige gæster på landets skadestuer, der hvert år besøges af ca børn i forbindelse med ulykker. Størstedelen af ulykkerne sker i hjemmet, i daginstitutionen og skolen eller i forbindelse med fritidsaktiviteter. Forebyggelse af børneulykker stiller både krav til de voksne om viden, interesse, handling og samarbejde, og krav til indretningen af børns fysiske miljø med bl.a. materialer og udstyr, der optimerer sikkerheden. Værd at vide om Børnesikkerhed 0-15 år hjælper med at bryde de ofte komplicerede mekanismer, der kan forårsage ulykker og skader. Håndbogen retter sig mod såvel fagpersoner som forældre. Tal og tjek og regler Med Værd at vide om Børnesikkerhed 0-15 år ønsker Sund By Netværket at bakke op om intentionerne i folkesundhedsprogrammet Sund hele livet. Håndbogen består af to dele: En beskrivende del, der indeholder talmateriale om børneulykker i relation til bl.a. alder, køn og ulykkessted. Afsnittet beskriver endvidere hvilke faktorer, der har særlig betydning for børns sikkerhed i forskellige aldre og hvordan ulykker bedst kan forebygges ved rettidig opmærksomhed og relevant børnesikring. En opslagsdel med sikkerhedsregler og tjeklister. Velegnet til opslag f.eks. i forbindelse med køb af børneudstyr eller legeredskaber. Værd at vide om Børnesikkerhed 0-15 år er en revision og opdatering af tidligere håndbøger i forebyggelse af ulykker Børneulykker 0-6 år og Ulykker i skolen og fritidsordninger 6-15 år udarbejdet af Sund By Netværket i november Håndbogen er udgivet med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og udsendes til samtlige kommuner. Info: Håndbogen findes i en elektronisk udgave på og kan i øvrigt købes for 10 kr. hos Komiteen for Sundhedsoplysning ( 4 Registrering af færdselsuheld via skadestuen - Erfaringer fra pilotprojekt i Ribe Amt Palle Jørgensen, Ribe Amt, Michael Aakjer Nielsen,, Carl Bro a/s Ribe Amt har gennemført et pilotprojekt på Sydvestjysk Sygehus vedrørende registrering af personskader i forbindelse med færdselsuheld i Esbjerg Kommune. Pilotprojektet viste, at der på vejnettet dukker en række nye sorte pletter op, som ingen tidligere havde kendskab til. Ligeledes viste analysen, at specielt unge trafikanter (særligt de 7-17-årige), cyklister og knallertkørere er hyppigere repræsenteret i trafikuheldene end hvad der fremgår af den officielle statistik, der er baseret på politiets registreringer. Underrapportering hos politiet Projektet, der blev igangsat i år 2000, udløb med udgangen af Det er resultater fra dette 3 årige projekt som ligger til grund for teksten her. Projektet er i 2004 videreført i endnu en 3 årigt pilotprojekt. Ribe Amt har nu evalueret pilotprojektet. Denne evaluering viste indledningsvis, at der på skadestuen i den tre-årige periode var registreret personskader som følge af trafikuheld. Politiet havde i samme periode og på samme vejnet kun 383 personskader. I den forbindelse viste det sig, at overraskende mange personskader, som defineres som alvorlige personskader, ikke indgik i den officielle statistik. Antallet af personskader i skadestuens registrering var højest blandt de 7-17 årige og deres andel af det samlede antal personskader var markant større i skadestueregistreringerne end i politiets registreringer. Det svarer til at politiet kun får kendskab til hver 10. personskade blandt børn og unge, mens politiet generelt får kendskab til hver 7. personskade i de ældre aldersgrupper. Cyklisterne i trafikuheldene Ses alene på cyklisterne kom i alt godt 1550 personer til skade i trafikken i den treårige periode, og det vil sige, at næsten halvdelen af samtlige personskader der blev registreret i pilotprojektet var cyklister. Hvis vi kun havde set på den officielle uheldsstatistik, havde vi kun fået kendskab til 5% af disse personskader! 2/3 dele af cyklisterne kom tilskade i eneuheld mens resten stort set kom til skade i enten uheld med personbiler eller uheld med andre cyklister. Info: Palle Jørgensen, Michael Aakjer Nieslen,

5 Bjarne Laursen, Seniorforsker Statens Institut for Folkesundhed www. si-folkesundhed.dk kilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed Svagt faldende ulykkesforekomst i 2004 Antallet af skadestuekontakter efter ulykker lå i 2004 lidt lavere end i 2003 (ca. 1%), viser de nyeste tal fra Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed. Herved fortsætter tendensen fra 2003, hvor der for første gang i mange år kunne konstateres et fald i henvendelser til skadestuerne efter ulykkeshændelser. En af årsagerne til det fortsatte fald er sandsynligvis ændringer i visitation på mange skadestuer, hvor der nu kræves henvisning fra en vagtlæge for at komme på skadestuen. Ulykkesregisterets data for 2004 For hver 100 danskere i Ulykkesregisterets optageområde var der i 2004 i gennemsnit ca. 11 skadestuebesøg, heraf 8 hjemme/fritidsulykker, 1-2 arbejdsulykker og 1 trafikulykke. Faldet ligger primært på hjemme-fritidsulykkerne mens antallet af såvel trafikulykker som arbejdsulykker ligger stort set konstant. Ulykkesregisterets optageområde omfatter fem skadestuer i Danmark, nemlig skadestuerne på Glostrup, Herlev, Frederikssund, Esbjerg og Randers sygehuse og dækker herved knap 17% af Danmarks befolkning. Ved at sammenligne registreringer fra de fem sygehuse kan man få et indtryk af eventuelle regionale forskelle i ulykkesmønsteret. Især for trafikulykker ses forskelle, der afspejler forskelle i trafikmønsteret regionalt. For eksempel udgjorde knallertulykker i 2004 omkring 17% af alle trafikulykker i Esbjerg, Frederiksværk samt flere landkommuner, mod kun 5% i Albertslund og Værløse kommuner. Arbejdsulykker Efter et betydeligt fald i de senere år var antallet af skadestuekontakter efter arbejdsulykker som helhed konstant i forhold til Antallet af skader inden for industrien var dog faldende, bl.a. var der et faldende antal svejserøjne, næsten en halvering siden Også i bygge/anlægssektoren, hvor antallet af ulykker ellers har været stigende de senere år, var der lidt færre ulykker i 2004 i forhold til Til gengæld var der et stigende antal skader indenfor social- og sundhedssektoren. En stor del af stigningen her skyldtes skadestuekontakter efter stik af kanyler. Idrætsskader samt hjemme/fritidsulykker Selvom også det totale antal idrætsskader var konstant, var der en stigning i antallet af skader inden for visse idrætsgrene, bl.a. motocross, hvor der i Ulykkesregisteret var registreret 198 ulykker i Motocross er i øvrigt blandt de farligste idrætsgrene, og mere end hver 10. skadestuekontakt førte til indlæggelse, hvilket giver en 5. plads i indlæggelser efter fodbold, ridning, badminton og håndbold. De tilskadekomne var typisk drenge i alderen år. Blandt de modeprægede aktiviteter var der et faldende antal ulykker med rulleskøjter, skateboards og løbehjul (skatescooter). I alt var der i Ulykkesregisteret registreret 840 sådanne ulykker i 2004, et fald på mere end 20% siden Til gengæld var der et stigende antal skader i forbindelse med brug af trampoliner, især havetrampoliner som nu er involveret i næsten 40% af alle trampolinskader. Der var dog for trampolinskaderne store regionale forskelle, og Esbjerg-området lå særlig højt. I det hele taget lå Jylland højt hvad angår hoppeskader: Også for hoppepuderne var der i Jylland betydelig flere skader end i Københavnsområdet og Nordsjælland. Blandt haveredskaberne nåede motorplæneklipperen en trist førsteplads i 2004, ikke mindst de alvorlige skader. Antallet af amputerede fingre eller dele af fingre i motorplæneklippere i 2004 var 8, svarende til 50 på landsplan, det højeste antal hidtil. Motorplæneklippere var hermed årsag til lige så mange mistede dele af fingre som klemning i døre, og halvt så mange som rundsave var skyld i. Note : Der er i denne artikel set bort fra skadestuekontakter fra beboere i de nytilkomne kommuner i registerets optageområde ( ). Dette skyldes, at det tager noget tid før befolkningen i disse kommuner vænner sig til at skulle henvende sig på et nyt sygehus og skaderegistreringen på sygehuset giver herved ikke et reelt billede af ulykkesforekomsten i de nye områder. Info: På hjemmesiden er de nyeste tal for 2004 nu lagt ud (se under punktet statistik). I disse tal indgår de nye optageområder for 2004, hvorfor de faktiske antal registrerede ulykker viser en stigning. 5

6 Artiklerne er udvalgt af redaktionen International forskning Et vindue til verden 6 Pransky GS et al. Outcomes in work ork-r -rela elated injuries: ies: a compar ompariison of older and younger wor- kers. AM J Ind Med;47: Liberty Mutual Research Institute for Safety and Health, Center for Disability Research, Hopkinton, Massachusetts, USA. Studiet undersøger hvorvidt der er hold i forestillingen om, at den ældre del af arbejdsstyrken har sværere ved at holde sig sunde og produktive specielt efter en ulykke. Der er i forvejen ikke megen forskning om aldersrelaterede forskelle i arbejdspræstationer efter en arbejdsulykke. Data blev indsamlet ved hjælp af selvrapporterede spørgeskemaer til medarbejdere over og under 55 år, 2-8 uger efter en arbejdsulykke. På trods af flere alvorlige ulykker blandt de ældre medarbejdere var arbejdspræstationerne de samme i begge aldersgrupper. Ja, faktisk ser de ældre medarbejder ud til at klare sig bedre arbejdsmæssigt og sundhedsmæssigt end deres yngre kollegaer efter en ulykke. Flanagan RJ, Rooney C, Griffiths C. Fatal poisoning in childhood, England & Wales Forensic Sci Int.;10:121-9 Medical Toxicology Unit, Guy s & St Thomas Hospital Trust, London, UK. Engelske dødsattester på børn under 10 år, som døde på grund af forgiftning, blev analyseret mht. til alder, køn, dødsårsag, og involverede produkter. Antallet af døde pga. forgiftning faldt fra 165 (20.6 pr million børn) i 1968 til 30 (4.6 pr. million) i 2000 et fald på ca. 80%. De aldersspecifikke rater for drenge og piger var de samme. Det største fald er sket for aldersgruppen 0-4 årige. De fleste døde i forbindelse med ildebrand pga. inhalering af forbrændings gasser, et mindre antal døde efter brand i motorkøretøjer og andre transportulykker. Fra 1979 (brug af ICD9) blev kodningen af disse dødsfald ændret fra forgiftning med kulilte til dødsfald med andre gasser, røg og dampe. Dødsfald pga. ild fremkommer ikke som forgiftning i dødsårsagsstatistikker baseret på én underliggende dødsårsag og kan derfor ikke tabuleres som forgiftning i mange lande. Eisenberg D, Warner KE. Effec ects ts of snowfall on motor vehicle colli- sions, injuries and fatalities. Am J Publich Health;95:120-4 Department of Health Management and Policy, School of Public Health, University of Michigan, USA. Undersøgelsen estimerer effekten af snefald på forekomsten af trafikuheld i hele USA i perioden Alle registrerede ulykkesdødsfald efter trafikuheld (1. 4 millioner) blev samkørt med vejrdata fra de pågældende dage for uheldene. Derudover blev en delmængde fra 17 stater samkørt med alle registrerede uheld, hvor der kun skete materiel skade og med ikke-dødelige trafikuheld. Resultatet: På dage med sne er der færre ulykkedødsfald efter trafikulykker end på tørre dage, men til gengæld er der flere ikke fatale uheld og uheld med materielskade. Den første dag med snefald var væsentlig mere farlig end andre dage med sne mht. til dødsfald, specielt for ældre førere. Jensen OC et al. Non-fatal occupa- tional injuries related to slips, trips and falls in seafaring. AM J Ind Med;47: Research Unit of Maritime Medicine, University of Southern Denmark. Sejlads på handelsskibe involverer ofte risikable arbejdsfunktioner for de ansatte og flere studier har vist en stigning i antallet af dødsulykker til søs. Dette studie beskriver risici involveret i skader pga. gliden, snublen og falden (GSF) på handelsskibe med henblik på at udpege indsatsområder for forebyggelse. Et spørgeskemastudie blev udført i 11 lande med 6461 medarbejdere, med bl.a. oplysninger om hvorvidt de havde pådraget sig en skade på deres sidste tur, om det var sket som følge af gliden, snublen og falden. Af alle rapporterede ulykker var 43% GSF relaterede. Frakturer og forstuvninger/forstrækninger udgjorte 42% - sammenlignet med kun 17% for ikke GSF relaterede ulykker. Studiet viste at skader relateret til GFS på handelsskibe forekommer hyppigere end tidligere antaget. Polkington P, Kinra S. Effec ectiv tiveness of speed camera in preventing road traffic collisions and related casualties: systema stematic tic revie view. BMJ;12: University of the West of England, Faculty of Health and Social Care, Bristol, UK. Formålet var at undersøge hvorvidt indførelse af automatisk hastighedskontrol medvirker til at reducere antallet af kollisioner og andre uheld. Designet af undersøgelsen var et systematisk review af de væsentligste litteraturkilder, men også hjemmesider fra trafiksikkerheds- og motor organisationer blev gennemgået samt kontakt med nøglepersoner og organisationer i England. 14 undersøgelser, baseret på observationer, der svarede til inklusions kriterierne blev fundet. Der blev ikke fundet nogen randomiserede kontrol studier, de fleste studier var før- og efter studier uden kontroller. Alle undersøgelser på nær én viste, at kameraerne havde effekt op til tre år eller mindre efter deres introduktion. Konklusion: Eksisterende forskning viser gennemgående at hastighedskontrol er en effektiv metode til forebyggelse af kollisioner og andre trafikuheld.

7 Kort nyt Af Hanne Backe, Leder af Folkesundhed København, ældreprogrammet Hoftebeskyttere skal ikke trækkes ned over hovedet på folk! - Men det er et godt bud, hvis man er bange for at brække sin lårbenshals I de rigtige faglige hænder, og kombineret med let adgang til vejledning, ikke bare om lårbenshalsbrud, men især også om faldrisiko, er tilbud om hoftebekyttere et effektivt forebyggende bidrag til både at hæve livskvaliteten hos målgruppen og sænke omkostningerne i primær og sekundært sundhedsvæsen. Det er således helt afgørende for effekten af hoftebeskyttere, at tilbudet varetages af en sundhedsuddannet person, og at der gennemføres en prøveperiode, så det sikres at borgeren reelt vil og kan bruge bukserne. Kun hoftebeskyttere, der er på, virker! Der findes en del myter om hoftebeskyttere, såvel hos borgere som hos professionelle. Samtidig er der stadig ikke mange administrative erfaringer at hente fra kommuner og amter, der har hoftebeskyttere på dagsordenen. Det har derfor været vigtigt for Sund By Netværket at formidle de erfaringer, Københavns Kommune har indhøstet i processen med implementering af tilbudet i den kommunale drift. Det er håbet, at brochuren kan give institutioner, kommuner og amter konkret og anvendelig introduktion og inspiration til at gennemføre lignende initiativer. Brochuren er således fortrinsvis rettet mod beslutningstagere, administratorer, ledere og konsulenter på ældreområdet. Men også praktikere kan hente information i forbindelse med planlægning af tilbud om hoftebekyttere. Europæisk netværk for ældres sikkerhed Under EU s folkesundhedsprogram er projektet EUNESE (European Network for Safety Among Elderly) blevet igangsat i Formålet med projektet er at etablere et europæisk netværk blandt EU-lande der kan medvirke til at harmonisere og forbedre indsatsen inden for ulykkesforebyggelse og fremme af sikkerheden for EU s ældre-befolkning. Netværkets medlemmer søges sammensat fra forskellige områder, bl.a. repræsentanter inden for forskning i ulykker og forebyggelse, geriatrisk sundhed, forbrugersikkerhed, offentlig omsorg for ældre borgere samt fortalere for ældres rettigheder. Projektet koordineres af Center for Research and Prevention of Injuries i Grækenland og har deltagelse af 24 partnerlande i EU, fordelt på flere arbejdsgrupper. Projektet løber til Juni Info: Johan Lund (arb.grp. koordinator), Historisk møde i WHO om forebyggelse af børneulykker I foråret var WHO vært for et historisk to-dages konsultationsmøde om forebyggelse af børneulykker. Mødet havde bl.a. deltagelse fra fire WHO hovedkvarterer, rådgivere fra fire WHO regioner (Afrika, Amerika, Østlige Middelhavsområde og Europa), UNICEF, og 28 delegater fra internationale og regionale organisationer, myndigheder og NGOer, institutioner og donorer med interesse i og ansvar for forebyggelse af børns ulykker. Formålet med mødet var at producere et udkast til en WHO strategi om forebyggelse af børneulykker og påbegynde planlægningen af en World Report on Child Injury Prevention. Et vigtigt omdrejningspunkt på mødet var den skæve fordeling af ulykkesbyrden globalt. Der er planlagt et nyt møde i slutningen af Info: childhood/childinjury_meeting/en/ Kirsten Lee ny formand for Sund By Netværket På Sund By Netværkets årsmøde i marts i år blev Folkesundhedschef i København Kirsten Lee valgt som ny formand for Netværket. Hun afløser sundhedschef Gregor Gurevitsch fra Norborg Kommune som har siddet på formandsposten siden Kirsten Lee mener, at behovet for et fagligt netværk som Sund By Netværket vil blive endnu større efter kommunalreformen, hvor kommunerne skal løfte flere opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme end tidligere. I forbindelse med kommunalreformen vil Sund by Netværket følgeligt invitere de nye kommuner til at blive medlem af netværket. Info: ForældreNetværk for unges trafiksikkerhed Ideen med forældrenetværk er at give forældre mulighed for at gå sammen om at hjælpe og påvirke unge trafikanter. Unge er ofte lydhøre over for forældres holdning og handlinger men effekten er endnu større når påvirkningen kommer fra et lokalt netværk af forældre. Forældre i et organiseret netværk kan også nemmere få indflydelse på lokale myndigheder og foreningers engagement. Forældrenetværkene kan bl.a. involvere sig i: Samkørsels ordninger, Informationer på offentlige steder (sportsarrangementer, fester/festivaler oa.), alternative taxaordninger, tilbud om foredrag og debatoplæg til kørelærere, skoler og uddannelsesinstitutioner. Amtslige og kommunale trafiksikkerhedsudvalg samarbejder med Rådet for Større Færdselssikkerhed om at etablere forældrenetværk over hele landet. Pilotprojekter med forældrenetværk er p.t. i gang i Sønderjylland og på Fyn. Info: 7

8 Kalenderen Konferencer 16. NoFS - Nordisk forskningskonference om sikkerhed Gilleleje juni Safe First international conference on Safety and Security Engineering Rom, Italien juni /safe05/ 14 th International Conference on Safe Communities Bergen, Norge juni st World Congress on Sports Injury Prevention Oslo, Norge juni Trafikdage på Aalborg Universitet Aalborg august st International Safe Communities Conference on Injury Surveillance Trondheim, Norge september K olofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade København K Tlf.: Telefax: Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i papirversion og på internettet: Ønsker du at modtage en elektronisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjemmesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til: Cykelkonference - Dansk Cyklist Forbunds 100 års jubilæum Se mere information på Cyklistforbundets hjemmeside 6 th Nordic Safe Community Conference Karlstad, Sverige November 2005 og 8 th World Conference on Injury Prevention and Safety Promotion Durban, Syd Afrika april info K urser Master Course in Safety Promotion Stockholm, Sverige 5. sept juli Delvist internetbaseret. who_education_en.htm Redaktion: Informationsmedarbejder Hanne Møller Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Fotograf: Mogens Ulderup Trykke ykkeri ri: Kailow Tryk 6. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline næste nummer: 12. august 2005 Næste nr. sept Oplag: 800 ex. 4 nye kurser i Safety Promotion Stockholm - internet Injury Epidemiology and Surveillance 10. okt nov Injury Intervention Strategies 14. nov dec Evidence-Based Safety Promotion 19. dec jan Evaluation of Safety Promotion 23. jan feb For kursusinformation se: who_education_en.htm Ph.D Course: Research in Injury Prevention and Safety Promotion Stockholm, Sverige 23. jan feb info Netsteder Ny hjemmeside om amternes trafiksikkerhedsarbejde WHO - Europaregionens hjemmeside om vold og ulykker screen1024.htm Vejsektorens kommuneatlas med kort over veje og trafik (bla. dræbte og tilskadekomne inkl. cyklister) Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med afsendernavn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.

Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer

Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer Bjarne Laursen Hanne Møller Anne Mette Tranberg Kejs Birthe Frimodt-Møller Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter

Læs mere

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Ærø Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker blandt

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Svendborg Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker blandt

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn -7 år for Odense Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker blandt

Læs mere

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Faaborg-Midtfyn Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker

Læs mere

Ulykkesprofil. for Ballerup Kommune. Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso. Udarbejdet af

Ulykkesprofil. for Ballerup Kommune. Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso. Udarbejdet af Ulykkesprofil for Ballerup Kommune Udarbejdet af Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso Statens Institut for Folkesundhed Oktober 26 Konklusionerne i denne rapport bygger på vedlagte analyser

Læs mere

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Nyborg Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker blandt

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Mit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark

Mit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Ulykkesprofil. Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller

Ulykkesprofil. Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller Ulykkesprofil Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller Statens Institut for Folkesundhed Marts 27 Ulykkesprofil for Viborg Kommune Astrid Gisèle Veloso, Bjarne Laursen og Hanne Møller.

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse Definition af ulykke: En ufrivillig hændelse, forårsaget af en hurtigt virkende kraft, som har medført skade på krop eller psyke. Der er ifølge Arbejdstilsynets definition tale om en arbejdsulykke, når

Læs mere

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket

Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket Projekt Ung & Sund Fremdriftsmødet onsdag den 18. marts 2009 i Aarhus v/forebyggelseskonsulent Nina Povlsen, Bornholms Regionskommune Sund By Netværket

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

Ulykkesprofil. for Gladsaxe Kommune. Bjarne Laursen, Hanne Møller Manja Holm Laursen. Udarbejdet af

Ulykkesprofil. for Gladsaxe Kommune. Bjarne Laursen, Hanne Møller Manja Holm Laursen. Udarbejdet af Ulykkesprofil for Gladsaxe Kommune Udarbejdet af Bjarne Laursen, Hanne Møller Manja Holm Laursen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Juni 28 Ulykkesprofil for Gladsaxe Kommune Bjarne

Læs mere

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt Evaluering af DUS Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt 2010-2012 Modelfoto: Christoffer Askman Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i 2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige

Læs mere

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand. 1. ÅRGANG AUGUST 2006 NR. 1 Børn og brandulykker Redningsberedskabet (brandvæsenet) bliver i gennemsnit alarmeret til 17.0 brande om året. I 2005 blev de alarmeret til 16.551 brande. De kommunale redningsberedskaber

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Effektiv formidling gennem PowerPoint-præsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles at være vidne til en kedsommelig og ustruktureret PowerPointpræsentation med dårlige

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Unge lever livet farligt i trafikken

Unge lever livet farligt i trafikken Hver uge ringer politiet på hos en eller flere familier i Danmark for at overbringe den værst tænkelige besked om, at deres søn eller datter er blevet dræbt i en trafikulykke Unge lever livet farligt i

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2013 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 2010 Start alle patienter

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Center for Ulykkesforskning i samarbejde med Brugergruppen Statens Institut for Folkesundhed København 2004

Center for Ulykkesforskning i samarbejde med Brugergruppen Statens Institut for Folkesundhed København 2004 Forslag til et nationalt, forebyggelsesorienteret skaderegister Center for Ulykkesforskning i samarbejde med Brugergruppen Statens Institut for Folkesundhed København 2004 Brugergruppen ved Center for

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Forebyggelsesplan bidrag - fra sygehusene

Forebyggelsesplan bidrag - fra sygehusene Forebyggelsesplan bidrag - fra sygehusene Overlæge Jens Lauritsen, Odense Universitetshospital, Ulykkes Analyse Gruppen Ortopædkirurgisk afd. uag@rsyd.dk Samlet Region Syddanmark 1.1 mio indbyggere. Hvis

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR ULYKKESREGISTERET 2001

ÅRSRAPPORT FOR ULYKKESREGISTERET 2001 ÅRSRAPPORT FOR ULYKKESREGISTERET 2001 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer Bjarne Laursen Hanne Møller Anne Mette Tranberg Johansen Birthe Frimodt-Møller 2 Årsrapport for Ulykkesregisteret

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Beredskabsstyrelsen Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Overordnede bemærkninger Tak for udkast til forebyggelsesstrategi. Vi finder, at det er godt, at strategien har fokus på

Læs mere

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke!

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke! SIKKER SKOLETRAFIK Netværksmøde i Tønder 31. oktober For mange børn og unge kommer til skade i trafikken DERFOR! Børnene er fremtidens trafikanter og fremtidens borgere De hårde fakta Der er en ung involveret

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Landsindsatsen EN AF OS fremtiden Projektleder Johanne Bratbo, projektkoordinator Anja Kare Vedelsby og projektmedarbejder Lars Toft

Landsindsatsen EN AF OS fremtiden Projektleder Johanne Bratbo, projektkoordinator Anja Kare Vedelsby og projektmedarbejder Lars Toft Foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg 3. november 2015 Landsindsatsen EN AF OS fremtiden Projektleder Johanne Bratbo, projektkoordinator Anja Kare Vedelsby og projektmedarbejder Lars Toft

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING

Læs mere

Glædelig jul og godt nytår. nyhedsbrev om. i dette nummer: Gode intentioner store visioner. december 2000

Glædelig jul og godt nytår. nyhedsbrev om. i dette nummer: Gode intentioner store visioner. december 2000 nyhedsbrev om Ulykkesforskning & december 2000 forebyggelse nr. 3 dec. 2000 1. årgang ISSN 1600-3373 i dette nummer: [ side 2 ] Sikkerhed for Aktive Børn Forebyggelse af børneulykker i Fyns Amt - en succes.

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008 Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Reservelæge Christina Høegh Reisenhus og overlæge Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Sund By Netværkets forebyggende indsats mod hjemme- og fritidsulykker 1998-2005. Jens Kristoffersen Bjarne Laursen Tine Curtis

Sund By Netværkets forebyggende indsats mod hjemme- og fritidsulykker 1998-2005. Jens Kristoffersen Bjarne Laursen Tine Curtis Sund By Netværkets forebyggende indsats mod hjemme- og fritidsulykker 1998-2005 Jens Kristoffersen Bjarne Laursen Tine Curtis Sund By Netværkets forebyggende indsats mod hjemme- og fritidsulykker 1998-2005

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

FADDD. Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008

FADDD. Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008 FADDD Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008 Baggrund Spirituskørsel er et kontinuerligt indsatsområde for Vejdirektoratet og dets regionale Vejcentre, herunder Østjyllands

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan Dagsorden Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015 Udvikling i uheld og personskader i perioden 2007-2014 Disponering af trafiksikkerhedsmidler i 2015 Rundkørslen

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere