nyhedsbrev om maj 2005 i dette nummer: Udvidelse af Ulykkesregisterets geografiske dækning siden 1. januar 2004 [ side 2-3] Safe Community

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nyhedsbrev om maj 2005 i dette nummer: Udvidelse af Ulykkesregisterets geografiske dækning siden 1. januar 2004 [ side 2-3] Safe Community"

Transkript

1 & nyhedsbrev om maj 2005 Ulykkesforskning nr. 17 maj årgang ISSN forebyggelse i dette nummer: [ side 2-3] Safe Community Status over Safe Community bevægelsens arbejde globalt set. [ side 4 ] Børnesikkerhed Sund By Netværket udgiver ny håndbog om børnesikkerhed for 0-15 årige. [ side 4 ] Registrering af færdselsuheld via skadestuen Pilotprojekt i Ribe Amt om registrering af trafikulykker viser en stor underrapportering i politiets data. Projektet fortsætter nu i 3 år mere. [ side 5 ] Svagt faldende ulykkesforekomst i 2004 Ulykkesregisterets data for 2004 viser, at antallet af skadestuehenvendelser pga. ulykkeshændelser er faldende ligesom sidste år. [ side 6 ] International forskning [ side 7 ] Hoftebeskyttere Pjece til beslutningstagere om erfaringer med brug af hoftebeskyttere i Københavns Kommune. [ side 8 ] Kalender Udvidelse af Ulykkesregisterets geografiske dækning siden 1. januar 2004 Data for 2004 for alle ulykkestyper er nu opsamlet i Ulykkesregisterets database, se nærmere beskrivelse af ulykkesforekomsten 2004 inde i bladet. Ulykkesregisterets optageområder er blevet væsentligt udvidede især i Jylland siden 1. januar I løbet af 2003 blev optageområdet for Esbjerg Centralsygehus udvidet til at dække hele Ribe Amt; for Randers Centralsygehus vedkommende blev optageområdet udvidet med fem kommuner på Djursland. Disse ændringer skyldes lukning af skadestuer på sygehusene i Grindsted og Grenå. Kortet ovenfor viser således Ulykkesregisterets nuværende optageområder for de fem sygehuse (Esbjerg, Randers, Frederikssund, Glostrup og Herlev), der fortsat indsamler data om skadestuekontakter som følge af ulykker (de nye optageområder er markeret med brun farve). Det samlede optageområde omfatter nu 50 kommuner med knap 17% af den danske befolkning. Dette befolkningsudsnit er repræsentativt for hele landet mht. køns- og aldersfordeling generelt samt arbejdsstyrkens størrelse og sammensætning i henseende til køn og alder. Derimod er arbejdsstyrken ikke repræsentativ mht. brancher/erhverv, bl.a. fordi visse brancher har en speciel geografisk tilknytning (f.eks. olie- og gasudvinding eller lufthavnsdrift). Resultatet af igangværende analyser af arbejdsstyrkens repræsentativitet vil blive omtalt i et senere nr. af Nyhedsbrevet. Ved analyser af udvikling over tid i forekomsten af skadestuekontakter til de nævnte sygehuse bør man være opmærksom på betydningen af de strukturelle ændringer gennem de seneste par år. Både skadestuefunktion, skadebehandling uden for sygehusregi mv. kan påvirke befolkningens adfærd i fb.m. søgning af skadestuebehandling. bfm og ham/sif

2 Artiklen er blevet oversat fra engelsk af redaktionen 2 Safe Community: Fælles visioner og strategier Yousi ousif Rahim, Chairman European Safe Community Network Baggrund Den første internationale konference om sundhedsfremme blev afholdt i1986 og resulterede i Ottawa deklarationen om sundhedsfremme med henblik på at opnå WHOs mål om Sundhed for alle i WHO støttede ideen om at skabe Safe Community netværk og adopterede Safe Community bevægelsen som koncept. Karolinska Instituttet blev udnævnt til Collaborating Centre for Community Safety Promotion i Safe Community modellen er siden da blevet adopteret med succes talrige steder i verden. Safe Community konceptet repræsenterer en ny vision for, hvordan man skal organisere og styre aktiviteter for fremme af sikkerhed og skadeforebyggelse lokalt. Hovedfokus er, at skadeforebyggelse skal ske gennem et tværfagligt, forpligtende og systematisk samarbejde mellem instanser i lokalsamfundet. Godkendelse som en Safe Community kræver opfyldelse af 6 indikatorer: 1. Et netværk som bygger på partnerskaber og samarbejde i en tværsektoriel gruppe med ansvar for fremme af sikkerhed i lokalsamfundet 2. Langsigtede, vedvarende programmer der omfatter køn, alder, miljø og alle skadehændelser 3. Programmer målrettet højrisikogrupper og -miljøer og programmer som fremmer sikkerhed for udsatte grupper 4. Programmer der dokumenterer hyppighed af ulykker og skader samt deres årsager 5. Evalueringsværktøj til at bedømme programmer, processer og effekter af indsatserne. 6. Fortløbende deltagelse i nationale og internationale Safe Community netværk Ansøgninger om at blive udnævnt til en Safe Community vurderes af WHOs Collaborating Centre i Sverige (WHO CC). Siden 1989 er 83 lokalsamfund formelt blevet udnævnt til Safe Communities i Australien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Holland, Hong Kong, New Zealand, Norge, Storbritannien, Sverige, Syd Afrika, Syd Korea, Tjekkiet, USA og Østrig. Safe Communities gør en forskel WHO CC har siden 1989 anerkendt arbejdet med fremme af sikkerhed, ved at anvende Safe Community modellen lokalt. Konceptet er nu anerkendt som en af de primære former for intervention på lokalsamfundsniveau. Hovedmålet med Safe Community konceptet er at skabe samfund, hvor beslutningstagerne er motiverede, vidende, erfarne og villige til at vælge de rette strategier for borgernes sikkerhed. For at kommunikationen skal være effektiv bør beslutningstagere og praktikere være e- nige om målene med indsatsen og have klare budskaber til de forskellige målgrupper. Safe Community i praksis 1. Deltagelse af sundhedssektoren Institutioner og personale inden for folkesundhedsområdet har meget at tilbyde Safe Communities, da sundhedssektoren har tradition for og ekspertise i at indsamle og bruge data til at identificere og forebygge skader. På lokalt plan har sundhedsvæsenet derfor en vægtig rolle i skadeforebyggelsen, og mange af disse forebyggelsesprogrammer har ansat sundhedspersonale som deres Safe Community koordinatorer. 2. Ledelse i Safe Communities Safe Community baserer sig på samarbejde mellem professionelle grupper fra forskellige sektorer og niveauer i den offentlige administration. Samarbejdet har som mål at reducere antallet af skader i det lokale område og at fremme sikkerheden for dets borgere. For det meste involverer et Safe Community program alle eksisterende forebyggelsesindsatser i lokalområdet. Programmerne ledes, i de fleste lande, af forskellige faggrupper så som kirurger, sygeplejersker, medarbejdere indenfor sundhedsfremme, sundhedsøkonomer, vejsikkerhedsfolk, skorstensfejere og forretningsmænd. 3. Dataindsamling og registrering af ulykker Ulykkesregistrering og indsamling af skadesdata fra forskellige kilder er en milepæl i Safe Community modellen. De indsamlede data skal bruges til at identificere og beskrive et områdes skadesprofil. Derved bliver det et værktøj for beslutningstagere til at udpege indsatsområder og udvikle strategier til at forebygge skader. Data er samtidig et middel til at måle effekten af indsatsen ifht. antallet af registrerede ulykker/skader. Hovedkilderne til at indsamle data er sundhedscentre, klinikker, hospitaler, dødsårsagsdata, centrale statistiske kontorer, politiet, vej og trafiksektoren, skoler, børnehaver, tandlæger, sportssurveys, telefonsurvey og arbejdstilsyn. 4. Aktiviteter for børnesikkerhed Børnesikkerhed er et prioriteret område i de fleste lokalsamfund. De fleste certificerede Safe Communities har da også fokus på aktiviteter for at fremme sikkerheden for børn. Blandt disse aktiviteter kan nævnes: Gruppemøder for vordende forældre, gruppemøder efter fødslen, udlån af sikkerhedsudstyr, checkliste for sikkerhed i hjemmet, information om trafiksikkerhed, rabat på cykelhjelme/gratis hjelme til børn, sikkerhedsinspektion af legepladser, færdselsundervisning i børnehaver og skoler, information til forældremøder på skolerne, udstillinger om sikre hjem, værn mod hundebid, undervisning i førstehjælp i skoler, fremme af sikre skoleveje, sikkerhedskontroller, udstillinger om børnesikkerhed, uddannelse af lærere, pædagoger og buschauffører i ulykkesforebyggelse, svømmeundervisning, antimobning på skoler, voldsforebyggelse og støtte til udsatte børn.

3 Foto: Yousif Rahim 5. Forebyggelsesarbejde i skolerne Skolebørn er en af de primære målgrupper for fremme af sikkerhed, og undervisningsforløb om sikkerhed i skolerne er længe blevet anset for at være en hjørnesten i dette arbejde. Safe Community strategier på skoler bygger primært på klassens pensum, instruktioner af klassen eller en kombination af begge tilgange. En sikring af legepladser i skolerne er et af de vigtigste indgreb i børns miljø til forebyggelse af alvorlige skader. Det er også vigtigt at involvere forældrene i skolens sikkerhedsarbejde. Børnene kan tage det de har lært i skolen med hjem og dele det med familien, men det er også vigtigt at engagere familiemedlemmerne så meget som muligt i læringen. Forældre kan naturligt involvere sig i sikkerhedsaspekter mht. skolegården og vejen/ruten til og fra skole. Mange Safe Communities har sammenkædet undervisningen i skolen med adfærden uden for skolen; fx brug af refleks, cykelhjelm og børnenes færden i trafikken. De involverer også hyppigt politiet, skolens administration, sundhedscentre mv. for at øge opmærksomheden om sikkerheden i skolerne og i skoledistriktet. 6. Ældre Ældre er en gruppe med høj risiko for ulykker/skader og har derfor været en væsentlig målgruppe for forebyggelsesarbejdet lokalt. Forebyggelsesinitiativerne kommer fra forskellige organisationer og dækker bl.a. fysisk træning og sociale aktiviteter arrangeret af ældreorganisationer, uddannelse og hjemmebesøg ved sundhedspersonale, faldforebyggelse, checklister om sikkerhed i hjemmet, personalarmer og udstillinger om sikkerhed for ældre. 7. Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed er et andet hovedområde for ulykkesforebyggelse i de certificerede Safe Communities. De fleste lokalsamfund har fokuseret på aktiviteter så som rapportering af trafikuheld, cykeltræning, undervisning i trafiksikkerhed i skoler og børnehaver, kør sikkert kampagner, undervisning af fodgængere, politik om Nulvisioner (Nul døde), kampagner for selebrug i biler, kampagner for brug af cykelhjelm, præsentation af statistikker og information til borgerne om trafikulykker. 8. Vold Forebyggelsesindsatsen mod voldshandlinger er ens i mange Safe Communities. Først og fremmest er forebyggelsen af vold organiseret af politiet, krisecentre, frivillige organisationer mv. Indsatserne omfatter psykisk og fysisk selvforsvar, lokale netværk mod hustruvold, at øge bevidstheden i lokalsamfundet om vold, forebyggelse af voldshændelser på barer og restauranter, forældrepatruljer på gaderne om natten og forebyggelse af seksuel vold og chikanerier. 9. Udbredelse af Safe Community programmet, videndeling og opbakning til Safe Community netværk Safe Communities benytter såvel massemedierne til at øge borgernes opmærksomhed som de mere traditionelle måder at kommunikere på, ved at videregive informationer baseret på ansigt til ansigt undervisning i klinikker og ved hjemmebesøg. Der er også gjort brug af materialer lokalt, nationalt og internationalt i form af årlige rapporter, motivering af medier til at engagere sig, lokale aviser, TV, radio-spot og dokumentarer, videoer og AV- materialer, rappor-ter, stickers, brochurer, pamfletter, plakater, pjecer og flyers. Forskellige metoder har været taget i brug til at dele information og erfaringer mellem communities, - bl.a. studiebesøg, seminarer, konferencer, hjemmesider og nyhedsbreve. 9.1 Konferencer Der er afholdt internationale konferencer om Safe Communities årligt siden 1989 og disse konferencer har spillet en væsentlig rolle for at skaffe nye Safe Communities og rekruttere studerende til at arbejde med områderne skadeforebyggelse og fremme af sikkerhed. Udover de internationale konferencer afholdes der hvert eller hvert andet år regionale konferencer. 9.2 Websites Internettet er et af de mest effektive instrumenter til at kommunikere og dele informationer. En række communities har effektivt formidlet deres arbejde og netværk på Internettet. Udover WHO CC hjemmesiden er der en række internationale og nationale hjemmesider af interesse: Safe Community netværket udgiver et ugentlig elektronisk nyhedsbrev (Safe Community Weekly News), med seneste nye aktiviteter, konferencer mv. Nyhedsbrevet oversættes og udgives på 13 forskellige sprog: Konklusion Safe Community er som koncept vokset med rivende fart i hele verden. Konceptet kan bruges som model for arbejdet med ulykkesforebyggelse i enhver lokalitet og i forskellig kontekst. Safe Community konceptet kan benyttes til forskellige typer af samfund uafhængigt af det økonomiske fundament. Erfaringerne indtil nu indikerer at Safe Community konceptet har en fortsat indflydelse på beslutningstagere og befolkningerne i de certificerede Safe Communites hvor målbevidste forandringer af omgivelserne har været essentielle for at reducere ulykkes- og skaderaten i disse samfund. Info: 3

4 Værd at vide om Børnesikkerhed 0-15 år Søren Kølster, formand for ulykkestemaet Sund By Netværket www. sund-by-net.dk Sund By Netværket og Komiteen for Sundhedsoplysning har sammen udarbejdet og i april 2005 udgivet håndbogen Værd at vide om Børnesikkerhed 0-15 år. Viden til fagpersoner og forældre Ulykker er et af de største sundhedsmæssige problemer blandt børn, og ulykker er den hyppigste dødsårsag blandt de årige. På trods af en intensiv forebyggende indsats har antallet af børneulykker været nogenlunde konstant de seneste år. Børnene er hyppige gæster på landets skadestuer, der hvert år besøges af ca børn i forbindelse med ulykker. Størstedelen af ulykkerne sker i hjemmet, i daginstitutionen og skolen eller i forbindelse med fritidsaktiviteter. Forebyggelse af børneulykker stiller både krav til de voksne om viden, interesse, handling og samarbejde, og krav til indretningen af børns fysiske miljø med bl.a. materialer og udstyr, der optimerer sikkerheden. Værd at vide om Børnesikkerhed 0-15 år hjælper med at bryde de ofte komplicerede mekanismer, der kan forårsage ulykker og skader. Håndbogen retter sig mod såvel fagpersoner som forældre. Tal og tjek og regler Med Værd at vide om Børnesikkerhed 0-15 år ønsker Sund By Netværket at bakke op om intentionerne i folkesundhedsprogrammet Sund hele livet. Håndbogen består af to dele: En beskrivende del, der indeholder talmateriale om børneulykker i relation til bl.a. alder, køn og ulykkessted. Afsnittet beskriver endvidere hvilke faktorer, der har særlig betydning for børns sikkerhed i forskellige aldre og hvordan ulykker bedst kan forebygges ved rettidig opmærksomhed og relevant børnesikring. En opslagsdel med sikkerhedsregler og tjeklister. Velegnet til opslag f.eks. i forbindelse med køb af børneudstyr eller legeredskaber. Værd at vide om Børnesikkerhed 0-15 år er en revision og opdatering af tidligere håndbøger i forebyggelse af ulykker Børneulykker 0-6 år og Ulykker i skolen og fritidsordninger 6-15 år udarbejdet af Sund By Netværket i november Håndbogen er udgivet med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og udsendes til samtlige kommuner. Info: Håndbogen findes i en elektronisk udgave på og kan i øvrigt købes for 10 kr. hos Komiteen for Sundhedsoplysning ( 4 Registrering af færdselsuheld via skadestuen - Erfaringer fra pilotprojekt i Ribe Amt Palle Jørgensen, Ribe Amt, Michael Aakjer Nielsen,, Carl Bro a/s Ribe Amt har gennemført et pilotprojekt på Sydvestjysk Sygehus vedrørende registrering af personskader i forbindelse med færdselsuheld i Esbjerg Kommune. Pilotprojektet viste, at der på vejnettet dukker en række nye sorte pletter op, som ingen tidligere havde kendskab til. Ligeledes viste analysen, at specielt unge trafikanter (særligt de 7-17-årige), cyklister og knallertkørere er hyppigere repræsenteret i trafikuheldene end hvad der fremgår af den officielle statistik, der er baseret på politiets registreringer. Underrapportering hos politiet Projektet, der blev igangsat i år 2000, udløb med udgangen af Det er resultater fra dette 3 årige projekt som ligger til grund for teksten her. Projektet er i 2004 videreført i endnu en 3 årigt pilotprojekt. Ribe Amt har nu evalueret pilotprojektet. Denne evaluering viste indledningsvis, at der på skadestuen i den tre-årige periode var registreret personskader som følge af trafikuheld. Politiet havde i samme periode og på samme vejnet kun 383 personskader. I den forbindelse viste det sig, at overraskende mange personskader, som defineres som alvorlige personskader, ikke indgik i den officielle statistik. Antallet af personskader i skadestuens registrering var højest blandt de 7-17 årige og deres andel af det samlede antal personskader var markant større i skadestueregistreringerne end i politiets registreringer. Det svarer til at politiet kun får kendskab til hver 10. personskade blandt børn og unge, mens politiet generelt får kendskab til hver 7. personskade i de ældre aldersgrupper. Cyklisterne i trafikuheldene Ses alene på cyklisterne kom i alt godt 1550 personer til skade i trafikken i den treårige periode, og det vil sige, at næsten halvdelen af samtlige personskader der blev registreret i pilotprojektet var cyklister. Hvis vi kun havde set på den officielle uheldsstatistik, havde vi kun fået kendskab til 5% af disse personskader! 2/3 dele af cyklisterne kom tilskade i eneuheld mens resten stort set kom til skade i enten uheld med personbiler eller uheld med andre cyklister. Info: Palle Jørgensen, Michael Aakjer Nieslen,

5 Bjarne Laursen, Seniorforsker Statens Institut for Folkesundhed www. si-folkesundhed.dk kilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed Svagt faldende ulykkesforekomst i 2004 Antallet af skadestuekontakter efter ulykker lå i 2004 lidt lavere end i 2003 (ca. 1%), viser de nyeste tal fra Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed. Herved fortsætter tendensen fra 2003, hvor der for første gang i mange år kunne konstateres et fald i henvendelser til skadestuerne efter ulykkeshændelser. En af årsagerne til det fortsatte fald er sandsynligvis ændringer i visitation på mange skadestuer, hvor der nu kræves henvisning fra en vagtlæge for at komme på skadestuen. Ulykkesregisterets data for 2004 For hver 100 danskere i Ulykkesregisterets optageområde var der i 2004 i gennemsnit ca. 11 skadestuebesøg, heraf 8 hjemme/fritidsulykker, 1-2 arbejdsulykker og 1 trafikulykke. Faldet ligger primært på hjemme-fritidsulykkerne mens antallet af såvel trafikulykker som arbejdsulykker ligger stort set konstant. Ulykkesregisterets optageområde omfatter fem skadestuer i Danmark, nemlig skadestuerne på Glostrup, Herlev, Frederikssund, Esbjerg og Randers sygehuse og dækker herved knap 17% af Danmarks befolkning. Ved at sammenligne registreringer fra de fem sygehuse kan man få et indtryk af eventuelle regionale forskelle i ulykkesmønsteret. Især for trafikulykker ses forskelle, der afspejler forskelle i trafikmønsteret regionalt. For eksempel udgjorde knallertulykker i 2004 omkring 17% af alle trafikulykker i Esbjerg, Frederiksværk samt flere landkommuner, mod kun 5% i Albertslund og Værløse kommuner. Arbejdsulykker Efter et betydeligt fald i de senere år var antallet af skadestuekontakter efter arbejdsulykker som helhed konstant i forhold til Antallet af skader inden for industrien var dog faldende, bl.a. var der et faldende antal svejserøjne, næsten en halvering siden Også i bygge/anlægssektoren, hvor antallet af ulykker ellers har været stigende de senere år, var der lidt færre ulykker i 2004 i forhold til Til gengæld var der et stigende antal skader indenfor social- og sundhedssektoren. En stor del af stigningen her skyldtes skadestuekontakter efter stik af kanyler. Idrætsskader samt hjemme/fritidsulykker Selvom også det totale antal idrætsskader var konstant, var der en stigning i antallet af skader inden for visse idrætsgrene, bl.a. motocross, hvor der i Ulykkesregisteret var registreret 198 ulykker i Motocross er i øvrigt blandt de farligste idrætsgrene, og mere end hver 10. skadestuekontakt førte til indlæggelse, hvilket giver en 5. plads i indlæggelser efter fodbold, ridning, badminton og håndbold. De tilskadekomne var typisk drenge i alderen år. Blandt de modeprægede aktiviteter var der et faldende antal ulykker med rulleskøjter, skateboards og løbehjul (skatescooter). I alt var der i Ulykkesregisteret registreret 840 sådanne ulykker i 2004, et fald på mere end 20% siden Til gengæld var der et stigende antal skader i forbindelse med brug af trampoliner, især havetrampoliner som nu er involveret i næsten 40% af alle trampolinskader. Der var dog for trampolinskaderne store regionale forskelle, og Esbjerg-området lå særlig højt. I det hele taget lå Jylland højt hvad angår hoppeskader: Også for hoppepuderne var der i Jylland betydelig flere skader end i Københavnsområdet og Nordsjælland. Blandt haveredskaberne nåede motorplæneklipperen en trist førsteplads i 2004, ikke mindst de alvorlige skader. Antallet af amputerede fingre eller dele af fingre i motorplæneklippere i 2004 var 8, svarende til 50 på landsplan, det højeste antal hidtil. Motorplæneklippere var hermed årsag til lige så mange mistede dele af fingre som klemning i døre, og halvt så mange som rundsave var skyld i. Note : Der er i denne artikel set bort fra skadestuekontakter fra beboere i de nytilkomne kommuner i registerets optageområde ( ). Dette skyldes, at det tager noget tid før befolkningen i disse kommuner vænner sig til at skulle henvende sig på et nyt sygehus og skaderegistreringen på sygehuset giver herved ikke et reelt billede af ulykkesforekomsten i de nye områder. Info: På hjemmesiden er de nyeste tal for 2004 nu lagt ud (se under punktet statistik). I disse tal indgår de nye optageområder for 2004, hvorfor de faktiske antal registrerede ulykker viser en stigning. 5

6 Artiklerne er udvalgt af redaktionen International forskning Et vindue til verden 6 Pransky GS et al. Outcomes in work ork-r -rela elated injuries: ies: a compar ompariison of older and younger wor- kers. AM J Ind Med;47: Liberty Mutual Research Institute for Safety and Health, Center for Disability Research, Hopkinton, Massachusetts, USA. Studiet undersøger hvorvidt der er hold i forestillingen om, at den ældre del af arbejdsstyrken har sværere ved at holde sig sunde og produktive specielt efter en ulykke. Der er i forvejen ikke megen forskning om aldersrelaterede forskelle i arbejdspræstationer efter en arbejdsulykke. Data blev indsamlet ved hjælp af selvrapporterede spørgeskemaer til medarbejdere over og under 55 år, 2-8 uger efter en arbejdsulykke. På trods af flere alvorlige ulykker blandt de ældre medarbejdere var arbejdspræstationerne de samme i begge aldersgrupper. Ja, faktisk ser de ældre medarbejder ud til at klare sig bedre arbejdsmæssigt og sundhedsmæssigt end deres yngre kollegaer efter en ulykke. Flanagan RJ, Rooney C, Griffiths C. Fatal poisoning in childhood, England & Wales Forensic Sci Int.;10:121-9 Medical Toxicology Unit, Guy s & St Thomas Hospital Trust, London, UK. Engelske dødsattester på børn under 10 år, som døde på grund af forgiftning, blev analyseret mht. til alder, køn, dødsårsag, og involverede produkter. Antallet af døde pga. forgiftning faldt fra 165 (20.6 pr million børn) i 1968 til 30 (4.6 pr. million) i 2000 et fald på ca. 80%. De aldersspecifikke rater for drenge og piger var de samme. Det største fald er sket for aldersgruppen 0-4 årige. De fleste døde i forbindelse med ildebrand pga. inhalering af forbrændings gasser, et mindre antal døde efter brand i motorkøretøjer og andre transportulykker. Fra 1979 (brug af ICD9) blev kodningen af disse dødsfald ændret fra forgiftning med kulilte til dødsfald med andre gasser, røg og dampe. Dødsfald pga. ild fremkommer ikke som forgiftning i dødsårsagsstatistikker baseret på én underliggende dødsårsag og kan derfor ikke tabuleres som forgiftning i mange lande. Eisenberg D, Warner KE. Effec ects ts of snowfall on motor vehicle colli- sions, injuries and fatalities. Am J Publich Health;95:120-4 Department of Health Management and Policy, School of Public Health, University of Michigan, USA. Undersøgelsen estimerer effekten af snefald på forekomsten af trafikuheld i hele USA i perioden Alle registrerede ulykkesdødsfald efter trafikuheld (1. 4 millioner) blev samkørt med vejrdata fra de pågældende dage for uheldene. Derudover blev en delmængde fra 17 stater samkørt med alle registrerede uheld, hvor der kun skete materiel skade og med ikke-dødelige trafikuheld. Resultatet: På dage med sne er der færre ulykkedødsfald efter trafikulykker end på tørre dage, men til gengæld er der flere ikke fatale uheld og uheld med materielskade. Den første dag med snefald var væsentlig mere farlig end andre dage med sne mht. til dødsfald, specielt for ældre førere. Jensen OC et al. Non-fatal occupa- tional injuries related to slips, trips and falls in seafaring. AM J Ind Med;47: Research Unit of Maritime Medicine, University of Southern Denmark. Sejlads på handelsskibe involverer ofte risikable arbejdsfunktioner for de ansatte og flere studier har vist en stigning i antallet af dødsulykker til søs. Dette studie beskriver risici involveret i skader pga. gliden, snublen og falden (GSF) på handelsskibe med henblik på at udpege indsatsområder for forebyggelse. Et spørgeskemastudie blev udført i 11 lande med 6461 medarbejdere, med bl.a. oplysninger om hvorvidt de havde pådraget sig en skade på deres sidste tur, om det var sket som følge af gliden, snublen og falden. Af alle rapporterede ulykker var 43% GSF relaterede. Frakturer og forstuvninger/forstrækninger udgjorte 42% - sammenlignet med kun 17% for ikke GSF relaterede ulykker. Studiet viste at skader relateret til GFS på handelsskibe forekommer hyppigere end tidligere antaget. Polkington P, Kinra S. Effec ectiv tiveness of speed camera in preventing road traffic collisions and related casualties: systema stematic tic revie view. BMJ;12: University of the West of England, Faculty of Health and Social Care, Bristol, UK. Formålet var at undersøge hvorvidt indførelse af automatisk hastighedskontrol medvirker til at reducere antallet af kollisioner og andre uheld. Designet af undersøgelsen var et systematisk review af de væsentligste litteraturkilder, men også hjemmesider fra trafiksikkerheds- og motor organisationer blev gennemgået samt kontakt med nøglepersoner og organisationer i England. 14 undersøgelser, baseret på observationer, der svarede til inklusions kriterierne blev fundet. Der blev ikke fundet nogen randomiserede kontrol studier, de fleste studier var før- og efter studier uden kontroller. Alle undersøgelser på nær én viste, at kameraerne havde effekt op til tre år eller mindre efter deres introduktion. Konklusion: Eksisterende forskning viser gennemgående at hastighedskontrol er en effektiv metode til forebyggelse af kollisioner og andre trafikuheld.

7 Kort nyt Af Hanne Backe, Leder af Folkesundhed København, ældreprogrammet Hoftebeskyttere skal ikke trækkes ned over hovedet på folk! - Men det er et godt bud, hvis man er bange for at brække sin lårbenshals I de rigtige faglige hænder, og kombineret med let adgang til vejledning, ikke bare om lårbenshalsbrud, men især også om faldrisiko, er tilbud om hoftebekyttere et effektivt forebyggende bidrag til både at hæve livskvaliteten hos målgruppen og sænke omkostningerne i primær og sekundært sundhedsvæsen. Det er således helt afgørende for effekten af hoftebeskyttere, at tilbudet varetages af en sundhedsuddannet person, og at der gennemføres en prøveperiode, så det sikres at borgeren reelt vil og kan bruge bukserne. Kun hoftebeskyttere, der er på, virker! Der findes en del myter om hoftebeskyttere, såvel hos borgere som hos professionelle. Samtidig er der stadig ikke mange administrative erfaringer at hente fra kommuner og amter, der har hoftebeskyttere på dagsordenen. Det har derfor været vigtigt for Sund By Netværket at formidle de erfaringer, Københavns Kommune har indhøstet i processen med implementering af tilbudet i den kommunale drift. Det er håbet, at brochuren kan give institutioner, kommuner og amter konkret og anvendelig introduktion og inspiration til at gennemføre lignende initiativer. Brochuren er således fortrinsvis rettet mod beslutningstagere, administratorer, ledere og konsulenter på ældreområdet. Men også praktikere kan hente information i forbindelse med planlægning af tilbud om hoftebekyttere. Europæisk netværk for ældres sikkerhed Under EU s folkesundhedsprogram er projektet EUNESE (European Network for Safety Among Elderly) blevet igangsat i Formålet med projektet er at etablere et europæisk netværk blandt EU-lande der kan medvirke til at harmonisere og forbedre indsatsen inden for ulykkesforebyggelse og fremme af sikkerheden for EU s ældre-befolkning. Netværkets medlemmer søges sammensat fra forskellige områder, bl.a. repræsentanter inden for forskning i ulykker og forebyggelse, geriatrisk sundhed, forbrugersikkerhed, offentlig omsorg for ældre borgere samt fortalere for ældres rettigheder. Projektet koordineres af Center for Research and Prevention of Injuries i Grækenland og har deltagelse af 24 partnerlande i EU, fordelt på flere arbejdsgrupper. Projektet løber til Juni Info: Johan Lund (arb.grp. koordinator), Historisk møde i WHO om forebyggelse af børneulykker I foråret var WHO vært for et historisk to-dages konsultationsmøde om forebyggelse af børneulykker. Mødet havde bl.a. deltagelse fra fire WHO hovedkvarterer, rådgivere fra fire WHO regioner (Afrika, Amerika, Østlige Middelhavsområde og Europa), UNICEF, og 28 delegater fra internationale og regionale organisationer, myndigheder og NGOer, institutioner og donorer med interesse i og ansvar for forebyggelse af børns ulykker. Formålet med mødet var at producere et udkast til en WHO strategi om forebyggelse af børneulykker og påbegynde planlægningen af en World Report on Child Injury Prevention. Et vigtigt omdrejningspunkt på mødet var den skæve fordeling af ulykkesbyrden globalt. Der er planlagt et nyt møde i slutningen af Info: childhood/childinjury_meeting/en/ Kirsten Lee ny formand for Sund By Netværket På Sund By Netværkets årsmøde i marts i år blev Folkesundhedschef i København Kirsten Lee valgt som ny formand for Netværket. Hun afløser sundhedschef Gregor Gurevitsch fra Norborg Kommune som har siddet på formandsposten siden Kirsten Lee mener, at behovet for et fagligt netværk som Sund By Netværket vil blive endnu større efter kommunalreformen, hvor kommunerne skal løfte flere opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme end tidligere. I forbindelse med kommunalreformen vil Sund by Netværket følgeligt invitere de nye kommuner til at blive medlem af netværket. Info: ForældreNetværk for unges trafiksikkerhed Ideen med forældrenetværk er at give forældre mulighed for at gå sammen om at hjælpe og påvirke unge trafikanter. Unge er ofte lydhøre over for forældres holdning og handlinger men effekten er endnu større når påvirkningen kommer fra et lokalt netværk af forældre. Forældre i et organiseret netværk kan også nemmere få indflydelse på lokale myndigheder og foreningers engagement. Forældrenetværkene kan bl.a. involvere sig i: Samkørsels ordninger, Informationer på offentlige steder (sportsarrangementer, fester/festivaler oa.), alternative taxaordninger, tilbud om foredrag og debatoplæg til kørelærere, skoler og uddannelsesinstitutioner. Amtslige og kommunale trafiksikkerhedsudvalg samarbejder med Rådet for Større Færdselssikkerhed om at etablere forældrenetværk over hele landet. Pilotprojekter med forældrenetværk er p.t. i gang i Sønderjylland og på Fyn. Info: 7

8 Kalenderen Konferencer 16. NoFS - Nordisk forskningskonference om sikkerhed Gilleleje juni Safe First international conference on Safety and Security Engineering Rom, Italien juni /safe05/ 14 th International Conference on Safe Communities Bergen, Norge juni st World Congress on Sports Injury Prevention Oslo, Norge juni Trafikdage på Aalborg Universitet Aalborg august st International Safe Communities Conference on Injury Surveillance Trondheim, Norge september K olofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade København K Tlf.: Telefax: Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i papirversion og på internettet: Ønsker du at modtage en elektronisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjemmesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til: Cykelkonference - Dansk Cyklist Forbunds 100 års jubilæum Se mere information på Cyklistforbundets hjemmeside 6 th Nordic Safe Community Conference Karlstad, Sverige November 2005 og 8 th World Conference on Injury Prevention and Safety Promotion Durban, Syd Afrika april info K urser Master Course in Safety Promotion Stockholm, Sverige 5. sept juli Delvist internetbaseret. who_education_en.htm Redaktion: Informationsmedarbejder Hanne Møller Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Fotograf: Mogens Ulderup Trykke ykkeri ri: Kailow Tryk 6. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline næste nummer: 12. august 2005 Næste nr. sept Oplag: 800 ex. 4 nye kurser i Safety Promotion Stockholm - internet Injury Epidemiology and Surveillance 10. okt nov Injury Intervention Strategies 14. nov dec Evidence-Based Safety Promotion 19. dec jan Evaluation of Safety Promotion 23. jan feb For kursusinformation se: who_education_en.htm Ph.D Course: Research in Injury Prevention and Safety Promotion Stockholm, Sverige 23. jan feb info Netsteder Ny hjemmeside om amternes trafiksikkerhedsarbejde WHO - Europaregionens hjemmeside om vold og ulykker screen1024.htm Vejsektorens kommuneatlas med kort over veje og trafik (bla. dræbte og tilskadekomne inkl. cyklister) Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med afsendernavn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

nyhedsbrev om december 2003 i dette nummer:

nyhedsbrev om december 2003 i dette nummer: & nyhedsbrev om december 2003 Ulykkesforskning nr. 13 dec. 2003 4. årgang ISSN 1600-3373 forebyggelse i dette nummer: [ side 2 ] 5. nordiske Safe Community konference, Helsinki Indtryk fra konferencen

Læs mere

FADDD. Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008

FADDD. Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008 FADDD Kampagne for Vejdirektoratet/ Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Forår 2008 Baggrund Spirituskørsel er et kontinuerligt indsatsområde for Vejdirektoratet og dets regionale Vejcentre, herunder Østjyllands

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015 RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts Torsdag d. 26 februar 2015 1. Præsentationsrunde. 2. Dagsorden (godkendt) 3. Koncepterne 4. Bare for i dag 5. To medlemmer deler 6. Kassere

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 2012. Ulykker i Danmark 1990-2009

Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 2012. Ulykker i Danmark 1990-2009 Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 212 Ulykker i Danmark 199-29 ULYKKER I DANMARK 199-29 Hanne Møller Mathilde Damm Bjarne Laursen Marts 212 Ulykker i Danmark 199-29 Hanne Møller, Mathilde

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke!

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke! SIKKER SKOLETRAFIK Netværksmøde i Tønder 31. oktober For mange børn og unge kommer til skade i trafikken DERFOR! Børnene er fremtidens trafikanter og fremtidens borgere De hårde fakta Der er en ung involveret

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Skal du i gang med forebyggelse af børneulykker?

Skal du i gang med forebyggelse af børneulykker? Skal du i gang med forebyggelse af børneulykker? Et inspirations- og opslagsværk Malene Korsholm og Jens Lauritsen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse Indledning...4 Brochuren præsenterer...4

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Ulykkesforskning forebyggelse

Ulykkesforskning forebyggelse nyhedsbrev om maj 2000 Ulykkesforskning forebyggelse [ nr. 1 maj 2000 1. årgang ] ISSN 1600-3373 i dette nummer: [ side 2 ] New Delhi reportage fra 5. Verdenskonference om skadeforebyggelse i New Delhi.

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Børneulykker i Danmark

Børneulykker i Danmark Børneulykker i Danmark En registerbaseret analyse Ulykker er et af de alvorligste folkesundhedsproblemer hos børn. Hvert år kommer 17. børn i alderen -14 år på skadestuen og 5 børn i samme alder mister

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Udvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology

Udvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology Udvikling på det internationale træpillemarked Jonas Dahl FORCE Technology Internationale træpillemarked 1 Indhold European Pellet Centre Træpilleforbrug i europæiske lande Træpilleproduktion i europæiske

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Statens Institut for Folkesundhed flytter!

Statens Institut for Folkesundhed flytter! & nyhedsbrev om december 2004 Ulykkesforskning nr. 16 dec. 2004 5. årgang ISSN 1600-3373 forebyggelse i dette nummer: [ side 2] NoFS 2005 Nordisk konference om sikkerhed afholdes i Gilleleje i juni 2005.

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Nye tider. nyhedsbrev om. i dette nummer: Amtsrådsforeningens arbejdsgruppe om registrering af skadestuedata. marts 200.

Nye tider. nyhedsbrev om. i dette nummer: Amtsrådsforeningens arbejdsgruppe om registrering af skadestuedata. marts 200. & nyhedsbrev om marts 200 Ulykkesforskning 2 forebyggelse nr. 7 marts 2002 3. årgang ISSN 1600-3373 i dette nummer: [ side 2 ] Udviklingen i arbejdsulykker Ny publikation fra AMI, der beskriver udviklingen

Læs mere

Exnersgade 18 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 08 36

Exnersgade 18 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 08 36 Exnersgade 18 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 08 36 APRIL 2002 ÅRGANG 2 NUMMER 6 Formanden har ordet: Kommentar fra generalforsamlingen Det var med en vis spænding, vi i bestyrelsen, så frem til generalforsamlingen.

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008 Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008 (opgjort 5. marts 2008) Data er for ulykkestidspunkt i perioden 1.feb 2007 2. januar 2008 inkl., og omfatter skadestuerne i Glostrup, Frederikssund,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere