1. milepælsplan for skolereformarbejdsgruppe 12/Åben skole

Transkript

1 1. milepælsplan for skolereformarbejdsgruppe 12/Åben skole Åben skole Kulturen folkeskolen v. Viborg Kulturskole, Viborg Bibliotekerne og Kulturprinsen Gruppens arbejde tager udgangspunkt i Viborg Kommunes Børnekulturstrategi, der arbejder med at organisere arbejdet indenfor børn, unge og kultur i diverse både eksisterende og nye fora for tværgående og tværæstetiske samarbejder. Jo bedre platformene for samarbejde er organiserede og strukturerede, jo mere ejerskab kan alle parter tage for deres del, og jo bedre kan skolerne udnytte alle de ressourcer, der er til stede i kommunens uddannelses-, kultur- og fritidsliv. En samlet kulturtjeneste for alle 0-18 årige i Viborg Kommune vil sikre den højest mulige kvalitet med den bedst mulige udnyttelse af både de eksisterende og nytilkomne ressourcer. Et essentielt spørgsmål, som gruppen gerne vil have taget op på højeste plan, er et ønske om, at Viborg Kommune går forrest med en fortolkning af reformens punkt 2.5. i aftaleteksten: "Skolelederen kan give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole". Gruppen ønsker følgende fortolkning: I Viborg Kommune gøres denne passus gældende for undervisning i alle fag under Viborg Kommunale Kulturskole (ikke blot musik). Det bør ikke være op til den enkelte skoleleder, men det er kommunen som helhed, som tiltræder både denne formulerede fortolkning, samt at det sker på vegne af alle kommunens skoleledere. Udover beskrivelsen i Børnekulturstrategien af hvordan en samlet kulturtjeneste kan opbygges, organiseres og drives, har gruppen arbejdet med en række modeller for konkrete samarbejder, som kan formidles gennem kulturtjenesten: Kompagnonundervisning: En lærer med sin klasse/pædagog med sin gruppe tilknyttes en kunstfaglig person. Disse to bliver hinandens kompagnoner og planlægger i fællesskab et forløb af en vis varighed, hvor de to i fællesskab varetager undervisning af eleverne indenfor et givet emne med fokus på opfyldelse af konkrete læreplans mål, det kunne f.eks. være at beskæftige sig med geometri og mængdelære med udgangspunkt i billedkunstens udtryk i former og farver, hvor eleverne hands on oplever og former mængder og figurer i den visuelle verdens udtryk. Kunstfaglige valgfag: Gennem kulturtjenesten kan udgives et årligt valgfagskatalog, hvor en arbejdsgruppe bestående af både skole-, idræts- og kulturfolk har sammensat en række kunst-, kultur- og idrætsfaglige tilbud, som hver enkel skole gennem passende frister kan benytte sig af som

2 skolens tilbud om valgfag. Disse tilbud vil evt. kunne etableres på tværs af de enkelte skoler. Faglig sparring og assistance: Kulturtjenesten kan formidle faglig sparring og assistance fra alle dele af skolernes omgivende samfund: fra det lokale erhvervsliv, foreningsliv og sportsliv gennem Kulturinstitutionernes Netværk, og gennem kontakt til byens uddannelsesinstitutioner kan der skabes nye former for praktikordninger, mentorordninger og kompetenceudvikling. Skolerne får mulighed for at inddrage eleverne gennem nyoprettede elevbaserede KulturCrews, adgang til de unges Kulturjæger Netværk m.m. Kompetenceudvikling i praksis: I dag findes den største kunst- og kulturfaglige ekspertise ude på kulturinstitutionerne, i kunstnermiljøerne og på uddannelsesstederne. Gennem et stærkt netværkssamarbejde kan der skabes vægtig kompetenceudvikling af både lærere, pædagoger og kunstnere/ kulturformidlere i en vekselvirkning mellem praksis sammen med eleverne og teoretiske og praktiske musiske overbygningsmoduler. Skolernes undervisning kan i aftalte perioder omlægges, faglige timer kan samles i blokke med henblik på optimal kompetenceudvikling i praksis. Et miks mellem lærere - som er gode undervisere, men som måske har faglige huller - sammen med pædagoger, som er gode til at skabe motiverende sociale tilgange, men som måske har faglige og didaktiske huller - sammen med kunstnere/kulturformidlere, som har den høje, specialiserede faglighed, men måske har både pædagogiske og didaktiske huller - kan give en ny og inspirerende tværfaglig og tværæstetisk kompetenceudvikling i dagligdagen. Musik, kunst og kulturskole undervisning som en del af dagligdagen i skoletiden: Kulturen vil for alvor få sin velfortjente plads i skoleelevernes mindset, når en elev kan opfylde sin undervisningspligt ved at deltage på et danse- eller billedhold eller ved at gå til cello undervisning indenfor den undervisningspligtige del af tiden i deres dagligdag. Viborg Kulturskole er klar til at påtage sig deres del af arbejdet med både at få undervisningen ud på den enkelte skole samt at få den centralt placerede undervisning tilrettelagt, så den så vidt muligt kan indpasses elevernes og de lokale skolers behov. På gruppens vegne, Ulla Gjesing, Kulturprinsen

3 Åben skole Frivillige Majbritt Pedersen, frivilligkoordinator B&U Susanne Bendtsen, borgerguide. KSE 20/ Samarbejde med og inddragelse af frivillige på skolen Frivillige - som ekstra hænder til støtte til både elever og lærer i undervisningen skal støtte læreren, ikke overtage opgaver. Frivillige som hjælp på skolens kontorer til administrative/praktiske opgaver, som bliver nedprioriteret (piccoline-opgaver). Forældre inddrages som frivillige hjælpelærere eller andet, fx lektiecafé. Forslag til proces: Der skal være en lettere adgang til kommunikation med frivillige kræfter: Oprettelse af frivilligportal Der skal skabes nogle rammer, der gør kommunikationen mere naturlig, et forslag kunne være en frivilligportal. Denne portal kunne være tilknyttet de enkelte skolers hjemmesider eller være samlet under én side. Ideen skulle være, at både skolen og frivillige enkeltpersoner kunne bruge portalen til henholdsvis at tilbyde/efterspørge frivillige kræfter. Portalen kunne inddeles i fagområder/interesseområder. På denne måde skabes der nogle rammer, der muliggør mødet mellem skoler og frivillige enkeltpersoner/foreninger. Frivilligkoordinator på skolerne Medarbejder på skolen eller frivillig på skolen, der fungerer som mellemand/ambassadør/ kultur/forenings-pilot, der arbejder med at lokalisere ressourcer i lokalområdet og skabe kontakt. Eksempelvis borgerforeninger, som inddrager skoleelever i lokale projekter og aktiviteter/arrangementer, og som vil give eleverne viden om lokaldemokrati. For at synliggøre/anerkende frivillige/foreninger på skolerne, kunne der ligeledes indrettes et rum, hvor disse kunne holde til. Evt. kan elever på skolen også inddrages i og arbejde med kontorets opgaver i relevante fag.

4 2. Frivillige som mentor/voksenven/støtte (primært uden for skoletid) Benytte Erhvervsguider for skoletrætte unge eller voksenvenner/mentorer for børn der har det svært fagligt eller socialt. 'Erhvervsguiderne' tilbyder mentorforløb til unge fra klasse. Målgruppen er unge, som gerne vil have en hjælpende hånd fra en lokal erhvervsguide til at klare skolen bedre og få mere struktur i tilværelsen og fokus på fremtiden. Erhvervsguiderne er frivillige voksne, der arbejder i lokalområdet, og som ønsker at støtte op om og gøre en positiv forskel for en skoleelev. Formålet med mentorforløbet er at sikre, at de unge får den støtte, der skal til, for at de gennemfører folkeskolen og kommer videre i en ungdomsuddannelse. Erhvervsguide konceptet er blevet til i samarbejde med Center for Socialt Ansvar, High Five, Foreningen Nydanskere og er finansieret af Det Obelske Familiefond. Voksenvennen skal være en stabil kontakt og vil også kunne bruges som mentor eller rollemodel. Det vigtigste er, at voksenvennen er der for barnet og er medvirkende til at give selvtillid og mod på hverdagen. Vedr. proces: Den ansatte eller frivillige frivillighedskoordinator på den enkelte skole skaber kontakt til Erhvervsguiderne og elever i målgruppen. Idræt og bevægelse Henvises til arbejdsgruppen om foreninger Idrætsforeninger sammen med SFO om bevægelsesaktiviteter SFO - 1. idrætsforening, 2. spejder, 3. mv. Der kan skabes mulighed for de unge for at tage et trænercertificat kan skabe frivillige fremadrettet (idrætsforeninger) OBS! Succesfuld inddragelse af frivillige kræver en positiv indstilling fra lærerne overfor nye muligheder. Derfor relevant også at se på lærernes egne ideer/ønsker i fht. inddragelse af frivillige.

5 Åben skole - Driftsgruppe: Naturskole Driftsgruppen ser naturskolens aktiviteter i forhold til skoleren som faldende i 3 grupper: Skoleklassernes besøg på naturskolen Konsulentvirksomhed overfor skolerne Udvikling af længere undervisningsforløb Problemformuleringer: Skoleklassernes besøg på naturskolen: Naturskolen har udviklet en lang række tilbud, som bliver udnyttet af skolerne i meget varierende grad. Det bør undersøges, hvordan naturskolen kan blive en integreret del af alle skolers dagligdag. Forslag: Udviklingen med at naturskolen i stadig højere grad tilbyder aktiviteter i skolernes nærområde som supplement til de aktiviteter, der foregår på naturskolens faste lokaliteter, forstærkes. For at sikre en målrettet udvikling af naturskolens tilbud, så de modsvarer skolernes behov, bør der etableres en tænketank med lærere og andre ressourcepersoner, der kan rådgive naturskolen. Tænketankens medlemmer kan samtidig fungere som naturskolens kontaktpersoner til skolerne. Konsulentvirksomhed overfor skolerne: Naturskolens inspirationskurser, der typisk ligger om eftermiddagen, har et begrænset deltagerantal. Det bør undersøges, hvordan naturskolens ressourcer i højere grad kan bruges som inspirationskilde for lærere og pædagoger.

6 Forslag: Naturskolen tilbyder kurser direkte til den enkelte skole, f.eks. til enkelte teams eller grupper af faglærere. Naturskolen inddrages i aktionslæringsforløb på skolerne. Tænketanken inddrages i definition af emner for inspirationskurser. Naturskolen inddrages i planlægning og afvikling af temadage og andre forløb, hvor naturskolens tilbud er relevante. Det er vigtigt, at naturskolens tilbud understøtter skolernes undervisning ved bl.a. at sætte krop på teorien. Naturskolens tilbud skal i vides mulig udstrækning lette lærernes forberedelse og lægge op til faglig fordybelse. Naturskolelederen varetager nu funktionen som naturfagskoordinator, hvilket af flere grunde ikke har vist sig funktionsdygtigt. Naturfagskoordinatorrollen bør overdrages til en faglærer, som kan indgå i et aktivt medspil med naturskolen, gerne som en del af tænketanken. Udeskoletankegangen passer godt i skolereformens idé om en mere praktisk tilgang til undervisningen. En lærer med erfaring og interesse for udeskoleaktivitet bør udnævnes til udeskolekoordinator i Viborg Kommune. Udvikling af længere undervisningsforløb: Naturskolen bruges oftest til en-dags besøg, hvilket udbuddet af aktiviteter derfor også er indrettet efter. Det bør undersøges, hvordan naturskolens ressourcer kan udnyttes til at udvikle længere forløb dækkende et helt skoleforløb fra kl. Forslag: For at sikre aktivitetstilbud til alle børn fra 0-16 år, bør der til naturskolen knyttes en naturvejleder med fokus på 0-6 årige. Naturskolen har i Tusindbenets regi en række tilbud til denne aldersgruppe, men dels har naturskolen begrænset kapacitet i forhold til efterspørgslen, og dels er der behov for at målrette indsatsen på netop den aldersgruppe.

7 Der eksisterer et uformelt netværk bestående af institutioner m.m. som tilbyder aktiviteter i en eller anden form inden for det kulturhistoriske område. Dette netværk bør udvikles til en formel skoletjeneste med en koordinator, der sikrer en målrettet udvikling af de ofte meget forskelligartede tilbud. Tilbuddene fra et sådant skoletjenestenetværk kan både komme skolerne og f.eks. turisterhvervet til gode.

8 Ang PLC og bibliotekerne i den nye skolereform set i relation til temaet Åben skole Undertegnede har holdt møde med Lene Bovbjerg (skolebibliotekskonsulent) og efterfølgende sammen med hende holdt møde med repræsentanter fra skolernes PLC teams. Bibliotekerne og PLC bakker op omkring tankerne om en fælles læringstjeneste og har da også været med til at lave oplægget til en sådan. På baggrund af indlæggene på mødet mandag d. 16. sept. støtter vi Ullas forslag om nedsættelse en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe. Den skal prøve, om der kan laves et samlet udspil om en læringstjeneste, der kan rumme de mange ønsker om konsulenter og kontaktpersoner, der fremkom fra de enkelte undergrupper. PLC erne ønsker, at deres funktion skal fremgå som en vigtig del det samlende centrum i skolen på tværs af fag og årgange - internt på den enkelte skole, i og med man i PLC teamet har kontakt til og overblik over hele skolen, når der skal formidles informationer og kontakter udefra og opsamler erfaringer og ønsker fra skolen den modsatte vej. - eksternt ser vi PLC som et oplagt kontaktled/bindeled til institutioner, foreninger og kontaktpersoner udenfor skolen PLC vil i den nye skole være læringstjenestens naturlige samarbejdspartner både gennem netværket med skolebibliotekskonsulenten og gennem netværket med kulturpiloterne. Mht: bibliotekerne så har det tidligere nævnte oplæg peget på biblioteket m. tilhørende børnekulturkonsulent som base for en læringstjeneste, som kan være med til at danne bro mellem skoleverdenen og institutioner m.fl. udenfor. Endvidere regner biblioteksvæsenet sig som en naturlig samarbejdspartner med skolevæsnet i vid udstrækning gennem samarbejde med PLC erne et samarbejde, der allerede fungerer nu. Det sker fx gennem projekter på tværs af skoler som - Godkendt af børn hvor børn udpeger deres bedste oplæsningsbog - Klog på den fede måde om udnyttelse af kompetencer - Seje drengebøger igangværende projekt - Forfatterskole - Historier i spil, det regionale projekt til fremme af skrivelyst mm. - årlig 4. klasses quiz med deltagelse fra næsten alle skoler årlig 5. klasses og 8. klasses bibliotekspræsentationer

9 I og med eleverne, specielt de største, er længere tid på skolen, er biblioteket åbent overfor at lave forsøg med aktiviteter af kortere eller længere varighed. Aktiviteter som kan indgå i skoledagen. Erik Kierkegaard Viborg Bibliotekerne

10 Erhverv Skolereform: Skolen på job beskriver udmærket, hvordan skolen kan tænkes ind. Skolen på job evalueres og bruges som afsæt for formuleringen af fremtidens samarbejdsrelationer mellem skole og erhvervslivet. Erhvervslivet inddrages i evalueringen. Desuden kan man inddrage erhvervene i skolen allerede i 8 klasse: én dag med en bankrådgiver, én dag med en håndværker el. lign. gæstelærer, således at eleverne får et kendskab til, hvad det vil sige at gå på arbejde. Det skal så udvides i 9. og 10. klasse. Gæstelæreren tilrettelægger forløbet sammen med læreren, og selve dagen skal veksle mellem oplæg og gruppearbejde. Dagen sluttes af med et besøg på gæstelærerens arbejdsplads. Vigtigt, at man koncentrerer sig om de fag, som erhvervslivet har brug for fremadrettet (kombination af erhvervsbesøg i skolen). Stop motion forløb i virksomhederne én dag, hvor eleverne er på arbejdspladsen og følger en svend/frisør mv. Stop motion forløber over en uge/flere uger med én dag pr. uge på den enkelte arbejdsplads. Det giver eleverne mulighed for at få et indblik i forskellige arbejdsområder. Det skal så følges op med, at hver enkel elev fortæller resten af klassen om sine oplevelser, overvejelser mv. Studievejlederen/UU-vejlederen sikrer, at der lokalt bliver etableret et netværk til det lokale erhvervsliv, og det er studievejlederen/uu-vejlederen, der vedligeholder dette netværk. Praktikker bør lægges i lokalområdet i den udstrækning, det er muligt. Unge med særlige behov Coaching. Inklusionspædagogen kan via coaching og helhedstænkning hjælpe de unge med at styrke den fremadrettede proces vedrørende uddannelsen/arbejdet og fritiden. Når det drejer sig om unge med særlige behov, skal der sættes ind så hurtigt som muligt, Her vil man med fordel kunne bruge inklusionspædagogen som mentor. Den unges udfordringer har ikke kun tilknytning til skole og erhvervsliv, men også fritiden skal tænkes ind, således at der bliver lavet en helhedsindsats i længere eller kortere tid. Både mentor- og fritidsindsatser viser sig at have ganske positive og veldokumenterede effekter på de unge i risikozonen. (Det Kriminalpræventive Råd) Stop motion forløb stop op forløb.