Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne"

Transkript

1 Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne Lone Rünitz, projektforsker (Dansk flygtningepolitik ) Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Dansk flygtningepolitik i 1930erne var ikke lagt an på at afhjælpe et humanitært problem. Det var en politik, som indtil 1938 tog sigte på at undgå, at et større antal tyske jøder tog permanent ophold i Danmark, og fra sommeren 1938 at forhindre at de kom ind i landet. Herom var der bred politisk konsensus. Politikerne ønskede at undgå, at der også her skulle opstå et "jødespørgsmål", der ville vække den latente antisemitisme til live, som man som en selvfølge syntes at gå ud fra fandtes i det danske samfund. Dette til trods for, at man bekræftede hinanden i, at Danmark ikke havde problemer med sine jøder. Hvordan man, som naboland til flygtningenes oprindelsesland, skulle begrænse antallet af fremmede jøder blev overladt til embedsmændene. Hermed kunne regeringen og Rigsdagen undgå at forpligte sig, og spørgsmålet løses i al diskretion, hvilket var en fordel både af hensyn til forholdet til Tyskland og opinionen. Det juridiske grundlag var den almindelige fremmedlov, Loven om Tilsyn med Fremmede og Rejsende fra 1875, med senere tilføjelser og ændringer. Ifølge denne lov kunne udlændinge på justitsministerens befaling udsendes eller udvises, når deres forhold måtte give anledning til det, uanset hvor længe de havde opholdt sig i landet. Det samme gjaldt, hvis en udlænding var ude af stand til at forsørge sig selv eller rejste illegalt ind i landet. Desuden krævedes særlig tilladelse til at tage arbejde eller i øvrigt opholde sig i landet ud over et tidsrum af 6 måneder. På grund af udviklingen i Tyskland blev opholdstilladelsen allerede i 1934 reduceret til 3 måneder. Samtidig fik politiet bemyndigelse til ved grænsen at afvise udlændinge, hvis indrejse efter statspolitiets skøn ikke var ønskelig, enten på grund af begåede borgerlige forbrydelser, eller af hensyn til statens sikkerhed eller anden lignende grund (min fremhævning). Hvis den pågældende desuagtet kom ind i landet, skulle opholdstilladelse nægtes. 62

2 Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne Som det kan ses, var det ikke en lov, der tog højde for et flygtningeproblem. Derimod var den et instrument, som gav embedsmændene ganske vide beføjelser til administrativt at regulere flygtningenes indrejse og ophold i Danmark, efterhånden som udviklingen nødvendiggjorde det. Hovedaktørerne i udformningen af denne administrative praksis var Justitsministeriets 3. kontor og Statspolitichefen fra 1938 Rigspolitichefen i samarbejde med Udenrigsministeriet, Socialministeriet, Handelsministeriet og Arbejdsdirektoratet; en opgave som ud fra en snæver statsegoistisk synsvinkel forvaltedes med succes. Når bortses fra de ulønnede jødiske landbrugselever og de 320 såkaldte Liga-børn, som fik midlertidigt ophold under særlige betingelser, herunder at de efter et kortere ophold var garanteret indrejse i Palæstina, oversteg antallet af jødiske flygtninge i Danmark næppe på noget tidspunkt Fra en forholdsvis liberal politik i 1933, hvor man endnu stillede sig afventende overfor, hvor længe det nye styre i Tyskland ville holde, blev det op gennem 30erne stadigt sværere for jødiske flygtninge at få opholdstilladelse, for slet ikke at tale om arbejdstilladelse. Allerede ved den første kontakt med fremmedpolitiet blev det tilkendegivet dem, at de ikke kunne forvente at få lov til at blive, men måtte bestræbe sig på at komme videre til tredjeland inden for en overskuelig fremtid. Det helt afgørende vendepunkt i dansk flygtningepolitik indtraf imidlertid, da østrigske jøder efter "Anschluss" i marts 1938 begyndte at søge mod Danmark. Tilsyneladende på eget initiativ instruerede Rigspolitichefen grænsevagterne om at de skulle afvises, uanset gyldige pas, og uanset at de gennem danske konsulater på forhånd havde fået at vide, at det ikke var fornødent med visum til Danmark. Det skete dels på grundlag af en udvidet fortolkning af fremmedlovens bestemmelser om subsistensmidler, ud fra et skøn om, at flygtningene ikke havde penge nok med til et længerevarende ophold her i landet, dels under anvendelse af lovbestemmelsen om afvisning af udlændinge, hvis indrejse "af hensyn til statens sikkerhed eller anden lignende grund" ikke var ønskelig. Den 1. juli 1938 indførtes, efter at spørgsmålet havde været forelagt på et ministermøde, visumtvang i forhold til østrigske statsborgere. Det betød, at deres pas skulle være forsynet med indrejsetilladelse fra Justitsministe- 63

3 riet, medmindre de var i besiddelse af visum til tredjeland og derfor blot skulle passere gennem Danmark. Denne foranstaltning mistede i praksis sin betydning, da det tyske styre påbegyndte udskiftning af østrigske pas med tyske. At indføre visumtvang i forhold til Tyskland var naturligvis udelukket både af politiske og praktiske hensyn. Den 6. oktober 1938 modtog grænsevagterne og de danske repræsentationer i udlandet i stedet efter anbefaling fra Rigspolitichefen instruks om at afvise udlændinge, som på grund af vanskeligheder i deres hjemland agtede at udvandre, og som ikke kunne eller ikke ønskede at vende tilbage til hjemlandet. Kun i de tilfælde, hvor der forelå visum til tredjeland, eller hvor ganske særlige omstændigheder gjorde sig gældende, kunne der blive tale om at lade vedkommende indrejse. I sidstnævnte tilfælde måtte Justitsministeriet dog først spørges. Hvem instruksen var møntet på, fremgik af titlen på Justitsministeriets redegørelse til regeringen "Redegørelse vedrørende foranstaltninger til begrænsning af indrejse af ikke-ariske udlændinge". Det blev da også klart tilkendegivet, at instruksen ikke omfattede de såkaldte "politiske flygtninge". Herved var grænserne reelt lukkede for jøderne. De få hundrede flygtninge, der efter dette tidspunkt på forskellig vis opnåede adgang til Danmark, enten fordi de havde nær familiemæssig tilknytning til landet, eller fordi det lykkedes dem at slippe forbi de i øvrigt årvågne grænsevagter, fik en ganske kort frist til at søge indrejsetilladelse til et andet land, i flere tilfælde under trusler om at blive sendt tilbage til Tyskland. I perioden 1. juli til 1. oktober 1938 opgjorde man fra officiel side antallet af afvisninger til 291. Der er på indeværende stade af flygtningeundersøgelsen ikke overblik over det totale antal afvisninger i perioden , men at ordningen fungerede efter hensigten fremgår af det indlæg, Justitsministeriet udarbejdede til brug for den nordiske konference om flygtningespørgsmålet i Stockholm i maj 1939: "Ordningen med afvisning af emigranter har i det store og hele virket tilfredsstillende. Det drejer sig jo praktisk talt udelukkende om jøder, og det er efterhånden kun få, der slipper gennem paskontrollen". Som allerede nævnt, mente man fra politisk side, at der her i landet eksisterede en latent antisemitisme, og det er derfor nærliggende at spørge, 64

4 Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne om en sådan også fandtes blandt danske embedsmænd, og i bekræftende fald om den rigide administrative behandling af flygtningesagerne kan forklares med disse embedsmænds personlige modvilje mod jøder i almindelighed og fremmede jøder i særdeleshed. Bl.a. indberetninger fra danske gesandtskaber og konsulater om jødeforfølgelserne i Tyskland og andre centraleuropæiske lande, dannede grundlag for udformningen af praksis overfor flygtningene i Danmark, og jeg vil derfor indledningsvis citere fra et par af disse indberetninger: En medarbejder ved gesandtskabet i Berlin orienterede i april 1933 om udviklingen i Tyskland og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at der bestod en vis fare for, at personer af jødisk afstamning i stigende grad ville søge til det fredelige Danmark og, tilføjede han: "Selvom vi er liberale og fordomsfri, er der måske anledning til at være opmærksom på den fare, der herved kunne opstå for vor nordiske racerenhed." Hans anbefaling var derfor at skærpe tilsynet ved grænseovergangene. I juli 1939 skrev Danmarks chargé d'affaires i Litauen til Udenrigsministeriet: "På disse kanter af Europa er man antisemit, det gælder myndighederne, befolkningen og de fremmede, i øvrigt også alle danske fra Baltikum, jeg har været i berøring med. Østjøderne er et utiltalende og upålideligt folkefærd. Man søger da også her mere og mere at trænge dem ud af handelen, af det offentlige liv er de allerede forsvundet". Så klare udmeldinger hører til sjældenhederne, og de foreløbige undersøgelser tyder da heller ikke på, at de to udsagn er repræsentative for ansatte i udenrigstjenesten. Hovedkilden til jødeforfølgelserne i Tyskland var den danske gesandt i Berlin, Herluf Zahle, og her spores ingen antisemitisme. Tværtimod fornemmer man i hans indberetninger til trods for de forsigtige diplomatiske formuleringer forargelse over nazisternes fremfærd og en modsvarende sympati for ofrene. Dette gælder i særdeleshed hans indberetninger om begivenhederne under Krystalnatten i november I øvrigt findes der flere eksempler på, at han aktivt gennem Udenrigsministeriet arbejdede på at skaffe jøder indrejse- og opholdstilladelse i Danmark. Også embedsmændene i Udenrigsministeriet udviste tilsyneladende større forståelse for ofrene for jødeforfølgelserne, 65

5 end tilfældet var i Justitsministeriet og i Rigspolitiet, og der ses jævnligt forsøg på at påvirke kollegerne i Justitsministeriet til at omgøre beslutninger, som man finder uforståelige og/eller urimelige. Desværre uden større held. Dette til trods for at nogle af sagerne ender helt oppe på ministerniveau, men medmindre man i Udenrigsministeriet kunne argumentere for, at der var specifikke danske interesser involveret, måtte man akkviescere ved, at afgørelsen lå hos justitsministeren og hans embedsmænd. Ikke desto mindre viser de to nævnte citater, at en vis modvilje mod jøder blandt danske embedsmænd ikke på forhånd kan udelukkes og måske det mest interessante at det var legitimt at nedfælde det på skrift i officielle meddelelser. En af de helt centrale sagsbehandlere i Justitsministeriets 3. kontor var sekretær, senere fuldmægtig, Troels Hoff, som flere gange repræsenterede Danmark i de nordiske og internationale fora, hvor flygtningespørgsmålet var til drøftelse, og hvis anbefalinger og indstillinger i høj grad afstak linierne i flygtningepolitikken, syntes ganske fokuseret netop på det forhold, at der var tale om jødiske flygtninge. I hans forestillingsverden ville det give anledning til ganske særlige problemer, hvis de fik lov til at slå sig ned i Danmark. Uanset det yderst beskedne antal jødiske flygtninge, som i september 1938 befandt sig i Danmark ifølge politiets opgørelser pr. 1. oktober drejede det sig om 727, hvoraf 119 var børn noterede han, at København og omegn var "mættet" med udenlandske jøder, og at en yderligere tilstrømning ville føre til antisemitisme, som han allerede mente at kunne spore i videre kredse. I det udkast, han udarbejdede til justitsminister Steinckes radiotale i november om "Emigrantproblemet", lagde han da heller ikke skjul på sin bekymring over den forøgelse af den jødiske koloni i København, som han havde konstateret i perioden fra 1921 til Forøgelsen gjorde det efter hans opfattelse fuldt berettiget at nægte nye "jødeflygtninge" tilladelse til at slå sig ned. Det skal her indskydes, at den bekymrende vækst i det dansk-jødiske samfund i løbet af den nævnte 10- års periode udgjorde 153 personer. Med samme begrundelse anbefalede han også et afslag på den ansøgning om midlertidig opholdstilladelse for 66

6 Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne et antal jødiske børn, som Danske Kvinders Nationalråd indgav i december Et yderligere argument for at nægte tilladelsen var den "fare", der bestod i, at forældrene kunne risikere at følge efter. Det var også Troels Hoff, der forestod udvælgelsen af flygtninge fra Sudeterlandet, som regeringen i slutningen af 1938 efter et vist pres erklærede sig rede til at modtage. I den forbindelse rapporterede han fra Prag, at der blandt jøder og kommunister ikke var mange, der var egnet til anbringelse i Danmark, fordi man ikke kunne tilvejebringe pålidelige oplysninger om dem, så man var sikret mod overraskelser i form af forbrydelser og politisk agitation. I forbindelse med afslag på en ansøgning om opholdstilladelse for en økonomisk velfunderet tysk jøde, som på ingen måde ville falde det danske samfund til last, forsøgte Udenrigsministeriet i slutningen af 1938 at forklare Gesandtskabet i Berlin Justitsministeriets bevæggrunde: "For Justitsministeriet er der ikke alene tale om et pengespørgsmål; man regner derovre med og ønsker undgået at de pågældende ved længere ophold her sætter sig fast og får handelsforbindelser m.m. og derefter ikke er til at blive af med" (min fremhævning). Det stemmer da også overens med, hvad Hoff skrev som randbemærkning i en sag, hvor en faglig organisation rent undtagelsesvis anbefalede arbejdstilladelse til en jødisk flygtning: "Jeg er bange for at den danske handelsverden med tiden vil komme til at fortryde disse sager". Tilsvarende opnåede en jødisk flygtning efter flere års ophold arbejdstilladelse på den betingelse, at arbejdsgiveren holdt øje med, at han ikke gik og "sjakrede" for egen regning. Der synes således at være tale om en stereotyp forestilling om, at jøderne straks, hvis de fik adgang til at drive forretning eller i øvrigt fik adgang til arbejdsmarkedet, ville sætte sig på økonomien og fortrænge danske borgere. En forestilling, som netop havde givet anledning til diskrimination og jødeforfølgelser, ikke alene i Nazi-Tyskland, men også i en række andre centraleuropæiske lande. Synspunktet deltes af Handelsministeriet, som indtog en afvisende holdning overfor jødiske forretningsfolk, som på grund af diskriminationen i 67

7 deres hjemland ønskede at forlægge deres virksomhed til Danmark eller ønskede at investere i eller oprette nye virksomheder her i landet. Kun i et begrænset antal tilfælde, hvor det skønnedes at den pågældende virksomhed ikke på nogen måde ville komme til at konkurrere med danske virksomheder og måske oven i købet kunne tilføre Danmark eksportindtægter, eller hvor en nødlidende dansk forretning stod og manglede en kapitalindsprøjtning, blev der udstedt tidsbegrænsede tilladelser. Det samme gjorde sig gældende i Arbejdsdirektoratet, hvis rekommandationer i de allerfleste tilfælde afgjorde flygtningenes mulighed for at få arbejdstilladelse. Statspolitichefen (den senere Rigspolitichef), Thune Jacobsen, og direktøren for Arbejdsdirektoratet, O. Vater, udarbejdede i 1936, hvor spørgsmålet om arbejdstilladelse til flygtningene fra Tyskland var til diskussion, en fælles indstilling til Justitsministeriet. Ifølge indstillingen, som da også ses udmøntet i praksis, skulle nytilkomne jødiske flygtninge nægtes arbejdstilladelse, og de, der allerede var i landet, skulle have at vide, at de ikke ville få en sådan og måtte forberede sig på at forlade Danmark inden for en vis frist. Når det gik op for dem, at de ikke kunne få lov til at arbejde, skulle de nok af sig selv søge et andet sted hen, mente Thune Jacobsen fortrøstningsfuldt. O. Vater begrundede i 1938 sit standpunkt med, at arbejdstilladelse til jødiske flygtninge ville give anledning til antisemitisme. Derfor skulle tilladelse kun gives som overgang til udrejse til et andet land, "hvor mentalitet o.a. ligger jøderne nærmere". Det vil i denne forbindelse sige som ulønnede landvæsenselever, der skulle videre til Palæstina. Hvis vi ser på de rapporter, politiet optog under afhøringerne af flygtningene, støder det naturligvis vores nutidige øjne, når vi konstaterer den samme terminologi, som nazisterne benyttede sig af, nemlig "Rigstysker", "Arier", "ren Arier" eller "ikke-arier, "halvjøde" etc. Nogle betjente udviste dog den anstændighed at sætte de anvendte begreber i anførselstegn. Det forhold, at en person er jøde, indtager, specielt efter 1938, en central placering i rapporten, enten i overskriften, "Jøden" eller "Jødinden" sådan og sådan, eller umiddelbart efter navnet med fremhævede typer "JØDE" i nogle tilfælde skrevet med rødt, så det ikke kunne forbi- 68

8 Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne gå læserens opmærksomhed. Det kan så konstateres, hvordan man i Justitsministeriet, når man dér får rapporten i hånd, meget kraftigt understreger netop det forhold, ofte så kraftigt, at der næsten går hul i papiret. Ydermere forsynede man her i flere tilfælde rapporterne med en tydelig blyantspåtegning: "Tyske jødeflygtninge, hnst. straks kib", hvilket oversat betyder: "henstiller straks kan ikke bevilges". Selv om politiets rapporter generelt er forholdsvis neutrale, ses dog forsøg på at karakterisere den pågældende flygtning, som "typisk jødebetler", "typisk jødisk fysiognomi", "typisk jødisk-orientalsk udseende", "ikke specielt jødisk at se på" etc. Netop udseendet var noget, som paspolitiet specielt blev instrueret om at have opmærksomheden henledt på for at undgå at "ikke-ariere" ved et tilfælde kom ind i landet. Da politiet i 1939 blev anmodet om at foretage udrejsekontrol med en kvinde, der var nægtet fortsat ophold, blev hun beskrevet således: "Tysk jøde (NN)... er i øvrigt let kendelig på, at hun er meget svær, meget mørk hudfarve omtrent som en neger, og mørke stikkende øjne". I dette tilfælde tog politiet nu fejl. Kvinden var "arier", men jødisk gift. På baggrund af de anførte eksempler, kan man vel næppe afvise, at visse embedsmænds personlige uvilje mod jøder, har spillet en rolle for sagsbehandlingen. I hvert fald kan det ikke afvises, at det er indgået som et element, når man ser med hvilken ildhu og nidkærhed opgaven forvaltedes, og her igen specielt fra 1938, hvor jødernes masseflugt fra Det Tredje Rige satte ind. Her leder man forgæves i udlændingesagerne og i de interne arbejdspapirer efter en smule forståelse for flygtningenes fortvivlede situation eller bare et glimt af, at embedsmændene var bevidste om et humanitært aspekt. Det er uden videre klart, at deres primære opgave var at varetage danske interesser, der, som nævnt, ikke indbefattede en større indvandring af jøder. Ligeså evident er det, at Danmark ikke som det eneste europæiske land kunne have holdt grænserne åbne, men ligesom andre stater store såvel som små fandt det påkrævet at indføre en vis adgangsregulering på grundlag af individuelle ansøgninger om indrejse- og opholdstilladel- 69

9 ser. Da flygtningespørgsmålet imidlertid ikke var lovreguleret, var der her mulighed for at skønne i den enkelte sag ud fra en samlet vurdering af omstændighederne; en mulighed som Justitsministeriet da også troligt påberåbte sig, når man fra Folkeforbundets flygtningehøjkommissariat og forskellige udenlandske hjælpeorganisationer blev afæsket en redegørelse for Danmarks officielle flygtningepolitik. Med andre ord kunne ministeren og embedsmændene, i langt højere grad end tilfældet er i dag, træffe et valg til gunst for den enkelte flygtning, uden derved at krænke gældende lovgivning. Sådanne muligheder ses ikke udnyttet. I stedet henholdt man sig i Justitsministeriet til en selvskabt fast praksis. Ansøgninger, som blev fremsendt fra danske statsborgere, om indrejseog opholdstilladelse for ganske små børn, som forældrene i Tyskland ønskede bragt i sikkerhed, mens de søgte en udvej for at emigrere til et oversøisk land, blev afslået. Dette uagtet at ansøgerne både kunne og ville garantere for deres forsørgelse i enhver henseende, og endog var villige til at adoptere dem, hvis forældrene ikke skulle blive i stand til på et senere tidspunkt at tage dem tilbage. Efter Krystalnatten modtog Justitsministeriet ansøgninger om indrejseog opholdstilladelse til jøder i KZ-lejre, som kunne blive løsladt på betingelse af at de omgående forlod Tyskland. Det har efter de foreløbige undersøgelser ikke drejet sig om noget stort tal, men de blev alle afslået med den begrundelse, at de pågældende ikke havde nogen tilknytning til Danmark. Jeg skal her blot nævne to sådanne sager. En tidligere højtstående politiofficer i Wien blev efter "Anschluss" anbragt i KZ-lejr. Hans lille datter fik herefter midlertidig opholdstilladelse i Danmark hos sin mor, der var gift med en dansk statsborger. Både hun og hendes ægtefælle forsøgte forgæves også at skaffe faderen indrejse- og opholdstilladelse i Danmark under påberåbelse af, hvordan pigen led på grund af hans skæbne. De garanterede at ville indestå for samtlige omkostninger ved hans ophold. Det lykkedes ham at slippe ud af fangenskabet mod at indvillige i at følge med "en transport" af jøder til Shanghai. Der blev herefter indgivet ansøgning om en uges opholdstilladelse, så han kunne tage afsked med datteren. Ansøgningen blev ikke bevilget. 70

10 Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne Det andet tilfælde drejede sig om en ung mand, som var født i Danmark, men som barn rejste til Tyskland sammen med forældrene. I 1933 kom han igen hertil som ulønnet volontør. Meningen var at han skulle emigrere til Palæstina, men hans helbredstilstand tillod ikke det hårde fysiske arbejde, som pionertilværelsen dernede ville indebære. Han søgte herefter om fast opholdstilladelse her i landet. Det blev afslået. Da han i 1938 blev anbragt i KZ-lejr blev der uden held ansøgt om visum til Danmark, hvor en tante stod parat til at modtage ham og indestå for alle økonomiske forpligtelser ved hans ophold. Her var der tale om tilfælde, hvor asylretten, hvis den skulle have nogen mening, burde have fundet anvendelse, i og med at der var tale om mennesker, som var truet på liv og helbred, og som i øvrigt ikke var uden tilknytning hertil. Man kan da også konstatere afslag på ansøgninger, hvor der forelå endog nær tilknytning til Danmark, med begrundelsen, at det ikke var godtgjort, at de pågældende var i fare, eller at de ikke havde det værre end så mange andre jøder i Tyskland. Når den rigide sagsbehandling skal forklares, er det imidlertid nødvendigt også at inddrage andre aspekter end embedsmændenes personlige fordomme mod jøder. Også den økonomiske krise og arbejdsløsheden, som ikke levnede plads for udlændinge på det danske arbejdsmarked, samt frygten for at et større antal subsistensløse fremmede skulle falde det offentlige til byrde, må selvsagt medinddrages i en samlet vurdering, men det kan allerede nu slås fast, at myndighederne ikke i slutningen af 30erne i behandlingen af ansøgninger om indrejse- og opholdstilladelse skelnede mellem subsistensløse flygtninge og flygtninge, der var i stand til at tage vare på sig selv, enten fordi de havde penge placeret i udlandet, eller fordi kredse i udlandet eller familie og venner i Danmark var i stand til at finansiere deres ophold, eller fordi danske arbejdsgivere rent faktisk var ivrige efter at ansætte dem. De var som udgangspunkt lige så uønskede som deres fattige trosfæller, medmindre der, som nævnt, kunne påvises en særlig stærk tilknytning til Danmark. Et for de danske myndigheder helt afgørende problem var imidlertid, at der var tale om fremmede, der ikke hverken på kortere eller længere sigt kunne repatrieres. I slutningen af 30erne stod det klart, at nazisternes mål 71

11 var et "jøderent" Stortyskland. Ikke alene skulle jøderne tvinges bort, de skulle også forhindres i nogensinde at returnere. Denne fremgangsmåde blev i større målestok anvendt i Østrig umiddelbart efter "Anschluss", hvor de som betingelse for at få udrejsetilladelse, måtte skrive under på, at de ikke kunne komme tilbage. Desuden blev de forsynet med pas med en ganske kort løbetid, og når den pågældende flygtning ved passets udløb henvendte sig på tyske konsulater i udlandet for at få det fornyet, blev ekspeditionen trukket i langdrag med den undskyldning, at der først skulle opnås godkendelse fra Berlin, hvorfra der i mange tilfælde aldrig kom svar. Ofte resulterede en anmodning i stedet for i, at statsborgerskabet blev frataget vedkommende, hvilket var ensbetydende med, at modtagerlandets muligheder for at slippe af med ham formindskedes betydeligt, idet ingen tredjelande stod parate til at modtage statsløse eller fremmede uden gyldige papirer. Fra dansk side var man ikke i en position, der tillod, at man protesterede over den måde, hvorpå Nazi-Tyskland skubbede et indrepolitisk "problem" over på sagesløse nabolande. Derimod kunne man vise sin utilfredshed ved at nægte flygtningene adgang til Danmark, enten ved at afslå deres ansøgninger om indrejse- og opholdstilladelse og/eller ved at afvise dem ved grænsen, eller hvis de ved "et ulykkestilfælde", som det blev formuleret på den ovennævnte ekspertkonference i udlændingesager i Stockholm i maj 1939, alligevel kom ind, så hurtigst muligt at få dem ekspederet videre til tredjeland. Som den socialdemokratiske politiker, Hans Hedtoft-Hansen udtalte på den første nordiske konference om flygtningene i Fredensborg i juni 1938, hvor han deltog som repræsentant for de private flygtningeorganisationer i Danmark, så tjente det jo i længden jøderne bedst, at man ikke accepterede enhver emigrationspolitik fra tysk side. Og fortsatte han: "Det, der sker er, at en enkelt stat vælter sine indrepolitiske vanskeligheder over på andre. Man sender i mio. mennesker på march og regner med de andre nationers humanitet og velanstændighed". Ved at åbne op for flygtningestrømmen ville man efter hans opfattelse blot give Tyskland en håndsrækning. Dertil kommer, at der i slutningen af 30erne ikke længere var tale om et forholdsvis begrænset flygtningeproblem i form af 1/2 mio. tyske jøder. Indlemmelsen af Østrig og Sudeterlandet og den senere besættelse af 72

12 Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne Tjekkoslovakiet betød, at yderligere 1/2 mio. jøder kom under nazistisk herredømme. Skrækscenariet for alle demokratiske lande var, at også de ca. 5 mio. jøder fra Central- og Østeuropa, hvorfra der i stigende grad rapporteredes om diskrimination og forfølgelser, ville blive tvunget på flugt med helt uoverskuelige sociale og økonomiske konsekvenser for tilflugtslandene. Dette leder os uundgåeligt frem til spørgsmålet om, hvorvidt man fra dansk eller for den sags skyld international side ville have tacklet situationen anderledes, hvis det havde drejet sig om en anden flygtningegruppe af tilsvarende dimensioner. Det kan vi af gode grunde ikke vide, men det er næppe sandsynligt, når man ser, hvorledes man forholdt sig til andre, mindre flygtningegrupper i perioden. Politiske flygtninge var berettiget til asyl i Danmark, idet det blev lagt til grund, at de som følge af deres politiske overbevisning eller aktiviteter var truet på liv og helbred. Ikke desto mindre ved vi, at de kommunistiske flygtninge var særdeles uønskede, fordi man anså dem som en trussel mod demokratiet. Helst skulle de videre til Sovjetunionen. Den behandling, der blev de relativt få kommunistiske flygtninge til del såvel før som under besættelsen, var særdeles kritisabel. De var konstant under overvågning og udsat for mistænkeliggørelse. Også de havde store vanskeligheder med at få arbejdstilladelse, idet man fra myndighedernes side var af den opfattelse, at de ville benytte en sådan tilladelse til at agitere og skabe uro på danske arbejdspladser. De måtte melde sig til politiet en gang om ugen og dokumentere, at de ikke var subsistensløse, uanset deres manglende muligheder for at forsørge sig selv, og de måtte ikke forlade København uden særlig tilladelse. I juni 1941 blev de det ikke forinden var lykkedes at flygte arresteret og på Statsadvokatens foranledning udleveret til tyske myndigheder. Vi ved også, at Danmark indtog en afværgende holdning overfor andre af tidens flygtninge. Troels Hoff oplyste på den tidligere nævnte konference i Stockholm i 1939, at Danmark havde taget imod mindre end 10 flygtninge fra den spanske borgerkrig. Derimod havde man afvist adskillige i Esbjerg Havn. En henvendelse fra det internationale Nansenkontor for flygtninge i 1936 om at modtage 20 russiske flygtninge fra 73

13 Tyrkiet blev afslået med den begrundelse, at Danmark efter revolutionen havde modtaget mange russiske flygtninge (hvoraf 600 endnu befandt sig her), og et under hensyn til landets størrelse betydeligt antal tyske flygtninge. Dertil kom de vanskeligheder, der ville opstå ved, at forholdene her i landet var så forskellige fra de steder, hvorfra de pågældende kom. Ja, selv finske flygtninge betragtedes som problematiske, ikke alene på grund af sprogvanskeligheder, men også på grund af de "racemæssige" problemer, deres ophold kunne give anledning til. Ved gennemgangen af periodens udlændingesager kan det konstateres, at der generelt både i det danske samfund og i statsapparatet fandtes en god del chauvinisme og fremmedangst, som gav sig udtryk i mistænkeliggørelse og angiveri og i en uhyre nidkær og bureaukratisk behandling fra myndighedernes side. Holdningen synes generelt at have været i fuld overensstemmelse med den Steincke lagde for dagen under fremmedlovsdebatten i Folketinget i foråret 1938: "Et lands regering skylder i og for sig ikke en tilfældig udlænding, der får lyst til at opholde sig i landet, eller som søger arbejde, regnskab for, hvorfor den i det givne tilfælde ikke ønsker dette ophold. Udlændinge har ikke nogen art af ret over for Danmark, og vi skylder dem ikke regnskab". Selvom Sønderjylland selvsagt udgjorde et helt specielt problem, er det alligevel forbløffende, hvilke administrative ressourcer der blev anvendt, hvis blot en lille malkepige fra Sydslesvig ønskede at tage plads på en gård på den anden side af grænsen. Både hun og hendes familie i flere generationer tilbage blev underkastet en omfattende sindelagskontrol, og medmindre præster, lærere og andre autoriteter blandt det danske mindretal kunne bekræfte familiens ubetingede dansksindethed, blev ansøgningen afslået. Danske arbejdsgivere, som ansatte udenlandske specialister, som man rent faktisk havde behov for i den industrielle omstillingsproces, som skulle gøre Danmark mere uafhængig af import, blev ustandselig udsat for myndighedernes og de faglige organisationers bevågenhed og opfordret til hurtigst muligt at få uddannet dansk arbejdskraft til erstatning for den pågældende udlænding. 74

14 Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne Vi må da også konstatere, at det ikke kun var jøder og kommunister, der indhøstede dårlige og i nogle tilfælde tragiske erfaringer ved mødet med danske embedsmænd, som de følgende eksempler viser. En sønderjyde, som på grund af arbejdsløsheden i 20erne valgte at tage til Tyskland og arbejde, og som for at kunne beholde dette arbejde søgte og fik tysk statsborgerskab, bad efter Hitlers magtovertagelse talrige gange forgæves om opholdstilladelse i Danmark, fordi både han og hans forretning trivedes dårligt under nazismen. I slutningen af 1939 fik han i Tyskland en dom på 2 1/2 års fængsel for "falsk anmeldelse". I februar 1942, hvor han manglede tre måneder i at have udstået sin straf, flygtede han til Danmark, fordi han fået oplyst, at han efter strafudsoningen ville blive sendt i koncentrationslejr. Han blev angivet af en tidligere soldaterkammerat og anholdt i København få dage efter. Efter næsten to måneders ophold i Vestre Fængsel blev han udleveret til politiet i Flensborg. Dette uanset at de tyske myndigheder ikke havde udtrykt nogen interesse i at få ham tilbage. Otte måneder efter udleveringen døde han i KZlejren Neuengamme. En ung mand, som det lykkedes at smugle sine sparepenge ud af Tyskland, blev også afleveret til det tyske politi. Han fik 2 1/2 års fængsel. Hvad der siden hændte ham, ved vi ikke. En tysk soldat, som havde været med i Sudeterlandet og dér havde oplevet nogle ting, som han karakteriserede som ulovligheder begået af hans overordnede, søgte tilflugt i Danmark. Han frygtede for sit liv, og ikke helt uden grund. Hans forgænger var blevet gjort tavs. Det imponerede ikke grænsepolitiet, og selv om han så mindeligt bad for sit liv og forklarede, at han ville blive skudt, hvis han blev sendt tilbage, blev også han overgivet til de tyske grænsevagter. Der skal ikke herske tvivl om, at behandlingen af de jødiske flygtninge ikke ud fra en etisk og humanitær synsvinkel tjener Danmark til ære, men om det skyldtes det forhold, at de var jøder, vil det næppe være muligt at besvare entydigt. Måske er det heller ikke så vigtigt. Det afgørende er, hvordan man fra dansk side reagerede, da en menneskelig 75

15 katastrofe udfoldede sig lige syd for grænsen og nogle af ofrene bad om beskyttelse her i landet. Som nævnt i indledningen, var der politisk konsensus om flygtningespørgsmålet. Justitsminister Steinckes ganske detaljerede redegørelse for den administrative praksis i Folketinget i februar 1939 gav da heller ikke anledning til protester eller krav om en lempeligere politik. Men i det øjeblik de samme politikere blev konfronteret med den enkelte flygtningeskæbne, var de ikke upåvirkede. Så kan man opleve både ministre og menige rigsdagsmedlemmer gå i forbøn hos Steincke og argumentere for, hvorfor lige netop denne flygtning burde danne en undtagelse fra reglen. Så kan vi se en Hans Hedtoft sende en seddel hen til Steincke i Folketinget, hvor han indtrængende henstiller, at han genovervejer beslutningen om at sende en jødisk flygtning tilbage til Tyskland. Det, selv om Hedtoft var en af fortalerne for, at man i sagsbehandlingen skelnede mellem jøder og "de virkelige politiske flygtninge", og som under et møde i Udenrigspolitisk Nævn i november 1938, hvor spørgsmålet om flygtningene fra Sudeterlandet blev drøftet, understregede, at man ved udvælgelsen skulle undgå jøder. Man fornemmer deres overraskelse, når interventionen ikke bar frugt. Måske fordi Steincke og embedsmændene gik videre, end de havde forestillet sig. Det man så kan undre sig over er, hvorfor de som politisk ansvarlige valgte at se til i tavshed. Anvendte kilder: Rigspolitiet, Tilsynet med Udlændinge, Udlændingesager. Rigspolitiet, Tilsynet med Udlændinge, Visumsager. Rigspolitiet, Tilsynet med Udlændinge, Observationssager. Rigsdagstidende 1933/1940. Journalsager fra Justitsministeriets 3. kontor. Justitsministeriets 3. kontor, pas-sager. Udenrigsministeriet, Gruppeordnede sager Udenrigsministeriet, Fortrolige Skabssager, Udenrigspolitisk Nævn. K.K. Steinckes radiotale, trykt som dobbeltkronik i Social-Demokraten den 25. og 26. november

"... som følge af min mands jødiske afstamning..." af Lone Rünitz

... som følge af min mands jødiske afstamning... af Lone Rünitz "... som følge af min mands jødiske afstamning..." af Lone Rünitz En majdag i 1941 måtte en 40-årig danskfødt kvinde og hendes familie, bestående af hendes otte år ældre mand og tre små børn på 5, 4 og

Læs mere

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Henstillet til justitsministeriet at tage spørgsmålet om inddragelse af en udlændings EF-opholdstilladelse op til fornyet overvejelse, således at

Læs mere

Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere

Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere Udtalt over for flygtningenævnet, at jeg ikke kunne anse det for tilfredsstillende, at to sager indbragt for nævnet med henblik på

Læs mere

Familien Baum 1 En flygtningefamilies møde med det danske statsapparat

Familien Baum 1 En flygtningefamilies møde med det danske statsapparat Lone Rünitz Familien Baum 1 En flygtningefamilies møde med det danske statsapparat Af Lone Rünitz, Dansk Center for Holocaust og Folkedrabsstudier Som bekendt eskalerede jødeforfølgelserne i Det tredje

Læs mere

Visum til herboende konventionsflygtnings forlovede med henblik på ægteskabs indgåelse

Visum til herboende konventionsflygtnings forlovede med henblik på ægteskabs indgåelse Visum til herboende konventionsflygtnings forlovede med henblik på ægteskabs indgåelse I anledning af nægtelse af visum til herboende konventionsflygtnings forlovede udtalt, at konventionsflygtninge her

Læs mere

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Anmodet justitsministeriet om at tage en sag om opholdstilladelse til et barn af en herboende pakistansk gæstearbejder op til fornyet overvejelse, selv om barnets

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Henstillet til justitsministeriet at undergive en sag, hvori der var meddelt afslag på aktindsigt i en ambassadeindberetning, en fornyet behandling med henblik

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Udlændings lovlige ophold her i landet

Udlændings lovlige ophold her i landet Udlændings lovlige ophold her i landet En udlænding, der - efter at være blevet meddelt en udrejsefrist - var blevet løsladt til sin bopæl efter fristens udløb, havde efterfølgende indgivet ansøgning om

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker

Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker Anmodet justitsministeriet om at ville undergive en sag om opholds- og arbejdstilladelse til en person, der

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Fredag d. 10. april 2015 Til beskæftigelsesministeren og folketingets arbejdsmarkedsordførere I forbindelse med det valg der snart bliver

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011 Sag 76/2011 A (advokat Jens Bruhn-Petersen, beskikket) mod Rigspolitichefen (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. februar 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-150-1011

Læs mere

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold BKI nr 53 af 21/09/2000 Offentliggørelsesdato: 04-10-2000 Udenrigsministeriet Den fulde tekst Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden

Læs mere

D O M. afsagt den 5. december Rettens nr. K /2016 Politiets nr Anklagemyndigheden mod T cpr-nummer

D O M. afsagt den 5. december Rettens nr. K /2016 Politiets nr Anklagemyndigheden mod T cpr-nummer D O M afsagt den 5. december 2016 Rettens nr. K01-4829/2016 Politiets nr. 3300-84143-00029-16 Anklagemyndigheden mod T cpr-nummer Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt 2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

Opholdstilladelse til medlemmer af Scientology-kirken

Opholdstilladelse til medlemmer af Scientology-kirken Opholdstilladelse til medlemmer af Scientology-kirken Efter ændring af praksis med hensyn til meddelelse af midlertidige opholdstilladelser til medlemmer af Scientology-Kirken gav justitsministeriet afslag

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AC-AG fra Folketingets Retsudvalg den 3. marts 2016

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AC-AG fra Folketingets Retsudvalg den 3. marts 2016 Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 375 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1860415 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AC-AG fra Folketingets

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke Den indledende sagsbehandling i sager om udsættelse af straf mv. Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke En advokat klagede for en borger over at Direktoratet

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012 Sag 194/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 22. december

Læs mere

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold )

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold ) 1. Hver kontraherende part skal på anmodning fra den anden kontraherende part og uden formaliteter tilbagetage personer, som ikke eller ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse eller

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis»normalt«havde

Læs mere

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 Klager Henrik Danielsens påstand: Klubben pålægges at optage Henrik Danielsen i overensstemmelse med ansøgning af 17.

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

D O M. Afsagt den 27. januar 2016 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Frosell og Annette Dam Ryt-Hansen (kst.) med domsmænd).

D O M. Afsagt den 27. januar 2016 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Frosell og Annette Dam Ryt-Hansen (kst.) med domsmænd). D O M Afsagt den 27. januar 2016 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Frosell og Annette Dam Ryt-Hansen (kst.) med domsmænd). 2. afd. nr. S-995-13: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr.

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk 7. november 2014 Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til

Læs mere

Manglende offentliggørelse af praksisændring

Manglende offentliggørelse af praksisændring Manglende offentliggørelse af praksisændring Af en avisartikel fremgik at Udlændingeservice ikke havde offentliggjort sin praksisændring i sager om familiesammenføring. Ændringen betød at pensionister

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel?

Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel? FOB 05.208 Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel? En 57-årig indsat klagede over at Direktoratet for Kriminalforsorgen som betingelse

Læs mere

Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester

Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester Anset det for beklageligt, at justitsministeriet ikke meddelte en advokat en fyldestgørende besvarelse vedrørende det retlige grundlag for, at justitsministeriet

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt Svar: [Indledning] Samrådet i dag handler om hjemsendelse til afsoning i udlandet. Jeg er blevet bedt mig om at redegøre for årsagen

Læs mere

Spørgsmål om svigagtig opnåelse af opholdstilladelse samt manglende begrundelse

Spørgsmål om svigagtig opnåelse af opholdstilladelse samt manglende begrundelse Spørgsmål om svigagtig opnåelse af opholdstilladelse samt manglende begrundelse Udtalt over for Justitsministeriet, at der i en sag om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse ikke havde været grundlag

Læs mere

Justitsministeriet kunne afslå at behandle en journalists aktindsigtsanmodning af ressourcemæssige grunde. 27. maj 2016

Justitsministeriet kunne afslå at behandle en journalists aktindsigtsanmodning af ressourcemæssige grunde. 27. maj 2016 2016-23 Justitsministeriet kunne afslå at behandle en journalists aktindsigtsanmodning af ressourcemæssige grunde En journalist klagede til ombudsmanden over, at Justitsministeriet havde afslået at behandle

Læs mere

UUI stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF) Hvornår: 22. juni 2017

UUI stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF) Hvornår: 22. juni 2017 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 926 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til besvarelse af samrådsspørgsmål nr. AD og AI (Alm. del) UUI stillet efter

Læs mere

Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl

Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl Kritiseret, at Flygtningenævnets begrundelse for ikke at anse en udlænding for forfulgt på en måde, der berettigede til opholdstilladelse efter udlændingelovens

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt NOTAT Dato: 2. juli 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4199-844 Sagsbeh.: NHL Notat om

Læs mere

Jeg skal meddele følgende:

Jeg skal meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 8. juli 2002 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 29. oktober 2001 af detentionen i Hillerød. I rapporten bad jeg Politimesteren i Hillerød og Justitsministeriet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

Den fulde tekst. Ved kgl. resolution af 26. april 1958 har Danmark ratificeret ovennævnte overenskomst, hvis tekst lyder som følger:

Den fulde tekst. Ved kgl. resolution af 26. april 1958 har Danmark ratificeret ovennævnte overenskomst, hvis tekst lyder som følger: BKI nr 29 af 12/05/1958 Offentliggørelsesdato: 12-07-1958 Udenrigsministeriet Senere ændringer til forskriften BKI nr 14 af 27/02/1961 BKI nr 79 af 01/10/1973 BKI nr 124 af 09/11/1979 BKI nr 14 af 26/04/2001

Læs mere

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012 2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 25.

Læs mere

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk NOTAT Dato: 25. oktober 2010 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 09/04981 Sagsbeh.: MUR Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk 1. Selvforsørgelseskravet

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0253 Dok.: 1340542 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration 21. august 2008 Oversigt over EU-domme om familiesammenføring og fri bevægelighed Denne note søger at give

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Bekendtgørelse af aftale af 25. februar 1999 mellem Danmark og Rumænien om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge

Bekendtgørelse af aftale af 25. februar 1999 mellem Danmark og Rumænien om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge BKI nr 61 af 11/12/2000 Offentliggørelsesdato: 20-12-2000 Udenrigsministeriet Den fulde tekst Bekendtgørelse af aftale af 25. februar 1999 mellem Danmark og Rumænien om tilbagetagelse af egne statsborgere

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010 2010 14-1 Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen En handicappet borger fik af sin kommune afslag på tilskud til udskiftning af et udstødningsrør på sin bil. Det sociale

Læs mere

BF2_da_011115 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn)

BF2_da_011115 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn) Ansøgningsskema BF2_da_011115 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn) Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge

Læs mere

K,, Færøerne, har ved brev af 2. april 2003 søgt om optagelse i det danske revisorregister som registreret revisor.

K,, Færøerne, har ved brev af 2. april 2003 søgt om optagelse i det danske revisorregister som registreret revisor. Kendelse af 11. april 2005. (J.nr. 03-226.941) Krav om bestået kvalifikationseksamen for optagelse i det danske register over registrerede revisorer Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer 3,

Læs mere

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-457/12, S

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-457/12, S Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 61 Offentligt Dato: 18. januar 2013 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Kamilla Sonnenschein Sagsnr.: 2012-6140-0361 Dok.: 653525

Læs mere

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse 17-4. Forvaltningsret 11241.2 114.3 1.4 1.5 13.1. Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse Udenrigsministeriet imødekom delvis en journalists anmodning om indsigt i ministeriets

Læs mere

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet I en sag om ægtefællesammenføring klagede en advokat på vegne af ansøgeren til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden i Integrationsministeriet.

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN Notat om anvendelsen af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens 9, stk. 7 1.

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor J. nr.: 2002/4109-2 Notat om anvendelse af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens 9, stk.

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Opholdstilladelse som familiesammenført

Opholdstilladelse som familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Pas- og Forlængelseskontoret Center for Asyl og Familiesammenføring Dato: 20. januar 2009 Sagsbehandler:

Læs mere

for, hvordan den danske regering så vil sikre, at antallet af asylansøgere til Danmark begrænses?

for, hvordan den danske regering så vil sikre, at antallet af asylansøgere til Danmark begrænses? til brug for mundtlig besvarelse af samrådsspørgsmål T, U og V fra medlemmer af Folketinget Peter Kofod Poulsen (DF) og Mattias Tesfaye (S). 2. februar 2016, kl. 15-17. Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 387 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 387 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 387 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. februar 2009 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Flyttehjælp efter bistandslovens 47

Flyttehjælp efter bistandslovens 47 Flyttehjælp efter bistandslovens 47 Udtalt, at en kommunes anmodning om samtykke fra en anden kommune til flytning efter bistandslovens 47 var udtryk for, at den anmodende kommune var indstillet på at

Læs mere

Udvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6

Udvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6 Udvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6 Udtalt over for justitsministeriet og tilsynet med udlændinge, at det var urigtigt, når tilsynet og ministeriet havde anset udlændingelovens

Læs mere

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Udarbejdet oktober 2007, Asylafdelingen Baggrund I en årrække har det været umuligt at tilbagesende afviste asylansøgere fra Irak.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt TALEPAPIR Dato: 12. oktober 2005 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2005/4111-181 Sagsbeh.:

Læs mere

Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål U-X om Kvoteregisteret i Folketingets Energipolitiske Udvalg den 27. maj 2010 åbent samråd

Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål U-X om Kvoteregisteret i Folketingets Energipolitiske Udvalg den 27. maj 2010 åbent samråd Det Energipolitiske Udvalg, Skatteudvalget 2009-10 EPU alm. del Bilag 292, SAU alm. del Bilag 214 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål U-X om Kvoteregisteret i Folketingets

Læs mere

Tak fordi I er kommet i dag. Det er en vigtig sag vi skal drøfte, som også. den store bevågenhed i pressen bevidner. Jeg vil gerne starte med at give

Tak fordi I er kommet i dag. Det er en vigtig sag vi skal drøfte, som også. den store bevågenhed i pressen bevidner. Jeg vil gerne starte med at give Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: status for det diplomatiske spor i udleveringssagen mellem Danmark og

Læs mere

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Forligsmanden besvarede skriftligt en anmodning fra A om at tilbagekalde et mæglingsforslag, som A fandt, at forligsmanden ikke havde haft

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

Opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2

Opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2 Opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2 Ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at direktoratet for udlændinge og justitsministeriet på grundlag af de da foreliggende omstændigheder

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere