»Yes! Må vi prøve igen?«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»Yes! Må vi prøve igen?«"

Transkript

1 »Yes! Må vi prøve igen?«når 2.a forvandles til en læsemaskine. AF DORTE KAMSTRUP Det er onsdag morgen, og 2.a på Marievangsskolen i Slagelse er netop vendt tilbage fra læsebånd med naboklassen. Her har eleverne læst i bøger på et passende niveau, og de er nu varmet op til at gå i gang med dagens læseundervisning. Ulla Kirkegaard Larsen, dansklærer i 2.a, drejer tre gange på låsen i klassens dør, det giver en dejlig, lidt mekanisk lyd, der som et trylleslag forvandler eleverne til én stor læsemaskine. Klassen består ikke mere af enkeltindivider, men er nu som én rytmisk puls; et vigtigt led i den maskine, der kører rundt. Aktiviteten kræver ingen introduktion, alle ved, hvad de skal, når de på skift læser en linje fra læsebogsteksten om Magnus Skovmus og fætter Jonas 1. Alle følger koncentreret med i bogen med læsefingeren, lytter, holder næsten vejret. Nu er det sidemanden. Jo, nu er det min tur! Læsetræningsaktiviteter: læsemaskine og makkerlæsning Den dag Folkeskolen er på besøg med tv-holdet fra dk4, er der læsetræningsaktiviteter på programmet i 2.a. Ulla Kirkegaard Larsen undskylder, at det er læsningens mere kedelige og tekniske side, vi kommer til at overvære, mens hendes kollega i lokalet ved siden af får lov til at vise en mere spændende og farverig undervisning om Katrine Marie Guldagers litterære skikkelse Frøken Ignora, som også 2.a senere på året skal arbejde med. Men arbejdet i parallelklasserne er eksempler på to lige vigtige sider af læsearbejdet. To sider, der er hinandens forudsætninger. I 2.a veksles der hen over formiddagen mellem en lang række faglige aktiviteter: lærerens højtlæsning, dialog om teksten, genlæsning af teksten ved hjælp af læsemaskine og makkerlæsning. Man fordyber sig i tekstens sproglige lag; det fonologiske arbejde med fokus på dagens bogstav g bogstavets standardudtale og betingede udtale og slutter med elevernes egen jeg-forankrede tekstskrivning. Emnet for dagens undervisning er venner. Læsebogsteksten, som Ulla Kirkegaard læser højt for klassen, handler om musen Magnus og hans fætter Jonas. Man skal ikke have været længe i klassen, før man ved, at venskaber er vigtige. Hvem har været på besøg hos hvem, og hvem skal lege i frikvarteret, i skolefritidsordningen og efter skoletid? Emnet er vedkommende. Så er det tid til makkerlæsning. Klassen er inddelt i faste makkerpar, der er igen ingen spildtid, ingen unødig støj, ingen brug for ommøblering. Eleverne er dygtige til at læse, men helt naturligt for læseudviklingen er alle elever i midten af 2. klasse ikke i stand til at læse stillelæsning, det vil sige læse indenad. Derfor er det godt og trygt at læse højt for hinanden to og to. Da teksten på forhånd er gennemarbejdet, lades ingen elever i stikken. Alle ved, hvad de skal, alle kan være med og hjælper hinanden gennem teksten endnu en gang. Makkerlæsningen giver Ulla Kirkegaard og klassens tilknyttede læselærer ro og mulighed for at komme rundt og høre de enkelte elever læse en længere passage højt. Tid til at læse med den enkelte elev er uvurderligt, når eleverne skal lære at læse. På Marievangsskolen har alle klasser i indskolingen en læselærer tilknyttet. Læselæreren kommer i klassen nogle lektioner hver uge, og sammen kan de derfor komme rundt og læse eller skrive med alle elever. Som Ulla Kirkegaard udtrykker det: >>Makkerlæsning giver meget læsetid til den enkelte elev. Læselæreren og jeg lytter og supplerer eventuelt, og eleverne hjælper og korrigerer hinanden. Aktiviteten kan nemt differentieres på den måde<<. 1 Lene Møller: Sisi og Pipins læsebog 2. klasse, Gyldendal.

2 Makkerlæsning giver ro til at høre alle læse. Foto: Thorkild Thejsen Derudover har man på skolen indgået læsekontrakter med forældrene om 15 minutters læsning hjemme hver dag. Som der står i Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplan for 2. klasse: Læreren bør i sit arbejde: skabe rum for læsning gerne minutter dagligt ( ) lægge grunden for en senere læserutine gennem arbejde med faste frilæsningsaftaler med den enkelte elev og forældre; for eksempel 10 sider eller 15 minutter hver dag. skabe rum i undervisningen for: lærerens oplæsning af inspirerende tekster, der udvikler elevernes sproglige kompetence og viden om verden, elevens højtlæsning (makker, elev-lærer eller for hele klassen) og elevens egen selvstændige læsning 2. På hovedspring i sprogets formelle side Ulla Kirkegaards læseundervisning er eksemplarisk set ud fra den svenske lingvist og læseforsker Caroline Libergs teori om det grammatiske bad 3. Libergs teori er, at eleverne ikke, når de begynder i indskolingen, skal tage ét langt bad ned i sprogets formelle side i fonemer og grafemer for først efter flere år at komme op af badet som færdigudviklede læsere og skrivere. De stærke elever med gode sproglige forudsætninger klarer nok at blive kastet ud på det dybe vand, men der er stor risiko for, at den svage elev drukner undervejs. Som den danske læseforsker Kjeld Kjertmann udtrykker det: >>Det grammatiske bad i skolestarten er blevet erstattet af en lang række små soppebade 4. Det betyder, at eleverne hver dag med afsæt i en meningsfuld aktivitet skal dykke ned i sprogets formside for så igen at vende tilbage til det meningsfulde. Med afsæt i fortællingen om musen Magnus og samtalen om det at være venner tager 2.a hovedspring helt ned på sprogets havbund i grammatikken og fonologien. Klassen arbejder nu i deres faste grupper. Opgaven er at skimme teksten igen: Gruppe 1 finder ord, der viser, hvad personerne i teksten gør. Gruppe 2 finder ord, der viser, hvordan personerne er. Gruppe tre finder navneord eller som en af eleverne udtrykker det: >>De ord, man kan sætte en og et foran<<. Og gruppe 4 finder ord i dagens tekst med g. Ulla Kirkegaard sikrer sig, at alle grupper ved, hvad de skal gøre, inden opgaven for alvor sættes i gang. Klassen pakkes igen ind i en arbejdsom summen, alle tager ansvar for at løse opgaven. De kender arbejdsformen og er trygge ved den. 2 Se Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplan for 2. klasse. 3 Maj Björk og Caroline Liberg: Veje ind i skriftsproget sammen og på egen hånd, Gyldendal, 1999, og Sådan lærer børn at læse og skrive, Gyldendal, Kjeld Kjertmann: Funktionelle læsevanskeligheder kan modvirkes, Skolestart nummer 7/1998.

3 Gruppeopgaven afsluttes ved, at Ulla Kirkegaard samler op på den elektroniske tavle en efter en fremlægger eleverne deres opgaveløsninger. Ordklasser diskuteres, ord som klatrer staves højt, og mange forskellige g-lyde diskuteres. Det føles som lysår, siden 2.a begyndte i børnehaveklassen og lærte, at et g var et g og første bogstav i gås og giraf. 2.a har allerede taget mange sproglige soppe-bade og jonglerer nu med begreber som kineserlyde når g optræder i ng som for eksempel i konge og drenge. De taler om korte og lange g er og ved, at g nogle gange kan komme til at lyde som et k som for eksempel i dagens tekst, hvor der tales om stegte æbler. Hvordan staver man til kroneskjul og kreativ? Efter arbejdet med sprogets mere formelle sider er det tid til igen at få mere fast grund under fødderne; til det kommunikative og meningsfulde. Klassen skal nu med afsæt i dagens tekst og egne erfaringer skrive tekster om venskaber deres bedste ven. Skrivningen i indskolingen er jeg-forankret. Det betyder, at den nødvendigvis må tage afsæt i bør-nenes egen erfaringsverden. I 2.a sker dette, fortæller klassens lærer, gennem skrivning af logbog, små hverdagsberetninger og fiktive fortællinger. I dag skriver eleverne om venskaber, men deres tykke portfoliomapper vidner om mange og meget forskelligartede skriveaktiviteter. I begyndelsen af 2012 skrev 2.a og 2.b Nytårstaler, hvori de så tilbage på det år, der var gået: Hvad var der sket i verden, i Danmark og i deres eget liv? Små mennesker kan sagtens tænke store tanker. Jordskælv i Japan, mord på unge mennesker på Utøya, trusler om skolelukninger i Slagelse, og at KB-hallen brændte, så man ikke kunne komme til danseopvisning store og små begivenheder, som har sat sig spor, som det er vigtigt at sætte ord på. Store og små begivenheder, som det er vigtigt at kunne sætte ord på. Foto: Thorkild Thejsen

4 Teksterne i 2. klasse er autentiske for at bruge et andet Caroline Liberg-begreb. Det er ikke ligegyldige udfyldningsopgaver eller Læs og forstå. 2.a skal læse, og de skal forstå, men det sker i meningsfulde sammenhænge og med respekt for børnene; undervisningen tager eleverne alvorligt. Klassen er tydeligvis vant til at skrive. De har skrevet næsten siden skolestart, for som Ulla Kirkegaard siger: >>Lige fra første dag vi starter i 1. klasse, begynder de at skrive logbog, for som man siger i dag: Hvad kommer først, læsningen eller skrivningen? Det er to sider, der er dybt afhængige af hinanden. Når eleverne skriver, bliver de meget opmærksomme på lyde og ord, dér får de et redskab, som de så bruger igen, når de læser<<. Eller som der står faghæftet Fælles mål dansk : Eleverne skal, også før de behersker den konventionelle stavning, opleve, at skrivning dels er en kommunikationsform, hvor man kan meddele sig til andre om det, man har på hjerte, dels er en metode til at fastholde ideer og tanker. Eleverne skal skrive i forskellige genrer med forskelligt formål og til forskellige modtagere. De skal bruge skrivningen til at fastholde og udvikle deres tanker og ideer. 2.a er allerede på vej væk fra børnestavningen og godt på vej til en mere konventionel stavning. De ved nu godt, at noget er mere korrekt end andet og gennem arbejdsuroen høres de mange grammatiske samtaler med læreren og hinanden om, hvor mange m er der er i gemme, eller hvordan man staver til playstation, kreativ og kroneskjul. Alt sammen ord, der er vigtige i den kommunikative sammenhæng. Gang på gang må et nyt ord siges højt. Der smages på hver enkelt lyd (fonem), som én for én omsættes til et bogstav (grafem) nogle ord mere lydrette end andre eller for igen at citere den svenske forsker Caroline Liberg: Eleverne opbygger trin for trin en forståelse for skriftens meget abstrakte principper, som inden for sprogvidenskaben kaldes for grammatisk fonologiske regler ( ) Under skrivning vil børnene lidt efter lidt møde undtagelser fra disse trin, som vi til daglig kalder staveregler. Dette indebærer, at de lærer at gå fra en rendyrket fonologisk anvendelse af skrifttegnene (det vil sige stavning på grundlag af udtale) til en ortografisk (det vil sige stavning på grundlag af staveregler) 5. Hvad kan en dygtig underviser? Men én ting er den danskfaglige og læsefaglige undervisning, noget andet er at transformere børn til skoleelever, en stor og vigtig opgave for enhver klasselærer i indskolingen. Hvad er det, der får Ulla Kirkegaards undervisning i 2.a og hendes kollega Rita Hjorts undervisning i 2.b til at lykkes? Når man spørger til den tydelige struktur, man mærker i undervisningen, udtrykker Ulla Kirkegaard det selv således: >>Jeg kan mærke, at børnene har stor glæde af, at der er en tydelig struktur. Det giver dem en ro, inden de skal i gang. Der er meget, de ikke behøver at bruge krudt på, fordi de nu ved, hvad de skal lave. De vaner begyndte de at opbygge allerede i 1. klasse<<. Den australske professor John Hattie 6 konkluderer på baggrund af den måske største uddannelsesundersøgelse nogensinde, at den klare vinder blandt lærerne er den lærer, der: har høje forventninger til alle elever, skaber positive elev-lærer-relationer, tydeligt identificerer, hvad eleverne skal arbejde med, knytter sine tilbagemeldinger til de små, men vigtige trin i læreprocessen, bruger og praktiserer regler, kan lede/styre klassen. 6 Professor John Hattie har samlet over 800 metaanalyser af forskellige undersøgelser af skoleelevers opnåelse af mål. Hans undersøgelse er verdens største undersøgelse, som ser på, hvilke faktorer der bidrager til at forbedre elevernes præstationer. Undersøgelsen omfatter over 80 millioner elever, ser på mere end mindre undersøgelser og er sandsynligvis en af de største uddannelsesundersøgelser nogensinde. Det britiske lærerfagtidsskrift Times Education Supplement kalder undersøgelsen læringens hellige gral.

5 Der er en fast struktur og tydelige forventninger. Klasseledelse er et ord, der ikke nævnes, men som ligger ligefor. De to lærere har været på Slagelse Kommunes 30-timers indskolingskursus i læsning med kolleger fra de andre skolers klasser. Her har de blandt andet arbejdet med konklusionerne på læseundersøgelsen Nordlæs 7. I den står der: I de tre 1.-klasser og to 2.-klasser, som havde de bedste prøveresultater, havde undervisningen følgende fællestræk: stillelæsning i klassen, eleverne læser for hinanden i små grupper eller parvis, lærerens højtlæsning, eleverne lærer nye ord fra tekster, eleverne giver mundtligt resume af deres læste tekster, finder temaer/budskab, sammenligner billede og tekst 8. Alt dette mestrer Ulla Kirkegaard og Rita Hjort. Det er rart at være elev i deres klasser. Foto: Thorkild Thejsen Der står også: Klasser med elever med overvejende gode læsefærdigheder arbejdede mere selvstændigt eller i grupper end klasser med overvejende dårlige læsefærdigheder 9. De to 2.-klasser på Marievangsskolen er alle tæt på at have opfyldt de kommunalt opsatte mål for klassetrinnet: Skrivning: er bevidst om at der findes mange ikke lydrette ord, kan skrive enkle hverdagsberetninger, fiktive fortællinger og små fagtekster med begyndende struktur ( ) Mundtligt: kan skelne mellem fakta og fiktion, kan gå i dialog om læste, sete eller hørte tekster (film, tv, litteratur med videre), er sprogligt opmærksom og kan samtale om sproget generelt og i tekster. Læsevaner: kan finde og udvælge bøger til egen læsning, har en begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste, udvikler begyndende læserutiner Sommer, Marianne (o.a.): Nordlæs en undersøgelse af læsefærdigheder i klasse, Danmarks Pædagogiske Institut, Ibid side Ibid side Se Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplan for 2. klasse.

6 Det er ikke til at sige, om den gode undervisning skyldes det kommunale kursus og Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner hvad en kommunal læsekonsulent gerne vil tro. Eller om det skyldes Ulla Kirkegaard og Rita Hjorts erfaringer, rutiner, relationskompetencer og gode fornemmelse for, hvad der virker. Men det indtryk, der står tilbage, når man forlader klasserne, er, at her er en gruppe elever, som har fået den bedst tænkelige start på skolegangen og livet. Ulla Kirkegaard Larsen skal derfor aldrig mere undskylde sin læseundervisning. At gå i skole er også struktur, træning, rutiner og forudsigelighed. Som hun selv udtrykker det: >>Når vi arbejder med læsetræningsprocessen, som tv-holdet fra Folkeskolen overværede en del af hos mig, mener jeg, at variation er vigtig. Ikke nødvendigvis samme time eller dag, men over lang tid<<. Og måske er det ikke så kedeligt endda, for som eleverne sagde, når læsemaskinen blev slukket: >>Yes! Må vi prøve igen?<< Læs mere om den første læse- og skriveundervisning Caroline Liberg: Sådan lærer børn at læse og skrive. Gyldendal, 1. udgave 1997, 2. udgave 2009 Bogen giver et fyldigt overblik over børns læse- og skriveudvikling fra tidlig førskolealder til de første skoleår. Den koncentrerer sig blandt andet om, hvordan evnen til at læse og skrive vokser frem og udvikles i samspil mellem barnet og de voksne, og hvordan læsning, skrivning og samtale om det, der læses og skrives, spiller sammen og forstærker hinanden. Denne anden udgave inddrager de senere års forskning inden for læse- og skriveudvikling, blandt andet afsnittene om, hvordan man kan arbejde i daginstitution og skole, er opdateret. Maj Björk og Caroline Liberg: Veje ind i skriftsproget sammen og på egen hånd. Gyldendal, 1999 Bogen tager udgangspunkt i den forskning, som Caroline Liberg beskrev i Sådan lærer børn at læse og skrive; men nu handler det om praktisk undervisning. De to forfattere beskriver, hvordan pædagoger og lærere kan støtte og evaluere den tidlige læse- og skriveudvikling. Derudover indeholder bogen et centralt afsnit om metodikken bag genren store og små bøger og et afsnit om tosprogede børns skriftsproglige udvikling.

7 Klara Korsgaard, Monique Vitger og Sara Hannibal: Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Dansklærerforeningen, 2010 Bogen bygger på et treårigt udviklingsprojekt, hvor en børnehaveklasseleder arbejder med opdagende skrivning og lader børnene skrive i tre klasser fra begyndelsen af børnehaveklassen. Forfatterne præsenterer en række gode grunde til at arbejde med opdagende skrivning i børnehaveklassen. De skitserer teorien bag metoden og giver konkrete anvisninger til, hvordan man kan arbejde med opdagende skrivning. Små film i tilknytning til bogen: Jette Løntoft og Annette L. Christiansen: Læsetilegnelse på andetsproget dansk. Dansklærerforeningen Bogen er først og fremmest skrevet til dansklærere og læsevejledere, som underviser tosprogede elever, og som kan have glæde af en introduktion til feltet samt en præsentation af en lang række konkrete eksempler og ideer til undervisningen. >>Blot en enkelt tosproget elev i din klasse berettiger læsningen og brugen af denne bog. [ ] dels er bogen hurtigt læst, dels vil de øvrige elever garanteret lukrere af den formidlede viden og de anbefalede metoder<<, hed det i anmeldelsen på folkeskolen.dk Elsebeth Otzen: Skriv op og ned om skriftlig fremstilling i indskolingen. Gyldendal, 2007 Bogen handler om skriftlig fremstilling i indskolingen. Den giver blandt andet svar på, hvorfor det er så vigtigt at arbejde med skriftlig fremstilling i de små klasser, hvordan man arbejder med tænkeskrivning og præsentationsskrivning, og hvilke redskaber der er mest grundlæggende for en god skriftsproglig udvikling. Bogen kan både læses selvstændigt, for eksempel på lærer- eller læsevejlederuddannelsen, og bruges som lærervejledning til opgavebogen Springbrættet. Elsebeth Otzen: Bag om raketterne. Special-pædagogisk Forlag, 2007 Bogen indeholder kapitler om læsning før skrivning, læseprocessen, læseudvikling, skriveudvikling, sammenhæng mellem læsning og skrivning, fonemanalyse og fonemsyntese, elever med læseog skrivevanskeligheder, evaluering og elevplaner. Dorte Kamstrup er skolekonsulent i Slagelse Kommune, cand.mag. i nordisk sprog og litteratur samt medieæstetik. Seminarielektor i dansk ved KDAS/Professionshøjskolen UCC Selv ikke to tv-fotografer og en journalist kan bryde koncentrationen, når læsemaskinen kører. Foto: Thorkild Thejsen

8 Læs også her på folkeskolen.dk >>Det er li som med Lynet McQueen<< af Dorte Kamstrup. En fælles kommunal læseindsats i Slagelse af Thorkild Thejsen. Mere om Slagelse Kommunes læseindsats: Alle dokumenter om kommunens læseindsats kan findes på Klik på Børn & Unge, vælg Skoler og SF og klik derefter på Læseindsats. Læsemagasinet på dk4 og folkeskolen.dk De tre tv-udsendelser om læsning i Slagelse hedder: Læsemagasinet 3: Sikre, hurtige og glade læsere. Læsemagasinet 4: Læsning i fagene. Læsemagasinet 5: Fælles om læsning og skrivning. Læsemagasinet er en serie tv-programmer, som produceres af dk4, Nationalt Videncenter for Læsning og fagbladet Folkeskolen. Udsendelserne kan ses her på folkeskolen.dk

>>Det er li som med Lynet McQueen<<

>>Det er li som med Lynet McQueen<< >>Det er li som med Lynet McQueen

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Børn elsker at se ord blive født

Børn elsker at se ord blive født Børn elsker at se ord blive født Skriften skal ikke trænes for at læres, men bruges, så den læres. En vigtig forskel at huske på for småbørnsforældre og pædagoger, siger Kjeld Kjertmann, som forsker i

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Læsesvage tager erhvervsuddannelser

Læsesvage tager erhvervsuddannelser Læsesvage tager erhvervsuddannelser Ordblindhed og svære læseproblemer eller bøvl med matematikken behøver ikke at forhindre unge i at få en erhvervsuddannelse. AF THORKILD THEJSEN»Jeg indrømmer gerne,

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

»Begynd aldrig med at læse teksten!«

»Begynd aldrig med at læse teksten!« »Begynd aldrig med at læse teksten!«om at skabe struktur for læsearbejdet. Af Dorte Kamstrup Det er onsdag morgen, og Folkeskolens journalist er igen taget ud med kameravognen fra dk4 for at møde læseundervisningen,

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

At skrive sig ind i læsningen

At skrive sig ind i læsningen At skrive sig ind i læsningen af Marianne Borup Langhøjskolen, Hvidovre Eksamensopgave til Læsevejlederuddannelsen, 1. modul: Indsigt i børns sproglige udvikling, læsning og skrivning herunder læse- og

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 3. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 2. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering.

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Sprogscreening Sprogscreeningens formål Sprogscreeningen er en begrænset undersøgelse af det enkelte barns sproglige udvikling, som her

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune

Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune Af Aase Holmgaard, psykolog, ph.d. tilknyttet udviklingsprojektet som forsker fra Nationalt

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

It i Fælles mål 2009 - Dansk

It i Fælles mål 2009 - Dansk It i Fælles mål 2009 - Dansk Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Formålet for faget dansk Formålet med undervisningen i faget

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere