Uddannelse. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ / :1. 1. Sammenfatning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/99-2002/03 2004:1. 1. Sammenfatning"

Transkript

1 Uddannelse 2004:1 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03 1. Sammenfatning aktive studerende med overvægt af kvindelige studerende I skoleåret 2002/03 var der aktive studerende ved punktregistreringen pr. 30 juni Af disse studerende findes (61,7 pct.) på de faglige grunduddannelser, 410 (25,1 pct.) på de kortere videregående uddannelser, 213 (13,0 pct.) på de videregående uddannelser, og endelig deltog 3 (0,3 pct.) på en af de øvrige uddannelser. Der er en overvægt af kvindelige studerende på de kompetencegivende uddannelser. Således har 53,5 pct. af de studerende, der har påbegyndt en kompetencegivende uddannelse, været kvinder. Et flertal af de studerende på de faglige grunduddannelser uddanner sig inden for handel og kontor, mens det for de kortere videregående uddannelser er handel, edb mv. samt uddannelsen som lærer, der dominerer. I forhold til de videregående uddannelser er der flest studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. På de videregående uddannelser er 57,1 pct. kvinder og 42,9 pct. mænd. Gennemsnitsalderen for de for de aktive studerende i den analyserede periode er 26 år. Afbrudte uddannelsesforløb sker primært inden for de faglige grunduddannelser har gennemført en uddannelse Af analysen fremgår det ligeledes, hvor mange personer, der afbryder en uddannelse. Antallet af personer der har afbrudt en uddannelse fra 1998/99 til 2002/03 er Af disse har svarende til 70,0 pct. afbrudt en faglig grunduddannelse. Det er især inden for de faglige grunduddannelser de studerende afbryder deres uddannelse. Knap halvdelen af alle afbrydelserne inden for de kompetencegivende uddannelser sker på handel og kontor, bygge- og anlæg. De mange afbrudte uddannelser betyder, at antallet af aktive studerende på samme årgang vil falde løbende og dermed varierer, alt afhængigt af, hvornår i skoleåret opgørelsen foretages. I perioden /03 har personer gennemført en uddannelse. 65,1 pct. af de gennemførte uddannelser har været indenfor de faglige grunduddannelser. Mens hver tredje (29,5 pct.) har taget en kortere videregående uddannelse. Inden for de mellemlange uddannelser gennemførte de fleste studerende deres uddannelsen inden for handel, edb mv., mens det for de videregående uddannelser er de samfundsvidenskabelige uddannelser, der dominerer.

2 Antallet af studerende, der fuldfører en uddannelse i hele perioden, nåede et foreløbigt højdepunkt i skoleåret 2002/03. I dette skoleår fuldførte 578 personer en uddannelse. Det gennemsnitlige antal fuldførte uddannelser har i den analyserede periode været 463 personer pr. skoleår. Figur 1. Udvalgte fuldførte uddannelsesforløb efter slutår 700 Antal Faglige grunduddannelser i alt Videregående uddannelser i alt Kortere videregående uddannelser i alt / / / / /03 Flere personer har taget en kompetencegivende uddannelse personer har taget en kompetencegivende uddannelse indenfor de sidste 5 år. Antallet af færdiguddannede i skoleåret 1998/99 var på 266, hvilket var det laveste gennem de sidste fem år. Derefter har antallet af færdiguddannet været stigende for foreløbig at toppe i skoleåret 2002/03, hvor antallet kom op på 578 personer. Af de personer, som har taget en kompetencegivende uddannelse, har (65,1 pct.) taget en faglig grunduddannelse, 683 (29,5 pct.) en kortere videregående uddannelse, 120 (5,2 pct.) har taget en længere videregående uddannelse, mens seks personer, svarende til 0,3 pct. har taget en uddannelse, som hører under de øvrige uddannelser. Side 2 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03

3 Tabel 1 viser antallet af påbegyndte uddannelsesforløb fordelt efter køn. Som det kan ses udfra tallene er der en lille overvægt af kvinder i den analyserede periode. Tabel 1. Antal personer, der påbegynder en kompetencegivende uddannelse første gang, 1998/ /03 Startår 1998/ / / / /03 I alt Kvinde Mand Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning 1 Figur 1 Fuldførte uddannelsesforløb efter slutår, pct. Tabel 1 Antal personer, der påbegynder en kompetencegivende uddannelse første gang, 1998/ /03 2 Indholdsfortegnelse 2 Kapitel 2 Indledning 2 Kapitel 3 Analyse af de kompetencegivende uddannelsesforløb 4 Tabel 2 Påbegyndte uddannelsesforløb fordelt efter startår, 1998/ /03 4 Tabel 3 Afbrudte uddannelsesforløb fordelt efter afbrydelsesår, 1998/ /03 5 Tabel 4 Fuldførte uddannelsesforløb efter slutår, 1998/ /03 6 Tabel 5 Højest fuldførte uddannelsesforløb efter slutår, 1998/ /03 8 Tabel 6 Studerende under uddannelse den 30. juni 2003, 1998/ /03 9 Tabel 7 Påbegyndte kompetencegivende uddannelsesår, 1998/ /03 11 Tabel 8 Fuldførte uddannelsesforløb efter uddannelsesår, 1998/ /03 12 Tabel 9 Kvindernes uddannelsesvalg siden Tabel 10 Mændenes uddannelsesvalg siden Kapitel 4 Uddannelsessteder 15 Figur 2 Uddannelsesinstitutionernes gennemførelsesprocent Tabel 11 Top 20 liste over skoler, som har uddannet relativt flest, Figur 3 Antal fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb på STI-skolerne, Tabel 12 Antal fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb på STI-skolerne, Kapitel 5 GU-dimittanter 17 Figur 4 GU-dimittanter, 1998/ /03 17 Tabel 13 Analyse af GU-dimittanter, 1998/ /03 18 Tabel 14 GU-dimittanter og deres videre uddannelsesforløb, 1998/ /03 18 Kapitel 6 Datagrundlag 19 Skema 1 Uddannelsesforløb for en fiktiv person 19 Kapitel 7 Metode 20 Skema 2 Gruppering i uddannelsesforløb for en fiktiv person 20 Skema 3 Behandling af grupperede uddannelsesforløb for en fiktiv person Indledning Denne uddannelsespublikation beskriver den overordnede udvikling inden for de kompetencegivende uddannelser. De kompetencegivende uddannelser består af: faglige grunduddannelser, mellemlange uddannelser, og videregående uddannelser. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03 Side 3

4 Studerende, der ifølge det grønlandske uddannelsessystem er eller har været aktive på en kompetencegivende uddannelse, er inkluderet i analysen, hvad enten uddannelsen er påbegyndt i Grønland, Danmark eller det øvrige udland. I analysen betragtes perioden 1998/99 til 2002/03. Den periodiske afgrænsning medfører, at studerende, der har påbegyndt en uddannelsen udenfor den analyserede periode, ikke er inkluderet i rapporten. Publikationen i korte træk Publikationen indeholder syv kapitler. Efter denne indledning i kapitel 1, gennemgås en sammenfatning af publikationen, hvorefter der kommer en kort gennemgang af publikationen, selve publikationen. Bagerst i publikationen finder man datagrundlaget for publikationen og metode for, hvordan publikationen er lavet. Derudover er der et afsnit om gymnasieelever (GU-elever) og uddannelsesinstitutionerne. Mere information Detaljerede elektroniske oplysninger om antallet af studerende på de kompetencegivende uddannelser offentliggøres i Grønlands Statistikbank på 3. Analyse af de kompetencegivende uddannelsesforløb 3.1 Påbegyndte uddannelser I tabel 2 vises fordelingen af påbegyndte uddannelser gennem de seneste fem skoleår. I alt personer har påbegyndt en uddannelse. Seks ud af ti af personer svarende til 63 pct. har påbegyndt en faglig grunduddannelse. Knap tre ud af ti personer svarende til 28,2 pct. har startet en kortere videregående uddannelse, mens hver tiende påbegynder en videregående uddannelse. Inden for de faglige grunduddannelser påbegyndte tre ud af ti personer (27,7 pct.) en uddannelse inden for handel og kontor. Handel og kontor er den mest søgte faglige grunduddannelse i hele perioden 1998/ /03. En betragtning af de enkelte skoleår viser imidlertid, at social og sundhedsuddannelsen siden 2001/02 har været den mest søgte faglige grunduddannelse. Knap hver anden studerende (48,3 pct.) inden for de kortere videregående uddannelser påbegynder en uddannelse inden for handel, edb mv. og læreruddannelsen. Inden for de videregående uddannelser er det særligt de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, der tiltrækker flest studerende (53,6 pct.). Side 4 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03

5 Tabel 2. Påbegyndte uddannelsesforløb fordelt efter startår, 1998/ /03 Startår Studie I alt 1998/ / / / /03 Kompetencegivende uddannelser i alt Faglige grunduddannelser i alt Jern & Metal Bygge og Anlæg Handel og kontor Levnedsmiddel Søfart og fiskeri Landbrug m.v Social og Sundhed Grafiske fag Servicefag Kortere videregående uddannelser i alt Læreruddannelser Pædagogiske uddannelser Sociale uddannelser Sundhedsuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Handel, edb mv Mellemtekniske uddannelser Fiskeritekniske uddannelser Trafik, kommunikation og navigation Kunst, kultur og medier Videregående uddannelser i alt Naturvidenskabelige uddannelser Idræt Medicin Psykologi Samfundsvidenskabelige uddannelser Humanistiske uddannelser Teologi Andre universitetsuddannelser Handelshøjskoleuddannelser Landbohøjskole Arkitektskole Tandlægehøjskole Øvrige uddannelser Afbrudte uddannelsesforløb Antallet af afbrudte uddannelsesforløb fremgår af tabel 3 herunder. I den analyserede periode har der været afbrudte uddannelsesforløb. Det svarer til, at omkring hver fjerde (43,2 pct.) påbegyndte uddannelse afbrydes uden eksamen. De fleste afbrydelser sker inden for de faglige grunduddannelser. Her foretages i alt 67,0 pct. af afbrydelserne. På de kortere videregående uddannelser foretages 25,0 pct. af afbrydelser, mens 8 pct. af de afbrudte uddannelser sker på en videregående uddannelse. Kigges der på de forskellige grene inden for de overordnede uddannelsesretninger, fremgår det, at det største antal af afbrud sker inden for de faglige grunduddannelser, - særligt inden for handel og kontor og bygge og anlæg. Disse uddannelser har endvidere det største antal af påbegyndelser i den analyserede periode. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03 Side 5

6 På de kortere videregående uddannelser er der størst frafald på de mellemtekniske uddannelser. De mellemtekniske uddannelser er ifølge tabel 2 den tredje mest søgte uddannelse inden for de kortere videregående uddannelser. For de videregående uddannelser sker de fleste afbrydelser på de samfundsvidenskabelige og de humanistiske uddannelser, der endvidere optager flest studerende. Tabel 3. Afbrudte uddannelsesforløb efter afbrydelsesår, 1998/ /03 Afbrydelsesår Studie I alt 1998/ / / / /03 Kompetencegivende uddannelser i alt Faglige grunduddannelser i alt Jern & Metal Bygge og Anlæg Handel og kontor Levnedsmiddel Søfart og fiskeri Landbrug m.v Social og Sundhed Grafiske fag Servicefag Kortere videregående uddannelser i alt Læreruddannelser Pædagogiske uddannelser Sociale uddannelser Sundhedsuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Handel, edb mv Mellemtekniske uddannelser Fiskeritekniske uddannelser Trafik, kommunikation og navigation Kunst, kultur og medier Videregående uddannelser i alt Naturvidenskabelige uddannelser Idræt Medicin Psykologi Samfundsvidenskabelige uddannelser Humanistiske uddannelser Teologi Andre universitetsuddannelser Handelshøjskoleuddannelser Landbohøjskole Arkitektskole Tandlægehøjskole Øvrige uddannelser Fuldførte uddannelsesforløb I perioden 1998/ /03 er i alt kompetencegivende uddannelser fuldført. Blandt de fuldførte uddannelser er 65 pct. faglige grunduddannelser, 29,5 pct. kortere videregående uddannelser, mens 5,4 pct. enten er en videregående uddannelse eller en øvrig uddannelse. Tabel 4 viser, at der i skoleåret 2002/03 var 381 fuldførte uddannelsesforløb. Det er det hidtil største antal fuldførte uddannelsesforløb i et skoleår. I skoleåret 1998/99 var der færrest antal fuldførelser, blot 182. Inden for de faglige grunduddannelser uddannes de fleste studerende på uddannelserne indenfor handel og kontor, social og sundhed samt levnedsmiddel. På de kortere videregående uddannelser uddannes der flest personer inden for handel, edb mv. samt på læreruddannelserne. Inden for sundhedsområdet er det værd at Side 6 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03

7 bemærke den store stigning i antallet af fuldførte uddannelsesforløb i skoleårene fra 1998/99 til 2002/03. Mens blot én person fuldførte denne uddannelse i 1998/99, er der i skoleåret 2002/03 uddannet 19 personer. Ifølge tabel 4 har én person fuldført teologi uddannelsen i perioden 1998/ /03. Tabel 4. Fuldførte uddannelsesforløb efter slutår, 1998/ /03 Slutår Studie I alt 1998/ / / / /03 Kompetencegivende uddannelser i alt Faglige grunduddannelser i alt Jern & Metal Bygge og Anlæg Handel og kontor Levnedsmiddel Søfart og fiskeri Landbrug m.v Social og Sundhed Grafiske fag Servicefag Kortere videregående uddannelser i alt Læreruddannelser Pædagogiske uddannelser Sociale uddannelser Sundhedsuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Handel, edb mv Mellemtekniske uddannelser Fiskeritekniske uddannelser Trafik, kommunikation og navigation Kunst, kultur og medier Videregående uddannelser i alt Naturvidenskabelige uddannelser Idræt Medicin Psykologi Samfundsvidenskabelige uddannelser Humanistiske uddannelser Teologi Andre universitetsuddannelser Handelshøjskoleuddannelser Arkitektskole Tandlægehøjskole Øvrige uddannelser Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03 Side 7

8 I tabel 5 vises antallet af højst fuldførte uddannelsesforløb efter slutår. For en person med flere gennemførte uddannelser medtages i tabel 5 således udelukkende uddannelsen af højst status. Det samlede antal fuldførte uddannelsesforløb efter den højst fuldførte uddannelse er Skoleåret 2002/03 har haft det højeste antal af fuldførte med 578 fuldførte uddannelsesforløb. Mens der i skoleåret 1998/99 blot var 210 fuldførte forløb. Tabel 5. Højest fuldførte uddannelsesforløb efter slutår, 1998/ /03 Slutår Studie I alt 1998/ / / / /03 Kompetencegivende uddannelser i alt Faglige grunduddannelser i alt Jern & Metal Bygge og Anlæg Handel og kontor Levnedsmiddel Søfart og fiskeri Landbrug m.v Social og Sundhed Grafiske fag Servicefag Kortere videregående uddannelser i alt Læreruddannelser Pædagogiske uddannelser Sociale uddannelser Sundhedsuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Handel, edb mv Mellemtekniske uddannelser Fiskeritekniske uddannelser Trafik, kommunikation og navigation Kunst, kultur og medier Videregående uddannelser i alt Naturvidenskabelige uddannelser Idræt Medicin Psykologi Samfundsvidenskabelige uddannelser Humanistiske uddannelser Teologi Andre universitetsuddannelser Handelshøjskoleuddannelser Arkitektskole Tandlægehøjskole Øvrige uddannelser Side 8 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03

9 3.4 Aktive studerende Tabel 6 viser antallet af personer (elevbestanden), der var i gang med at tage en uddannelse ved punktregistreringen den 30. juni 2003 fordelt på uddannelsesstartåret. Antallet af aktive studerende ved denne punktregistrering var på personer fordelt på de år, de studerende påbegyndte uddannelsen aktive uddannelsesforløb i alt Flest aktive indenfor de faglige grunduddannelser Som det fremgår af tabel 6, var antallet af studerende på de kompetencegivende uddannelser den 30. juni 2003 på personer fordelt på skoleåret 2002/ personer påbegyndte en kompetencegivende uddannalse i skoleåret 2002/03. Hvoraf 713 var aktive den 30. juni Ud af de 713 personer har 462 personer (64,8 pct.) valgt at tage en faglig grunduddannelse, mens 171 (24,0 pct.) valgt at tage en kortere videregående uddannelse, mens 78 (10,9 pct.) har valgt at tage en videregående uddannelse og 2 personer er i gang med en uddannelse betegnet som øvrige uddannelser. De faglige grunduddannelser har de fleste aktive forløb. Eftersom disse uddannelser står for hovedparten af det samlede påbegyndte er det forventeligt, at samme uddannelse i dag har det største antal af igangværende forløb jf. tabel 2. (Dette antal bør kun sammenholdes med tabel 2, hvoraf det fremgik, at ca. 65,2 pct. af det totale antal påbegyndte netop fandt sted netop på de faglige grunduddannelser, hvis man tager forbehold for forskellen i den ændrede periode.) Sammenholdt med tabel 2 kan man se, at ud af påbegyndelser i skoleåret 2002/03, var der den 30. juni som var aktive under uddannelse ved slutningen af skoleåret 2002/03. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03 Side 9

10 Tabel 6. Aktive studerende under uddannelse den 30. juni 2003, 1998/ /03 Startår Studie I alt 1998/ / / / /03 Kompetencegivende uddannelser i alt Faglige grunduddannelser i alt Jern & Metal Bygge og Anlæg Handel og kontor Levnedsmiddel Søfart og fiskeri Landbrug m.v Social og Sundhed Grafiske fag Servicefag Kortere videregående uddannelser i alt Læreruddannelser Pædagogiske uddannelser Sociale uddannelser Sundhedsuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Handel, edb mv Mellemtekniske uddannelser Trafik, kommunikation og navigation Kunst, kultur og medier Videregående uddannelser i alt Naturvidenskabelige uddannelser Idræt Medicin Psykologi Samfundsvidenskabelige uddannelser Humanistiske uddannelser Teologi Andre universitetsuddannelser Handelshøjskoleuddannelser Landbohøjskole Arkitektskole Tandlægehøjskole Øvrige uddannelser Side 10 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03

11 3.5 Påbegyndte og fuldførte uddannelsesforløb efter køn Tabellerne 7 og 8 viser henholdsvis statistikken for en årgangs optagelse og afgang fra en uddannelse. Der er taget udgangspunkt i srtartåret for de påbegyndte og slutåret for de fuldførte. Tallene er desuden køns- og aldersopdelt. Tabel 7 viser den kønsmæssige fordeling samt gennemsnitsalderen for studerende, som påbegynder en uddannelse. Som det kan ses af tabellen har gennemsnitsalderen for i den analyserede periode for kvinder været 30 år, mens den for mænd har været 27 år. Der er en overvægt af kvinder, som pågynder en udannelse i forhold til mændene. Mændenes gennemsnitsalder for de faglige grunduddannelser er 22 år, mens det tilsvarende for kvinders vedkommende er oppe på 25 år. Gennemsnitsalderen har i den analyserede periode for kvinders vedkommende været mere stabil på omkring de 30 år, end den har for mænds vedkommende. Tabel 7. Påbegyndte uddannelsesforløb efter uddannelsesår, 1998/ /03 Startår I alt 1998/ / / / /03 Kompetencegivende uddannelser i alt Kvinder i alt Faglige grunduddannelser Kortere videregående uddannelser Videregående uddannelser Øvrige uddannelser Mænd i alt Faglige grunduddannelser Kortere videregående uddannelser Videregående uddannelser Øvrige uddannelser Antal Gennemsnitlig alder Kompetencegivende uddannelser i alt Kvinder i alt Faglige grunduddannelser Kortere videregående uddannelser Videregående uddannelser Øvrige uddannelser Mænd i alt Faglige grunduddannelser Kortere videregående uddannelser Videregående uddannelser Øvrige uddannelser Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03 Side 11

12 Tabel 8 viser antallet af personer, der har fuldført en uddannelse fordelt på køn og gennemsnitsalder ved uddannelsens afslutning. Gennemsnitsalderen er interessant i den forbindelse, at den kan fortælle noget om, hvor gamle folk er, når de kan forventes at indtræde på arbejdsmarkedet. Derudover viser tabel 8, at der har været, et jævnt stigende antal personer, som fuldfører deres uddannelse i den analyserede periode. Skoleåret 2002/03 har indtil videre haft det højeste antal personer med en fuldført uddannelse. Tabel 8. Fuldførte uddannelsesforløb efter uddannelsesår, 1998/ /03 I alt 1998/ / / / /03 Kompetencegivende uddannelser i alt Kvinder i alt Faglige grunduddannelser Kortere videregående uddannelser Videregående uddannelser Øvrige uddannelser Mænd i alt Faglige grunduddannelser Kortere videregående uddannelser Videregående uddannelser Øvrige uddannelser Gennemsnitlig alder Kompetencegivende uddannelser i alt Kvinder i alt Faglige grunduddannelser Kortere videregående uddannelser Videregående uddannelser Øvrige uddannelser Mænd i alt Faglige grunduddannelser Kortere videregående uddannelser Videregående uddannelser Øvrige uddannelser Antal Af tabel 9 og tabel 10 fremgår der hvilke uddannelser kvinder og mænd har valgt siden skoleåret 1998/99. I tabellen vises endvidere, hvor mange personer, der har påbegyndt, fuldført eller afbrudt en uddannelse, samt hvor mange aktive studerende der var den 30. juni Længst til højre i tabellen vises, hvor mange personer, der har fuldført en uddannelse i forhold til antallet af påbegyndte på uddannelsen. Kvindernes uddannelsesvalg fremgår af tabel 9, mens mændenes uddannelsesvalg fremgår af tabel 10. De to tabeller viser således, hvilke uddannelser kvinder og mænd typisk vælger. Det fremgår, at der stadig er uddannelser, der kan defineres som bløde kvindefag. Det drejer sig typisk om uddannelser, som har med mennesker at gøre. Disse uddannelser vælges typisk af kvinder. Mændene vælger de mere hårde fag; de mere teknisk orienterede uddannelse som jern og metal, bygge og anlæg. Side 12 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03

13 Tabel 9. Kvindernes uddannelsesvalg siden 1998 Studieretning Påbegyndte Fuldførte Afbrudte Aktive Faglige grunduddannelser Jern & Metal Bygge og Anlæg Handel og kontor Levnedsmiddel Søfart og fiskeri Landbrug m.v Grafiske fag Social og Sundhed Servicefag Kortere videregående uddannelser Læreruddannelser Pædagogiske uddannelser Sociale uddannelser Sundhedsuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Handel, edb mv Mellemtekniske uddannelser Trafik, kommunikation og navigation Kunst, kultur og medier Videregående uddannelser Naturvidenskabelige uddannelser Idræt Medicin Psykologi Samfundsvidenskabelige uddannelser Humanistiske uddannelser Teologi Andre universitetsuddannelser Handelshøjskoleuddannelser Landbohøjskole Arkitektskole Tandlægehøjskole Øvrige uddannelser Øvrige uddannelser Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03 Side 13

14 Tabel 10. Mændenes uddannelsesvalg siden 1998 Studieretning Påbegyndte Fuldførte Afbrudte Aktive Faglige grunduddannelser Jern & Metal Bygge og Anlæg Handel og kontor Levnedsmiddel Søfart og fiskeri Landbrug m.v Social og Sundhed Grafiske fag Servicefag Kortere videregående uddannelser Læreruddannelser Pædagogiske uddannelser Sociale uddannelser Sundhedsuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Handel, edb mv Mellemtekniske uddannelser Fiskeritekniske uddannelser Trafik, kommunikation og navigation Kunst, kultur og medier Videregående uddannelser Naturvidenskabelige uddannelser Idræt Medicin Psykologi Samfundsvidenskabelige uddannelser Humanistiske uddannelser Teologi Andre universitetsuddannelser Handelshøjskoleuddannelser Landbohøjskole Arkitektskole Tandlægehøjskole Øvrige uddannelser Øvrige uddannelser Side 14 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03

15 4. Uddannelsessteder Figur 2 og tabel 11 viser en prioriteret liste over populæreste uddannelsessteder. Derudover er disse lavet i en prioriteret list over hvor mange studerende, som har fuldført og afbrudt deres uddannelse i den analyserede periode. Skipperskolen i Paamiut har været den uddannelsesinstitution, som procentvis har været bedst til at få deres studerende igennem deres uddannelser. Knap 8 ud af 10 som påbegynder en uddannelse på Skipperskolen i Paamiut gennemfører deres uddannelse. Som nr. 2 ligger STI Upernavik, som har den næsthøjeste gennemførelses procent på 55,8. Det vil sige, at hver anden, som påbegynder en uddannelse i STI- Upernavik har fuldført sin uddannelse. På 3. og 4. pladsen finder man STI-Qaqortoq og STI Uummannaq. Her fuldfører lige over halvdelen (hhv. 52,9 og 51,4 pct.) af de studerende deres uddannelse. Figur 2 Uddannelsesinstitutionernes gennemførelsesprocent Pct Skip.skolen, Paa Imar. Ilin. STI Man. STI Upe. STI Sis. STI Itt. Soc. Pæd. Sem. STI Qaq. Thule Fåre. skolen STI Qeq. STI Uum. STI Aas. STI Qas. NI Nuuk STI Ilu. STI Nar. STI Nuuk NI Nuuk STI STI Nan. STI Paa. STI Tas. J & M skoleoph. DK STI Kan. De fire førnævnte uddannelsesinstitutioner er de eneste uddannelsessteder, som har en gennemførelses procent på over de 50. I den modsatte ende af skalaen af figur 2 og tabel 11 finder vi uddannelsesinstitutionerne Jern- & Metalskolen, STI-Qeqertarsuaq, Inuili og Niuernermik Ilinniarfik (NI- Qaq) i Qaqortoq. Her gennemfører mellem hver 4 og hver 5, som påbegynder en uddannelse, mens resten af de studerende afbryder deres uddannelse inden uddannelsen er gennemført. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03 Side 15

16 Tabel 11. Top 20 liste over skoler med relativt flest fuldførte uddannelsesforløn siden 1992 SKOLENAVN I alt Fuldførte Afbrudte Relativ fuldførelse pct. Skipperskolen, Paamiut ,3 STI Upernavik ,8 STI Qaqortoq ,9 STI Uummannaq ,4 STI Aasiaat ,4 STI Narssaq ,8 Thule ,5 STI Nanortalik ,3 NI Nuuk ,1 STI Qasigiannguit ,0 STI Ilulissat ,4 STI Paamiut ,5 J&M skoleophold i DK ,7 STI Tasiilaq ,4 STI Kangaatsiaq ,0 KIIIP Danmark ,8 NI Qaqortoq ,8 Inuili ,9 STI Qeqertarsuaq ,9 Jern- & Metalskolen ,4 Anm. Aktive forløb er ikke med under disse tal. Figur 3 og tabel 12 viser antallet af fuldførte, afbrudte på de forskellige STI- uddannelser i den analyserede periode. Grønlands Statistik skal gøre opmærksom på, at personer som den 30. juni 2003 var aktive under uddannelse ikke er taget med i analysen. Det skyldes, at det ikke siger noget om skolens evne til at få de studerende gennem uddannelsen, hvorfor disse tal er udeladt. Figur 3. Antal fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb på STI-skolerne, Antal Fuldførte Afbrudte Nan Qaq Nrq Paa Nuuk Man Sis Aas Qas Kan Ilu Qeq Umk Upe Amm Forskellen på tabel 12 og figur 3 er at listen i tabel 12 er prioriteret efter den uddannelsesinstitution, som har den højeste fuldførelses procent. Derudover kan man se hvor mange, som har påbegyndt, afbrudt og fuldført uddannelsen indenfor den analyserede periode. Itt Side 16 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03

17 Tabel 12. Antal fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb på STI-skolerne, SKOLENAVN I alt Fuldførte Afbrudte Relativ fuldførelse, pct. STI Maniitsoq ,0 STI Upernavik ,8 STI Ittoqqortoormiit ,6 STI Sisimiut ,2 STI Qaqortoq ,9 STI Uummannaq ,4 STI Aasiaat ,4 STI Narsaq ,8 STI Nanortalik ,3 STI Qasigiannguit ,0 STI Nuuk ,5 STI Ilulissat ,4 STI Paamiut ,5 STI Tasiilaq ,4 STI Kangaatsiaq ,0 STI Qeqertarsuaq ,9 5. GU-dimittanter I dette kapitel betragtes de seneste fem års dimittant fra de gymnasielle uddannelsesskoler også kaldet GU-skolerne. Formålet er at kigge nærmere på, hvor stor en andel af GU-dimittanterne, der er gået videre i uddannelsessystemet. I figur 4 herunder vises antallet af GU-dimittanter i de enkelte skoleår startende med skoleåret 1998/99. Skoleåret angiver det skoleår, hvori den enkelte studerende dimitterede. I skoleåret 2002/03 var der 141 GU-dimittanter, hvilket er det hidtil højeste i den analyserede periode. Det laveste antal var i skoleåret 2000/01, hvor 113 studenter sprang ud. Figur 4. GU-dimitanter, 1998/ /03 Antal / / / / /03 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03 Side 17

18 Tabel 13 herunder vises antallet af dimitterede studenter fra gymnasierne i Grønland i perioden 1998/ /03. I tabellen er studenterne endvidere fordelt på køn. I skoleåret 2002/03, hvor 141 studerende dimitterede, var 98 kvinder og 43 mænd. Der er således en overvægt af kvindelige dimittanter fra GU-skolerne. Tabel 13. Analyse af GU-dimittanter 1998/ /03 I alt 1998/ / / / /03 GU-demittanter i alt heraf kvinder heraf mænd Videre uddannelsesforløb heraf kvinder heraf mænd Ingen videre uddannelsesforløb heraf kvinder heraf mænd I perioden 1998/ /03 dimitterede i alt 623 studerende fra GU-skolerne. Heraf var 387 kvinder og 236 mænd. Set over hele den femårige periode har 62,1 pct. af alle dimittanter således været kvinder, og 37,9 pct. mænd. Af de 623 GU-dimittanter har 294 valgt at tage endnu en uddannelse. Blandt disse var 178 kvinder og 116 mænd. I alt 329 GU-dimittanter har valgt ikke at tage en videre uddannelse. Af tabel 14 herunder fremgår det, hvilken studieretning de 294 GU-dimittanter, der valgte at fortsætte i uddannelsessystemet, valgte. I alt 31 valgte en faglig grunduddannelse. 172 valgte en kortere videregående uddannelse, mens 91 valgte at tage en længere videregående uddannelse. På de faglige grunduddannelser er der en generel overvægt af mænd. Kvinderne dominerer til gengæld såvel de kortere videregående uddannelser som de længere videregående uddannelser. Det bør bemærkes, at punktregistreringen er foretaget den 30. juni Hvorfor der naturligt ikke er medtaget det nye hold uddannelser, som er startet efter denne dato. Det vil sige skoleåret 2003/04 hvor det nye hold dimitanter må formodes at starte, såfremt de går videre med en uddannelse. Tabel 14. GU-dimittanter og deres videre uddannelsesforløb, 1998/ /03 I alt 1998/ / / / /03 Videre uddannelsesforløb i alt Faglig grunduddannelse heraf kvinder heraf mænd Kortere videregående uddannelse heraf kvinder heraf mænd Videregående uddannelse heraf kvinder heraf mænd Side 18 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03

19 6. Datagrundlag Kildemateriale Registeroplysninger Denne publikation er udarbejdet på baggrund af data fra Uddannelsesstøtteforvaltningens (U.S.F.) register af studerende. Dataudtrækket fra U.S.F. s elevregister behandles og valideres hos Grønlands Statistik. Til denne publikation er status foretaget den 30. juni Det sidst anvendte skoleår er således skoleåret 2002/03. Elevregistret fra U.S.F indeholder oplysninger om personer, der har været eller er under uddannelse, og som har modtaget eller modtager grønlandsk uddannelsesstøtte. Det betyder, at personer, der ikke har modtaget denne ydelse, ikke optræder i publikationen. Registeret indeholder oplysninger om: Personnummer Uddannelseskode Uddannelsessted Startdato Slutdato (eventuelt forventet slutdato) Status 1 den 30. juni 2003 Uddannelsesforløb Skema 1. I uddannelsesregistret findes en detaljeret beskrivelse af de studerendes uddannelsesforløb. Et uddannelsesforløb kan fordele sig på én eller flere uddannelser. I skema 1 herunder illustreres et uddannelsesforløb for en fiktiv person. Den fiktive person er registreret med i alt seks forløb fordelt på tre uddannelser. Personen har afsluttet to uddannelser med en eksamen, og er den 30. juni 2003 registreret som aktiv på den tredje uddannelse. Derudover har personen afbrudt en uddannelse, aflagt en trinafsluttende eksamen (trinslut) samt været på orlov 2. Uddannelsesforløb for en fiktiv person Obs. Uddannelseskode Uddannelse Startdato Slutdato Status Folkeskolelærer Afbrudt Folkeskolelærer Eksamen Samfundsfag, bach Trinslut Samfundsfag, bach Eksamen Samfundsfag, kand Orlov Samfundsfag, kand Aktiv I den endelige uddannelsesstatistik foretages analysen på baggrund af de studerendes uddannelsesforløb. Hvorvidt den enkelte person er registreret med ét eller flere forløb har ingen betydning, idet den enkelte person udelukkende kan være aktiv på én uddannelse af gangen. Inden elevregistret er klar til brug, er det imidlertid nødvendig at validere materialet. Formålet med valideringen er at trimme datamaterialet ved en vurdering af de enkelte uddannelsesforløb, således at flere uddannelsesforløb på samme uddannelse så vidt mulig koges ned til én, idet der ønskes en status lig Afbrudt, Eksamen eller Aktiv. For den fiktive person i skema 1 vil valideringen derfor blandt andet slå ned på observation nummer tre, hvor personen har aflagt en trinsluttende eksamen den 30. juni Efter sommerferien genoptager personen den samme uddannelse. I valideringen opfattes den trinafsluttende eksamen den 30. juni 2000 derfor blot som en mellemliggende registrering i et ellers sammenhængende uddannelsesforløb. Ved validering fjernes observation tre, idet den oprindelige startdato for uddannelse dog føres ned til observation fire. En nærmere beskrivelse af valideringen findes i kapitel 7. 1 Status angiver om personen har afbrudt, afsluttet, fuldført, evt. er på orlov eller endnu er aktiv med sin uddannelse. 2 På mellemlange og længerevarende uddannelser kan der søges orlov dvs. en studiepause. Et orlov har som regel en varighed af et eller to semestre. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03 Side 19

20 7. Metode Dataudtrækket fra Uddannelsesstøtteforvaltningens (U.S.F.) elevregister valideres af Grønlands Statistik forud for den egentlige produktion af uddannelsesstatistikken. Valideringen er en maskinel rutine, der foregår ved afvikling af et specielt tilrettet statistikprogram på en pc. Kvaliteten af valideringen vurderes efterfølgende ved en manuel stikprøve. Generel kvalitetstest Selve valideringen forløber i fire trin. I det første trin foretages et generelt kvalitetstest af data. I testen fejlsøges datamaterialet for ugyldige cpr numre, datoer, uddannelseskoder, statuskoder osv. I tilfælde af fejl, korrigeres materialet i henhold til Uddannelsesstøtteforvaltningens anbefalinger. I valideringens efterfølgende trin vurderes de registrerede uddannelsesforløb for hver enkelt person separat. Man kan således sige, at valideringen trin for trin sætter hver enkelt person under lup, vurderer kvaliteten og foretager behandling i henhold til et fastlagt sæt af valideringsregler. Unikke uddannelsesforløb Flere unikke uddannelsesforløb I trin to udvælges samtlige personer, der udelukkende er registreret én gang i registret. Disse personer har et entydigt uddannelsesforløb, der kun består af én observation. Disse unikke uddannelsesforløb betragtes som gode. I trin tre udvælges samtlige personer, der er registreret med flere dog entydige uddannelseskoder. Disse personer har ligeledes et sæt af entydige uddannelsesforløb, hvor hvert uddannelseskode kun forekommer én gang. Disse unikke uddannelsesforløb betragtes ligeledes som gode. I valideringens fjerde trin behandles den resterende mængde af data. Denne restgruppe består af personer, der er registreret flere gange på mindst én uddannelse. Valideringen udføres for én person af gangen i henhold til følgende valideringsregler: 1. Materialet sorteres kronologisk efter variablene Startdato. 2. Der oprettes grupper af data afhængig af uddannelseskoden og statuskoden. Hver gang uddannelseskoden skifter, opstår en ny gruppe. Endvidere opstår en ny gruppe, hvis statuskoden er afbrudt og næste observations startdato ligger mere end én måned efter den foregående slutdato, eller hvis statuskoden er trinslut og næste observations startdato ligger mere end tre måneder efter den foregående slutdato, jf. skema 2. Valideringsmæssigt tillades det således at en afbrudt uddannelse kan genstartes på samme uddannelsesforløb indenfor én måned, samt at en trinafsluttende eksamen kan videreføres i på uddannelsesforløb, hvis næste startregistrering på samme uddannelseskode foretages indenfor tre måneder fx efter en sommerferie. Skema 2. Gruppering i uddannelsesforløb for en fiktiv person Obs. Uddannelseskode Uddannelse Startdato Slutdato Status Gruppe Folkeskolelærer Afbrudt Folkeskolelærer Eksamen Samfundsfag, bach Trinslut Samfundsfag, bach Eksamen Samfundsfag, kand Orlov Samfundsfag, kand Aktiv 4 3. Grupper bestående af én observation betragtes som gode. 4. I grupper med flere data udvælges startdatoen fra den første observation samt slutdatoen fra den sidste observation, jf. skema 3. Side 20 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03

21 Skema 3. Behandling af grupperede uddannelsesforløb for en fiktiv person Obs. Uddannelseskode Uddannelse Startdato Slutdato Status Gruppe Folkeskolelærer Afbrudt Folkeskolelærer Eksamen Samfundsfag, bach Eksamen Samfundsfag, kand Aktiv 4 Valideringen udføres maskinel for samtlige personer med mere end én registrering på samme uddannelseskode. Efter valideringen samles de validerede data i ét datasæt. Herefter kan tabeller til publikationen udarbejdes. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03 Side 21

22 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Elvira Knudsen Uddannelse 2004:1 13. august 2004 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax:

Kompetencegivende uddannelser 2008

Kompetencegivende uddannelser 2008 Uddannelse 2009:1 Kompetencegivende uddannelser 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 Tabel 1 Antal personer, der påbegyndte en kompetencegivende uddannelse

Læs mere

Uddannelse 2001:1. Indholdsfortegnelse. Indledning

Uddannelse 2001:1. Indholdsfortegnelse. Indledning Uddannelse 2001:1 Elever og studerende fra Grønland ved de faglige grunduddannelser, mellemuddannelser og videregående uddannelser i Danmark og ved Ilisimatusarfik 1980/81-2000/01 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Uddannelsesstatistik. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) 2002:1. Indholdsfortegnelse. 1.

Uddannelsesstatistik. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) 2002:1. Indholdsfortegnelse. 1. Uddannelsesstatistik 2002:1 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Indledning...3 3. Påbegyndte kompetencegivende

Læs mere

Erhvervsgrunduddannelser og gymnasiale uddannelser 2012

Erhvervsgrunduddannelser og gymnasiale uddannelser 2012 Uddannelse 3. juni 2013 Erhvervsgrunduddannelser og gymnasiale uddannelser 2012 Side 1 Erhvervsgrunduddannelser og gymnasiale uddannelser 2012 Indholdsfortegnelse Kapitel Side 1. Indledning.................................................

Læs mere

Ansøgninger og ansøgere til erhvervsfaglige grunduddannelser årgang 2007

Ansøgninger og ansøgere til erhvervsfaglige grunduddannelser årgang 2007 Ansøgninger og ansøgere til erhvervsfaglige grunduddannelser årgang 2007 Statistiske tabeller og diagrammer fra ansøgnings-året frem til seneste status, pr. december-2007 Iagttagelses-tidspunkter i nærværende

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Uddannelse 01. september 2017

Uddannelse 01. september 2017 Uddannelse 01. september 2017 Befolkningens uddannelsesprofil 2016 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Uddannelse. Metode: Uddannelsesdata til HFU. Data til publikationen. Uddannelsesdata fra Uddannelsesstøtteforvaltningen

Uddannelse. Metode: Uddannelsesdata til HFU. Data til publikationen. Uddannelsesdata fra Uddannelsesstøtteforvaltningen Uddannelse Metode: Uddannelsesdata til HFU I det følgende vil metoden for Grønlands Statistiks årlige publikation Befolkningens uddannelsesprofil beskrives. Data til publikationen Publikationen er udarbejdet

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Uddannelse 15. september 2016

Uddannelse 15. september 2016 Uddannelse 15. september 2016 Befolkningens uddannelsesprofil 2015 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Ansøgere og ansøgninger til erhvervsfaglige grunduddannelser årgang 2008

Ansøgere og ansøgninger til erhvervsfaglige grunduddannelser årgang 2008 Ansøger-årgang Ansøgere og ansøgninger til erhvervsfaglige grunduddannelser årgang Statistiske tabeller og diagrammer for ansøgningsrunden Iagttagelses-tidspunkt i nærværende rapport Ansøgere /------------/------------/------------/------------/-----------/

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002 Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Arbejdsmarked 31. januar 2017

Arbejdsmarked 31. januar 2017 Arbejdsmarked 31. januar 2017 Ledighed og arbejdsstyrke 2015 I kapitel 1 præsenteres nogle af de væsentligste ledighedsopgørelser dannet ud fra Grønlands Statistiks ledighedsregister. De anvendte opgørelsesmetoder

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Socialstatistikken skal bestå af tre hovedområder:

Socialstatistikken skal bestå af tre hovedområder: Socialstatistik 22:1 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Udgifter til sociale ydelser 1999-2 3. Modtagere af sociale ydelser 1999-2 4. Berettigelsesgrundlag

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Socialstatistik 2006:1 Modtagere af sociale ydelser 2004 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2010

Modtagere af sociale ydelser 2010 Socialstatistik 2011:2 Modtagere af sociale ydelser 2010 Side 1 Modtagere af sociale ydelser 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2009-2010 4 3. Lovgrundlag

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Kriminalstatistik 2006

Kriminalstatistik 2006 Kriminalstatistik 2007:2 Kriminalstatistik 2006 Side 2 Kriminalstatistik 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Sammenfatning... 5 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1997-2006 5 Tabel

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Specialpublikation. Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere :1. Indholdsfortegnelse

Specialpublikation. Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere :1. Indholdsfortegnelse Specialpublikation 1:1 Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere 1995-1999 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Offentligt finansierede behandlinger... 3 3. Demografisk fordeling af

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Flypassagerstatistikken 2001

Flypassagerstatistikken 2001 Turisme 22:2 Flypassagerstatistikken 21 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Datagrundlag...1 Definition af turisme...2 Hvor mange turister kom i 21?...2 Turisternes fordeling på regioner...3 Turisternes

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere