Evaluering af skoleåret SE som skole. Status Hvor står vi?
|
|
- Frida Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af skoleåret SE som skole Erhvervsklasse: Vi har en erhvervsklasse med 5 elever med særlige behov. Som noget nyt har fire ud af fem elever været til FP9 i dansk og matematik. De har desuden modtaget undervisning i kristendom, engelsk, naturfag, projekt og værkstedsfag. Eleverne indgår derudover i linjefag og valgfag med de andre klasser. I projektopgaven var de sammen med 9. klasse. Der har været en støttelærer på i størstedelen af deres undervisningstimer i dansk, matematik og engelsk. 9.årgang: Vi har tre 9.klasser fordelt med 22 elever i hver, som afslutter med FP9. I har idræt været nyt prøvefag. Vi har haft almindelige fagopdelte og klasseopdelte lektioner, i perioder har vi kørt samlæst på hele årgangen i nogle fag, hvilket har givet eleverne mulighed for at vælge efter emne eller niveau. Vi har haft fagdage og tværfaglige dage, og en projektuge. For at udligne timetab har vi haft flexfredage. Ud over obligatoriske fag, har 9.årgang haft valgfag og linjefag. Projekt 10: Indholdet er godt! Hovedemnerne er menneske, Samfund og Verden. 1
2 o Eleverne oplever, at menneske er mest interessant. Længere fra navlen = mindre oplevelse af relevans. o Eleverne i år har i nogle tilfælde haft sværere end tidligere ved at gribe indholdet. Strukturen er hensigtsmæssig. o God tid til fordybelse. o Vi har været bekymrede for, hvordan det vil være med opdeling af timer fredag (2+2 timer med pause imellem) - men det har fungeret fint. 10.årgang er måske ikke nok erhvervsrettet. Det er måske mest rettet mod boglige fag/udd. Linjefag og valgfag: Fungerer fint, hvor alle elever mødes på tværs af klasser og årgange. Det er vellykket når når det lykkes eleverne at udvikle sociale og faglige kompetencer når de oplever glæde ved at gå i skole når de kan rumme hinanden og deres forskellighed - det lykkes at udvikle elevernes faglige kompetencer eleverne forstår vigtigheden af ansvar for egen læring eleverne bidrager til et trygt og rart læringsmiljø eleverne selv oplever at de er blevet fagligt dygtigere. Projekt 10: Engagement - mest muligt ved flest mulige. o Vi ønsker, de erkender, at engagement giver læring. At de kaster sig ud i projekterne - lad dem komme ud af comforzone. At det ikke blot er gymnasierettet. At det har en bred profil fagligt. At mange føler sig klar til det, de skal videre til (uddannelse). At eleverne udvikler deres selvstændighed - politisk, værdimæssig mm. At de udvikler ansvarsforståelse for egen læring, for arbejdsproces og for fællesskab. At eleverne er begejstrede få gode relationer (til hinanden og til lærerne) og opnå ny viden at føre dem op til FP9 i dansk og matematik danne eleverne på det personlige, sociale og faglige plan ny viden og afslutte med FP9 få gode relationer til hinanden danne eleverne til et ansvarligt og meningsfuldt liv give dem forståelse for betydningen af deres eget ansvar for læring Projekt 10 2
3 Naturvidenskab o Naturvidenskabelig arbejdsmetode - undersøge på baggrund af hypotese. o Relevant empiri-indsamling Projekt o Tekstarbejde o Kommunikation/fortælling/fremlæggelse o Drama o Bevidsthed om værdier - egne og andres. Den Danske arv. o Social arv. o Erkendelse af, at en proces kan lede til flere forskellige mål. sociale aktiviteter og samvær. tydelighed og strukturer i undervisningen. tage udgangspunkt i den enkelte og tilrettelægge undervisningen herefter. tydelighed og struktur i undervisningen en varieret undervisning, med udgangspunkt i den enkelte og med fokus på FP9. Projekt10 Bedre italesættelse overfor eleven af mål og af, hvor læringen ligger. Lære dem både målrettethed (mål er styrende for proces) og procesbevidsthed (Processen er styrende for mål) Elever som selvstændige i processen, Lærere som guides. Storholdsundervisning, så lærere kan sparre med hinanden og elever har flere resurser at trække på. Der skal undervises i konkret, ægte og dybt indhold, så eleverne kan inspireres til at føre diskussioner med indsigt. Evaluering Hvordan skal vi evaluere? Projekt10 Elevernes eval. o Vi skal evaluere på en måde, så 9. kan mærke, at 10. lærer noget, så 9.klasse kan se frem til deres ophold på projekt10. o En evaluering, der kan kombineres med perspektivering - for eksempel demokratispil, der kan kombineres med et folketingsvalg, folkemøde el.lign. o Lærernes eval o Besøge gl.elever på uddannelser. o Kan dannelse måles? 3
4 SE som hjem Eleverne føler sig hjemme. Oplever tryghed og tillid i nærheden af voksne. At man tør blive voksne som sparringpartner som forældreerstatning. Nogle elever udfordrer os på hjem-tanken ved at lave egne rammer for efterskoleopholdet. Vi er nysgerrige på, hvad (hvorfor) der sker, når rammerne prøves af og overskrides. Eleverne er ret konsekvens-beregnende. Man vurderer konsekvensen i stedet for at tage ansvar for helheden og fællesskabet. Det er vellykket når... eleverne tænker, at de skal hjem til SE! når vi oplever at eleverne føler sig hjemme så de har lyst til at blive her i weekenden. For det meste er det ⅔ af eleverne, der bliver på skolen i weekenden. tager ansvar og bidrager til hjemmets opgaver. Vi ønsker, at SE er rammen om elevernes liv med tryghed, omsorg og at man bliver set, som den man er. At den enkelte tager ansvar i fællesskabet. Vi kunne nå længere med at den enkelte tager ansvar for helheden og fællesskabet. vores udfordring ligger i at tage ansvar for fællesskabet: de skal være ydere frem for nydere. Det skal starte allerede fra dag 1. Oplever vi svigt skal der dialog til. Kontaktlærerfunktionen er central her. Lærerværelset kan være åbent ift. elevhygge, men med måde. Det er også vigtigt, at lærerne kommer ud af lærerværelset blandt alle på Torvet. Måske invitere særlige grupper(dem der undgår voksne) til hygge på lærerværelset. Relationer er vigtige. Evaluering Hvordan skal vi evaluere? K-samtaler, hvor den læreren tager op med den enkelte elev, hvad de bidrages til i fællesskabet. Vi har det allerede nu, men der skal sættes mere fokus på det. Lave midtvejs-temperatur om der er grupper, der skal tages hånd om. Der er en stor del opdragelse i det - en stadig udfordring. 4
5 SE som kristent hjem Skoleordet har slået et tema an: Næstekærlighed og omsorg. Det har udmøntet sig konkret i andagter, musical og og valgfaget Elsk Bramming. Derudover tema på familedag: Elsk Ålborg-besøget. Siden musical har der været mindre fokus på temaet? Klubleder (for juniorer) 2 daglige andagter (incl. 2 måneders frivillig aftenandagt) Kirke om søndagen Bibelweekend Lovsangsaftner (måske lidt for få i år?) Elevandagter (få i år) Smågrupper (volontør-drevet) Gæster udefra: Koncerter, fællestimer (Ordet og Israel, Åbne Døre m.v, Brian) YM- projektet Mange elever, som kommer fra kirkevante hjem. Ledelse, lærere og volontører som er bekendende kristne hvilket ansporer til uformelle samtaler i hverdagen. Eleverne mødes som SE ere til kristne arrangementer som fx. Å-festival, MTC og Event og lign. Det er vellykket når... - når der er plads til spontane samtaler om trosliv. - når den enkelte elev tager personlig stilling. - når den enkelte elev har mulighed for at møde Gud på SE. - når Ånden får plads og kan mærkes på SE. - når det er trygt og frit at være kristen på SE på den måde man ønsker det. Også hvis man ønsker at vælge det fra. - når man ser på elevernes liv, at det har en positiv konsekvens, at de er kristne. At leve op til skolens værdigrundlag: En rummelig kristen skole, hvor eleverne ser sig selv i relation til Gud og udfolder egne potentialer. At eleverne møder autentiske kristne. At eleverne har lyst til at engagere sig frivilligt i kristne tiltag på skolen. (Måske arbejde målrettet med det i kristendom: at holde en andagt). Dermed at det ikke er svært at bekende kulør! At det ikke er farligt at vælge det gode. At man ikke skal leve op til en vis standard (fx til lovsang) At sproget i hverdagen også bliver trossprog. Skabe bro mellem hverdagsliv og trosliv. Formen: Måske arbejde på at formalisere tingene: Oprettet et elev-udvalg som tager initiativ til fx. lovsangsaften - med deltagelse af en volontør (men det skal ikke være dennes projekt). Bibelweekenden sætter tro på dagsordenen. Skabe rum i hverdagen, hvor det også føres ud i livet. Fx kurv med spørgsmål i dagligstuen. 5
Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole
af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole SE d. 25. juni 2014 Der er evalueret ud fra UVMs kvalitetsstjerne se mere http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/de-nationale-test-ogevaluering//vaerktoejer/kvalitetsstjernen
Læs mereSydvestjyllands Efterskole som kristen efterskole. Selvevaluering 2004/05
Sydvestjyllands Efterskole som kristen efterskole Selvevaluering 4/5 1 Spørgsmål Piger 9.kl. Piger 1. kl. 1 2 3 1 år 2 år 1 år 2 år 29 7 19 4 IM LM KFUM FDF Spejd. IM LM KFUM FDF Spejd. 13 1 9 5 2 15 9
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereVÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.
Læs mereDer går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereQ1 Hvilket klassetrin er du på?
Q1 Hvilket klassetrin er du på? Besvaret: 119 Sprunget over: 0 8. 9. 10. 11. 0% 10% 0% 0% 0% 0% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg 8. 9. 10. 11. Besvarelser 1,97% 19,% 1 0,% 8 9,% 11 119 1 / 9 Q Generelt Jeg
Læs merefrem. MASSER AF VALGFAG
På Rudehøj har vi, som udgangspunkt, to 9. klasser. I mange af hverdagens aktiviteter og undervisning arbejder vi godt sammen på tværs af klasserne. Vi rejser også sammen i foråret. Efterskolens 9. klasser
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFaglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer
Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine
Læs mereLINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE
4 LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE. PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI UNDERVISNINGEN I UDSKOLINGEN
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mere14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.
14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret
Læs mereViby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280388 Skolens navn: Filskov Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole
Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Denne vurdering er foretaget på baggerund af spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever juni 2016. Alle elever var inviteret til at deltage. Omkring
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereVelkommen på Skjern Kristne Friskole
Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af
Læs mereEvaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler
Hvad er dit køn? Pige 22 64,7 Dreng 12 35,3 34 100 Hvor voksede du op? BY størrelse Under 500 6 18,2 500 5.000 8 24,2 5.000 10.000 3 9,1 10.000 100.000 16 48,5 Har din opvækst været præget af aktiv tilknytning
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereSkolereform på Herstedvester Skole
Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereEt år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse
Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?
Læs mereEvaluering af Den samlede undervisning. Efterskolen Solgården. Indsamlet og rediget af Peter Jensen
Evaluering af Den samlede undervisning Efterskolen Solgården Indsamlet og rediget af Peter Jensen 2016-17 Oplæg til evalueringen af den samlede undervisning 2016/17 Evaluering af den samlede undervisning
Læs mereVi har glade og dygtige børn på Hee Skole - og vi har plads til flere
Vi har glade og dygtige børn på Hee Skole - og vi har plads til flere Kære forælder På Hee Skole lægger vi vægt på både dit barns trivsel og dit barns læring. Begge dele er vigtige for os - og for dit
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereFolkeskolereform på Vestre Skole 2014
Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereLINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG
4 LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG GILBJERGSKOLEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereTonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang
Tonede linjer Hjerting Skole - 8. og 9. årgang 1 Tonede linjer 8. og 9. årgang SÅDAN GØR DU! I kataloget finder du de 7 toninger, som Hjerting skole udbyder for 8. og 9. årgang i skoleåret 2018/19. - Du
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej
Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang
Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereEvaluering af værdigrundlaget på Løgumkloster Efterskole 2016
Evaluering af værdigrundlaget på Løgumkloster Efterskole 2016 På Løgumkloster Efterskole har vi et værdigrundlag, der bl.a. handler om emnerne: 1. Rummelighed og ligeværd 2. Faglighed 3. Ansvar og udvikling
Læs mereSunds-Ilskov Skoles. kerneværdier
Sunds-Ilskov Skoles kerneværdier Faglighed På Sunds-Ilskov Skole gør vi os umage med, at fagligheden er til stede i alle aspekter af skolens virke. Faglighed forstået som den faglighed eleverne møder i
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereMere folkeskole for pengene
Skolereform Politisk mål Mere folkeskole for pengene Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater En længere og mere varieret
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereRullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?
Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord hvordan og hvorfor? Kære forældre I Distrikt Als Nord, på Nørreskov-Skolen, Nordals Skolen og i børnehaverne har vi fokus på dit
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2015/16 Spørgsmål 1-82
Evaluering af den samlede undervisning 2015/16 Spørgsmål 1-82 Hvert skoleår gennemfører SEJERGAARDENS MUSIKEFTERSKOLE en undersøgelse der viser elevernes tilfredshed på en række områder. Undersøgelsen
Læs mereANSWER CHOICES RESPONSES
Q1 Alder Answered: 81 Skipped: 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år ANSWER CHOICES 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år RESPONSES 7.41% 6 24.69% 2 46.91% 38 18.52% 15 2.47% 2 TOTAL 81 1 / 28 Q2 Klasse Answered: 81 Skipped:
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereEn fælles bestræbelse
Læring i bevægelse Sammen skaber vi nye rammer, bevægelse og udvikling i skolen En fælles bestræbelse Indhold i skolen Helhedsskole på Ørkildskolen Lærere og pædagoger supplerer hinanden med deres fagligheder
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereHyllehøjskolens codex /2017
Hyllehøjskolens codex 1 2016/2017 - en plan for hvordan vi arbejder frem mod det bedst mulige lærings - og arbejdsmiljø Formål med handleplanen Skolebestyrelsen, forældrerådene, ledelsen og medarbejderne
Læs mereEn moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!
En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed Velkommen til Ugelbølle Friskole! Ugelbølle Friskole vil være det foretrukne skolevalg i lokalområdet, kendetegnet ved højt fagligt niveau
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereFÅ ET FAGLIGT FORSPRING TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE
FÅ ET FAGLIGT FORSPRING TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE Velkommen til 7. klasse og overbygningen på Kolding Realskole. Kolding Realskole er en kulturbærende skole, hvor høj faglighed, kvalitet og dannelse er
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereGlobalisering, multikulturelle samfund, klimakonferencer Ordene indgår naturligt i dialogen, her hvor vi står ved begyndelsen af det 21. århundrede.
Skolepolitik Forord Globalisering, multikulturelle samfund, klimakonferencer Ordene indgår naturligt i dialogen, her hvor vi står ved begyndelsen af det 21. århundrede. Vi er nok ikke helt entydige i vor
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereSøndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn
Søndervangskolen Profilskole Nærhed Innovation Globalt udsyn Vision for profilen Nærhed Innovation Globalt udsyn Søndervangskolen i Hammel Hvert år sender vi unge mennesker fra Søndervangskolen ud i den
Læs merePlanen for infoaften november :00
2016-17 Planen for infoaften november 2015 19:00 Grundlæggende om Super S-klassen Sprog samt opstarten i en super S-klasse Dansk og Sport rollen som klasselærer Science og matematik Kaffe, sodavand og
Læs mereBøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål
Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereEvaluering af den SAMLEDE UNDERVISNING 2018/19 Med udgangspunkt i hovedpunkter i indholdsplanen for skoleåret 2018/19
Evaluering af den SAMLEDE UNDERVISNING 2018/19 Med udgangspunkt i hovedpunkter i indholdsplanen for skoleåret 2018/19 Indhold Kostskoleafdelingen... 2 Opsamling på Kostskoleafdeling... 5 Opfølgningsplan
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs merefolkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereEn sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereIndholdsfortegnelse. Levring Efterskole, Bygaden 65, 8620 Kjellerup, ,
Uddannelsesplan Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvem er vi?... 4 Præsentation af skolen... 4 Personale... 4 Værdigrundlag...5 Skolens værddigrundlag....5 Hvorfor vælge os?... 6 Hvilke fag kan du komme
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280405 Skolens navn: Romalt Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Jens Chr. Pedersen
Læs mereEvaluering i forhold til UV og værdigrundlag 2018
Evaluering i forhold til UV og værdigrundlag 2018 Helgenæs Naturefterskole Side 1 Evaluering af skoleåret 2017/18 på HNE Helgenæs Naturefterskole er en almen efterskole med plads til 85 elever fordelt
Læs mere