Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 230

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Arbejdsrapport fra DMU, nr Thomas Bregnballe Ebbe Bøgebjerg Ole Amstrup Mogens Bak Jens P. Hounisen

4 Datablad Titel: Forfattere: Afdeling: Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord T. Bregnballe, E. Bøgebjerg, O. Amstrup, M. Bak & J.P. Hounisen Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU nr. 230 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Januar 2006 Redaktionen afsluttet: Januar 2006 Reaktion: Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Tommy Asferg Karsten Laursen Delvist finansieret af Skov- og Naturstyrelsen og med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs Finansielle instrument Life. Bregnballe, T., Bøgebjerg, E., Amstrup, O., Bak, M. & Hounisen, J.P. 2006: Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord. Danmarks Miljøundersøgelser. 36 s. - Arbejdsrapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneord: Korrektur: Layout: Forside: Optællinger af vandfugle i det lavvandede område mellem Skjern Å s delta og øen Høje Sande i efterårene viste, at skarver, gråænder, blishøns og vadefugle dominerede antalsmæssigt. På Høje Sande blev jagt i gennemsnit udøvet ca. tre gange om ugen i september-november, men under jagterne blev der normalt kun afgivet få skud. Jagten havde en negativ indflydelse på antallet af gråænder, viber og hjejler. Det forudses, at et eventuelt forbud mod jagt vil medføre, at et større antal gråænder vil benytte området i jagtsæsonen, og at flokke af hjejler og viber vil dagraste ved Høje Sande på flere dage, end det ellers vil være tilfældet. Vandfugle, ænder, forstyrrelse, jagt, jagtudøvelse Else-Marie Nielsen Grafisk Værksted, Silkeborg Høje Sandes beliggenhed i den sydøstlige del af Ringkøbing Fjord ISSN (elektronisk): Sideantal: 36 Internet-version: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside Købes hos: Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej København NV Tel frontlinien@frontlinien.dk

5 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning Baggrund og formål Tak 8 2 Undersøgelsesområde samt regler for jagt og færdsel Undersøgelsesområdet Regler for jagt og færdsel 10 3 Metoder Vandstand Vandfuglenes forekomst og fordeling Jagtudøvelse og jagtudbytte på Høje Sande Forekomst af anden jagt og andre menneskelige aktiviteter Adfærdsmæssige reaktioner på jagt og andre menneskelige aktiviteter Effekter af jagt på antallet af vandfugle 14 4 Resultater Vandfuglenes forekomst og brug af området Vandstanden og dens betydning Jagtudøvelse og jagtudbytte samt anden menneskelig færdsel Andre menneskelige aktiviteter Adfærdsmæssige reaktioner på jagt og andre menneskelige aktiviteter Effekter af jagt på forekomsten af vandfugle 23 5 Diskussion Områdets værdi for vandfugle Jagtudøvelse og jagtudbytte Effekter af jagt Konklusion 32 6 Referencer 33 Appendix I 34 Appendix II 36 Danmarks Miljøundersøgelser

6 [Tom side]

7 Sammenfatning I forbindelse med genetableringen af Skjern Å blev der i 1999 udarbejdet en udredning om de effekter som bl.a. jagt kunne få i Skjern Enge og omkring øen Høje Sande. I udredningen blev det fremført, a) at trækfuglene i Ringkøbing Fjord burde have mulighed for at flyve uforstyrret til og fra Skjern Enge, og b) at mundingen af Skjern Å i Ringkøbing Fjord ville kunne tjene som en hvileplads for fugle, der søgte føde i Skjern Å Naturprojekt-området. I Brugergruppen for Skjern Å Naturprojekt blev det efterfølgende diskuteret, hvorvidt der skulle indføres begrænsninger i jagten på og omkring Høje Sande. Gruppen indstillede til miljø- og energiministeren, at reglerne for jagt på og omkring Høje Sande først skulle fastlægges, når vandfuglenes brug af området og effekterne af jagt var belyst. Med baggrund i dette har Danmarks Miljøundersøgelser undersøgt a) vandfuglenes brug af området, b) udøvelsen af jagt og c) jagtens effekter på vandfuglenes antal. Vandfuglenes forekomst omkring Høje Sande blev undersøgt ved at optælle alle vandfugle i efterårene Under optællingerne blev fuglenes fordeling indtegnet på kort, og antallet af rastende og fødesøgende fugle blev registreret. Jagtudøvelsen og jagtudbyttet på Høje Sande blev opgjort for hhv. fire og otte sæsoner ud fra logbøger ført af jægerne. Effekterne af jagt på vandfuglenes antal blev undersøgt i ved a) at sammenligne antallet af vandfugle dagene før jagtsæsonens start med dagene efter, og b) at sammenligne antallet af vandfugle på 39 dage uden morgenjagt med antallet på 29 dage med morgenjagt. Optællingerne af vandfugle viste: at skarver, gråænder, blishøns og vadefugle (især viber og hjejler) dominerede antalsmæssigt, at svømmeænderne især optrådte i bugterne omkring Skjern Å s to sydligste mundinger, at vibe, hjejle og de øvrige arter af vadefugle forekom i størst antal langs østsiden af Høje Sande, at en forholdsvis stor andel af gråænderne var fødesøgende, hvorimod vibe og hjejle næsten udelukkende benyttede området som dagrasteplads. I de 14 jagtsæsoner fra 1991/92 til 2004/05 blev der årligt solgt jagtkort. Jagt blev overvejende udøvet som morgenjagt på lørdage og søndage. Det gennemsnitlige antal dage med jægere på Høje Sande pr. måned var højest i september-november (hhv. 53%, 44% og 36%) og lavest i december-januar (hhv. 22% og 14%). Det skønnes, at der normalt blev afgivet under ti skud fra Høje Sande pr. dag med jagt. Jagt fra pram og fra fastlandskysten syd for Skjern Å s sydligste udløb forekom sjældent, formentlig på færre end 25 dage pr. sæson. Det årlige udbytte varierede fra 70 til 120 svømmeænder (domineret af gråand og krikand), 3-19 dykænder og 8-23 bekkasiner. 5

8 Vedrørende jagtens effekt på antallet af vandfugle viste optællingsresultaterne: at antallet af gråænder faldt fra før jagtsæsonens start til efter, og at antallet af viber og hjejler var højere på dage i jagtsæsonen, hvor der ikke havde været udøvet morgenjagt end på dage, hvor jagt havde fundet sted om morgenen. Vi vurderer, at et eventuelt forbud mod jagt på Høje Sande og i området mellem Høje Sande og fastlandet, vil medføre a) at et større antal svømmeænder vil benytte området i jagtsæsonen, og b) at flokke af hjejler og viber vil dagraste ved Høje Sande på flere dage, end det ellers vil være tilfældet. Derimod vil antallet af individer af andre arter næppe øges i væsentlig grad. For svømmeænderne vurderer vi, at den forøgelse i antallet, som kan forudses, hvis der indføres forbud mod jagt, vil være beskeden sammenlignet med det antal svømmeænder, som optræder i andre vådområder i regionen. 6

9 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål På øen Høje Sande, der er beliggende i Ringkøbing Fjord ud for Skjern Å s munding, har der traditionelt været udøvet jagt på især trækkende ænder og vadefugle (Sigaard 2001). Desuden har der i mange år været drevet jagt fra pram på fladvandet og fra rørskæret langs kysten syd for Skjern Å s munding. I forbindelse med genetableringen af Skjern Å blev der nedsat en brugergruppe. Brugergruppen havde bl.a. til opgave at komme med forslag til miljø- og energiministeren om den fremtidige adgang og rekreative anvendelse af Skjern Å-området. Efter ønsker fra Brugergruppen blev der i 1999 lavet en udredning om de effekter af jagt og menneskelig færdsel, der kunne forventes i Skjern Å Naturprojektområdet (Madsen m.fl. 1999). Udredningen blev lavet før naturgenopretningen i Skjern Enge, og den var baseret på generel viden om fugle og deres reaktioner på jagt og menneskelig færdsel. Der forelå på daværende tidspunkt ingen oversigt over vandfuglenes forekomst og brug af området omkring Høje Sande. I udredningen blev det vurderet, at det var vigtigt at skabe sammenhæng mellem naturbeskyttelsestiltagene i Skjern Å Naturprojekt og Ringkøbing Fjord. Det blev bl.a. fremført, at trækfuglene i Ringkøbing Fjord burde have mulighed for at flyve uforstyrret til og fra Skjern Enge. Det blev forudsagt, at mundingen ville kunne tjene som en hvileplads for fugle, der søgte føde i Skjern Å Naturprojekt-området, enten om dagen eller om natten (afhængig af art). I Brugergruppen for Skjern Å Naturprojekt blev det efterfølgende diskuteret, hvorvidt jagt på og omkring Høje Sande virkede forstyrrende på fuglenes benyttelse af den såkaldte indflyvningskorridor til Skjern Enge. Lønborg-Vostrup Jagtforening samt et flertal af repræsentanter i Brugergruppen anså en total jagtfredning på Høje Sande og det omliggende vandområde for at være uacceptabel. Lønborg-Vostrup Jagtforening, der har haft jagtretten på Høje Sande siden 1936, anså et jagtforbud i området for at svare til en reel afskaffelse af den traditionelle fjordjagt i Egvad kommune. Drøftelserne af jagten i Brugergruppen mundede ud i, at gruppen indstillede til miljø- og energiministeren, at reglerne for jagt i naturprojekt-området først blev fastlagt, når der var foretaget en overvågning af vandfugle og landvildt i forbindelse med jagt i projektområdet, dvs. Skjern Å s munding og Høje Sande. På den baggrund besluttede miljø- og energiministeren, at der ikke skulle indføres en jagtfredning af arealerne på og omkring Høje Sande. I stedet opfordrede ministeren i juni 2001 kommunen til at iværksætte en lokal proces, der kunne lede frem til, at det for alle blev klart, at jagtudøvelsen på Høje Sande skulle ske på en bæredygtig og etisk forsvalig måde (fx med én jagtdag hver 14. dag). Kommunalbestyrelsen fandt, at jagten foregik på en bæredygtig og etisk forsvarlig må- 7

10 de, og svarede ministeren, at der løbende ville ske en vurdering af bæredygtigheden og etikken i jagten på Høje Sande. Med udgangspunkt i debatten om hvorvidt jagten på Høje Sande og det omliggende vandområde var til gene for områdets fugle, besluttede Skov- og Naturstyrelsen og Ringkøbing Amt sammen med det senere nedsatte Brugerråd II i Oxbøl Statsskovdistrikt, at der skulle tilvejebringes viden om, hvordan jagt på og omkring Høje Sande indvirkede på vandfuglenes brug af fladvandet ud for Skjern Å s munding. På denne baggrund har Danmarks Miljøundersøgelser: 1. undersøgt vandfuglenes antal og fordeling omkring Høje Sande i efterårene , 2. sammenstillet de tilgængelige oplysninger om jagtudøvelsen, og 3. forsøgt at undersøge hvorvidt den jagt, som blev udøvet på Høje Sande i efterårene , påvirkede vandfuglenes udnyttelse af det omliggende vandområde. Arbejdshypotesen var, at jagt ville reducere antallet af vandfugle i det lavvandede område i jagtsæsonen. Forudsigelserne var: 1. at antallet af individer af jagtbare såvel som ikke jagtbare arter ville falde i forbindelse med jagtstart den 1. september, 2. at antallet af individer af jagtbare såvel som ikke jagtbare arter ville være lavere på dage, hvor jagt havde fundet sted om morgenen, end på dage, hvor der ikke havde været udøvet jagt. 1.2 Tak Bestyrelsen for Lønborg-Vostrup Jagtforening takkes for velvilligt samarbejde og for sammen med Egvad Kommune at have stillet oplysninger om jagtudøvelse og jagtudbytte til rådighed for undersøgelsen. Kystdirektoratet takkes for videregivelse af oplysninger om vandstand i Bork Havn. Tak til Anne-Mette Vester, Jørn N. Christensen og Viggo Andersen fra Lønborg-Vostrup Jagtforening for hjælp med oplysninger om jagten. Lodsejerne Søren Jensen og Niels Christian Nielsen takkes for tilladelse til opsætning af observationstårn. Tak til Oxbøl Statsskovdistrikt, Skov- og Naturstyrelsen for nedtagning af observationstårn. Thomas Eske Holm, Kield Andersson og Kim Aaen takkes for hjælp ved optællinger af vandfugle. Poul Nygaard Andersen og Tinna Christensen takkes for udarbejdelse af kort. 8

11 2 Undersøgelsesområde samt regler for jagt og færdsel 2.1 Undersøgelsesområdet Fuglenes forekomst og fordeling blev registreret i det lavvandede område mellem Høje Sande og Skjern Å s to sydligste udmundinger i Ringkøbing Fjord (Fig. 1). Figur 1. Undersøgelsesområdet med afgrænsningen af de delområder, der blev anvendt ved bearbejdningen af resultaterne fra optællingerne af vandfugle. Placeringen af observationstårnet er angivet med. C Høje Sande B 4 1 A Tårn m Øen Høje Sande er en ca. 6 ha stor ø dækket af rørskov. Øen er beliggende i de sydøstlige del af Ringkøbing Fjord umiddelbart syd for Skjern Å s mundinger (Fig. 1). Øen ejes af Egvad Kommune. Vandstanden mellem Høje Sande og fastlandet er lav, de fleste steder under cm. Der er flere mudder- og sandbanker, dels omkring nord- og sydenden af Høje Sande og dels ved udmundingerne af Skjern Å. Efter etableringen af de to sydlige udløb fra Skjern Å i forbindelse med naturgenopretningen af Skjern Å, er der sket en øget tilførsel og aflejring af sand mellem åmundingerne og Høje Sande (J.N. Christensen, pers. medd.). Eksempelvis er der dannet større vader øst for Høje Sande, og sandbanken ved sydøstenden af Høje Sande er vokset betydeligt siden 2000 (J.N. Christensen, pers. medd.). I den største del af området udgøres bunden af sandblandet mudder, og den har stort set været uden vegetation siden begyndelsen af 1980 erne. 9

12 2.2 Regler for jagt og færdsel Egvad kommune udlejer jagten på Høje Sande til Lønborg-Vostrup Jagtforening, der videresælger jagtkort til foreningens medlemmer. Jægerne har ikke været underlagt særlige regler på Høje Sande. Høje Sande er lukket for færdsel fra 1. marts til 31. juli. Reglerne for jagt og færdsel i jagtsæsonen ud for Skjern Å s mundinger samt på og omkring Høje Sande er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 1996 om fredning og vildtreservat i Ringkøbing Fjord samt i Bekendtgørelse af 25. juni 2001 om ændring af bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Ringkøbing Fjord. Heraf fremgår det bl.a., at det er forbudt at udøve jagt i den del af Ringkøbing Fjord, der ved Skjern Å s udløb ud for Skjern Å Naturprojekt er beliggende i en zone 100 m fra sammenhængende bevoksning af siv, rør og anden sumpvegetation (se Fig. 2). Figur 2. Afgrænsning af den 100 m brede zone med jagtforbud på vandfladen ud for Skjern Å s mundinger (skraveret område). Der var jagtforbud på land øst for 100 m zonen. Skjern Å Naturprojekt Ringkøbing Fjord Høje Sande Jagt forbudt m Den nordøstlige del af undersøgelsesområdet grænser op til Skjern Å Naturprojekt-området. Reglerne for færdsel i Naturprojekt-området er beskrevet i Bekendtgørelsen om offentlighedens adgang til og rekreative udnyttelse af Skjern Å Naturprojekt (Miljø- og Energiministeriet 2001). Færdsel er forbudt uden for de afmærkede stier i deltaområdet i perioderne 1. marts til 15. juli og 1. september til 31. december. Færdselsforbuddet omfatter ikke Skjern Å s hovedløb fra Pumpestation Nord til Ringkøbing Fjord. Her er sejlads uden og med motor (max. 5 knob) tilladt medstrøms og modstrøms hele året. Men i Skjern Å s sydlige og mellemste løb, der munder ud i undersøgelsesområdet, har sejlads ikke været tilladt. 10

13 Udsigt mod vest fra observationstårnet. I forgrunden ses rørskoven langs fastlandet og i baggrunden Høje Sande. Ud over ovennævnte begrænsninger har færdsel og jagt på vandfladen i undersøgelsesområdet samt langs kysten syd for Skjern Å Projektområde været fri. Brætsejlads og sejlads med katamaranjoller var forbudt i undersøgelsesområdet. Desuden var sejlads med motordrevne fartøjer med højere hastighed end 5 knob forbudt inden for 500 m fra land. 11

14 3 Metoder 3.1 Vandstand Vandstanden blev i registreret på en vandstandspæl opsat i det lavvandede område ud for observationstårnet. Vandstanden blev aflæst med teleskopkikkert fra observationstårnet i forbindelse med optællingerne. Desuden blev vandstanden fulgt på en automatisk målestation i Bork Havn, beliggende 8,5 km sydvest for Høje Sande. Fra denne målestation anvendes den daglige gennemsnitlige vandstand. 3.2 Vandfuglenes forekomst og fordeling For at kunne beskrive fordelingen af vandfugle blev undersøgelsesområdet inddelt i tre hovedområder og syv delområder (Fig. 1). Alle optællinger blev udført med teleskopkikkert. I 2002 blev optællingerne udført fra højtliggende punkter, mens de i 2003 og 2004 blev udført fra et tårn opsat på fastlandet stik øst for Høje Sande (Fig. 1). Under optællingerne blev fuglenes placering indtegnet på feltkort. Alle vandfugle blev artsbestemt, og det blev registreret, hvor mange fugle der var fødesøgende hhv. ikke fødesøgende. Observationstårnet på diget hvorfra optællingerne af fugle blev foretaget. Tårnets placering i området er vist i Fig. 1. Tårnets placering var valgt med henblik på at opnå det bedst mulige overblik over vandområdet. Trods dette var der dele af vandområdet vest og nord for tårnet, som ikke kunne ses på grund af rørskoven. Under 15% af vandfladen i delområde nr. 8, der omfattede bugten ud for den nordligste af de to åmundinger, kunne ses fra tårnet. I 2002, hvor optællingerne udelukkende udførtes fra højtliggende punkter, 12

15 var der større dele af vandområdet, hvor fugle ikke kunne optælles. Derfor har der under nogle optællinger givetvis været fugle til stede, som ikke blev registreret. I årene blev der i perioden 18. august november foretaget optællinger af vandfugle på 77 datoer. Der blev udført optællinger på 9 datoer i 2002, på 31 datoer i 2003 og på 37 datoer i Fordelingen af optællinger på måned var: 9 i august, 26 i september, 33 i oktober og 9 i november. 3.3 Jagtudøvelse og jagtudbytte på Høje Sande Jægere, som købte jagtkort til Høje Sande, blev årligt opfordret til at udfylde og returnere et udleveret skema om sæsonens udbytte. Siden 2001/02 har jægerne også oplyst på hvilke dage, de havde været på morgenjagt hhv. aftenjagt. Det er lykkedes for Egvad kommune og Lønborg-Vostrup Jagtforening at tilvejebringe oplysninger om jagtudbytte for otte jagtsæsoner (1987/ /91 og 2001/ /05) og om jagtudøvelse for fire sæsoner (2001/ /05). Fra de fire sæsoner 2001/ /05 blev der modtaget udfyldte skemaer fra 64-88% af de jægere, som havde købt jagtkort. De tre jægere, som efter jagtsæsonen 2004/05 ikke afleverede udfyldte skemaer, havde ikke været på jagt (V. Andersen, pers. medd.). Det er tænkeligt, at en lignende forklaring gør sig gældende for en del af de jægere, som ikke returnerede skemaerne i de foregående år. I bearbejdningen af materialet har det ikke været muligt at korrigere for manglende oplysninger. 3.4 Forekomst af anden jagt og andre menneskelige aktiviteter Ud over at der blev udøvet jagt på Høje Sande, blev der også på nogle dage udøvet jagt fra pram i det lavvandede område mellem Høje Sande og Skjern Å s mundinger samt fra rørskovskanten langs fastlandskysten og Høje Sande. Desuden forekom der sejlads i undersøgelsesområdet. Oplysninger om forekomsten af anden jagt og andre menneskelige aktiviteter udgøres af de observationer, som vi selv har gjort, og af personlige meddelelser fra lokale jægere. Vi registrerede alle aktiviteterr i forbindelse med optællingerne af fugle. Ved ca. 1/3 af optællingerne observerede vi området fra tårnet i min., ved 1/3 i min. og ved 1/3 i min. Herudover registreredes alle aktiviteter over to døgn i midten af oktober 2003, hvor én person opholdt sig kontinuerligt i tårnet. Overvågningen over de to døgn blev bl.a. udført for at få et billede af, hvordan vandfugle i området kan reagere, når der er menneskelige aktiviteter, herunder jagt. 13

16 3.5 Adfærdsmæssige reaktioner på jagt og andre menneskelige aktiviteter Vandfuglenes reaktioner på jagt på Høje Sande, på fladvandet og fra rørskoven langs fjorden blev fulgt, når vi optalte fugle fra tårnet. Da der var tale om kortvarige ophold bortset fra to døgn, hvor vi fulgte aktiviteterne i området, fik vi kun i fem tilfælde mulighed for at iagttage fuglenes reaktioner ved afgivelse af skud. Ligeledes opstod der kun få muligheder for at iagttage fuglenes reaktioner på andre menneskelige aktiviteter. 3.6 Effekter af jagt på antallet af vandfugle Før versus efter jagtsæsonens start For at undersøge om vandfuglene ændrede deres benyttelse af fladvandet efter intensiv jagt, blev vandfuglene optalt i slutningen af august (1-6 dage før 1. september) og igen i begyndelsen af september ( dagen efter jagtsæsonens start). Det blev her antaget (og senere bekræftet), at jagten den 1. september og de første dage efter ville blive den mest intensive jagt, der ville finde sted i løbet af hvert af de tre efterår. Disse optællinger skulle således give et billede af effekten, når jagttrykket var på sit højeste. Der blev optalt fugle før og efter jagtpremieren i 2002 (30. august, 2. og 9. september), i 2003 (28., 29. og 30. august samt 3., 4., 5., 9. og 10. september), og i 2004 (26., 29. og 30. august samt 2., 8., 9. og 10. september). Optællingerne blev udført mellem kl. 07:30 og kl. 15:00, flest sidst på formiddagen. Det betød, at der ved tre af de i alt 11 optællinger i september stadig var jægere til stede i området Dage uden jagt versus dage med jagt Andre optællinger blev gennemført med henblik på at sammenligne antallet af vandfugle på dage uden jagt sammenlignes med antallet på dage, hvor mindst én jæger havde været ude i området om morgenen (enten på Høje Sande, på fladvandet eller på fastlandskysten inden for undersøgelsesområdet). Ved bearbejdningen blev optællingerne derfor opdelt i to grupper. Den ene gruppe omfattede dage, hvor der ifølge Høje Sande-jægernes oplysninger ikke havde været jægere ude på Høje Sande, og hvor vi under optællingen ikke havde observeret jægere inden for undersøgelsesområdet. Da vore optællinger ofte først fandt sted ud på formiddagen, og ikke alle Høje Sandejægere fik afgivet oplysninger om deres jagtaktivitet, er det imidlertid muligt, at der havde været jægere ude i området om morgenen på nogle af de dage, hvor vi antager, at der ikke var morgenjagt. Den anden gruppe omfattede dage, hvor der ifølge Høje Sande-jægernes oplysninger og/eller vore egne registreringer havde været jægere ude i undersøgelsesområdet, enten på Høje Sande, på fladvandet eller langs fastlandskysten. Kun for enkelte af disse dage ved vi, om jægerne afgav skud i forbindelse med jagten. 14

17 4 Resultater 4.1 Vandfuglenes forekomst og brug af området Skarver, gråænder, blishøns og vadefugle var antalsmæssigt dominerende blandt vandfuglene mellem Høje Sande og Skjern Å s to sydligste udmundinger (Tabel 1, Appendix I). Gråand og blishøne var til stede i størst antal først på sæsonen. Vibe optrådte talrigt gennem hele perioden august-november. Det samme var tilfældet for hjejle; dog blev de største flokke set i september og oktober. Tabel 1. Det maksimale og gennemsnitlige antal vandfugle optalt på fladvandet mellem Høje Sande og Skjern Å s mundinger inden for hver af månederne august, september, oktober og november. Tallene er baseret på optællinger i perioden 18. august 25. november i 2002, 2003 og 2004 fordelt med 9 tællinger i august, 26 i september, 33 i oktober og 9 i november. Der er kun medtaget arter af vandfugle, hvor der som maksimum blev registreret mindst otte individer. Maksimum Gennemsnit Art Aug. Sep. Okt. Nov. Aug. Sep. Okt. Nov. Skarv ,9 24,9 4,2 0,2 Fiskehejre ,2 1,6 1,7 1,4 Skestork ,8 0,2 0 0 Knopsvane ,3 5,3 9,3 1,7 Gravand ,2 2,6 0,4 0,0 Gråand ,8 18,6 9,1 6,4 Krikand ,4 2,4 2,7 0,1 Hvinand ,6 1,7 0,2 0,7 Blishøne ,4 26,0 4,7 0 Vibe ,0 63,5 24,1 73,0 Strandhjejle ,2 0,3 2,6 0,4 Hjejle ,8 99,4 41,6 0 Stor præstekrave ,8 1,1 0 0 Stor regnspove ,7 3,5 3,7 1,3 Lille kobbersneppe ,1 0,8 0,9 2,3 Rødben ,7 5,7 0,7 0,7 Hvidklire ,0 4,5 1,1 0 Dobbeltbekkasin ,4 2,5 7,3 18,0 Almindelig ryle ,6 28,0 19,1 1,3 Brushane ,8 9,8 0,2 0,4 Svømmeænderne optrådte især i bugterne omkring mundingerne af Skjern Å og i nogen grad langs østsiden af Høje Sande (Tabel 2). Blishøne blev registreret over hele området. Vibe, hjejle og de øvrige arter 15

18 af vadefugle forekom i størst antal langs østsiden af Høje Sande (Tabel 2), især ved sandet ud for sydøstenden af øen. Tabel 2. Det maksimale og gennemsnitlige antal vandfugle optalt inden for hvert af de tre hovedområder A (fastlandskysten), B (ud for østkysten af Høje Sande) og C (ud for Skjern Å s to sydlige mundinger; se Fig. 1) i perioden 18. august 25. november for årene 2002, 2003 og Der er kun medtaget arter af vandfugle, hvor der i gennemsnit blev registreret mindst 0,7 individer inden for mindst ét af hovedområderne. Maksimum Gennemsnit Art A B C A B C Skarv ,6 1,6 4,6 Fiskehejre ,4 0,6 0,9 Skestork <0,1 0,9 0,5 Knopsvane ,6 2,3 3,4 Gravand <0,1 1,0 <0,1 Gråand ,7 8,3 13,5 Krikand ,1 0,2 2,1 Hvinand <0,1 0,7 Blishøne ,0 5,6 10,7 Vibe ,1 35,6 3,6 Strandhjejle ,0 1,2 <0,1 Hjejle ,4 56,0 0,1 Stor regnspove ,5 1,9 1,0 Lille kobbersneppe <0,1 0,9 0 Rødben <0,1 2,0 0,4 Hvidklire ,2 2,1 0,2 Dobbeltbekkasin ,5 5,3 0,7 Almindelig ryle ,1 17,1 0,4 Brushane ,9 2,6 0 En forholdsvis stor andel af gråænderne (52%) og krikænderne (40%) blev registreret som fødesøgende under optællingerne (Tabel 3). Derimod benyttede vibe og hjejle næsten udelukkende området som dagrasteplads (94% hhv. 97% var rastende), og de optrådte kun i området, når vader og/eller sandbanker var blotlagte. Blandt de andre arter af vadefugle blev størsteparten af individerne registreret som fødesøgende (Tabel 3). 16

19 Tabel 3. Den procentuelle andel af fødesøgende fugle blandt de fugle der var til stede inden for undersøgelsesområdet mellem Høje Sande og Skjern Å s mundinger i månederne august-november for årene De fugle, som ikke søgte føde, var overvejende rastende og enkelte igang med fjerpleje. N angiver det samlede antal individer, hvis aktivitet blev registreret. Andelen af fødesøgende fugle er vist, hvor aktiviteten blev registreret for mindst 40 individer. Art Fødesøgende (%) N Skarv Fiskehejre Skestork Knopsvane Gravand Gråand Krikand Hvinand Blishøne Vibe Strandhjejle Hjejle Stor regnspove Lille kobbersneppe Rødben Hvidklire Dobbeltbekkasin Almindelig ryle Brushane Vandstanden og dens betydning Vandstand Udsvingene i vandstanden i august-november 2003 og 2004 var forholdsvis beskedne. I langt de fleste perioder svingede den gennemsnitlige daglige vandstand inden for ± 7 cm (Fig. 3). Den daglige gennemsnitlige vandstand kunne dog i løbet af en uge stige med op til ca. 40 cm. Der var perioder af op til ca. en uges varighed, hvor vandstanden var høj. Perioder med høj vandstand kunne indtræffe a) ved kraftig vind mellem sydvest og nordvest, idet der da opstod vindstuvning i Høje Sande-området, og b) når sluseportene ved Hvide Sande i en periode blev holdt lukket, hvorved vandet fra baglandet fik vandstanden til langsomt at stige. Omvendt kunne der ved kraftige vinde fra øst og sydøst blive meget lavvandet. Der blev fx observeret op til 23 cm højere vandstand ved Høje Sande i forhold til Bork Havn ved en lejlighed, hvor det blæste ca. 15 m/sec fra sydvest. 17

20 45 35 A) 2003 Bork Havn Øst for Høje Sande Vandstand (cm) B) aug 26. aug 1. sep 7. sep 13. sep 19. sep Vandstand (cm) 25. sep 1. okt 7. okt 13. okt 19. okt 25. okt 31. okt 6. nov 12. nov 18. nov 24. nov 30. nov Dato Figur 3. Daglig vandstand i Bork Havn og øst for Høje Sande i perioden 20. august november i hhv. A) 2003 og B) For Bork Havn er den angivne vandstand gennemsnittet for døgnet, mens vandstanden øst for Høje Sande er den vandstand. som blev aflæst under optællingen af fugle Vandstandens betydning for fuglene Ænderne fouragerede ret tæt på land, når vandstanden var normal eller høj, medens de ved lavvande fouragerede næsten overalt. I perioder, hvor det var højvandet, var der stort set ingen svømmeænder i undersøgelsesområdet. De lavvandede områder ved Høje Sande (ved syd- og nord-enden) blev primært brugt af vadefugle. Især ved lavvande kunne der stå mange vadefugle på de tørlagte sandtunger ved Høje Sande, hvorimod antallet af ænder aldrig var særligt stort, heller ikke efter flere dage uden jagt. 4.3 Jagtudøvelse og jagtudbytte samt anden menneskelig færdsel Jagtudøvelse på Høje Sande I de 14 jagtsæsoner fra 1991/92 til 2004/05 blev der årligt solgt jagtkort (i gennemsnit 24 kort) til foreningens medlemmer (V. Andersen, pers. medd.). Oplysningerne om jagtudøvelse og udbytte er baseret på skemaer, som jægerne årligt returnerede til jagtforeningen. De fleste jægere foretrak at udøve jagten på Høje Sande som morgenjagt. I jagtsæsonerne 2001/ /05, hvorfra der er oplysninger om jagtudøvelsen, blev der udøvet morgenjagt på af jagtsæsonens 153 dage (Tabel 4). Her og i det følgende har der ikke kunnet

21 korrigeres for, at 12-36% af jægerne ikke videregav oplysninger om deres jagtaktivitet. Aftenjagt blev udøvet på dage svarende til 22-46% af de dage, hvor mindst én jæger var på jagt på Høje Sande. Antallet af dage med jagt både morgen og aften varierede fra 6-11 dage pr. år. Tabel 4. Antal dage med jægere på Høje Sande i hver af jagtsæsonerne 2001/ /05. Antal dage (september-januar) Jægere på Høje Sande 2001/ / / /05 Morgen Aftenen Både morgen og aften På tre ud af fire dage med jægere på morgenjagt på Høje Sande var der blot én jæger på øen (Tabel 5). Ligeledes var der på fire ud af fem dage kun én jæger på aftenjagt (Tabel 5). Det fremgår af tabellen, at der sjældent var flere end tre jægere på jagt på samme tid. Antallet af jægere var højest under morgenjagten ved jagtpremieren den 1. september. I sæsonerne 2001/ /05 var der således hhv. 9, 11, 7 og 4 jægere på morgenjagt på jagtpremieren. Under aftenjagterne på premieredagen var antallet hhv. 6, 2, 2 og 3 jægere. % af dagene med jægere på øen Sep Okt Nov Dec Jan Figur 4. Den gennemsnitlige andel (%) af månedens dage hvor mindst én jæger var på Høje Sande for at drive jagt i sæsonerne 2001/ /05. Tabel 5. Procent af jagtdagene hvor der var hhv. 1, 2, 3 osv. jægere på jagt på samme tid på Høje Sande under morgenjagter og aftenjagter i jagtsæsonerne 2001/ /05. Der var i alt 190 dage med morgenjagt og 52 dage med aftenjagt. % af jagtdagene med Antal jægere ude på samme tid morgenjagt aftenjagt 1 72,6 80,8 2 18,9 13,5 3 4,2 3,8 4 1, , ,9 7 0, , ,5 0 På halvdelen af dagene i september var der én eller flere jægere på Høje Sande (gennemsnit for sæsonerne 2001/ /05). I de efterfølgende måneder aftog andelen af dage, hvor der var mindst én jæger på øen (Fig. 4). Der var overvægt af lørdage og søndage blandt dagene med jagt på Høje Sande. Det gennemsnitlige antal jægere på øen pr. jagtdag aftog ligeledes hen gennem efteråret. Der var stor variation blandt jægerne i antallet af jagtdage. I jagtsæsonerne 2001/ /05 varierede antallet af jagtdage pr. jæger fra 0-26, i gennemsnit 4-7 dage pr. jæger (Tabel 6). På de dage, hvor vi 19

22 selv har konstateret, at der var jægere på Høje Sande, var der stor variation i, hvor længe jægerne blev siddende på øen, inden de tog hjem. Det mest almindelige var tilsyneladende, at jægerne forlod øen først på formiddagen. Tabel 6. Antal jægere der gav oplysninger om deres jagtaktivitet på Høje Sande i hver af jagtsæsonerne 2001/ /05 samt opgørelse over antal jagter pr. jæger. 2001/ / / /05 Antal jægere der gav oplysninger Minimum antal jagter pr. jæger Maksimum antal jagter pr. jæger Gennemsnitlig antal jagter pr. jæger 5,3 7,0 5,9 4,2 Antal jægere der var på jagt mindst én gang Antal jægere der ikke var på jagt Udsigt mod nordvest fra observationstårnet. Bugten ud for Skjern Å s to sydligste mundinger. I baggrunden ses halvøen langs Skjern Å s nordligste munding Jagtudbytte på Høje Sande Over de otte jagtsæsoner 1987/ /91 og 2001/ /05 varierede det årlige udbytte af svømmeænder fra 71 til 117 (Tabel 7). Blandt de nedlagte svømmeænder udgjorde gråand og krikand den største andel. I den første periode (1987/ /91) var udbyttet af gråand og krikand lige stort. I den anden periode (2001/ /05) var udbyttet af gråænder derimod 1,6 gange højere end udbyttet af krikænder. Blandt andre svømmeænder var det især pibeænder, der blev nedlagt (15% af alle svømmeænder nedlagt i perioden 2001/ /05). Ud over svømmeænder blev der især nedlagt dykænder (3-19 pr. sæson) og bekkasiner (8-23 pr. sæson). Der blev kun nedlagt enkelte gæs. Der var ingen tendens til fald eller stigning i det oplyste udbytte fra den første periode (1987/ /91) til den anden periode (2001/ /05). 20

23 Tabel 7. Det årlige udbytte af vandfugle under jagt udøvet på Høje Sande i sæsonerne 1987/ /91 og 2001/ /05. - angiver at det ikke vides, hvor mange individer der blev nedlagt af arten. Årligt udbytte 1987/ /91 Årligt udbytte 1999/ /05 Art/artsgruppe 1987/ / / / / / / /05 Gæs Svømmeænder i alt Gråand Krikand Spidsand Pibeand Andre svømmeænder Dykænder Bekkasiner Regnspover Måger 65 2 Andre fugle Andet vildt 23 1 Bemærk at der for dette år kun indgår gråand og krikand i Svømmeænder i alt. 2 Bemærk at pibeand og spidsand ikke indgår i gruppen af Andre svømmeænder i jagtsæsonerne 2001/ /05. 3 I gruppen Dykænder dominerede hvinænder, men også troldænder blev nedlagt. 4 Regnspover var ikke jagtbare i årene 2001/ / Jagtudøvelse på fladvandet På fladvandet mellem fastlandet og Høje Sande udøves der ind imellem jagt om morgenen (og eventuelt om formiddagen) fra opankret eller flydende pram. Oftest benyttes en fladbundet pram, der lægges tæt på rørskovskanten langs kysten eller nær Høje Sande. På tre af 60 dage med observationer i jagtsæsonerne 2003/ /05 konstaterede vi, at der blev udøvet jagt fra pram. Da pramjagt normalt finder sted fra om morgenen til op på formiddagen, kan pramjagt godt have fundet sted på nogle af optællingsdagene, inden vi er kommet til området for at foretage optællingen af fuglene. Lokale jægere vurderer, at der i de senere år har været udøvet pramjagt på under 20 af jagtsæsonernes 153 dage (J.N. Christensen, pers. medd.). Mulighederne for at drive jagt fra pram er begrænset i perioder med lav vandstand, idet området er lavvandet, og jagt kun må udøves fra flydende pram Jagtudøvelse fra fastlandskysten Inden for undersøgelsesområdet var jagt tilladt langs fastlandskysten fra ca. 200 m syd for Skjern Å s sydligste udløb til sydgrænsen af undersøgelsesområdet, dvs. til ca. 600 m nordøst for Skaven Strand. På denne strækning drives der kun jagt af enkelte jægere og kun på få dage (N.C. Nielsen, pers. medd.). På tre af de 60 dage i jagtsæsonerne 2003/ /05, hvor vi har optalt fugle, blev der udøvet jagt fra rørkanten på fastlandskysten. 21

24 Jagt fra rørkanten kan godt have fundet sted, uden at vi har registreret det, da jægerne ikke altid er synlige. Desuden kan jægerne være gået hjem fra morgentrækjagt, inden vi er kommet til tårnet, og/eller de kan være ankommet senere for at gå på aftenjagt. 4.4 Andre menneskelige aktiviteter I efterårsmånederne er der vest for Høje Sande og undersøgelsesområdet ofte sejlads med diverse både og især windsurfere. Ved vor egen tilstedeværelse i området blev det ikke registreret, at windsurfere kom tæt på Høje Sande og undersøgelsesområdet, hvor der er forbud mod windsurfing. I de to jagtsæsoner 2003/ /05 har vi registreret op til 46 windsurfere på vandet sydvest for undersøgelsesområdet. Desuden er der observeret kitesurfing. Mulighederne for sejlads inde i undersøgelsesområdet er begrænset af lav vandstand. På tre dage observerede vi op til fire havkajakker inde i undersøgelsesområdet. To af disse blev observeret inde i det mellemste og sydlige udløb af Skjern Å, hvor der var forbud mod alle former for sejlads. Fiskeri foregik vest for området, men i god afstand fra grænsen mellem det lave og det dybe vand. I den nordlige del af undersøgelsesområdet, ud for det midterste udløb af Skjern Å, registrerede vi i ét tilfælde en jolle med to lystfiskere. Desuden blev der ved flere optællinger set en fisker sejlende i den sydlige del af undersøgelsesområdet (der stod som regel bundgarn ved renden mellem Høje Sande og den lille ø sydøst for Høje Sande). 4.5 Adfærdsmæssige reaktioner på jagt og andre menneskelige aktiviteter Vi har kun få iagttagelser af, hvordan fuglene reagerede på jagt og andre menneskelige aktiviteter. Dette skyldes en kombination af, at vi kun har opholdt os i kort tid i området under hvert besøg, og at der kun på nogle dage og nogle tider af dagen forekom jagt og andre menneskelige aktiviteter. I Appendix II er der givet et eksempel fra en enkelt dag, hvor de menneskelige aktiviteter og vandfuglenes reaktioner er beskrevet Reaktioner ved jagt På i alt fire dage var vi i tårnet samtidig med, at der blev afgivet et eller to skud fra jægere på Høje Sande. På ingen af de fire dage var der, før skuddet/skuddene blev afgivet, vandfugle til stede på vaden eller vandfladen inden for en afstand af ca. 500 m fra jagtstedet. Der blev ikke noteret opflyvning som følge af skuddene blandt de få vandfugle, som opholdt sig >500 m fra Høje Sande. I ét tilfælde lå der 19 svømmeænder i bugten ud for Skjern Å s sydlige munding (ca. 600 m fra Høje Sande), mens der blev afgivet skud på Høje Sande. Trods skuddet blev ænderne liggende. Under en anden optælling observeredes det, at skud afgivet nord for Skjern Å s nordligste udløb bevirkede, at gråænder, der lå på fladvandet ud for optællingstårnet (dvs. 22

25 mindst m fra jagtstedet), fløj op og fløj ind i mundingen af det sydligste udløb. Dette tyder på, at der kan være stor variation i vandfuglenes reaktion på skudafgivelse Reaktioner ved sejlads Det blev som beskrevet i Appendix II observeret, at havkajakker kan have en meget skræmmende effekt på de tilstedeværende vandfugle. Ænderne opdagede kajakkerne på flere hundrede meters afstand. Da kajakkerne var ud for nordenden af Høje Sande, lettede ænderne og forsvandt mod øst. En enkelt jolle med to lystfiskere blev observeret fiskende med stang i den nordlige del ud for det midterste udløb af Skjern Å. I begyndelsen reagerede gråænderne ved at svømme til den østlige del, men da jollen drev nærmere, lettede fuglene og forsvandt. Enkelte gråænder vendte tilbage efter at jollen var sejlet bort Reaktioner ved færdsel på land Tilstedeværelsen af brede bræmmer med rørskov og sump ud til den åbne vandflade bevirkede, at de vandfugle, som opholdt sig mellem Skjern Å s mundinger (og kysten syd herfor) og Høje Sande, ikke blev forstyrret af gående eller kørende færdsel på fastlandet. Gående færdsel og luftning af hund uden snor fandt dog sted nord for Skaven Strand (dvs. langs den sydlige del af undersøgelsesområdet). Det er uvist i hvilken grad de vandfugle, som opholdt sig på vandfladen ud for dette område, blev forstyrret af denne færdsel. 4.6 Effekter af jagt på forekomsten af vandfugle Forudsigelsen om at antallet af individer af jagtbare såvel som ikke jagtbare arter ville gå tilbage fra før til efter jagtstart, blev kun delvis bekræftet. Sammenligningen mellem antallet af vandfugle i området sidst i august og antallet i begyndelsen af september, hvor jagt havde fundet sted på flere af morgenerne (se Tabel 8 og 9), viste: 1. at der i de tre efterår var hhv. 16, 11 og 52 gange så mange gråænder til stede i området før jagtstart end efter, 2. at skarv og blishøne i hhv. tre og to af de tre sæsoner optrådte i lavere antal efter jagtpremieren end før, 3. at der blandt vadefuglene ikke var nogen tendens til, at arterne optrådte mindre talrigt efter jagtstart end før. Det var således kun blandt jagtbare arter, at effekter kunne spores, og tydelige effekter kunne kun konstateres for gråand. For skarv og blishøne var der kun et markant fald i antallet af individer i Skarv kunne regnes som jagtbar, fordi jægere i Ringkøbing Fjord havde lov til at nedlægge arten i de tre undersøgelsesår (der blev dog kun nedlagt skarver i fjorden pr. år; Bregnballe m.fl. 2005a). Blishøne er jagtbar, men nedlægges kun i begrænset omfang i Vestjylland. 23

26 Tabel 8. Det maksimale antal individer af udvalgte arter af vandfugle registreret 1-6 dage før og 2-10 dage efter jagtpremieren i hhv. 2002, 2003 og Antallet af dage med optællinger er angivet i parentes. På hhv. en, to og tre af optællingsdagene efter jagtpremieren i 2002, 2003 og 2004 havde der ikke været udøvet jagt på Høje Sande om morgenen. Der er ikke medtaget arter og år, hvor maksimum var under otte individer (før eller efter jagtpremieren) samt arter, der optrådte meget sporadisk. Art Før (1) Maksimale antal før og efter jagtpremieren Efter (2) Før (3) Efter (5) Skarv Fiskehejre 9 6 Knopsvane 10 2 Gråand Krikand Før (3) Efter (4) Blishøne Vibe Hjejle Stor præstekrave 2 11 Stor regnspove Lille kobbersneppe 1 8 Rødben Hvidklire Dobbeltbekkasin Almindelig ryle

27 Tabel 9. Det gennemsnitlige antal individer af udvalgte arter af vandfugle registreret 1-6 dage før og 2-10 dage efter jagtpremieren i 2002, 2003 og Antallet af dage med optællinger er angivet i parentes. Der er ikke medtaget arter og år, hvor maksimum var under otte individer, samt arter, der optrådte meget sporadisk. Art Gennemsnitlige antal før og efter jagtpremieren Før (1) Efter (2) Før (3) Efter (5) Før (3) Efter (4) Skarv 11,0 0 7,0 1,8 27,3 2,8 Fiskehejre 5,3 2,3 Knopsvane 10,0 1,5 Gråand 65,0 4,0 124,7 11,4 117,3 2,3 Krikand 5,0 5,2 Blishøne 0 40,5 95,3 54,0 169,7 16,5 Vibe 0 73,0 12,3 130,0 155,0 84,0 Hjejle 0 356,6 128,3 59,3 Stor præstekrave 0,7 5,0 Stor regnspove 13,0 1,5 1,7 4,0 Lille kobbersneppe 1,0 4,0 Rødben 3,0 7,5 1,0 12,8 Hvidklire 2,3 6,6 4,7 6,5 Dobbeltbekkasin 9,0 3,0 1,3 2,0 Almindelig ryle 0 28,0 4,3 12,8 8,3 24,8 Den anden forudsigelse om at antallet af vandfugle ville være lavere på dage, hvor jagt havde fundet sted om morgenen, end på dage, hvor der ikke havde været jagt, blev bekræftet for enkelte arter. Sammenligningen af dage med og uden morgenjagt (Tabel 10) viste: at der i gennemsnit var flere krikænder, viber, hjejler og dobbeltbekkasiner til stede på dage, hvor jagt ikke havde fundet sted om morgenen, end på dage med morgenjagt, at der ikke var færre individer af de tre jagtbare arter skarv, gråand og blishøne på dage med morgenjagt end på dage uden jagt, at andre arter af vadefugle end vibe, hjejle og dobbeltbekkasin optrådte ligeså talrigt på dage med morgenjagt som på dage, hvor jagt ikke havde fundet sted om morgenen. For krikand bortfalder forskellen i det gennemsnitlige antal, hvis den ene forekomst af 57 individer på en jagtfri dag udelades. For dobbeltbekkasin var sammenligningen præget af, at der ved to optællinger på jagtfrie dage optrådte hhv. 125 og 129 individer. Ses der bort fra disse to forekomster, var der ingen forskel i det gennemsnitlige antal. For især krikand og i mindre grad dobbeltbekkasin, er det derfor tvivlsomt, om den fundne forskel reelt afspejler forstyrrelse på grund af jagt. 25

28 Tabel 10. Det maksimale og gennemsnitlige antal vandfugle registreret på dage med og uden jagt om morgenen i september-november 2002, 2003 og Antallet af optællingsdage uden morgenjagt var 39 og antallet af dage med morgenjagt i undersøgelsesområdet var 29. Der er ikke medtaget arter, hvor maksimum var under fem individer, samt arter, der optrådte meget sporadisk. Maksimum antal Gennemsnitlig antal Art Ingen jagt Jagt Ingen jagt Jagt Lille lappedykker 5 5 0,2 0,3 Toppet lappedykker 4 2 0,2 0,1 Skarv ,2 22,8 Fiskehejre 8 9 2,1 1,1 Knopsvane ,8 5,3 Gravand ,2 1,1 Gråand ,5 13,8 Krikand ,2 1,0 Pibeand 1 6 0,0 0,3 Knarand 5 4 0,1 0,1 Hvinand ,6 1,0 Blishøne ,0 15,2 Vibe ,5 17,6 Strandhjejle ,5 1,3 Hjejle ,9 27,7 Stor præstekrave ,3 0,6 Stor regnspove ,8 2,7 Lille kobbersneppe 8 4 1,5 0,5 Sortklire 5 2 0,2 0,1 Rødben ,8 3,6 Hvidklire ,6 3,1 Dobbeltbekkasin ,5 4,7 Almindelig ryle ,4 22,5 For vibe og hjejle syntes der at være en tydelig forstyrrende effekt af jagt. For hjejle registreredes der individer på syv af de 39 jagtfrie dage med optællinger (18%), mens der kun på én af optællingsdagene med jagt (3%) registreredes over 100 individer. For vibe blev der registreret individer på 12 af dagene med optællinger på jagtfrie dage (31%), mens der på optællingsdage med jagt kun i to tilfælde (7%) blev optalt over 100 individer (forskellen i det gennemsnitlige antal var signifikant, t-test, P = 0,012). For skarv var det gennemsnitlige antal påvirket af, at der ved en optælling på en dag, hvor morgenjagt havde fundet sted, optrådte 479 fødesøgende skarver i den nordlige del af undersøgelsesområdet. Selvom der ses bort fra denne dag, var der dog ingen tendens til, at færre skarver optrådte på dage, hvor der havde været udøvet morgenjagt, end på jagtfrie dage. 26

29 Inden for hovedområde B, der omfattede området umiddelbart øst for Høje Sande (se Fig. 1), viste sammenligningen, at der var ca. 3-5 gange flere knopsvaner, gråænder, viber og hjejler nær Høje Sande på dage uden jagt end på dage med morgenjagt (Tabel 11). Tabel 11. Det gennemsnitlige antal vandfugle registreret i hovedområde B (ud for østkysten af Høje Sande) på dage med og uden jagt på Høje Sande om morgenen i september-november 2002, 2003 og Antallet af optællingsdage uden morgenjagt var 39 og antallet af dage med morgenjagt på Høje Sande var 28. Der er ikke medtaget arter, hvor det gennemsnitlige antal uden jagt var under 0,7 individer, samt arter, der optrådte meget sporadisk. Gennemsnitlig antal Art Ingen jagt Jagt Skarv 1,0 1,6 Fiskehejre 0,7 0,3 Knopsvane 3,6 1,3 Gravand 1,1 1,2 Gråand 3,0 0,8 Blishøne 1,7 1,6 Vibe 47,6 9,9 Strandhjejle 1,4 1,3 Hjejle 79,6 28,4 Stor regnspove 2,0 1,4 Lille kobbersneppe 1,3 0,5 Rødben 1,5 2,9 Hvidklire 1,4 2,0 Dobbeltbekkasin 7,3 4,2 Almindelig ryle 17,5 20,4 Brushane 3,7 1,9 27

30 5 Diskussion 5.1 Områdets værdi for vandfugle Optællingerne af vandfugle viste, at i perioden fra midt i august til midt i november havde området en vis værdi for skarv, gråand, blishøne og vadefugle (især vibe og hjejle). Andre optællinger og observationer (Sigaard 2001, O. Amstrup og M. Bak, ikke publiceret) viser endvidere at området i perioder har stor værdi for rastende måger og terner. Registreringerne før og efter jagtstart tydede ikke på, at området i undersøgelsesårene virkede som en magnet på svømmeænder. Det er sandsynligt, at gråand ville have optrådt regelmæssigt med flere end 150 individer i september-november (dvs. i større antal end registreret i august før jagtstart), hvis der havde været jagtfred i hele undersøgelsesområdet. Området er muligvis også af potentiel værdi for krikand. Jægernes jagtudbytte tyder således på, at der kom en del krikænder ind over området, og at nogle af flokkene gjorde forsøg på at slå sig ned, i det mindste hvis der lå lokkeænder. Under optællingerne før såvel som efter jagtstart blev der dog kun en enkelt gang registreret flere end 15 krikænder. I forhold til de områder, som Høje Sande ligger i nærheden af, foretrækker svømmeænderne tilsyneladende at tilbringe dagen i Skjern Enge. I undersøgelsesårene blev der således i august-november normalt registreret over pibeænder, krikænder, 800 gråænder, 200 spidsænder og 200 skeænder i Skjern Å projektområde (Bregnballe m.fl. 2005b). Hovedparten af disse ænder opholdt sig 4-6 km fra Høje Sande. For hjejle og vibe udgjorde sandtangerne ved Høje Sande en attraktiv dagrasteplads, når det var lavvande, og der ikke var jagt i området. Det er velkendt fra andre områder, at hjejle og vibe gerne dagraster på tørlagte vadeflader (fx Bregnballe m.fl. 2001). I isvintre er det konstateret, at området ud for Skjern Å s mundinger er af stor betydning for hvinand, stor skallesluger, lille skallesluger og gråand (O. Amstrup og M. Bak, ikke publiceret), da åmundingerne holder sig isfri i længere tid end resten af fjorden. 5.2 Jagtudøvelse og jagtudbytte Der blev regelmæssigt udøvet jagt i undersøgelsesområdet. I månederne september-november var der således jægere på Høje Sande i gennemsnit hver tredje til hver anden dag. Desuden blev der på enkelte af de dage, hvor der ikke var jægere på Høje Sande, udøvet jagt fra fastlandskysten og/eller fra pram. Området omkring Høje Sande rummer ikke større fourageringsmuligheder, der kan tiltrække ænderne, men især om morgenen og om formiddagen, kan der foregå et træk af mindre grupper/flokke af ænder hen langs eller hen over øen. Jægerne på Høje Sande udlægger 28

31 som regel lokkeænder, som får nogle af de forbitrækkende ænder til at slå sig ned. Det var ikke alle jægere, som afleverede oplysninger om deres jagtaktivitet og jagtudbytte. Med udgangspunkt i oplysningerne fra Lønborg-Vostrup Jagtforening vurderer vi, at der blandt de manglende skemaer var overvægt af jægere, som ikke havde været på jagt eller kun havde været ude nogle få gange i løbet af sæsonen. For jagtsæsonerne 2001/ /05 skønner vi, at det reelle antal af dage med jagt på Høje Sande har ligget 5-15% over det tal, som har kunnet estimeres ud fra de indsendte skemaer. Det reelle udbytte har formentlig i gennemsnit ligget 5-15% over det udbytte, som fremgår af de afleverede skemaer. En række forhold tyder på, at der på de fleste jagtdage kun blev afgivet få eller ingen skud. For det første har nogle af de lokale jægere fortalt, at det ikke er på alle morgen- og aftenjagter på Høje Sande, at ænder kommer på skudhold, og ofte opstår der kun få muligheder for at skyde til ænder (A. Vester, J.N. Christensen, pers. medd.). For det andet, tyder størrelsen af jagtudbyttet på, at der i gennemsnit pr. jagtdag afgives forholdsvis få skud. 5.3 Effekter af jagt Vandfuglenes reaktioner Vi har ikke noget observationsmateriale, som kan beskrive, hvor ofte vandfuglene i undersøgelsesområdet blev forstyrret under jagt, og om de oftest reagerede ved at forlade området, eller om de forblev i området. Området mellem Høje Sande og Skjern Å s to sydlige mundinger er ikke særlig stort. Vi finder det derfor sandsynligt, at skudafgivelser på mange af dagene har resulteret i opflyvninger af en stor del af de tilstedeværende vandfugle. Nogle arter af vandfugle har formentlig reageret ved at lande i området igen kort tid efter at skud blev afgivet, mens andre arter givetvis har forladt området. De forstyrrende effekter har formentlig været størst på vindstille dage (jf. Bregnballe m.fl. 2001, 2005b,c), men også på dage med svag - let vind fra vestlige retninger har afgivelse af blot et enkelt skud fra Høje Sande givetvis forårsaget opflyvning af ænder og andre vandfugle Effekter på antallet af vandfugle De metoder, vi har anvendt til at belyse effekterne af jagten på vandfugles antal, har svagheder. Der var tre primære svagheder ved sammenligningen imellem antallet af fugle på dage uden jagt med dage, hvor jagt havde fundet sted. For det første tyder andre undersøgelser på, at det ikke er realistisk at forvente, at de fugle, som er følsomme overfor jagt, dagligt vil søge ind i området og kun forlade det, hvis de forstyrres af jagt. For det andet har vi for hovedparten af dagene med optællinger ikke sikkerhed for, at der på de formodede jagtfrie dage vitterlig ikke blev udøvet jagt om morgenen. For det 29