LIV I SØNDERBORG SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE PLANSTRATEGI 2012 AGENDA 21 FREMTIDEN - HVOR LIGGER DEN? - HVORDAN SER DEN UD?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIV I SØNDERBORG SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE PLANSTRATEGI 2012 AGENDA 21 FREMTIDEN - HVOR LIGGER DEN? - HVORDAN SER DEN UD?"

Transkript

1 LIV I SØNDERBORG SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE PLANSTRATEGI 2012 AGENDA 21 FREMTIDEN - HVOR LIGGER DEN? - HVORDAN SER DEN UD? 1

2 Sammenhængskraft vækst viden tilgængelighed Indhold Velkommen til dialog og samarbejde Vision Liv i Sønderborg Indsatsområder Sammenhængskraft Vækst Viden Tilgængelighed Udfordringer Bosætning Erhvervsudvikling Uddannelse, specialisering og netværk Turisme, kultur og oplevelse Bymidte, attraktivitet og handel Fra vision til virkelighed Agenda 21 og Klima Agenda 21 Strategi Energistrategi Klimahensyn i lokalplaner Klimatilpasningsplan Den videre proces Planstrategi 2

3 VELKOMMEN TIL DIALOG OG SAMARBEJDE Planloven siger, at kommunen skal lave en ny strategi hvert 4. år. I plansproget hedder det, at vi skal lave en Planstrategi. Det er den du sidder med nu. Sønderborg Kommune står overfor en række udfordringer som markante ændringer i befolkningssammensætningen, nedgang i befolkningstilvækst og store udfordringer i erhvervsudviklingen. Disse forandringer har stor betydning for byerne og deres udvikling og for hvad vi skal leve af. Byrådet og administrationen har haft gode diskussioner om, hvilke vilkår der gælder for udviklingen i kommunen, og hvilke opgaver og udfordringer vi skal prioritere højst for at udnytte vores særlige muligheder. Debatten har dannet grundlaget for Planstrategi 2012 og indeholder kommunens bærende vision og fastlægger kursen for udviklingen. Udover den bærende vision indeholder strategien en række indsatsområder og initiativer samt de to fyrtårnsprojekter: ProjectZero og Gehry s Havn. Vi glæder os i byrådet til at diskutere både vilkår og muligheder. Derfor har vi arrangeret en række møder, produceret materiale en strategisk redegørelse som er en række oplysninger, der har betydning for forståelsen af den hidtidige udvikling og de fremtidige udviklingsmuligheder. Vi håber du vil finde tid til at læse om, blive nysgerrig på og deltage i debatten om Sønderborg Kommunes fremtid den er jo både din og min fremtid og måske vigtigere, de kommende generationers. De arver det, vi efterlader dem, så lad os i fællesskab gøre os umage med at udnytte vores særlige muligheder og beskytte de sårbare dele af det, vi selv har arvet. På gensyn i debatten. På byrådets vegne Aase Nyegaard borgmester 3

4 sønderborg kommune skal være: Et dynamisk og attraktivt vækstcenter inden for viden, energi og uddannelse Et mekka inden for kultur, turisme og byliv En kommune hvor mennesker ønsker at bo, og hvor sundhed og bevægelse er en livsstil En attraktiv handelsby med internationalt udsyn 4

5 VISION - LIV I SØNDERBORG Vi vil gennem et aktivt politisk lederskab sikre, at Sønderborg Kommune fremstår som et af Danmarks mest dynamiske og attraktive vækstcentre inden for viden, uddannelse, byudvikling, energi, kultur, og menneskelig trivsel. Sønderborg Kommune vil være kendt for at skabe rammerne om det gode liv, hvor mennesker ønsker at bo og være. Der skal være særlig fokus på sammenhængskraften og det fælles ejerskab i forhold til udfordringer og udviklingsmuligheder mellem borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked. Vi vil gøre en særlig indsats på bosætningsområdet og skabe rammerne for fastholdelse og vækst, så attraktive og dynamiske virksomheder udvikles og nye tiltrækkes. Sønderborg Kommune går derfor offensivt ind i det sønderjyske samarbejde med udgangspunkt i de vedtagne visioner i Sønderjylland det vil vi. Visionen er det overordnede mål for den ønskede udvikling. Strategien anviser indsatsområder, der skal lede udviklingen i den ønskede retning. Planstrategien omsætter visionen til mål og handlinger i form af initiativer. Planstrategiens hovedformål er altså at gennemføre konkrete initiativer, der kan skabe positive og nødvendige forandringer i Sønderborg Kommune. Vision Indsatsområder Fyrtårnsprojekter Initiativer Figuren illustrerer hovedprincipperne i strategien. Den tager udgangspunkt i den politiske vision, som omsættes til en række indsatsområder. Indsatsområderne danner hver især grundlaget for at sikre, at der er et særligt organisatorisk fokus på at fremme den ønskede udvikling. Denne udvikling skabes ikke samlet, men sker skridt for skridt gennem realiseringen af vigtige initiativer og projekter. Nogle af disse handlinger er særligt vigtige og samtidig komplicerede, så de kræver ekstraordinære kræfter og går på tværs af indsatsområder. Dem kalder vi fyrtårnsprojekter. Andre er mere enkle og kan realiseres indenfor indsatsområdet. Dem kalder vi initiativer. Det der kendetegner gode projekter og initiativer er, de er vigtige skridt på vej mod visionen. 5

6 INDSATSOMRÅDER kulturen som lokomotiv for vækst Sønderborg vil være et markant kulturknudepunkt som vækker international opsigt. Kulturen skal synliggøre og udvikle områdets kreative energi og livskvalitet. 6 Der skal fokus på områdets forskellige kulturer, internationale forbindelser og samarbejdet i grænseregionen ved at fremhæve styrken i mangfoldigheden. Det handler om at skabe et dynamisk område med høj livskvalitet et område, hvor værdierne i at bo i et område med et netværk af landsbyer, mindre byer og Sønderborg by som lokomotiv kombineres med den kreativitet og energi, der normalt forbindes med metropoler.

7 Sammenhængskraft POLITISK LEDERSKAB OG SAM- ARBEJDE Et markant lederskab er en af de centrale faktorer i udvikling af virksomheder, institutioner og kommuner. Når det handler om udvikling af lokalsamfundet, er det politiske lederskab på samme måde meget afgørende. Det politiske lederskab omfatter for det første udvikling af den kommunale organisation og de kommunale aktiviteter på en måde, der medvirker til at fremme udviklingen af helheden. Dernæst er det politiske lederskab en afgørende forudsætning for at motivere de mange andre parter og aktører til en samlet og koordineret indsats, blandt andet gennem partnerskaber for at fremme helheden. Byrådet vil fortsætte arbejdet med at styrke den politiske ledelse og stå sammen om at gennemføre vigtige initiativer. Et led i byrådets indsats for at styrke og videreudvikle det politiske lederskab i Sønderborg Kommune er Planstrategi 2012, der sigter på at gennemføre betydningsfulde initiativer. Den er startskuddet til en løbende diskussion om og videreudvikling af den overordnede strategi for Sønderborg Kommunes udvikling. Byrådet vil i forlængelse af arbejdet med Planstrategi 2012 holde byrådsmøder, hvor Sønderborg Kommunes overordnede udvikling er et særligt tema på dagsordenen. PARTNERSKABER Udviklingen af Sønderborg Kommune kan ikke skabes af kommunen alene. Det kræver, at mange parter i kommunen arbejder sammen og trækker i samme retning. Byrådet vil derfor tage initiativ til samarbejder om konkrete initiativer i partnerskaber. Initiativerne i Planstrategi 2012 skal derfor videreudvikles og gennemføres sammen med en række parter både i og uden for kommunen. I Sønderborg Kommune er der gode erfaringer med samarbejde mellem offentlige og private parter. Alsion er et eksempel på et konstruktivt samarbejde mellem universitet, erhvervsliv og kommunen, hvor universitet, forskerpark og koncertsal blev samlet i samme bygning. I Sønderborg Kommune er der en stærk frivillig indsats, der understøtter sociale netværk mellem borgerne på mange forskellige måder. De frivillige foreninger er en vigtig ressource i samfundet, og samarbejdet med frivillighedsområdet anses som et væsentligt element i forhold til arbejde med indsatser der bygger bro til borgernes hverdagsliv. Samarbejde med den frivillige verden er også et element sundhedspolitikken DEN KOMMUNALE ORGANISATION Den kommunale organisation skal til stadighed være gearet til dialog og samarbejde med virksomheder, institutioner og borgere. Initiativer og projekter går i stigende grad på tværs af organisationen. Det er derfor vigtigt, at der fortsat udvikles stærke kompetencer for samarbejde på tværs i administrationen. SAMMENHÆNGSKRAFT Et spørgsmål af særlig betydning ikke mindst politisk er sammenhængskraft såvel folkeligt som fysisk og servicemæssigt. Byrådet har fremhævet 2 emner, der vedrører sammenhængskraften. Det drejer som om: BYUDVIKLING Byerne har fået ny betydning i samfundsudviklingen. Bykvalitet anses for at være et vigtigt redskab i erhvervspolitik og økonomisk politik, fordi bykvalitet fremmer den økonomiske udvikling og tiltrækker mennesker. Tilsvarende skal byen og kommunens konkurrenceevne styrkes ved at styrke de særlige urbane træk som intensitet, mange mennesker, byliv mv. Det kan ske ved at give mulighed for højere, tættere og mere urbant INITIATIVER: De strategiske byrådsmøder skal danne grundlag for nye projekt partnerskaber. Der foretages en evaluering af allerede igangsatte initiativer. Det er også på de strategiske byrådsmøder, der fastlægges nye overordnede strategier og initiativer byggeri. Samtidig skal der gøres en indsats for at udvikle alsidige, attraktive og spændende boliger og bomiljøer. TILGÆNGELIGHED Tilgængelighed er en vigtig parameter for et områdes udvikling. Det skal være let at komme fra A til B. En trafikstruktur, der forbinder byerne fra det interne, regionale, nationale og internationale opland til kommunens hovedcenter Sønderborg by skal øge tilgængeligheden og styrke kommunens konkurrenceevne. For at styrke Grænsetrekant samarbejdet lægges der op til at udarbejde en fælles strategi for Sønderborg, Flensborg og Aabenraa. Strategien udarbejdes for at skabe dynamik og relationer i forbindelse med udvikling af området. En fælles strategi vil være med til at støtte det interne samarbejde mellem de tre kommuner, men den vil samtidig styrke området over for de øvrige regioner. Specielt samarbejdet over grænsen er vigtig for at sætte fokus på grænseområdets særlige karakter For at styrke hele Sønderborg Kommune skal der udarbejdes et strateginotat, der beskriver byprofiler for centerbyerne. Byprofilerne skal udstikke retningslinjer for centerbyernes fremtidige udvikling og rolle. 7

8 INDSATSOMRÅDER GEHRY S HAVN Det er en vision, at Byens Havn skal bidrage til, at Sønderborg er en levende by med høj kvalitet og stor tiltrækningskraft. Ambitionen er at skabe et bæredygtigt område, som er unikt i Danmark og Europa et område, der er præget af enestående arkitektur, høj kvalitet og mange aktiviteter. 8 Området skal være tiltrækkende for både byens beboere, tilflyttere og gæster og samtidig et sted, man vil rejse langt for at opleve. I den forbindelse har den internationalt berømte amerikanske arkitekt Frank Gehry, udarbejdet en masterplan for omdannelse af det centrale havneområde i Sønderborg.

9 VÆKST BOSÆTNING, ERHVERVSUDVIK- LING, Sønderborg by er hele kommunens lokomotiv jo stærkere lokomotiv, jo større trækkraft. Den bærende vision er derfor, at Sønderborgs særlige styrker skal udbygges og udnyttes til gavn for udviklingen i hele kommunen. Sønderborg Kommune vil have en særlig national rolle, når det drejer sig om at udnytte den særlige dynamik i den dansk-tyske grænseregion til gavn for lokalsamfundet, regionen og hele landet. Sønderborg kommune har et velfungerende netværk af landsbylaug, der er jævnt fordelt over hele kommunen. De bidrager, på mange niveauer, aktivt til udvikling af området. De er med til at sikre, at de initiativer, der tages bliver forankret i hele området. INITIATIVER: Arbejde for at kulturen udvikles som en markant vækstfaktor Styrke bosætningen ved at skabe attraktive boliger med adgang til rekreative områder ved natur, skov og vand Udarbejde en sammenhængende plan for et byudviklingsbånd beliggende mellem Sønderborg og Gråsten Udarbejde en strategi, så overflødige og faldefærdige bygninger i landområder og landsbyer kan nedrives Understøtte og bevare landsbyerne og det lokale arbejde der foregår i landsbylaugene Planlægge for den fremtidige anvendelse af arealerne ved Augustenborg Sygehus og Sønderborg Sygehus Have fokus på sundhed og bevægelse ved at skabe rammer for en sund og aktiv livsstil Øge livskvalitet og trivsel med udgangspunkt i naturoplevelser og et aktivt kultur- og fritidsliv Udvikle vores særlige muligheder inden for sejler-, oplevelses-, aktivitets- og kvalitetsturisme i samarbejde med erhvervets virksomheder Tiltrække og fastholde erhvervsklynger Fortsætte renovering af Sønderborgs bymidte Udlægge arealer til store udvalgsvarebutikker i Sønderborg med god tilgængelighed og synlighed Satse på Mekatronik, Køling og Lean Energy Skabe klynge for velfærdsudvikling Fastholde og udvikle uddannelse Styrke iværksætterindsatsen Udvikle internationalt samarbejde i fællesskab med erhvervslivet Øget attraktivitet for såvel private offentlige virksomheder - danske som udenlandske Der skal iværksættes kampagner for salg af eksisterende erhvervsarealer ved Ragebøl, Ullerup, Vollerup og Erhvervsområde Sønderborg Nord. Der skal planlægges for udlæg af erhvervsarealer ved motorvejen 9

10 INDSATSOMRÅDER PROJECT ZERO ProjectZero er visionen om at skabe et CO2-neutralt Sønderborg senest i 2029, baseret på bæredygtig vækst, og med skabelse af nye grønne jobs. 10

11 VIDEN VIDEN, ENERGI OG UDDANNELSE Sønderborg Kommune vil fremstå som et dynamisk og attraktivt vækstcenter inden for viden, energi, og uddannelse. Fundamentet for vækst er viden om udvikling, potentialer og udfordringer. Viden er en forudsætning for at kunne lave en målrettet indsats og når beslutninger skal træffes. Sønderborg Kommune ønsker at være CO 2 -neutral i 2029, og ProjectZero skal sammen med kommunen sikre et bredt ejerskab til denne vision hos borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger. Dette skal være med til at skabe nye arbejdspladser blandt andet inden for energiklyngen. Vi vil i Sønderborg Kommune være centrum for uddannelser, der kvalificerer unge til at klare sig godt i en globaliseret verden, og vi vil arbejde for udsyn og indsigt, så de bedste uddannes hos os og tiltrækkes af os. Vi vil være initiativtager til og drivkraft i vigtige netværk, der skaber udvikling på tværs af grænser, virksomheder og institutioner. Sønderborg Kommune vil medvirke til at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, universitet og andre videregående uddannelser med henblik på at sikre de bedst mulige rammer for, at alle unge får n uddannelse. INITIATIVER: Tiltrække og fastholde de unge i regionen Styrke internationalisering af uddannelserne med særligt fokus på det tyske marked gennem intensiveret samarbejde med betydende tyske netværk og institutioner Tiltrække og fastholde erhvervsklynger specielt indenfor energisektoren Byrådet vil medvirke til at styrke uddannelserne i området med afsæt i vore særlige styrkepositioner Fremme læring blandt børn og unge ved at sætte fokus på bevægelse og trivsel i skolerne 11

12 INDSATSOMRÅDER 12

13 Tilgængelighed og Mobilitet INFRASTRUKTUR Infrastruktur, tilgængelighed og mobilitet spiller en væsentlig rolle for fremtidens Sønderborg Kommune. Kommunen ligger lidt uden for den østjyske motorvej E45. Sønderborg Kommune har fået styrket sin trafikale placering ved den overordnede vejforbindelse - en ny firesporet motorvej med direkte tilslutning til E45, Kliplev Sønderborg. Hermed flytter Sønderborg Kommune både tidsmæssigt og psykologisk tættere på de øvrige vækstområder. Jernbaneforbindelsen til Sønderborg er koblet på det europæiske jernbanenet. Der er en veludbygget lufthavn otte km nord for Sønderborg centrum, derfor ligger København kun 40 minutter væk. Fra Als er der færgeforbindelse til Fyn, Jylland og Ærø. Men der skal mere til. Det skal være let at komme fra A til B, og derfor vil vi sætte tilgængelighed i højsædet ved at arbejde for et regionalt, grænseoverskridende samarbejde for at etablere en effektiv, fremtidssikret trafikstruktur, der sikrer regional, national og international sammenhæng. Og tilgængelighed skal være kendetegnende for vores mentale tilgang til hinanden såvel internt i kommunen som i vores eksterne relationer. ESBJERG VEJLE FLENSBURG ÅLBORG KIEL ÅRHUS SØNDERBORG SCHLESWIG ODENSE LÜBECK ROSTOCK HELSINGBORG KØBENHAVN MALMÖ INITIATIVER: Byrådet vil i et særligt langsigtet perspektiv gennem det regionale samarbejde vurdere mulighederne for at udbygge regionale, nationale og internationale trafikforbindelser. Vurderingen skal omfatte motorvej, jernbane, forbindelser behov og muligheder Arbejde for at Sønderborg lufthavn bliver binational Arbejde for en fast forbindelse Fyn-Als Tænke kollektiv trafik og cykelruter ind i den fysiske planlægning Skabe gode rammer for et aktivt fritidsliv gennem adgang til naturen HAMBURG 13

14 14 UDFORDRINGER BOSÆTNING Ved de politiske møder om Planstrategi 2012 fremhævede byrådet især følgende: Befolkningens sammensætning ændres væsentligt i de kommende år. Befolkningstallet falder i perioden med 3,2 %. I 2025 vil der være knap indbyggere over 65 år. Det er 21,6% flere end i dag. I samme periode forventes antallet af indbyggere fra år at falde med 15,8%, mens antallet af indbyggere i aldersgruppen år falder med 8,7%. Den ændrede befolkningssammensætning vil betyde en ændret efterspørgsel med hensyn til bosætning, service og tilbud. Boligernes størrelse, indretning og geografiske placering skal tilpasses behovet. Samtidig forventes der at ske en koncentration af befolkningen i byerne, særligt i de større motorvejsnære byer ved østkysten. Det kunne være ønskeligt med en øget tilflytning til landsbyerne og de mindre byer, som ville skabe et sikkert grundlag for lokal service. Men sådan er udviklingen ikke. Efterspørgslen ligger primært i Sønderborg by ikke mindst i den vestlige del, hvor nærheden til det østjyske bybånd og de nordtyske byer med deres virksomheder og institutioner er størst. Alt peger på, at denne udvikling forstærkes. Alt peger på, at centraliseringen vil fortsætte, og at udviklingen sker i de stærkeste og mest attraktive byer. Det betyder, at landsbyer og landdistrikter affolkes, hvis der ikke er en stærk by i nærheden. At udnytte de muligheder, det giver for kommunen, er den centrale opgave i Planstrategi Det bedste, vi kan gøre, er derfor at satse på vores styrker. Det vil sige arbejde på at føre en målrettet bosætnings-, uddannelses-, kultur-, erhvervs- og oplevelsespolitik med udgangspunkt i Sønderborg by ikke på bekostning af andre bysamfund, men for at skabe vækst. Sønderborg Kommune skal være mindst lige så attraktiv som konkurrenterne, ikke på alle områder, men på de områder, hvor vi har vores særlige styrker og fordele. Den lokale service får et stadigt svagere grundlag i takt med, at vi bor færre i hvert hus, fordi vi får færre børn, lever længere og bliver hyppigere skilt. Så selv om der bygges lidt, skal det både opveje ændringerne i husstandstal og sammen- og nedlægninger af boliger. Samtidig dækkes en stadig voksende del af servicebehovet i de større byer. Byrådet kan derfor ikke sikre serviceniveauet i alle mindre byer kun arbejde positivt sammen med de lokale kræfter, der tager de nævnte udfordringer op. Det skal fortsat være muligt at købe en grund i alle dele af kommunen; det er det allerede i dag. Den nye kommuneplan skal reducere rummeligheden i nogle områder af kommunen, så vi kan skabe nye bolig- og erhvervsområder i tilknytning til natur og infrastruktur, og vi skal udnytte de helt særlige muligheder som frigørelsen af Augustenborg Sygehus og dele af Sønderborg Sygehus giver. En anden side af bosætningspolitikken er den kommunale service. Den skal naturligvis være konkurrencedygtig ikke mindst på børne- og kulturområdet, som har særlig betydning, når unge familier skal vælge, hvor de vil bo. Her kan nye generationer af tilflyttere godt have andre synspunkter end de, der er opvokset lokalt. For eksempel kan undervisningens kvalitet have større betydning end antallet af skoler, ligesom begrebet nærhed i høj grad afhænger af, hvor man samarbejder. Men fælles for mange borgere er ønsket om det gode liv med mulighed for en sund og aktiv hverdag. Bosætningspolitikken går ud på at synliggøre områdets kvaliteter med henblik på at tiltrække og fastholde borgere for til stadighed at have et solidt beskatningsgrundlag. Tiltrækningskraften har samme betydning, når det gælder om at få flere turister, besøgende, studerende, virksomheder og handlende. Bosætningspolitikken og synliggørelse af kommunens kvaliteter er derfor det helt centrale i byrådets fremtidige indsats.

15 NORDBORG AABENRAA Svenstrup Blans Guderup Fynshav Ullerup-Avnbøl Vester Sottrup AUGUSTENBORG Tandslet Kværs-Tørsbøl GRÅSTEN Egernsund Nybøl Dybbøl SØNDERBORG Høruphav Lysabild Rinkenæs BROAGER Skovby FLENSBORG Illustrationen viser at byudviklingen forventes at øges mod vest og der er behov for en sammenhængende plan for et byudviklingsbånd mellem Sønderborg og Gråsten. 15

16 ERHVERVSUDVIKLING Sønderborg Kommune er ramme for virksomheder af mange slags. Det rækker fra den lille iværksætter over små og mellemstore virksomheder til en af landets førende internationale koncerner. Ikke mindst den sidste har haft stor betydning for egnens udvikling, dynamik og tiltrækningskraft. Det gælder jobs, uddannelse, kulturliv og synlighed. Erhvervsudvikling kræver en tosidet strategi: På den ene side skal vi være et attraktivt uddannelses- og bosætningsområde for fremtidens medarbejdere. På den anden side skal vi tilbyde gode rammebetingelser for virksomheder af mange slags. Det betyder gode grunde og lejemål med den rigtige beliggenhed og infrastruktur. Allerede den eksisterende kommuneplan har sikret det. Motorvejen er en realitet og det vil præge både medarbejdernes og virksomhedernes adfærd. Sønderborg Kommune vil i særlig grad fokusere på forbruget af ressourcer. Det betyder, at satsningen på energi og energioptimering skal fastholdes og styrkes. Energi og velfærdsudvikling er fremtidens nøgleområder, hvor udviklingen skal sikres. 16

17 UDDANNELSE, SPECIALISE- RING OG NETVÆRK Sønderborg er en uddannelsesby med afdelinger af Syddansk Universitet og specialer inden for ingeniør- og handelsuddannelserne. Vi har også Idrætshøjskolen, Sergentskolen, Sygeplejeskolen og en række uddannelser inden for praktiske, tekniske og kommercielle fag. Samarbejdet med en af landets førende koncerner har haft stor betydning for udviklingen og profileringen af vores ingeniøruddannelser. De initiativer, der allerede er taget til samarbejde med tyske uddannelsesinstitutioner, skal udbygges. Vores naboland Tyskland har et indbyggertal på godt 80 millioner og er en vigtig motor i den europæiske økonomi. Af de 80 millioner bor de seks i Flensborg/ Hamborgområdet. 17

18 TURISME, KULTUR OG OPLE- VELSE Sønderborg Kommune har en særdeles rig natur. Vi er en af de kommuner i Danmark, der har den længste kyststrækning, ca. 250 km, og et samlet areal på 496,57 km 2. Heraf ligger 370,76 km 2 inden for tre-km kystzonen, som er et område, hvor vi skal tage særlige hensyn. Kommunen består af øen Als, som er omkranset af vandene Lillebælt, Als Fjord, Flensborg Fjord og Sønderborg Bugt. Halvøen Kegnæs ligger omkranset af Flensborg Fjord og Sønderborg Bugt og har adgang til fastlandet via en dæmning. Halvøen Broager land, Gråsten og Sundeved ligger omkranset af Als Fjord og Flensborg Fjord og grænser op til nabokommunen Aabenraa. Sønderborg By ligger på begge sider af Alssund, og to broer forbinder Als med Jylland. Naturen, den velbevarede kulturarv, slottene, Dybbøl Skanserne, Alsion, Danfoss Universe, handelslivet o.m.m. skal vi værne om, udbygge og blive stadig bedre til at formidle. området fra Broagerland til Dybbølbanke og skanserne og herfra og ud mod Alssund, Arnkil, Sandbjerg skovene og ind mod Sønderborg by - desuden fra Dybbølskanserne mod Nybøl - Bøffelkobbel. Vi er et attraktivt område for turister af mange slags, men vi vil gerne have flere specielt af dem der skaber omsætning i butikker, restauranter, hoteller og kultur- og konferencesteder. Vi vil udvikle en professionel turismepolitik i et nært samarbejde med virksomhederne i feltet og vil i stigende omfang være med til at skabe og iscenesætte det, der tiltrækker de interessante målgrupper. På kulturområdet vil det grænseoverskridende samarbejde med Sønderjylland - Schleswig forsætte under mottoet Kultur over grænser leve mangfoldigheden. Et aktivt kultur - og fritidsliv bakker op om borgernes sundhed. Kulturelle og åndelige påvirkninger er afgørende faktorer i forhold til sundhed, trivsel og livskvalitet. 18 Dybbøllandskabet Dybbøllandskabet er kommunens største historiske fortælling. Store dele af området er fredet og det betyder, at man stadig kan bevæge sig rundt i området og se de fysiske levn fra dengang Danmark mistede Slesvig-Holstein i Byrådet vil arbejde for at ud- og indsigtslinjerne imellem de forskellige vigtige punkter i landskabet bevares, dvs.

19 BYMIDTE, ATTRAKTIVITET OG HANDEL En attraktiv, levende, varieret bymidte med gode tilbud og oplevelser virker tiltrækkende på de fleste. Men det er ikke en selvfølge at have en. Konkurrencen mellem byerne, behovet for markedsudvidelser, nye butikstyper og indkøbsmønstre og øget bevægelsesfrihed er alt sammen faktorer, der påvirker indkøbsmønstre og -områder. For få år siden var der et godt butiksliv i mange mindre byer. Det er i dag mange steder afviklet eller under pres. Politisk kunne man ønske sig, at mere handel foregik lokalt, men ønsker om stort udbud, kvalitet og konkurrencedygtige priser trækker i modsat retning ikke mindst i en grænseregion. Sønderborg er en enestående ramme for detailhandel, ophold og oplevelse, men også Sønderborg mærker konkurrencen. Specialiserede udvalgsvarebutikker, spisesteder og spillesteder kræver et vist omsætningsniveau. Vores særlige styrker smitter af på handelslivet. Bilka og Elgiganten har etableret sig. Citycenter Borgen et nyt indkøbscenter er på vej, ligesom andre nye kædebutikker. Opgaven er at få denne udvikling til at smitte af på bymidten og udnytte mulighederne i de fordele den nye motorvej giver for tilgængeligheden til området. Kommunen kan være med til at skabe rammerne, men handelen skal fylde dem ud. Byrådet indgår gerne i et samarbejde om, hvordan det bedst kan ske. 19

20 SUNDHED, BEVÆGELSE OG LIVSSTIL Sønderborg Kommunens rige natur og aktive kultur- og fritidsliv bakker op om borgernes mulighed for at leve et sundt og aktivt liv med livskvalitet og trivsel. Kultur og sundhed samarbejder om at sætte fokus på kulturens betydning for sundhed og trivsel gennem aktiviteter og udbredelsen af rekreative områder i byens rum. I byplanlægningen arbejdes med at sikre gode ramme for sundhed og bevægelse. 20

21 21

22 FRA VISION TIL VIRKELIGHED EN VERDEN I FORANDRING Verden bliver stadig mindre. Det betyder, at mennesker og varer næsten frit passerer grænser. Vi kan købe varer fra hele verden. Mere og mere produceres et sted, samles et andet og sælges et tredje. Vilkårene for erhvervsudvikling er ændret dramatisk. I de seneste 50 år er vi gået fra, at tre fjerdedele af den danske arbejdskraft var beskæftiget ved landbrug, fiskeri, industri og håndværk til, at det i dag kun er én fjerdedele, mens de tre fjerdedele nu arbejder inden for offentlig og privat service. Halvdelen af arbejdsstyrken har altså ændret opgaver på blot 50 år. Samtidig er befolkningens købekraft fordoblet ca. hvert 20. år. Disse forandringer betyder flere ting for byerne og deres udvikling. For landsbyerne betyder landbrugets industrialisering, at de fleste butikker, håndværkere, mejerier osv. er forsvundet i takt med, at folk måtte søge til byerne for at finde arbejde. Landsbyerne er ikke længere båret af landbruget, men i langt højere grad af mennesker, der har deres arbejde i de større byer. For de større byer har denne udvikling medført en opblomstring under perioden med stor industribeskæftigelse. Siden 60 erne har mekanisering, automatisering og internationalisering medført faldende beskæftigelse i industrien. Til gengæld har service- videnerhverv været i kraftig vækst. Dette har krævet en stor og stadigt stigende uddannelses- og efteruddannelseesindsats. I takt med at uddannelseskravene er steget, er uddannelserne specialiseret og centraliseret, så stadigt færre byer har den nødvendige tiltrækningskraft for uddannelsessøgende. Den samme centralisering ses i butiksstrukturen, i erhvervslivets filial- og hovedkontorstruktur, på sygehusområdet, gennem kommunesammenlægning, nedlæggelse af amter osv. Da landbruget beskæftigede mange, blomstrede landsbyerne. Da industrien beskæftigede mange, blomstrede byerne. De byer, der klarer sig bedst i dag, er uddannelses-, service-, handels-, oplevelsesbyer og attraktive boligbyer. De stærke byers oplande bliver større og større på bekostning af andre byer. Folk kører længere og længere efter arbejde, indkøb, service og oplevelse, men de bruger ikke længere tid. Transporten er effektiviseret med motorveje, broer, hurtige tog mv. Afstande og grænser betyder stadig mindre. I landbrugs- og industrisamfundet flyttede arbejdskraften efter arbejde. I dag er virksomheder nødt til at være, hvor arbejdskraften - ikke mindst den højtuddannede - befinder sig, og det er i stadig større og stadig færre byer. Byrådet kan udlægge områder til boliger mange steder. Men byrådet kan ikke sikre, at de bliver købt og bebygget. Vi kan også begrænse udbygningen der, hvor folk helst vil bo. Men gør vi det, flytter de blot til en anden kommune, hvor de kan få, hvad de ønsker sig. Vi er i konkurrence med andre byer og kommuner, og vi vil derfor klare os bedst ved at imødekomme efterspørgslen bedre end de andre. Sønderborg Kommune har hidtil klaret sig forholdsvis godt igennem den beskrevne udvikling. Det begrænsede opland er imidlertid en udfordring, som vi skal tage op og vende til vores fordel. Udviklingen i Sønderborg har trodset de fleste regler. Den er noget af et eventyr. Udfordringen er imidlertid fortsat at kunne tiltrække og fastholde højtuddannede til det lokale arbejdsmarked. Sønderborg Kommune er på trods af sit begræsede opland et betydningsfuldt center. Den rolle vil byrådet arbejde for at bevare og udbygge. 22

23 HVILKE FAKTORER ER AFGØRENDE FOR AT SIKRE DENNE UDVIKLING? Det er blandt andet: Bedre udnyttelse af de ressourcer, vi allerede råder over giver bedre udbytte af vores indsats. Det er afgørende, at vi bygger det på en fælles indsats for at fremme den lokale udvikling. Det kan vi stadig blive bedre til. Bedre intern kommunikation Parterne i Sønderborg Kommune skal være bedre orienteret om, hvad de andre parter i lokalsamfundet kan tilbyde, hvilke kompetencer de råder over, hvilke nye samarbejdsmuligheder det giver osv. For eksempel efterspørger studenter velegnede jobmuligheder hos det lokale erhvervsliv. Disse jobmuligheder findes faktisk; de studerende ved det bare ikke, fordi de ikke har det nødvendige lokalkendskab. Der er behov for bedre intern kommunikation imellem de mange aktører i kommunen. Bedre ressourceudnyttelse og bedre kommunikation er vigtige redskaber for at fremme den lokale udvikling, og behovet herfor er en del af grundlaget for fortsat at styrke det politiske lederskab og dannelsen af stærke partnerskaber. Markedsføring og profilering udadtil skal bygge på en optimal intern kommunikation og ressourceudnyttelse. Et vigtigt led i såvel intern kommunikation som ekstern markedsføring er udvikling af den fælles portal for lokalsamfundet med oplysninger om alle væsentlige parter og deres aktiviteter, tilbud, samarbejdsønsker osv. SØNDERBORG KOMMUNE I REGIO- NEN - PÅ TVÆRS AF GRÆNSEN I Danmark er det Øresundsregionen og byerne i Østjylland, der er de to egentlige kraftcentre, men kigger man lidt uden for landets grænser, er det Stockholm, Hamborg og Berlin, der falder i øjnene og har større betydning end de danske centre. Hamborg- regionen har næsten lige så mange indbyggere som hele Danmark. Hamborgs indbyggere er blandt de rigeste i verden. Flere og flere danskere flyver fra Hamborg, køber ind i Hamborg eller henter deres kulturoplevelser i Hamborg. Sønderborg Kommune har den udfordring at ligge lidt uden for de egentlige vækstområder og med en geografi, hvor Sønderborg bys opland sandsynligvis vil øges mod vest. Til gengæld har vi i Sønderborg Kommune den fordel at være nabo til både Hamborgregionen og byvæksten i Østjylland. Vi har samtidig enestående natur, højt specialiseret uddannelses- og erhvervsliv samt et attraktivt kultur- og handelsliv. Det er med til at skabe gode rammer for borgernes sundhed. Motorveje skaber ikke erhvervsudvikling. De erhverv, vi ser langs motorvejene, er typisk virksomheder, der er flyttet ud fra den nærliggende by for at få en mere synlig og bedre trafikal placering. Det betyder også, at motorvejserhvervene i høj grad er transportvirksomheder eller transporttunge virksomheder. De videntunge virksomheder trækker derimod mod de større byers centre eller nye specialdesignede områder til denne type virksomhed. Af hensyn til hele kommunen skal Sønderborg stå stærkt i konkurrencen og samarbejdet med førende byer i regionen både den nordtyske og den syddanske. Den kommende kommuneplan skal derfor sikre, at der er arealer til udvikling. 23

24 24 AGENDA 21 OG KLIMA AGENDA 21 STRATEGI Sønderborg byråd arbejder målrettet med sin Agenda 21-indsats for at fremme bæredygtigheden i arbejdet med at udvikle kommunen, og samtidig for at blive klogere som grundlag for at udvikle viden og virksomheder. Arbejdet med at agere stadig mere bæredygtigt håndteres gennem en lang række forskellige indsatser under hovedoverskrifterne: by og land, vandforsyning, spildevand, miljølovens opgaver på natur- og vandområdet, borgerinddragelse, koordinering på tværs, Grønt Netværk Sønderjylland, Bynetværk, Region Sønderjylland/Schleswig og Det Grønne Råd. INITIATIVER: Det mest ambitiøse projekt er den fælles satsning på ProjectZero. Projektets vision er at skabe Energy Showcase Sonderborg, hvor Sønderborg Kommune, borgere og virksomheder gennem læring, holdningsbearbejdning, byudvikling, nye boligkoncepter og erhvervs-/forretningsudvikling sætter fokus på bæredygtig energiforsyning og optimeret energianvendelse. Det overordnede mål er, at skabe en CO 2 -neutral udvikling frem mod år 2029 gennem energibesparelser og omlægning til vedvarende energi For en mere detaljeret gennemgang af de mange enkeltprojekter, se KLIMATILPASNINGSPLAN Kommunen har igangsat arbejdet med at udarbejde en klimatilpasningsplan. Planen skal tage højde for de klimaændringer, der vil medføre ekstrem regn, storme og stigende grundvandstand som vil få konsekvenser for forskellige forhold som f.eks. planlægning, byggeri, vandløb, kloakering, landbrug, skove, natur og beredskab. Klimatilpasningsplanen udarbejdes sideløbende med Kommuneplan i 2013.

25 ENERGISTRATEGI 2010 Sønderborg Kommune har vedtaget en energistrategi som udstikker vejen for det fremtidige arbejde med at nå et CO 2 -neutralt Sønderborg. Energistrategien skal forankres i alle kommunens afdelinger, idet de skal medvirke til at gennemføre initiativerne i energistrategien. Kommunens klimasekretariat har ansvaret for at koordinere indsatsen. KLIMAHENSYN I LOKALPLANER Der er udarbejdet et virkemiddel katalog. Hæftet samler en række overvejelser om, hvordan vi kan indarbejde klimahensyn og gennemgår en række virkemidler, som kan anvendes, men det er naturligvis altid en vurdering fra gang til gang, hvor mange af aspekterne, der skal indgå i den endelige plan. 25

26 DEN VIDERE PLANPROCES FULD REVISION Ved revisionen af kommuneplanen vil der, foruden de forhold som følger af denne strategi, blive lagt vægt på at sikre, at der til stadighed er tilstrækkelige, velbeliggende arealer til byudvikling herunder muligheden for at kunne tilbyde attraktive arealer til boligformål. Der er desuden behov for at foretage justeringer af kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser. Derudover ønsker Sønderborg Byråd at revidere kommuneplanen med hensyn til detailhandel. DEN VIDERE PLANPROCES Planstrategi 2012 indgår sammen med kommuneplanen i et 4-årigt planhjul, der hænger sammen med den kommunale 4-årige valgperiode. 1. Analyse af udviklingen 2. Vurdering af plangrundlaget 3. Udarbejdelse af planstrategi 4. Vedtagelse af kommuneplanen BEMÆRKNINGER TIL PLANSTRA- TEGIEN Efter den endelige vedtagelse af Planstrategi 2012 igangsættes arbejdet med kommuneplanrevisionen. Sønderborg Byråd ønsker derfor at foretage en fuld revision af kommuneplanen. 26

27 PLANSTRATEGI Dette hæfte er Sønderborg Kommunes Planstrategi Planstrategien er byrådets overordnede ideer om kommunens strategiske og fysiske udvikling. Den skal ifølge Planloven indeholde: 1. Byrådets strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig fremover. 2. Redegørelse for planlægningen siden den sidste kommuneplanrevision, som du finder på Sønderborg Kommunes hjemmeside 3. Svar på, hvilke dele af den eksisterende kommuneplan der skal revideres som konsekvens af strategien. Det fremgår af dette hæfte. Planstrategien og debatten af den er en vigtig del af grundlaget for at revidere den nuværende plan. Andre vigtige dele er den regionale og den statslige planlægning, som vi skal tilpasse vores planlægning til. Planstrategien er udarbejdet af Sønderborg Kommune, Planafdelingen, med bistand fra konsulentfimaet Pluss. Planstrategien kan hentes på kommunens hjemmeside: 27

28 28 Billeder og foto: For- og bagside, side 14, 26 og 27: DEVE Arkitekter Side 8: Juhl-Frost Arkitekter Side 9, 20 og 21: Irving B. Jensen Side 19: Schmidt, Hammer & Lassen Arkitekter Øvrige fotos: Kim Jørgensen Revideret 10. april 2013

29 29

30 30 Sønderborg Kommune - Rådhustorvet Sønderborg - Tlf post@sonderborg.dk

LIV I SØNDERBORG SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE PLANSTRATEGI 2012 AGENDA 21 FREMTIDEN - HVOR LIGGER DEN? - HVORDAN SER DEN UD?

LIV I SØNDERBORG SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE PLANSTRATEGI 2012 AGENDA 21 FREMTIDEN - HVOR LIGGER DEN? - HVORDAN SER DEN UD? LIV I SØNDERBORG SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE PLANSTRATEGI 2012 AGENDA 21 FREMTIDEN - HVOR LIGGER DEN? - HVORDAN SER DEN UD? 1 2 Sammenhængskraft vækst viden tilgængelighed Indhold Velkommen til

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2013-2025

KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 SØNDERBORGS UDVIKLING DE NÆSTE FIRE ÅR Sammenhængskraft Vækst Viden Tilgængelighed 1 INDHOLD 2 Introduktion til Kommuneplan 2013-2025 3 SAMMENHÆNGSKRAFT 4 Politisk lederskab og samarbejde

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,

Læs mere

Erhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017

Erhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017 Erhvervsfremmestrategi 2014-2018 Revideret udgave juni 2017 Indledning I foråret 2013 udpegede byrådet Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter (SET) som tovholdere på udarbejdelsen af en ny erhvervsfremmestrategi.

Læs mere

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her. ENERGI TIL MERE En af vores store forcer i Esbjerg Kommune er vores evne til at stå sammen om at løse udfordringer og få det optimale ud af de muligheder, der byder sig. Derfor er Vision 2025 en fælles

Læs mere

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi [UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at

Læs mere

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,

Læs mere

Erhvervspolitik for Haderslev Kommune version 1

Erhvervspolitik for Haderslev Kommune version 1 Erhvervspolitik for Haderslev Kommune 2012 - version 1 Et stærkt erhvervsliv i vækst er forudsætningen for at kunne opretholde og udvikle vores velfærdssamfund Baggrund Haderslev Kommune vil fremstå som

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Visioner for Sønderborg Kommune 2014-2017

Visioner for Sønderborg Kommune 2014-2017 Visioner for Sønderborg Kommune 2014-2017 Dette visionspapir er udarbejdet på baggrund af tanker fra det samlede byråd på et byrådsseminar i Tønder i marts 2014 og en efterfølgende høringsproces i udvalgene.

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang! ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Folkemødet den 23. februar

Folkemødet den 23. februar Folkemødet den 23. februar Input fra erhvervsdebatterne på Folkemødet: Fokus på vores styrkepositioner: Turisme, oplevelsesøkonomi Uddannelse af kvalificeret arbejdskraft Fokus på fælles løsninger og samarbejde

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Bystrategi for Augustenborg

Bystrategi for Augustenborg Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse

Læs mere

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Erhvervspolitik for Fanø Kommune Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

AABENRAA FREMTIDENS DETAILHANDEL EN LEVENDE HANDELSBY I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND.

AABENRAA FREMTIDENS DETAILHANDEL EN LEVENDE HANDELSBY I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. FREMTIDENS AABENRAA DETAILHANDEL EN LEVENDE HANDELSBY I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. EN BY I UDVIKLING. VI INVESTERER STORT MED AMBITIONEN OM AT STYRKE AABENRAA SOM FREMTIDENS KØBSTAD. EN GOD SAMARBEJDSPARTNER.

Læs mere

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor Fredensborg Kommunes Erhvervs- og Turismepolitik 2019-2023 Godkendt af Byrådet den xx Forord Vi er stolte over, at du nu sidder med Byrådets Erhvervs- og Turismepolitik

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Mulighedernes Danmark

Mulighedernes Danmark Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Strategisk planlægning i landdistrikterne

Strategisk planlægning i landdistrikterne INDSATS 1 Strategisk planlægning Strategisk planlægning handler om lokale planer for landsbyerne. Hvordan sikrer vi at kommuneplaner og lokale planer hænger sammen? Fra landspolitiske side lægges der op

Læs mere

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Planstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018

Planstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018 Planstrategi 19 Følgegruppemøde, den 15. august 2018 Program 1. Velkommen - Dagsorden 2. Oplæg Status og proces, herunder sommerhuse Layout Cittaslow og temaer 3. Gruppearbejde 4. Opsamling Evt. Status

Læs mere

Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde?

Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? 1 De kommunale visioners betydning 2 Snapshot: Rebild Kommune 3 Sådan laver man en vision 4 Serviceeftersyn: Styrkepositionerne dur de? Visioner gør en forskel Også

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029 Ballerup en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del af

Læs mere

Landdistriktspolitik Randers Kommune

Landdistriktspolitik Randers Kommune Landdistriktspolitik Randers Kommune 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Nordals Tæt på Befolkning, arbejdspladser og boliger

Nordals Tæt på Befolkning, arbejdspladser og boliger BYER I BEVÆGELSE Nordals Tæt på Befolkning, arbejdspladser og boliger INDHOLD Indhold FN s verdensmål Denne publikation handler om: Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund Verdensmål 17: Partnerskaber

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole! Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere