FORBRUGERBLADET AKEQANNGILAQ GRATIS NR.3 DECEMBER 2004 ATUISARTUNUT SIUNNERSUISOQATIGIIT AVIISIAT FORBRUGERBLADET 20.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1954-2004 FORBRUGERBLADET AKEQANNGILAQ GRATIS NR.3 DECEMBER 2004 ATUISARTUNUT SIUNNERSUISOQATIGIIT AVIISIAT FORBRUGERBLADET 20."

Transkript

1 NR.3 DECEMBER 2004 FORBRUGERBLADET AKEQANNGILAQ GRATIS JETTE BANG IMAI: Atuisartut peqatigiiffiat ukiuni 50-ini Atuisoq siornatigut maannalu Kalaallit Nunaanni Atuisartunut siunnersorti siulleq.15 Ullumikkut atuisartunut peqatigiiffiit Kommunini Atuisartunut Ataatsimiitsitaliat INDHOLD: 50 år med forbrugerorganisation Atuisoq - fra før til nu Grønlands første forbrugerkonsulent...16 Forbrugerorganisationerne i dag Kommunale Forbrugerudvalg ATUISARTUNUT SIUNNERSUISOQATIGIIT AVIISIAT FORBRUGERBLADET 20. ÅRGANG

2 Atuisartut peqatigiiffiat ukiuni 50-ini ALL.: JESPER BO JOHANSEN Qaammatip tulliani Kalaallit Nunaanni atuisartunut peqatigiiffiit ukiut 50-inngussavaat. Malittarisassalittut aallartinnera ullulerneqarsinnaavoq allanngortitassaanngitsumik, tassa ullormut 2. december 1954-imut. Tassami ulloq taanna tassaavoq taamani Landrådip eloqqoreqqusaa - atuisartunut siunnersuisoqatigiiliornissaq atuisartunullu ataatsimiitsitaliat arlariit nunatsinni aallartisarneqarnissaat - atuutsinneqalermat. Nalliuttorsiornermi avaqqunneqarsinnaanngilaq kingumut qivialaarneq, minnerunngitsumik ukiut hundredillit affaat angugaannni, matumani atuisartut eqqarsaatigineqarput. Ukiunillu 50-inik angusaqarneq Atuisumi maanna saqqummersumi pingaartinneqarluni allaaserineqassaaq. Kisermaassinerup atorunnaarnera Landsrådip atuisartunut peqatigiiffeqalernissamik sulissutiginninneranut patsisaanerpaavoq Grønlandskommisionip matussimalluni politikki KGH-llu kisermaassilluni niuernera saassutarimmassuk. Kisermaassinerup atorunnaarnerata kingunerinngilaa namminersorlutik niuertut amerlinerat, kisiannili Grønlandskommisionip kissaataasa (nutaarluinnaasoq) ilagaat inuinnaat KGH-p iliuuserisartagaanut akuulluinnarnissaat (sunneeqataasarnissaat). Ullut tamakku tikillugit KGH aammalumi niuertut ataasiakkaat kisimiillutik nioqqutissaqartarnermut taakkualu pitsaassusissaannik aalajangiisuusarsimapput. Landrådip eloqqoreqqusaata atuutilernera ineriartornermut sukkaqisumut tulluuttuuvoq, ukiunimi aggersuni Nunarput piniagassaannarnik inuuniuteqarsimasoq nioqqutissanik atuisutut ineriartupiluulerpoq. Pissutsit nutaat sunniutaat killilik 1954-imi Atuisartunut Siunnersuisoqatigiit kisimik aallartinneqanngillat, tassami Landsrådip kommunalbestyrelsit piumaffigai najukkaminni atuisartunut ataatsimiitsitaqalissasut. Ataatsimiitsitaliat isumagisassaattut eqqarsaatigineqarpoq atuisartut pitsaanerpaamik sullissinissaq, nioqqutissat taakkulu akii eqqarsaatigalugit taamatullu nalinginnaasunik sullissinissaq pitsaasoq qulakkeerniassallugu taamani Nunatsinni taama eqqarsarneq nutaajulluinnarpoq. Atuisartunut Siunnersuisoqatigiit suliassaraat kommunini ataatsimiitsitaliat tapersersornissaat ilinniartinnissaallu, nunarpullu tamakkerlugu atuisartut atugarisaannik pitsanngorsaajuarneq. Siunertat kusanaraluaqisut eleqqoreqqusap sunniutai annikitsuinnaapput. Oqartoqarsinnaavormi ukiuni tulliuttuni 20-ni sullissinissaraluaq uninngaannangajassimavoq. Nassuiaataasinnaasut ilagaat inuiaqatigiit ataatsimiitsitaliat suunerinit ilisimasaqannginnerat, taakkumi atorluarneqarunik sunniisinnaasupilorujussuugaluarput. Aamma suinnersuisut ataatsimiitsitaliallu ator- Atuisartunut siunnersuisoqatigiit aviisiat nr årgang Naqiterisitsisut: Atuisoq Aaqqissuisut: Troels Linderoth Lolck, Jesper Bo Johansen aamma Info Design aps. Nutserisoq: Bolethe Sandgreen Akisussaasutut aaqqissuisoq: Niels Peter Gundelach Atuagassiat naqiterneqartut: it. Assiliisoq: Jesper Bo Johansen & Info Design, all. Isikkulersuisoq suliarinnittorlu: Info Design aps, Nuuk Naqiterisoq: Nunatta Naqiterivia Attaveqaat: Troels Linderoth Lolck Atuisartunut Siunnersuisoqatigiit Kujallerpaat 1A Boks Nuuk Tlf.: Fax: Forbrugerbladet Atuisoq nr årgang Udgiver: Grønlands Forbrugerråd Redaktion: Troels Linderoth Lolck, Jesper Bo Johansen og Info Design aps Oversættelse: Bolethe Sandgreen Ansv. red.: Niels Peter Gundelach Oplag: eks. Fotograf: Jesper Bo Johansen & Info Design, m.fl. Layout og produktion: Info Design aps, Nuuk Tryk: Sydtryk Kontaktperson: Troels Linderoth Lolck Grønlands Forbrugerråd Kujallerpaat 1A Boks Nuuk Tlf.: Fax: NR. 3 DECEMBER 2004

3 tussaminnik amigaateqarput, minnerunngitsumik aningaasanik. Najukkani ataatsimiitsitaliat sunniuteqanngingajavipput, siunnersuisoqatigiillu tapersersuinissaraluat ingerlanerluppoq, tassani allaffissornikkut sulinissaraluaminnut piffissap annersaa Landrådip allattoqarfianut atortarpaat, allaffissornikkut tassani inissisimagamik. Ineriartorneq atuisuunermut sammisoq Angusaqarpiannginnerup kingunerisaanik eleqqoreqqusamik nutaamik 1974-imi sanasoqarpoq. Tassani piumasarisat ilagaat atuisartunut ataatsimiitsitaliat qaammammut ataasiarlutik ataatsimiittarnissaat. Aammalu ataatsimiitsitaliat siunnersuisoqatigiillu pisussaaffilerneqarput paasisitsiniaanernik ingerlatsisassasut. Nutaaliortoqaraluartoq sullissineq ingerlalluanngilaq. Atuisartunut sullissinissaraluaq naammanginanngilluinnarpoq. Tamanna ajoraluaqaaq tassami ukiut tamakku nalaanni ullumikkut atuisartutut atugarisagut aallartinneqarsimapput. Atuisartut satsillutillusooq pisiassarpassuit amerliartuinnartut suunneri sumullu atorsinnaaneri paasiniartarpaat. Atuisartunullu peqatigiiffiit suliassaat ukiuni tamakkunani amerliartoqaat, 1980-ikkunnilu atuisartunut suliaqartussamik allattoqarfittaarpoq. Atuisartunut paasissutissiisarneq nutaanngorpoq, tassalu atuisartunut atuagassiaq Atuisoq marsimi 1985 aallartinneqarpoq. Nalliussisarnerit eqqaassagaanni tassa qaammatialunnguit qaangiuppata Atuisoq ukiunik 20-nngortorsiussaaq. Atuisartunut inatsit Ullumikkut atuisartunut inatsit atugarput atuutilerpoq 1986-imi. Tassalu ima taaguuteqarpoq Atuisartunut pisisartunullu siunnersuisartoqatigiit, tuniniaasarneq, nalunaaqutsersuisarneq, akit aamma atuisartunut pisisartunullu maalaaruteqartarfittut ataatsimiititaliat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 10, 13. november 1986-imeersoq. Inatsisip taaguutaata takeqisup ilisimatippaatigut qanoq inatsit imartutigisoq. Tamanna aallarnerfigalugu atuisartut inatsisitigut inissisimanerat makussassarneqarpoq taamatullu aamma pisiassat akii, pitsaasusaat sullissinerillu allat nalilerneqarsinnaalerput. Aamma manna tikillugu pisiassat sullissinerillu amigaateqarsorisat pillugit malittarisassaqarsimanngilaq, taamatullu tuniniaanermut ussassaarinermi malittarisassaqarani imi pisiassanik nalunaaqutsersuisarneq poortorneqarnerannullu tunngasut atuutilerput, tassami anguniarneqarpoq assigiinnerusumik takussutissaqarniassammat, tamanna nutarterneqarpoq 1994-imi atuutilerporlu inuutissanut tunngasunut nalunaarut. Inatsit akinut nakkutilliinermik imaqanngilaq. Paarlattuanilli akinik misissuisoqartassalluni, tamakkulu inerneri saqqummiunneqartassapput, takuuk 1986-imi nalunaarut akinik misissuisarnermut tunngasoq. Tamanna ilutigalugu Atuisartunut maalaarfigineqarsinnaasunik ataatsimiitsitaliaqalerpoq, tassungalu atuisartut maalaarutigisinnaavaat pisiassanut, sullissinermut sulianullu tunngasut imi inatsisartut inatsisaat allanngortinneqarpoq, atuisartunullu allaffeqarfik Namminersornerusuniit avissaarpoq, attaveqarunnaarluni soorlumi 1972-imili atuisartut ataatsimiitsitaliaasa kissaatigisimagaat. Ullumi allattoqarfiup Unammilleqatigiinnermut allattoqarfik allaffeqatigaa. Ataatsimut allattoqarfiup Nuummi adresseraa Kujallerpaat 1A, 3900 Nuuk. 3 NR. 3 DECEMBER 2004

4 50 år med forbrugerorganisation Af Jesper Bo Johansen I næste måned kan forbrugerorganisationen i Grønland fejre sit 50 års jubilæum. Starten på en formaliseret forbrugerbevægelse kan dateres helt nøjagtigt til den 2. december Det er nemlig datoen for den landsrådsvedtægt, der danner grundlaget for at nedsætte et forbrugerråd og en række forbrugerudvalg her i landet. Som jubilæumstraditionen byder, giver mærkedagen anledning til et historisk tilbageblik på det halve århundrede, som nu er gået, set med forbrugerøjne. 50 års jubilæet vil derfor præge dette nummer af Atuisoq. Slut på statsmonopolet Landsrådets udgangspunkt for initiativet til en forbrugerorganisation var Grønlandskommissionens opgør med isolationspolitikken og ophævelsen af Den Kongelige Grønlandske Handels (KGH s) statsmonopol på handel i Grønland. Monopolets ophævelse betød ikke ligefrem en opblomstring af den private handel, men Grønlandskommissionen ønskede (som noget ganske nyt dengang!), at den grønlandske befolkning skulle have indflydelse på KGH s dispositioner. Hidtil havde forbrugerne helt og aldeles været overladt til KGH s og til tider den enkelte kolonibestyrers forgodtbefindende, når det handlede om vareudbud og -kvalitet i butikkerne. Med landsrådsvedtægten var man i realiteten temmelig meget på forkant med den rivende udvikling, der i de følgende årtier skulle ændre Grønland fra et overvejende selvforsynende fangersamfund til et moderne forbrugersamfund. Nye toner med begrænset effekt Der blev i 1954 ikke alene nedsat et landsdækkende forbrugerråd, men Landsrådet henstillede til de enkelte kommunalbestyrelser, at disse nedsatte lokale forbrugerudvalg. Udvalgene skulle medvirke til, at forbrugerne fik den bedst mulige vareforsyning til rimelige priser og en god betjening - ganske nye toner i datidens Grønland. Forbrugerrådets opgave var at støtte og vejlede de kommunale forbrugerudvalg og på landsplan arbejde for at forbedre forbrugernes vilkår. Trods de gode intentioner havde vedtægten desværre ikke den ønskede effekt. I vedtægtens første snes leveår kørte varetagelsen af forbrugernes tarv nærmest på vågeblus. En del af forklaringen var, at befolkningen manglede kendskab til forbrugerudvalgene og deres muligheder for at gøre en forskel. Endvidere manglede råd og udvalg ressourcer, først og fremmest økonomiske. 4 NR. 3 DECEMBER 2004

5 De lokale forbrugerudvalg var ret ineffektive, og forbrugerrådets arbejde, også med at støtte forbrugerudvalgene, var hæmmet af at rådets eneste sekretariatsbistand var det i forvejen stærkt overbebyrdede landsrådssekretariat. Udvikling mod forbrugersamfund De manglende resultater førte til en ny landsrådsvedtægt i Ifølge denne blev forbrugerudvalgene pålagt at holde møde mindst én gang om måneden. Samtidig fik såvel forbrugerrådet som forbrugerudvalgene til opgave at lave forbrugeroplysning. Heller ikke den nye landstingsvedtægt fik den ønskede effekt. Forbrugerarbejdet virkede stadigvæk ikke tilfredsstillende. Det var temmelig uheldigt, da udviklingen mod vore dages forbrugersamfund netop i de år for alvor tog fat. Forbrugerne skulle nu orientere sig på et stadigt mere kompliceret og uoverskueligt marked. Forbrugerorganernes arbejdsopgaver blev derfor udvidet kraftigt, og i 80 erne blev der oprettet et egentligt forbrugersekretariat. Forbrugeroplysningen fik en vitaminindsprøjtning, da forbrugerbladet Atuisoq i marts 1985 så dagens lys i. Når talen er om jubilæer, kan bladet her altså holde 20 års jubilæum om ganske få måneder. Forbrugerlov Den forbrugerlov, som vi kender i dag, blev vedtaget i1986. Helt nøjagtig hedder loven Landstingslov nr. 10 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg af 13. november Lovens lange og besværlige navn giver et fingerpeg om, hvor omfattende loven er. Fra da af gjaldt det om at styrke forbrugernes retsstilling og at forbedre forbrugernes muligheder for at vurdere priser og kvalitet på varer og tjenesteydelser. Hidtil havde der heller ikke været fastsat regler for behandling af mangelfulde varer og tjenesteydelser og regler om markedsføring. Der blev i 1986 indført regler om mærkning og emballering af varer for at sikre ensartethed, der senere (i 1994) er udvidet med en såkaldt levnedsmiddelbekendtgørelse. Loven omfatter ikke en egentlig priskontrol. Til gengæld skal der foretages prisundersøgelser, og resultaterne af disse skal offentliggøres, jævnfør bekendtgørelsen om prisundersøgelser fra Endelig blev der med landstingsloven nedsat et forbrugerklageudvalg, der har til opgave at behandle klager fra forbrugerne vedrørende varer, arbejds- og tjenesteydelser. I 1994 ændredes landstingsloven derhen, at forbrugersekretariatet blev frigjort fra hjemmestyret, og dermed har fået den uafhængige status, som forbrugerudvalgene påpegede som nødvendigt allerede i Sekretariatet deler i dag lokaler og personale med Konkurrencenævnets Sekretariat. Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd blev etableret i 2002 på adressen Kujallerpaat 1A, 3900 Nuuk. NR. 3 DECEMBER

6 Atuisoq siornatigut maannalu ALL.: JESPER BO JOHANSEN Atuisoq siulleq saqqummersinneqarpoq marts Ima qulequtalerlugu Asasara Atuisartoq taamani Pilersuinermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Josef Motzfeldt ilaatigut ima allappoq: - Atuisoq tasaasariaqarpoq innuttaasut akit, pisiniartitsineq, sulissunneqarneq assigisaallu pillugit oqaaseqartarfissaat. Taamatuttaaq aviisi qullersaqarfimmiit paasissutissiinermut atorneqartassaaq. - Atuisoq atorluartaruk ilinnut iluaqutissaavoq! Ullumikkullu suli oqaatsit taakku ukiut 20-t qaangiutileraluartut atuupput, tassami aviisip siunertaa taannaammat. Isummat suulluunniit, siunnersuutit, nersorinninnerit imal. isorinninnerit atuisuunermut tunngasut saqqummiuttarnissaat pingaaruteqaqaaq. Atuisartut peqatigalugit sulisut atuisartunut soqutiginaateqartut suliarilluarsinnaaneruaat. Allaaserisat tullii tassaapput Atuisumi ukiut ingerlaneranni allaaserineqartarsimasut ilaat, taakkunanilu atuarneqarsinnaavoq atuisartut suut, immaqalumi aamma inuiaqatigiit tamarmiusut, isummersorfigisarsimagaat. Qangarnitsat nutaallu aporaaffiisa nalaanni Atuisoq saqqummerpoq piffissami aporaaffiusartumi. Tassami taamani Nunaput EF-imiit anisimavoq immaqaluunnniit oqartariaqarpoq paarlattuanik pisoqartoq, soorlu taamani Tuusi torrallavillugu oqartoq. Aammalu qaammatit qulingiluat qaangiutiinnartut KGH Namminersornerullutik Oqartussat pigilerpaat. Allaaserineqartorlu pingaarnersaq taamani tassaavoq inuutissat nunalerinermit pisartakkatta akikillinissarujussuat, EF-imiit aninitta kingunerisaanik. Kalaallimmi Nunaat nunat EF-p avataaniittunut nunanut allanut assersuunneqalerpoq, pisisartunullu tamanna malunnaateqarpoq. Pisiassat taakku akiisa appartinneqarnerat ilutigalugu Namminersornerullutik Oqartussat tipigissaatit biilillu akii qaffatsippaat. Akinik misissuisarneq Marts 1987 akinik annertuumik misissuisimaneq Namminersornerusut saqqummiuppaat. Atuisartut sinniisaat peqatigalugit ullumi ataatsimi inuutissat assigiingitsut 80-it akii misissorneqarput, Nunatsinni tamarmi pisiniarfinni 98-ini. Tassanilu takuneqarsinnaavoq pisiassat assigiinngitsut 50-it akii Nunatsinni sumiluunniit pisiarineqarsinnaasut akiisa assersuunneqarnerat, tassa pisiassat ilai sumiiffiit ilaanni pineqarsinnaanngillat. Nuna tamakkerlugu isigigaanni akit assigiinngitsorujussuupput. Paasineqartoq pingaarneq tassaavoq illoqarfinni anginerni tassalu Nuuk, Maniitsoq Sisimiullu pisiniarfigissallugit akisunerpaammat. KNI-mi pisiniarneq akikinnerusutut ippoq, tassani patsisaaneruvoq KNI-p akigititai sumiluunniit assigiimmata. Akinik misissuisarneq ingerlateqqinneqarpoq tamatumuunali makku misissuiffigineqarlutik nerisassat, uulia, naatitat, assiliiviit aammalu radiot isiginnaarutillu. Josef Motzfeldt 1985-mi Naalakkersuisunut ilaasortaasoq aana nammineq atuisutut pisiniartoq. Josef Tuusi Motzfeldt, i 1985 landsstyremedlem for Handel og Trafik, her selv i forbrugerrollen. Puiaasaaqqanik utertitsisarneq kingumut 1988 ukioq tassaavoq immiaarartorumatuunut puigunaatsoq. Nuuk Imeq A/S ammarneqarpoq, tassalu puiaasaaqqanik utertitsisarneq eqquteqqinneqarpoq, 60-ikkunni unitsinneqarsimasoq. Utertitsinermi pui- 6 NR. 3 DECEMBER 2004

7 aasaaraq ataaseq 2 kr.-qarpoq karsilu imaqanngitsoq 10 kr.-qarpoq, ullumikkullu akit taakku suli atuupput. Kisiannili immiaarartorumatuunut ajornerpaavoq immiaaqqat assigiinngitsut 23 akorninni toqqaarsinnaagaluarneq qulit missaannaannik toqqaasinnaanermik taarteqarmat. Sodavanditorumatuunulli aamma nuanniittoqarpoq. Tassami toqqarsinnaasat 40-t missaaniit 20-innanngormata. Pissarsiaqarnerpaagunarporli avatangiiserput, tassami qillertuusat puiaasaaqqallu maangaannaq eqqakkat ikileriarujussuarput. Sianiitsut sukkasoorujussuit 1980-ikkut naalernerat tassaavoq qarasaasiat atorneqaraluttuinnarfiat, taamani Allan Chemnitzip taavaii Sianiitsut sukkasoorujussuit. Taamaattumillu Atuisumi ilitsersuutinik taakkununnga tunngasunik takussaasoqarpoq. Maannali qarasaasiaq igaffimmi aalaterutitullu pinngitsuugassaanngitsigaaq. Atortariaqanngitsutut eqqarsaatigigaluarlugu piginngitsoorsinnaajunnaarsimavarput. Kina akiliissava? Upernaaq 1989, Namminersornerullutik Oqartussat ukiunik quliliiffiani, Atuisup aallaatigaa sakkortuumik qulequtalerlugu Kina akiliissava? Apeqqummut patsisigineqarpoq Namminersornerusut namminneq Atuisut sinniissaat aallarteriarlugit sumiginnarmatigit tassani eqqarsaatigineqarneruvoq ataatsimiitarnerminni aningaasat suliffimminninngaaniit annaasaat matussuserumangimmatigit. Ukiut arlaqalersut taannarpiaq oqallisaasimavoq, Upernaakkut 1989 Kujataani atuisartunut ataatsimiiitsitaliat ataatsimoorlutik ataatsimiipput. Oqaluuserisaasa ilagaat aningaasarsitinneqartarneq. I begyndelsen af 1989 holdt forbrugerudvalgene i Sydgrønland et fælles møde. Et af punkterne på dagordenen var den manglende økonomiske støtte fra Hjemmestyret til forbrugerudvalgsmedlemmerne. ataatsimmiitsitalianilu ilaasortat arlallit taamaatiinnartarsimapput tamanna patsisigalugu, tassami kommuunit Namminersornerullutik Oqartussalluunniiit akiliiumanngillat. Qaqortorli kisiartaalluni aningaasaliisarpoq. Ussimmik anguteralattalik Piffissami tamatumani aamma Atuisartunut Siunnersuisoqatigiit oqallisigisaasa ilagisimavaat atuisartunut ataatsimiitsitaliat arlallit maalaarutigimmassuk viinni taasaq Den med Tyren. Ataatsimiitsitaliat isumaqarput viinni akuutissanik inuit namminneq sanaavinik sanaajusoq, tassami imersimatillugu aqagutaarnartorujussuummat. Kisiannili tamatuma kingorna viinni taamaattuunnginneqarnerarpoq aammalu svovldioxidimik akoqannginnerarneqarluni. Allaaserisalli oqimaannerit ilagaat Nunatsinni uuliap akisunerujussua, KNI-p akinik assigiitsitsinerata nioqqutissanut arlalinnut atorunnaartitaanera, KNI-mi kalaaliminernit pisiassaqannginnera aammalu Canadamiit nersutit kapuummik atuilluni allisarneqarsimasut neqaasa tuniniarneqarnerat. Ukioq 1989 aamma ukiuuvoq piginneqatigiilluni illuliorsinnaanerup eqqunneqarfia. Taamaattunut malittarisassat Atuisumi sukumiisumik sammineqarput. Juullimullu saqqummernermini Atuisup juullimut nerisassiarisinnaasat ilitsersuutaat siullermeersumik ilannguppai, soorunalumi nammineq nerisassaatigut tassani atorneqarput. Ulluinnarni atorfissaqartitat akisuut 1990-imi Nuummi ulluinnarni pisariaqartitat akiinik misissuisoqarpoq, taakkulu Københavnimi akinut sanilliunneqarput. Nikalluallannartoq tassaavoq Nuummi akiusut 50% missaani Københavnimiit qaffasinnerummata, allaammi ilaat 75%-imik qaffasinnerullutik. Tassani misissorneqanngillat immiaaqqat,viinnit imigassallu kimittuut akii. Naatitat akii qiviassagaanni Uummannami tamakku akisoruttormata eqqaasassaanngilarluunniit. Tassami illoqarfimmi tassani qaammat ilivitsoq Nuummiit naatitat timmisartukkut tikisikkusutat utaqqineqartariaqarput, tikituakasikkaangamillu 30%-ii asiusimasarlutik. Grønlandsfly-p utoqqatsissutigisarpaa silamik peqquteqarluni kinguaattoortarneq, kisiannili siunissami pitsaanerusumik sullissiumalluni. Kalaalimernit 1991-imi Atuisartunut allattoqarfiup kalaalimernit akii sammivai. Misissuineq ingerlanneqarpoq tuniniaasumit tunineqarneriniit pisiniarfimmi tunisaanissaat tikillugu, tassanilu paasinarsivoq kalaalimernit tunisisumiit pisiarereernerisa kingorna suliarineqartarnerisa akitsorterujussuartarai. Pisiniarfiutillit ilisimatitsipput avataaniit nerisassat tikisitat akinneerarsuu- NR. 3 DECEMBER

8 Tamatuma kingunerisaanik paasineqarpoq amerlasoorpassuartigut atuisartut nerisassaminnik atorfissaqartitaminnik allaat ukiunik pingasunik qaangiisimasunik pisisartut. Allaallumi qaangiisimasut akikillineqarsimanngitsulluunniit. Atuisartut ilisimatinneqartarsimapput qaangiisimasut siulliullutik tuniniarneqartassasut, nutaat tuninialinnginnerini. Qaanaami nakorsaaneq oqarpoq amerlasuut timminnermit napparsimasartut. Ingammik utoqqaat akornanni. Kisiannili uppernarsarsinnaanagu qaangiisimasunik patsiseqarnersoq. Atuisup 1991-imi allaaseraa kalaalimerngit akisuallaarnerat suliareqqinneqarnerisa akisunerujussuat patsisaalluni. De grønlandske fødevarer var for dyre på grund af store produktionsomkostninger, konstaterede Atuisoq i sut kalaaliminernut sanilliullugit tassungalu patsisaasoq suliareqqiisarnerup akisunerujussua. Atuisup nalilerpaa politikkerit akinik appaanissamik neriorsuiuaraluarlutik neriorsuutitik piviusunngortissinnaanngikkaat. Qaanaami nioqqutissat ulluliussanik qaangiisimasut Aamma 1991-imi Atuisumik suliaqartut Qaanaamiipput. Takuneqarporlu niuertup ullussaminnik qaangiisimasunut akuerineqarluni tuniniaasinnaatitaaneq isummani malillugu paasisarsimagaa. Kalaallisut nioqqutissat sananeqaataanik nassuiaatit 1992-imi 1993-imilu Atuisoq saqqummerani eqqarsarfeqarpoq, taavalu 1994-imi sukaatereerlugu saqqummeqqilluni, tassanilu Inuutissalerinermik Nalunaarut nutaaq sammineqarpoq, martsip aallaqqaataani atuutilersoq. Nalunaarutip imaasa ilagaat Nunatsinni inuutissat tunineqartartut nalunaaqutsersorneqartarnissaat, suuneri, suminngaaneerneri, sunik sanaanersut, sunik akoqarnersut, inuussutissartai qanoq atsiginersut qanorlu aserujuitsiginerannik paasissutissiisunik kalaallisullu aamma allanneqarsimasuussallutik. Atuisartunut siunnersuisoqatigiit Atuisumut neriorsuipput tassunga suliassamut aallarnisaasuussallutik. Kisiannili suliassaq tamanna paasinarpoq sivisoorsuarmik suliassaasoq. Nalunaaqutsersuinernik nakkutilliineq Januaarimi 1995 Atuisartunut Siunnersuisoqatigiit aalajangerput Nunatsinni pisiniarfiit nakkutigineqarnerat sakkortusarniarlugu, ukiup siuliani aalajangerneqartoq nalunaaqutsersuisarneq eqqarsaatigalugu. Atuisartunut sinniisuusut susassaqarfii amerlineqarput, taakku siunissami pisiniarfinni akulerussinnaalerput, nalunaaqqutsersuinermik unioqqutitsisunut. Atuisartunut sinniisussat tamarmik ilisarnaammik suliaqarnerminnut atortussaminnik tuniorarneqarput, taamaalillutik sinniisussaanertik sulisunut uppernarsarsinnaanngorlugu. Taamani allaffimmi pisortap Edvard Kleistip maalaarutigaa pisiniarfippassuit Inuutissalerinermik Nalunaarut nalittarinngippallaaqimmassuk. Nunatsinni nersussuit nappaataat (kogalskab) nassaassaanngilaq 1996 tassaavoq ukioq nersussuit nappaataat BSE pillugu annilaangaffioqisoq, taamani Tuluit Nunaanni nersussuit nappaammik tassannga nappaateqartut paasineqarpoq. Nunatsinni nersutit nakorsaata Charles H. Rosep, Qaqortoq, tuppallersarpaatigut annilaangassanngitsu- Atuisup Qaanaami nioqqutissarpassuit ullussaminnik qaangiisimasut nassaarai. Atuisoq fandt uforholdsvis mange datoudløbne varer i butikken ved et besøg i Qaanaaq i NR. 3 DECEMBER 2004

9 Nerisassanik sapigaqarneq 1997-imi pisarnermisut Atuisoq pisunut eqqumaarinnini atorlugu nerisassanik sapigaqarneq pillugu allaaserinnippoq, minnerunngitsumik meeqqanut angajoqqaavinullu siunnersuutitaqartunik. Nuummi meeqqerivinni meeqqat amerliartuinnartut nerisassanik sapigaqarnermik atugaqalersimapput, igaffiinilu sulisut taakkununnga sullissinissaminnut ilinniarsimanngillat. Savat nunatsinnikogalskabimik nappaateqarnissaanik annilaanganeq tunngavissaqannginnerarneqarpoq Frygten for kogalskab eller scrapies hos grønlandske får var heldigvis ubegrundet. gut savat niaquinik nerigaluarutta, tassamigooq taakkuninnga nappaammik Creutzfeldt-Jacobs syndromimik napparsimalersinnaanngilagut. Nappaammut tassunga assigusoq, scrapie, Australiami savani taamatullu Islandimi nassaarineqarsimasoq, Nunatsinni savani nassaarineqanngisaannarsimavoq. Salmonella 1998-imi Danmarkimi salmonellamik pissuteqartumik nappaateqartoqaqaaq, ukiup siuliani aallartittumik. Nunatsinnilu pitsaanerunngivippoq: Taamani Nunatsinni nersutinut nakorsaaneq radioaviisimut oqarpoq Atuisumilu issuarneqarluni, Kalaallit Nunaanni Danmarkimisulli amerlatigisunik nappaalasoqarnissaa naatsorsuutigalugu, tassami nerisarisagut assigeeqimmata. Manniit nappaammut tassunga patsisaanerpaasorineqarput. Peqqinnissamilli Nakkutilliisoqarfik nappaatip taassuma nunatsinni qanoq atugaatigineranut takussutissanik peqanngilaq. Nerisassat inuusutissartakitsut nioqqutissanillu amigaateqarneq 1999-imi Atuisup uparuarpaa nerisassanik inuutissakitsunik atuiartuinnarneq, tassami nerisassat suulluunnit ineriikkat tassani eqqarsaatigineqarput. Nunani allani ilisimatuut oqarsimanerangaasarput nerisassat ineriikkat naani kemiskimik ulorianarsinnaasumik pinngortitsisartut, tassami akuutissat bakteeriallit taakkunaniissinnaammata. Tamakku akuutis- Nunatsinni meeqqat aamma nerisassanik sapigaqartuupput Også børn i Grønland får konstateret fødevareallergi. NR. 3 DECEMBER

10 sat aseruunneqalertitsisinnaapput, ajorluinnartorlu malitsigisinnaallugu tassa kræfti. Ukioq taanna aamma nunaqarfippassuarniik Atuisumut maalaaruteqartoqartarpoq pilersuinermut tunngatillugu, maalaaruteqarfigineqartut taaneqarsinnaapput soorlu safti, qallersuutissat allaammi aamma aalisarnermut atortunut allaat. Soorlu makkunaniit maalaartoqarpoq: Nuugaatsiaq, Qeqertarsuaq Qasigiannguillu. Ikuallaasarfiit 2000-i aallartittoq Atuisup Nunatsinni eqqakkanik suliarinnittarneq sammisimavaa. Nunarsuarmioqatitsitulli allatut eqqagassarpassuaqalersimagaluarluta eqqakkanik suliarinnittarnerput kinguarsimanerujussuuvoq. Tassami tamatuma nalaani Nuummi Qaqortumilu tamaallaat ikuallaaveqarpoq. Nuummi ikuallaavik, Nuussuarmi inissiarpassuarnik kiassarnikkut pilersuisuusoq, eqqaaneqartuartarpoq assersuutissatut kusanartutut, kisiannili Atuisup nunaqarfinni ikuallaaviit eqqaaqqajaasarpai, ingerlanerliortut uninngaannanngikkunik! Nioqqutissanik pilersuineq Aamma 2000-ip naalernerani ulluinnarni pisariaqartitanik pilersuineq sammineqarpoq, tamatumuunakkut Upernavimmi, Uummannami, Qasigiannguani, Aasianni, Kangaatsiami Narsamilu. Atuisartut sinniisaat illoqarfinni pineqartuni tamani 2000-imi nalunaaruteqarput nioqqutissanik pilersuineq ajornartorsiutitaqartoq. Pilersuinerup saniatigut nioqqutissat tunineqarsinnaanerannut ulluliussanik qaangiisimaneq ajornartorsiutaavoq. Akutsuvallaanngitsumik tunineqarsinnaanerannut killiliussaq qaangiutereersimasoq nioqqutissat illoqarfimmut tikittarput. Piffinni assigiinngitsuni suleqatigiinneq 2002-mi Atuisup allaaseraa nioqqutissanik pilersuinermi ajornartorsiutit allatulaaq iliorluni aaqqinniarneqarsinnaasut. Allaaserisami naqissuserneqarpoq pilersuineq nioqqutissallu pisiarisinnaasat pitsanngorsarneqarsinnaasut niuertup innuttaasullu qanimut suleqatigiilluarnerat aqqutigalugu. Aallaaserisami aallaavigineqarpoq nunaqarfik Kapisillit, tassani niuertoq Lars Boassen nunaqarfimmilu atuisut suleqatigiilluarput. Pisiniarfinni siunnersuisut 2003-mi tuniniaanermut pisortap Frederik Olsenip, Pilersuisoq A/S, aallarnisarpaa niuertup atuisullu qanimut suleqatigiilernissaat, aaqqissuussamik ingerlasussanngorlugu, tassalu butiksrådit aallartinnissaat siunersuutigaa. Siunnersuisartussat ukuninnga pisuunissaat kissaatigineqarpoq: Nunaqarfimmi aqutsisunit, SIP-mit, Arnat Peqatigiiffianit kiisalu nunaqarfimmi innuttaasut piukkussaannit. Internettikkut pisiniartarneq Kingusinnerusukkut 2003-mi Atuisup Internettimi niuertarneq sammivaa, tassami kataloginiit allatsitsisarneq taarseriartuaalersimavaa. Atuisoq pisiniarnermut tassunga tunngatillugu siunnersuivoq ajutoorfiusinnaasullu taakkartorlugit, tassami aamma nunatsinni atugaajartuinnarpoq. Siunissaq Taamaalilluni Atuisoq aamma piffissamut elektroniskinik atuiffiusumut ilaalerpoq, tassalu ukiuni kingullerni 20-ni aallaaserineqartarsimasut ineriartornermut allanullu tunngasut aallaasererusutani tassunga naallugit. Taamatut issuaanerit ima naggaserusuppavut, Atuisoq siunissami atuisartunut piujuassaaq, aaqqissuisullu kissaatigilluinnarpaat atuartartut atuisullu kissaatigisaat aallaavigalugit sullissinissartik. Atuagassiap Atuisup saniatigut atuisartunut paasissutissat assigisaallu ugguuna takuneqarsinnaapput Niuertoq Lars Boassen, Kapisillit, assimi talerperliusoq, atuisut suleqatigilluinnarpai pilersuinermi, tamannalu tamanut iluaqutaavoq. Saamerlaeq tassaavoq nunaqarfimmi aqutsisut ittuat Andreas Martinsen. Handelsforvalter Lars Boassen, Kapisillit, til højre i billedet har et godt samarbejde med forbrugerne om vareforsyningen til fælles gavn og glæde. Personen til venstre i billedet er bygdebestyrelsesformand i Kapisillit, Andreas Martinsen. 10 NR. 3 DECEMBER 2004

11 Atuisoq - fra før til nu AF JESPER BO JOHANSEN I marts 1985 var det første nummer af forbrugerbladet Atuisoq på gaden. Under overskriften Kære forbruger skrev daværende landsstyremedlem for Handel og Trafik, Josef Motzfeldt, blandt andet følgende: - Atuisoq skal gerne være til, for at borgerne skal kunne udtrykke deres mening om priser, betjening og service samt andre forbrugerinteresser. Samtidig skal bladet bruges som informationskanal fra centralt hold. - Brug Atuisoq flittigt - til gavn for dig selv! Disse udsagn afspejler den dag i dag - næsten 20 år senere - formålet med bladet. Meningstilkendegivelser, forslag, ros eller ris omkring forbrugerspørgsmål er mere end velkomne! Med forbrugernes hjælp kan redaktionen bedst varetage disses interesser. Nedenfor følger udpluk fra artikler i Atuisoq gennem årene. Udpluk, som afspejler, hvad der har rørt sig på forbrugerfronten og i nogen grad i samfundet generelt. Midt i en brydningstid Atuisoq blev til midt i en brydningstid. Det var lige efter at Grønland kom ud af EF - eller omvendt, som Tuusi dengang så rammende udtrykte det. Samtidig var det kun ni måneder før KGH blev overtaget af hjemmestyret. Hovedhistorien i det første nummer af Atuisoq var da også de store prisnedsættelser på landbrugsvarer, der var en følge af Grønlands udtræden af EF. Hermed fik Grønland status som tredjeland og blev berettiget til de såkaldte restitutioner i forbindelse med eksport fra EF, og det slog igennem på husholdningsbudgettet. Samtidig med prisnedsættelsen på landbrugsvarer indførte hjemmestyret dog afgifter på parfumeriartikler og biler. Prisundersøgelserne blev siden fulgt op med tilsvarende undersøgelser af blandt andet grønlandsk mad, olie, frugt og grønt, fotoudstyr samt radio- og tv-udstyr. Returflasker igen 1988 blev et skelsættende år for øldrikkerne. Med åbningen af Nuuk Imeq A/S genindførtes returflaskesystemet, der var blevet ophævet i de glade 60 ere. Panten blev fastsat til 2 kroner pr. flaske og 10 kroner pr. kasse, som det stadig gælder. Værre var det dog, at udvalget af øl blev formindsket fra 23 forskellige slags øl til en lille halv snes. For sodavandsdrikkere var det næsten lige så slemt. Udvalget blev decimeret fra omkring 40 til 20 forskellige slags vand. Den største vinder i spillet var nok naturen, idet mængden af henkastede dåser og flasker blev formindsket. Utertitsinermut atortorissaarutit eqqunneqarput avatagiisivut illersorniarlugit. Det nye returflaskesystem indførtes til gavn for naturen. Prisundersøgelser I marts 1987 kunne Atuisoq berette om den første store prisundersøgelse i hjemmestyreregi. Med hjælp fra de lokale forbrugerudvalg blev der på en enkelt dag indsamlet priser på 80 forskellige kolonialvarer i 98 butikker over hele landet. Resultatet blev en landsdækkende prissammenligning af 50 forskellige varer, fordi nogle af varerne ikke fandtes i alle butikker. Der var store prisforskelle landet over. Hovedkonklusionen var, at de store byer, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut var de dyreste byer at handle i. Gennemgående var KNI billigst at handle i overalt i landet på grund af KNI s ensprissystem. 11 NR. 3 DECEMBER 2004

12 Lynhurtige idioter Slutningen af 80 erne var også tiden, hvor computerne, af Allan Chemnitz dengang benævnt lynhurtige idioter, var på vej til at blive hver mands eje. Derfor var der lidt elementær forbrugervejledning med gode råd til køb af computere at finde i Atuisoq. Siden er computeren for de fleste af os blevet et stykke værktøj i lighed med blenderen i køkkenet. Vi har egentlig ikke brug for den, men vi vil nødigt undvære den. Hvem skal nu betale? I foråret 1989, 10-året for hjemmestyrets indførelse, bragte Atuisoq en barsk leder under ovennævnte overskrift. Anledningen var, at de lokale forbrugerudvalg rundt omkring i landet følte, at hjemmestyret, der selv havde nedsat forbrugerudvalgene, ikke ville kendes ved dem - i hvert fald ikke når det handlede om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med udvalgsarbejdet. Forbrugerudvalgene havde kæmpet for den sag i flere år, og adskillige udvalgsmedlemmer var gået i protest, fordi hverken kommuner eller hjemmestyret ville til lommerne. Kun i Qaqortoq fik alle forbrugerudvalgsmedlemmer vederlag for tabt arbejdsfortjeneste. Den med Tyren På samme tidspunkt var et af punkterne på dagsordenen for Forbrugerrådets møde klager fra flere forbrugerudvalg over vinen Den med Tyren. Udvalgene mistænkte vinen for at være syntetisk, da den gav de værste tømmermænd. Vinen blev dog siden pure frikendt - både for at være syntetisk og for at indeholde for meget svovldioxid. Atuisartunut ataatsimiitsitaliat arlallit viinni Ussimmik anguteralattalik maalaarutigaat. Viinnili misissorneqarami a- junngitsutut nalilerneqarpoq. Flere forbrugerudvalg såede tvivl om den spanske vinserie Den med Tyren. Vinen blev dog frikendt for at være syntetisk og for at indeholde for mange tilsætningsstoffer. Af mere alvorlige emner på dagsordenen var de høje oliepriser i Grønland, KNI s ophævelse af ensprissystemet for visse varer, manglende udbud af grønlandske produkter i KNI og import af hormonbehandlet canadisk kød. Endelig var 1989 året, hvor andelsboligforeninger her i landet så dagens lys. Regler for sådanne foreninger blev udførligt behandlet i Atuisoq. I julenummeret for 1989 bragte Atuisoq for første gang opskrifter på julemad, naturligvis baseret på de gode grønlandske råvarer. Dyre dagligvarer I 1990 blev der foretaget en prisundersøgelse af dagligvarer i Nuuk, sammenlignet med de samme dagligvarer i København. Den bedrøvelige konklusion var, at priserne i Nuuk gennemsnitligt var omkring 50 procent højere end i København, i visse tilfælde helt op til 75 procent højere. Og det endda uden at øl, vin og spiritus var medtaget i prisundersøgelsen. Når det handlede om frugt og grønt, var priserne et akademisk problem i Uummannaq. Her måtte man vente en hel måned på luftfragt fra Nuuk. Da varerne endelig nåede frem, var op mod 30 procent af varerne fordærvede. Grønlandsfly (i dag Air Greenland) undskyldte sig med uregelmæssig flyvning på grund af dårligt vejr, men lovede mere stabil levering fremover. Grønlandske fødevarer I 1991 var Forbrugersekretariatet efter priserne på de grønlandske fødevarer. En undersøgelse af priserne fra indhandling, til produkterne lå i butikkerne viste, at fordyrelsen af varerne skete under produktionen. Butiksejerne hævdede, at de tjente mere på importerede fødevarer end på grønlandske fødevarer - på grund af de høje produktionspriser i Grønland. Atuisoq s leder konkluderede, at skønt politikerne jævnligt lovede at sænke priserne på grønlandske fødevarer, magtede de ikke at indfri deres løfter. Datoudløbne varer i Qaanaaq Stadig i 1991 havde Atuisoq s redaktion lagt vejen forbi Qaanaaq. Her kunne man konstatere, at den lokale handelschef groft overfortolkede dispensationsreglerne for varer, der havde overskredet sidste salgsdato. Resultatet var, at forbrugerne i stort omfang måtte nøjes med fødevarer, der i visse tilfælde havde overskredet sidste salgsdato med helt op til tre år. Mange datoudløbne varer var endda ikke sat ned i pris. Forbrugerne fik den besked, at de datoudløbne varer først skulle sælges ud, før der kom friske varer på hylderne. Chefdistriktslægen i Qaanaaq kunne konstatere et uforholdsmæssigt antal tilfælde af diarreer, mest blandt ældre mennesker. Han kunne dog ikke bevise en sammenhæng med de datoudløbne varer med de midler, han havde til rådighed i Qaanaaq. 12 NR. 3 DECEMBER 2004

13 Grønlandske varedeklarationer I 1992 og 1993 holdt Atuisoq en tænkepause, men kom stærkt igen i 1994 med omtale af den nye levnedsmiddelbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. marts. I henhold til denne bekendtgørelse skulle alle levnedsmidler, der sælges her i landet, mærkes med vares art, fabrikantnavn, oplysninger om ingredienser, tilsætningsstoffer, næringsindhold og holdbarhedsdato - også på grønlandsk. Forbrugerrådet lovede i Atuisoq s leder at være i- gangsætter for arbejdet med at få indført grønlandsksprogede varedeklarationer. Det skulle vise sig at blive et langvarigt arbejde. Tilsyn med mærkning I januar 1995 valgte Forbrugerrådet at underkaste de grønlandske butikker en landsomfattende skærpet kontrol for at sikre, at mærkningsreglerne, der var trådt i kraft året før, blev overholdt bedre. Forbrugerudvalgenes opgaver blev udvidet, så udvalgsmedlemmerne fremover kunne gribe ind over for butikkerne, hvis de ændrede og udvidede krav til mærkning af varer ikke var overholdt. Samtlige forbrugerudvalgsmedlemmer landet over blev udstyret med legitimationskort, der kunne identificere udvalgsmedlemmet over for butikspersonalet. Den daværende sekretatiatschef, Edvard Kleist, benyttede lejligheden til at beklage den efterladenhed, som mange butikker og producenter udviste over for den nye levnedsmiddelbekendtgørelse. Ingen grønlandsk kogalskab 1996 var året, hvor panikken omkring kogalskab eller BSE bredte sig ud over verden, efter at engelske køer havde fået konstateret sygdommen. Her i landet kunne dyrlæge Charles H. Rose i Qaqortoq berolige med, at der ingen fare var for at pådrage sig Creutzfeldt-Jacob s syndrom ved at spise fårehoveder, selv i mange år. En beslægtet sygdom til BSE, scrapie, som var konstateret hos australske får, og som også findes i Island, havde aldrig været konstateret i Grønland. Kalaallisut nioqqutissap suuneranik paasissutissaq, taanna Atuisup takutissinnaavaa Inuutissalerinermik Nalunaarutip atuutilerfiani 1. marts Et eksempel på en vare med varedeklaration på grønlandsk, som Atuisoq kunne præsentere allerede for den nye levnedsmiddelbekendtgørelse trådte i kraft den 1. marts Fødevareallergi Med vanlig sans for det aktuelle havde Atuisoq i 1997 et helt temanummer om fødevareallergi med gode råd til børn og ikke mindst disses forældre. Stadigt flere børn i børneinstitutioner i Nuuk fik konstateret fødevareallergi, og køkkenpersonalet i børneinstitutionerne var slet ikke uddannet til at yde den nødvendige service. Salmonella I 1998 rasede salmonellaen i Danmark, efter at være steget voldsomt i løbet af I Grønland var situationen ikke meget bedre: Den daværende ledende dyrlæge udtalte til Radioavisen og blev i Atuisoq citeret for, at man i Grønland skulle regne med procentvis nøjagtig det samme antal tilfælde af salmonella som i Danmark, Storch Lange, Nuup kommuneani atuisartut sinniisuattut pisiniarfinni nalunaaqutsersuisimaneq misissuataaraa, Storch Lange i sin egenskab af medlem af forbrugerudvalget i Nuup Kommunia undersøger, om mærkningsreglerne overholdes i butikkerne i NR. 3 DECEMBER 2004

14 fordi vi her i landet spiser stort set de samme fødevarer. Det var især æg, der var i søgelyset. Embedslægeinstitutionen havde dog ikke nogen statistik over salmonellaforgiftninger her i landet. Junkfood og varemangel I 1999 langede Atusioq ud efter den stadigt mere udbredte såkaldte junkfood, her udbredt til at omfatte alle færdigretter. Udenlandske forskere blev citeret for mene, at junkfood kunne være en kemisk bombe i maven, i- det færdigretter kunne indeholde tilsætningsstoffer, der ellers kun findes i mudderpølebakterier. Stofferne mistænktes for at kunne medføre betændelser og i værste tilfælde kræft. Flere bygder klagede i samme år via Atuisoq over forsyningerne med varer, lige fra helt basale varer som saft og pålæg til fiskeredskaber til erhvervsfiskerne. Den var f. eks. gal i Nuugaatsiaq, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit. Vareforsyning Igen i slutningen af 2000 blev der fokuseret på forsyningen med dagligvarer, denne gang i Upernavik, Uummannaq, Qasigiannguit, Aasiaat, Kangaatsiaq og Narsaq. Alle forbrugerudvalg i de nævnte byer meldte om problemer med vareforsyningen i Ud over generelle forsyningsproblemer var der stadigvæk problemer med overskridelse af sidste salgsdato. Ofte var sidste salgsdato overskredet, allerede før varerne nåede frem til bestemmelsesstederne. Lokalt samarbejde Atuisoq kunne i 2002 bringe en lidt ny vinkel på vareforsyningsproblematikken. En artikel i bladet slog fast, at vareforsyningen og sammensætningen af varesortimentet også kunne bedres gennem et godt samarbejde mellem handelsforvalteren og de lokale forbrugere. Udgangspunktet for historien var bygden Kapisillit, hvor der var et godt samarbejde mellem handelsforvalter Lars Boassen og forbrugerne. Butiksråd I 2003 tog salgschef Frederik Olsen, Pilersuisoq A/S initiativ til af få samarbejdet mellem handelsforvalteren og forbrugerne formaliseret ved at foreslå oprettelse af butiksråd. Butiksrådene skulle sammensættes af rådsmedlemmer fra bygdebestyrelserne, KNAPP, SIP, kvindeforeningerne og øvrige egnede medlemmer i lokalsamfundet. Nethandel Senere i 2003 satte Atuisoq spotlight på handel på Internettet, som efterhånden vinder ind på det traditionelle postordresalg efter kataloger. Atuisoq gav gode råd og påpegede faldgruberne ved denne form for handel, som vinder større og større indpas, også her i landet. Air Greenland Pilersuisorlu pisuutinneqarput Nugaatsiami nioqqutissanik amigaateqarnermi. Såvel Air Greeenland som Pilersuisoq fik skylden for manglende varer i Nuugaatsiaq. Forbrændingsanlæg Atuisoq satte i begyndelsen af 2000 søgelyset på affaldshåndteringen her i landet. Selv om vi er blevet en nation, der producerer lige så meget affald som resten af den vestlige verden, halter vi stadigvæk langt bagud med affaldshåndteringen. På daværende tidspunkt var der kun etableret forbrændingsanlæg i Nuuk og i Qaqortoq. Forbrændingsanlægget i Nuuk, der forsyner det meste af Nuussuaq med fjernvarme, blev fremhævet som et godt eksempel, mens Atuisoq langede kraftigt ud efter bygdeforbrændingsanlæggene, hvor mange havde driftsmæssige problemer - hvis de da i det hele taget var i drift! Fremtiden Sådan kom Atuisoq også frem til den elektroniske tidsalder, og hermed slutter beretningen om udviklinger og tendenser på forbrugerområdet gennem næsten 20 år ud fra eksempler på, hvad Atuisoq havde valgt af emner i samme periode. Denne gennemgang kan passende slutte med at gentage, at Atuisoq også i fremtiden er til for forbrugerne, og at redaktionen stadigvæk meget gerne tager læsere og forbrugere med på råd i valget af emner for behandling. Ud over i Atuisoq kan man altid finde relevant forbrugerinformation m.v. på 14 NR. 3 DECEMBER 2004

15 Kalaallit Nunaanni Atuisartunut siunnersorti siulleq Angummik oqaluttuaq, nammineerluni atorfissaminik pilersitsisumik pitsaalluinnartumillu sulisimasumik ALL.: JESPER BO JOHANSEN Angummut misigisartuumut pulaarluni nuannersuuvoq. Atuisartunut tunngasunik 1980-ikkunni 1990-ikkunnilu ineriartortitsinermi pisimasunik paasisaqarusukkaanni pulaartariaqarpoq, Edvard Kleist. Edvard Kleist maanna 65-inik ukioqarpoq imi Atuisartunut suinnersuisutut suliunnaarpoq, Peqqinnissamullu Nakkutilliisoqarfimmi sulilerluni, ullumikkullu sulisimanerujussuarmi kingorna soraarninngorsimanini angerlarsimaffimminni Spindlers Bakkemiittumi iluarusuutigalugu imi Pilersuinermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfimmi sulilerpoq allanik suliaqarnermi saniatigut Atuisartunut siunnersortinngorluni. Tamatuma siornatigut akileraartarnermut tunngasunik suliaqarsimalluni. Atorfik Atuisartunut siunnersorti nutaajuvoq, allaffeqarfimmiittullu tamarmik Edvard nammineq ilanngullugu, ilisimasarfiginngilaat atorfik qanoq ingerlatassaanersoq, taamatullu Atuisartunut sullissisineq sunarpiaanersoq ilisimanagu. Qullersaqarfimmi allaffissornikkut atuisartunut tunngasunik pisussaaffeqartoqaraluarpoq, kisiannili taakkununnga tunngasunik aalajangersimasumik sulisoqarsimanngisaannarluni. - Tamaallaat tunngavissatitut Inatsisartut inatsisaat nr iminngaaneersoq aallaavigisinnaavarput, ulluinnarni Atuisartunut inatsimmik taasagarput (quppernermi allami takuuk) kisiannili tassani erseqqissumik allassimasoqanngilaq ulluinnarni qanoq atorneqarsinnaaneranik, taama oqaluttuarpoq Edvard Kleist. Sulilersimatsiaannartoq Edvardip nulia sygeplejerskiusoq ukioq ataaseq Danmarkimut ilinniariartoqittussanngorpoq, tassalu Edvard ilaasariaqarpoq, meeqqatik mikisuusut isumagisussanngorlugit. Taamanimi aamma suliffimminiit tamaallaat neqeroorfigineqarpoq ukioq a- taaseq aningaasarsiaqarani sulinngiffeqarsinnaasoq. Københavnimut tikinnermik kinguninngua Lars Vesterbirk oqaloqatigilluariaramiuk, Danmarkskontorimi ullup affaa suliffittaarpoq. Piffissap sinnera Edvardip nammineq piumassutsini aallaavigalugu makkunani paasisassarsiorluni malinnaavoq: Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet, Monopoltilsynet aammalu Danmarkimi Forbrugerombudsmanden taakkunani assigiinngitsuni qaammatit marlukkaarlugit malinnaasarluni. - Aamma usi Statens Husholdningsråd aqqusaarpara, tassanilu nalequttat nipputtinneqartarnerannut liimmip qanoq sakkortutiginera misissorparput, Edvard illarluni oqaluttuarpoq. Kalaallit Nunaanni Atuisartunut ombudsmandi Ukioq ataaseq peqanngereerluni Edvard tikippoq atuisartunut tunngasunik ilisimasaqarlualersimalluni (nalequtaannaanngitsunut), suliffigisimasaminullu Pilersuinermut Angallasinermullu Naalakkersuisoqarfimmut uterluni suliffiullu akiliinnguarani ilinniarluarsimasoq sulisoreqqilerpaa. Tamatuma kingorna Edvard Kleist assigiingitsorpaasuarnik suliaqalerpoq: Atuisartunut siunnersuisoqatigiinni Maalaartarfiannilu suinnersortaavoq. Pikkorissaasarlunilu seminaareqartitsisarpoq, atuisartunut sinniisussaanerusunut, Nunarput tamakkerlugu. - Nunatsinni angalasimaqaanga, pikkorissartitsisarnerma saniatigut pisiniarfinni pisiassanik misissuisarpunga, tassami illoqarfimmiinnera iluatsillugu pisiassat qanoq pisoqaatigineri misissortarpakka. - Konsulentitut nioqqutissanut tunngasunik maalaarutit takkukkaangata, tamatigut maalaaruteqartoq attavigisarpara. Siullermillu inatsisitigut inissisimaneq pineqartumut tunngasoq misissortarlugu, Edvard oqarpoq. - Tamatuma kingorna tasiorluta pisiniarfimmukartarpugut, nioqqutissamik pisiffigisimasamut, amerlasuutigullu aaqqiissutaasinnaasunik illuatungeriit akuerisinnaasaannik aaqqiigajuppugut. - Oqarsinnaavunga uannut Maalaartarfimmi sulininnut oqilisaattarpunga, tassami maalaaruterpassuit tassunga apuunneq ajormata. - Taamaammanuna amerlasoorpassuit taasaraannga Kalaallit Nunnaanni Atuisartunut ombudsmandi, soorunami tanngasimaanngituunngilaq. Ingasangisassaagunanngilaq oqassalluni Edvard tassaammat Kalaallit Nunaanni Atuisartunut Inatsisiliornermi siuttuusimasoq atuuttunngortinneqarneranullu pingaaruteqarluinnarsimalluni. Suliarpassuinut ilaavoq atuisartunut atuagassiami Atuisumi akisussaaqataalluni aaqqissuisuusimanera 15 NR. 3 DECEMBER 2004

16 ammalu minnerunngitsumik akinik misissuisarneq pingaaruteqarluinnartoq suliarisimavaa. - Akinik misissuisimanera puiunaalluinnartoq tassaavoq ulluinnarni pisariaqartitat akiisa misissorneri Nunatsinni Danmarkimilu qanoq nikigatigineri takuniarlugit, Danmarkimi akinik misissuinermi Danmarkskontorip ikiorsimavaanga. - Misissuinerup takutippa akit Nunatsinni 50%-imik ilaallu 75%-imik akisunerusut. Taamanilu KNI-p pisortaa aammalu Niuertut peqatigiiffiata formandia assorujussuaq kusaginninngillat. Taamanilu oqarput Københavnimi pisiniarfiit assersuussassaanngitsut assersuuteqarfigisimagikka. - Kisiannili uanga uppernarsarsinnaasimavara pisiniarfiit assersuussassaalluartut Københavnimi misissuiffigineqarsimasut, tassalu maalaaraluarnerat tunngavissaqanngilaq, Edvard oqarpoq. Pitsanngortitserusunneq Aperiganni suna ukiuni qulini sulisimanermini sunniiffiginerpaasimasamisut annertut isigineraa eqqarsalaariarluni oqarpoq: - Tassaagunarpoq atuisunut sinniisut sinerissami kommunini ilinniartitaasimanerat, qanoq sinniisutut atuisartunut tunngasunik suliaqartarnissaannut ilitsersuisimanera. - Tassami sinniisut suliassartik aallartikkaangamikku ikittuinnaat suliassartik ilisimasarpaat. Edvard Kleistip suliarisimasaasa takussutissaasa ilaat suli pigineqarpoq tassalu quppersagaq Håndbog i kommunalt forbrugerarbejde, taannalu 1995-imi suliarisimavaa, Atuisartunut sinniisunut iluaqutissanngorlugu. Edvard Kleistip Atuisartunut sullissinini suli taamaatitsinnagu misigisaasa ilagaat Atuisartunut Allattoqarfiup Namminersornerullutik Oqartussaniit nuunneqarnera, kisiannili taanna Edvardip piliarinngilaa. - Eqqartorneqartarsimavoq pitsaavallaanngitsuusoq atuisartunut sullissineq Namminersornerusunut pituttorsimavallaaqisoq, tassami peqatigiiffiit suliassaasa ilagimmassuk sullissinerup nakkutigineqarnissaa. - Taamaammat piffissap ilaani Pilersuinermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfimmiit Naalakkersuisut allattoqarfianut nuunneqarpoq, kisiannili aamma tassani Namminersornerusunit piinngilaq. Atuisartunut Allattoqarfik 1994-imi Namminersornerusuniit avissaarpoq. Ukiut pingasut qaangiuttut 1997-imi Edvard Kleist 59-inik ukioqarluni atuisunut sullissinini nukipassuarnik atuiffiusimasoq qimappaa. Ukioq mannalu januaarip aallaqqaataaniit soraarninngornini nuannaralugu aallartippaa, aammalu maanna aataanngorsimavoq. Grønlands første forbrugerkonsulent Historien om en mand, der selv skabte sit job - og gjorde det godt AF JESPER BO JOHANSEN Erfaren mand er altid god at gæste. Vil man vide noget om udviklingen på forbrugerområdet i 1980 erne og -90 erne, er manden, man skal gå til, Edvard Kleist. Edvard Kleist er nu 65 år gammel. Han trak sig tilbage fra jobbet som forbrugerkonsulent i 1997 til fordel for et job i Embedslægeinstitutionen og nyder i dag sit velfortjente otium efter et langt arbejdsliv i hjemmet på Spindlers Bakke i Nuuk. I 1987 blev han ansat i det daværende Direktorat for Handel & Trafik som sagsbehandler og forbrugerkonsulent. Før da havde han en fortid i skattevæsenet. Stillingsbetegnelsen forbrugerkonsulent var ny, og ingen i direktoratet, ej heller Edvard Kleist selv, havde ret meget idé om, hvordan stillingen skulle udfyldes, endsige hvad forbrugerarbejde var for noget. Man havde ganske vist i direktoratet haft et forbrugersekretariat, men det havde aldrig haft noget fast personale. - Det eneste, vi havde at holde os til, var Landstingslov nr. 10 fra 1986, i daglig tale forbrugerloven (se herom andetsteds i dette blad, red.), men her stod der ikke meget om, hvordan loven skulle udmøntes i praksis, fortæller Edvard Kleist. Tilfældet ville, at Edvard Kleists kone Gerda, der er sygeplejerske, kort tid efter skulle på et årskursus i Danmark, og Edvard måtte tage med for at hjælpe med pasningen af parrets dengang små børn. Den eneste aftale, han kunne få med direktoratet, var et års orlov uden løn. Ankommet til København fik Edvard Kleist dog, takket være Lars Vesterbirk, en aftale om en halvtidsansættelse på Danmarkskontoret. Resten af arbejdstiden brugte Edvard så på eget initiativ som en slags elev eller volontør i henholdsvis Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet, Monopoltilsynet og hos Forbrugerombudsmanden i Danmark - sådan cirka to måneder hver sted. - Jeg var da for resten også volontør i Statens 16 NR. 3 DECEMBER 2004

17 Husholdningsråd, hvor jeg blandt andet var med til at teste limens styrke i trusseindlæg, husker Edvard Kleist med et grin. Grønlands forbrugerombudsmand Det var således en medarbejder, der var godt rustet til jobbet på forbrugerområdet (og også med viden om andet end trusseindlæg), som Direktoratet for Handel & Trafik fik tilbage et år efter - helt omkostningsfrit for direktoratet. Herefter kunne Edvard Kleist så begynde at iføre sig alle sine kasketter: Han var sagsbehandler i Forbrugerrådet og i Forbrugerklageudvalget. Han holdt kurser og seminarer, fortrinsvis for lokale forbrugerudvalgsmedlemmer i hele landet. - Jeg rejste landet tyndt, og ud over at holde kurser og seminarer foretog jeg også kontrol af datomærkning i butikkerne rundt omkring i landet, når jeg nu alligevel var der. - Når jeg som forbrugerkonsulent fik klager over mangelfulde varer, gjorde jeg gerne det, at jeg tog personlig kontakt til klageren. Vi gennemgik først lovgrundlaget i den konkrete sag, fortæller Edvard Kleist. - Siden gik vi hånd i hånd til butikken, hvor den mangelfulde vare var købt, og ofte fik jeg udvirket en ordning, som begge parter kunne leve med. - På den måde aflastede jeg mig selv som sagsbehandler i Forbrugerklageudvalget, fordi mange klagesager aldrig nåede så langt. - Det gik så vidt, at mange kaldte mig Grønlands forbrugerombudsmand, fortæller Edvard Kleist med slet skjult stolthed. Men det er ikke for meget at sige, at han om nogen var manden, der forestod den praktiske gennemførelse af forbrugerlovgivningen Grønland. Blandt de mange jobs var i øvrigt også et job som medredaktør af Atuisoq og sidst, men ikke mindst, det vigtige job med at lave prisundersøgelser. - En af de prisundersøgelser, der var mest blæst om, var en prisundersøgelse, hvor jeg sammenlignede priser på dagligvarer i Grønland og de samme varer i tilsvarende butikker i København, som Danmarkskontoret havde hjulpet mig med at få fremskaffet. - Undersøgelsen viste, at varerne i Grønland i gennemsnit var 50% dyrere i Grønland, for visse varer endda 75% dyrere. Jeg fik både den daværende direktør for KNI og handelsstandsforeningens formand på nakken for den undersøgelse! De hævdede, at det var nogle helt forkerte butikker i København, jeg havde udvalgt til undersøgelsen. - Men jeg kunne dokumentere, at de udvalgte butikker i København var sammenlignelige med grønlandske butikker, så der var ikke noget at komme efter, erklærer Edvard Kleist. som forbrugerkonsulent, svarer han efter en kort tænkepause: - Det er nok med mit arbejde med at uddanne medlemmerne i de kommunale forbrugerudvalg rundt om på kysten til, hvordan de som forbrugerudvalgsmedlemmer kunne varetage forbrugernes interesser. - Det var de færreste udvalgsmedlemmer, der på forhånd havde ret meget idé om det! Der eksisterer endnu et håndgribeligt bevis på Edvard Kleists indsats på området i form af hæftet Håndbog i kommunalt forbrugerarbejde, som han udarbejdede i 1995 som en hjælp til forbrugerudvalgsmedlemmerne rundt om i landet. Edvard Kleist nåede inden sin fratræden at opleve, at forbrugersekretariatet blev løsrevet fra hjemmestyret, selv om det nok ikke var hans fortjeneste. - Der blev talt en del om det uheldige i, at forbrugerorganisationerne var afhængige af hjemmestyret, som organisationerne i et vist omfang var sat til at kontrollere. - Af den grund blev forbrugersekretariatet på et tidspunkt flyttet fra Direktoratet for Handel & Trafik til Landsstyredirektoratet, men det var jo stadigvæk i hjemmestyreregi, fortæller Edvard Kleist. Forbrugersekretariatet blev endeligt udskilt fra Hjemmestyret i Tre år efter, i 1997, 59 år gammel, følte Edvard Kleist sig udbrændt og forlod sit job som forbrugerkonsulent. Fra 1. januar i år har han nydt sin status som pensionist og senest sin status som nybagt morfar. Edvard Kleist, Nunatsinni Atuisartunut siunnersorti siulleq, ullumi soraarneruvoq Nuummi Spindlers Bakkimi. Edvard Kleist,, Grønlands første forbrugerkonsulent, nyder i dag sit otium på Spindlers bakke i Nuuk. Ass../foto: Jesper Bo Johansen Gjorde en forskel På spørgsmålet om, hvor han føler, han har øvet størst indflydelse på forbrugerområdet i de 10 år 17 NR. 3 DECEMBER 2004

18 Ullumikkut atuisartunut peqatigiiffiit Kalaallit Nunaanni atuisartunut peqatigiiffiit suuneri pulaffigilluarsimanagit aaqqissuunneqarsimanerisa qanoq inneri paasilluassallugit ajornakusoorsinnaavoq, 50-iliinerallu iluatsillugu eqqartulaarnissat pissusissamisoorpoq. Kalaallit Nunaanni Atuisartunut Siunnersuisoqatigiit Ilaasortat arfineq marluupput, pingasut Inatsisartunit toqqagaapput. Sinneri sisamat makkuninnga toqqagaapput: KANUKOKA, Arnat Peqatigiit Kattuffiat, SIK aammalu KNAPK. Ilaasortat ukiut sisamakkaarlugit toqqarneqartarput. Ullumikkut ilaasortaapput: Siulittaasoq: Nikolaj Ludvigsen (KANUKOKA-mit toqqagaq) Siulittaasup tullia: Pele Jensen (Inatsisartut toqqagaat) Paulus Broberg: (SIK-p toqqagaa) Ole Jørgen Davidsen: (KNAPK-p toqqagaa) Uthilie Heilmann: (Arnat Peqatigiit Kattuffiata toqqagaa) Hans Kreutzmann: (Inatsisartut toqqagaat) Godmand Rasmussen: (Inatsisartut toqqagaat) Atuisartunut ataatsimiitsitaliat 18-it Nunatsinni kommuneqarfiit tamarmik atuisartunut a- taatsimiitsitaliaqarput. Ataatsimiitsitaliat tamarmik tallimanik ilaasortaqarput, marluk kommunealbestyrelsimik toqqagaasut. Sinneri makkuninnga toqqagaapput: SIK,KNAPK Arnallu Peqatigiit Kattuffianiit. Ilaasortat ukiunu sisamani atasarput, kommunealbestyrelsimullu qinersinerit malittarlugit. Ataatsimiitsitalianut ilaasortat allattorsimaffiat quppernermi tullermi takuuk. Kalaallit Nunaanni Atuisartut Maalaartarfiat Atuisartut Maalaartarfiat qulingiluanik ilaasortaqarpoq, imatut toqqarneqarsimasut: Ilaasortat sisamat Atuisartunut Siunnersuisoqatigiit ilaasortaannit sinniisussaannilluunniit. Ilaasortaq ataaseq Niuertut Peqatigiiffiannit. Ilaasortaq ataaseq GA-mit. Ilaasortaq ataaseq Kalaallit Nunaanni Brugsenimit, KNB. Ilaasortaq ataaseq Pisiffik A/S aammalu Pilersuisoq A/S-imit ataatsimoorlutik. Taakkulu saniatigut Nammisornerullutik Oqartussat ataaseq inatsisilerituutut atorfilik toqqartarpaat. Atuisartut maalaartarfianni ataatsimiitsitaliaq piujuartuunngilaq, Atuisartunut Siunnersuisoqatigiit a- taatsimiitsitaliallu assigalugit. Maalaartarfimmi ilaasortat pisariaqartinneqarpat atsaat ataatsimiittarput, aammalu suliassat amerlassusai tunngavigalugit katersuuttarlutik, naliliisarlutillu. Taamaammat Maalaartarfimmi ilaasortat aqqi uani eqqaaneqassanngillat. 18 NR. 3 DECEMBER 2004

19 Forbrugerorganisationerne i dag Det kan måske være lidt svært for udenforstående at danne sig et overblik over forbrugerorganisationerne i Grønland. Derfor er 50 års jubilæet en god anledning til at opregne de enkelte råd og udvalg: Grønlands Forbrugerråd Rådet består af syv medlemmer, hvoraf tre udpeges af Landstinget. De øvrige fire medlemmer udpeges af henholdsvis KANUKOKA, Arnat Peqatigiit Kattuffiat, SIK og KNAPK. De syv medlemmer udpeges for en periode på fire år. Medlemmerne er i dag: Formand: Nikolaj Ludvigsen (udpeget af KA- NUKOKA) Næstformand: Pele Jensen (udpeget af Landstinget) Paulus Broberg (udpeget af SIK) Ole Jørgen Davidsen (udpeget af KNAPK) Uthilie Heilmann (udpeget af Arnat Peqatigiit Kattuffiat) Hans Kreutzmann (udpeget af Landstinget) Godmand Rasmussen (udpeget af Landstinget) 18 forbrugerudvalg Der er nedsat et forbrugerudvalg i hver af Grønlands 18 kommuner. Hvert udvalg består af fem medlemmer, hvoraf to er udpeget af kommunalbestyrelsen. De øvrige tre medlemmer er udpeget af lokalafdelingerne af henholdsvis SIK, KNAPK og Arnat Peqatigiit Kattuffiat. Medlemmerne sidder i fire år ad gangen, sammenfaldende med kommunalbestyrelsens valgperiode. Se fortegnelsen over forbrugerudvalgsmedlemmerne på næste side. Grønlands Forbrugerklageudvalg Forbrugerklageudvalget består af ni medlemmer, der udpeges således: Fire medlemmer udpeges af Forbrugerrådet blandt rådets medlemmer og suppleanter. Et medlem udpeges af HST. Et medlem udpeges af GA. Et medlem udpeges af de grønlandske Brugser, KNB. Et medlem udpeges af Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S i forening. Endelig udpeges et medlem, som skal være jurist, af landsstyret. Forbrugerklageudvalget er ikke, som Forbrugerrådet og forbrugerudvalgene, et stående udvalg. Forbrugerklageudvalget mødes efter behov, når der er samlet et passende sager, der skal træffes afgørelse i. 19 NR. 3 DECEMBER 2004

20 Kommunini Atuisartunut Ataatsimiitsitaliat Kommunale Forbrugerudvalg Pr. 1. nov Aasiaat Kommuniat: Aqqaluk Petersen, Nikolaj Rafaelsen, Niels Peter Reimer, Anine Petrussen. Ammassallip Kommunia: Enos Ignatiussen, Sâlo Kâjangmat, Salomon Boassen, Harald Amagtangneq. Ilulissat Kommuniat: Jeremias Jensen, Karoline Fleischer, Britta Mortensen, Karl Petersen, Kristoffer Mathæussen. Kangaatsiaq Kommunia Ane Inusugtoq, Martha Olsen, Otto Jeremiassen, Thele Berthelsen, Marius Steenholdt. Maniitsup Kommunia Bitten Heilmann, Søren Lyberth, Najaaraq Larsen, Bent Jeremiassen. Nanortallip Kommunia Aqqalooraq Petrussen, Richard Petersen, Apollus Siegesmundsen, Kathrine Petrussen, Jakob Petersen. Narsap Kommunia: Adolfine Poulsen, Hansigne Broberg, Theo Kruse, Niels Egede, Hans Kaspersen. Nuup Kommunia: Rigmor Th. Høegh, Lânguaq Lynge, Louise Petersen, Dorthe Thorsen, Nikolai Heinrich. Paamiut Kommuniat: Stehen Egede Hegelund, Ole. J. Petersen, Johanne M. Petersen, Paornanguaq Eigildsen, Karl Josefsen. Qaanaap Kommunia: Jens Danielsen, Rasmus Avike, Tornge Qaaviaq, Ole Qujaukitsoq, Frederik Duneq, Kiu Preben Kivioq. Qaqortup Kommunia Peter Albrechtsen, Anthon Joseassen, Bodil Hansen, Else Poulsen, Hendrik Nielsen. Qasigiannguit Kommuniat: Gaba Geisler, Eleonora Geisler, Petrine Geisler, Karl Hansen, Kristian Larsen. Qeqertarsuup Kommunia: Niels Mølgaard, Mâliànguaq Cortzen, Kare Broberg Heilmann, Dorthe Sandgreen, Hansigne Brandt. Sisimiut Kommuniat: Marie Nielsen, Marius Olsen, Knud Johansen, Sebylle Olsen, Inger Lennert. Upernavuip Kommunia: Vilhelm Geisler Kristiansen, Hans Mikaelsen, Jens Immanuelsen, Elisabeth Nielsen, Lars Petersen. Uummannap Kommunia: Isak Mathiassen, Apollo Mathiassen, Amos Thorin, Salomine Munch, Johanne Fleischer. Ittoqqortoormiut Kommuniat Ullumikkut atuisartunut ataatsimiitsitaliaqanngilaq. Har p.t. ikke noget forbrugerudvalg. Ivittuut Kommuniat Ullumikkut atuisartunut ataatsimiitsitaliaqanngilaq. Har p.t. ikke noget forbrugerudvalg. Atuisup atuisartut tamaasa juullimi pilluaqquvai. Atuisoq ønsker alle forbrugere en glædelig jul. 20 NR. 3 DECEMBER 2004

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11 Inatsisartut Allattoqarfiat 25. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut Inatsisartut Akileraartarnermut Akileraarusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat Maani Nuummi ulloq 15. marts 2007 UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut akissuteqaatit

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 30. Siull. / 1. beh. 13/4 Aappass. / 2. beh. 30/4 Pingajuss.

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 *********

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Inatsisartut Allattoqarfiat 13. oktober 2010 Bureauet for Inatsisartut 2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse for

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 10. november 2011 Bureau for Inatsisartut 2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 21. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

Tunuliaqutat pillugit allakiat pingasut Geografii, Najugaqafiit ineriatorneri kiisalu Naleqqiussinerillu

Tunuliaqutat pillugit allakiat pingasut Geografii, Najugaqafiit ineriatorneri kiisalu Naleqqiussinerillu Hele landet Kullorsuaq (bygd) Andel Tunuliaqutat pillugit allakiat pingasut Geografii, Najugaqafiit ineriatorneri kiisalu Naleqqiussinerillu Klaus Georg Hansen Pilersaarusiornermi pisortaq 217-mi akimoortumik

Læs mere

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup inatsisitigut tunngavissarisaa tassaavoq Peqqinnissaqarfiup aqunneqarnissaa aaqqissugaanissaalu pillugit Inatsisartut Peqqussutaat nr. 3,

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 15. december 2014 Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup Ilulissat suliami sul.nr.

Læs mere

2. Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortat tamanna kissaatigunikku akeqanngitsumik oqarasuaateqartinneqassapput.

2. Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortat tamanna kissaatigunikku akeqanngitsumik oqarasuaateqartinneqassapput. Namminersornerullutik Oqartussat Naalakkersuisut Allattoqarfiat Aqutsinermut Allattoqarfik J.nr. 21.16+1999 Ulloq 18. januar 1999 Qitiusumik allattoqarfimmi oqarasuaatit angallattakkat angerlarsimaffimmilu

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 Grønlandsk festkage. Aajup (Kristian Olsen) oqalugiareerneratigut Umiap nalliutorsiorneq ingerlappaa. Kalaallisut

Læs mere

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr.

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik Det Sociale Ankenævn Sags nr. 40.72.03 xxxx Postboks 689 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32

Læs mere

NUNATSINNI INOQARFINNI TAMANI IPPUGUT VI ER OVERALT I GRØNLAND

NUNATSINNI INOQARFINNI TAMANI IPPUGUT VI ER OVERALT I GRØNLAND NR. 5 2015 NUNATSINNI INOQARFINNI TAMANI IPPUGUT VI ER OVERALT I GRØNLAND Imai Indhold Iluatsikkiartuaarneq...3 Nunaqarfiit inuerukkiartorneri KNI A/S-imullu sunniutaa...4 Arnaq suliarpassualik...6 Nunasiaanermiit

Læs mere

Ullut ataatsimiiffiusut 30-iat, sisamanngorneq 28. maj 2015, nal. 13:00 30. mødedag, torsdag den 28. maj 2015, kl. 13:00

Ullut ataatsimiiffiusut 30-iat, sisamanngorneq 28. maj 2015, nal. 13:00 30. mødedag, torsdag den 28. maj 2015, kl. 13:00 Inatsisartut Allattoqarfiat 28. maj 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse for

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

AALISARTUNUT PINIARTUNULLU NUTAARSIASSAT NR. 1-2006

AALISARTUNUT PINIARTUNULLU NUTAARSIASSAT NR. 1-2006 AALISARTUNUT PINIARTUNULLU NUTAARSIASSAT NR. 1-2006 Ammit akiinik isumaqatiginninniarneq................. 2 Siunnersorti nutaaq................................ 4 ESU-p nangeqqiinnarnissaaluunniit eqqarsaatigisariaqalerparput.........................

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Ulloq 27. august 2014 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. SER-NUU-KS-0669-2014

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century TUSAGASSIUTINUT NALUNAARUT PRESSEMEDDELELSE 14. januar 2014 Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century Som en reaktion på det intetsigende svar, som Udenrigsministeren i sidste uge fremsendte

Læs mere

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent BUR-mit tapiiffigineqarlutik ukiuni kingullerni najoruminarsaangrit marluk nunatsinni ingerlanneqarsimapput. Tunuliaqutaasut assigiissimapput. Tassa, 60-kkut

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Ukiuni amerlanerusuni atuartarnerup nassataanik pujortartut ikinnerusarput Flere år i skolen betyder færre rygere Ilinniarluarsimasut inunnit ukiualunnguani atuarsimasunit malunnartumik pujortannginnerusarput,

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Pingasunngorneq, oktobarip 8-anni 2014, nal.13.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen aamma Katti Frederiksen. Peqataasinnaanatik nalunaartut: Stephen

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 14. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./pkt. 37-5: Sul. / Beh. 16/5 Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 12. Januaari 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 005/15

Læs mere

Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009

Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009 Najoqqutassaagallartoq Tentativt program Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009 Kalaallit Nunaanni Inuttut pisinnaatitaaffiit Nunallu inoqqaavisa pisinnaatitaaffii Seminar

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 9. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut Oqaasileriffik Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut 1 Oqaasileriffimmi 2011-mi sulisut ataatsimiititalianullu ilaasortat...3 Aallaqqaasiut...4 Oqaasileriffik, suliallu assigiinngitsut...5 2010-mi saaffiginnissutit...8

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema TAKUUK!/ BEMÆRK! Immersuinnginnermi ilitsersuut atuaruk! Læs vejledning før udfyldelse! Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema 1. Qinnuteqartoq/Ansøger

Læs mere

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Sags nr. 2012-063627 Dok.nr. 1039192 Udarbejdet af: Departementet for Boliger,

Læs mere

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014 Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Naqqiinissamut ilitsersuutinut atuuttoq. Rettevejledning samfundsfag 2014 Apeqqutit/immikkoortut tamarmik karakterimik annerpaamik nalilerneqarsinnaanngillat.

Læs mere

. STILLINGSOPSLAG Kriminalforsorgen søger en pædagogisk assistent i Anstalten for Domfældte i Qaqortoq. Stillingen er ledig til besættelse den 01. september 2014 eller efter aftale. Som pædagogisk assistent

Læs mere

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland Ilinniartitsisoq nr. 9 2008 - Januar Ukiortaami pilluaritsi Siullermik tamassi ilaquttasilu ukiumi nutaami qamannga pisumik pilluaqquassi, neriuppunga juulli ingerlariaqqinnissamut nukissanik aallerfigilluarsimassagissi.

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, Marsip 19-anni 2015, nal. 9.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Stephen Heilmann, Karl Møller, Eva Møller Thomassen Erninermut atatillugu sulinngiffeqartoq:

Læs mere

kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut paassissutissat pillugit quppersagaq

kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut paassissutissat pillugit quppersagaq atlantikup avannaani suleqatigiit The North Atlantic Group in the Danish Parliament Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2004

Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2004 Kalaallit Nunaata Radioa Ukiumoortumik nalunaarut 2004 Kalaallit Nunaata Radioa Imai Suliffeqarfik pillugu paasissutissat 1 Pisortat nalunaarusiaat 2 Siulersuisut pisortaanerullu oqaaseqaataat 13 Kukkunersiuisut

Læs mere

Imai. Indhold. Saqqaata assitaa: Sisimiuni Pisiniarfissuatoqqami. ingerlaneranni. Ass. Vienberg.

Imai. Indhold. Saqqaata assitaa: Sisimiuni Pisiniarfissuatoqqami. ingerlaneranni. Ass. Vienberg. NR. 1 2014 Imai Indhold KNI A/S-imut tikilluarit... 3 Sukkup pisisartumukaannerani aqqutaa... 4 Aporfissaqaleraangat... 6 Apeqqutit sisamat... 8 Pingaartitat sulisullu... 10 KGH-miit KNI-mut... 12 Illoqarfissuarmut

Læs mere

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 9. oktober 2012 Bureau for Inatsisartut 2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 155. Siull. / 1. beh. 6/11 Nunatsinni avatangiisinut aningaasaateqarfimmik

Læs mere

Kalaallit Nunaata Radioa 1. Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2005

Kalaallit Nunaata Radioa 1. Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2005 Kalaallit Nunaata Radioa 1 Kalaallit Nunaata Radioa Ukiumoortumik nalunaarut 2005 Kalaallit Nunaata Radioa 2 Imai Qupp. Suliffeqarfik pillugu paasissutissat 3 Pisortat nalunaarusiaat 4 Siulersuisut pisortaanerullu

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

AEU-2 Matematik - problemregningsdel.

AEU-2 Matematik - problemregningsdel. NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT/GRØNLANDS SELVSTYRE/GREENLAND HOME RULE AEU-2 Matematik - problemregningsdel. Piffissami nal. Ak./Tidspunkt.: 09.00 11.30 Ulloq misilitsiffik/dato: Sisamanngorneq/Onsdag den

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

Kujataamiu. Permagreen Grønland A/S. Qaqortoq VVS ApS. KA AUTO ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid

Kujataamiu. Permagreen Grønland A/S. Qaqortoq VVS ApS. KA AUTO ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 1 Qaqortoq, den 19. januar 2012 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut UNICEF-ip Naalakkersuisullu suleqatigiissutaat Et samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF DaNmark Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 15 Ilinniartitsisoq December 15 3 EVA p nalunaarusioreernerata kingorna inuuneq 6 Livet efter EVA-rapporten 8 Juulli 2015 9 Julen 2015 10 En streng

Læs mere

PIL=Pilersuisoq POL=Polaroil. Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S.

PIL=Pilersuisoq POL=Polaroil. Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S. NR. 4 2015 Imai Indhold Piginnaanngorsassaagut...3 Pisisartut nutaat, nioqqutissiat nutaat...4 Sikugaangat umiarsuillu unikkaangata...6 Sikusarnera pillugu ima oqarput...10 Apeqqutit sisamat...12 Pisortaqarneq

Læs mere

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Indhold

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2013-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets årsberetning 2013

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2013-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets årsberetning 2013 2014-094345 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2013-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets årsberetning 2013 Årsberetning Boligklagenævnet 2013 / Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 38. årg. Nr. 2 Maj 2010

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 38. årg. Nr. 2 Maj 2010 ilaasortanillu aggersaagaluarluni takkuttoqartannginnera malunnarsiartuinnarmat. Tusariarlinngooq 2009 maajip 2-ani Vingsted Centret-mi ingerlanneqarpoq: Erinarsortut kisimiillutik: 4 Erinarsoqatigiillu

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere