FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME
|
|
- Tove Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015
2 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015
3 INDHOLD 1 INDLEDNING OPMÆRKSOMHEDER FOR PÆDAGOGISK PRAKSIS Sammenhæng i læringsforløb Livslang læring Læringsmål Læringsaktiviteter Eksamensform ECTS-point Studerende i fokus Studerende som værdifulde aktører Roller mellem undervisere og studerende Kommunikation om læringsprocessen Det trygge læringsrum UDVIKLING AF FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME
4 1 INDLEDNING Det er Forsvarsakademiets vision at udvikle og gennemføre uddannelser, der skaber nogle af de dygtigste og mest anerkendte officerer i NATO. Forsvarsakademiets uddannelser og kurser skal opleves som meningsfyldte, moderne og pædagogisk velgennemførte. Nærværende pædagogiske ramme fungerer som operationaliserende led mellem visionen og Forsvarsakademiets daglige uddannelsesmæssige virke. Tilsvarende stiller akkrediteringen af den militære diplomuddannelse og masteruddannelsen i militære studier et eksternt krav om, at Forsvarsakademiet (FAK) løbende løfter det pædagogiske område og skaber transparens omkring uddannelserne og undervisningen. FAK s pædagogiske ramme tjener derfor som fælles overordnet referenceramme for FAK s pædagogiske udvikling, planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, uddannelser og kurser, og følges af alle, som er involveret i gennemførsel eller kvalitetsudvikling/kvalitetssikring af FAK s uddannelser. FAK s pædagogiske ramme er en strategisk og overordnet pædagogisk ramme som omfavner FAK s uddannelses- og undervisningsvirksomhed bredt. De enkelte uddannelsestyper og faglige områder kan individuelt og på tværs arbejde med særlige pædagogiske indsatsområder efter behov. Den pædagogiske ramme sætter en kurs, men giver også rum for fortolkning i den enkelte situation. Den anvendes individuelt og i samarbejde med andre til at kvalificere valg i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen og til at etablere centrale og lokale udviklingsmål o.a. i forhold til pædagogisk udvikling. 4
5 Den pædagogiske ramme er retningsgivende for FAK s kompetenceudviklingsstrategi for det pædagogiske område, der skal løfte FAK som en professionel uddannelsesinstitution. Den samler og favner præmisser, der er for de akkrediterede diplom- og masteruddannelser, samt de præmisser der er for organisering af FAK s uddannelser generelt, herunder de samlede officersuddannelser og deltidsuddannelser som gennemføres ved siden af havende tjeneste. Præmisserne og dermed de indsatsområder, der er for officersuddannelser, master og VUK, skal have afsmittende effekt på sprogofficersuddannelsen og Forsvarsakademiets øvrige uddannelses- og kursusvirksomhed. 2 OPMÆRKSOMHEDER FOR PÆDAGOGISK PRAKSIS FAK s pædagogiske ramme består af to opmærksomhedsområder for FAK s pædagogiske praksis. Områderne har til hensigt at skabe opmærksomhed i forhold til de studerendes læring, og hvordan denne kan optimeres fra udvikling til evaluering af uddannelser og undervisning. Opmærksomhedsområderne og de tilhørende delområder er ikke alle lige detaljeret beskrevet, idet der skal være plads til videre udvikling og fortolkning af begreberne, herunder hvilken betydning begreberne får for den pædagogiske praksis og for FAK som organisation. Opmærksomhedsområderne omfatter overordnet følgende: Sammenhænge i studerendes læringsforløb og Studerende i fokus Sammenhænge i studerendes læringsforløb understøtter de studerendes læring og læringsresultaterne ved at skabe sammenhæng imellem det de studerende skal kunne efter endt uddannelse/modul/kursus, læringsaktiviteterne og den afsluttende eksamen. Dette inden for gældende krav og rammer til FAK s uddannelser og kurser. Studerende i fokus understøtter de individuelle og relationelle 5
6 aspekter, der har betydning for de studerendes læreproces, herunder det der reelt sker i læringsrummene. Disse to overordnede opmærksomheder kan ikke adskilles, da de rækker ind over hinanden. Dog vil opmærksomhederne under Sammenhænge i studerendes læringsforløb i stor udstrækning være relevante at anvende i tilrettelæggelses- og planlægningssammenhænge, og opmærksomhederne under Studerende i fokus vil være særlig relevant at anvende i gennemførelsen. Begge opmærksomhedsområder er relevante i udviklings- og kvalitetssikringssammenhænge. 2.1 Sammenhæng i læringsforløb Moduler og kurser tilrettelægges som afrundede og afsluttende forløb. De studerendes læring og læringsforløb optimeres ved, at moduler og kurser planlægges og gennemføres med fokus på at skabe en klar sammenhæng mellem læringsmål, studerendes læringsaktiviteter og udprøvning af deres læringsudbytte. Dette gøres med udgangspunkt i tænkningen bag kvalifikationsrammen og opmærksomheden på kravet om livslang læring og anvendelse af ECTSpoint. Se illustration på næste side og den efterfølgende beskrivelse af fokusområderne. 6
7 2.1.1 Livslang læring Akkrediteringen af diplom- og masteruddannelser samt anvendelsen af kvalifikationsrammen generelt på FAK fordrer en gennemgående opmærksomhed på, at de studerende skal lære at indgå i et livslangt læringsforløb og de skal kunne agere i en uforudsigelig verden, hvor der til stadighed skal tænkes nyt og somme tider aflæres. Derfor skal der i undervisningen være fokus på, at de studerende indgår i en læreproces, hvor de lærer at konstruere ny viden på baggrund af eksisterende viden, herunder bliver i stand til at udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. Der kan dog være områder, hvor de studerende skal kunne gengive en given viden. Det er dog et krav, især på videregående uddannelser, at de studerende bliver i stand til selvstændigt at udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. For den militære diplomuddannelse er der desuden fokus på, at undervisningen skal være erhvervs-, professions- og udviklingsbaseret. Det indebærer, at ny forskningsviden, der er relevant for 7
8 den militære faglighed og officersprofessionen, herunder bl.a. den forskning FAK løbende producerer, skal indgå i undervisningen. På samme måde skal viden om nye tendenser, herunder relevant viden fra udviklingsarbejder inden for Forsvaret og i forhold til officersprofessionen, indgå i undervisningen. Essensen er, at den studerende skal lære at anvende teorier til at perspektivere egen praksis for at kunne udvikle egen praksis. For masteren i militære studier er der desuden fokus på, at uddannelsen skal være forskningsbaseret. Forskningen på FAK understøtter uddannelsens kernekompetencer, hvilket indebærer, at der forskes i det, der undervises i og omvendt. Derudover anvendes anden relevant ny forskning i undervisningen. Under uddannelsen og i undervisningsforløbet skal de studerende deltage i forskningslignende undervisningsaktiviteter, hvor de bl.a. skal lære at opstille nye analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag. Essensen er, at studerende får et indblik i forskningsmetoder og samtidig lærer at tage ansvar for egen faglig udvikling på højt niveau og at varetage højt kvalificerede funktioner inden for officersprofessionen Læringsmål Undervisningen tilrettelægges, planlægges og gennemføres med udgangspunkt i de læringsmål, der er beskrevet jf. kvalifikationsrammen i studieordninger samt uddannelses- og kursusbeskrivelser. Det betyder, at valg af pædagogiske og didaktiske metoder tager udgangspunkt i de aktuelle læringsmål, de studerendes forudsætninger og har fokus på de studerendes læreprocesser og resultater. Læringsmålene er styrende og rammesættende for hvilket indhold, der skal undervises i, hvilke læringsaktiviteter der skal igangsættes og den afsluttende prøve/eksamen. De studerende skal tilegne sig den beskrevne viden, færdigheder og kompetencer, og det valgte 8
9 indhold anvendes sammen med relevante læringsaktiviteter som støtte til at nå læringsmålene Læringsaktiviteter Opmærksomheden på de studerendes læreprocesser indebærer et særligt fokus på forholdet mellem læringsmål og læringsaktiviteter. Der skabes rammer, etableres aktiviteter og anvendes læremidler, der gør det muligt for den studerende at opnå de læringsmål, der er beskrevet i studieordninger samt uddannelses- og kursusbeskrivelser. Den studerende bliver aktivt deltagende i undervisningsforløbet ved, at der i undervisningen indgår forskellige og varierede læringsaktiviteter og samarbejdsformer, der alle understøtter de aktuelle modulers/kursers læringsmål. Udover at læringsaktiviteterne tager udgangspunkt i læringsmålene, understøtter de samtidig den eksamensform, der er valgt for det pågældende modul/kursus. Den digitale teknologi, som i stor udstrækning anvendes på blended learning forløb, men også er anvendelige på tilstedeværelsesforløb, er et blandt flere midler til at opnå læringsmålene og skabe gode læreprocesser. Teknologien anvendes i undervisningen og læringsforløbene, hvor den løser kommunikationsbehov og inspirerer til nye læringsaktiviteter. Teknologien kan således give mulighed for at arbejde med indhold og læring på andre måder, end underviseren og de studerende normalt er vant til. De forskellige sfærer, hvor de digitale medier faciliterer enten fagligt indhold, nye relationer eller refleksionsmuligheder, kan understøtte en inspirerende opnåelse af læringsmålene. 9
10 2.1.4 Eksamensform Læringsudbyttet ved de fleste af FAK s uddannelser, moduler og kurser vurderes ved prøver og eksamener. Den valgte eksamensform, der afslutter det enkelte modul/kursus, udprøver de væsentligste af modulets/kursets læringsmål, herunder det aktuelle kvalifikationsrammeniveau. Eksamensformen skal, udover at udprøve en given viden og analytiske evner, også udprøve kompetencer som f.eks. samarbejdskompetence, udviklingskompetence og færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det aktuelle område, når det er relevant i forhold til modulets/kursets læringsmål. Eksamensformen afspejler desuden de aktuelle læringsaktiviteter. Under læringsforløbene skal der være fokus på at skabe en dybdelæring, hvor det lærte fæstnes, og den studerende kan relatere og perspektivere til nye kontekster, herunder kunne anvende det lærte i den daglige praksis og under eventuelle udsendelser. Hvis der bliver fokus på, at den studerende går til eksamen i pensum, bliver den studerende ofte vurderet på deres vidensområde - og muligvis lidt på færdighedsområdet - men ikke kompetenceområdet. Læringsmålene skal således kunne udprøves via eksamensformen og være afspejlet af den gennemførte undervisning. Eksamen behøver ikke at være en isoleret aktivitet, hvor de studerende udelukkende bruger tid på at vise, hvad de har lært, men kan også betragtes som en læringsaktivitet ECTS-point I tilrettelæggelsen af moduler, kurser mm. tages hensyn til den studerendes samlede studiebelastning udtrykt ved modulets/kursets antal ECTS-point. ECTS-point angiver de studerendes studiebelastning i løbet af studiet. Et årsværk svarer til 60 ECTS-point, og et ECTS-point svarer til ca timer. ECTS-belastningen dækker over alle læringsaktiviteter i 10
11 forbindelse med opnåelse af læringsmål. Dvs. forelæsninger, gruppearbejde, læsning af litteratur, opgaveløsning, eksamen mm. Ved anvendelse af ECTS-point bliver der fokus på den tid, de studerende bruger for at opnå læringsmålene og ikke fokus på hvor mange timer, underviseren underviser. Dette kræver en nøje overvejelse over den belastning, de studerende udsættes for inden for et givent modul eller kursus. Det er uafhængigt af, om de studerende er fysisk til stede på FAK eller studerer andre steder. 2.2 Studerende i fokus For at fremme de studerendes læring og gøre undervisningen meningsfuld fokuseres der, i gennemførelsen af undervisningen, på studerende som værdifulde aktører roller mellem undervisere og studerende kommunikation om læringsproces det trygge læringsrum Studerende som værdifulde aktører De studerende på FAK s videregående uddannelser har forskellige former for hhv. studie- og erhvervserfaring. Disse erfaringer inddrages i gennemførelsen af læringsforløbene, da det kvalificerer samspillet mellem teori og officerens praksis. Erhvervserfaringerne er med til at gøre uddannelserne mere aktuelle, praksisrelaterede og relevante i forhold til nye tendenser fra officersprofessionen og i forhold til Forsvaret generelt, hvilket desuden er et eksplicit krav til den militære diplomuddannelse og masteren i militære studier. Studieerfaringerne understøtter det akademiske grundlag og kan især på diplomuddannelsen udnyttes på tværs af de studerende i forhold til de meget forskellige studieforudsætninger, de diplomstuderende kommer med. 11
12 Medinddragelse og aktiv anvendelse af de studerendes kompetencer og erfaringer er desuden med til at motivere de studerende og derved fremme en meningsfuld læreproces Roller mellem undervisere og studerende Fokus på de studerendes læreproces indebærer en bevidsthed om underviserens og de studerendes indbyrdes roller samt rollerne indbyrdes imellem de studerende. Underviserens rolle er at være leder af læringsrummet, herunder bl.a. at fungere som rammesætter, vejleder, proceskonsulent og at følge de studerendes læreproces. Underviser- og studierollerne varierer afhængigt af læringsmålene og læringsaktiviteterne. Det tydeliggøres overfor de studerende, hvilke roller og ansvar hhv. underviser og studerende har under de forskellige delforløb. Samtidig defineres hvilke gensidige forventninger underviser og de studerende har til hinanden og hvilke forventninger, der er til de studerendes indbyrdes samarbejde og læringsforløb. Internetbaserede læringsforløb stiller anderledes krav til hhv. underviserens og de studerendes roller end den traditionelle tilstedeværelsesundervisning. De studerende skal have en høj grad af selvdisciplin, herunder kunne tage initiativ og ansvar samt i høj grad kunne arbejde såvel selvstændigt som i grupper. Underviseren skal tilrettelægge læringsforløb, som fremmer de studerendes interaktion og samarbejde over internettet. Underviserens forberedelsesaktivitet øges samtidig med, at den deciderede undervisningsaktivitet får en anden karakter og i nogle tilfælde reduceres Kommunikation om læringsprocessen Læringsmål, læringsaktiviteter og roller samt sammenhæng herimellem tydeliggøres overfor de studerende og anvendes aktivt i løbet af undervisningen. Det er væsentligt, at der ikke alene ska- 12
13 bes accept af læringsmål for uddannelsen og de enkelte moduler/ kurser, men at der også i høj grad skabes forståelse for de valgte læringsaktiviteter gennem tydelig kommunikation af pædagogiske valg. Tydeliggørelse af og dialog om læringsmål og læringsaktiviteter samt hhv. underviser- og studieroller er med til at gøre undervisningen meningsfuld for studerende og styrke læreprocessen Det trygge læringsrum Et trygt læringsrum er afgørende for de studerendes læring både generelt, men især i forhold til den akademiske tænkning. Dette kommer f.eks. til udtryk, når studerende skal lære at tænke og udvikle nyt, forholde sig kritisk og udforske det eksisterende, diskutere ufuldkomne perspektiver samt kunne indgå i og styre komplekse og uforudsigelige udviklingssituationer. I et trygt læringsrum er der plads til, at de studerende kan være sig selv, og at de bliver anerkendt for at turde indgå i udforskende situationer, hvor hverken underviser eller studerende har en færdig og endegyldig løsning. Der er mange faktorer, som spiller ind på skabelsen af en tryg ramme for læring, både i selve læringssituationen og i rammerne, som omgiver uddannelsen. I relation til uddannelserne på Forsvarsakademiet må der være opmærksomhed på den betydning, som sammenhængen mellem uddannelse, ansættelse og bedømmelse kan have for det trygge læringsrum. Det er ikke muligt, at alle studerende kan føle sig trygge hele tiden, men det er en målsætning, at de studerende i læringssituationen føler sig så trygge som muligt i forhold til de læringsmål, der aktuelt arbejdes med. Blended learning indebærer en række særlige udfordringer i relation til skabelsen af det trygge læringsrum. F.eks. kan den skriftlige kommunikation virke mere forpligtende end den mundtlige. Der kan 13
14 være udfordringer med hensyn til formulering og stavning og i forhold til at turde forholde sig kritisk, afprøve nye perspektiver osv. 3 UDVIKLING AF FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME FAK s pædagogiske ramme bliver revideret efter behov. Det kan ske på baggrund af evalueringer fra undervisningsforløb, nye krav til uddannelserne, nye relevante pædagogiske og didaktiske teorier samt nye strategisk organisatorisk forankrede pædagogiske tiltag mm. 14
15
16
Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik
Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereEvaluering af Master i Sundhedspædagogik
Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereBlended Learning (BL) Operations- og Føringsuddannelsen
Blended Learning (BL) Operations- og Føringsuddannelsen Blended Learning, en ny vej mod visdom. Tidsforbrug og udfordringer. Behov for nytænkning/bevidst tænkning. De uddannelsesmæssige krav. Den pædagogiske
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs merePædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark
Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereMod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter
Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter Pædagogisk strategi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Læs mereStuderende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:
Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende tre moduler indenfor kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik:, Pædagogisk
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereEvaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk
Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Der blev i foråret 2009 udbudt undervisning på to moduler på kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk: Tekst og mundtlighed tekst og og. På Tekst og mundtlighed
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereOpfølgning på evaluering
Opfølgning på evaluering Semester: 5 Dato for evaluering: 13/2 2018, mundtlig evaluering 26/1 2018 Semesteransvarlig: KR Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 7/12 svarer til 58% I
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereProfessionsbaseret læring
PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi For Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi foreligger der evalueringer af undervisningen på tre moduler: perspektiver i pædagogisk-antropologi,
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur
Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur I efteråret 2009 havde de studerende på Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur, mulighed for at følge disse fire moduler:, Pædagogisk
Læs mereAKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING
AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereEvaluering af Masteruddannelsen i socialpædagogik
Evaluering af Masteruddannelsen i socialpædagogik I efteråret 2009 blev der på Masteruddannelsen i socialpædagogik udbudt undervisning på modulet. Der var 22 studerende tilmeldt dette modul, hvoraf de
Læs mereProjektorienteret forløb - Praktik
Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereDIREKTIV FOR CENSORKORPS FOR FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER
August 2015 DIREKTIV FOR CENSORKORPS FOR FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER Ref.: a. Forsvarsministeriet, Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier (nr. 1231 af 21. november 2014). b.
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereE-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC
E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereBLENDED LEARNING I FORSVARSAKADEMIET. Martin Hans Jensen, skolelærer, cand.it og specialkonsulent i Forsvarsakademiet
BLENDED LEARNING I FORSVARSAKADEMIET Martin Hans Jensen, skolelærer, cand.it og specialkonsulent i Forsvarsakademiet Nr. 1 06-03-2018 BLENDED LEARNING Begrebet Blended Learning blev nævnt første gang i
Læs mereBærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.
Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereEvaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi
Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis
Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT
Læs mereFaglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med
Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereModul 13. Gældende pr. august Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 13 Gældende pr. august 2014 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Ansøgningsprocedure... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 1 modul indenfor pædagogisk psykologi Videnskabsteori og metode i et. I alt var der 69 tilmeldte
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på modulet Pædagogisk-psykologisk teori. På dette
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereDen endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.
PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereLad os lære af udlandet
Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget
Læs mereEvaluering af masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner, efteråret 2010
Evaluering af masteruddannelsen i Ledelse, efteråret 2010 I efteråret 2010 blev der på masteruddannelsen i Ledelse udbudt undervisning på modulerne og Grundlæggende organisations- og ledelsesteorier. I
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereStudiehåndbog for diplommodulet Klinisk Vejleder i sundhedsfaglige professionsuddannelser ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab
Studiehåndbog for diplommodulet Klinisk Vejleder i sundhedsfaglige professionsuddannelser ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereStudieordninger 2012 og 2013:
Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på fire moduler: Introduktion, Læring, kognition og
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereBeskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer
Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med
Læs mereHVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet
HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål
Læs mere