»Yes! Må vi prøve igen?«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»Yes! Må vi prøve igen?«"

Transkript

1 »Yes! Må vi prøve igen?«når 2.a forvandles til en læsemaskine. AF DORTE KAMSTRUP Det er onsdag morgen, og 2.a på Marievangsskolen i Slagelse er netop vendt tilbage fra læsebånd med naboklassen. Her har eleverne læst i bøger på et passende niveau, og de er nu varmet op til at gå i gang med dagens læseundervisning. Ulla Kirkegaard Larsen, dansklærer i 2.a, drejer tre gange på låsen i klassens dør, det giver en dejlig, lidt mekanisk lyd, der som et trylleslag forvandler eleverne til én stor læsemaskine. Klassen består ikke mere af enkeltindivider, men er nu som én rytmisk puls; et vigtigt led i den maskine, der kører rundt. Aktiviteten kræver ingen introduktion, alle ved, hvad de skal, når de på skift læser en linje fra læsebogsteksten om Magnus Skovmus og fætter Jonas 1. Alle følger koncentreret med i bogen med læsefingeren, lytter, holder næsten vejret. Nu er det sidemanden. Jo, nu er det min tur! Læsetræningsaktiviteter: læsemaskine og makkerlæsning Den dag Folkeskolen er på besøg med tv-holdet fra dk4, er der læsetræningsaktiviteter på programmet i 2.a. Ulla Kirkegaard Larsen undskylder, at det er læsningens mere kedelige og tekniske side, vi kommer til at overvære, mens hendes kollega i lokalet ved siden af får lov til at vise en mere spændende og farverig undervisning om Katrine Marie Guldagers litterære skikkelse Frøken Ignora, som også 2.a senere på året skal arbejde med. Men arbejdet i parallelklasserne er eksempler på to lige vigtige sider af læsearbejdet. To sider, der er hinandens forudsætninger. I 2.a veksles der hen over formiddagen mellem en lang række faglige aktiviteter: lærerens højtlæsning, dialog om teksten, genlæsning af teksten ved hjælp af læsemaskine og makkerlæsning. Man fordyber sig i tekstens sproglige lag; det fonologiske arbejde med fokus på dagens bogstav g bogstavets standardudtale og betingede udtale og slutter med elevernes egen jeg-forankrede tekstskrivning. Emnet for dagens undervisning er venner. Læsebogsteksten, som Ulla Kirkegaard læser højt for klassen, handler om musen Magnus og hans fætter Jonas. Man skal ikke have været længe i klassen, før man ved, at venskaber er vigtige. Hvem har været på besøg hos hvem, og hvem skal lege i frikvarteret, i skolefritidsordningen og efter skoletid? Emnet er vedkommende. Så er det tid til makkerlæsning. Klassen er inddelt i faste makkerpar, der er igen ingen spildtid, ingen unødig støj, ingen brug for ommøblering. Eleverne er dygtige til at læse, men helt naturligt for læseudviklingen er alle elever i midten af 2. klasse ikke i stand til at læse stillelæsning, det vil sige læse indenad. Derfor er det godt og trygt at læse højt for hinanden to og to. Da teksten på forhånd er gennemarbejdet, lades ingen elever i stikken. Alle ved, hvad de skal, alle kan være med og hjælper hinanden gennem teksten endnu en gang. Makkerlæsningen giver Ulla Kirkegaard og klassens tilknyttede læselærer ro og mulighed for at komme rundt og høre de enkelte elever læse en længere passage højt. Tid til at læse med den enkelte elev er uvurderligt, når eleverne skal lære at læse. På Marievangsskolen har alle klasser i indskolingen en læselærer tilknyttet. Læselæreren kommer i klassen nogle lektioner hver uge, og sammen kan de derfor komme rundt og læse eller skrive med alle elever. Som Ulla Kirkegaard udtrykker det: >>Makkerlæsning giver meget læsetid til den enkelte elev. Læselæreren og jeg lytter og supplerer eventuelt, og eleverne hjælper og korrigerer hinanden. Aktiviteten kan nemt differentieres på den måde<<. 1 Lene Møller: Sisi og Pipins læsebog 2. klasse, Gyldendal.

2 Makkerlæsning giver ro til at høre alle læse. Foto: Thorkild Thejsen Derudover har man på skolen indgået læsekontrakter med forældrene om 15 minutters læsning hjemme hver dag. Som der står i Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplan for 2. klasse: Læreren bør i sit arbejde: skabe rum for læsning gerne minutter dagligt ( ) lægge grunden for en senere læserutine gennem arbejde med faste frilæsningsaftaler med den enkelte elev og forældre; for eksempel 10 sider eller 15 minutter hver dag. skabe rum i undervisningen for: lærerens oplæsning af inspirerende tekster, der udvikler elevernes sproglige kompetence og viden om verden, elevens højtlæsning (makker, elev-lærer eller for hele klassen) og elevens egen selvstændige læsning 2. På hovedspring i sprogets formelle side Ulla Kirkegaards læseundervisning er eksemplarisk set ud fra den svenske lingvist og læseforsker Caroline Libergs teori om det grammatiske bad 3. Libergs teori er, at eleverne ikke, når de begynder i indskolingen, skal tage ét langt bad ned i sprogets formelle side i fonemer og grafemer for først efter flere år at komme op af badet som færdigudviklede læsere og skrivere. De stærke elever med gode sproglige forudsætninger klarer nok at blive kastet ud på det dybe vand, men der er stor risiko for, at den svage elev drukner undervejs. Som den danske læseforsker Kjeld Kjertmann udtrykker det: >>Det grammatiske bad i skolestarten er blevet erstattet af en lang række små soppebade 4. Det betyder, at eleverne hver dag med afsæt i en meningsfuld aktivitet skal dykke ned i sprogets formside for så igen at vende tilbage til det meningsfulde. Med afsæt i fortællingen om musen Magnus og samtalen om det at være venner tager 2.a hovedspring helt ned på sprogets havbund i grammatikken og fonologien. Klassen arbejder nu i deres faste grupper. Opgaven er at skimme teksten igen: Gruppe 1 finder ord, der viser, hvad personerne i teksten gør. Gruppe 2 finder ord, der viser, hvordan personerne er. Gruppe tre finder navneord eller som en af eleverne udtrykker det: >>De ord, man kan sætte en og et foran<<. Og gruppe 4 finder ord i dagens tekst med g. Ulla Kirkegaard sikrer sig, at alle grupper ved, hvad de skal gøre, inden opgaven for alvor sættes i gang. Klassen pakkes igen ind i en arbejdsom summen, alle tager ansvar for at løse opgaven. De kender arbejdsformen og er trygge ved den. 2 Se Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplan for 2. klasse. 3 Maj Björk og Caroline Liberg: Veje ind i skriftsproget sammen og på egen hånd, Gyldendal, 1999, og Sådan lærer børn at læse og skrive, Gyldendal, Kjeld Kjertmann: Funktionelle læsevanskeligheder kan modvirkes, Skolestart nummer 7/1998.

3 Gruppeopgaven afsluttes ved, at Ulla Kirkegaard samler op på den elektroniske tavle en efter en fremlægger eleverne deres opgaveløsninger. Ordklasser diskuteres, ord som klatrer staves højt, og mange forskellige g-lyde diskuteres. Det føles som lysår, siden 2.a begyndte i børnehaveklassen og lærte, at et g var et g og første bogstav i gås og giraf. 2.a har allerede taget mange sproglige soppe-bade og jonglerer nu med begreber som kineserlyde når g optræder i ng som for eksempel i konge og drenge. De taler om korte og lange g er og ved, at g nogle gange kan komme til at lyde som et k som for eksempel i dagens tekst, hvor der tales om stegte æbler. Hvordan staver man til kroneskjul og kreativ? Efter arbejdet med sprogets mere formelle sider er det tid til igen at få mere fast grund under fødderne; til det kommunikative og meningsfulde. Klassen skal nu med afsæt i dagens tekst og egne erfaringer skrive tekster om venskaber deres bedste ven. Skrivningen i indskolingen er jeg-forankret. Det betyder, at den nødvendigvis må tage afsæt i bør-nenes egen erfaringsverden. I 2.a sker dette, fortæller klassens lærer, gennem skrivning af logbog, små hverdagsberetninger og fiktive fortællinger. I dag skriver eleverne om venskaber, men deres tykke portfoliomapper vidner om mange og meget forskelligartede skriveaktiviteter. I begyndelsen af 2012 skrev 2.a og 2.b Nytårstaler, hvori de så tilbage på det år, der var gået: Hvad var der sket i verden, i Danmark og i deres eget liv? Små mennesker kan sagtens tænke store tanker. Jordskælv i Japan, mord på unge mennesker på Utøya, trusler om skolelukninger i Slagelse, og at KB-hallen brændte, så man ikke kunne komme til danseopvisning store og små begivenheder, som har sat sig spor, som det er vigtigt at sætte ord på. Store og små begivenheder, som det er vigtigt at kunne sætte ord på. Foto: Thorkild Thejsen

4 Teksterne i 2. klasse er autentiske for at bruge et andet Caroline Liberg-begreb. Det er ikke ligegyldige udfyldningsopgaver eller Læs og forstå. 2.a skal læse, og de skal forstå, men det sker i meningsfulde sammenhænge og med respekt for børnene; undervisningen tager eleverne alvorligt. Klassen er tydeligvis vant til at skrive. De har skrevet næsten siden skolestart, for som Ulla Kirkegaard siger: >>Lige fra første dag vi starter i 1. klasse, begynder de at skrive logbog, for som man siger i dag: Hvad kommer først, læsningen eller skrivningen? Det er to sider, der er dybt afhængige af hinanden. Når eleverne skriver, bliver de meget opmærksomme på lyde og ord, dér får de et redskab, som de så bruger igen, når de læser<<. Eller som der står faghæftet Fælles mål dansk : Eleverne skal, også før de behersker den konventionelle stavning, opleve, at skrivning dels er en kommunikationsform, hvor man kan meddele sig til andre om det, man har på hjerte, dels er en metode til at fastholde ideer og tanker. Eleverne skal skrive i forskellige genrer med forskelligt formål og til forskellige modtagere. De skal bruge skrivningen til at fastholde og udvikle deres tanker og ideer. 2.a er allerede på vej væk fra børnestavningen og godt på vej til en mere konventionel stavning. De ved nu godt, at noget er mere korrekt end andet og gennem arbejdsuroen høres de mange grammatiske samtaler med læreren og hinanden om, hvor mange m er der er i gemme, eller hvordan man staver til playstation, kreativ og kroneskjul. Alt sammen ord, der er vigtige i den kommunikative sammenhæng. Gang på gang må et nyt ord siges højt. Der smages på hver enkelt lyd (fonem), som én for én omsættes til et bogstav (grafem) nogle ord mere lydrette end andre eller for igen at citere den svenske forsker Caroline Liberg: Eleverne opbygger trin for trin en forståelse for skriftens meget abstrakte principper, som inden for sprogvidenskaben kaldes for grammatisk fonologiske regler ( ) Under skrivning vil børnene lidt efter lidt møde undtagelser fra disse trin, som vi til daglig kalder staveregler. Dette indebærer, at de lærer at gå fra en rendyrket fonologisk anvendelse af skrifttegnene (det vil sige stavning på grundlag af udtale) til en ortografisk (det vil sige stavning på grundlag af staveregler) 5. Hvad kan en dygtig underviser? Men én ting er den danskfaglige og læsefaglige undervisning, noget andet er at transformere børn til skoleelever, en stor og vigtig opgave for enhver klasselærer i indskolingen. Hvad er det, der får Ulla Kirkegaards undervisning i 2.a og hendes kollega Rita Hjorts undervisning i 2.b til at lykkes? Når man spørger til den tydelige struktur, man mærker i undervisningen, udtrykker Ulla Kirkegaard det selv således: >>Jeg kan mærke, at børnene har stor glæde af, at der er en tydelig struktur. Det giver dem en ro, inden de skal i gang. Der er meget, de ikke behøver at bruge krudt på, fordi de nu ved, hvad de skal lave. De vaner begyndte de at opbygge allerede i 1. klasse<<. Den australske professor John Hattie 6 konkluderer på baggrund af den måske største uddannelsesundersøgelse nogensinde, at den klare vinder blandt lærerne er den lærer, der: har høje forventninger til alle elever, skaber positive elev-lærer-relationer, tydeligt identificerer, hvad eleverne skal arbejde med, knytter sine tilbagemeldinger til de små, men vigtige trin i læreprocessen, bruger og praktiserer regler, kan lede/styre klassen. 6 Professor John Hattie har samlet over 800 metaanalyser af forskellige undersøgelser af skoleelevers opnåelse af mål. Hans undersøgelse er verdens største undersøgelse, som ser på, hvilke faktorer der bidrager til at forbedre elevernes præstationer. Undersøgelsen omfatter over 80 millioner elever, ser på mere end mindre undersøgelser og er sandsynligvis en af de største uddannelsesundersøgelser nogensinde. Det britiske lærerfagtidsskrift Times Education Supplement kalder undersøgelsen læringens hellige gral.

5 Der er en fast struktur og tydelige forventninger. Klasseledelse er et ord, der ikke nævnes, men som ligger ligefor. De to lærere har været på Slagelse Kommunes 30-timers indskolingskursus i læsning med kolleger fra de andre skolers klasser. Her har de blandt andet arbejdet med konklusionerne på læseundersøgelsen Nordlæs 7. I den står der: I de tre 1.-klasser og to 2.-klasser, som havde de bedste prøveresultater, havde undervisningen følgende fællestræk: stillelæsning i klassen, eleverne læser for hinanden i små grupper eller parvis, lærerens højtlæsning, eleverne lærer nye ord fra tekster, eleverne giver mundtligt resume af deres læste tekster, finder temaer/budskab, sammenligner billede og tekst 8. Alt dette mestrer Ulla Kirkegaard og Rita Hjort. Det er rart at være elev i deres klasser. Foto: Thorkild Thejsen Der står også: Klasser med elever med overvejende gode læsefærdigheder arbejdede mere selvstændigt eller i grupper end klasser med overvejende dårlige læsefærdigheder 9. De to 2.-klasser på Marievangsskolen er alle tæt på at have opfyldt de kommunalt opsatte mål for klassetrinnet: Skrivning: er bevidst om at der findes mange ikke lydrette ord, kan skrive enkle hverdagsberetninger, fiktive fortællinger og små fagtekster med begyndende struktur ( ) Mundtligt: kan skelne mellem fakta og fiktion, kan gå i dialog om læste, sete eller hørte tekster (film, tv, litteratur med videre), er sprogligt opmærksom og kan samtale om sproget generelt og i tekster. Læsevaner: kan finde og udvælge bøger til egen læsning, har en begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste, udvikler begyndende læserutiner Sommer, Marianne (o.a.): Nordlæs en undersøgelse af læsefærdigheder i klasse, Danmarks Pædagogiske Institut, Ibid side Ibid side Se Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplan for 2. klasse.

6 Det er ikke til at sige, om den gode undervisning skyldes det kommunale kursus og Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner hvad en kommunal læsekonsulent gerne vil tro. Eller om det skyldes Ulla Kirkegaard og Rita Hjorts erfaringer, rutiner, relationskompetencer og gode fornemmelse for, hvad der virker. Men det indtryk, der står tilbage, når man forlader klasserne, er, at her er en gruppe elever, som har fået den bedst tænkelige start på skolegangen og livet. Ulla Kirkegaard Larsen skal derfor aldrig mere undskylde sin læseundervisning. At gå i skole er også struktur, træning, rutiner og forudsigelighed. Som hun selv udtrykker det: >>Når vi arbejder med læsetræningsprocessen, som tv-holdet fra Folkeskolen overværede en del af hos mig, mener jeg, at variation er vigtig. Ikke nødvendigvis samme time eller dag, men over lang tid<<. Og måske er det ikke så kedeligt endda, for som eleverne sagde, når læsemaskinen blev slukket: >>Yes! Må vi prøve igen?<< Læs mere om den første læse- og skriveundervisning Caroline Liberg: Sådan lærer børn at læse og skrive. Gyldendal, 1. udgave 1997, 2. udgave 2009 Bogen giver et fyldigt overblik over børns læse- og skriveudvikling fra tidlig førskolealder til de første skoleår. Den koncentrerer sig blandt andet om, hvordan evnen til at læse og skrive vokser frem og udvikles i samspil mellem barnet og de voksne, og hvordan læsning, skrivning og samtale om det, der læses og skrives, spiller sammen og forstærker hinanden. Denne anden udgave inddrager de senere års forskning inden for læse- og skriveudvikling, blandt andet afsnittene om, hvordan man kan arbejde i daginstitution og skole, er opdateret. Maj Björk og Caroline Liberg: Veje ind i skriftsproget sammen og på egen hånd. Gyldendal, 1999 Bogen tager udgangspunkt i den forskning, som Caroline Liberg beskrev i Sådan lærer børn at læse og skrive; men nu handler det om praktisk undervisning. De to forfattere beskriver, hvordan pædagoger og lærere kan støtte og evaluere den tidlige læse- og skriveudvikling. Derudover indeholder bogen et centralt afsnit om metodikken bag genren store og små bøger og et afsnit om tosprogede børns skriftsproglige udvikling.

7 Klara Korsgaard, Monique Vitger og Sara Hannibal: Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Dansklærerforeningen, 2010 Bogen bygger på et treårigt udviklingsprojekt, hvor en børnehaveklasseleder arbejder med opdagende skrivning og lader børnene skrive i tre klasser fra begyndelsen af børnehaveklassen. Forfatterne præsenterer en række gode grunde til at arbejde med opdagende skrivning i børnehaveklassen. De skitserer teorien bag metoden og giver konkrete anvisninger til, hvordan man kan arbejde med opdagende skrivning. Små film i tilknytning til bogen: Jette Løntoft og Annette L. Christiansen: Læsetilegnelse på andetsproget dansk. Dansklærerforeningen Bogen er først og fremmest skrevet til dansklærere og læsevejledere, som underviser tosprogede elever, og som kan have glæde af en introduktion til feltet samt en præsentation af en lang række konkrete eksempler og ideer til undervisningen. >>Blot en enkelt tosproget elev i din klasse berettiger læsningen og brugen af denne bog. [ ] dels er bogen hurtigt læst, dels vil de øvrige elever garanteret lukrere af den formidlede viden og de anbefalede metoder<<, hed det i anmeldelsen på folkeskolen.dk Elsebeth Otzen: Skriv op og ned om skriftlig fremstilling i indskolingen. Gyldendal, 2007 Bogen handler om skriftlig fremstilling i indskolingen. Den giver blandt andet svar på, hvorfor det er så vigtigt at arbejde med skriftlig fremstilling i de små klasser, hvordan man arbejder med tænkeskrivning og præsentationsskrivning, og hvilke redskaber der er mest grundlæggende for en god skriftsproglig udvikling. Bogen kan både læses selvstændigt, for eksempel på lærer- eller læsevejlederuddannelsen, og bruges som lærervejledning til opgavebogen Springbrættet. Elsebeth Otzen: Bag om raketterne. Special-pædagogisk Forlag, 2007 Bogen indeholder kapitler om læsning før skrivning, læseprocessen, læseudvikling, skriveudvikling, sammenhæng mellem læsning og skrivning, fonemanalyse og fonemsyntese, elever med læseog skrivevanskeligheder, evaluering og elevplaner. Dorte Kamstrup er skolekonsulent i Slagelse Kommune, cand.mag. i nordisk sprog og litteratur samt medieæstetik. Seminarielektor i dansk ved KDAS/Professionshøjskolen UCC Selv ikke to tv-fotografer og en journalist kan bryde koncentrationen, når læsemaskinen kører. Foto: Thorkild Thejsen

8 Læs også her på folkeskolen.dk >>Det er li som med Lynet McQueen<< af Dorte Kamstrup. En fælles kommunal læseindsats i Slagelse af Thorkild Thejsen. Mere om Slagelse Kommunes læseindsats: Alle dokumenter om kommunens læseindsats kan findes på Klik på Børn & Unge, vælg Skoler og SF og klik derefter på Læseindsats. Læsemagasinet på dk4 og folkeskolen.dk De tre tv-udsendelser om læsning i Slagelse hedder: Læsemagasinet 3: Sikre, hurtige og glade læsere. Læsemagasinet 4: Læsning i fagene. Læsemagasinet 5: Fælles om læsning og skrivning. Læsemagasinet er en serie tv-programmer, som produceres af dk4, Nationalt Videncenter for Læsning og fagbladet Folkeskolen. Udsendelserne kan ses her på folkeskolen.dk

>>Det er li som med Lynet McQueen<<

>>Det er li som med Lynet McQueen<< >>Det er li som med Lynet McQueen

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Tekstarbejde i skolestarten

Tekstarbejde i skolestarten Tekstarbejde i skolestarten CFU Odense Mandag d. 23. september 2013 v/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole, Slagelse 2 Genreskrivning i indskolingen Eleverne skal, også før de behersker den

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Læsevejleder og læsekonsulent: Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Hvis målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en uddannelse, skal

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog

Læs mere

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Jeanette Brædder Elevernes sociale kompetencer og mål: Det er vigtigt at bevare og styrke det sociale fællesskab, der er i klassen, da det er med til at danne grundlag for

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Børn elsker at se ord blive født

Børn elsker at se ord blive født Børn elsker at se ord blive født Skriften skal ikke trænes for at læres, men bruges, så den læres. En vigtig forskel at huske på for småbørnsforældre og pædagoger, siger Kjeld Kjertmann, som forsker i

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

Sociale mål for 2. klasse

Sociale mål for 2. klasse Sociale mål for 2. klasse 2014-15 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte

Læs mere

Frøken Ignora. Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse. Sammensat af Kathrine Møller Meyer

Frøken Ignora. Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse. Sammensat af Kathrine Møller Meyer Frøken Ignora Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse Sammensat af Kathrine Møller Meyer Materialet er lavet med tilladelse fra Forfatter Katrine Marie Guldager, Illustrator Charlotte Pardi og Forlaget

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Årets Læseinitiativpris. Indstillede projekter 2012

Årets Læseinitiativpris. Indstillede projekter 2012 Årets Læseinitiativpris Indstillede projekter 2012 Årets Læseinitiativpris uddeles i samarbejde med forlaget Alinea De store læser med de små På Skansevejens Skole dannes der venskabsklasser mellem de

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Årsplan for dansk i 3. klasse 2013-14. Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk.

Årsplan for dansk i 3. klasse 2013-14. Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk. Årsplan for dansk i 3. klasse 2013-14. Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk. Links: http://www.ryparkenskole.dk/index.php?id=121 Forord: Det skal fortsat være

Læs mere

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc.

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc. Årsplan 2015/2016 Dansk 4.klasse Årsplanen herunder er vejledende. Der vil som altid kunne ske ændringer af årsplanen i løbet af året, hvis der dukker et emne op, som pludselig er meget aktuelt eller spændende.

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Dansk på Viby Friskole

Dansk på Viby Friskole Dansk på Viby Friskole Formålet for faget dansk Danskundervisningen på Viby Friskole lever op til samtlige af de trinmål, der er beskrevet i Undervisningsministeriets krav til centrale kundskaber og færdigheder

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Årsplan for dansk 2. a

Årsplan for dansk 2. a Arbejdsområder og materialer: Årsplan for dansk 2. a Læsning: I anden klasse bruger vi systemet Den første læsning 2, som er en fortsættelse af danskbogs-systemet fra første klasse. Der arbejdes fortsat

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Sociale mål for 2. klasse

Sociale mål for 2. klasse Sociale mål for 2. klasse 2015-16 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Læsesvage tager erhvervsuddannelser

Læsesvage tager erhvervsuddannelser Læsesvage tager erhvervsuddannelser Ordblindhed og svære læseproblemer eller bøvl med matematikken behøver ikke at forhindre unge i at få en erhvervsuddannelse. AF THORKILD THEJSEN»Jeg indrømmer gerne,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere