Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Temadag i Horsens 29. marts 2011

Transkript

1 Reportage fra temadagen i Horsens 29. marts 2011 Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (FBBB) arrangerede i samarbejde med Videncenter for Bæredygtigt Byggeri, VIA University College i Horsens og Ingeniørforeningen temadag: Intelligente energisystemer og lavenergi / aktiv huse m.m. FBBB og Videncenter for Bæredygtigt Byggeri vil gerne sætte fokus på nødvendigheden af såvel de fælles /kollektive energisystemer som de individuelle energieffektive løsninger i bygningerne hvad enten vi bygger nyt eller renoverer til lavenergi, 0-energi, passivhuse eller aktiv huse. EU krav om næsten 0-energi i 2020 er ved at blive almindelig accepteret fra både byggeriets parter og danske myndigheder, men det haster snart med at få en dansk handlingsplan vedtaget og dermed nogle klare spilleregler for at nå målet. Mødested: VIA University College, Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 HORSENS Auditorium A 1

2 Velkomst Henrik Blyt, VIA University College Horsens, og Jens Frendrup, FBBB s sekretariat, bød velkommen til temadagens i alt 67 deltagere. I alt 67 deltagere fra hele landet Bornholm, Holbæk, Hjørring, Vejen m.m. Elbil tankes op ved solceller ECOlab i Horsens Intelligent energisystem illustration fra MT Højgaard 2

3 Active house konceptet testhus Bolig for livet Ellen Kathrine Hansen, VKR Holding, indledte med kort gennemgang af active house konceptet, som baseres på bygninger der skaber den energi de bruger. Forslag til nærmere specifikation præsenteres ved konference i Bruxelles 14. april 2011 ud fra erfaringerne fra de nu opførte i alt 8 byggerier, herunder i Danmark Bolig for livet og Green Lighthouse. Bæredygtighed i active house er tænkt ind holistisk med fokus på: energi-indeklima-miljø, herunder for miljø også sociale forhold trivsel og bokvalitet mv. Før designfasen gennemførtes en række interviews med testfamilier og involverede rådgivere: hvad vil være vigtigt for jer når vi tænker på bruge boligen i 2020? Parametre for energi-indeklima-miljø blev her fastlagt. Målinger efter det første år med prøve familien blev foretaget med kvantitative såvel som flere kvalitative metoder, herunder de gængse energimålinger samt forskellige adfærdsstudier, herunder for at vurdere hvor langt man kan involvere/få brugerne med i styring og optimering af driften. Energiproduktion svarer fint til det forventede, men der har været problemer med styring af dagslys, naturlig ventilation, varmepumpe og gulvvarme. Varmeforbruget er større end beregnet, men en væsentlig del skyldes forudsætning om 20 grader i BE06 programmet, hvor temperaturen reelt var 23 grader. Tæthed, kuldebroer og reelle U-værdier er ikke på højde med det forventede. Hvidovre Kommune renovering til lavenergi med vedvarende energi og fjernvarme Erik Christiansen, EBO Consult, berettede om to renoveringsprojekter i Hvidovre Kommune, hvor EBO Consult står for driften af fjernvarmenettet. Dels Store Hus som er Danmarks største enkeltstående bygning fra 1973 dels Grenhusene som er et typisk parcelhuskvarter med et stort antal ens byggede enfamiliehuse. 3

4 Det er en stor udfordring at implementere vedvarende energi i et sådant område med rimelig billig fjernvarme. Og det er en forudsætning at det kan ske inden for den gældende takststruktur. Så hvordan kan det lade sig gøre inden for specielt eksisterende byggeri? Væsentlige forudsætninger er at der ikke eksperimenteres men kun benyttes velkendt teknologi samt at der er strenge kvalitetskrav til leverandørerne og endelig at forbrugerne i lokalområdet involveres i en Energisparegruppe som hele tiden er med til at udvikle de gode løsninger i samspil med fjernvarmeselskabet m. fl. Store Hus stod over for en større renovering inden for 10-årig periode og i den forbindelse besluttedes det at integrere solvarme med fjernvarmen. Fjernvarmen baseres på spildvarme fra Avedøreværket som producerer el og spildvarme i forholdet 1:1. Tilladelse til egenproduktion af varme kunne derfor opnås såfremt der samtidig produceres el i samme mængde kwh. DONG Energy blev valgt som turn-key leverandør og dermed ansvarlig for hele installationen. Det gav tillid til at opnå den fornødne beboeraccept. Fjernvarmen ejer og leverede solfangerne og Gaia Solar solcellerne. Fjernvarmen lejer tagfladen i 25 år for et beløb ¾ mio. kr, som beboerne så kunne købe solcellerne for. Solcellerne producerede kwh i 2010 mod lovet kwh og efter lidt konstruktionsproblemer i solfanger boilerrum som halverede effekt er DONG Energy nu ved at få det korrigeret så det også kommer på plads. 4

5 Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Temadag i Horsens 29. marts 2011 Grenhusene står overfor renovering hvor skitseprojektett omfatter ntegrering af solvarme og solceller i lignende samarbejde med DONG Energy samt også her Velux i relation til de planlagte solprisme (se billede) som indeholder solceller, solfanger, ventilation med genvinding samt ekstra dagslys m. m. Hidtil opvarmet med fjernvarme og el til varmtvands sbeholder. Gennemførelse midlertidig udsat efter konstateret behov for tagistandsættelse forinden. Fjernvarmen ejer og leverer solprismer idet der også her indgås lejeaftale om tagfladerne. Fremme af de bæredygtige løsninger støder dog ofte som her på barrierer i planbestemmelse, hvor der her ikke må anvendes reflekterende tagflader som er svært undgå med solceller/solfangere. Energiparcel - renovering af typisk 70 er hus til tidssvarende avenergiklasse 2015 bolig Suna Cenholt, Pluskontoret Arkitekter, nævnte indledningsvis at firmaet har gjort sine erfaringer med lavenergi byggeri efter learning by doing efter første projekt i Bl.a. er i færdiggjort en ny daginstitution i Odense efter passivhus kriterier. Ideen med Energiparcellen Langøvænget 8 i Skjoldhøjparken, Århus, er at vise, hvor langt man kan komme ned i energiforbrug i et almindeligt 70'er-parcelhus. Budget, ligger lige under det, det ville koste at rive det gamle hus ned, og erstatte det med et nyt Lavenergiklasse 1-hus svarende til kravet til nye huse fra

6 I projektet er der fokus på integreret energidesign og bokvalitet. Målet er nemlig også at sikre, at dette prototypehus viser tankevækkende og integrerede energioptimeringer samt arkitektoniske løsninger. Der er i perioden bygget parcelhuse i Danmark, så energirenovering er den store udfordring som var grundlag for Realdania udskrev konkurrence omfattende renovering af denne samt 3 andre boliger på Langøvænget. Investeringsrammerne var hhv kr, 2 à kr og nærværende 2 mio. Kr. Se nærmere på Boligerne er udlejet over 3 år til 4 testfamilier. Aalborg Universitet har målt på resultaterne, hvor samlet CO2 forbrug for nærværende 176 m2 bolig er reduceret 75% via primært optimeret dagslysudnyttelse, integreret ventilations- og varmeanlæg samt totalrenoveret klimaskærm. Markant øget bokvalitet er også opnået. Varmeregning er reduceret med kr årligt efter 69% besparelse. Vigtigt for opnået god energibesparelse har været at enhver bygningsmæssig ændring skulle kunne argumenteres med energimæssig gevinst. Endelig er der opnået god tæthed hvilket ifølge Suna Cenholt er den billigste tilbygning forstået sådan at alle m2 nu kan udnyttes helt ud til væg/vinduer mv. Varmegenvinding med høj effektivitet John Jensen, EcoVent, har bl.a.leveret varmegenvinding til Energiparcel, Langøvænget 8, hvor måleresultater viste lavt elforbrug kwh pr. måned, høj virkningsgrad 85-90% og lav støj. 6

7 Det benyttede anlæg er Eco 500 skabsmodel med kapacitet m3 ventileret luft pr. time med lyddæmpende kanaler. Den høje effektivitet opnås bl.a. med en relativ lang 1 m flade hvor igennem ind- og udgående luft udveksler varme. Udvikling af EcoVent systemet startede for ca. 10 år siden med en leverance til Darmstadt, Tyskland, hvor verdens første 4 passivhuse blev opført. EcoVent blev vuderet som bedste løsning. Anlægget er bl.a. med CO2-styring sådan at det kører ned når beboerne har forladt huset. En anden facilitet er forvarmning (vinter) henholdsvis køling (sommer) via en jordslange m rundt om huset af type som brugt til jordvarmeanlæg. Webbaseret energistyring af private hjem Henrik Blyt, VIA UC, fortsatte herefter med beretning om renovering af Kirkestræde 47, Nexø. Via kan følges en række målinger på energiforbrug, temperatur og fugt bl.a. i 4 målepunkter gennem vægkonstruktion. Renoveringen er optimeret til 2015 lavenergi standard og kan som første certificeres efter den nye passivhus standard for renovering EnerPHit. Bygherren har helt fra start været involveret i byggeprocessen og indvilliget i at stille byggeriet til rådighed som demonstrationsprojekt for husejere, byggebranchen, undervisnings- og forskningsmiljøer landet over til inspiration bl.a. for andre bevaringsværdige gamle byhuse. 7

8 Fra firmaet IT2TAL supplerede Peter Sørensen, at webportalen får overført data fra housekeeper målesystem i huset med bl.a. 400 logs daglig på fugtmålingerne. Via housekeeperen kan styres på alle elementer i huset. Intelligente/flexible energisystemer & totaløkonomi Andreas Kragh, MT Højgaard, nævnte indledningsvis at snak om bæredygtigt byggeri med bygherrer og rådgivere altid ender i økonomi. MT Højgaard har derfor udviklet Energiberegner som baseret på totaløkonomi har vist sig et godt redskab i drøftelse af konkrete renoveringsprojekter med bygherrer, rådgivere og kommuner m. fl. bl.a. for evt ekstra CO2-neutrale tagboliger: Økonomi og det konkrete renoveringsbehov nødvendiggør et intelligent/flexibelt energisystem baseret på forsyningssikkerhed via fjernvarmenettet som back-up til lokal vedvarende energiforsyning, der kan være svingende i aktuel ydelse efter lokale sol/vind forhold mv. Men den lokale energiproduktion genererer egen indkomst. De individuelle byggerier med plusenergihuse/active house bidrager til lokal udveksling af energi. Opkobling til smart-grid styring og forbrugsudjævning kan også bidrage. Udviklingen viser stadig faldende energiforbrug til bygningerne men stigende energiforbrug (elforbrug) til brugerne. Måleresultater fra Danmarks første certificerede passivhus Olav Langenkamp, langenkamp.dk architects, præsenterede det efterhånden velkendte første certificerede passivhus i Danmark beliggende i Ebeltoft. Han har selv bygget og bor i enfamiliehuset som er orienteret efter udsigt mod vest og med 3-lags glas der lukker meget solvarme ind. Orientering mod syd og mindskning vinduesarealer kunne optimere mere. 8

9 Men som også her spiller lokale forhold ex. udsigt ind og der er alligevel gode muligheder for at opnå et meget lavt energiforbrug samt gode lysforhold og komfort/indeklima m.m. Målinger viser elforbrug 431 kwh/år til ventilation med varmegenvinding og 2386 kwh/år produceret solvarme til varmt vand fra de 7,8 m2 solfangere. Elpatron til varmt vand har ikke kørt men testet at den stadig virker OK. Der optimeres nu og måles igen om et år uanset hidtidige måleresultater er gode. Konklusion på måleresultater gennem ca. 1 år: Kalkuleret elforbrug (uden husholdnings strøm) 3400 kwh Samlet målt elforbrug (uden husholdnings strøm) 3900 kwh Samlet elforbrug incl. husholdnings strøm 6150 kwh Tallene er korrigeret i forhold til højere rumtemperatur og større varmtvandsforbrug. Solceller i bæredygtige byer Henrik Sørensen, Esbensen Rådgivende Ingeniører, måtte aflyse deltagelse med kort varsel. I stedet orienterede Jens Frendrup, FBBB s sekretariat, kort om Carlsberg s Vores By projekt med en præsentation fra Københavns Kommune benyttet i fælles workshop med de 6 store kommuner om Planlovens barrierer for mere bæredygtighed i lokalplaner m.m. Dernæst orienteredes med præsentation fra Cenergia Energy Consultants om igangværende FORSK-VE projekt PV-Cities 2012 som giver mulighed for at interesserede FBBB medlemskommuner m. fl. kan opnå 70% støtte til skitseprojekt vedr. solcelleanlæg på ex. institutioner samt 20-30% støtte til anlægget. Henvendelse kan ske til FBBB. Afsluttende spørgerunde/debat Temadagen sluttede med opsamling af de sidste spørgsmål og med tak for gode indlæg og spørgsmål fra deltagerne undervejs. Der henvistes til efterfølgende præsentation af indlæg på FBBB hjemmesiden Reportage: Jens Frendrup, FBBB 9