DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 63"

Transkript

1 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS Jesper Bakkegaard Danmarks Nationalbank, København Mobilbetalinger Oktober 2009

2 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research and development, often still ongoing, as a contribution to the professional debate. The viewpoints and conclusions stated are the responsibility of the individual contributors, and do not necessarily reflect the views of Danmarks Nationalbank. As a general rule, Working Papers are not translated, but are available in the original language used by the contributor. Danmarks Nationalbank's Working Papers are published in PDF format at A free electronic subscription is also available at this Web site. The subscriber receives an notification whenever a new Working Paper is published. Please direct any enquiries to Danmarks Nationalbank, Communication Desk, Havnegade 5, DK-1093 Copenhagen K Denmark Tel.: (direct) or Fax : Nationalbankens Working Papers beskriver forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af foreløbig karakter, med henblik på at bidrage til en faglig debat. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes regning og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Nationalbankens holdninger. Working Papers vil som regel ikke blive oversat, men vil kun foreligge på det sprog, forfatterne har brugt. Danmarks Nationalbanks Working Papers er tilgængelige på Internettet i pdf-format. På webstedet er det muligt at oprette et gratis elektronisk abonnement, der leverer en notifikation ved enhver udgivelse af et Working Paper. Henvendelser kan rettes til : Danmarks Nationalbank, Kommunikation, Havnegade 5, 1093 København K. Telefon: (direkte) eller Det er tilladt at kopiere fra Nationalbankens Working Papers - såvel elektronisk som i papirform - forudsat, at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. ISSN (trykt/print) ISSN (online)

3 Resumé Mobiltelefonen kan i dag anvendes til meget mere end traditionel telefoni, herunder også som betalingsinstrument ved borgeres køb af varer og tjenester. Flere faktorer understøtter en sådan anvendelse af mobiltelefonen. For det første er mobiltelefonen i dag "allemandseje" med en markedsudbredelse på tæt ved 100 pct. For det andet har den teknologiske udvikling åbnet mulighed for nye betalingstjenester med mobiltelefonen samt udvidet udvalget af varer og tjenester, der kan købes via en mobiltelefon. For det tredje er betalinger udført via mobiltelefonen såkaldte mobilbetalinger i mange sammenhænge en mere enkel og hurtig måde at foretage betalinger på end andre betalingsformer. I Danmark er omfanget af mobilbetalinger endnu forholdsvis begrænset. Pilotprojekter har imidlertid vist, at borgerne generelt er parate til at anvende deres mobiltelefon til betalinger. Flere andre lande er dog stadig væsentligt foran Danmark, når det drejer sig om mobilbetalinger. Det gælder især for de såkaldte nærhedstransaktioner, hvor mobiltelefonen anvendes i stedet for kontanter og/eller betalingskort i den fysiske handel. Abstract The mobile phone can now be used as a payment instrument to purchase goods and services. Several factors have supported this use of mobile phones. Firstly, the mobile phone has a market penetration close to 100 per cent. Secondly, technological developments have enabled new payment services to mobile phones and expanded the range of goods and services that can be purchased by means of a mobile phone. Thirdly, payments made by mobile phones known as mobile payments are in many contexts a more simple and faster way of making payments than other payment methods. The volume of mobile payments is still relatively limited in Denmark. However, pilot projects have shown that consumers are willing to use their mobile phones for payments. Yet, Denmark is still lagging behind several countries when it comes to mobile payments. This applies especially to the so-called proximity payments where the mobile phone is used instead of cash and/or payment cards for point of sales transactions.

4 4 Indledning Tidligere anvendtes mobiltelefonen alene til telefoni. Gennem de senere år har dette dog ændret sig markant, så mobiltelefonen i dag også anvendes som computer, fotografiapparat, musikafspiller osv. Et nyt område, hvor mobiltelefonen efterhånden også er ved at vinde indpas, er som betalingsinstrument ved borgeres køb af varer og tjenester. I mange år har dette alene kunne foregå ved brug af kontanter, checks eller forskellige typer af betalingskort. Af en række årsager er det dog meget tænkeligt, at mobiltelefonen fremover i nogen grad vil erstatte disse instrumenter. For det første har væksten i antallet af mobiltelefoner været stor, og udbredelsen er i dag betydelig. På verdensplan var der ved udgangen af 2007 mere end 2,75 mia. mobiltelefoner. 1 På samme tidspunkt var der 6,2 mio. mobilabonnementer i Danmark svarende til 114 abonnementer pr. 100 indbyggere. 2 For det andet har den teknologiske udvikling åbnet mulighed for flere nye betalingstjenester med mobiltelefonen samt udvidet udvalget af varer og tjenester, der kan købes via en mobiltelefon. Der er således ikke længere udelukkende tale om digitale ydelser, men også "fysiske" varer og tjenester. For det tredje knytter der sig visse fordele for udbyderen af varer og tjenester og især forbrugerne til brug af mobilbetalinger. Sidstnævnte tager typisk kortere tid end andre typer betalinger, og en forbruger på indkøb behøver ikke at medtage andet end sin mobiltelefon, som forbrugeren sikkert vil bære på sig under alle omstændigheder. I Danmark anvendes mobiltelefonen endnu kun i begrænset omfang som betalingsinstrument. I de seneste år har der dog været iværksat flere pilotprojekter med såkaldte fjerntransaktioner, hvor der betales ved hjælp af fx SMS-besked og udelukkende sker afregning via teleselskaberne. Den overordnede konklusion fra disse projekter er, at borgerne formentlig hurtigt kan blive fortrolige med at anvende mobiltelefonen til betalinger. En anden type mobilbetalinger er de såkaldte nærhedstransaktioner baseret på en særlig kontaktløs teknologi, hvor afregningen foregår på konti i bankerne. Udbredelsen af denne type betalinger kræver samarbejde mellem bankerne og teleselskaberne. På dette punkt 1 Tacchi (2008). 2 IT- og Telestyrelsens hjemmeside.

5 5 halter Danmark efter andre lande fx Frankrig og Storbritannien hvor det i dag er muligt at købe varer og tjenester med mobiltelefonen i stedet for kontanter og/eller traditionelle betalingskort. Dette working paper giver en introduktion til mobilbetalinger. Papiret er organiseret som følger: Afsnit 1 introducerer begrebet mobilbetalinger. I afsnit 2 beskrives reguleringen af området for denne type betalinger i Danmark. Afsnit 3 præsenterer forskellige afviklingsmodeller for mobilbetalinger, og afsnit 4 og 5 omhandler henholdsvis det danske og udenlandske marked for sådanne betalinger. Afsnit 6 sammenfatter. 1. Hvad er en mobilbetaling Der findes ikke en entydig definition på mobilbetalinger. I dette working paper opfattes mobilbetalinger bredt som alle betalinger, der udføres med mobiltelefonen som betalingsinstrument. Med mobilbetalinger forstås således alle transaktioner, der indledes og/eller bekræftes med en mobiltelefon Typer af mobilbetalinger Mobilbetalinger kan overordnet inddeles i fjerntransaktioner og nærhedstransaktioner. Ved en fjerntransaktion forstås en betaling, der kan foregå på kortere eller længere afstand af det, der skal betales for og kan udføres uafhængigt af, hvor kunden befinder sig. Eksempler inkluderer bl.a. SMS-initierede billetkøb til transportmidler og biografer. Nærhedstransaktioner er betalinger, der gennemføres i den fysiske handel fx ved køb af varer i et supermarked. Den sædvanlige betalingsform for sådanne transaktioner er kontanter og/eller traditionelle betalingskort. Andre eksempler på nærhedstransaktioner inkluderer udtræk af kontanter fra hæveautomater samt overførsler af penge mellem to personer såkaldte P2P betalinger. En nærhedstransaktion, der gennemføres med en mobiltelefon, kræver typisk, at mobiltelefonen er udstyret med teknologien Near Field Communication (NFC), som er en særlig kontaktløs kommunikationsform, hvor data udveksles inden for en afstand af få centimeter. Herudover skal der hos betalingsmodtageren være installeret en terminal, der tillader NFC-kommunikation. Tilsvarende kan der overordnet skelnes mellem to typer af afregning af mobilbetalinger. Ved den ene form for betaling sker afregningen

6 6 via bogføring hos teleselskabet i form af tillægstaksering til mobilkundens abonnement eller via forbrug af forudbetalt taletid. For de øvrige mobilbetalinger følger afregningen procedurerne for traditionelle betalingsinstrumenter fx betalingskort, konto-til-konto overførsler etc. hvor bogføringen foregår på konti i bankerne. Mobilbetalinger, der afregnes via teleselskabet, foregår i dag udelukkende som fjerntransaktioner. Foruden bl.a. SMS-initierede betalinger kan der være tale om rene pengeoverførsler, hvor brugeren via en konto hos teleselskabet kan sende penge til andre konti i systemet og dermed betale for diverse ydelser og goder. Mobilbetalinger, hvor afregningen foregår på konti i bankerne, inkluderer fjerntransaktioner som konto-til-konto overførsler via brugerens netbank og SMS-baserede pengeoverførsler mellem kunders bankkonti. Dertil kommer nærhedstransaktioner, der effektueres ved hjælp af NFC-teknologi, hvor afviklingen følger procedurerne i traditionelle kortsystemer. Figur 1 opsummerer ovenstående sondring mellem de to typer af mobilbetalinger. TYPER AF MOBILBETALINGER Figur 1 Mobilbetalinger via teleselskabet (Mobilkundens konto hos teleselskabets debiteres, eller der forbruges forudbetalt taletid.) Mobilbetalinger via banken (Kundens konto i banken debiteres) Fjerntransaktioner Fx SMS- initierede køb, som afregnes via tillægstaksering til kundens mobilabonnement eller via forbrug af forudbetalt taletid. Eksempler inkluderer billetkøb til transportmidler og biografer etc. Systemer for pengeoverførsler, hvor brugeren via konti hos teleselskabet kan overføre et pengebeløb til andre kontohavere i systemet. M-PESA i Kenya er et eksempel på et sådan system. Konto-til-konto overførsler via brugerens netbank. Banktransaktioner såkaldt M-banking inkluderer SMS-initierede pengeoverførsler mellem kunders bankkonti. Nærhedstransaktioner Eksisterer på nuværende tidspunkt ikke i Danmark. NFC- baserede nærhedstransaktioner, hvor afregningen foregår på konti i bankerne. Eksempler inkluderer transaktioner i den fysiske handel fx køb af dagligvarer i supermarkeder. NFC- baserede nærhedstransaktioner eksisterer på nuværende tidspunkt ikke i Danmark Efficiensmæssige betragtninger Ud fra en samfundsmæssig betragtning afhænger et betalingsinstruments efficiens af dels brugervenlighed og dels de samlede omkostninger for alle involverede aktører banker,

7 7 detailhandlen, forbrugere osv. ved brug af instrumentet. Desuden kan et betalingsinstrument have visse andre fordele, som er svære at måle, fx mindsket risiko for tyveri. Gængse omkostningsanalyser har forsøgt at opgøre de samfundsmæssige omkostninger relateret til traditionelle detailtransaktioner, men ikke mobilbetalinger (Se bl.a. Gresvik og Haare (2009) samt Bergman, Guibourg og Segendorf (2007)). Flere faktorer peger dog i retning af, at mobilbetalinger i mange tilfælde er mere efficiente, dvs. forbundet med lavere samfundsmæssige omkostninger, end andre former for betalinger. For det første er tiden, det tager at foretage en mobilbetaling særlig en NFC-betaling væsentlig kortere end for andre typer af betalinger. Netop denne tid, der kan omregnes til mistet arbejdstid, udgør en stor del af omkostningerne ved en betaling. Her skal medregnes ikke bare forbrugerens og ekspedientens tid, men også eventuelt ventende forbrugeres tid. Når især en NFC-betaling kan foretages hurtigt, skyldes det, at mobiltelefonen ved denne type betaling blot skal føres i nærheden af en terminal, hvorefter transaktionen gennemføres. Ved en betaling med et traditionelt betalingskort som Dankortet skal der først ske indtastning af en pinkode, som efterfølgende skal verificeres, hvilket forøger gennemførelsestiden. For det andet er der en lettelse for forbrugerne ved ikke at skulle bære rundt på kontanter og/eller et betalingskort, når mobiltelefonen alligevel medbringes. En sådan fordel der først rigtigt vil slå igennem, når mobiltelefonen anvendes til de fleste betalinger er ikke direkte relateret til selve gennemførelsen af en betaling, men er en forenkling for forbrugeren. En vurdering af, om et nyt betalingsinstrument skal udrulles, bør dog også inddrage omkostningerne hermed. Hvis fx indførelsen af NFC betalinger kræver, at der etableres et parallelsystem, er det muligvis ikke hensigtsmæssigt. I sådanne tilfælde vil forretningerne skulle afholde ekstra omkostninger til investeringer i nye terminaler samt oparbejdelse af nye rutiner og procedurer. Hvis udrulningen derimod bygger oven på eller hurtigt erstatter den eksisterende infrastruktur, er det mere sandsynligt, at de

8 8 samfundsmæssige gevinster ved NFC betalinger mærkbart overstiger omkostningerne Overvejelser vedrørende sikkerhed Sikkerhed udgør en vigtig parameter i forbindelse med brugernes valg af betalingsinstrumenter. Det er derfor afgørende, at der for de enkelte instrumenter er iværksat tiltag, som minimerer risikoen for svindel og misbrug. I relation til NFC-transaktioner, som foretages uden godkendelse i form af en pinkode, løber forbrugeren en risiko for, at mobiltelefonen tabes eller på anden vis bortkommer. Den umiddelbare løsning på problemet er at indføre en godkendelsesprocedure, men dette reducerer tidsbesparelsen og dermed en af de væsentligste fordele ved NFC-betalinger. Ovenstående viser, at der kan opstå et trade-off mellem sikkerhed og gevinster ved især NFC-transaktioner. I Storbritannien har regeringen iværksat flere tiltag, der søger at løse dette. 3 Det er sket ved at indføre krav i lovgivningen om, at der skal anvendes pinkode ved køb på mere end 10 GBP, eller hvis der inden for kort tid foretages mange mindre betalinger. Det er på nuværende tidspunkt endnu usikkert hvilke sikkerhedselementer, der kommer til at gælde for danske NFCtransaktioner. Omvendt er det meget tænkeligt, at de britiske foranstaltninger tilsvarende vil kunne fungere i Danmark, og at danske udbydere af mobilbetalinger således kan hente inspiration herfra. 2. Regulering Reguleringen af området for mobilbetalinger i Danmark kan opdeles på EU-direktiver, der er implementeret i dansk lovgivning, og såkaldt selvregulering blandt teleselskaberne. Det sidste er sket i form af en rammeaftale mellem de eksisterende teleselskaber i Danmark, jf. nedenfor Lovgivning På europæisk plan reguleres mobilbetalinger først og fremmest i betalingstjenestedirektivet fra , der er gennemført i dansk 3 The Paypers (2009). 4 Direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i det indre marked.

9 9 lovgivning ved lov om betalingstjenester 5. Sidstnævnte finder anvendelse på en række betalingstjenester, der er angivet i et bilag til loven. Én af disse er: "7. Gennemførelse af betalingstransaktioner, hvor betalerens samtykke til at gennemføre en betalingstransaktion meddeles ved hjælp af alle former for telekommunikations-, digital- eller it- udstyr, og betalingen sker til den operatør, der driver telekommunikationssystemet eller netværket, og som kun agerer som mellemmand mellem brugeren af betalingstjenesten og leverandøren af varer og tjenesteydelser." Det fremgår ligeledes af loven ( 4, pkt.14), at denne ikke regulerer følgende tjenester: "Betalingstransaktioner, der er gennemført ved hjælp af alle former for telekommunikations-, digital- eller it- udstyr, hvor de erhvervede varer eller tjenesteydelser leveres til og skal anvendes ved hjælp af telekommunikations-, digital- eller it- udstyr, forudsat at telekommunikations-, digital- eller it- operatøren ikke udelukkende agerer som formidler mellem brugeren af betalingstjenester og leverandøren af varer og tjenesteydelser". Det betyder, at betalinger, der udføres ved hjælp af en mobiltelefon og registreres på konti hos teleselskabet, falder inden for loven, såfremt teleselskabet alene fungerer som mellemmand og ikke er involveret i ydelsen af varen eller tjenesten. Hvis teleselskabet også selv er leverandør af varen eller tjenesten eller på anden måde tilfører varen eller tjenesten ekstra værdi, er der derimod ikke tale om en betalingstjeneste. I praksis indebærer denne afgrænsning, at fx køb af bus- og biografbilletter samt automatkøb med mobiltelefon vil være reguleret i loven som en betalingstjeneste. Det gælder derimod ikke køb af fx ringetoner, nyheder o.l., der leveres af teleselskabet eller ved anvendelsen får tilført værdi af teleselskabet. Lov om betalingstjenester indeholder regler om bl.a. betalingstjenesteudbydernes (teleselskabets) oplysningskrav til brugerne, hæftelses- og ansvarsregler, regler om gennemførelsestid og valør samt gebyrregler. For betalingsinstrumenter, der i henhold til aftalen mellem udbyder og bruger kun kan anvendes til betalinger op 5 Lov nr. 385 af 25. maj 2009.

10 10 til 30 euro såkaldte mikrobetalingsinstrumenter gælder særlige bestemmelser, fx mere lempelige oplysningskrav Betalingsinstitutter og begrænset tilladelse Teleselskaber, der udbyder betalingstjenester, skal ifølge loven som udgangspunkt have godkendelse som et betalingsinstitut. Sidstnævnte er en ny type finansielle institutter, som indføres med lov om betalingstjenester. Betalingsinstitutter får det europæiske pas, dvs. de kan udføre betalingstjenester i andre EU-lande på baggrund af en tilladelse fra Finanstilsynet i Danmark. Modstykket er, at de skal leve op til en række harmoniserede krav, herunder kapitalkrav samt regler om såkaldt ringfencing af brugernes midler. Alternativt hertil kan teleselskaber, der udfører betalingstjenester, dog også opnå godkendelse som virksomheder med begrænset tilladelse, jf. lovens 38. Det forudsætter, (i) at mobiltelefonen har begrænset anvendelse til køb af varer og tjenester, eller (ii) at den samlede værdi af teleselskabets betalingstjenester er under en vis beløbsgrænse. 6 Ifølge lovens bemærkninger er der tale om (i), hvis mobiltelefonen kun kan bruges til at købe varer og tjenester fra teleselskabet eller et begrænset antal forretningssteder eller et snævert udvalg af varer og tjenester. Det er i høj grad en skønssag, hvornår en mobiltelefon eller mere generelt et betalingsinstrument har begrænset anvendelse ifølge lov om betalingstjenester. Så længe en mobiltelefon kun kan anvendes til at købe fx busbilletter, er det rimeligt at tale om begrænset anvendelse, og teleselskabet kan så "nøjes" med at søge godkendelse som virksomhed med begrænset tilladelse. Hvis anvendelsesområdet udvides til også at omfatte varekøb i et bredt udvalg af forretninger, er dette dog ikke længere tilfældet, og teleselskabet må søge godkendelse som betalingsinstitut Udstedere af elektroniske penge En yderligere kompleksitet forekommer, hvis afregningen for mobilbetalingen sker fra en konto med forudbetalt taletid. I et sådan tilfælde kan der være tale om, at teleselskabet udsteder elektroniske 6 Gennemsnittet af betalingstransaktionerne for de foregående 12 måneder må således ikke overstige 3 mio. euro pr. måned.

11 11 penge 7. Betaling med disse midler er ligeledes reguleret i lov om betalingstjenester. Hvis teleselskabet tilbyder betalinger med elektroniske penge, skal det søge godkendelse som udsteder af elektroniske penge, jf. lov om finansiel virksomhed kapitel 19. Sådanne virksomheder må imidlertid ikke udbyde betalingstjenester som defineret i lov om betalingstjenester. Der opstår således en inkonsistens i lovgivningen, såfremt et teleselskab ønsker at tilbyde betalinger med forudbetalte taletidskort og tillægstaksering til mobilabonnementer dvs. henholdsvis pre- og post-paid løsninger. Lovgivningen tillader med andre ord ikke, at teleselskabet tilbyder begge. På EU-plan har der været en lignende inkonsistens. Dette er der dog blevet rådet bod på med den netop vedtagne revision af e- pengedirektivet, hvor der åbnes op for, at et e-pengeinstitut 8 gerne må yde andre betalingstjenester. Et teleselskab, der ønsker at tilbyde både pre- og post-paid ydelser, kan således søge godkendelse som e-pengeinstitut og følge kravene for disse og stadig tilbyde betalingstjenester uden at skulle splitte sin betalingsvirksomhed op i to selskaber. Det reviderede e-pengedirektiv skal nu gennemføres i dansk lovgivning Mobilbetalinger via banken Betalinger med mobiltelefon, der foregår uden om teleselskabet, dvs. hvor der udelukkende sker bogføring på bankkonti, er også betalingstjenester ifølge lov om betalingstjenester og følger også lovens regler. Her er det dog udelukkende banken, der udbyder en betalingstjeneste, ikke teleselskabet. Hvis et teleselskab alene tilbyder en sådan ydelse, behøver det derfor ikke søge godkendelse som betalingsinstitut Rammeaftale I Danmark er mobilbetalinger også reguleret i form af en rammeaftale, som fire teleselskaber (TDC, Sonofon, Telia og 3) i Danmark tiltrådte 1. juni Aftalen har til formål at opstille 7 Elektroniske penge er en elektronisk registreret pengeværdi, som efter forudbetaling lagres på et fysisk eller ikke fysisk medium i form af henholdsvis et kort eller en server. 8 En såkaldt electronic money institution, ELMI, som skal leve op til krav formuleret i e-pengedirektivet. 9 Rammeaftale for mobile indholds- og betalingstjenester.

12 12 rammer for udbud af mobilbetalingstjenester i tilknytning til tillægstakserede varer og tjenester med det sigte at understøtte markedsvækst, innovation og forbrugerbeskyttelse. I relation til forbrugerbeskyttelse fastsætter rammeaftalen beløbsgrænser for køb af varer og tjenester via mobiltelefonen. Ifølge aftalen må sådanne køb ikke overstige 225 kr. pr. vare og tjeneste 10. Herudover tilbyder et teleselskab saldokontrol med øvre grænse for køb af tjenester, herunder tillægstakserede mobilbetalinger. Hermed kan forældre fastsætte en øvre grænse for børns forbrug af disse betalinger. Rammeaftalen er udarbejdet af teleselskaberne og efterfølgende drøftet med Forbrugerombudsmanden. Parterne bag aftalen forpligter sig bl.a. til at oprette en uvildig testenhed, der løbende skal føre tilsyn med de udbudte tjenesteydelser og sikre, at disse overholder lovgivningen og rammeaftalen. Desuden skal parterne udarbejde en kvartalvis rapport, hvori de orienterer Forbrugerombudsmanden om bl.a. de tiltag, der er foretaget ved eventuelle overtrædelser af rammeaftalen. I tilfælde af overtrædelser af aftalen skal parterne endvidere gennemføre de i aftalen beskrevne sanktioner over for den pågældende tjenesteudbyder, fx afbryde adgangen til teleselskabernes mobilnet. 3. Afviklingsmodeller for mobilbetalinger I det følgende præsenteres forskellige afviklingsmodeller for mobilbetalinger. Afviklingen af den bagvedliggende betaling følger forskellige procedurer alt efter karakteren af den pågældende mobilbetaling Afregning via teleselskabet Det danske marked for den type mobilbetalinger, der afregnes via teleselskabet, omfatter udelukkende fjerntransaktioner. I det følgende beskrives derfor alene procedurerne for afviklingen af sådanne transaktioner. Gennemførelsen af en mobilbetaling, der afregnes via teleselskabet, involverer flere aktører: Mobilkunder kan både være post-paid og pre-paid kunder. Ved postpaid har teleselskabet og kunden forinden indgået en særskilt aftale 10 Betalingerne er således omfattet af lov om betalingstjenesters lempeligere regler for mikrobetalinger.

13 13 (abonnementsaftale), der forpligter kunden til at afregne med teleselskabet efter betalingen. Ved pre-paid er kunden indehaver af et af teleselskabet udstedt SIM-kort med forudbetalt taletid, der nedskrives løbende i takt med kundens betalinger. Teleselskaber omfatter to typer virksomheder, hvoraf den ene, nemlig mobiloperatørerne, har egne mobilnet og håndterer de tekniske systemer, der sikrer sammenhæng mellem de respektive parter. Den anden type, service providerne, har aftale om adgang til en mobiloperatørs net. Begge typer har egne slutkunder og besidder et kundeforhold med brugeren af mobiltelefonen samt fakturerer disse kunder via mobiltelefonregningen (post-paid) eller mobilkontoen for pre-paid kunder. Mobiloperatøren har aftaleforhold med henholdsvis udbydere og aggregatorer. 11 Udbyderen er en virksomhed, der tilbyder varer og/eller tjenester, som kan købes ved hjælp af mobiltelefonen. Udbyderen indgår formelt set en aftale med mobilkunden om køb af varer og tjenester. Aggregator tilbyder en grænseflade til brug ved transaktionen og leverer applikationer. Aggregator indgår bilaterale aftaler med teleselskabet og udbyderen om afregning af håndteringen af informationer. 12 I nogle tilfælde varetager teleselskabet selv rollen som aggregator. Service Provider har aftale med en mobiloperatør om adgang til dennes mobilnet og driver faktureringssystemer og indkræver penge fra sine egne mobilkunder. Derudover er det typisk aftalt, at service providerens kunder har adgang til mobiltjenester på operatørens net, og i en sådan aftale indgår håndtering og afregning mellem parterne. Det kan forekomme, at mobiloperatøren selv ejer en service provider og derfor også varetager denne rolle Afvikling af betalingen Når en mobilkunde køber en vare eller tjeneste hos en udbyder fx via SMS kommunikation sendes først en besked til aggregator, der på vegne af udbyder sender en besked tilbage til kunden, som herefter skal bekræfte købet. Bekræftes beskeden, informerer aggregator mobiloperatøren om købet. Hvis mobilbrugeren er kunde hos en service provider orienterer mobiloperatøren denne, der så via faktureringssystemer opkræver penge fra kunden. Såfremt 11 Der findes i Danmark fire mobiloperatører, nemlig TDC, Telenor, Telia og Eksempler på en aggregator i Danmark inkluderer Unwire og OnlineCity. 13 Telmore og CBB m.fl. er eksempler på service providere i Danmark.

14 14 mobilbrugeren er kunde hos mobiloperatøren, opkræver denne selv pengene fra kunden. Figur 2 illustrerer et eksempel på afviklingsforløbet for en typisk fjerntransaktion, der afregnes via tillægstaksering til mobilkundens abonnement hos teleselskabet. De forskellige aktører opnår betaling for deres ydelser i henhold til de "optrukne" pile. De "stiplede" pile viser afviklingsforløbet for en fjerntransaktion, hvor slutbrugeren er kunde hos et teleselskab, der er mobiloperatør. EKSEMPEL PÅ AFVIKLING AF EN FJERNTRANSAKTION Figur 2 20 kr. - gebyr Mobiloperatør (Teleselskab) 20 kr. - gebyr - håndteringsgebyr Service Provider (Teleselskab) 20 kr. - håndteringsgebyr Aggregator 20 kr. 20 kr. 20 kr. - håndteringsgebyr - gebyr 20 kr. - gebyr - håndteringsgebyr - gebyr Mobilkunde Køb af en vare eller tjeneste til værdi af 20 kr. Udbyder Hvis mobilbrugeren er kunde hos en service provider, foregår pengeafviklingen typisk ved, at service provideren opkræver det relevante pengebeløb, fx 20 kr., hos kunden via tillægstaksering til kundens abonnement, og videresender beløbet til mobiloperatøren fratrukket et gebyr for service providerens service, jf. figur 2. Dernæst sender mobiloperatøren pengene videre til aggregator fratrukket et håndteringsgebyr, hvorefter aggregator sender pengene videre til udbyder fratrukket et gebyr for servicen. Afviklingsforløbet og gebyrstrukturen for en fjerntransaktion, der afregnes via teleselskabet, minder således om, hvad der kendes fra

15 15 et såkaldt firepartsystem for betalingskort med udsteder, indløser, kortholder og forretning (se fx Tirole og Rochet (2002)). Såfremt mobiloperatøren aftaler gebyrerne direkte med tjenesteudbyderen, svarer det dog mere til et trepartsystem, hvor udsteder og indløser er samme selskab Afregning via banken For mobilbetalinger, der afregnes via en bank, følger afviklingen procedurerne for traditionelle betalingsinstrumenter. Aktørerne i fx et system for NFC-betalinger er også i nogen grad de samme som i et traditionelt kortsystem, men omfatter også teleselskaber, en service manager og relevante hard/software producenter, fx mobilproducenter, jf. figur 3. Markedet for NFC-betalinger er således afhængigt af, at der kan indgås samarbejde mellem banker og en række nye aktører på betalingsmarkedet, herunder teleselskaberne. Parterne skal bl.a. samarbejde om standarder for betalingstjenester. En væsentlig udfordring kan være, at bankerne og teleselskaberne ikke bare er partnere, men også potentielle konkurrenter for visse typer betalingstjenester. På europæisk plan har bankerne og teleselskaberne taget skridt til et sådan arbejde. Således indgik The European Payments Council, de europæiske bankers organisation med ansvar for etableringen af SEPA 14, og den globale organisation for teleselskaber, Groupe Speciale Mobile Association (GSMA), i 2007 aftale om udvikling af bl.a. NFC-tjenester. 15 Et tilsvarende samarbejde ses i flere europæiske lande, herunder Frankrig og Storbritannien. I Danmark er bankerne og teleselskaberne endnu ikke begyndt at udbyde tjenester baseret på NFC- teknologi, jf. nedenfor. I en tid, hvor globale og fælleseuropæiske standarder er under udarbejdelse, kan det være fornuftigt at afvente resultatet af dette arbejde. Det er dog ønskværdigt, at de involverede parter i mellemtiden går i dialog og overvejer mulige business cases etc. 14 Med SEPA - Single Euro Payments Area etableres grundlaget for et fælles betalingsområde for betalinger i euro. 15 EPC GSMA (2008).

16 16 AKTØRER PÅ MARKEDET FOR NFC-BETALINGER Figur 3 4. Markedet i Danmark Det danske marked for mobilbetalinger består i dag udelukkende af fjerntransaktioner. Nærhedstransaktioner baseret på NFC-teknologi tilbydes som nævnt ikke p.t. Der findes ingen eksakte opgørelser over størrelsen af det danske marked for mobilbetalinger. Ifølge skøn udgør omsætningen for betalinger via mobiltelefonen i omegnen af 250 mio.kr. i En betydelig del af dette tal der skal tages med forbehold knytter sig imidlertid til transaktioner, der ifølge lov om betalingstjenester ikke er en betalingstjeneste fx køb af ringetoner og andre digitale ydelser. Markedet for mobilbetalinger er således endnu yderst begrænset. Omvendt viser en række iværksatte pilotprojekter, at markedet besidder et betydeligt potentiale. 16 Kilde: Computerworld (2008).

17 Pilotprojekter i Danmark Pilotprojekt i hovedstadsområdet I januar 2009 lancerede DSB og de øvrige trafikselskaber i hovedstadsområdet et pilotprojekt, hvormed det blev muligt at foretage køb af billetter til bussen, toget eller metroen i hovedstadsområdet via mobiltelefonen. Købet af en billet gennemføres via SMS-kommunikation, dvs. mobilkunden initierer og bekræfter købet via fremsendelse af en SMS til et relevant nummer. Selve afregningen af den bagvedliggende betaling en fjerntransaktion via teleselskabet, jf. figur 1 sker ved tillægstaksering til kundens mobilabonnement hos teleselskabet eller via forbrug af forudbetalt taletid. I løbet af projektets første seks måneder er der ifølge det oplyste fra trafikselskabet solgt i omegnen af SMS-billetter svarende til en omsætning på mere end 10 mio.kr. DSB og de øvrige trafikselskaber i hovedstadsområdet forventer, at omsætningen vil udgøre over 40 mio.kr. ved udgangen af projektets første år Fynbus På Fyn har der siden 2008 været gennemført et lignende projekt. TDC og det fynske busselskab Fynbus iværksatte den såkaldte "SMS-billet", der gav fynske buspassagerer mulighed for at købe billet til bussen ved hjælp af deres mobiltelefon. Omfanget af solgte SMS-billetter i løbet af det første halvandet år udgør i omegnen af svarende til en omsætning på 2,7 mio.kr. (FynBus) Andre løsninger Et andet selskab har etableret et system, hvor mobilkunder kan anvende mobiltelefonen til at købe diverse dagligvarer fra selskabets opstillede automater. 17 Før kunden kan anvende servicen, skal der overføres et beløb til en af selskabet tilhørende mobilkonto. Denne konto, der fungerer som en elektronisk pengepung, får kunden adgang til ved at ringe til et relevant telefonnummer. Kunden kan herefter købe en vare fra en automat ved at oplyse pågældende automats kontrolcifre, hvorefter varen frigives. Foruden denne service tilbyder systemet overførsel af pengebeløb mellem kunders mobilkonti hos selskabet såkaldte P2P betalinger. Ordningen indebærer, at kunder kan få de overførte pengebeløb udbetalt. 17

18 18 Hvorvidt førnævnte selskab skal søge tilladelse som udsteder af elektroniske penge eller betalingsinstitut, jf. afsnit 2.1.1, beror på et skøn. Hvis indeståendet på mobilkontoen kun kan anvendes til køb fra selskabets automater, er det næppe elektroniske penge. Overførsel af pengebeløb til andre kunder er imidlertid en betalingstjeneste ifølge lov om betalingstjenester, hvorfor der kan være tale om, at selskabet skal søge godkendelse som betalingsinstitut. Andre selskaber er gået sammen om at udvikle en SMS-løsning for betaling i vaskerier. En vaskerikunde kan således via SMSkommunikation købe vasketid til en maskine i vaskeriet. Ved at fremsende en SMS til et angivet nummer aktiveres maskinen, og vasken påbegyndes. Selve købet afregnes via mobilkundens abonnement hos teleselskabet Det fremtidige potentiale for markedet i Danmark Det danske marked for mobilbetalinger har potentiale til at stige væsentligt de kommende år. De mange positive erfaringer med fjerntransaktioner peger i retning af, at der særligt inden for dette område kan ske en betydelig udvikling. Omvendt er det mere usikkert, hvordan markedet for NFC-baserede nærhedstransaktioner vil forme sig. Meget tyder dog på, at det bliver muligt at udføre disse transaktioner inden for en nærmere årrække. Sker dette, vil det samlede marked for mobilbetalinger forøges yderligere Fjerntransaktioner Baseret på erfaringerne fra diverse pilotprojekter synes forbrugerne at være parate til at anvende mobiltelefonen som betalingsinstrument. Det er også sandsynligt, at udbuddet af varer og tjenester, der kan købes via mobiltelefonen, vil stige i takt med forbrugernes øgede tilvænning til denne betalingsform. I 2010 forventer bankerne og PBS at lancere en mobilløsning, hvor købet indledes via SMS-kommunikation, men hvor afregningen sker via kundens bankkonto og ikke via telefonregningen. 19 Meget tyder derfor på, at markedet for fjerntransaktioner har et betydeligt potentiale. 18 Computerworld (2009). 19 PBS (2009)

19 Nærhedstransaktioner Markedet for nærhedstransaktioner risikerer at udvikle sig mere trægt, hvilket kan tilskrives flere faktorer. For det første kræves der betydelige investeringer i den nye NFCteknologi. Såfremt der ikke eksisterer en kritisk masse, vil markedsaktørerne muligvis ikke finde det attraktivt at gennemføre sådanne investeringer. For det andet er udviklingen af NFC-markedet betinget af et samarbejde mellem banker og teleselskaber, der som nævnt både er partnere og potentielle konkurrenter. For det tredje er NFC-betalinger som nævnt primært et alternativ ved små betalinger. Ved relativt store pengebeløb vil et sikkerhedselement i form af en pinkode være nødvendigt for at undgå svindel og misbrug. Indtastning af en pinkode forøger imidlertid den tid, det tager at gennemføre en transaktion og reducerer dermed NFC-betalingens effektivitet og attraktivitet i forhold til en almindelig kortbetaling. For det fjerde eksisterer der på nuværende tidspunkt ingen fælleseuropæiske standarder for NFC- tjenester. Disse er under udarbejdelse og forventes på plads inden for et års tid. 20 Hvis dette ikke sker, eller såfremt den efterfølgende udrulningsfase med iværksættelsen af pilotprojekter foregår langsomt, kan det komme til at tage flere år, før det bliver muligt at foretage NFC-betalinger. 5. Markedet i udlandet Penetrationen af mobiltelefoner i de fleste lande er ligesom i Danmark meget høj. I fx Europa har mere end 80 pct. af befolkningen en mobiltelefon 21. Dette udgør i sig selv et nødvendigt fundament for udbredelsen af mobiltelefonen som betalingsinstrument. I mange lande anvendes mobiltelefonen allerede til mange former for betalinger, jf. nedenfor. I Norge, Sverige og Finland er det i dag muligt at købe bl.a. billetter til transportmidler via mobiltelefonen. I flere asiatiske lande, herunder Japan, er markedet for nærhedsbetalinger i stor vækst. En stor del af mobilkunderne i disse lande kan således foretage NFC-baserede 20 Computerworld (2009). 21 Tacchi (2008).

20 20 nærhedstransaktioner. USA oplever ligeledes en betydelig vækst i markedet for mobilbetalinger NFC- projekter i Storbritannien og Frankrig I Storbritannien arbejdes i øjeblikket på at tilføre mobiltelefoner NFCteknologien bag det kontaktløse Oyester Card, der kan anvendes til køb af billetter til transportmidler i London. Med den nye NFCteknologi er det muligt med mobiltelefonen at købe en bred vifte af forbrugsgoder i detailhandlen. I Frankrig iværksattes i 2006 pilotprojektet Payez Mobile med henblik på at udvikle markedet for NFC-betalinger. Projektet drives gennem et samarbejde mellem 6 banker, 4 teleselskaber, VISA og MasterCard. Selve NFC-betalingen foretages gennem en i SIMkortet installeret bankapplikation, hvorfor afregningen af betalingen følger procedurerne i traditionelle kortsystemer, dvs. via debitering af kundens bankkonto. Procedurerne for gennemførelse af den enkelte NFC-betaling afhænger af størrelsen af pågældende transaktion. Hvis forbrugeren foretager et køb på mindre end 20 EUR anvendes en "tap and go" teknik, hvor forbrugeren alene fører mobiltelefonen i nærheden af terminalen, hvorefter betalingen gennemføres. For transaktioner over 20 EUR skal forbrugeren gennem flere trin, herunder verificering af transaktionen Mobile pengeoverførsler I flere afrikanske lande er markedet for mobile pengeoverførsler i betydelig vækst. Dette afspejler, at traditionel bankvirksomhed er yderst begrænset i mange lande, hvorfor mobiltelefonen udgør et alternativ til andre betalingsinstrumenter. I 2007 blev det såkaldte M- PESA indført i Kenya. Systemet gør det muligt for kunder at indsætte og udtrække penge på en til mobiltelefonen tilknyttet konto i M-PESA systemet. Herudover er det mulig for kunden via mobiltelefonen at overføre penge til en hvilken som helst anden kunde i M-PESA systemet 23. Andre lignende systemer inkluderer Wizzit i Sydafrika og Globe på Filippinerne Det fremtidige potentiale for markedet i udlandet Som for det danske marked for mobilbetalinger må der de kommende år også forventes en betydelig vækst i andre lande. Særligt synes de mange initiativer vedrørende NFC-betalinger at 22 Tacchi (2008). 23 Vodafone (2007).

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

INTERNETRETTEN, 2. udgave, 2012 SUSANNE KARSTOFT PROFESSOR, PH.D.

INTERNETRETTEN, 2. udgave, 2012 SUSANNE KARSTOFT PROFESSOR, PH.D. INTERNETRETTEN, 2. udgave, 2012 SUSANNE KARSTOFT Aftaleret og fjernsalg. Kapitel 2 Formkrav og digital signatur Aftaleindgåelse Almindelige aftaleretlige spørgsmål, f.eks. om ugyldighed, begreberne komme

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Betalingsvaner i Danmark

Betalingsvaner i Danmark 121 Betalingsvaner i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Søren Truels Nielsen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danskerne anvender lige så ofte dankort som kontanter i forretninger.

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

F.A.Q. - Mobile Pay Online

F.A.Q. - Mobile Pay Online F.A.Q. - Mobile Pay Online MobilePay-bruger Hvordan betaler jeg med MobilePay, når jeg handler på nettet? Kan man kun handle i danske webshops? Hvorfor skulle jeg betale med Mobile- Pay i stedet for mit

Læs mere

Betingelser for udenlandske overførsler og checks

Betingelser for udenlandske overførsler og checks Betingelser for udenlandske overførsler og checks 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse af betalinger fra

Læs mere

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse

Læs mere

Tilsagn over for Forbrugerombudsmanden

Tilsagn over for Forbrugerombudsmanden Teleområdet Teleselskabernes behandling af klager over indholdstakserede tjenester mv. Teleselskaberne, TDC, Telenor, Telia og 3 har ved tilsagn bl.a. forpligtet sig til at behandle klager over indholdstakserede

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger Skal du foretage en betaling til udlandet? Eller skal du modtage en betaling fra udlandet? Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal overføre elle modtage penge

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Erhvervskunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingstjenester tilknyttet betalingskonti oprettet med henblik på

Læs mere

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Lægernes Pensionsbank i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet

Læs mere

Betalinger ved handel på internettet

Betalinger ved handel på internettet 127 Betalinger ved handel på internettet Eva Wix Wagner, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Internethandlen i Danmark er steget betydeligt over de seneste år, og danske forbrugere

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

Vilkår for betalinger handel med udlandet

Vilkår for betalinger handel med udlandet Vilkår for betalinger handel med udlandet Her får du og din virksomhed overblik over de forskellige betalingsformer, du kan vælge imellem, når du handler med udlandet. Handel med udlandet dækker også over

Læs mere

R E G L E R F O R D A N S K E N E T B E T A L I N G - F O R B R U G E RE

R E G L E R F O R D A N S K E N E T B E T A L I N G - F O R B R U G E RE R E G L E R F O R D A N S K E N E T B E T A L I N G - F O R B R U G E RE Danske Netbetaling er et betalingsinstrument, hvor betalingen sker gennem Danske Netbank. 1 Anvendelsesmuligheder Danske Netbetaling

Læs mere

Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt

Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt BILAG TIL ORIENTERING Loven og dens forarbejder Bestemmelsen lyder således:» 117 a. Et pengeinstitut kan videregive oplysninger om en

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET E-MAIL (postmar@erst.dk) Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET 1. INDLEDNING

Læs mere

TENDENS 2012 V/CHRIS LUND-HANSEN

TENDENS 2012 V/CHRIS LUND-HANSEN TENDENS 2012 V/CHRIS LUND-HANSEN TENDENS 2012 dagens program 09.00-09.30 09.30-10.00 10.00-10.30 10.30-11.00 11.00-11.30 11.30-12.00 12.00-12.15 12.15- Velkomst og seneste nyt fra Point v/adm. dir. Chris

Læs mere

Tillægsvilkår for HomeMobil September 2011

Tillægsvilkår for HomeMobil September 2011 Tillægsvilkår for HomeMobil September 2011 1. Tillægsaftalen For aftaler om abonnementsformer markedsført under varemærket HomeMobil gælder følgende vilkår i tillæg til abonnementsvilkår for TDC's mobiltjenester.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Prisplan 2. Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 12 i mobil gensalgsaftale, og er gældende fra 1. januar 2007.

Prisplan 2. Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 12 i mobil gensalgsaftale, og er gældende fra 1. januar 2007. Bilag 8 Prisplan 2 Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 12 i mobil gensalgsaftale, og er gældende fra 1. januar 2007. Denne prisliste er indgået under forbehold for eventuelle ændringer som følge

Læs mere

Redegørelse nr. 11 Stikprøvekontrol af mobile indholds- og betalingstjenester 1. september 30. november 2009

Redegørelse nr. 11 Stikprøvekontrol af mobile indholds- og betalingstjenester 1. september 30. november 2009 Redegørelse nr. 11 Stikprøvekontrol af mobile indholds- og betalingstjenester 1. september 30. november 2009 Baggrund Mobiloperatørerne 3, Telenor, Telia og TDC (herefter benævnt mobiloperatørerne ) har

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan betaler du let med. mobilen. side

Guide. Foto: Scanpix. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan betaler du let med. mobilen. side Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan betaler du let med mobilen 12 r side Guide til de forskellige muligheder Guide: Sådan betaler du let med mobilen INDHOLD:

Læs mere

Henkel Norden AB ("Henkel") er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel.

Henkel Norden AB (Henkel) er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel. HENKEL FORTROLIGHEDSPOLITIK Vi, hos Henkel, tager vores forpligtelser i henhold til dansk lov om databeskyttelse (persondataloven) alvorligt og er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Denne fortrolighedserklæring

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Hallo, hallo, ved du hvad det koster?

Hallo, hallo, ved du hvad det koster? Hallo, hallo, ved du hvad det koster? Fokus på mobil takseringen August 06 Indholdsfortegnelse Side Forord... 3 Værd at vide... 3 Fastnettelefon... 4 Mobiltelefon som alternativ til fastnettelefon... 5

Læs mere

Juridiske aspekter af mobil e-handel

Juridiske aspekter af mobil e-handel Juridiske aspekter af mobil e-handel Jan Trzaskowski, juridisk konsulent IBC konference om billing den 12. december 2001 2 Kendetegn ved mobil e-handel Lille skærm Personlig - identifikation Mange unge

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Hallo, hallo, ved du hvad det koster?

Hallo, hallo, ved du hvad det koster? Hallo, hallo, ved du hvad det koster? Fokus på roaming rejsetips ved brug af mobilen i udlandet Maj 06 Indholdsfortegnelse Side Forord... 3 Værd at vide... 3 Fastnettelefon... 4 Mobiltelefon som alternativ

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende billet. Forsøgte at købe sms-billet fra svensk mobilnummer.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende billet. Forsøgte at købe sms-billet fra svensk mobilnummer. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0271 Klageren: Indklagede: XX på vegne af YY Stockholm, Sverige Metro Service A/S Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift

Læs mere

Mamut Business Software. Introduktion. Mamut Enterprise DanDomain

Mamut Business Software. Introduktion. Mamut Enterprise DanDomain Mamut Business Software Introduktion Mamut Enterprise DanDomain Dokumentation for udvidelser af Mamut Enterprise System Mamut Enterprise DanDomain Version: 12.1 Indhold BETALINGSTJENESTER I WEBSHOP...

Læs mere

MEE is all about YOU

MEE is all about YOU MEE is all about YOU Om MEE TM Sådan fungerer systemet MEE TM er et betalingssystem, der gør det muligt at betale med mobiltelefonen (smartphones) på en enkel, hurtig, fleksibel, sikker og billig måde

Læs mere

I tilknytning til kortet kan medarbejdere på Instituttet bestille et dobbeltkort til privat anvendelse (se afsnit Dobbeltkort herom).

I tilknytning til kortet kan medarbejdere på Instituttet bestille et dobbeltkort til privat anvendelse (se afsnit Dobbeltkort herom). MasterCard Retningslinier for anskaffelse af MasterCard Dato: 2007.01.01 Reference: Søren Vendelbo Ansvarlig: Jørgen Kunter Pedersen På Teknologisk Institut anvendes en avanceret rejse- og udlægsafregningsmodel,

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Privatkunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto er f.eks.

Læs mere

Priser i SKB/OBS pr. 1.10.2013

Priser i SKB/OBS pr. 1.10.2013 I denne prisliste kan du se de priser, som Danske Bank beregner over for kontohavere i SKB/OBS fra den 1.10.2013. Priserne er gældende i hele kontraktens løbetid, herunder også i en evt. forlængelsesperiode,

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

Regler for Mobilpenge

Regler for Mobilpenge Regler for Mobilpenge Gældende fra 10. januar 2012. Reglerne for Mobilpenge er et sæt særvilkår, som supplerer bankens til enhver tid gældende almindelige forretningsbetingelser, og sammen med øvrige relevante

Læs mere

Digital forretning med succes

Digital forretning med succes Digital forretning med succes 5. september 2013 Agenda 9.05: e-commerce skal være en del af forretningsstrategien. Oplæg ved Per Rasmussen, bestyrelsesformand for FDIH (brancheforeningen for dansk e-handel)

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Hallo, hallo, ved du hvad det koster?

Hallo, hallo, ved du hvad det koster? Hallo, hallo, ved du hvad det koster? Fokus på IP-telefoni August 05 Indholdsfortegnelse Side Forord... 3 Værd at vide... 3 Fastnettelefon... 4 Mobiltelefon som alternativ til fastnettelefon... 4 Mobiltelefon

Læs mere

Tjenestespecifikke vilkår for forudbetalt mobiltjeneste

Tjenestespecifikke vilkår for forudbetalt mobiltjeneste Tjenestespecifikke vilkår for forudbetalt mobiltjeneste - Erhverv Januar 2014 1/5 Indholdsfortegnelse 1. Abonnementsvilkårenes omfang... 3 2. Forudsætninger... 3 3. TELEs leveringsforpligtelse, herunder

Læs mere

KORTBESTEMMELSER FOR MASTERCARD DIRECT OVER 18 ÅR

KORTBESTEMMELSER FOR MASTERCARD DIRECT OVER 18 ÅR KORTBESTEMMELSER FOR MASTERCARD DIRECT OVER 18 ÅR Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København MasterCard Direct kan udstedes til privatpersoner. Definitioner Bankdag: En bankdag er en hverdag. Lørdage,

Læs mere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv Gælder fra den 1. januar 2015 Indhold Generelt 1 Særligt om overførsler til udlandet

Læs mere

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Resume af inhabilitetspolitikerklæringen 1. Introduktion 1.1. Denne inhabilitetspolitikerklæring konturer hvordan Plus500CY Ltd. ("Plus500" eller "Firmaet")

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Detailbetalinger i Danmark...4 2.1 Betalinger i Danmark...4 Kontanter...4 Dankort og VisaDankort...4 Internationale kort...5 Mobilbetalingstjenester...6 Overførsler...8

Læs mere

Vejledning til rapport om udbud af spil 1/7

Vejledning til rapport om udbud af spil 1/7 Vejledning til rapport om udbud af spil 1/7 Generelt Rapporten skal udarbejdes i henhold til 43, stk. 1 i lov om spil, og skal redegøre for, om indehavere af tilladelse til at udbyde væddemål og/eller

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste

Coop Bank Samlet prisliste Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. september 2015 (Gælder fra 27. februar 2015 for nye kunder og produkter) 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 27. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Behov for en ny aftale om Dankortet

Behov for en ny aftale om Dankortet Behov for en ny aftale om Dankortet Baggrund for aftalen Dankortet er danskernes foretrukne betalingsmiddel og den billigste betalingsløsning for både forretninger og forbrugere. Finansrådet har siden

Læs mere

Priser. KORT Udstedelse og årligt kortgebyr WEB BANK SMS SERVICE. MasterCard Young. Visa/dankort og MasterCard Debet 150,00

Priser. KORT Udstedelse og årligt kortgebyr WEB BANK SMS SERVICE. MasterCard Young. Visa/dankort og MasterCard Debet 150,00 Priser KORT Udstedelse og årligt kortgebyr MasterCard Young Dankort Visa/dankort og MasterCard Debet 150,00 Hastebestilling 250,00 pr. bestilling Brug af alle korttyper i Danmark I automat og ved kasse

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Generelle regler for OverførselsService

Generelle regler for OverførselsService Generelle regler for Gældende fra 1. november 2009 1. Hvad er er et produkt, som giver beløbsafsender mulighed for via Nets at iværksætte overførsel af beløb i danske kroner til beløbsmodtageres konti

Læs mere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere Gælder fra den 1. januar 2015 Indhold Generelt 1 Særligt om overførsler til

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0603 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0603 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0603 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. marts 2006 INTR /lt Forslag til direktiv om betalingstjenester i det indre marked KOM(2005)603 af 1. december

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger 2 Danske Bank DANSKE BANK 3 Virksomhedens daglige forretninger Som erhvervskunde i Danske Bank har I mange muligheder for at klare jeres virksomheds

Læs mere

Jeg modtog en vare/service, der ikke var som beskrevet eller var defekt

Jeg modtog en vare/service, der ikke var som beskrevet eller var defekt Side 1 af 4 Du kan gøre indsigelse, hvis du har købt en vare ved fjernsalg (køb på nettet) og varen er defekt, eller der er aftalt køb af original mærkevare og varen der er leveret, er en kopivare, eller

Læs mere

Når forandring skal baseres på erfaring

Når forandring skal baseres på erfaring Når forandring skal baseres på erfaring IT konsulentvirksomhed ChangeGroup blev etableret i 1995, og ejes af en større kreds af partnere, der er aktive i virksomheden Erfarne konsulenter mere end 15 års

Læs mere

BETINGELSER COLLECTION SERVICE SEPA DIRECT DEBIT

BETINGELSER COLLECTION SERVICE SEPA DIRECT DEBIT BETINGELSER COLLECTION SERVICE SEPA DIRECT DEBIT Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København Disse betingelser gælder for alle virksomhedens SEPA Direct Debit-opkrævninger i euro, som sker via Danske

Læs mere

Erfaringer fra Danmark om innføring av standard efaktura til det offentlige,

Erfaringer fra Danmark om innføring av standard efaktura til det offentlige, Erfaringer fra Danmark om innføring av standard efaktura til det offentlige, PM_11002_DK Page 1 Agenda Evenex Citater fra verden Erfaring med OIOXML i Danmark Nye offentlige krav 1. maj 2011 NemHandel

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser 1 Generelt 1.1 Nærværende aftale beskriver kundens og WebWordSystem ApS (herefter WWS ) rettigheder og forpligtelser i forbindelse med de ydelser, som WWS udbyder via denne hjemmeside.

Læs mere

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand js@strandconsult.dk www.strandreports.com Danmark vs. Grønland Danmark 5,5 millioner mennesker 55 milliarder 12.500 ansatte Mobil basestation

Læs mere

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED MOBILEPAY BUSINESS

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED MOBILEPAY BUSINESS DANSKE BANK DANSKE BANK HOLMENS KANAL DK 09 KØBENHAVN K TELEFON 45 3 4 WWW.DANSKEBANK.DK SÅDAN KOMMER DU I GANG MED MOBILEPAY BUSINESS 7876 05.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 6 6 8 København DANSKE BANK DANSKE

Læs mere

Torvehallernes app og gavekort udbydes af TorvehallerneKBH i samarbejde med Shopbox ApS:

Torvehallernes app og gavekort udbydes af TorvehallerneKBH i samarbejde med Shopbox ApS: Torvehallernes app og gavekort Torvehallernes app er en tjeneste, der formidler elektroniske gavekort og mobilbetaling i alle faste stader i TorvehallerneKBH. Med mobilbetaling menes der betaling godkendt

Læs mere

Den nye forbrugeraftalelov og betydningen for fjernsalgsaftaler, herunder internethandel

Den nye forbrugeraftalelov og betydningen for fjernsalgsaftaler, herunder internethandel Vejledning Den nye forbrugeraftalelov og betydningen for fjernsalgsaftaler, herunder internethandel og abonnementsaftaler. Den nye forbrugeraftalelov indeholder en række skærpet oplysningskrav, som danske

Læs mere

Rapport om betalinger mellem virksomheder

Rapport om betalinger mellem virksomheder 1 Rapport om betalinger mellem virksomheder Det er tilladt at kopiere fra rapporten, forudsat at Betalingsrådet udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.

Læs mere

Teaser fra Information Memorandum, Clearhaus Holding A/S - udbud af nye aktier. August 2015

Teaser fra Information Memorandum, Clearhaus Holding A/S - udbud af nye aktier. August 2015 Teaser fra Information Memorandum, Clearhaus Holding A/S - udbud af nye aktier August 2015 Intro Udbuddet består af minimum 30.000 udbudte aktier og maksimum 50.000 udbudte aktier til en fast pris på 100

Læs mere

Abonnementsvilkår for Mobilaftale. 10. november 2014

Abonnementsvilkår for Mobilaftale. 10. november 2014 Abonnementsvilkår for Mobilaftale 10. november 2014 Abonnementsvilkår for Mobilaftale 10. november 2014 1. Aftalen 1.1 Disse vilkår gælder for aftaler om YouSee Mobilaftale 6, 12 og 24. YouSee Mobilaftale

Læs mere

Handelsbetingelser (v. 130722)

Handelsbetingelser (v. 130722) Handelsbetingelser (v. 130722) Anvendelighed Nærværende handelsbetingelser finder anvendelse på alle salg af værdibeviser fra Pro-Deals Danmark ApS. Handelsbetingelserne gælder således for alle aftaler

Læs mere

Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark

Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Jacobsen,

Læs mere

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finanstilsynet Mai-Brit Campos Nielsen Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget Finanstilsynets

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt. Betalingskortmarkedet

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt. Betalingskortmarkedet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt Betalingskortmarkedet 2012 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.

Læs mere

Hallo, hallo, ved du hvad det koster?

Hallo, hallo, ved du hvad det koster? Hallo, hallo, ved du hvad det koster? Fokus på ulovligt indhold på internettet November 05 Indholdsfortegnelse Side Forord... 3 Værd at vide... 3 Fastnettelefon... 4 Mobiltelefon som alternativ til fastnettelefon...

Læs mere

det fremgå, at det ikke er tilladt for personer under 18 år at deltage i spillene, (iii) formidles adgang til en selvtest for ludomani, og

det fremgå, at det ikke er tilladt for personer under 18 år at deltage i spillene, (iii) formidles adgang til en selvtest for ludomani, og Vilkår der gælder i perioden fra 1. januar 2012 til bekendtgørelse om udbud af online væddemål og bekendtgørelse om landbaserede væddemål træder i kraft Vilkår der gælder ved udbud af både online og landbaserede

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

Overførsler til udlandet

Overførsler til udlandet Danske Bank, Statens Betalinger Overførsler til udlandet Juli 2010 Side 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Krav til STP-betalinger indenfor EU:... 3 3 Krav til STP-betalinger udenfor EU:... 3 4 BIC (SWIFT)...

Læs mere

Regulering af betalingsformer på

Regulering af betalingsformer på Regulering af betalingsformer på internettet Regulering af betalingsformer på internettet af advokat Martin von Haller Grønbæk, mhg@vonhaller.dk og advokatfuldmægtig Pernille Borup Pedersen, pbp@vonhaller.dk,

Læs mere

Betalinger via Unitel. Priser pr. 1. januar 2015

Betalinger via Unitel. Priser pr. 1. januar 2015 Betalinger via Unitel Priser pr. 1. januar 15 Om prislisten Prislisten indeholder priser for betalinger, der bestilles via Unitel. Alle priser er i danske kroner. For betalingskonti, der føres i andre

Læs mere

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål Bekendtgørelse om udbud af online væddemål I medfør af 11, stk. 4, 36, stk. 2, 41, stk. 1, og 60 i lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder

Læs mere

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED MOBILEPAY BUSINESS DANSKE BANK 1

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED MOBILEPAY BUSINESS DANSKE BANK 1 SÅDAN KOMMER DU I GANG MED MOBILEPAY BUSINESS DANSKE BANK 1 2 DANSKE BANK VELKOMMEN TIL MOBILEPAY BUSINESS MobilePay Business er en betalingsløsning, som giver din virksomhed mulighed for at modtage betalinger

Læs mere

Vilkår & Betingelser

Vilkår & Betingelser Webshipr.com - Vilkår og betingelser Vilkår & Betingelser Om Webshipr... 2 Oprettelse af konto... 2 Køb af ydelser... 2 Priser og betaling... 3 Abonnements betingelser... 3 Webshipr s ydelser... 3 Kriterier...

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...

Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer... Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...9 Betalingsmodulet...10 Betalingsikoner i butikken...13

Læs mere

KONTOBESTEMMELSER FOR EUROCARD

KONTOBESTEMMELSER FOR EUROCARD KONTOBESTEMMELSER FOR EUROCARD Internetkonto Eurocard Internetkonto udstedes af Eurocard A/S og administreres af SEB Kort, Danmark, filial af SEB Kort AB. Kontoudsteder betegnes herefter som Eurocard.

Læs mere

Prisplan 2. Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 8 i mobil gensalgsaftale, og er, hvis ikke andet står anført, gældende fra 1. januar 2008.

Prisplan 2. Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 8 i mobil gensalgsaftale, og er, hvis ikke andet står anført, gældende fra 1. januar 2008. Bilag 8 Prisplan 2 Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 8 i mobil gensalgsaftale, og er, hvis ikke andet står anført, gældende fra 1. januar 2008. Denne prisliste er indgået under forbehold for eventuelle

Læs mere

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en redegørelse af 7. februar 2008 om sagens faktiske omstændigheder udtalt:

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en redegørelse af 7. februar 2008 om sagens faktiske omstændigheder udtalt: Kendelse af 22. oktober 2008 (J.nr. 2007-0014728). Modeller til spilsystem indebærer en sådan mulighed for tilbageførsel af indskudte midler, at det må betragtes som indlån, jf. 7, stk. 1 i lov om finansiel

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Sådan gør du. Lær at bruge banken på en ny måde. Trin for trin

Sådan gør du. Lær at bruge banken på en ny måde. Trin for trin Sådan gør du Lær at bruge banken på en ny måde Trin for trin danske BANK sådan gør du Trin for trin Vores samfund bliver mere og mere digitalt. Og det bliver banken også. Så hvordan betaler du regninger,

Læs mere

Brugerregler Dankort 8.3.01.

Brugerregler Dankort 8.3.01. Regler for Dankort Definitioner Betalingsmodtager: Forretningen, hotellet, restauranten eller andre steder, hvor kortet kan anvendes. Ekspeditionsdag: Lørdage, søn- og helligdage, fredagen efter Kristi

Læs mere

Coop MasterCard Kredit

Coop MasterCard Kredit Coop MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark Køb på Coop.dk Køb på Internet, postordre (ved fjernsalg) mv. Køb i Coop butikker

Læs mere