FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015

2 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen 1. udgave august 2015

3 INDHOLD 1 INDLEDNING OPMÆRKSOMHEDER FOR PÆDAGOGISK PRAKSIS Sammenhæng i læringsforløb Livslang læring Læringsmål Læringsaktiviteter Eksamensform ECTS-point Studerende i fokus Studerende som værdifulde aktører Roller mellem undervisere og studerende Kommunikation om læringsprocessen Det trygge læringsrum UDVIKLING AF FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

4 1 INDLEDNING Det er Forsvarsakademiets vision at udvikle og gennemføre uddannelser, der skaber nogle af de dygtigste og mest anerkendte officerer i NATO. Forsvarsakademiets uddannelser og kurser skal opleves som meningsfyldte, moderne og pædagogisk velgennemførte. Nærværende pædagogiske ramme fungerer som operationaliserende led mellem visionen og Forsvarsakademiets daglige uddannelsesmæssige virke. Tilsvarende stiller akkrediteringen af den militære diplomuddannelse og masteruddannelsen i militære studier et eksternt krav om, at Forsvarsakademiet (FAK) løbende løfter det pædagogiske område og skaber transparens omkring uddannelserne og undervisningen. FAK s pædagogiske ramme tjener derfor som fælles overordnet referenceramme for FAK s pædagogiske udvikling, planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, uddannelser og kurser, og følges af alle, som er involveret i gennemførsel eller kvalitetsudvikling/kvalitetssikring af FAK s uddannelser. FAK s pædagogiske ramme er en strategisk og overordnet pædagogisk ramme som omfavner FAK s uddannelses- og undervisningsvirksomhed bredt. De enkelte uddannelsestyper og faglige områder kan individuelt og på tværs arbejde med særlige pædagogiske indsatsområder efter behov. Den pædagogiske ramme sætter en kurs, men giver også rum for fortolkning i den enkelte situation. Den anvendes individuelt og i samarbejde med andre til at kvalificere valg i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen og til at etablere centrale og lokale udviklingsmål o.a. i forhold til pædagogisk udvikling. 4

5 Den pædagogiske ramme er retningsgivende for FAK s kompetenceudviklingsstrategi for det pædagogiske område, der skal løfte FAK som en professionel uddannelsesinstitution. Den samler og favner præmisser, der er for de akkrediterede diplom- og masteruddannelser, samt de præmisser der er for organisering af FAK s uddannelser generelt, herunder de samlede officersuddannelser og deltidsuddannelser som gennemføres ved siden af havende tjeneste. Præmisserne og dermed de indsatsområder, der er for officersuddannelser, master og VUK, skal have afsmittende effekt på sprogofficersuddannelsen og Forsvarsakademiets øvrige uddannelses- og kursusvirksomhed. 2 OPMÆRKSOMHEDER FOR PÆDAGOGISK PRAKSIS FAK s pædagogiske ramme består af to opmærksomhedsområder for FAK s pædagogiske praksis. Områderne har til hensigt at skabe opmærksomhed i forhold til de studerendes læring, og hvordan denne kan optimeres fra udvikling til evaluering af uddannelser og undervisning. Opmærksomhedsområderne og de tilhørende delområder er ikke alle lige detaljeret beskrevet, idet der skal være plads til videre udvikling og fortolkning af begreberne, herunder hvilken betydning begreberne får for den pædagogiske praksis og for FAK som organisation. Opmærksomhedsområderne omfatter overordnet følgende: Sammenhænge i studerendes læringsforløb og Studerende i fokus Sammenhænge i studerendes læringsforløb understøtter de studerendes læring og læringsresultaterne ved at skabe sammenhæng imellem det de studerende skal kunne efter endt uddannelse/modul/kursus, læringsaktiviteterne og den afsluttende eksamen. Dette inden for gældende krav og rammer til FAK s uddannelser og kurser. Studerende i fokus understøtter de individuelle og relationelle 5

6 aspekter, der har betydning for de studerendes læreproces, herunder det der reelt sker i læringsrummene. Disse to overordnede opmærksomheder kan ikke adskilles, da de rækker ind over hinanden. Dog vil opmærksomhederne under Sammenhænge i studerendes læringsforløb i stor udstrækning være relevante at anvende i tilrettelæggelses- og planlægningssammenhænge, og opmærksomhederne under Studerende i fokus vil være særlig relevant at anvende i gennemførelsen. Begge opmærksomhedsområder er relevante i udviklings- og kvalitetssikringssammenhænge. 2.1 Sammenhæng i læringsforløb Moduler og kurser tilrettelægges som afrundede og afsluttende forløb. De studerendes læring og læringsforløb optimeres ved, at moduler og kurser planlægges og gennemføres med fokus på at skabe en klar sammenhæng mellem læringsmål, studerendes læringsaktiviteter og udprøvning af deres læringsudbytte. Dette gøres med udgangspunkt i tænkningen bag kvalifikationsrammen og opmærksomheden på kravet om livslang læring og anvendelse af ECTSpoint. Se illustration på næste side og den efterfølgende beskrivelse af fokusområderne. 6

7 2.1.1 Livslang læring Akkrediteringen af diplom- og masteruddannelser samt anvendelsen af kvalifikationsrammen generelt på FAK fordrer en gennemgående opmærksomhed på, at de studerende skal lære at indgå i et livslangt læringsforløb og de skal kunne agere i en uforudsigelig verden, hvor der til stadighed skal tænkes nyt og somme tider aflæres. Derfor skal der i undervisningen være fokus på, at de studerende indgår i en læreproces, hvor de lærer at konstruere ny viden på baggrund af eksisterende viden, herunder bliver i stand til at udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. Der kan dog være områder, hvor de studerende skal kunne gengive en given viden. Det er dog et krav, især på videregående uddannelser, at de studerende bliver i stand til selvstændigt at udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. For den militære diplomuddannelse er der desuden fokus på, at undervisningen skal være erhvervs-, professions- og udviklingsbaseret. Det indebærer, at ny forskningsviden, der er relevant for 7

8 den militære faglighed og officersprofessionen, herunder bl.a. den forskning FAK løbende producerer, skal indgå i undervisningen. På samme måde skal viden om nye tendenser, herunder relevant viden fra udviklingsarbejder inden for Forsvaret og i forhold til officersprofessionen, indgå i undervisningen. Essensen er, at den studerende skal lære at anvende teorier til at perspektivere egen praksis for at kunne udvikle egen praksis. For masteren i militære studier er der desuden fokus på, at uddannelsen skal være forskningsbaseret. Forskningen på FAK understøtter uddannelsens kernekompetencer, hvilket indebærer, at der forskes i det, der undervises i og omvendt. Derudover anvendes anden relevant ny forskning i undervisningen. Under uddannelsen og i undervisningsforløbet skal de studerende deltage i forskningslignende undervisningsaktiviteter, hvor de bl.a. skal lære at opstille nye analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag. Essensen er, at studerende får et indblik i forskningsmetoder og samtidig lærer at tage ansvar for egen faglig udvikling på højt niveau og at varetage højt kvalificerede funktioner inden for officersprofessionen Læringsmål Undervisningen tilrettelægges, planlægges og gennemføres med udgangspunkt i de læringsmål, der er beskrevet jf. kvalifikationsrammen i studieordninger samt uddannelses- og kursusbeskrivelser. Det betyder, at valg af pædagogiske og didaktiske metoder tager udgangspunkt i de aktuelle læringsmål, de studerendes forudsætninger og har fokus på de studerendes læreprocesser og resultater. Læringsmålene er styrende og rammesættende for hvilket indhold, der skal undervises i, hvilke læringsaktiviteter der skal igangsættes og den afsluttende prøve/eksamen. De studerende skal tilegne sig den beskrevne viden, færdigheder og kompetencer, og det valgte 8

9 indhold anvendes sammen med relevante læringsaktiviteter som støtte til at nå læringsmålene Læringsaktiviteter Opmærksomheden på de studerendes læreprocesser indebærer et særligt fokus på forholdet mellem læringsmål og læringsaktiviteter. Der skabes rammer, etableres aktiviteter og anvendes læremidler, der gør det muligt for den studerende at opnå de læringsmål, der er beskrevet i studieordninger samt uddannelses- og kursusbeskrivelser. Den studerende bliver aktivt deltagende i undervisningsforløbet ved, at der i undervisningen indgår forskellige og varierede læringsaktiviteter og samarbejdsformer, der alle understøtter de aktuelle modulers/kursers læringsmål. Udover at læringsaktiviteterne tager udgangspunkt i læringsmålene, understøtter de samtidig den eksamensform, der er valgt for det pågældende modul/kursus. Den digitale teknologi, som i stor udstrækning anvendes på blended learning forløb, men også er anvendelige på tilstedeværelsesforløb, er et blandt flere midler til at opnå læringsmålene og skabe gode læreprocesser. Teknologien anvendes i undervisningen og læringsforløbene, hvor den løser kommunikationsbehov og inspirerer til nye læringsaktiviteter. Teknologien kan således give mulighed for at arbejde med indhold og læring på andre måder, end underviseren og de studerende normalt er vant til. De forskellige sfærer, hvor de digitale medier faciliterer enten fagligt indhold, nye relationer eller refleksionsmuligheder, kan understøtte en inspirerende opnåelse af læringsmålene. 9

10 2.1.4 Eksamensform Læringsudbyttet ved de fleste af FAK s uddannelser, moduler og kurser vurderes ved prøver og eksamener. Den valgte eksamensform, der afslutter det enkelte modul/kursus, udprøver de væsentligste af modulets/kursets læringsmål, herunder det aktuelle kvalifikationsrammeniveau. Eksamensformen skal, udover at udprøve en given viden og analytiske evner, også udprøve kompetencer som f.eks. samarbejdskompetence, udviklingskompetence og færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det aktuelle område, når det er relevant i forhold til modulets/kursets læringsmål. Eksamensformen afspejler desuden de aktuelle læringsaktiviteter. Under læringsforløbene skal der være fokus på at skabe en dybdelæring, hvor det lærte fæstnes, og den studerende kan relatere og perspektivere til nye kontekster, herunder kunne anvende det lærte i den daglige praksis og under eventuelle udsendelser. Hvis der bliver fokus på, at den studerende går til eksamen i pensum, bliver den studerende ofte vurderet på deres vidensområde - og muligvis lidt på færdighedsområdet - men ikke kompetenceområdet. Læringsmålene skal således kunne udprøves via eksamensformen og være afspejlet af den gennemførte undervisning. Eksamen behøver ikke at være en isoleret aktivitet, hvor de studerende udelukkende bruger tid på at vise, hvad de har lært, men kan også betragtes som en læringsaktivitet ECTS-point I tilrettelæggelsen af moduler, kurser mm. tages hensyn til den studerendes samlede studiebelastning udtrykt ved modulets/kursets antal ECTS-point. ECTS-point angiver de studerendes studiebelastning i løbet af studiet. Et årsværk svarer til 60 ECTS-point, og et ECTS-point svarer til ca timer. ECTS-belastningen dækker over alle læringsaktiviteter i 10

11 forbindelse med opnåelse af læringsmål. Dvs. forelæsninger, gruppearbejde, læsning af litteratur, opgaveløsning, eksamen mm. Ved anvendelse af ECTS-point bliver der fokus på den tid, de studerende bruger for at opnå læringsmålene og ikke fokus på hvor mange timer, underviseren underviser. Dette kræver en nøje overvejelse over den belastning, de studerende udsættes for inden for et givent modul eller kursus. Det er uafhængigt af, om de studerende er fysisk til stede på FAK eller studerer andre steder. 2.2 Studerende i fokus For at fremme de studerendes læring og gøre undervisningen meningsfuld fokuseres der, i gennemførelsen af undervisningen, på studerende som værdifulde aktører roller mellem undervisere og studerende kommunikation om læringsproces det trygge læringsrum Studerende som værdifulde aktører De studerende på FAK s videregående uddannelser har forskellige former for hhv. studie- og erhvervserfaring. Disse erfaringer inddrages i gennemførelsen af læringsforløbene, da det kvalificerer samspillet mellem teori og officerens praksis. Erhvervserfaringerne er med til at gøre uddannelserne mere aktuelle, praksisrelaterede og relevante i forhold til nye tendenser fra officersprofessionen og i forhold til Forsvaret generelt, hvilket desuden er et eksplicit krav til den militære diplomuddannelse og masteren i militære studier. Studieerfaringerne understøtter det akademiske grundlag og kan især på diplomuddannelsen udnyttes på tværs af de studerende i forhold til de meget forskellige studieforudsætninger, de diplomstuderende kommer med. 11

12 Medinddragelse og aktiv anvendelse af de studerendes kompetencer og erfaringer er desuden med til at motivere de studerende og derved fremme en meningsfuld læreproces Roller mellem undervisere og studerende Fokus på de studerendes læreproces indebærer en bevidsthed om underviserens og de studerendes indbyrdes roller samt rollerne indbyrdes imellem de studerende. Underviserens rolle er at være leder af læringsrummet, herunder bl.a. at fungere som rammesætter, vejleder, proceskonsulent og at følge de studerendes læreproces. Underviser- og studierollerne varierer afhængigt af læringsmålene og læringsaktiviteterne. Det tydeliggøres overfor de studerende, hvilke roller og ansvar hhv. underviser og studerende har under de forskellige delforløb. Samtidig defineres hvilke gensidige forventninger underviser og de studerende har til hinanden og hvilke forventninger, der er til de studerendes indbyrdes samarbejde og læringsforløb. Internetbaserede læringsforløb stiller anderledes krav til hhv. underviserens og de studerendes roller end den traditionelle tilstedeværelsesundervisning. De studerende skal have en høj grad af selvdisciplin, herunder kunne tage initiativ og ansvar samt i høj grad kunne arbejde såvel selvstændigt som i grupper. Underviseren skal tilrettelægge læringsforløb, som fremmer de studerendes interaktion og samarbejde over internettet. Underviserens forberedelsesaktivitet øges samtidig med, at den deciderede undervisningsaktivitet får en anden karakter og i nogle tilfælde reduceres Kommunikation om læringsprocessen Læringsmål, læringsaktiviteter og roller samt sammenhæng herimellem tydeliggøres overfor de studerende og anvendes aktivt i løbet af undervisningen. Det er væsentligt, at der ikke alene ska- 12

13 bes accept af læringsmål for uddannelsen og de enkelte moduler/ kurser, men at der også i høj grad skabes forståelse for de valgte læringsaktiviteter gennem tydelig kommunikation af pædagogiske valg. Tydeliggørelse af og dialog om læringsmål og læringsaktiviteter samt hhv. underviser- og studieroller er med til at gøre undervisningen meningsfuld for studerende og styrke læreprocessen Det trygge læringsrum Et trygt læringsrum er afgørende for de studerendes læring både generelt, men især i forhold til den akademiske tænkning. Dette kommer f.eks. til udtryk, når studerende skal lære at tænke og udvikle nyt, forholde sig kritisk og udforske det eksisterende, diskutere ufuldkomne perspektiver samt kunne indgå i og styre komplekse og uforudsigelige udviklingssituationer. I et trygt læringsrum er der plads til, at de studerende kan være sig selv, og at de bliver anerkendt for at turde indgå i udforskende situationer, hvor hverken underviser eller studerende har en færdig og endegyldig løsning. Der er mange faktorer, som spiller ind på skabelsen af en tryg ramme for læring, både i selve læringssituationen og i rammerne, som omgiver uddannelsen. I relation til uddannelserne på Forsvarsakademiet må der være opmærksomhed på den betydning, som sammenhængen mellem uddannelse, ansættelse og bedømmelse kan have for det trygge læringsrum. Det er ikke muligt, at alle studerende kan føle sig trygge hele tiden, men det er en målsætning, at de studerende i læringssituationen føler sig så trygge som muligt i forhold til de læringsmål, der aktuelt arbejdes med. Blended learning indebærer en række særlige udfordringer i relation til skabelsen af det trygge læringsrum. F.eks. kan den skriftlige kommunikation virke mere forpligtende end den mundtlige. Der kan 13

14 være udfordringer med hensyn til formulering og stavning og i forhold til at turde forholde sig kritisk, afprøve nye perspektiver osv. 3 UDVIKLING AF FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME FAK s pædagogiske ramme bliver revideret efter behov. Det kan ske på baggrund af evalueringer fra undervisningsforløb, nye krav til uddannelserne, nye relevante pædagogiske og didaktiske teorier samt nye strategisk organisatorisk forankrede pædagogiske tiltag mm. 14

15

16

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Blended Learning (BL) Operations- og Føringsuddannelsen

Blended Learning (BL) Operations- og Føringsuddannelsen Blended Learning (BL) Operations- og Føringsuddannelsen Blended Learning, en ny vej mod visdom. Tidsforbrug og udfordringer. Behov for nytænkning/bevidst tænkning. De uddannelsesmæssige krav. Den pædagogiske

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner, efteråret 2010

Evaluering af masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner, efteråret 2010 Evaluering af masteruddannelsen i Ledelse, efteråret 2010 I efteråret 2010 blev der på masteruddannelsen i Ledelse udbudt undervisning på modulerne og Grundlæggende organisations- og ledelsesteorier. I

Læs mere

Lad os lære af udlandet

Lad os lære af udlandet Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget

Læs mere

DIREKTIV FOR CENSORKORPS FOR FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER

DIREKTIV FOR CENSORKORPS FOR FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER August 2015 DIREKTIV FOR CENSORKORPS FOR FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER Ref.: a. Forsvarsministeriet, Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier (nr. 1231 af 21. november 2014). b.

Læs mere

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning

Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning På Masteruddannelsen i vejledning blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på modulerne og Vejledning i praksis. På modulet var der 30 studerende tilmeldt,

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der udbudt et modul indenfor suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi. I alt var der 53 tilmeldte

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL)

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab 1... 2 Professionelt lederskab - Det Personlige Lederskab 2... 5 Den professionelle relation Ledelse og medarbejdere 1... 8 Læring og kompetenceudvikling

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Evaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011

Evaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011 Evaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011 Der har i foråret 2011 været udbudt et modul i masteruddannelsen i dansk som andetsprog. Modulet er samlæst med Uddannelsen til underviser

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 16 Marts 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup

Læs mere

-i det som du brænder for

-i det som du brænder for i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE PÅ HOLD det, du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge for Skjoldholm har oprettet en voksenunderviser

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Uddannelseskonference 2014 VELKOMMEN. Workshop. Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Problem eller Redning?

Uddannelseskonference 2014 VELKOMMEN. Workshop. Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Problem eller Redning? Uddannelseskonference 2014 VELKOMMEN Workshop Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Problem eller Redning? Nr. 1 03-06-2014 Hvad og hvordan Information, spørgsmål, svar og dialog Jeg lægger ud.. I styrer

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Særligt tilrettelagt kursus eller uddannelsesforløb for fagprofessionelle, der arbejder med familier og plejefamilier. Vi udbyder både forløbet som en formelt kompetencegivende uddannelse (10 ECTS) i samarbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

LOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version

LOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version LOGO Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE Version 26112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere