Maj Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Skatter og Afgifter

Transkript

1 Maj 2011 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Skatter og Afgifter 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Indledning Fælles regler og retningslinjer for merkantile akademiuddannelser Uddannelsernes formål og omfang Uddannelsernes opbygning Akademiuddannelse som profilforløb Akademiuddannelse uden profilforløb Merkonomuddannelse Akademiuddannelse som fleksibel efter- og videreuddannelse Dimittendernes titel Adgangsbetingelser Indledende kurser Undervisnings- og arbejdsformer Eksamen og bedømmelse Kvalitetssikring Akademiuddannelse i Skatter og Afgifter Uddannelsens formål Mål for læringsudbytte Struktur Underviserkvalifikationer Undervisnings- og arbejdsformer Pædagogik og læringsprincipper Beskrivelse af obligatoriske og anbefalede fagmoduler Obligatoriske fagmoduler Valgfrit fagmodul Beskrivelse af specialefag Beskrivelse af Afgangsprojekt Oversigt over Love og bekendtgørelser

3 1 Forord Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (LBK 1049 af 09/11/2009) blev vedtaget med virkning fra den 1. januar 2001, med det formål at sikre voksne en mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem videreuddannelse. Videreuddannelsessystemet er således rammen om løbende kompetenceudvikling på et niveau, der modsvarer de eksisterende niveauer i det ordinære uddannelsessystem. Hovedformålene har været dels at skabe en klar struktur og sammenhæng i voksenuddannelsessystemet uden blindgyder og dels at sikre rammen for livslang læring med udgangspunkt i den enkeltes konkrete erhvervserfaring. Videregående voksenuddannelser (VVU) er deltidsuddannelser, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring har samme niveau som erhvervsakademiuddannelser, som er heltidsstudier. De uddannelser, som primært retter sig mod det private erhvervsliv, udbydes af landets handels- og erhvervsakademier, der arbejder sammen i erhvervsakademier om udbud og kvalitetssikring. Derfor betegnes uddannelserne også som akademiuddannelser, forkortet AU. Det er den betegnelse, som vil blive anvendt i resten af studieordningen. Denne studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 om videregående voksenuddannelser inden for det merkantile område samt bekendtgørelse nr af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Den omfatter dels fælles regler og retningslinjer, som gælder for alle uddannelser, som afvikles i henhold til de to bekendtgørelser, dels regler og retningslinjer for akademiuddannelsen i Skatter og Afgifter Studieordningen er landsdækkende og omfatter alle institutioner, som udbyder akademiuddannelsen i Skatter og Afgifter. Studieordningen er gældende fra 1. september Den til enhver tid gældende studieordning er tilgængelig på udbyderens hjemmeside. Januar 2011 Erhvervsakademierne Lillebælt, Århus og Copenhagen Business 3

4 2 Indledning Denne studieordning for Akademiuddannelse i Skatter og Afgifter udarbejdet i fællesskab af ovenstående erhvervsakademier efter retningslinjerne i bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 om videregående voksenuddannelse inden for det merkantile område om prøver og eksamen samt bekendtgørelse nr af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Samarbejdet skal blandt andet sikre, at de færdiguddannede opnår landsdækkende kompetence både i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til mulighederne for at benytte videregående uddannelsestilbud. Derudover skal den fælles studieordning sikre, at de studerende ved studie- eller institutionsskift godskrives de beståede fag, der ækvivalerer tilsvarende fag ved andre studier eller institutioner. Den enkelte institution kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i den fælles studieordning, der alene er fastsat af akademierne. Denne studieordning har til formål at give den studerende en overordnet orientering om uddannelsens indhold og de regler, der gælder for optagelse, gennemførelse og evaluering m.v. Reglerne fremgår dels af ovennævnte bekendtgørelse om videregående voksuddannelser inden for det merkantile område dels af de bekendtgørelser, der fastsætter eksamensregler, kvalitetskrav, udbudsbetingelser m.v. I bilag 1 er anført de love og bekendtgørelser, der har været relevante for udformningen af nærværende studieordning. I vejledningen af den studerende står studieordningen og bekendtgørelserne ikke alene, men suppleres inden for den givne ramme af andre uddannelses- og institutionsspecifikke regler og vejledninger, fx eksamensreglement, vejledning i projektskrivning, specialeforløb m.m. 4

5 3 Fælles regler og retningslinjer for merkantile akademiuddannelser 3.1 Uddannelsernes formål og omfang Akademiuddannelserne inden for det merkantile område skal kvalificere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksinære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- og mellemlederniveau. Endvidere skal uddannelserne bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, evne til at skabe fornyelse og skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt etablering af egen virksomhed. Det merkantile område omfatter i henhold til bekendtgørelse nr af 14/12/2005 handel og økonomi samt discipliner og emner, der uddannelsesmæssigt relaterer hertil. Hver uddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring giver et afgangsniveau svarende til en erhvervsakademiuddannelse. Uddannelserne er normeret til et studenterårsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS point). Alle uddannelser består af 6 fagligt afgrænsede moduler á 10 ECTS point og tilrettelægges således, at de kan afsluttes inden for 3 år. 3.2 Uddannelsernes opbygning En merkantil akademiuddannelse omfatter: 4 fagmoduler hvert svarende til 10 ECTS point Specialeforløb svarende til 10 ECTS point. Afgangsprojekt svarende til 10 ECTS point De 4 fagmoduler består af egentlige fag. Et eller flere af fagmodulerne kan være obligatoriske, mens andre kan være valgfrie. Fordelingen mellem obligatoriske og valgfrie moduler afhænger for det første af, om man vælger en uddannelse med eller uden profil. For det andet afhænger det af valget af profilretning. Specialeforløbet giver mulighed for perspektivering og fordybelse inden for et eller flere fagmoduler, som den studerende har gennemført, eller i relation til uddannelsernes overordnede formål. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her kunne dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for den uddannelsesmæssige profil, som den studerende evt. har valgt. De studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet Akademiuddannelse som profilforløb Akademierne har sammen med arbejdsmarkedets parter og organisationer på arbejdsmarkedet sammensat en række moduler, der tilsammen danner en faglig profil. Her er et eller flere fagmoduler obligatoriske. Inden for det merkantile område findes der i øjeblikket følgende uddannelser med profil: 5

6 Finansiel rådgivning (Financial Counselling) Informationsteknologi (Information & Communication Technology) International handel og markedsføring (International Marketing) International transport og logistik (International Transportation and Logistics) Kommunikation og formidling (Business Communication) Ledelse (Leadership & Management) Økonomi og ressourcestyring (Business Economics) Retail Human Resources (HR) Hvor der er valgmuligheder tilstede, kan den studerende enten vælge mellem fagmoduler, som er specielt udviklet til profilen, og som toner uddannelsen i en bestemt retning, eller også vælge andre fagmoduler inden for det merkantile område. Institutionen kan også godkende valg af et fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Reglerne vil fremgå af studieordningerne for den enkelte profiluddannelse. Ansøgere, som har bestået en merkonomuddannelse efter nuværende eller tidligere regler, kan gennemføre et profilforløb hvis de optages på et påbygningsforløb bestående af Specialeforløb og Afgangsprojekt. De skal i forbindelse med deres merkonomuddannelse tillige have bestået fag, som tilsammen ækvivalerer de obligatoriske fagmoduler, som indgår i profilforløbet Akademiuddannelse uden profilforløb Her kan den studerende under hensyntagen til eventuelle faglige bindinger mellem fagene selv sammensætte sin uddannelse af de fag, som falder ind under det merkantile fagområde, som det er afgrænset ovenfor. Endvidere kan institutionen godkende, at den studerende i sin sammensætning af moduler kan vælge ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Ønsker en studerende at gennemføre en akademiuddannelse uden profilforløb, vælger han eller hun i forbindelse med specialeforløbet selv emne inden for det eller de fagmoduler, som man ønsker at fordybe sig i. Den studerende skal gennemføre sit afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i den uddannelse, som der er sammensat, herunder specialeforløbet. Der stilles de samme metodemæssige krav til afgangsprojektet som ovenfor omtalt Merkonomuddannelse En merkonomuddannelse omfatter 4 fagmoduler inden for det merkantile område. Det er dog også muligt at vælge ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. En merkonomuddannelse kan også helt eller delvist bestå af fagmoduler, som er bestået efter tidligere studieordninger inden for det merkantile område. En merkonomuddannelse efter nuværende og tidligere ordninger giver endvidere adgang til at gennemføre en akademiuddannelse ved at bestå et påbygningsforløb, der består af Specialeforløb og Afgangsprojekt. 6

7 For at blive optaget på påbygningsforløbet skal den studerende samtidigt opfylde adgangskravene til akademiuddannelsen, se afsnit omkring dette. Relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til merkonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet Akademiuddannelse som fleksibel efter- og videreuddannelse De enkelte fagmoduler i akademiuddannelserne kan også bruges som fleksibel uddannelse, der på et relativt højt niveau kan imødekomme aktuelle behov for efter- eller videreuddannelse inden for mange forskellige fagområder. Som studerende behøver man ikke at sigte mod at gennemføre enten en merkonomuddannelse eller en akademiuddannelse. Man kan vælge at følge undervisningen og gå til eksamen i enkeltstående fagmoduler. 3.3 Dimittendernes titel Titlen merkonom opnås ved at bestå 4 fagmoduler. Betegnelsen på engelsk er Academy Foundation (AF) Degree in Business. En bestået akademiuddannelse giver adgang til titlen AU efterfulgt af evt. profilbetegnelse, jf. oversigten over de danske og engelske profilbetegnelser ovenover. AU står for akademiuddannet. Betegnelsen på engelsk er Academy Profession (AP) Degree in Business. 3.4 Adgangsbetingelser Adgangskravene til et fagmodul er en adgangsgivende uddannelse eller erhvervserfaring af mindst 2 års varighed. En adgangsgivende uddannelse kan i henhold til 4 i bekendtgørelse nr af 14/12/2005 være: 1. En relevant erhvervsuddannelse 2. En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) 3. En gymnasial uddannelse 4. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr Institutionen kan ud fra en konkret vurdering af uddannelsesmæssige forudsætninger optage ansøgere med uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med ovennævnte uddannelsesmæssige adgangskrav. Ansøgere, der har gennemført 4 fagmoduler eller afsluttet uddannelsen til merkonom efter tidligere regler herom, kan optages i et påbygningsforløb, hvis de opfylder adgangskravene til en merkantil akademiuddannelse. Dog kan relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til merkonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet. For at gennemføre en akademiuddannelse som profilforløb skal den gennemførte merkonomuddannelse indeholde fag, som tilsammen ækvivalerer det eller de obligatoriske fag i den pågældende profil. De nærmere regler er medtaget under omtalen af overgangsregler og merit i de respektive studieordninger. 7

8 3.5 Indledende kurser Indledende kurser kan tilbydes uddannelsessøgende, der ønsker optagelse eller er optaget på et fagmodul. Der er tale om studieforberedende kurser, der har til formål at forbedre grundlaget for at gennemføre et eller flere fagmoduler. De indledende kurser har alle et omfang af 1/12 årsværk. Kurserne anbefales til studerende, der enten ikke i deres tidligere uddannelse har beskæftiget sig med det pågældende emneområde, eller som har behov for ajourføring. De indledende kurser tager alle udgangspunkt i deltagersammensætningen og det faglige niveau ved kursernes begyndelse. Undervisnings- og arbejdsformer er afpasset efter mål og indhold i det enkelte kursus. Kurserne afsluttes ikke med en prøve, men der kan udstedes et kursusbevis. Ved link via institutionens hjemmeside kan man få en samlet oversigt over mål og indhold i de indledende kurser. 3.6 Undervisnings- og arbejdsformer Fælles for alle modulforløb ved akademiuddannelserne er, at de er anvendelses-orienterede, dvs. at der er et relativt tæt samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold. Der lægges således vægt på, at lærerne har praktisk erfaring inden for fagområdet, og at den studerendes erfaring inddrages i undervisningen. Udviklingen af faglige og personlige kvalifikationer integreres i undervisningen, dvs. at fagligheden primært tilegnes gennem pædagogiske arbejdsformer, som udvikler og understøtter personlige kvalifikationer som selvstændighed, initiativ, kritisk sans, kreativitet, samarbejdsevne og iværksætterlyst. I undervisningen indgår der derfor faglige diskussioner, erfaringsudveksling, gæsteforelæsninger, casebehandling og projektarbejde, der er med til at sikre en personlig udvikling, faglig fordybelse og forbindelsen mellem teori og praksis. For at understøtte indlæringen og vurdere udbyttet af undervisningen stilles der en række opgaver til aflevering. For fag med skriftlig eksamen er formålet med opgaveløsningen endvidere at forberede sig til eksamen. Her vil antallet af opgaver normalt være større end i fag uden skriftlig eksamen. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende kan opsøge, vurdere og anvende information. Det er kundskaber, som er helt grundlæggende for, at man kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i en livslang læring og udvikling. 3.7 Eksamen og bedømmelse Vilkårene for afholdelse og tilrettelæggelse af eksamen er fastlagt i nedenstående bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 videregående voksenuddannelser inden for det merkantile område (Merkonom og AU) 8

9 Bekendtgørelse nr af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse, som angiver bedømmelsesgrundlag og metode for prøvers og eksameners vedkommende (Karakterbekendtgørelsen) På baggrund af rammerne i ovennævnte bekendtgørelser har hver enkelt udbyder et eksamensreglement, der skitserer de generelle eksamensregler, retningslinjerne i forbindelse med sygdom, de specielle eksamensregler i hvert enkelt fag, følgerne af ikke at overholde reglerne om eksamen, muligheden for at klage over eksamen samt mulighederne og reglerne for brug af pc ved eksamen m.v. Alle fagmoduler og afgangsprojektet afsluttes med eksterne prøver, medens specialeforløbet afsluttes med en intern prøve. Alle prøver bedømmes individuelt. I alle fagmoduler og i specialeforløbet finder eksamen normalt sted i december/januar og maj/juni måned, medens eksamen i afgangsprojektet ofte aftales individuelt. Der henvises til institutionens eksamensplan. 3.8 Kvalitetssikring Uddannelsens kvalitet og løbende kvalitetsudvikling sikres i henhold til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne, bekendtgørelse nr af 01/10/2010 (Kvalitetsbekendtgørelsen). Den enkelte udbyder eller det landsdækkende uddannelsesnet har et kvalitetssystem til kvalitetsudvikling af uddannelsen, der inddrager de studerende og aftagerne i den fortsatte kvalitetsudvikling. Aftagerkontakten skal sikre, at udbyderne samarbejder med erhvervslivet om den konkrete uddannelse. 9

10 4 Akademiuddannelse i Skatter og Afgifter 4.1 Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen i Skatter og Afgifter er at give den uddannede en praktisk og anvendelsesorienteret uddannelse i Skatter og Afgifter baseret på et teoretisk grundlag. 4.2 Mål for læringsudbytte Viden: Skal have kendskab til teorier og metoder i forbindelse med skatte- og afgiftsområdet både inden for privat- og erhvervsområdet Færdigheder: Skal kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information, og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til vurdering og beregning af skatter og afgifter for privat- og erhvervsområdet Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger i forbindelse med skatter og afgifter samt begrunde de valgte handlinger og løsninger Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere, interessenter, borgere og virksomheder Kompetencer: Skal kunne håndtere lettere problemstillinger inden for skatte- og afgiftsområdet Skal selvstændigt professionelt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med samarbejdspartnere, interessenter, borgere og virksomheder inden for rammerne af en professionel etik Skal kunne vurdere relevante kommunikationsbegreber og -værktøjer og udvikle egen praksis i forbindelse med samarbejde og kommunikation med samarbejdspartnere, interessenter, borgere og virksomheder Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer. Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet. 4.3 Struktur Uddannelsen består af 4 fagmoduler hvert svarende til 10 ECTS point Specialeforløb svarende til 10 ECTS point Afgangsprojekt svarende til 10 ECTS point Uddannelsen har en varighed på 1 studenterårsværk og svarer til 60 ECTS point. Fagmodulerne, der udgør en Merkonomuddannelse, omfatter 3 obligatoriske og 1 valgfrit modul. Valgfriheden på et af fagene giver de studerende mulighed for at vælge frit mellem alle fagene på de andre akademiuddannelser. Men for at give den bedst mulige faglige og metodemæssige progression op til specialefagene anbefales det at læse faget Samfundsbeskrivelse. Det anbefales ligeledes at læse fagene i den nedenfor viste rækkefølge: Samfundsbeskrivelse Erhvervsøkonomi (obligatorisk) Kommunikation i Praksis (obligatorisk) 10

11 Erhvervsret (obligatorisk) og dernæst valg af specialefag Skatteret eller Moms- og Afgiftsret eller Inddrivelsesret eller Toldret og afslutningsvis skrives Afgangsprojekt Det valgfrie fagmodul kan vælges inden for det merkantile område. Endvidere kan institutionen godkende, at der kan vælges ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Specialeforløbet på AU i Skatter og Afgifter skal give den studerende mulighed for yderligere at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for det skatte- og afgiftsmæssige område. 11

12 I afsnittet om specialefagene er der en uddybende omtale af kravene til specialeforløbet. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for det skatte- og afgiftsmæssige område. Den studerende skal gennemføre afgangsprojektet inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Afgangsprojektet består af en skriftlig projektrapport og et mundtligt forsvar af denne. Der henvises til en uddybende beskrivelse af kravene til afgangsprojektet i afsnittet om afgangsprojektet samt til institutionens vejledning for tilrettelæggelse og afvikling af afgangsprojektet. 4.4 Underviserkvalifikationer Undervisere skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Undervisere skal desuden have relevant erhvervserfaring og skal desuden kunne dokumentere pædagogisk kvalifikationsniveau. 4.5 Undervisnings- og arbejdsformer Af formålet med uddannelsen fremgår det, at der er tale om indlæringsmål, der fokuserer på adfærd. Ved tilrettelæggelsen af uddannelsen tages der udgangspunkt i, at bevidst ændret adfærd går gennem viden og holdning. Men tilførsel af ny viden ændrer ikke automatisk på holdning og adfærd. Hvis viden skal føre til holdnings- og adfærdsskift, må deltageren bevidst forholde sig til den nye viden. Ud over at tilføre deltagerne ny viden, skal deltagerne også have anledning til at omsætte teorierne i praksis/praksislignende situationer. Uddannelsen er således baseret på, at deltagerne afprøver teorierne i praksis. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende kan opsøge, vurdere og anvende information. Det er kundskaber, som er helt grundlæggende for, at man kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i en livslang læring og udvikling. 4.6 Pædagogik og læringsprincipper Uddannelsen gennemføres i størst mulig udstrækning som erfaringsbaseret læring. Udvikling og læring sker, ud fra et erfaringsbaseret læringsperspektiv, i et samspil mellem tilførsel af ny viden, stillingtagen, aktiv eksperimenteren, erfaringer og bevidst refleksion. Gennem undervisernes iscenesættelse af disse læringselementer i et positivt miljø sættes rammerne for et lærende undervisningsmiljø. 4.7 Beskrivelse af obligatoriske og anbefalede fagmoduler Nedenfor følger en beskrivelse af emnerne i de obligatoriske og anbefalede fagmoduler i akademiuddannelsen i Skatter og Afgifter. For beskrivelser af andre gældende valgfrie fagmoduler henvises til institutionens hjemmeside. 12

13 4.7.1 Obligatoriske fagmoduler Erhvervsøkonomi Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve Særlige adgangsforudsætninger: Ingen Formål Formålet med faget er at kvalificere den studerende til på et teoretisk og praktisk grundlag at opnå en helhedsopfattelse af centrale erhvervsøkonomiske problemstillinger og beslutningsprocesser herunder indsigt i og anvendelse af erhvervsøkonomiske løsningsmodeller og metoder. Mål At den studerende får indsigt i grundlæggende regnskabslovgivning kan beskrive, analysere og vurdere eksterne årsregnskaber, herunder kvalitative informationer om virksomheder får indsigt i andre rapporteringsformer, herunder kvalitets- og videnregnskaber, sociale regnskaber og miljøregnskaber kan anvende principper for valg mellem forskellige investeringsforslag kan udarbejde forslag til valg af finansiering får indsigt i virksomhedens markedsmæssige situation bestemt af efterspørgsels-, konkurrence- og omkostningsforhold får indsigt i værdikæder kan anvende forskellige metoder til økonomisk optimering kan udarbejde resultat-, likviditets- og balancebudgetter, herunder vurdere virkningen af ændringer i budgetforudsætninger, samt foretage budgetopfølgning Indhold og omfang Vejledende vægt i procent: 1. Virksomhedsanalyse 25 % 2. Investering og finansiering 30 % 3. Økonomistyring 35 % 4. Inddragelse af studie- og fagrelevant praksis 10 % 100 % 1. Virksomhedsanalyse Den studerende skal have kendskab til opbygning af virksomhedens informationssystemer og opbygning af årsregnskabet herunder relevant regnskabslovgivning (bogføringsloven med tilhørende bekendtgørelse og årsregnskabsloven). Den studerende skal have forståelse af baggrunden for virksomhedens indtægter og handlingsparametre, dens omkostningstyper og -struktur samt kunne foretage break-even analyser i forhold til virksomhedens overskud. Den studerende skal kunne omarbejde et årsregnskab til analysebrug gennemføre analyse af rentabilitet analysere indtjeningsevne analysere kapitaltilpasningsevnen herunder kendskab til en pengestrømsopgørelse analysere børsrelaterede nøgletal 13

14 På baggrund af delanalyserne og evt. andre indsamlede informationer skal den studerende kunne foretage en samlet vurdering af virksomheden, herunder udviklingsretning og - hastighed samt årsager til udviklingen. Vurderingen skal også kunne foretages på grundlag af kvalitativ og ikke-finansiel information, fx i form af kvalitets- og videnregnskaber, balanced scorecard, sociale regnskaber og miljøregnskaber. I denne sammenhæng lægges der vægt på en vurdering af, hvilke informationer det er relevant at indsamle til en samlet risikovurdering af virksomheder. 2. Investering og finansiering Den studerende skal kunne beregne og vurdere investeringers lønsomhed ved hjælp af kapitalværdi, den interne rente, annuitetsmetoden samt tilbagebetalingstid. Virksomhedens investeringsbehov vurderes ud fra en helhedsbetragtning, idet det præciseres, at nye aktiviteter kan medføre forskelligartede investeringsbehov. Den studerende skal kunne forklare forskellige finansieringsformer (herunder egenkapital) og disses karakteristika (effektiv rente, løbetid, sikkerhedsstillelse, fleksibilitet og likviditet), i forbindelse med investeringer i omsætnings- og anlægsaktiver. 3. Økonomistyring Den studerende skal kunne analysere, hvilken indflydelse efterspørgselsforhold på konsumentog producentmarkedet, konkurrenceforhold og andre forhold i omverdenen har på virksomhedens afsætningsfunktion. Den studerende skal kunne analysere virksomhedens omkostningsstruktur og omkostningsforløb ved forskellig faktorindsats og kapacitetsudnyttelse både ved rigelig og knap kapacitet. Omkostningerne skal endvidere kunne relateres til værdikæden, og det skal kunne vurderes, hvor i værdikæden der kan være basis for omkostningsbesparelser eller hvor indsats af ekstra ressourcer kan forøge værditilvæksten. Den studerende skal kunne optimere parameterindsatsen ud fra omkostnings- og afsætningsforhold ved anvendelse af totalmetoden og differensmetoden. Der skal optimeres ved afsætning på et marked med prisfølsomhed (faldende prisfunktion) og et ekstra marked med konstant salgspris. Den studerende skal opnå forståelse af, at virksomhedens samlede planlægning for det kommende år vurderes i virksomhedens budgetsystem, og at virksomhedens økonomifunktion spiller en central rolle med indsamling af budgetdata og delbudgetter, koordinering af budgetarbejdet, gennemførelse af budgetberegninger samt afgivelse af budgetinformation. Den studerende skal kunne udarbejde resultatbudget efter såvel den indirekte som den direkte metode. Likviditetsbudgettet udarbejdes efter den indirekte metode og ved kortperiodiske likviditetsbudgetter anvendes ind- og udbetalingsmodellen. Balancebudgettet udarbejdes med udgangspunkt i resultat- og likviditetsbudgettet. Den studerende skal kunne gennemføre budgetsimuleringer. 4. Inddragelse af studie- og fagrelevant praksis samarbejde med de studerende inddrages aktiviteter som casebehandling, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg, diskussionsoplæg fra studerende eller tilsvarende aktiviteter, som kan medvirke til at understøtte fagets og uddannelsens anvendelsesorienterede sigte. 14

15 Erhvervsret Fagmodulet omfatter: 10 ECTS-point Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve Særlige adgangsforudsætninger: Ingen Formål At den studerende opnår en kompetence, som bygger på en generel erhvervsjuridisk viden og forståelse. Den studerende vil således kunne tage professionel del i identifikation og forebyggelse af juridiske problemstillinger i såvel et nationalt som globalt virksomhedsmiljø. Mål At den studerende via et grundlæggende kendskab til centrale juridiske emner bliver i stand til selv at give løsningsforslag på diverse juridiske problemstillinger. Der lægges vægt på, at deltagerne tilegner sig en juridisk metode, så de bliver i stand til også i fremtiden at analysere og anvende ny lovgivning og praksis, hvilket gør dem i stand til at forebygge juridiske problemer. Undervisningen tager udgangspunkt i stiftelse og drift af en fiktiv virksomhed, hvorved den studerende opnår kendskab til de juridiske aspekter forbundet med dette. Indhold og omfang Vejledende vægt i procent: 1. Nationale og internationale retskilder samt procesret 5 % 2. Virksomhedsformer og -hæftelse 5 % 3. Kontraktindgåelse 10 % 4. Immaterialret 10 % 5. Kreditsikring 12 % 6. Markedsførings- og konkurrenceret 13 % 7. Nationale og internationale køb af løsøre 18 % 8. Erstatningsansvar udenfor kontrakt, produktansvar og forsikring 12 % 9. Virksomhedssammenbrud 5 % 10. Inddragelse af studie- og fagrelevant praksis 10 % 100 % 1. Nationale og internationale retskilder samt procesret Målet er, at den studerende skal opnå forståelse af retskildernes tilblivelse og betydning i et demokratisk samfund. Der lægges vægt på, at den studerende opnår kendskab til forskellige søgemuligheder herunder elektronisk informationssøgning. Den studerende skal opnå forståelse af domstolenes organisation og en retssags forløb, herunder reglerne om tvangsfuldbyrdelse. 2. Virksomhedsformer og -hæftelse Den studerende skal kunne anvende reglerne om virksomhedsformer og hæftelse, herunder reglerne om selskabsdeltageres hæftelse. 3. Kontraktindgåelse Den studerende skal kunne anvende reglerne om såvel national som international kontraktindgåelse, herunder orienteres om mulighederne for elektronisk kontraktindgåelse. Den studerende skal endvidere kunne anvende reglerne om mellemmænd og ugyldige aftaler. 4. Immaterialret 15

16 Den studerende skal kunne anvende reglerne om immaterialret, herunder reglerne om patent, ophavsret samt varemærke- og designbeskyttelse. Særligt omkring ophavsret skal den studerende orienteres om de ophavsretlige problemstillinger omkring Internettet. 5. Kreditsikring Den studerende skal kunne anvende reglerne om kreditsikring, herunder reglerne om pantsætning og kaution. Desuden skal den studerende kunne anvende reglerne om almindelige fordringer og gældsbreve i forbindelse med disses overdragelse. 6. Markedsførings- og konkurrenceret Den studerende skal kunne anvende reglerne i markedsføringsloven samt have kendskab til aktuel praksis om god markedsføringsskik. Endvidere skal den studerende kunne anvende konkurrencelovgivningen såvel i Danmark som indenfor EU. 7. Nationale og internationale køb af løsøre Den studerende skal kunne anvende såvel nationale som internationale regler (CISG) om køb af løsøre. 8. Erstatningsansvar udenfor kontrakt, produktansvar og forsikring Den studerende skal kunne anvende reglerne om erstatningsansvar udenfor kontraktforhold. Den studerende skal desuden kunne anvende reglerne om produktansvar og produktsikkerhed i omsætningskæden. Den studerende skal endelig kunne anvende reglerne om forsikringsaftaler samt beregning af erstatningsudmåling. Indenfor forsikring lægges der desuden vægt på, at den studerende kvalificerer sig til at afdække en given virksomheds forsikringsbehov. 9. Virksomhedssammenbrud Den studerende skal opnå forståelse for konkurslovens regler om betalingsstandsning, akkord og konkurs. 10. Inddragelse af studie- og fagrelevant praksis I samarbejde med de studerende inddrages aktiviteter som casebehandling, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg, diskussionsoplæg fra studerende eller tilsvarende aktiviteter, som kan medvirke til at understøtte fagets og uddannelsens anvendelsesorienterede sigte. 16

17 Kommunikation i praksis Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i godkendt projekt Særlige adgangsforudsætninger: Ingen Formål Modulets formål er at kvalificere den studerende til selvstændigt og professionelt at varetage skriftlige, verbale og digitale kommunikationsopgaver i forskellig kontekst. Indhold Indholdets hovedelementer med vejledende vægt i procent: 1. Kommunikationspsykologi og -modeller 20 % 2. Planlægnings- og formidlingsværktøjer 20 % 3. Kommunikationsopgaven i praksis 60 % 100 % Mål Med udgangspunkt i den enkelte kommunikationsopgave, er det målet, at den studerende: Kan analysere og vurdere opgaven med henblik på en professionel løsning af denne Kan analysere og anvende sproget målrettet den enkelte opgave Kan anvende udbredte planlægnings- og formidlingsværktøjer i opgaveløsningen Kan deltage professionelt og konstruktivt i dialogbaseret kommunikation Kan deltage professionelt og konstruktivt i tværkulturel kommunikation Kan reflektere over egen personlig kommunikation Kommunikationspsykologi og -modeller At den studerende har kendskab til relevante modeller med henblik på kommunikationens mål og modtager-/afsenderforhold kommunikationen i tværkulturel kontekst kommunikationens medievalg kommunikationens psykologi kommunikationens sprog dialogbaseret kommunikation Planlægnings- og formidlingsværktøjer At den studerende har kendskab til relevante værktøjer til tilrettelæggelse af kommunikation værktøjer til præsentation og formidling Kommunikationsopgaven i praksis At den studerende i praksis kan anvende relevante modeller og værktøjer på udarbejdelse af faglige rapporter, notater, kommissorier etc. udarbejdelse af præsentationer, nyhedsbreve, prospekter og presseinformation udarbejdelse af dagsordener, referater og resuméer udarbejdelse af breve og mailtekster i forskellig kontekst tilrettelæggelse og ledelse af møder deltagelse i forhandlinger deltagelse i kritiske samtaler 17

18 Projekt Som en integreret del af undervisningen udarbejder den studerende et projekt i form af en selvvalgt kommunikationsopgaves løsning i praksis. Opgavens art definerer her produktet. Projektet skal godkendes af skolen. Eksamen Individuel mundtlig eksamen, hvor eksaminationen tager udgangspunkt i en kort præsentation af projektet og dets teoretiske grundlag. 18

19 4.7.2 Valgfrit fagmodul Samfundsbeskrivelse Fagstatus Omfang: Eksamensform: Faget er et valgfrit fagmodul på AU i Skatter og afgifter 10 ECTS-point Mundtlig eksamen med udgangspunkt i godkendt projekt Mål: Det er målet, at den studerende tilegner sig evnen til at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker samt præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode. Indhold: Finde relevant statistisk data eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område Bearbejde og fremstille data til nye statistikker Præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne Analysere og forklare baggrunden for den iagttagne udvikling el. lign. i det tilgængelige materiale Læringsmål: Viden Den studerende skal: have viden om danske og internationale statistikdatabaser kunne forstå inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og indeks for indenlandsk forsyning samt for indkomstbegreber Færdigheder Den studerende skal: kunne vurdere dansk økonomi, herunder nationalregnskab, velfærdsstat og socialpolitik kunne anvende viden om det danske arbejdsmarked, dansk industri, landbrug og servicesektor samt demografi til løsning af relaterede opgaver Kompetencer Den studerende skal: kunne benytte samfundsøkonomiske analyser og prognoser i sit professionelle arbejde kunne afgrænse og opstille relevante problemstillinger samt formulere og besvare problemstillinger med udgangspunkt i fagrelevant teori Undervisnings- og arbejdsformer Der vil blive lagt vægt på, at teorier, modeller og opgaver bliver anvendt med udgangspunkt i reale forhold på markedet. Det betyder, at teorien søges knyttet til en praktisk problemløsning. 19

20 Undervisningen vil i praksis foregå i en kombination af fremmøde og virtuelle aktiviteter. Undervisningen på de enkelte kursusdage vil primært være dialogbaseret undervisning med udgangspunkt i konkrete cases. Undervisningen suppleres med øvelsesopgaver, som diskuteres i undervisningen. Eksamen Eksamensform: Forudsætning for indstilling til eksamen: Bedømmelse: 30 min. mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt projekt Udarbejdelse og godkendelse af projekt (evt. gruppeprojekt) Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen på baggrund af en helhedsvurdering af både den skriftlige og den mundtlige præstation 20

21 4.8 Beskrivelse af specialefag Specialeforløb i Skatteret Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Faglige forudsætninger: Faget er specialefag på AU i Skatter og afgifter 10 ECTS point Mundtlig eksamen med udgangspunkt i trukket case Gennemført Erhvervsøkonomi, Kommunikation i praksis og Erhvervsret samt et valgfrit fagmodul Mål Faget giver de studerende en grundlæggende viden om direkte skatter. De studerende får viden om de primære retskilder. Vægten vil blive lagt på lovgivningen indenfor beskatningen af fysiske personer, hvor de studerende får viden om og om skattemyndighedernes organisation og arbejde, indkomstskattesystemets virkemåde og opnår færdigheder, der gør dem i stand til at vurdere almindeligt forekommende situationer omkring den subjektive skattepligt for fysiske personer, samt kunne opgøre den skattepligtige indkomst for en fysisk person, lønmodtager som selvstændig erhvervsdrivende. Indhold Skatteforvaltningsloven Skattesystemet Subjektiv skattepligt Indkomstopgørelsen Kapitalgevinstbeskatning Erhvervsbeskatningen Læringsmål: Viden Den studerende skal have viden om: have viden om retsprincipperne, metode og lovgivningsteknik indenfor dansk indkomstbeskatning kunne forstå de primære retskilder have viden om direkte skatter have viden om skattemyndighedernes organisation og arbejde, indkomstskattesystemets virkemåde Færdigheder Den studerende skal: kunne vurdere praksisnære problemstillinger indenfor indkomstskatteområdet 21

22 kunne anvende og opgøre den skattepligtige indkomst for en fysisk person, lønmodtager som selvstændig erhvervsdrivende kunne vurdere almindeligt forekommende situationer omkring den subjektive skattepligt for fysiske personer Kompetencer Den studerende skal: I en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Selvstændigt løse og vurdere grundlæggende skatteretlige problemstillinger samt reflektere over konsekvenserne af disse Undervisnings- og arbejdsformer Der vil blive lagt vægt på, at teorier, modeller og opgaver bliver anvendt med udgangspunkt i reale forhold på markedet. Det betyder, at teorien søges knyttet til en praktisk problemløsning. Undervisningen vil i praksis foregå i en kombination af fremmøde og virtuelle aktiviteter. Undervisningen på de enkelte kursusdage vil primært være dialogbaseret undervisning med udgangspunkt i konkrete cases. Undervisningen suppleres med øvelsesopgaver, som diskuteres i undervisningen. Eksamen Eksamensform: Forudsætning for indstilling til eksamen: Bedømmelse: 30 min. mundtlig prøve med udgangspunkt i en case som trækkes i forbindelse med eksamen Den studerende har 60 minutter til forberedelse og løsning af casen Udarbejdelse og godkendelse af synopsis Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen på baggrund af den mundtlige præstation 22

23 Specialeforløb i Moms og afgiftsret Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Faglige forudsætninger: Faget er specialefag på AU i Skatter og afgifter 10 ECTS point Mundtlig eksamen med udgangspunkt i trukket case Gennemført Erhvervsøkonomi, Kommunikation i praksis og Erhvervsret samt et valgfrit fagmodul Mål Faget giver de studerende en grundlæggende viden om indirekte skatter. De studerende får viden om de primære retskilder, herunder EU-rettens betydning for området. Vægten vil blive lagt på lovgivningen indenfor momsområdet, hvor de studerende får viden om momssystemets virkemåde og opnår færdigheder, der gør dem i stand til at opgøre momsbetalingen og udfylde momsangivelsen for en almindelig virksomhed. Indhold Moms Momssystemet Selvstændig økonomisk virksomhed (Momspligtige personer) Registreringsregler Momspligtige transaktioner Momsfritagelser Momsgrundlag Regnskabs- og fakturakrav Momsfradrag International handel (import, eksport, leveringssted, listesystemet) Angivelse og betaling Lønsumsafgift Afgiftspligtige virksomheder Opgørelsen af lønsumsafgiften (metoder) Punktafgifter Opbygningen af en punktafgiftslov Varemodtagere / Oplagshavere Afgiftsgrundlag Godtgørelse af energiafgifter Hovedprincipper for godtgørelse af energiafgifter Rumvarme og komfortkøling Bilagsvirksomhed (Elafgiftsloven) Læringsmål: Viden Den studerende skal: have viden om regnskabs- og fakturakrav i momsloven have viden om visse særlige opgørelsesmetoder indenfor momsområdet 23

24 kunne forstå principper, metoder og lovgivningsteknink indenfor øvrige afgifter, navnlig lønsumsafgift og varebaserede punktafgifter have viden om hovedprincipperne for godtgørelse af energiafgifter i almindelige virksomheder Færdigheder Den studerende skal: kunne vurdere praksisnære problemstillinger indenfor momsområdet, herunder især subjektiv og objektiv momspligt, momsgrundlag, momsfradrag. kunne anvende momsregler ved almindeligt forekommende internationale handelstransaktioner Kompetencer Den studerende skal: i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Undervisnings- og arbejdsformer Der vil blive lagt vægt på, at teorier, modeller og opgaver bliver anvendt med udgangspunkt i reale forhold på markedet. Det betyder, at teorien søges knyttet til en praktisk problemløsning. Undervisningen vil i praksis foregå i en kombination af fremmøde og virtuelle aktiviteter. Undervisningen på de enkelte kursusdage vil primært være dialogbaseret undervisning med udgangspunkt i konkrete cases. Undervisningen suppleres med øvelsesopgaver, som diskuteres i undervisningen. Eksamen Eksamensform: Forudsætning for indstilling til eksamen: Bedømmelse: 30 min. mundtlig prøve med udgangspunkt i en case som trækkes i forbindelse med eksamen Den studerende har 60 minutter til forberedelse og løsning af casen Udarbejdelse og godkendelse af synopsis Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen på baggrund af den mundtlige præstation 24

25 Specialeforløb i Inddrivelsesret Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Faglige forudsætninger: Faget er specialefag på AU i Skatter og afgifter 10 ECTS point Mundtlig eksamen med udgangspunkt i trukket case Gennemført Erhvervsøkonomi, Kommunikation i praksis og Erhvervsret samt et valgfrit fagmodul Mål: Faget inddrivelse retter sig primært mod medarbejdere, der ønsker at arbejde med inddrivelse. Faget skal give den studerende en overordnet forståelse af fogedordningen i Danmark, herunder forstå forskellen mellem pantefogeden og den judicielle foged ved domstolene. Kurset skal endvidere give den studerende en grundlæggende viden om de retskilder og regler, der anvendes i forbindelse med restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af gæld til det offentlige samt give den studerende et overblik samt en forståelse af restanceforebyggende arbejde. Indhold: Kurset koncentrerer sig om en gennemgang af reglerne for foretagelse af udlæg. Dette omfatter emner som udlægsgrundlag, genstanden for udlæg, retsvirkninger af udlæg, omkostninger i forbindelse med udlæg og den praktiske gennemførelse af udlæg. Der foretages endvidere en gennemgang af øvrige inddrivelsesmidler, d.v.s. lønindeholdelse, modregning og indtrædelse og endelig de særlige redskaber, der benyttes til restanceforebyggende arbejde. Undervisningen er delt op i flg. emner: Fogedordningen Udlægsforretningens forberedelse. Udlægsforretningens gennemførelse Udlægsforretningens afslutning og opfølgning Modregning og indtrædelse Afdragsordninger, lønindeholdelse og Betalingsevneberegning Klagebehandling Henstand og eftergivelse Forældelse Restanceforebyggende arbejde Læringsmål: Viden Den studerende skal: kunne forstå og beskrive de primære retskilder og metoder, der er relevante i forbindelse med tvangsinddrivelse af gæld. have viden om de særlige inddrivelsesregler, der er gældende for inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder modregning, subsidiær udlæg samt lønindeholdelse. Havde viden om restanceforbyggende arbejde herunder sammenhængen til fordringshaver. Færdigheder Den studerende skal: Kunne beskrive de lovområder, der har betydning for inddrivelse af gæld. 25

26 Kunne identificere og vurdere lettere juridiske problemstillinger indenfor tvangsinddrivelse. Kunne vurdere, hvilket inddrivelsesskridt, der er mest optimalt i den enkelte sag. Kunne beskrive øvrige muligheder for udøvelse af restanceforebyggende arbejde. Kompetencer Den studerende skal: i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Undervisnings- og arbejdsformer Der vil blive lagt vægt på, at teorier, modeller og opgaver bliver anvendt med udgangspunkt i reale forhold på markedet. Det betyder, at teorien søges knyttet til en praktisk problemløsning. Undervisningen vil i praksis foregå i en kombination af fremmøde og virtuelle aktiviteter. Undervisningen på de enkelte kursusdage vil primært være dialogbaseret undervisning med udgangspunkt i konkrete cases. Undervisningen suppleres med øvelsesopgaver, som diskuteres i undervisningen. Eksamen Eksamensform: Forudsætning for indstilling til eksamen: Bedømmelse: 30 min. mundtlig prøve med udgangspunkt i en case som trækkes i forbindelse med eksamen Den studerende har 60 minutter til forberedelse og løsning af casen Udarbejdelse og godkendelse af synopsis Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen på baggrund af den mundtlige præstation 26

27 Specialeforløb i Toldret Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Faglige forudsætninger: Faget er specialefag på AU i Skatter og afgifter 10 ECTS point Mundtlig eksamen med udgangspunkt i trukket case Gennemført Erhvervsøkonomi, Kommunikation i praksis og Erhvervsret samt et valgfrit fagmodul Mål Efter at have gennemført faget skal den studerende have opnået grundlæggende kendskab på toldområdet. Faget giver de studerende en grundlæggende viden om told og om de primære retskilder på området. Indhold Told og handelspolitik Lovgivning, Danmark og EU Grundlæggende procedurer Informationskilder, f.eks. EU og SKATs hjemmesider Varebestemmelser (VAB) Tarifering, evita EDB tariffen Toldværdi Oprindelse Toldpræference Antidumping told og udligningstold Økonomiske procedurer Definitiv toldfrihed og betinget toldfrihed EU-forsendelse, T.i.R og ATA Carnet Import procedurer, fortoldningsangivelsen og toldsystemet Eksport procedurer, udførelsesangivelsen og toldsystemet Toldgodtgørelse og toldlempelser Rejsegodsregler EU Handel, privat og erhverv Overtrædelse og straf Læringsmål: Viden Den studerende skal: have opnået viden om lovgivningen såvel national som EU, specielt indenfor områderne: o Varebestemmelser (VAB), Antidumping told og udligningstold, de Økonomiske procedurer, Definitiv toldfrihed og betinget toldfrihed, Toldgodtgørelse og toldlempelser samt Overtrædelse og straf Færdigheder Den studerende skal: kunne vurdere udføre de grundlæggende opgaver og procedurer indenfor følgende områder: o Toldværdi, Oprindelse, Toldpræference, Rejsegodsregler og EU-Handel. 27

28 Kompetencer Den studerende skal: i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til import- og eksportprocedurerne, herunder også indenfor tarifering. Undervisnings- og arbejdsformer Der vil blive lagt vægt på, at teorier, modeller og opgaver bliver anvendt med udgangspunkt i reale forhold på markedet. Det betyder, at teorien søges knyttet til en praktisk problemløsning. Undervisningen vil i praksis foregå i en kombination af fremmøde og virtuelle aktiviteter. Undervisningen på de enkelte kursusdage vil primært være dialogbaseret undervisning med udgangspunkt i konkrete cases. Undervisningen suppleres med øvelsesopgaver, som diskuteres i undervisningen. Eksamen Eksamensform: Forudsætning for indstilling til eksamen: Bedømmelse: 30 min. mundtlig prøve med udgangspunkt i en case som trækkes i forbindelse med eksamen Den studerende har 60 minutter til forberedelse og løsning af casen Udarbejdelse og godkendelse af synopsis Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen på baggrund af den mundtlige præstation 28

29 4.9 Beskrivelse af Afgangsprojekt Afgangsprojekt Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Faglige forudsætninger: Modulet er obligatorisk som afslutning på AU i Skatter og afgifter 10 ECTS point Skriftligt afgangsprojekt med 45 minutters mundtligt forsvar For at indstille sig til eksamen i afgangsprojekt skal Erhvervsøkonomi, Kommunikation i praksis og Erhvervsret samt et valgfrit fagmodul og ét specialeforløb være bestået Mål: I afgangsprojektet skal den studerende kunne dokumentere evne til på et metodisk, teoretisk og praktisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning og formidle denne inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for formålet for det profilforløb, som den studerende har gennemført. Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Læringsmål: Viden Den studerende skal have viden om: relevante teorier, metoder og modeller til løsning af den konkrete problemstilling indsamling af data til brug for valg og fravalg i forhold til problem, metode, teori, empiri og konklusion Færdigheder Den studerende skal færdigheder i: at vurdere, udvælge og anvende relevant faglig metode kan formulere og afgrænse problemstillingen inden for det valgte opgavefelt anvendelse af teorier, metoder og modeller på løsning af en kompleks, praktisk problemstilling at evaluere egen læring og identificere egne kompetenceudviklingsbehov Kompetencer Den studerende skal kompetencer til: selvstændigt at styre et hovedopgaveprojekt og udføre kreativ problemløsning i denne sammenhæng at kombinere teoretiske, metodiske og faglige elementer til professionsanvendelig viden kompetent at kunne formidle egne fagligt begrundede synspunkter og indgå i en kvalificeret dialog omkring valg af problemstilling, metodemæssige overvejelser, løsningsforslag og konklusion at formulere velargumenterede svar på konkrete problemstillinger 29