Ordrupgaard en brugerundersøgelse. Finn Sandø & Anders Holm

Transkript

1 Ordrupgaard 2003 en brugerundersøgelse Finn Sandø & Anders Holm

2 Executive summary De førstegangsbesøgende, besøgende med børn og kortuddannede er først og fremmest de besøgende der giver udtryk for en mindre positiv oplevelse i forbindelse med deres besøg på Ordupgaard. De førstegangsbesøgende og besøgende med børn, finder at besøget ikke lever op til deres forventninger om en rekreativ og spændende oplevelse. Museet danner altså ikke i deres øjne ramme om en stor oplevelse, i hvert fald ikke i forhold til hvad de havde forventet. De kortuddannede mener omvendt ikke at det kunstneriske udbytte af besøget står mål med deres forventninger. De får simpelthen en mindre kunstnerisk oplevelse end de havde regnet med. Samlet peger denne undersøgelse derfor på, at museet servicerer periferi-kunder for dårligt og at dette måske er med til at jage nogle kundegrupper væk fra museet. Løsning på disse problemer, kunne ifølge undersøgelsen, være en større pædagogisk indsats over for det mindre kunstvante publikum og en bedre infrastruktur på museet, som vil gøre det nemmere for børnefamilier at færdes på museet. I denne proces må museet dog ikke glemme sit stampublikum, der netop værdsætter de nuværende dyder, fred og ro og en stor velkendt kunstsamling. En kombineret løsning af denne problemstilling kunne være en opdeling i museet i en introducerende populærafdeling og en mere seriøs afdeling der i højere grad indbyder det erfarne publikum.

3 Indhold Resumé af undersøgelsens resultater...3 Brugerundersøgelsen for Ordrupgaard Generelle overvejelser... 7 Undersøgelsens resultater... 9 Hvorfra kommer Ordrupgaards besøgende?... 9 Alderssammensætning Kønsfordeling Har de besøgende hjemmeboende børn? Sammen med hvem besøger man Ordrupgaard? Besøgshyppighed for Ordrupgaard...14 Besøgshyppighed for andre museer...16 Kilder til information om kunst og kunstudstillinger? Uddannelseniveau for de besøgende De besøgendes beskæftigelse Oplevelsen af besøget i 2002 og Stamgæsters og erfarne museumsgængeres oplevelse Børnefamiliers forventninger og oplevelse...24 Ikke-bogligt uddannedes oplevelse...25 Preferencemønstre - indledning...25 Nogle resultater af 2002-undersøgelsen Læren af 2002-undersøgelsen Præferencemønstre Ikke-bogligt uddannede Førstegangsbesøgende Stamgæsterne Fuldtidsbeskæftigede Kønsforskelle i præferencer Personer der bor alene...31 Perspektiver Bilag...32 Spørgeskema for 2002-undersøgelsen Spørgeskema for 2003-undersøgelsen

4 Resumé af undersøgelsens resultater Undersøgelsen rummer tre typer resultater. Der er en analyse der viser, at de besøgende har to forskellige slags oplevelse af Ordrupgaard. På den ene side er besøget en kunstnerisk oplevelse og på den anden side er besøget en rekreativ åndelig oplevelse. Begge oplevelser kan være gode eller dårlige. Det betyder at de besøgende både forholder sig til en rekreativ og til en kunstnerisk dimension når de skal beskrive deres forventninger og deres faktiske oplevelser. En række summariske analyser, viser antallet af besøgende indenfor forskellige befolkningsgrupper og hvordan deres andel af de besøgende på Ordrupgaard forholder sig til den tilsvarende andel af den samlede danske befolkning. Og endelig er der analyser af hvordan forskellge gruppers præferencer kan tolkes i forhold til de to førnævnte resultattyper. Få ikke-bogligt uddannede blandt publikum Det mest markante træk ved Ordrupgaards publikum er uddannelsesniveauet. Over 80% af Ordrupgaards besøgende har mindst en kortere videregående uddannelse. Til sammenligning udgør denne gruppe kun ca. 30% af den samlede befolkning. Forholdet bliver endnu mere tydeligt når man ser på højtuddannede (5 år eller længere), der udgør 46% af de besøgende mod kun 9% af befolkningen. Hvis man ser på ikke-bogligt uddannede så udgør de 15% af Ordrupgaards besøgende, men 60% af befolkningen. Det indikerer, som det også nævnes i forbindelse med analysen af besøgshyppigheder, at Ordrupgaards publikum er et publikum med atypiske forudsætninger og at dette rummer en fare for at museet overser personer med andre forudsætninger, der så i praksis risikerer at blive udelukket fra en del af de oplevelser og indsigter museet ønsker at formidle. Få besøgende med hjemmeboende børn Personer med hjemmeboende børn udgør under 10% af de besøgende mod 27% af 3

5 hele befolkningen. Børnefamilierne adskiller sig fra de øvrige besøgende ved at have relativt høje forventninger til den rekreative, åndelige side af besøget, men at oplevelsen af denne side viser sig at være en skuffelse. Da det er den rekreative forventning, der ikke opfyldes, tyder det på, at børnefamilerne vil værdsætte, bedre muligheder for aflastning i forhold til børnene, som for eksempel trygge legemuligheder, der kan give børn og forældre større mulighed for at nyde museet. Færre fuldtidsbeskæftigede blandt besøgende Der er færre fuldtidsbeskæftigede blandt de besøgende end der er i befolkningen som helhed, men udgør dog en betydelig gruppe på 40% af de besøgende. Da det samtidig er denne gruppe der lægger størst vægt på åbningstider, når der skal tages beslutning om at besøge et kunstmuseum er der grund til at overveje om denne gruppe har behov, der ikke bliver imødekommet og om flere fuldtidsbeskæftigede ville besøge Ordrupgaard, hvis man indførte mere fleksible åbningstider (for eksempel en ugentlig aftenåbning). Mange udenlandske gæster En stor del af Ordrupgaards gæster kommer fra udlandet, i 2002 var det 21% i 2003 var det 35%. Stigningen fra 2002 til 2003 skyldes formentlig en kombination af at undersøgelsen blev gennemført om sommeren mens 2002-undersøgelsen blev gennemført om efteråret og at Ordrupgaards faste udstillinger ikke var hjemme i Store forskelle på udenlandske gæsters oplevelse fra 2002 til 2003 Generelt har personer, der ofte besøger andre museer (de erfarne museumsgængere) en bedre oplevelse end dem der sjældent besøger et museum. For 2002 (da den faste samling var på udlånt) udviser de erfarne udenlandske gæster dog en markant ringere kunstnerisk oplevelse. I 2003 er det derimod denne gruppe, der er mest tilfreds med den kunstneriske oplevelse. Det tyder på at samlingerne af dansk guldalder og fransk impressionisme er en meget vigtig årsag for udlændinge til at besøge museet. Det kunne betyde at der er et potentiale for at knytte stærkere forbindelser til et internationalt publikum. 4

6 Udlændingene er en gruppe, for hvem praktiske forhindringer er af betydning når museumsbesøg skal besluttes. Det vil derfor være af større betydning for denne gruppe at tage hånd om transportproblemer og åbningstider frem for at tænke i lavere billetpriser og særlige arrangementer. Få yngre besøgende Ordrupgaards publikum har en markant overvægt af ældre sammenlignet med den danske befolkning, det omvendte gør sig gældende for personer under 40 år. Der er ikke noget der tyder på at de yngre holder sig væk fordi de er unge. Årsagerne til forskellene i besøgshyppighed er ikke relateret direkte til aldersforskelle, men skal søges i andre forhold, knyttet til bestemte aldre (fx har yngre mennesker oftere børn og oftere fuldtidsarbejde) Flere kvindelige end mandlige besøgende To trediedele af de besøgende er kvinder og kun en trediedel er mænd. Mange af kvinderne (over 10%) kommer alene, mens næsten alle mændene kommer sammen med familien. Samtidig opgiver mænd i meget højere grad end kvinder at de foretrækker at følges med deres partner eller med familie. Det ser derfor ud til, at kvinderne benytter museumsbesøg som en åndelig, rekreativ aktivitet, alene eller med en veninde, mens mænd oplever et museumsbesøg som en udvidelse af et socialt samvær med familien. Mange nye besøgende og mange gæster med stor museumserfaring Op imod halvdelen af de besøgende har aldrig besøgt museet før, mens en lille gruppe på ca. 6% (stamgæsterne) besøger museet mere end tre gange om året. Samtidig besøger 70% af gæsterne et museum mindst tre gange om året (de erfarne museumsgængere). En gruppe på 8% besøger et museum mindre end en gang om året. Det betyder at Ordrupgaards publikum må anses for at være et meget kompetent publikum. Det høje kompetenceniveau kan have den konsekvens at museet overser de mindre kompetente og derfor ikke i tilstrækkeligt omfang tager hånd om deres behov. Information fra aviser og fra venner De fleste benytter i et eller andet omfang aviser og tv som informationskilder der så 5

7 suppleres med andre informationskilder. Den næst-mest benyttede kilde til information om kunst og kunstmuseer er personligt bekendte. Det forhold at så mange har deres information fra personlige bekendskaber viser, at det eksisterende publikum har en betydelig indflydelse på rekrutteringen af nyt publikum. Det peger på at der er et stort potentiale, hvis man kan engagere de nuværende trofaste gæster i at tiltrække nye besøgende. 6

8 Brugerundersøgelsen for Ordrupgaard 2003 Den nærværende undersøgelse er gennemført i løbet af juni og juli 2003 som en spørgeskemaundersøgelse. Der blev uddelt et spørgeskema på to sider (16 overordnede spørgsmål) til de besøgende på Ordrupgaard til udfyldelse på stedet. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse gennemført i efteråret Ialt indkom 785 spørgeskemaer heraf 70 skemaer for personer, der ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. Det betyder en umiddelbar besvarelsprocent på 91%, der nok skal sættes noget lavere, hvis man tager højde for ikke deltagende personer, der ikke er registreret. Det vurderes dog, at der er tale om en særdeles høj besvarelseprocent. Spørgsmålene omhandler tre hovedområder: 1. Baggrundsoplysninger (køn, alder, uddannelse osv.) 2. Gæstens forhold til Ordrupgaard og til det konkrete besøg. 3. Gæstens generelle preference- og handlingsmønster i forhold til beslutninger om at besøge kunstmuseer. Generelle overvejelser Formålet med undersøgelsen er dels at sige noget om hvordan museet betjener sit nuværende publikum, og dels at danne sig et indtryk af eventuelle udviklingsmuligheder. Udvikling kan både gå i retning af konsolidering i forhold til det nuværende publikum og i retning af ekspansion ved at tiltrække nye typer af besøgende. Det betyder at man på den ene side ønsker at afdække hvem der besøger museet og hvordan de oplever det og naturligvis om der er noget ved museets tilbud, der forhindrer eller fremmer yderligere besøg. Med hensyn til ekspansionsmuligheder er der det problem indbygget i en brugerundersøgelse som denne, at vi principielt kun får noget at vide om dem, der faktisk besøger museet, mens dem vi ønsker at vide noget om er alle dem, der ikke besøger museet. For at løse det problem vil det være naturligt at sammenligne Ordrupgaards publikum med resten af befolkningen. 7

9 Når vi i her fokuserer særligt på folks interesse for kunst og kunstmuseer, vil det naturligvis være ideelt hvis man havde spurgt befolkningen om netop dette, sådan at man kunne få et indtryk af om der fandtes befolkningsgrupper, der ville være et oplagt fremtidigt publikum. Sådanne undersøgelser er, så vidt vides, ikke offentligt tilgængelige i Danmark. I mangel af den slags oplysninger valgte vi en fremgangsmåde hvor vi i den første undersøgelse i 2002, inkluderede en serie livsstilsspørgsmål. Disse spørgsmål anvendtes til at inddele både Ordrupgaards besøgende og den danske befolkning i kategorier. Kategorierne anvendtes derefter til at sammenligne Ordrupgaards publikum med den danske befolkning. Denne metode er en eksplorativ og indirekte metode, der dannede baggrund for revision og præcisering af 2003-undersøgelsen i forhold til undersøgelsen. Den nærværende undersøgelse er derefter tilrettelagt således at resultaterne fra Ordrupgaard kan sammenlignes direkte med tilsvarende resultater fra en repræsentativ undersøgelse af den danske befolkning. Der er desuden i analysearbejdet benyttet erfaringer fra flere amerikanske undersøgelser inden for et beslægtet område, nemlig det at gå til klassiske koncerter. De to Ordrupgaard-undersøgelser har været tilrettelagt sådan at den første undersøgelse fra 2002 afdækkede områder det ville være interessant at se nærmere på, mens undersøgelsen i 2003 mere specifikt undersøgte de områder den første undersøgelse havde udpeget. 8

10 Undersøgelsens resultater Hvorfra kommer Ordrupgaards besøgende? Ordrupgaard henter sine besøgende mange steder fra. De to tabeller Tabel 1 og Tabel 2 viser for så vidt det samme nemlig fordelingen af Ordrupgaard gæster på geografiske regioner for sommeren I Tabel 2 er forskellige lande samlet til lidt mere overskuelige regioner. Tabel 1. Nationalitet/bopæl for Ordrupgaards besøgende 2003 Antal Procent Australien 2 0,3% Belgien 3 0,4% Canada 4 0,5% Danmark ,8% Estland 3 0,4% Finland 2 0,3% Frankrig 40 5,3% Holland 8 1,1% Irland 1 0,1% Island 4 0,5% Italien 1 0,1% Japan 8 1,1% Litauen 1 0,1% Norge 15 2,0% Polen 6 0,8% Rusland 2 0,3% Schweiz 3 0,4% Spanien 3 0,4% Sverige ,3% Thailand 2 0,3% Tyskland 8 1,1% UK 16 2,1% USA 25 3,3% Østrig 1 0,1% Total ,0% Ukendt 31 Tabel 2. Geografisk regioner for Ordrupgaards besøgende 2003 Antal Procent Danmark % Frankrig 40 5% Norge 15 2% Sverige % Øvrige Europa 62 8% Verden 41 5% Total % Ukendt 31 Tabel 3. Bopæl. Sammenligning Ordrupgaard 2003 og Ordrupgaard 2002 Ordrupgaard 2002 Ordrupgaard 2003 antal prct antal prct Nærområde % % Sjælland % % Fyn og Jylland 42 8% 78 11% Norden 73 14% % Europa 29 6% % Verden 6 1% 33 4% Total % % Danmark % % Udland % % Man ser at ca. 35% af Ordrupgaards besøgende kommer fra udlandet, først og fremmest Sverige, men også fra Frankrig har Ordrupgaard mange besøgende. 9

11 Tabel 3 er en sammenligning mellem mellem 2002 og Det er her værd at bemærke at andelen af turister er væsentlig større i 2003 end i 2002, dette skyldes formentlig en kombination af at 2003-undersøgelsen blev gennemført om sommeren mens 2002-undersøgelsen blev gennemført om efteråret og at Ordrupgaards faste udstillinger ikke var hjemme i Alderssammensætning Der er en markant overvægt af ældre sammenlignet med aldersfordelingen i den danske befolkning. Fig. 1 og Tabel 4 viser at de over-60 årige udgør 44% af Ordrupgaards gæster men kun det halve af den danske befolkning. Det omvendte gør sig gældende for personer under 40 år, der for de besøgendes vedkommende udgør 18% mod 41% af den danske befolkning. Fig. 1. Aldersgrupper. Sammenligning af Ordrupgaard 2002, Ordrupgaard 2003 og Danmark % 43% 40% 38% 35% 33% 30% 28% 25% 23% 20% 18% 15% 13% 10% 8% 5% 3% 0% Under 40år 40år - 59år Over 60år Ordrupgaard 2002 Ordrupgaard 2003 Danmark 1999 Tabel 4. Aldersgrupper. Sammenligning af Ordrupgaard 2002, Ordrupgaard 2003 og Danmark 1999 Ordrupgaard 2002 Ordrupgaard 2003 Danmark 1999 Under 40år 18% 18% 41% 40år - 59år 39% 39% 37% Over 60år 44% 44% 22% Total 100,00% 100,00% 100,00% Det kan iøvrigt siges at aldersfordelingen er nogenlunde den samme for Ordrupgaards 10

12 danske og udenlandske besøgende, det er med andre ord et typisk billede, at museet først og fremmest tiltrækker ældre mennesker både fra Danmark og fra udlandet. Der er sandsynligvis flere grunde til dette forhold. De yngre er hyppigere fuldtidsbeskæftigede (en gruppe der også er svagere repræsenteret blandt gæsterne) de har oftere hjemmeboende børn (en gruppe der i særdeleshed er underrepræsenteret blandt de besøgende). Aldersfordelingen er stabil, den har ikke ændret sig fra den første undersøgelse foretaget i efteråret 2002 til den anden undersøgelse foretaget henover sommeren Der er altså ikke noget der tyder på at de forskellige aldersgrupper har reageret forskelligt på ændringerne omkring Ordrupgaards faste udstillinger, der i 2002 var udlånt til andre museer. Heller ikke det forhold at sommeren er ferie- og rejsetid har haft indflydelse på alderssammensætningen. Der er da heller ikke nogen tydelige forskelle i aldersgruppernes oplevelse af museumsbesøget. Tilsvarende er der kun svage tendenser til forskelle i præferencemønstre og de går i retning af de unge og de gamle ligner hindanden mere end de ligner de midaldrende (40-59 årige). Forskellen i besøgshyppigheden skal derfor søges i andre forhold, knyttet til bestemte aldre end direkte til aldersforskellen. Kønsfordeling Der er betydeligt flere kvinder end mænd blandt de besøgende, og, kan det tilføjes, mange af kvinderne (over 10%) kommer alene. Det fremgår af Fig. 2 og Tabel 5 at to trediedele af de besøgende er kvinder og kun en trediedel er mænd. De fleste af mændene kommer sammen med familien. Samtidig opgiver mænd i meget højere grad end kvinder at de foretrækker at følges med deres partner eller med familien, hvis de skal besøge et museum. Det ser derfor ud til at kvinderne oftere end mændene benytter museumsbesøg som en åndelig, rekreativ aktivitet eventuelt sammen med en veninde, mens mænd i højere grad oplever et museumsbesøg som en udvidelse af et socialt samvær med familien. 11

13 Fig. 2. Kønsfordeling. Sammenligning af Ordrupgaard 2002, Ordrupgaard 2003 og Danmark % 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Mand Kvinde Ordrupgaard 2002 Ordrupgaard 2003 Danmark 1999 Tabel 5. Kønsfordeling. Sammenligning af Ordrupgaard 2002, Ordrupgaard 2003 og Danmark 1999 Ordrupgaard 2003 Ordrupgaard 2002 Danmark 1999 Mand 32,6% 35,3% 49,3% Kvinde 67,4% 64,7% 50,7% Total 100,0% 100,0% 100,0% Har de besøgende hjemmeboende børn? Analysen af 2002-undersøgelsen pegede på at børnefamiler var en af de grupper der var underrepræsenteret blandt Ordrupgaards besøgende, vi valgte derfor at fokusere på dette forhold i 2003 undersøgelsen. På Fig. 3 og i Tabel 6 kan man se, at børnefamilier er en af de grupper, der i stort omfang holder sig væk fra Ordrupgaard. Personer med hjemmeboende børn udgør under 10% af de besøgende mod 27% i hele befolkningen. Som det fremgår senere i rapporten adskiller denne gruppe sig fra de øvrige besøgende ved at de har relativt højere forventninger til den rekreative, åndelige side af besøget, men at oplevelsen er relativt dårligere. Man må formode, at de ikke oplever museumsbesøget som en tilstrækkeligt rekreativ og åndelig oplevelse. Om det skyldes et modsætningsforhold mellem børnenes og de voksnes interesser i løbet af besøget, kan vi ikke umiddelbart sige noget om. Det indikerer dog, at kan forbedre denne gruppes oplevelse af besøget hvis, museet bedre kunne tilgodese børnene. 12

14 Fig. 3 Hjemmeboende børn 0-12 år. Sammenligning mellem Ordrupgaard 2003 og Danmark % 90% 80% 70% 60% 50% Ordrupgaard % Danmark % 20% 10% 0% Ingen børn under 13 år Hj.boende børn under 13 år Tabel 6. Hjemmeboende børn 0-12 år. Sammenligning mellem Ordrupgaard 2003 og Danmark 1999 Ordrupgaard 2003 Danmark 1999 Ingen hj.b. børn under 13 år 91% 73% Hjemmeboende børn under 13 år 9% 27% Total 100,0 100,0 Sammen med hvem besøger man Ordrupgaard? Vi har i undersøgelsen spurgt om man besøger museet alene, eller, hvis det ikke er tilfældet, sammen med hvem man i givet fald besøger det. Det viser sig at for de fleste er besøget et led i en eller anden form for fællesaktivitet, enten sammen med familien eller sammen venner. Fig. 4 viser at knap 10% besøger Ordrupgaard alene og altså at 90% af alle besøgende kommer som led i en eller anden form for fælles aktivitet. Lidt under 50% er besøger museet sammen med den nærmeste familie. Nogle få procent er egentlige gruppearrangementer. Det betyder at den altovervejende tendens er privat arrangerede gruppebesøg. 13

15 Fig % Sammen med hvem besøger man Ordrupgaard. Sammenligning af Ordrupgaard 2003 og Ordrupgaard % 40% 35% 30% 25% 20% 15% Ordrupgaard 2002 Ordrupgaard % 5% 0% Besøger alene Besøger med nær familie Besøger med anden familie Besøger med venner Besøger med gruppe Der kan svares ja til flere kategorier samtidig, derfor vil søjlerne for hvert år summere til over 100% Besøgshyppighed for Ordrupgaard Der er stor forskel på de besøgendes kendskab til Ordrupgaard, der strækker sig fra at op imod halvdelen af de besøgende aldrig har besøgt museet før til at at en lille gruppe på ca. 6% (stamgæsterne) besøger museet tre eller flere gange om året. Det er naturligvis først og fremmest de udenlandske besøgende, der ikke har været på museet før. Som det fremgår af Fig. 5 og Tabel 7 så er godt 70% af de undenlandske gæster førstegangsbesøgende, mens det for de danske gæster drejer sig om godt en trediedel (ca. 35%). At en så betydelig andel af museets gæster ikke er gengangere kan tolkes på flere måder. På den ene side kan det indikere at de mange nye besøgende ikke imponeres af det første indtryk og derfor ikke kommer igen. Som det vises senere i rapporten bestyrkes dette indtryk delvist når man ser på hvordan de besøgende har oplevet besøget: Danske førstegangsbesøgende har en ringere oplevelse af besøget end dem, der besøger museet ofte 1 et forhold der er ens både med hensyn til rekreativ, åndelig oplevelse og 1 Man skal dog være opmærksom på, at der gemmer sig en naturlig udvælgelse her, idet dem der er tilfredse med det første besøg er mere tilbøjelige til at kommer igen. Dem der hyppigt kommer på museet må jo synes godt om det og derfor også have tendens til at få en bedre oplevelse. 14

16 med hensyn til den kunstneriske oplevelse og for både 2002 da den faste samling var udlånt og for 2003 da den var hjemme igen. På den anden side kan det også ses som et udtryk for at man kommer til museet for at se den faste samling og man muligvis er rejst langt for at se den. Da det er en fast samling, der kun forandrer sig lidt over tid. Vil et enkelt besøg, eventuelt nogle få besøg med flere års mellemrum være tilstrækkeligt selv for den særligt interesserede for at holde sig fuldt orienteret. Også denne tolkning kan der findes indikation på i de senere analyser, idet de udenlandske besøgende har en markant bedre kunstnerisk oplevelse i 2003 end de har i Fig ,0% 70,0% 65,0% 60,0% 55,0% 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Besøgshyppighed på Ordrupgaard 2003 Sammenligning af danske og udenlandske gæster Første gang 1 gang årligt 1-2 gange årligt 3-4 gange årligt 4 gange årligt Udenlandsk Dansk Total Tabel 7 Besøgshyppighed på Ordrupgaard 2003 Sammenligning af danske og udenlandske gæster Total Udenlandsk Dansk Første gang 46,5% 72,0% 35,2% Under 1 gang årl. 25,5% 20,2% 27,8% 1-2 gange årl. 21,9% 6,9% 28,6% 3-4 gange årl. 5,0% 0,9% 6,7% over 4 gange årl. 1,1% 1,6% Total 100,0% 100,0% 100,0% 15

17 Besøgshyppighed for andre museer Ordrupgaards besøgende er generelt meget erfarne museumsgængere, det store flertal af de besøgende kommer ofte på et kunstmuseum, mens kun en lille del er sjældne museumsgæster. Som det fremgår af Fig. 6 og Tabel 8 besøger ca. 70% et museum mindst tre gang om året mens ca. 8% besøger et museum mindre end en gang om året. Det betyder at Ordrupgaards publikum må anses for at være et meget kompetent publikum. Det høje kompetenceniveau kan have den konsekvens at museet overser de mindre kompetente og derfor ikke i tilstrækkeligt omfang tager hånd om deres behov. Fig ,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% Besøgshyppighed på andre museer. Sammenligning af danske og udenlandske gæster 25,00% 20,00% Udenlandsk Dansk Total 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% 1 gang årligt 1-2 gange årligt 3-4 gange årligt 4 gange årligt Tabel 8 Besøgshyppighed på andre museer. Sammenligning af danske og udenlandske gæster Total Udenlandsk Dansk Under 1 gang årl. 7,0% 7,0% 7,6% 1-2 gange årl. 23,0% 19,1% 24,2% 3-4 gange årl. 28,0% 25,1% 29,9% over 4 gange årl. 42,0% 48,8% 38,3% Total 100,0% 100,0% 100,0% Kilder til information om kunst og kunstudstillinger? Når det drejer sig om hvorfra man får sin informationer om kunstudstillinger har vi spurgt til fire kategorier: offentlige meddelelser som aviser, tv og reklamer og offentlige meddelelser via Internettet, private informationer via venner og familie, og information 16

18 fra litteratur om kunst. Det er tydeligt at aviser, tv og reklamer er de meste benyttede informationskilder. Personlige kontakter og litteratur benyttes i mindre omfang, mens Internettet benyttes betydeligt mindre end de øvrige kilder. På Fig. 7 kan man se at ca. 45% får information via personlige bekendskaber. For de udenlandske besøgende får et tilsvarende antal deres information fra kunstlitteratur, mens 33% af danskerne har litteraturen som kilde. Over 85% af de danske og 70% af de udenlandske besøgende benytter aviser, tv og reklamer, mens ca. 20% benytter Internettet. De fleste benytter i et eller andet omfang aviser og tv som informationskilder dette suppleres så med nogle af de øvrige muligheder, særligt Internettet benyttes næsten udelukkende som supplement til de øvrige informationskilder. Fig % 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% De besøgendes informationskilder om kunst og kunstudstillinger. Sammenligning af danske og udenlandske gæster info - ven/fam info - litt. om kunst info - aviser, tv, reklamer info - Internet Udenlandsk Dansk Der kan svares ja til flere kategorier samtidig, derfor summer søjlerne for hhv. Danmark og udland til mere end 100% De mest interessante forskelle mellem forskellige gruppers informationskilder er at pensionister i højere grad har literaturen som reference, mens fuldtidsbeskæftigede benytter Internettet i væsentlig større omfang end øvrige grupper. Også udlændinge benytter i højere grad Internettet og som det ses af Fig. 7 også litteraturen. Forskellene afspejler sandsynligvis både forskelle i uddannelse og den tid man har til rådighed. Ikkebogligt uddannede benytter også i ringere omfang Internettet. Man kan gå ud fra at de to vigtigste kilder til information er mennesker man kender personligt og aviser, tv og 17

19 reklamer. Specelt det forhold at så mange har deres information fra personlige bekendskaber, viser både på hvor vigtigt det er, at de førstegangsbesøgende får lyst til at komme igen og til dermed også anbefale Ordrupgaard til andre, og på at der er et stort potentiale, hvis man kan engagere de nuværende mere trofaste gæster i en eller anden form for kampagne, med det formål at tiltrække nyt publikum. Uddannelseniveau for de besøgende Der hvor Ordrupgaards publikum adskiller sig mest fra den danske befolkning er når det drejer sig om de besøgendes uddannelsesniveau. Fig. 8 og Tabel 9 viser at højtuddannede udgør en langt større andel af Ordrupgaards besøgende end de gør af den danske befolkning. Over 80% af Ordrupgaards besøgende har mindst en kortere videregående uddannelse. Denne gruppe udgør ca. 30% af befolkningen. Endnu mere markant er det at højtuddannede (5 år eller længere) udgør 46% af de besøgende mod knap 9% af befolkningen. Nederst i Tabel 9 er de længst uddannede og de kortest uddannede trukket ud af tabellen så de er nemmere at sammenligne direkte. Det er tydeligt at dem med ikke-boglige uddannelser udgør omkring 15% af de besøgende, mens de udgør over 60% af hele befolkningen. Uddannelsen er således det enkeltforhold der, i denne undersøgelse, har størst betydning for om man besøger Ordrupgaard. Det indikerer, som det også blev nævnt i forbindelse med analysen af besøgshyppigheder, at Ordrupgaards publikum er et meget kompetent publikum og at dette rummer en fare for at museet overser mennsker med andre forudsætninger, der så i praksis udelukkes fra en del af de oplevelser og indsigter museet ønsker at formidle. 18

20 Fig. 8. Uddannelsesniveau sammenligning for danske og udenlandske besøgende på Ordrupgaard 2003 i forhold til Danmark generelt. 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% Ord03 udland Ord03 Danmark Ord03 Total Danmark % 5% 0% Ingen formel udd. Faglig Handelsudd. Videreg. 2-4år Ved ikke Videreg. 1år Videreg. 5år og over Tabel 9. Uddannelsesniveau sammenligning for danske og udenlandske besøgende på Ordrupgaard 2003 i forhold til Danmark generelt. Ord03 udland Ord03 Danmark Ord03 Total Danmark 1999 Ingen formel udd. 3% 3% 3% 27% Faglig 4% 6% 5% 28% Handelsudd. 4% 8% 7% 8% Videreg. 1år 1% 3% 2% 3% Videreg. 2-4år 28% 39% 35% 22% Videreg. 5år og over 59% 40% 46% 9% Ved ikke 1% 2% 1% 5% Total 100% 100% 100% 100% 2-5 års uddannelse 87% 78% 81% 30% Fagl.+ Handl.+1år 11% 17% 15% 62% 98% 96% 96% 93% De besøgendes beskæftigelse Når det drejer sig om beskæftigelse er der også her nogle tydelige men langt mindre overraskende forskelle. Pensionister udgør en større andel af de besøgende end af befolkningen, mens fuldtidsbeskæftigede udgør en mindre andel af de besøgende end af befolkningen. Det er ikke overraskende at mennesker med mere tid til rådighed oftere finder tid til 19

21 museumsbesøg end andre. Det er imidlertid værd at bemærke, som Fig. 9 og Tabel 10, at selvom fuldtidsbeskæftigede relativt set er underrepræsenteret så er de stadig den største enkeltgruppe (inddelt efter beskæftigelse) og udgør over 40% af de besøgende. Det er derfor også værd at overveje om denne gruppe har behov, der ikke bliver imødekommet. Det er for eksempel denne gruppe der mest tydeligt lægger vægt på at åbningstider har betydning, når der skal tages beslutninger om besøg på kunstmuseer. Der er med andre ord grund til at overveje om flere fuldtidsbeskæftigede ville besøge Ordrupgaard, hvis man indførte mere fleksible åbningstider (for eksempel en ugentlig aftenåbning). Fig. 9. Beskæftigelse. Ordrupgaard 2003 sammenlignet med Danmark % 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% Ord03 Udland Ord03 Danmark Ord03 Total Danmark % 5% 0% Fuldtidsbeskæftiget Selvstændig Arbejdsløs Studerende Deltidsbeskæftiget Efterløn/pension Hjemmegående Ved ikke Tabel 10. Beskæftigelse. Ordrupgaard 2003 sammenlignet med Danmark 1999 Ord03 Udland Ord03 Danmark Ord03 Total Danmark 1999 Fuldtidsbeskæftiget 43% 42% 42% 54% Deltidsbeskæftiget 8% 8% 8% 5% Selvstændig 9% 4% 5% 3% Efterløn/pension 29% 35% 33% 23% Arbejdsløs 1% 3% 2% 4% Hjemmegående 1% 2% 2% 1% Studerende 8% 6% 7% 8% Ved ikke 0% 1% 0% 2% Total 100% 100% 100% 100% 20

22 Oplevelsen af besøget i 2002 og 2003 Med udgangspunkt i to spørgsmålsserier 2, en serie der vedrører de besøgendes forventninger, og en serie der vedrører de besøgendes faktiske oplevelse, er der foretaget en faktoranalyse. Resultatet af denne analyse er, at de to serier hver især kan betragtes som en beskrivelse af to forskellige forhold. Det ene forhold dækker over spørgsmålene vedrørende forventning til og oplevelse af skønhed, inspiration, poesi, indsigt og fred og ro, dette forhold der kan tolkes som den besøgendes personlige rekreative og åndelige oplevelse af besøget. Det andet forhold dækker over spørgsmålene vedrørende fransk impressionisme og dansk guldalder, der kan tolkes som den besøgendes kunstneriske oplevelse. Disse to forhold ligger i forlængelse af at Ordrupgaard på den ene side har specialiseret sig i de to kunstretninger og på den anden side skiller sig ud fra andre museer i københavnsområdet med hensyn til omgivelsernes natur og den fysiske ro det giver. Vi vil herefter se på forskelle mellem forskellige gruppers oplevelser af de to forhold og på forholdet mellem forventning og faktisk oplevelse. Stamgæsters og erfarne museumsgængeres oplevelse I det følgende forholder vi os på den ene side til hvor ofte man besøger Ordrupgaard og på den anden side hvor ofte man besøger andre museer. Når en person ofte besøger et kunstmuseum betyder det at personen har større erfaring med kunstmuseer, vi betegner derfor personer, der besøger et museum 3 eller flere gange om året som erfarne museumsgængere. Når man ofte besøger Ordrupgaard kan det være fordi Ordrupgaard er ét blandt mange museer man jævnligt besøger. Ordrupgaard indgår således i en erfaren museumsgængers besøgsmønster. Det kan også dreje sig om dem vi har valgt at betegne som Ordrupgaards stamgæster, det vil sige personer, der ikke generelt besøger kunstmuseer, men specielt har deres gang på Ordrupgaard - måske af andre grunde end en generel kunstinteresse. Personer, der besøger Ordrupgaard mindst 3 gange 2 Det drejer sig om spørgsmål 11 og spørgsmål 12 i 2002-undersøgelsen og om spørgsmål 12 og spørgsmål 13 i 2003-undersøgelsen. 21

23 årligt må betragtes som Ordrupgaards stamgæster. Af Fig. 10 fremgår det at der er en generel tendens til, at den rekreative, åndelige oplevelse af besøget er ringere for førstegangsbesøgende, end for dem, der kender museet. En tilsvarende analyse af den kunstneriske oplevelse (som vi har valgt ikke at præsentere) viser det samme billede. Der ligger, som tidligere nævnt, et element af naturligt udvælgelse gemt her, men det viser også at man kan vinde nyt publikum, hvis man kan forbedre de nye besøgendes oplevelse. Problemet med hensyn til denne gruppe er, at det ikke er en homogen gruppe med ensartede præferencer. De har dog det til fælles, at de lægger mere vægt på at blive inviteret med af en ven når et museumsbesøg skal besluttes, hvorfor det må antages at deres aktuelle besøg i stor udstræknking er et resultat af venners eller families initiativ. De falder således i en gruppe der muligvis kan knyttes tættere til museet via museets mere faste publikum. Fig Første gang Rekreativ, åndelig oplevelse af besøget i forhold til hvor ofte man besøger Ordrupgaard. Sammenligning af danskere og udlændinge for 2002 og gang årligt 1-2 gange årligt 3-4 gange årligt 4 gange årligt Udland 2002 Danmark 2002 Udland 2003 Danmark 2003 Et andet forhold der er særdeles interessant er, at udlændingenes rekreative, åndelige, oplevelse i 2002 var markant ringere end i Det hænger formentlig sammen med, at de fleste udlændinge, der kommer til museet, kommer for at se den faste samling, da samlingen var udlånt i 2002 var besøget på det tidspunkt først og fremmest en skuffelse med hensyn til kunstnerisk oplevelse. Dette er så også gået ud over den rekreative, åndelige oplevelse. At det kunne hænge sådan sammen ses meget tydeligt når man ser på den kunstneriske oplevelse i forhold til hvor ofte man i det hele taget besøger et museum. 22

24 Fig Kunstnerisk oplevelse i forhold til hvor ofte man besøger andre museer. Sammenligning af danskere og udlændinge for 2002 og gang årligt 1-2 gange årligt 3-4 gange årligt 4 gange årligt Udland 2002 Danmark 2002 Udland 2003 Danmark 2003 Fig. 11. Viser for det første et generelt billede af at mindre erfarne museumsgængere har en ringere kunstnerisk oplevelse ned de mere erfarne og at oplevelsen stiger jævnt med erfaringen (de tidligere nævnte forhold omkring naturlig udvælgelse gælder også her). For det andet viser figuren at de museums-erfarne udlændinges kunstneriske oplevelse er markant ringere i 2002 (hvor den faste samling var udlånt) og i øvrigt også ringere end danskernes. I 2003 (hvor den faste samling var tilbage igen) er udlændingens oplevelse af den kunstneriske side af museumsbesøge helt i top. Danskerne har tilsyneladende ikke været påvirket af fraværet af den faste samling. Det kan muligvis skyldes, at de danske besøgende har kendt til det forhold, hvor imod udlændingene ikke i samme omfang har været informeret. Det kan også skyldes at mange danske besøgende i højere grad kommer af andre grunde end den faste samling. Det ser ud til at den faste samling er en meget vigtig især for udelændinge når de besøger Ordrupgaard. Det kan betyde, at der ligger et betydeligt potentiale i at kunne knytte tættere kontakt til et internationalt publikum. Her skal man være opmærksom på at det er en gruppe der lægger vægt på transportmuligheder og åbningstider når de skal besøge et museum. Det indikerer, at forenkling af transporten (fx en mulighed for en fælles billet til offentlig transport og entré) og fleksible åbningstider vil være af større betydning end lavere billetpriser og særlige arrangementer. 23

25 Børnefamiliers forventninger og oplevelse Børnefamilier er en gruppe, der som nævnt er markant underrepræsenteret blandt Ordrupgaards besøgende, det er derfor interessant at netop denne gruppe ser ud til ikke at få opfyldt deres forventninger til besøget. Der er en generel tendens til at personer med høje forventninger også svarer at de har en god oplevelse. For enkelte grupper afviger dette billede dog. Fig. 12 viser at børnefamilierne adskiller sig fra de øvrige besøgende ved, at de har relativt høje forventninger til den rekreative, åndelige side af besøget. Denne forventning skuffes. Så selvom oplevelsen i sig selv kun er noget ringere end de øvrige besøgendes, så er misforholdet mellem forventning og faktisk oplevelse slående. Det tyder på at hvis man kunne gøre noget for denne gruppe kunne man få flere børnefamilier til at besøge museet. Det kunne også rumme den sidegevindst, at men man kunne også få fat i næste generation. Der er ikke den samme sammenhæng med hensyn til den kunstneriske oplevelse, her ligner børnefamilierne de øvrige besøgende. Da det er den rekreative forventning, der ikke opfyldes, indikerer det, at børnefamilerne vil værdsætte, hvis der var større mulighed for en eller anden form for aflastning i forhold til børnene, som for eksempel trygge legemuligheder, der kunne give børn og forældre større mulighed for at nyde museet. Fig ,250 Oplevelsen af besøget på Ordrupgaard 2003 i forhold til forventningerne. Sammenligning af børnefamilier i forhold til øvrige besøgende. Faktisk oplevelse Ingen børn - Rekreativ dimension Ingen børn - Kunstneriskdimension Børn - Kunstnerisk dimension Børn - Rekreativ dimension -0,250-0,200 Forventning 0,200 24

26 Ikke-bogligt uddannedes oplevelse En anden gruppe, der viser et stærkt negativt forhold mellem forventning og oplevelse, er de ikke-bogligt uddannede, der både i forhold til de øvrige besøgende og i forhold til deres egne forventninger skuffes slemt. Fig. 13 viser at de lavt uddannede ikke adskiller sig med hensyn til forventninger til eller den faktiske rekreative, åndelige oplevelse af besøget. De har derimod en meget ringe kunstnerisk oplevelse. Der er som tidligere nævnt en fare for at den meget store andel af akademikere blandt publikum medfører at museet overser de ikke-bogligt uddannedes behov for formidling af museets kunst. Denne analyse understreger at det kan være det der er sket. Man kan derfor forestille sig, at en formidling målrettet mod personer med andre forudsætninger end akademiske, ville kunne gøre denne gruppes kunstneriske oplevelse af et besøg på Ordrupgaard mere positiv. Fig. 13. Oplevelsen af besøget på Ordrupgaard 2003 i forhold til forventningerne. Sammenligning af ikke-bogligt uddannede i forhold til øvrige uddannelser under ét. 0,350 Ikke-boglig - Rekreativ dimension Faktisk oplevelse Øvrige udd. Kunstnerisk dimension Øvrige udd. Rekreativ dimension Ikke-boglig - Kunstnerisk dimension -0,350-0,200 forventning 0,200 Preferencemønstre - indledning Når man foretager en brugerundersøgelse som denne, er der to overordnede mål. Det ene, og mest oplagte, er at få at vide hvordan det nuværende publikum oplever den ydelse man leverer. Det andet, og knap så åbenlyse, er at danne sig et indtryk af hvad 25

27 alle dem, der ikke besøger museet ville have syntes om museet hvis de havde besøgt det, og det underforståede spørgsmål man stiller er derfor hvorfor disse mennesker ikke besøger museet. Er det fordi de ikke kender til museet, eller måske netop fordi de kender det og ikke ønsker at gentage oplevelsen. Eller man kunne spørge om de, hvis de havde kendt det, så vill få en positiv eller negativ oplevelse, der henholdsvis ville animere til yderligere besøg eller skræmme dem væk, og til sidst er spørgsmålet hvem de i det hele taget er. Det virker umiddelbart indlysende, at det er svært at skaffe sig brugbare oplysninger om de ikke-besøgende ved at udspørge de besøgende. Man vil derfor i første omgang antage at svagt repræsenterede grupper ligner de tilsvarende grupper fra resten af befolkningen. For eksempel vil det være naturligt at antage at de børnefamiler, der besøger museet ligner de børnefamiler, der ikke besøger museet. Man kan så drage konlusioner om hvordan de manglende børnefamiler ville opleve et besøg på museet på baggrund af dem der deltog i undersøgelsen. På tilsvarende måde kan man forsøge at betragte dem, der sjældent besøger et museum som repræsentanter for mennesker, der normalt aldrig ville besøge et museum. Der er dog det problem ved disse antagelser, at personer, der har besluttet sig for at besøge et kunstmuseum, allerede afviger ganske meget fra dem som aldrig kommer sådanne steder. Det er kort sagt en svær opgave at sige noget solidt om ikke-gæsterne på baggrund af gæsterne. En anden måde at angribe problemet på er, at stille den generelle befolkning relevante spørgsmål om deres forhold til kunst og kunstmuseer og så sammenligne med museets besøgende. Det var denne metode vi forsøgsvis inkorporerede i 2002-undersøgelsen med spørgsmålsserien om de seks livsstils-spørgsmål (spørgsmål 14 i undersøgelsen). Serien er hentet fra en repræsentativ undersøgelse af danskernes værdier gennemført i Det er også denne undersøgelse, der ligger til grund for de øvrige sammenligninger med den danske befolkning. Formålet var at foretage en eksplorativ undersøgelse af livsstils-holdninger for derigennem først at kategorisere den danske befolkning, og derefter at benytte denne 26

28 kategorisering til at inddele Ordrupgaards besøgende. herved skulle man så kunne får et relativt detaljeret billede af hvem de besøgende er i forhold til resten af befolkningen. Vi ville på den måde samtidig opnå et detaljeret billede af hvem de ikke-besøgende kunne være. Der knytter sig dog det særlige forhold til dette forsøg, at den spørgsmålsserie vi anvendte, ikke er udviklet til at måle folks holdninger til kunst og kunstmuseer. Det har den betydning, at analysen (en såkaldt latent class analysis - LCA) i denne forbindelse, udover at være eksplorativ, også er en meget indirekte måde, at forsøge at vurdere sammensætningen af Ordrupgaards besøgende i forhold til sammensætningen af hele befolkningen. Der har derfor været stor usikkerhed knyttet til eventuelle konklusioner af analysen. Det var derfor oplagt, i 2003-undersøgelsen, at inkludere spørgsmål om de forhold LCAanalysen havde peget på som vigtige. På den måde kunne vi for det første afgøre om disse forhold faktisk gjorde en forskel. Hvilket er af direkte betydning for museet. Og for det andet kunne vi belyse kvaliteten af LCA-analyserne der kunne være et led i udviklingen af en spørgsmålsserie, der bedre beskriver de forhold der har betydning for folks forhold til kunst og kunstmuseer. Nogle resultater af 2002-undersøgelsen Det er værd at understrege at de følgende resultater er opnået udelukkende ved at analysere seks livsstilsspørgsmål for den danske befolkning, og derefter stille de samme seks livsstilsspørgsmål til Ordrupgaards gæster og benytte resultatet af analysen til at inddele Ordrupgaards gæster. I korte træk viste analysen at fuldtidsbeskæftigede, ikke-bogligt uddannede og familier med små børn var dem, der var mest underrepræsenteret i forhold til hele befolkningen, mens pensionister og personer med lange eller mellemlange uddannelser var de mest overrepræsenterede. Denne konklusion kan måske forekomme temmelig indlysende og ikke mindst kan det forekomme unødvendigt omstændeligt at vælge en så indirekte analysemetode for at få dette svar. For det første må det siges at det ikke nødvendigvis er indlysende på forhånd 27

29 hvilke spørgsmål der vil vise sig at være relevante, for det andet var ambitionen at lave en mere generel inddeling, der også kunne bruges på andre brugergrupper end Ordrupgaards publikum. Det er derfor lovende at det lykkedes at identificere problemfelter i forhold til grupper der ikke kommer på Ordrupgaard, særligt fordi 2003-undersøgelsen der tager højde for disse forhold meget tydeligt bekræfter LCA-analysernes gyldighed. Metoden er som sagt en inddirekte metode og spørgsmålene er ikke udviklet til at beskrive menneskers forhold til kunst, derfor var analyseresultaterne både foreløbige og mindre præcise end de resultater vi nu har fra den seneste undersøgelse, hvor vi jo har spurgt direkte til de forhold vi mente var af betydning. Læren af 2002-undersøgelsen På baggrund af disse erfaringer blev 2003-skemaet ændret på visse punkter. En række spørgsmål, der ikke fungerede efter hensigten blev fjernet og der blev indføjet en række spørgsmål vedrørende forhold LCA-analysen havde udpeget som relevante og en ny serie (spørgsmål 14 i 2003-undersøgelsen) blev konstrueret, med det formål at udvikle en generel model for hvordan beslutninger om at besøge kunstmuseer foretages. Denne serie er inspireret af en række amerikanske undersøgelser af hvordan beslutninger om at gå til klassiske koncerter foretages. Præferencemønstre Det forholder sig sådan at der ikke er stillet tilsvarende spørgsmål til et repræsentativt udsnit af befolkningen i Danmark, hvorfor vi ikke kan gentage successen fra undersøgelsen. Vi må derfor nøjes med at se på hvordan Ordrupgaards gæster tager beslutninger om besøg på kunstmuseer. Det fører til noget vi omtaler som præferencemønstre. Spørgsmålsserien spørgsmål 14 i 2003-undersøgelsen indeholder 10 spørgsmål om forhold, der formodes at have indflydelse på personens beslutning om at besøge et kunstmuseum. Det drejer sig om praktiske forhold, der kan virke som barrierer for at besøge et museum, om sociale relationer, der kan fremme eller hæmme i forhold til 28

30 museumsbesøg og det drejer sig om muligheden for at knytte særlige bånd mellem museet og den besøgende. Fig. 14 viser den gennemsnitlige betydning af de enkelte forhold for alle besøgende under et. Fig. 14. Præferencer - 10 forhold af betydning for beslutning om at besøge et kunstmuseum. Gennemsnitlig betydning for alle besøgende Famlien kan deltage Åbningstider Transport Billetpris Partner kan deltage Ven inviterer Begivenhed skal fejres Udstilling er afvekslende Afslapning, servering Særlige aktiviteter -1,25-1,00-0,75-0,50-0,25 0,00 0,25 0,50 0,75 Spørgsmålene skulle besvares på en skala fra slet ikke vigtigt til meget vigtigt. Den laveste værdi var 1, den højeste 4. På figuren er skalaen flyttet så den laveste værdi er -1,5 og den højeste er 1,5. På den måde viser negative værdier at man overvejende finder punktet mindre vigtigt mens positive værdier viser man overvejende finder det vigtigt. For alle under et er det umiddelbart spørgsmålet om, at udstillingerne er afvekslende, der har størst betydning for de fleste besøgende. En samlet analyse af alle punkterne under ét viser dog at de tre praktiske forhold transportmuligheder, åbningstider og billetpris tilsammen spiller den vigtigste rolle for beslutninger om at besøge kunstmuseer. Det peger på at der kan være en generel gevinst at hente, hvis man på en eller anden måde kan lette adgangen til museet ved ændringer på nogle af disse tre områder, her er det oplagt at overveje om man kan ændre åbningstiden til tidspunkter, der appellerer til et større publikum - eventuelt en udvidet aftenåbningstid visse dage. Men også ordninger, der gør det muligt at købe transport og entré, samlet kunne tænkes at virke som en afhjælpning disse forhindringer for de besøgende. 29

31 I det følgende vil de mere interessante præferencemønstre for forskellige grupper af besøgende blive beskrevet. Ikke-bogligt uddannede For flertallet af de besøgende har det ingen betydning om museumsbesøget sker i forbindelse med at en særlig begivenhed skal fejres. For de ikke-bogligt uddannede er dette spørgsmål derimod vigtigt, det kan tyde på at museet i højere grad opfattes som en tilfældig ramme for en anden begivenhed end som en institution med et selvstændigt tilbud. Førstegangsbesøgende Dem, der besøger Ordrupgaard for første gang er ikke nogen homogen gruppe, og kan heller ikke ses at have et entydigt præferencemønster - der er dog ét punkt hvor denne gruppe markerer sig tydeligt. Beslutninger om museumsbesøg for denne gruppe påvirkes af om man er inviteret af en ven. Der er for førstegangsbesøgende formentlig tale om at man i vidt omfang ikke foretager besøget på eget initiativ. Der kan derfor være et betydeligt potentiale gemt i Ordrupgaards eksisterende publikum, hvis man kan skabe en binding via det eksisterende publikum videre til deres bekendskaber. Stamgæsterne De såkaldte stamgæster, dem der besøger Ordrupgaard 3 gange om året eller mere, udviser ikke nogle systematiske præferencer, men udmærker sig ved, at de på alle præferencepunker ligger under gennemsnittet for de øvrige besøgende. Stamgæsterne er, med andre ord, væsentlig mindre tilbøjelige til at ændre adfærd i forhold til museumsbesøg uanset hvilke forhold det drejer sig om. Fuldtidsbeskæftigede For de fuldtidsbeskæftigede er det udelukkende på spørgsmålet om åbningstiderne, de adskiller sig fra de øvrige besøgende. Det indikerer som nævnt, at ændrede åbningstider ville kunne tiltrække flere fra denne gruppe. 30

32 Kønsforskelle i præferencer Kvinder lægger i højere grad end mænd vægt på at museet kan tilbyde mulighed for servering, de lægger også i højere grad vægt på om en ven (veninde) inviterer dem med. Mændene derimod lægger vægt på at partner eller famile kan deltage i besøget. Sammenholdt med at en del kvinder kommer alene peger det på at kvinder benytter kunstmuseer som som en mere personlig rekreativ nydelse, måske som en slags udøvelse af personlig frihed, mens mænd i højere grad ser det som noget der udvider familiesamværet. Personer der bor alene For personer der bor alene er det af betydning at en ven inviterer når et museumsbesøg skal besluttes, men også muligheden for særlige arrangementer har stor betydning. Særlige arrangementer er ikke noget der har en generel appel til Ordrupgaars nuværende publikum, men for enlige ser der ud til at være en større interesse for sådanne tiltag. Det kunne have en potentiel betydning da de enlige udgør 30% af de besøgende. Perspektiver Vi har i undersøgelsen gennemgået hvordan de nuværende besøgende oplever Ordrupgaard. Vi har også forsøgt den vanskelige kunst det er, at udtale sig om dem, der ikke besøger museet, men kunne tænkes at være potentielle gæster i fremtiden. Metoden der har været anvendt afhænger i høj grad af at der er relevant og dækkende data til rådighed fra et repræsentativt udsnit af befolkningen. Et sådant datamateriale har ikke været tilgængeligt, vi har i stedet forsøgt os med en anden fremgangsmåde, der i store træk lykkedes. Vi har derfor, i et vist omfang, kunnet udtale os om et fraværende, men potentielt fremtidigt publikum. Bedre datagrundlag ville naturligvis kunne øge fremtidige undersøgelsers udsagnskraft og detaljeringsgrad. Specielt ville en fokusering på befolkningens præferencer for kunst og benyttelse af kulturtilbud kunne føre til værdifuld viden inden for dette område. 31