DANSKERE FORETRÆKKER FÆLLES EU-LØSNINGER OM ASYL OG GRÆNSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSKERE FORETRÆKKER FÆLLES EU-LØSNINGER OM ASYL OG GRÆNSER"

Transkript

1 NOTAT DANSKERE FORETRÆKKER FÆLLES EU-LØSNINGER OM ASYL OG GRÆNSER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller RESUME Flygtninge- og migrantkrisen i Europa har fået debatten om grænsekon- trol til at blusse op igen. Forud for de kommende forhandlinger om en ny økonomi- aftale for politiet, har et flertal i Folketinget bestående af Venstre, DF og Socialde- mokratiet allerede tilkendegivet, at de ønsker at styrke den danske grænsekontrol. Mere politi i grænseområderne og intelligent nummerpladekontrol er nogle af de forslag, der er i spil. Men mere end dobbelt så mange danskere foretrækker stærkere kontrol ved de ydre EU- grænser frem for permanent kontrol ved de danske grænser. Det viser en ny meningsmåling danskerne blandt 999 repræsenta- tivt udvalgte danskere i alderen år, som YouGov har foretaget for Tænketan- ken EUROPA. Dansk Folkeparti er det eneste parti, hvor et solidt flertal af vælgerne ønsker permanent kontrol ved de danske grænser. I alle andre partier er der en majoritet af vælgere, som ønsker europæiske frem for nationale løsninger. Meldingen er interessant i lyset af de kommende forhandlinger om en ny økonomiaftale og i lyset af det seneste EU- topmøde, hvor netop en stærkere ekstern grænsekontrol i EU med fælles grænsepatruljer blev sat på dagsordenen. Den nye meningsmåling rummer samtidig helt ny viden, om hvordan danskerne prioriterer mellem en række forskellige løsninger på flygtninge- og migrantkrisen. Når danskerne bliver spurgt om en række løsninger, der strækker sig fra fælles EU- asylpolitik til permanent dansk grænsekontrol og en rent dansk udlændingepolitik, Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 er der langt flere vælgere, der foretrækker fælleseuropæiske løsninger frem for nationale løsninger. Et solidt flertal af danskerne er også klar til langt mere europæisk samarbejde om asyl- og indvandringspolitikken. Mens den politiske elite er modstræbende over for fælles EU- kvoter for asylansøge- re, er 55 pct. af vælgerne tilhængere af kvoterne. Der er også flertal for en folkeafstemning for dansk deltagelse i EU s asyl- og indvandringspolitik. Der stemmes dog formelt set ikke om asyl og indvandring ved folkeafstemningen den 3. december, da ja- partierne på forhånd har besluttet at holde dette spørgsmål uden for den nye tilvalgsordning. Men en ny folkeafstemning om asylpolitikken kan blive aktuel igen, hvis EU- landene i løbet af 2016 enes om en ændring af Dublin- forordningen og indfører en permanent kvotefordeling. HOVEDKONKLUSIONER: Mere end dobbelt så mange danskere foretrækker mere kontrol ved de ydre EU- grænser frem for en mere permanent dansk grænsekontrol. Selv om mange vælgere ønsker mere grænsekontrol, er det kun et lille mindre- tal, der ønsker nationale løsninger i strid med EU s Schengen- regler. I alle partier, bortset fra Dansk Folkeparti, hælder en markant overvægt af vælgere til europæiske frem for rent nationale løsninger. Der er ved at ske en europæisering af danskernes udlændingepolitiske holdninger. Mere end tre gange så mange vælgere ønsker, at Danmark skal bidrage til fælleseuropæiske løsninger på flygtninge- og migrantudfordringen, end dem der mener, at Danmark selv skal håndtere flygtningeudfordringen. Den politiske elite på Christiansborg er ude af trit med befolkningen i synet på EU s udlændingepolitik, og der kan være behov for en kursæn- dring. En ny dansk folkeafstemning om asyl- og indvandringspolitikken i EU kunne skabe klarere linjer om fremtidig dansk deltagelse i de fælles EU- initiativer på området. Et klart flertal i befolkningen er for dansk deltagelse i EU s fælles asyl- og indvandringspolitik, og hele 55 pct. vil have Danmark med i en fælles asylkvotefordeling i EU, mod 30 pct. der ikke vil. Selv om de toneangivende partier afviser en ændring af den hidtidige politiske afvisning af dansk deltagelse i EU s asylpolitik og fælles kvoter, er det tvivlsomt at denne position kan fastholdes. Den kommende reform af Dublin- forordningens asylregler og forslaget om permanent kvotefor- deling for asylansøgere kan bringe Danmark i alvorlig kattepine, der i sid- ste ende kan udløse en folkeafstemning. 2

3 Der er opstået et stort gab mellem, hvad den politiske elite anbefaler, og hvad den bredere befolkning ønsker i debatten om EU s asyl- og indvandringspolitik. Den voksende strøm af flygtninge- og migranter ind i Europa har i de seneste mange måneder overskygget alle andre nyhedshistorier, og det har skabt politiske spændinger i en række europæiske lande. Men det har også udløst en kraftig bevægelse i de danske vælgeres holdninger i retning af et stærkere europæisk engagement. Det gælder både i debatten om grænsekontrol og i debatten om en fælles asyl- og indvandringspolitik i EU. En ny måling blandt 999 danskere i alderen år foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at der er en stærk folkelig opbakning til dansk deltagelse i en fælles asyl- og indvandringspolitik i EU. Et flertal af danskerne 55 pct. ja mod 30 pct. nej støtter nu en fælles asylfordelingsnøgle i EU. Det er desuden opsigtsvækkende, at der både blandt Venstre og Socialdemokraternes vælgere er et klart flertal for forslaget. Der er også et flertal i den danske befolkning på 50 pct. ja mod 34 pct. nej, der gerne vil tage del i EU s fælles asyl- og indvandringspolitik. De europæiske løsninger står langt stærkere i vælgerbefolkningen end mere traditionelle krav om at vende tilbage til permanent national grænsekontrol. Flertallet af danskere foretrækker et tættere europæisk samarbejde og fortsat dansk deltagelse i EU s grænsesamarbejde, Schengen. Danskerne har erkendt, at nationalstaten ikke længere kan klare denne udfordring alene. Som i en række andre spørgsmål manifesterer danskerne sig som pragmatiske tilhængere af et øget EU- samarbejde, når der er fælles grænseoverskridende udfordringer, der skal løses. De vil ikke at vende ryggen til Europa, men anbefaler, at Danmark tager del i de fælles EU- løsninger. Vælgerne har en nuanceret holdning I meningsmålinger bliver vælgerne ofte stillet over for isolerede enkeltsags- spørgsmål, og det kan give store udslag i holdningerne. Tænketanken EUROPA har derfor testet, hvordan vælgerne forholder sig, når de stilles over for seks forskellige valgmuligheder i debatten om flygtninge- og migrantudfordringen, hvor spørgsmålet om øget grænsekontrol også har været rejst. De opstillede valgmuligheder går fra et kontinuum med rent europæiske løsninger (fælles EU- asylpolitik og ydre EU- grænsekontrol til rent nationale løsninger (Danmark skal ikke bidrage til EU- løsninger, men kan selv og skal melde sig ud af Schengen). Disse multiple choice- spørgsmål, hvor respondenterne kunne angive to svar, giver et nuanceret billede af, hvad der rører sig i vælgerbefolkningen. Der er 3

4 mere end tre gange så mange vælgere (42 pct.), der foretrækker, at Danmark skal bidrage til fælles europæiske løsninger på flygtninge- og migrantudfordrin- gen, end de 13 pct., der hælder til, at Danmark selv skal håndtere flygtningeud- fordringen og ikke bidrage til fælles europæiske løsninger. (se figur 1) Figur 1. Danskerne vil gerne bidrage i EU Hvordan mener du, at Danmark først og fremmest skal forholde sig i tilfælde af, at et stigende antal flygtninge- og migranter søger til Danmark? Du kan vælge to svar. (Danmark har siden 2001 deltaget i EU s Schengen-grænsesamarbejde, der skal sikre fri bevægelighed internt i EU og en fælles kontrol ved EU s ydre grænser.), pct. Danmark skal bidrage til fælles europæiske løsninger på flygtninge- og migrantudfordringen Danmark skal arbejde for, at EU via Schengengrænsesamarbejdet styrker kontrollen med EU's ydre grænser Der bør indføres midlertidig dansk grænsekontrol i det omfang, det er muligt inden for EU's Schengen-grænsesamarbejde Vi skal kunne bede EU om hjælp, hvis der kommer et uforholdsmæssigt stort pres på Danmark Vi skal træde ud af EU's Schengengrænsesamarbejde og indføre permanent grænsekontrol ved de danske grænser Danmark skal selv håndtere flygtninge- og migrantudfordringen og ikke bidrage til fælles europæiske løsninger Ingen af disse Ved ikke Kilde: YouGov for Tænketanken EUROPA, september De socialdemokratiske og radikale vælgere er sammen med SF erne, de konservative, Enhedslistens og Alternativets vælgere de stærkeste tilhængere af fælles europæiske løsninger. Alle disse partiers vælgere er mere positive end gennemsnittet over for fælles løsninger. Derimod er kun 9 pct. af DF erne fortalere for, at Danmark skal bidrage til fælles europæiske løsninger. Københavnere er mere europæere end nordjyder Det europæiske mindset er samlet set slået igennem over en bred front. Bortset fra blandt DF s vælgere, har ingen partier en majoritet af vælgere, der er for de 4

5 rent nationale løsninger. Hos DF er det samlet set 78 pct. af partiets vælgere, mens det kun er 23 pct. af Venstre- vælgerne, der støtter rent nationale optioner. Dansk Folkeparti og deres vælgere er på dette punkt isoleret og de eneste, der rykker sammen om den nationalt orienterede løsningsmodel. Der er også en tydelig uddannelsesmæssig og geografisk forskel i holdningerne. Jo højere uddannelse, jo mere positive er folk over for en fælles EU- asylpolitik og kvotefordeling. En række målinger har bekræftet denne tendens, at folk er mere pro- europæiske jo længere uddannelse, de har i bagagen. Men geografien spiller også en rolle. Folk fra Hovedstadsregionen er langt mere tilbøjelige (50 pct.) til at bakke op bag en fælles EU asylpolitik end jyderne (36-37 pct.). Til gengæld skiller nordjyderne sig ud i synet på den permanente grænsekontrol, da hver fjerde støtter den løsning mod hver sjette i resten af landet. Samlet set er nordjyderne mere nationalt sindede, da 40 pct. af nordjy- derne bakker op om de rene nationale løsningsmodeller, hvor det kun er hver fjerde i Hovedstaden. Skellet mellem københavnere og nordjyder er også markant i debatten om en fælles asylfordelingsnøgle. Hvor 59 pct. af folk i Hovedstaden siger ja til den og kun 24 pct. siger nej, er Nordjylland den region, hvor der er flest nej- sigere med 43 pct. Der er stadig en lille overvægt til ja- siden i Nordjylland, men regionen skiller sig ud fra alle andre regioner i landet ved at have markant flere nej- sigere. Hellere europæisk end national grænsekontrol Et af de spørgsmål, der gentagne gange er dukket op i den offentlige debat, er, om Danmark skal genindføre den permanente grænsekontrol og dermed træde ud af EU s Schengen- samarbejde. Men når dette forslag præsenteres sammen med fem andre løsningsforslag, er det kun 16 pct. af vælgerne, der ser det som den bedste løsning. Det er overraskende, da en måling i januar foretaget af Epinion for DR viste, at et flertal af danskerne var klar til en permanent grænsekontrol. 1 Og det var før flygtningekrisen for alvor erobrede nyhedsfladerne. Men spørgsmålet er, hvor rodfæstet denne opfattelse er, når debatten nuanceres. Denne nye måling viser, at stillet over for fem andre løsningsmuligheder, er den permanente, nationale grænsekontrol den option, som vælgerne er næstmindst tilbøjelige til at vælge. 1 Danskerne vil have permanent kontrol ved grænserne, Epinion for DR, 9. Februar ( 5

6 Faktisk er det kun ca. halvt så mange, der vælger den nationale kontrol som dem, der mener, at man via Schengen- samarbejdet bør styrke den ydre grænsekontrol i EU. (31 pct.). DF erne, SF erne og EL- vælgerne ligger på dette punkt klart under landsgennemsnittet. Men hos Venstre, K og LA er det derimod den foretrukne option. Hele 46 pct. af Venstre- vælgerne hvilket er 15 procentpoint over gennemsnittet i befolkningen ønsker det. Dansk Folkeparti er i dag det eneste parti, der arbejder for en genindførsel af den permanente danske grænsekontrol. Og den aktuelle situation med tusindvis af flygtninge og migranter, der vandrer ind i Danmark på motorveje eller med tog, har fået partiet til at gentage dette krav. Tænketanken EUROPA har derfor stillet et separat kontrolspørgsmål, der går direkte på om en genindførsel af den permanente grænsekontrol kan bidrage til at løse den flygtninge- og migrantsituation, som Danmark oplever. Flertallet af vælgere mener ikke, at en genindførelse af den nationale grænsekontrol kan løse den flygtninge- og migrantsituation, som Danmark oplever. Der er samlet set lidt flere (48 pct.) der ikke mener, at det vil have den store betydning eller slet ingen betydning at genindføre dansk grænsekontrol, end vælgere (44 pct.) der mener, at den i høj grad eller i en vis udstrækning kan være med til at løse den flygtnin- ge- og migrantsituation, som Danmark oplever. (se figur 2) Figur 2. Uenigheder om grænsekontrollen Forventer du, at genindførelsen af dansk grænsekontrol kan løse den flygtninge- og migrantsituation, som Danmark oplever i dag? Ja, i høj grad Ja, i en vis udstrækning Nej, det har ikke stor betydning Nej, det har ingen betydning Ved ikke Kilde: YouGov for Tænketanken EUROPA, september Der er en hård kerne på 9 pct. af vælgerne, der siger i ja i høj grad. Derudover svarer 35 pct. af vælgerne i en vis udstrækning, og begge grupper må antages at være lydhøre over for synspunktet om national grænsekontrol. I vælgerbefolk- 6

7 ningen som helhed er tilhængerne af den frie bevægelighed over grænserne stadig i overtal. Det er dog interessant, at blandt tilhængerne af frie bevægelig- hed er der hele 23 pct., der siger, at der siger, at genindførsel af permanent grænsekontrol slet ikke har betydning. Det er langt mere end de førnævnte 9 pct., der i høj grad mener, at permanent grænsekontrol virker. Mere europæere end nationalt orienterede Billedet er tydeligt hos stort set alle partier. Kun 28 pct. af de socialdemokratiske vælgere forventer, at en genindførsel af permanent national grænsekontrol kan bidrage til at løse den flygtninge- og migrantkrise, som Danmark oplever, mens 62 pct. af socialdemokraterne siger nej. Billedet er endnu mere tydeligt hos Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. De borgerlige vælgere er delt op i to lejre. De konservative og LA- vælgerne hælder mest til et nej til national grænsekontrol, men hele 82 pct. af DF s vælgere ønsker en genindførsel af grænsekontrollen. Selv om Venstres vælgere er for en fælles kvotefordeling i EU, forventer 58 pct. samtidig, at en genindførelse af dansk grænsekontrol kan løse den flygtninge- og migrantsituation, som Danmark oplever. De ser ud til at have en både- og position, hvor de både anbefaler flere europæiske løsninger samtidig med, at de anbefaler flere nationale løsninger. Men billedet bliver mere nuanceret, når man i analysen inddrager deres svar på de seks alternative løsningsmuligheder. Det afslører, at Venstres vælgere i realiteten er mere europæisk orienterede end nationalt orienterede i synet på, hvilke løsninger der bør vælges i forhold til det stigende antal flygtninge og migranter. Stillet over for flere muligheder er det nu kun 11 pct. af Venstres vælgere, der mener, at vi skal genindføre permanent grænsekontrol og træde ud af Schengen. Tre gange så mange V- vælgere vil have midlertidig grænsekontrol, i det omfang det er muligt inden for Schengen det vil sige, de ønsker at respekte- re holde sig inden for EU- reglerne i stedet for at vende ryggen til dem. Og lige så mange V- vælgere er tilhængere af en fælles EU- asyl og indvandringspolitik. Men den foretrukne option blandt V- vælgerne er styrket ydre EU- grænsekontrol, og med 46 pct. er der mere end fire gange så mange V- vælgere bag den løsning end bag forslaget om permanent dansk grænsekontrol. Når man analyserer vælgerbefolkningens holdninger som helhed, er der en klar tendens til, at tilhængerne af øget grænsekontrol slet ikke er så faste i kødet i deres holdninger, når de samtidig stilles over for andre valgmuligheder om f.eks. fælles EU- asylpolitik, ekstern EU- grænsekontrol eller f.eks. midlertidig grænsekontrol inden for Schengen- reglerne. Så skifter mange af de 44 pct., der 7

8 umiddelbart var lydhøre overfor øget national grænsekontrol i et enkeltsags- spørgsmål, faktisk position. Så er der flere af dem, der indtager en mere moderat og pragmatisk holdning, hvor de er lydhøre overfor mere europæiske løsnings- forslag. Kun hver sjette vælger svarer således, at vi skal træde ud af EU s Schengen- samarbejde og indføre permanent grænsekontrol ved de danske grænser, når de bliver stillet overfor flere valgmuligheder, herunder også forskellige europæiske løsningsmuligheder. Det understreger, at holdningerne i befolkningen er langt mere nuancerede, end det ofte fremstår i meningsmålinger med enkeltsagsspørgsmål. Kun et lille mindretal vil vende tilbage til nationalstaten Svarene på de seks forskellige løsningsmuligheder viser en klar tendens til, at den danske befolkning i konkrete sager som oftest ønsker mere europæisk samarbejde i forhold til de fælles udfordringer. En række meningsmålinger foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA og af Eurobarometer har bekræftet dette på tværs af politikområder. Danskerne er pragmatiske og konstruktive europæere, der er klar til at tage del i fælles europæiske løsninger, hvor det er relevant og kan bidrage til gøre noget ved de oplevede problemer. Der er kun et lille mindretal af vælgerne, der foretrækker at vende tilbage til nationalstaten og lægger afstand til fælles EU- løsninger. Tidligere har et flertal af vælgerne sagt nej til at tage del i en fælles asyl- og indvandringspolitik som led i en ny tilvalgsordning på det retlige område. To YouGov målinger for Tænketanken EUROPA viste sidste år, at vælgerne havde betydelig skepsis på dette punkt. I juli sagde 53 pct. af danskerne nej til fælles EU- regler for indvandring, mens 32 pct. sagde ja. Og i oktober 2014 svarede 42 pct. af danskerne nej til at gøre indvandring, asyl og grænsekontrol til en del af en tilvalgsordning, mens kun 36 pct. svarede ja. Der er dog sket et tydeligt holdningsskifte i de seneste måneder, hvor flertallet stadig mere tydeligt efterspørger fælles EU- løsninger. Man kan sige, at der er ved at ske en europæisering af danskernes udlændingepolitiske forestillinger om, hvad der bør være løsninger på flygtninge- og migrantkrisen. DF er det parti, der mest dedikeret arbejder for nationale svar på denne udfordringer, men det er samtidig det eneste partis vælgere, der hælder til den rent nationale løsning. DF har dog været i stand til at lægge et stort politisk pres på en række andre partier og delvist få dem til at overtage DF s skepsis til fælles europæiske løsninger. De opnår indflydelse gennem de andre partier, der er langt større end deres vælgermæssige opbakning ellers tilsiger i denne sag. Såvel Venstre som Socialdemokraterne og De Konservative har afvist at udvide tilvalgsordningen til 8

9 også at omfatte EU s asyl- og indvandringspolitik, og de har indtil nu afvist at være med i en fælles EU- kvotefordelingsnøgle for asylansøgere. På disse to punkter lytter partiernes ledelser mere til DF s dagsorden end til de nu fremherskende holdninger i vælgerbefolkningen. Bortset fra DF er der ingen partier, der har et flertal af vælgerne, som er modstandere af en fælles asylforde- ling i EU. De radikale, SF erne, Enhedslistens og Alternativets vælgere er de varmeste tilhængere af den løsning, efterfulgt af 68 pct. af socialdemokraterne og selv hos Venstre er der et solidt flertal for kvotefordeling i EU med 51 pct. mod 32 pct. Tænketanken EUROPA har også undersøgt hvilke motiver, der er dominerende blandt den gruppe af vælgere, der enten er modstandere eller ikke ved, hvad de skal mene om en fælles asylfordelingsnøgle i EU. Næsten halvdelen af disse vælgere har en suverænitetsbaseret modstand og siger, at EU ikke skal blande sig i dansk politik på området. Og 39 pct. siger, at Danmark bør modtage færre asylansøgere. Argumenter om, at det for dyrt og for bureaukratisk at lave en sådan asylfordelingsnøgle fylder meget mindre i bevidstheden hos disse vælgere. Tør politikerne lytte til befolkningen? Skal politikerne lytte til befolkningen før folkeafstemningen den 3. december om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, må de ændre kurs. I stedet for at holde asyl- og indvandring uden for tilvalgsordningen, er der i realiteten et klart folkeligt flertal for at gøre området til en del af tilvalgsordningen. En måde at håndtere dette dilemma på kunne være, som bl.a. Tænketanken EUROPA tidligere har foreslået, at stille vælgerne et supplerende spørgsmål på stemme- sedlen den 3. december om, hvorvidt tilvalgsordningen også skal omfatte asyl- og indvandring. Fordelen ved denne opdeling vil være, at vælgerne så trygt kan tage stilling til fortsat dansk deltagelse i Europol og tilvalgsordningen, uden at spørgsmålet blandes sammen med den følsomme debat om den fælles udlæn- dingepolitik i EU. En meningsmåling af Megafon for Politiken og TV2 har i september bekræftet, at et flertal af vælgerne ønsker en ny folkeafstemning om asyl- og indvandringspoli- tikken i EU. 53 pct. af vælgerne siger ja, mens 26 pct. siger nej til dette forslag. 2 Alternativet var det første parti, der anbefalede, at vælgerne også spørges om asyl- og indvandringspolitikken i EU. Og siden har Radikale Venstre og Liberal 2 Flertal vil stemme om asylpolitik, Politiken, 20. September 2015 ( 9

10 Alliance udtrykt sig positivt om ideen. Derimod er det overraskende, at Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti har afvist ideen. Tilbage i februar 2015 advarede han ellers sine vælgere mod, at ja- partierne anført af Radikale Venstre en dag kunne finde på at udvide tilvalgsordningen til asyl og indvandring, og derfor krævede han dengang en folkeafstemning om spørgsmålet. 3 Men i takt med at andre partier har udtrykt sig positiv om ideen, har han skiftet stand- punkt. Under Folketingets åbning overraskede statsminister Lars Løkke Rasmussen mange, da han uden for sine planlagte talepunkter meddelte, at der vil blive udskrevet en ny folkeafstemning om asyl- og indvandring, hvis ja- partiernes på et senere tidspunkt ønsker at opgive deres vetoret på området. Såvel Socialde- mokraterne som de konservative har åbent valgt at bakke op bag denne linje. I realiteten lægger statsministeren op til, at ja- partiernes vetoret erstattes med en vetoret til befolkningen. Fordelen ved denne udmelding kan være, at man dermed kan signalere til den gruppe af EU- skeptiske vælgere, der også er bekymret over en glidebane i udlændingepolitikken f.eks. blandt Dansk Folkepartis vælgere at der ikke er en glidebane på dette område. Tidligere målinger for Tænketanken EUROPA har vist, at der er et flertal af DF s vælgere, der er tilhængere af at gøre Europol til en del af en tilvalgsordning, Men hen over sommeren er flere DF- vælgere gået fra et ja til tilvalgsordningen til at hælde mere til et nej. Det må i første række nok tilskrives det forhold, at flygtningedebatten har overskygget debatten om kriminalitetsbekæmpelse gennem Europol. Det er endnu uvist, om Lars Løkke Rasmussens udmelding under åbningsdebatten vil berolige disse DF- vælgere, så de den 3. december kan stemme om tilvalg af Europol i stedet for at lade frygten for en EU- glidebane i asylpolitikken råde. Dublin-plus udfordrer Danmark Det er endnu uafklaret, hvornår den folkelige vetoret ved en ny folkeafstem- ning om asylpolitikken i givet fald kan og vil blive aktiveret. Vil det ske i alle spørgsmål, der vedrører tilvalg af konkrete retsakter med virkning på udlændin- gepolitikken? Med de markante løfter fra såvel V og S om, at udlændingepolitik- ken fortsat skal afgøres i Danmark, og at vi ikke skal være en del af en fælles EU- kvotefordeling, er det svært at forestille sig, at disse partier ikke vil skride til en 3 Messerschmidt: Uden retsforbehold kan flertal luske EU-politik ind ad bagdøren, Politiken 12. Februar, 2015 ( 10

11 folkeafstemning, hvis det på et senere tidspunkt bliver nødvendigt at tilvælge EU- retsakter på området. Strengt teoretisk kan man muligvis hævde, at eksisterer en lille kattelem i Løkkes løfte, hvis alle ja- partierne på et senere tidspunkt med konsensus kan nå til enighed om at tilvælge konkrete retsakter på udlændingeområdet. For så har ingen partier nedlagt veto. I givet fald vil en sådan kattelem først kunne åbnes efter et nyt folketingsvalg, for ja- partierne har på forhånd lovet, at der ikke foretages nye tilvalg af de eksisterende EU- retsakter før efter et nyvalg. Men rent politisk og i lyset af de markante løfter til vælgerne på området både i ja- partiernes aftale og på Folketingets talerstol er det næppe tænkeligt, at Venstre eller Socialdemokratiet vil gøre brug af denne kattelem i den sidste ende. Spørgsmålet er så, hvor længe beslutningen om at fravælge asyl- og indvan- dringspolitikken kan holde til det virkelighedstjek, som Europa står overfor? For denne nye virkelighed vil også udfordre Danmark. Allerede i løbet af 2016 kan den nuværende danske position blive udfordret. Europa- Kommissionen har foreslået, at Dublin- III forordningens asylregler revideres. Indtil nu har disse regler, der bl.a. har gjort det muligt for EU- lande at sende asylansøgere tilbage til det første EU- land, de er ankommet til, betydet, at Danmark har kunnet tilbagesende flere asylansøgere til andre EU- lande, end vi har modtaget fra de andre. Dette års store tilstrømning af asylansøgere har nødvendiggjort en reform af Dublin- reglerne, der er utidssvarende. Derfor presser Kommissionen og flere lande anført af Tyskland på for en Dublin- plus aftale, hvor der etableres en permanent kvotefordeling for asylansøgere. Spørgsmålet blev senest diskuteret på EU- topmødet i oktober som led i en samlet indsats for at få bedre styr på flygtninge- og migrationspresset på Europa. Kan der samles flertal for en sådan reform i løbet af 2016, vil det også sætte Danmark under pres. Det kan bringe V- K- S partierne i en knibe. De har nemlig på den ene side sagt, at de ønsker at fortsætte i Dublin- aftalen, men de har samtidig lovet vælgerne, at Danmark ikke skal deltage i en permanent kvotefordelings- nøgle. Det sidste har såvel Radikale Venstre som SF været positive overfor. Men V- K- S partierne har med den klare udmelding givet et klokkeklart løfte til vælgerne, som vanskeligt kan fraviges. Med mindre spørgsmålet altså rejses ved en ny folkeafstemning. Og det kan blive nødvendigt, hvis Dublin- plus reformen indeholder en permanent kvotefordeling. I dag har Danmark en parallelaftale for Dublin- forordningen, og denne tilknyt- ning fortsætter, uanset om det bliver et ja eller et nej ved folkeafstemningen den 11

12 3. december. Hvis det bliver et ja, vil alle parallelaftaler rent teknisk blive en del af tilvalgsordningen. Bliver det et nej den 3. december vil Danmark også fortsat have en parallelaftale. I begge scenarier vil Danmark blive stillet over for et fundamentalt valg, hvis de andre EU- partnere beslutter sig for at ændre Dublin- forordningen til en Dublin- plus aftale. Ønsker Danmark ikke at tiltræde de foreslåede ændringer f.eks. en permanent kvotefordeling vil vi blive opsagt inden for 90 dage, når det er en parallelaftale, og så ryger Danmark ud af Dublin- reglerne. I parallelaftalen har vi ingen indflydelse på de andres beslutning, men er det en del af tilvalgsordningen, kan vi få indflydelse på ændringerne. Det kan med andre ord være til gavn for Danmark at få overført Dublin- parallelaftalen til tilvalgs- ordningen, som foreslået af ja- partierne, for dermed kan Danmark få indflydelse på beslutningerne i EU. Men ændringerne vedtages med kvalificeret flertal i EU s Ministerråd, og med fælles beslutningstagning med Europa- Parlamentet. Det er dog ikke sikkert, at Danmark i givet fald kan samle eller blive en del af et blokerende mindretal. Flygtninge kan flytte stemmer før folkeafstemning Helt formelt er asyl- og indvandring ikke noget, vi stemmer om ved folkeafstem- ningen, da de fem EU- positive partier på forhånd afviser at gøre EU s asyl- og indvandringspolitik til en del af tilvalgsordningen. Og Lars Løkke Rasmussens løfte om senere at afholde en folkeafstemning om emnet, hvis ja- partierne på et tidspunkt skal opgive deres vetoret, er et forsøg på at flytte spørgsmålet ud af kampagnen, så man i stedet kan fokusere på tilvalgsordningen og Europol. Men det forhold, at Danmark måske allerede i det kommende år kan komme under pres for at til- eller fravælge ændringer i Dublin- forordningen, understreger, at det i praksis kan blive sværere at skille tingene ad, end oprindelig lagt op til. YouGov målingen dokumenterer da også, at flygtninge- og migrantdebatten påvirker mange vælgere før folkeafstemningen den 3. december, og det kan få betydning for deres stemmeafgivning. Hele 36 pct. af vælgerne siger, at den aktuelle flygtninge- og migrantsituation gør dem mere tilbøjelige til at stemme enten ja eller nej. Når så mange vælgere alligevel siger, at flygtningekrisen gør dem mere tilbøjelige til at stemme enten ja eller nej, antyder det, at det kan blive en gamechanger ved folkeafstemningen. Det er for tidligt at sige, om ja- siden eller nej- siden vil profitere på debatten. YouGov målingen viser, at der er lidt flere, der siger, at de er tilbøjelige til at 12

13 stemme nej end til at stemme ja som følge af flygtningesituationen. Men forskellen er så lille med kun 2 procentpoint, at det er inden for den statistiske usikkerhed. Hvor stor indvirkning det får på den endelige stemmeafgivning, er det endnu for tidligt at sige. Det afhænger af mindst tre faktorer: Mængden kan påvirke folks vurdering. Antallet af flygtninge, der er rejst ind i Danmark i år, er ca , men endnu er antallet af asylansøgere ikke højere end sidste år. Så længe folk oplever, at udfordringen kan håndteres af myndighederne, vil de kvantitative størrelser næppe slå om i en kvalitativ ny politisk vurdering. Men situationen er flygtig, og det er for tidligt at sige til, hvilken side der vil høste stemmer frem til folkeafstem- ningen. Kommunikationen fra henholdsvis ja- partierne og nej- partierne kan også påvirke vælgernes stillingtagen, og det vil især blive tydeligt i den sidste måned, hvor kampagnen op til folkeafstemningen intensiveres. Ik- ke mindst Dansk Folkeparti har forsøgt at sætte ja- siden under pres. Men det kan måske også få Enhedslistens vælgere til at genoverveje nej- alliancen. På den anden side ser flygtningekrisen også ud til at skabe uenigheder blandt ja- partierne, hvor Radikale Venstre og SF anbefaler et langt stærkere engagement i en fælles asylpolitik, mens Venstre, Social- demokraterne og de konservative afviser det. EU s beslutninger i den kommende tid, f.eks. om stærkere ydre grænse- kontrol i EU, fælles grænsepatruljer i EU, øget nødhjælp, skærpet indsats mod menneskesmuglere, flere tilbagesendelsesaftaler og en ny samar- bejdsaftale med Tyrkiet kan påvirke danskernes opfattelser af, om det er en fordel eller ulempe at være med i en fælles EU- politik på området. Eu- ropa- Kommissionen vil bl.a. inden årets udgang bl.a. præsentere et forslag til fuldt operationel europæisk grænse- og kystvagt i erkendelse af, at medlemslandene har brug for støtte til at sikre de ydre grænser. Samtidig er det muligt, at Europa- Kommissionen vil præsentere nye forslag til, hvordan Dublin- plus forordningen skal se ud fremover. Alle disse ting kan føre til forskydninger i danskernes holdninger i den kommende tid. Det er endnu uvist, hvem der vinder på det frem mod folkeafstemningen. Denne analyse er støttet af Europa-Nævnet 13

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

UDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING

UDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING NOTAT UDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk

Læs mere

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

JA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN

JA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN 14. november 21 JA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +4 21 4 88 21 cas@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +4 23 39 6

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU NOTAT BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME De danske vælgere positionerer sig ud fra samme højre- venstre akse

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes

Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes NOTAT 7. november 2014 Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Inden for det seneste

Læs mere

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Retsforbeholdet. Gallup for Berlingske. Retsforbeholdet. TNS Dato: 1. december 2015 Projekt: 62329

Retsforbeholdet. Gallup for Berlingske. Retsforbeholdet. TNS Dato: 1. december 2015 Projekt: 62329 Gallup for Berlingske Gallup om retsforbeholdet Feltperiode: Den 30. november 1. december 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

DANSKERNE VIL HAVE GRÆNSEKONTROL OG SCHENGEN

DANSKERNE VIL HAVE GRÆNSEKONTROL OG SCHENGEN DANSKERNE VIL HAVE GRÆNSEKONTROL OG SCHENGEN Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Grænsekontrol er populært hos mange danskere, og kontrollen ved grænsen

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE 18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske

Læs mere

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011

Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011 Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: 28-års regel, Venstre og Lene Espersen juli Public 57240

TNS Gallup - Public Tema: 28-års regel, Venstre og Lene Espersen juli Public 57240 TNS Gallup - Public Tema: 28-års regel, Venstre og Lene Espersen 26.-27. juli 2010 Public 57240 Metode Feltperiode: 26.-27. juli 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

Gallup om DF som regeringsparti

Gallup om DF som regeringsparti TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Lyngallup om EU forbehold og SF formandsvalg Oktober 2012

Lyngallup om EU forbehold og SF formandsvalg Oktober 2012 og SF formandsvalg Oktober 2012 Feltperiode: Den 2.-4. oktober 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover. Hertil kommer boost på 237 ekstra respondenter, der stemte

Læs mere

Gallup for Berlingske. Regeringsdannelsen. Gallup for Berlingske

Gallup for Berlingske. Regeringsdannelsen. Gallup for Berlingske Regeringsdannelsen Feltperiode: Den 22. juni 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.044 personer Stikprøven

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU

TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME En række globale usikkerheder som valget af Trump og hans

Læs mere

DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES

DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES Kontakt: Seniorrådgiver Jan Høst Schmidt +45 53 76 27 08 jhs@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET

PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET NOTAT PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET Kontakt: S en iora na lyt ike r, ph.d., M aj a K lu ger Ra sm us s en +45 30 59 55 87 m kr@ th inke uro pa.dk S en iorforske r, p h.d., Julie Hassing

Læs mere

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel

Læs mere

DANSKERE VIL BEVARE EU-FORBEHOLD, MEN ISÆR UNGE MANGLER VIDEN

DANSKERE VIL BEVARE EU-FORBEHOLD, MEN ISÆR UNGE MANGLER VIDEN DANSKERE VIL BEVARE EU-FORBEHOLD, MEN ISÆR UNGE MANGLER VIDEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Efter 25 år med de danske EU-forbehold er der stadig ikke udsigt

Læs mere

EP valg paratviden. EP valg paratviden. TNS Dato: 9. maj 2014 Projekt: 61133

EP valg paratviden. EP valg paratviden. TNS Dato: 9. maj 2014 Projekt: 61133 TNS Dato: 9. maj 2014 Projekt: 61133 Feltperiode: Den 6-9 maj 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1156

Læs mere

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Gallup til Berlingske. om Venstre og Søren Gade. Gallup til Berlingske. TNS Dato: 8. maj 2015 Projekt: 61927

Gallup til Berlingske. om Venstre og Søren Gade. Gallup til Berlingske. TNS Dato: 8. maj 2015 Projekt: 61927 om Venstre og Søren Gade Feltperiode: Den 7. 8 maj. 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte venstre vælgere ved Folketingsvalget 2011 Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.008 personer

Læs mere

Gallup om EP-valg. TNS Marts 2014 Projekt: 59786

Gallup om EP-valg. TNS Marts 2014 Projekt: 59786 Feltperiode: Den 5.-11. marts 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.124 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE

REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere. Det viser en sammenligning,

Læs mere

TNS Gallup til Berlingske. EU-retsforbehold og asyl. TNS Gallup til Berlingske. TNS Dato: 21. august 2015 Projekt: 62121

TNS Gallup til Berlingske. EU-retsforbehold og asyl. TNS Gallup til Berlingske. TNS Dato: 21. august 2015 Projekt: 62121 EU-retsforbehold og asyl Feltperiode: Den 20. - 21. august 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.025

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

Gallup om EU skepsis og solidaritet

Gallup om EU skepsis og solidaritet TNS Dato: 2. maj 2014 Projekt: 61132 Feltperiode: Den 29. april 2. maj 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Analyse. Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet. 11. november 2015. Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen

Analyse. Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet. 11. november 2015. Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen Analyse 11. november 2015 Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen Danmarks nuværende retsforbehold betyder, at Danmark ikke kan sidde med ved

Læs mere

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Q&A: Oversigt: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Lyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010

Lyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010 Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 Indhold 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det

Læs mere

Gallup om vælgernes dagsorden. Juni Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juni 2015 Projekt: 61907

Gallup om vælgernes dagsorden. Juni Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juni 2015 Projekt: 61907 Juni 2015 2 Feltperiode: Den 8. juni 10. juni 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.062 personer Stikprøven

Læs mere

Lyngallup om EU forbehold. Dato: 10. februar 2011

Lyngallup om EU forbehold. Dato: 10. februar 2011 Lyngallup om EU forbehold Dato: 10. februar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om EU forbehold Dato: 10. februar 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe

Læs mere

Lyngallup om EU og fremtiden

Lyngallup om EU og fremtiden Feltperiode: den 13.-19. december 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.010 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Gallup om vælgernes dagsorden. Juli Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juli 2014 Projekt: 61284

Gallup om vælgernes dagsorden. Juli Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juli 2014 Projekt: 61284 Juli 2014 Feltperiode: Den 4.-9. juli 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.005 personer Stikprøven er

Læs mere

Lyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober

Lyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe

Læs mere

Überbesserwisser konkurrence foråret 2017

Überbesserwisser konkurrence foråret 2017 Überbesserwisser konkurrence foråret 2017 1. VALG: Bliver der udskrevet Folketingsvalg inden sæsonens sidste Besserwisser-udsendelse fredag den 23. juni, 2017? 2. PENSIONSALDER: Indgår et flertal i Folketinget

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Lyngallup om Birthe Rønn Hornbech. Dato: 1. marts 2011

Lyngallup om Birthe Rønn Hornbech. Dato: 1. marts 2011 Lyngallup om Birthe Rønn Hornbech Dato: 1. marts 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om Birthe Rønn Hornbech Dato: 1. marts 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann

Læs mere

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,

Læs mere

Notat 16. august 2017 J-nr.: / Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget.

Notat 16. august 2017 J-nr.: / Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget. Notat 16. august 2017 J-nr.: 87093 / 2417288 Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget. 35 procent af de adspurgte har anvendt fradraget tidligere. Håndværkerfradraget

Læs mere

SCHENGEN BERØRER OGSÅ DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK

SCHENGEN BERØRER OGSÅ DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK NOTAT SCHENGEN BERØRER OGSÅ DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske udlændingepolitik

Læs mere

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 Overskrifter Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 - Støjberg afviser bredt forlig om udlændingepolitikken - DF vil afsætte en halv million til at optælle indvandrere - Regeringen og Dansk Folkeparti lander

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Helle Thorning-Schmidts skattesag 2 1. juli Public 57200

TNS Gallup - Public Tema: Helle Thorning-Schmidts skattesag 2 1. juli Public 57200 TNS Gallup - Public Tema: Helle Thorning-Schmidts skattesag 2 1. juli 2010 Public 57200 Metode Feltperiode: 1. juli 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode:

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Danskernes Parti. Vælgertilslutning 9. august Danskernes Parti. TNS Dato: 9. august 2016 Projekt: 62756

Danskernes Parti. Vælgertilslutning 9. august Danskernes Parti. TNS Dato: 9. august 2016 Projekt: 62756 Vælgertilslutning 9. august 2016 TNS Dato: 9. august 2016 Projekt: 62756 Gallup for Feltperiode: Den 5. til 9. august 2016 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode:

Læs mere

Lyngallup om Søren Pind. Dato: 11. marts 2011

Lyngallup om Søren Pind. Dato: 11. marts 2011 Lyngallup om Søren Pind Dato: 11. marts 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om Søren Pind Dato: 11. marts 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe Berlingske

Læs mere

Spørgsmål om tilvalgsordningen

Spørgsmål om tilvalgsordningen Spørgsmål om tilvalgsordningen 2014-15 (2. samling) S 126 endeligt svar, S 126 endeligt svar Offentligt Folketingets Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2015-39492 JTEU 15. september 2015

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen januar Public 57564

TNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen januar Public 57564 TNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen 12. -13. januar 2011 Public 57564 Metode Feltperiode: 12,-13. januar 2011. Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum

Læs mere

Lyngallup profil af partier til BT Dato: 13. juni 2012

Lyngallup profil af partier til BT Dato: 13. juni 2012 Lyngallup profil af partier til BT Dato: 13. juni 2012 Metode Feltperiode: 7. juni 13. juni 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

Lyngallup om boligskat og tilbagetrækningsreform. Dato: 17. februar 2011

Lyngallup om boligskat og tilbagetrækningsreform. Dato: 17. februar 2011 Lyngallup om boligskat og tilbagetrækningsreform Dato: 17. februar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om boligskat og tilbagetrækningsreform Dato: 17. februar 2011 TNS

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE NOTAT FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME I takt med at antallet af flygtninge og migranter,

Læs mere

Feltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende

Feltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende Lyngallup om skat Metode Feltperiode: 19.-20. januar 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.056 personer

Læs mere

VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET

VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME Et stort flertal af danskerne er tilhængere

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR

DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME På

Læs mere