Når vi rammes af en voldsom hændelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når vi rammes af en voldsom hændelse"

Transkript

1 Når vi rammes af en voldsom hændelse

2 Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer.

3 Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses for at være uden for en persons sædvanlige erfaring og ressourcer, og som forårsager fysisk, følelsesmæssig eller psykisk skade. Når vi rammes af en voldsom hændelse Når du eller dine nærmeste har oplevet noget forfærdeligt, er det ikke sikkert, at du reagerer, som du troede, du ville. Måske bliver du endda bange for dine egne reaktioner. Det kan være en hjælp at vide, at det er helt normalt at reagere, som du gør. Vi reagerer alle forskelligt på alle omstændigheder, men denne håndbog fremhæver de mest almindelige reaktioner, man kan opleve efter en hændelse. Håndbogen kan give et indblik i og redskaber til at hjælpe med at lindre de reaktioner, sådanne hændelser kan forårsage. Håndbogen vil kunne bistå i den helbredende proces og hjælpe til med at identificere YDERLIGERE hjælpekilder. Den afgørende faktor omkring de følelsesmæssige reaktioner for alle, der er involverede i - eller reagerer på - hændelsen, kan henføres til vores personlige opfattelse af ting og til vores inderste overbevisninger om os selv, eller hvordan vi ser verden. F.eks. ved vi, at vi kan dø inden for de næste 24 timer, f.eks. ved at blive kørt over af en bil, men hvis vi virkelig troede, at vi ville dø i morgen, kunne det godt være, at vi ville revidere, hvad vi valgte at bruge tiden på - snarere end at jeg sidder og skriver, eller at du læser det! Det er vigtigt at huske på, at andre faktorer i dit liv kan bidrage til din sårbarhed overfor enhver hændelse og dens indvirkning på dig. Både tidligere faktorer og dem, som evt. måtte udspille sig nu. På de følgende sider vil du møde en beskrivelse af de reaktioner, du kan risikere at møde, og en beskrivelse af, hvordan du evt. kan forholde dig til dem. Det er vigtig at understrege, at der ikke er noget rigtigt eller forkert i denne sammenhæng. 2

4 Reaktioner Chokket I de første timer eller døgn efter hændelsen vil du befinde dig i en choktilstand. Det hele føles uvirkeligt - som en film i slowmotion eller et mareridt, man bare ønsker at vågne op fra. Mange beskriver det som at være i en glasklokke. Andre får det, vi kalder en ud-af-kroppen-oplevelse. Chokket får adrenalinen til at pumpe i kroppen. Dette bevirker, at man kan tænke og handle hurtigt og instinktivt. Mange føler, at de kører på autopilot. Kroppen reagerer desuden med kraftig og hurtig hjertebanken, svimmelhed og kvalmefornemmelse. Når man er kommet ud af den farlige situation og føler sig i sikkerhed, kommer der hos de fleste en stærk følelsesmæssig og fysisk reaktion; en afreagering, hvor man f.eks. ryster over hele kroppen og græder. Disse reaktioner kan være skræmmende, men de er normale og synes at være kroppens måde at komme af med den ophobede spænding på. Erkendelse Samtidig er det en tid, hvor man erkender det, der er sket. Det var ikke bare en ond drøm. I starten kan man svinge mellem stadig at føle, at man er med i en film, til pludselig at indse, at det virkelig er sket. Det kan udløse svære og intense følelser. Man bliver ind imellem overvældet af fortvivlelse og hjælpeløshed. I denne periode er man derfor meget sårbar, og man kan pludselig blive vred eller irritabel på andre uden åbenlys grund. Sanseindtryk Det er almindeligt, at nogle bestemte lyde, lugte, fornemmelser eller billeder fra hændelsen bliver ved med at dukke op. Ofte er det bestemte scener fra hændelsen, der genopleves meget intenst og i en bestemt rækkefølge. Flashback, som vi kalder det. Noget står knivskarpt og genopleves meget livagtigt, mens der er andre ting, man slet ikke kan huske fra hændelsen. Disse sanseindtryk dukker op imod ens vilje. Det kan være meget ubehageligt, fordi man kan føle, at man har mistet kontrollen over sig selv. Det er derfor ikke ualmindeligt at tro, at man er ved at blive skør men faktisk er det en meget almindelig reaktion hos mennesker, der har haft en traumatisk oplevelse. Efterreaktioner Når chokket har lagt sig, kommer efterreaktionerne. De varer typisk nogle uger, og de fleste vil opleve, at de langsomt får det bedre indenfor den første måned efter hændelsen. Tanker Hovedet er fyldt med påtrængende spørgsmål og tanker, der kredser om, hvad der skete, og hvad der kunne være sket. Mange spørger sig selv, om det på en eller anden måde var deres skyld, eller om de burde have gjort noget anderledes. Det er normalt, at sådanne tanker og spørgsmål dukker op mange gange i løbet af en dag. Det kan derfor være svært at huske, koncentrere sig og samle tankerne om andet end hændelsen. Nogle gør alt muligt for at undgå at tænke på det, der er sket, fordi det gør for ondt. 3

5 Reaktioner på en voldsom hændelse har en tendens til at være værre hvis: - Der har været død involveret. - Hvis der er en følelse af, at man kunne have gjort mere. - Hvis der ikke er nogen støtte og forståelse fra kollegaer, familie og venner. - Hvis hændelsen sker umiddelbart efter - eller oven i - en stressende periode eller begivenhed i ens liv. Nogle af de fysiske reaktioner efter en voldsom hændelse kan være: - Voldsom hjertebanken. - Rysten i kroppen. - Muskelspændinger. - Træthed. - Søvnproblemer. - Flashbacks. Nogle af de psykiske reaktioner kan være: Gråd/tristhed - over død, skader og tab af enhver art. Vrede - over, hvad der er sket. - mod den, der end har forårsaget det eller ladet det ske. - over uretfærdigheden i det hele. - over manglende forståelse fra andre. - over mangel på effektivitet fra systemet eller arbejdsgiver. - hvorfor mig? Frygt - for at tabe kontrollen. - for at måtte bukke under. - for at en lignende hændelse vil ske. Skyld - over ikke at have gjort mere. - over at have overlevet. - over at have været en medvirkende årsag. Skam - over ikke at have reageret, som man havde troet eller ønsket. - over at have virket følelsesmæssigt hjælpeløs eller over at have brug for andre. Erindringer - følelsen at tab eller bekymring for andre i dit liv. - om fortiden eller lignende hændelser. Magtesløshed - følelsen af ikke at kunne gøre noget. Normale reaktioner på en unormal hændelse. Det er derfor vigtigt at have for øje, at det er kroppens naturlige måder at reagere på, og at det som udgangspunkt går over igen. At forsøge at skjule - eller stikke af fra - sine følelser, kan være med til at forlænge helingsprocessen. 4

6 Fysiske og psykiske reaktioner Man kan have fysiske reaktioner med eller uden de følelser, der er beskrevet på foregående side. Nogle gange kan de opstå længe efter den voldsomme hændelse. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad der sker med dig selv i tiden efter. De fysiske reaktioner kan omfatter træthed, søvnløshed, hjertebanken, kvalme, hovedpine, nakke- og rygsmerter, muskelspændinger, trykken for brystet og i halsen, ændringer i spisevaner og ændret seksuel interesse. De psykiske reaktioner kan være tab af koncentration og motivation, dårlig hukommelse, mareridt, flashbacks (en gengivelse af oplevelsen), højt alarmberedskab (altid på vagt), eller at man let bliver forskrækket. Irritabilitet, tab af fornuft, humor og utålmodighed med sig selv og andre er meget almindeligt og kan sætte forholdet til familie og venner under pres. Prøv at huske på, at de også kan blive ramt af den stressende situation, føle sig holdt udenfor; eller de forstår ikke, hvordan de bedst kan støtte dig. Du kan opleve, at du trækker dig fra dem, der står dig nærmest; at du er ude af stand til at udtrykke dine følelser; og at du afviser, hvad der tilbydes. Stop op og spørg dig selv, hvad du har brug for og fortæl dine omgivelser det. Vær opmærksom på, at ingen ønsker at gøre dig fortræd, men prøver at hjælpe dig efter bedste evne. Efter hændelsen Der findes nogle strategier, du kan bruge, der kan gøre det nemmere for dig at håndtere dine reaktioner. Dit sinds forsvarsmekanismer kan ikke lade dig mærke den fulde effekt af en hændelse med det samme. Ofte er du rystet eller i chok til at starte med. Dine følelser vil langsomt komme til overfladen og blive synlige, efterhånden som tiden går. Du kan føle dig følelsesløs, hvis dine følelser er blokerede, og hændelsen kan synes uvirkeligt, næsten drømmeagtig. - At holde dig beskæftiget med andre ting kan måske hjælpe dig. Dine hobbys, træning som løb eller fitness, almindeligt arbejde osv. Prøv at opretholde en så normal hverdag som muligt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på ikke at bedøve dine følelser, da dette så kan forlænge helingsprocessen. - At vende tilbage til ulykkesstedet er en måde at konfrontere virkeligheden i det hele på. - At drømme om hændelsen, formentlig gentagende gange, er ikke ualmindeligt. Det er naturens egen måde at indsamle og absorbere informationerne på. - At tale med venner eller kollegaer, som også har været involverede i hændelsen, om hændelsen, og hvad du føler. Andre som har oplevet tilsvarende. - At have støtte fra kollegaer, familie og venner kan være uvurderligt. Sig ikke nej, hvis du bliver tilbudt den. Støtte kan også komme fra andre, der har haft en lignende oplevelse. Det er vigtigt, at du ikke isolerer dig men giver dig selv plads til at tage i mod alt det, livet også er. Der kan være tidspunkter, hvor du har brug for at være alene med dine tanker og følelser. Igen - det er naturligt. Ligeledes har du måske brug for at være blandt kollegaer, venner eller familie. Den smerte, du kan føle, kan være en del af helingsprocessen og derfor en nødvendighed. Tillad dem at være til stede, når der er brug for det, men lad dem ikke overskygge det gode, der også er. 5

7 Når du bearbejder dine følelser Lad værd med at: - Pak ikke dine følelser ind. - Undgå ikke at snakke om, hvad der er sket. - Forvent ikke, at minderne, tanker og følelser om hændelsen forsvinder med det samme. De vil kunne være hos dig i en lang periode, men aftag. - Vær ikke for hård ved dig selv. Giv dig selv mulighed for at forholde dig til, hvad der er sket, mens du har mulighed for det. Sørg for at: - Vis dine følelser til nogen. - Grib muligheden for at dele dine erfaringer med andre de har måske noget at byde ind med, der kan hjælpe dig. - Giv dig tid til at gennemgå hændelsen for dig selv - men prøv at undgå at isolere dig. - Brug tid på at være sammen med familie og venner. - Prøv at fortælle din familie, dine venner, kollegaer og din leder, hvordan du har det oprigtigt har det. - Forsøg at holde fast i dine faste rutiner i dagligdagen - så meget, det er muligt. - vær opmærksom på at din koncentration kan være berørt. Vigtigheden i at opretholde balancen i dit liv Ud over at være opmærksom på nogle af de strategier, man kan anvende efter en voldsom hændelse, er der mange andre måder at opretholde balancen i sit liv på efter en sådan. Disse vil være med til at give dig mulighed for at gøre fremskridt. Ved at være opmærksom på nedenstående vil du opdage, at kroppen finder en styrke til at genvinde balancen i kølvandet på, at have været udsat for eller have overværet en voldsom hændelse. Sørg for: - Spis regelmæssigt både morgenmad, frokost og aftensmad. - Spis sundt og næringsrigt. - Dyrk motion motionen minimerer bl.a. det fysiske ubehag, du kan føle. - Få søvn nok!!! - Forsøg - så vidt det er muligt - at give dig selv et frirum fra sociale medier, telefon mv. - Vær til stede i nuet. Fokuser på det, du er i gang med, og nyd det, du kan. - Søg hjælp, hvis du føler, at du ikke har det godt. En anden mulighed er at skrive om dine tanker og følelser vedrørende hændelsen. Dette giver dig mulighed for at læse om og reflektere over de tanker og følelser, der kommer som følge at den voldsomme hændelse at kunne se dem rationelt og fra en anden vinkel, når du læser dem igen. 6

8 Psykologisk selvhjælp - Sørg for tid til selvrefleksion. - Vær åben for inspiration. - Værn om positive tanker og håb. - Læs bøger, der ikke er relateret til dit job. - Gør noget, du ikke plejer at gøre, og hvor du ikke har ansvaret. - Forsøg at holde stressniveauet nede i din hverdag. - Lyt til dine tanker, fordomme, overbevisninger, holdninger og følelser. - Tag imod hjælp fra andre til praktiske ting. Følelsesmæssig selvhjælp - Brug tid sammen med mennesker, hvis selskab du nyder. Hvornår skal du søge en anden form for hjælp? Du skal søge en anden form for hjælp, hvis du føler, at du ikke kan håndtere dine følelser hvis de bliver for voldsomme eller ikke aftager. Hvis du føler dig følelsesløs, og dine følelser er fritliggende. - Hvis du er nødt til at være over aktiv for at kunne være i dig selv. - Hvis du bliver ved med at have mareridt eller sover dårligt. - Hvis du ikke har nogen, du kan dele din oplevelse og dine følelser med, hvis du føler trang til det. - Hvis det påvirker dit parforhold meget, eller du får seksuelle problemer. - Hvis du ryger eller drikker markant mere end før hændelsen. - Hvis du lider af depression eller udmattelse. - Hvis du ikke kan styre dine erindringer om hændelsen, og de påvirker din følelse af personlig velvære. - Hold kontakten til vigtige personer i dit liv. - Find en måde at øge din følelse af selvværd på. - Find noget, der får dig til at grine, og som gør dig glad. Husk på, at du forsat er den samme person som før hændelsen. At tale om hændelsen og dine følelser kan hjælpe dig. - Slap af. 7

9 Du er en vigtig støtte Det er ikke rart at opleve, at ens nærmeste bliver påvirkede af en voldsom hændelse på arbejdspladsen. Den voldsomme hændelse kan både være en traumatisk oplevelse, vold, trusler om vold eller fysisk skade m.v. Deres reaktioner kan være uforståelige og forvirrende, og du kan blive rådvild og være i tvivl om, hvordan du kan gøre situationen nemmere for den ramte. Når din pårørende er blevet ramt Til tider opleves det, at en pårørende selv bliver ramt af frustration, magtesløshed og vrede, hvis den pårørende ikke bliver involveret eller får lov til at hjælpe, men bare må se til, mens hans kære har det dårligt og er ved at falde fra hinanden. Det bedste, du kan gøre, er at bruge din sunde fornuft. Det er dig, der kender din nærmeste bedst. Derfor kan du være med til at skabe nogle rammer, som den ramte føler sig tryg i, og hvor han eller hun får den hjælp, som der er behov for. Tal om det, der skete Stil spørgsmål og lyt det hjælper ofte den ramte at sætte ord på sin oplevelse af episoden og på sine følelser og tanker. Spørg gerne efter detaljer det kan være vigtigt at få skabt orden på det kaos, der ofte er opstået i hovedet på den ramte efter en voldsom hændelse. Lad den ramte tale Lad være med at kritisere eller tage over og fortælle om dine egne erfaringer med voldsomme oplevelser. Nøjes med at lytte og aflaste. Anerkend de følelser og den oplevelse, den ramte har. Ingen af os oplever og håndterer ting ens. Det er derfor vigtigt, at du anerkender deres måde at reagere på. Skab ro og tag dig tid Det kræver tid og ro for den ramte at bearbejde episoden det kan du hjælpe med at skabe. Få for eksempel børnene passet, så der er ro og tid til at tale om, hvad der skete, og hvad den ramte har behov for. Tag væk, hvis det kan være en hjælp. Gør noget, som I normalt ville nyde sammen. 8

10 Hjælp til med det praktiske Det kan være svært for en person, der har været udsat for en voldsom hændelse på arbejdspladsen, at klare de praktiske ting i hverdagen. Du kan hjælpe. Du kan tilbyde at hente børnene fra institution, at lave aftensmad, at købe ind eller aflyse det planlagte møde med banken. Tag en ekstra tørn på det praktiske uden at spørge, om du skal gøre det. Støtte og opbakning er vigtigt Det er vigtigt at anerkende, at den ramte nogle gange har brug for hjælp fra andre for eksempel en behandler eller en kollega. Det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke er god nok eller gør det godt nok, men at det kan være en lettelse at tale med nogen, der i forvejen kender til hændelsen - måske fordi de selv var med - eller med en, som ikke er følelsesmæssigt involveret. Den ramte ønsker ofte ikke at gøre nogen tæt på unødigt ked af det eller bekymret. Det er vigtigt, at du som pårørende støtter og bakker op dette. Hvad har du brug for? Det er ikke kun den ramte, der kan have brug for nogen at snakke med. Også du kan stå i en situation, hvor du har brug for at tale om alt det, der sker, og de følelser, du har omkring det. Det er vigtigt, at du tager dine egne reaktioner og følelser alvorligt. Den ramte ser og hører ikke nødvendigvis, hvor du er henne i det, hvis du ikke også er åben og ærlig omkring det. Gør den ramte opmærksom på det uden at virke anklagende og bebrejdende. Vær bevidst om, at de reaktioner, der kommer fra den ramte, ikke handler om dig, men om hans eller hendes evne til at håndtere en traumatisk oplevelse. Det er derfor vigtigt, at du ikke tager det personligt og begynder at bebrejde dig selv eller at være anklagende over for den ramte, så der eventuelt opstår en konflikt mellem jer. Husk børnene! Hvis der er børn i familien, er det vigtigt at tale med dem om, hvorfor far eller mor måske opfører sig anderledes, end de plejer. Giv børnene en forklaring, som de kan forstå og håndtere, men vær åben og ærlig. Lad dem ikke føle sig oversete - de fornemmer mere, end vi voksne lægger mærke til. I værste fald risikerer du, at de begynder at give sig selv skylden, hvis de ikke ved besked og forstå hvorfor. Hvis du eller din pårørende har brug for hjælp, er der flere muligheder Du kan henvende dig på din arbejdsplads, hvor hændelse er sket, og bede om hjælp. Du kan gå til venner og familie. Din læge. En psykolog. Anden form for terapi og behandling relateret til voldsomme hændelser. Det er vigtigt, at du søger hjælp, hvis du har brug for det; men det er endnu mere vigtigt, at du søger den form for hjælp, der føles rigtig for dig. Der findes flere gratis hjælpeorganisationer, som står til rådighed 24/7, bl.a.: 9

11 Når vi rammes af en voldsom hændelse Sprog: Dansk Kategori: psykologi Udgiver: MIND THE HUMAN Version: 1.0 Publiceret: 2014 Størrelse: 1 MB Udskriftlængde: 10 sider Krav til hentning i ibooks: Denne håndbog kan ses i ibooks. Du skal have adgang til en ISO-enhed med ibooks 1.5 eller nyere. Du kan også hente den på en Mac med ibooks 1.0 OSX 10.9 eller nyere. Copyright 2014 MINDTHEHUMAN Alt indhold i denne håndbog, er beskyttet af gældende regler for copyright - det er ikke tilladt at kopiere, oversætte eller redigere tekst. x

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Information til pårørende

Information til pårørende Information til pårørende Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Information til pårørende Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Psykologerne Louise Due og Maria Houe samt kommunikationsmedarbejderne

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere