Referat af møde i det Rådgivende Udvalg for Planlægning og Friluftsliv

Transkript

1 Referat af møde i det Rådgivende Udvalg for Planlægning og Friluftsliv Tid: Fredag den 17. marts 2006, kl Deltagere: Jan Eriksen (formand), Friluftsrådet; Carl Nielsen (næstformand), Århus Kommune; Hans Kristensen, Center for Boliger og Velfærd; Axel Bendtsen, Miljøstyrelsen; Morten Blom Andersen, Direktoratet for FødevareErhverv; Kirsten Vintersborg, Skov- og Naturstyrelsen; Michael Leth Jess, Danmarks Naturfredningsforening; Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium; Morten Elle, DTU; Søren Gais Kjeldsen, Vinderup Kommune; Kåre Svarre Jakobsen, Kommunernes Landsforening; Steen Himmer, Studerende, KVL; Adam Bank Lentz, Studerende, KVL. Rolighedsvej Frederiksberg C Tlf Fax CVR sl@kvl.dk Dato 03. april 2006 Ref. MAE E-post BRMA Dir. tlf Fra Skov & Landskab: Niels Elers Koch, Gertrud Jørgensen, Niels Boje Groth, Thomas Sick Nielsen, Søren Smidt-Jensen, Jørgen Primdahl, Morten Stenak, Mariann Erichsen. Mødet foregik i Friluftsrådet, hvor Jan Eriksen var vært. Tak for gode og hyggelige rammer. Jan Eriksen fortalte lidt om Friluftsrådet som har 30 ansatte. Friluftsrådet er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation for frilufts-, natur- og ungdomsorganisationer. Rådet administrerer tips- og lottomidler til friluftslivet. Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet skal herunder over for offentligheden varetage såvel de tilsluttede organisationers som den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Desuden skal Friluftsrådet fungere som rådgivende organ over for de offentlige myndigheder. Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning, formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)

2 REFERAT 1. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt. 2. Meddelelser fra Skov og Landskab Niels Elers Koch orienterede om byggeri/tilbygning af nyt hus for Skov & Landskab. Arkitektkonkurrencen er efterfølgende afsluttet og der er fundet en vinder, som blev Rørbæk & Møller ApS med Andreas Bruun Landskabsarkitekter ApS Tema-arbejdsgrupper Tema A: Ny uddannelse i byplanlægning ved KVL Tilstede: Hans Kristensen (HK), Kirsten Vintersborg (KV), Ellen Højgaard Jensen (EHJ), Morten Elle (ME), Adam Bank Lentz (ABL), Steen Himmer (SH), Niels Boje Groth (NBG), Thomas Sick Nielen (TSN), Søren Smidt-Jensen (SSJ), Gertrud Jørgensen (GEJ), Mariann Erichsen (MAE), Gertrud Jørgensen (GEJ) præsenterede forslag til byplanuddannelse ved KVL, som er afleveret til KVL den 15. marts 2006 (bilag vedlagt). Herefter var der diskussion om forslaget: Tiden har arbejdet for uddannelsens relevans Hans Kristensen (HK): Var tidligere skeptisk mht. etablering af en byplanlægningsuddannelse ved KVL. Uddannelsens relevans er imidlertid blevet øget markant som følge af Strukturreformen og kommunernes ændrede opgaver, så tiden har arbejdet for det meningsfulde i at have en byplanlægningsuddannelse ved KVL og S&L. Fornuftigt at der er tyngde og hovedprofil i det naturvidenskabelige og at der så suppleres med det samfundsvidenskabelige. Papiret er imidlertid meget internt og vanskeligt at læse, når man kommer udefra. Der er behov for at redesigne papiret, så alt det man ikke vil, udgår. Til eksternt brug skal det have et markant andet udtryk. Ellen Højgaard (EH): Der er stort behov og stor usikkerhed mht. hvordan man skal gribe ting an i kommunerne. Derfor synes uddannelsen at være relevant. TekSam-uddannelsen ved RUC er nok den uddannelse, der ligner mest, hvilket dog ikke nævnes i oplægget. Man bør undgå at komme til at ligne TekSam-uddannelsen for meget. Holdes der fast i visse tekniske færdigheder og løsningsorientering, så vil man adskille sig fra TekSam. Kirsten Vintersborg (KV): Profilen skal skærpes. Skal stå tydeligt at udgangspunkt er i Strukturreform og globalisering, m.m. Savner at det er 2

3 en sammenfattende disciplin og noget med regional strategisk planlægning. Det hører den nye dagsorden til. Mangler evt. noget om landskabet i fagene. Mht. forslag til høringsparter, så er Foreningen af Danske Planchefer oplagt. Mulighed for tilvalgsfag HK: Der bør være mulighed for tilvalg ved andre læreanstalter. I oplægget fremgår det ikke krystalklart, at der er disse muligheder (model på s. 10 bør skitsere tilvalgskasser). Morten Elle (ME): Det er helt afgørende, at man kan lave skift og tage kurser ved andre læreanstalter. Uddannelsen fremstår umiddelbart lidt ufleksibel mht. tilvalgsmuligheder. EH: De studerende i dag er hurtige til at finde nye kombinationer i deres uddannelse og vil selv i høj grad tilrettelægge deres uddannelse. Derfor skal vi ikke lægge os for fast på, hvilke fag de kan tage. Jo flere frihedsgrader der kan indbygges, jo bedre. Niels Boje Groth (NBG): Det er vigtigt, at der laves en stærk kernestruktur i uddannelsen, og at der så skabes mulighed for at supplerer med fag udefra. Adam Bank Lentz (ABL): Synes at oplægget er spændende. For skovbrugsstuderende er der behov for flere muligheder for at tage kurser ved andre læreanstalter. Skovbrugsstuderende kan pt. ikke tage kurser på fx KU, fordi der generelt køres semesterstruktur; det er kun på naturvidenskab på KU at man kører blokstruktur (som planlagt på byplanlæggeruddannelsen). Det taler for, at 15 pointskurser strækker sig ud over et helt semester. Steen Himmer (SH): Synes også at det er et spændende oplæg. Er bekymret for nogle praktiske ting, bl.a. lokalespørgsmål. KVLstuderende har vanskeligt ved at tage kurser ved IT-universitetet. Jordbrugslære bør ikke være så naturvidenskabeligt og kun om kemiske processer, men også om hvad man gør med jord i byen. Samspilsmuligheder med andre læreanstalter Morten Elle (ME): DTU vil sikkert have glæde af et samarbejde. Hovedproblemet i et samarbejde vil være strukturen på uddannelserne (blokstruktur vs. semesterstruktur). Malmø højskole laver spændende ting indenfor byområdet og arbejder pt. på at få universitetsstatus. HK: Forvaltningsuddannelsen ved RUC, sociologi ved AUC, bl.a. miljøet omkring Jens Tonboe bør overvejes som samarbejdspartnere. Derudover GI og AAA. Problemet med blokstruktur bør være en teknikalitet, der må kunne løses. 3

4 EH: Samarbejde med GI er oplagt. Vil der være optagsproblemer? EH: Markedet er voksende og der vil derfor ikke være så stort slagsmål med andre institutioner om studerende på nuværende tidspunkt. Thomas Sich Nielsen (TSN): AUC trækker ikke nok selvom planlæggeruddannelsen er god, dvs. der er et stort potentiale i at uddannelsen er placeret i København. ME: Mht. optag, så er erfaringen på DTU, at det er svært at få plads til alle ansøgere når nye uddannelser lanceres typisk 3-4 gange flere ansøgere, end der er plads til. S&L bør ikke være bekymret for, at der kommer tilstrækkeligt antal ansøgere til uddannelsen. Opstart på dansk er det bedste; ellers for stor udfordring. Fra 2007 skal alt på masterniveau være på engelsk. TSN: Enkelte kurser på uddannelsen vil med fordel kunne køre på engelsk, fx GIS-kurser. ABL: Fag om megacities kunne også være interessant. Søren Smidt-Jensen (SSJ): Center for Strategisk Byforskning, som er en del af Skov & Landskab, er i øjeblikket i gang med at opbygge viden om megacities og grænseløse byer, så det er oplagt, at den viden bruges i forbindelse med uddannelsen. TSN: Vigtigt at kunne gabe over både de store diskussioner om megacities, osv. og så samtidigt også kunne have det tekniske og detailmæssige indenfor planlægning med. GEJ: Uddannelsen kan, såfremt den godkendes, opstartes i efteråret 2007 og markedsføres i vinteren Tema B: Landdistriktsprogrammet og kommunerne Tilstede: Jan Eriksen (JE), Carl Nielsen (CN), Axel Bendtsen (AB), Michael Leth Jess (MLJ), Søren Gais Kjeldsen (SGK), Morten Blom Andersen (MBA), Kåre Svarre Jacobsen (KSJ), Jørgen Primdahl (JPR) og Morten Stenak (MSTE) Diskussionen indledtes med et oplæg af Jørgen Primdahl (JPR), som fremlagde foreløbige overvejelser om jordbrugslandskabets fremtidige udvikling i lyset af strukturreformens ændring af kommunernes ansvar som planmyndighed. Han lagde vægten på forståelsen af to centrale rumlige begreber, der beskriver forskellige nøgleprocesser i det moderne landskab: 4

5 Space of flow (SOF): Landbrugeren som en del af et globalt marked, med hurtig kommunikation, marketing og vareflow mellem bedriften til verdensmarkedet via en velorganiseret rådgivning og forarbejdningsindustri. Dybest set uafhængig af det lokale landskab (på nær dyrkningsmediet; jorden). Space of place (SOP): Landbrugeren som landskabsforvalter, identitetsskaber og naturens iscenesætter i det lokale kulturelle og sociale samfund, afhængig af kommunal service og almindelige velfærdsydelser. JPR afsluttede med at stille følgende spørgsmål til diskussion: 1. Hvordan fungerer det multifunktionelle jordbrugslandskab i forhold til landdistriktets udvikling og de nærliggende byer? 2. Hvordan sikres det moderne jordbrug en plads i landskabet uden landskabets natur samt bosteds- og besøgsfunktioner forringes? 3. Hvordan påvirker urbaniseringen forskellige jordbrugslandskaber? 4. Hvilken rolle kan den kommunale planlægning og landdistriktspolitik spille i sikringen af velfungerende og attraktive landskaber? 5. Kan man udvikle konkrete modeller for velfungerende og attraktive jordbrugslandskaber gennem aktionsforskning? Diskussion kredsede om to problemstillinger: 1) Landskabets skæbne i marginale, tyndt befolkede områder (lidet attraktive for bosætning), hvor jordbrugsproduktionen må forventes at få langt mindre betydning i et generationsperspektiv. 2) Behovet for visionær helhedsplanlægning især i attraktive (bynære) jordbrugsområder, hvor både landbrug og bosætning skal sammentænke den kommunale udfordring! Ændret landbrugsstruktur - marginalisering Morten Blom Andersen (MBA): Et 6. spørgsmål trænger sig på: Hvad vil man med landskabet i de marginalområder hvor landbruget ikke er den drivende kraft om få år? JPR: Vi skal have fat i den store tidsskala her. Mange landbrug er jo først etableret ved opdyrkning i det 20. årh. MBA: Betydningen af SOP ændres hvis man udvikler gyllesepareringsteknik og afkobler svineproduktionen fra jorden (harmonikrav) Jan Eriksen (JE): Kent Skaaning har sagt at svineproduktionen er væk fra Danmark om 10 år (via Polen til Brasilien). Nationalparker i stedet - måske -, men der skal i hvert fald ikke bygges svinehøjhuse i Horsens i et forsøg på at imødegå konkurrencen. 5

6 MBA: Det er mange politiske dagsordener. Men de fleste er enige om at udvidelse af landbrugsbedrifter pr. definition ikke er godt hvorfor? Axel Bendtsen (AB): Det er meget kultur på spil! MLJ: Kan man ikke sige at SOF er lig miljø, SOP er lig natur? Jeg ser energilandskabet, biobrændsel, som en mulig afløser til fødevarelandskabet. Det vil også skabe en ny by-land-relation CN: Landbruget er ikke bærere af landdistrikterne; de bruger bare den jord der er der CN: Landmanden arbejder indenfor en meget kort (økonomisk) tidshorisont, mens planlægningen opererer med en lang MBA: Folk har vel til alle tider bosat sig hvor det er økonomisk attraktivt, men hvorfor er det (politisk) nødvendigt at der fortsat skal bo folk Vester Bøvelse, hvad er det for en lovmæssighed? AB: Der skal forskes i mulige scenarier for fremtiden. Det er planlæggerens ansvar at reservere arealer til fødevarer og primærproduktion, selvom det måske ikke er trendy de næste år. Bynærhed, helhedsplanlægning kommunernes nye ansvar Michael Leth Jess (MLJ): Spørgsmål 5 er ikke kun relevant for marginaljordsområder, det gælder også bynære landbrugsområder, fx Hvalsø, hvor folk bor fordi de er fordrevet fra hovedstaden pga. høje huspriser. MBA: Det er push, ikke pull. Folk er tvunget ud af byen, selvom de ikke nødvendigvis er tiltrukket af landet. Carl Nielsen (CN): Kommunerne har nu det fulde ansvar for planlægningen, en positiv udfordring som kan give større mulighed for at sammentænke bæredygtighed og politik. De bynære jordbrugslandskaber har kolossal betydning. JPR: Det er som om at det gode landskab hører fortiden til. Hvordan får man udviklet et velfungerende lokalt landsbysamfund (SOP) med 3-4 store fuldtidslandmænd? JPR: Det mangler ambitiøs helhedsplanlægning i det åbne land. Kvarterløft: prøv at tænk på hvad man har gjort i byerne! JPR: Det er også et overordnet SOF-hierarki som kan indkredses ved at undersøge efter 1) netværk/infrastruktur, 2) hovedcentre (verdensdele) og 3) hvor bor lederne? Der er ikke meget forskning i SOP-hierarkiet, manglende faglighed! 6

7 AB: Landbrugets egen historiske placering kommer jo til udtryk i landog byzoneplanlægningen. JE: Fremtiden bliver en kamp mellem flow og place! Søren Gais Kjeldsen (SGK): Krumtappen i den nye kommunalreform er, at kommunerne nu får den samlede kompetence for både by og land. Det budskab skal formidles, så befolkningen kan se mulighederne. Det bliver en kæmpe udfordring at skulle kommuneplan, regionplan samt integrere miljømålsloven. At få balanceret de forskellige værdier i samme kommune som indeholdes i fx Værløse, Hvalsø og Lemvig JE: Udfordringen er at vende planlægningen fra den defensive beskyttelse til det mere offensive udviklende. Der har historisk set været en berøringsangst. JPR: Land = fortid, by = fremtid, hvor er nutiden? AB: Ja, men det kræver kvalitet i planlægningen, hvis det skal være offensivt. 4. Meddelelser fra medlemmerne Morten Blom Andersen orienterede om ændringer af lejelov for landbrugsejendommen. Kirsten Vintersborg orienterede om, at Landsplanredegørelsen er sendt i høring. Blandt de centrale temaer i redegørelsen er, hvordan kvaliteter i båndbyen (det østjydske bybånd) kan fastholdes, som det også har været muligt i hovedstadsregionen. Hans Kristensen vil gerne have at der udsendes en liste over udvalgets nuværende medlemmer. Denne vedlægges referatet. Ligeledes skal der udsendes en deltagerliste lige inden næste møde. 5. Næste møde Der var en generel opbakning til at næste møde også er tematiseret. Der vedlægges mødekort for ugerne 43, 44 og Eventuelt Mødet sluttede kl