Regeringens forslag til finanslov for finansåret 2009 (FFL 2009) er offentliggjort

Transkript

1 Private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax uvm@uvm.dk CVR nr Orientering om forslag til finanslov for finansåret 2009 Regeringens forslag til finanslov for finansåret 2009 (FFL 2009) er offentliggjort den 26. august august 2008 Sags nr.: Den endelige finanslov for 2009 forventes vedtaget medio december Nye generelle initiativer Tilbageførsel af obligatorisk opsparing Den obligatoriske opsparing på 0,5 pct. i 2008 skal tilbageføres i Tilbageførslen sker ved, at der udbetales et engangstilskud til institutionerne på baggrund af aktiviteten i Når aktiviteten og dermed opsparingen er kendt efter 1. kvartal 2009, udbetales det opsparede tilskud via udsendelse af særskilte tilskudsbreve til samtlige institutioner. Øvrige korrektioner af den økonomiske ramme Rammen er forøget med 0,1 mio. kr. for private gymnasier i 2009 som følge af forlængelse af sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode. Finansieringen af barselsfonden gøres permanent på det hidtidige niveau, og ordningen udvides til at omfatte alt personale på det frie skoleområde. Samlet medfører det en reduktion af rammen på 0,6 mio. kr. for private gymnasier i 2009 i forhold til den forudsatte tilbageførsel af midlerne til rammen. Korrektionerne af rammen er sket før omlægningen til ny tilskudsmodel for de private gymnasier, jf. nedenfor. I det følgende redegøres nærmere for indholdet af finanslovforslaget for private gymnasier og hf-kurser

2 2 2. Særlige ændringer for private gymnasier og hf-kurser Nyt tilskuds- og taxametersystem for private gymnasier og hf-kurser m.v. I 2009 overgår de private gymnasier til et nyt tilskuds- og taxametersystem. Det nye tilskuds- og taxametersystem består af grundtilskud i form af basisgrundtilskud og uddannelsestypetilskud samt undervisnings-, fællesudgifts-, færdiggørelses- og bygningstaxametre. Derudover etableres der et undervisningstilskud for elever med særlige fag på A-niveau samt et særligt tilskud til en studieretning pr. institution i græsk og latin og musikalsk grundkursus. Bevillingen til vikarkassen, som også var en del af den tidligere tilskudsmodel, får en selvstændig bevilling på finansloven med indførelsen af den nye tilskudsmodel. Fripladstilskud, tilskud til kostafdelinger, opholdsstøtte til elever ved kostafdelinger, tilskud til henviste elever og tilskud til svært handicappede videreføres uændret i den nye tilskudsmodel. Endelig indføres et nyt aktivitetsbegreb med optælling to gange om året ved opgørelsen af antal årselever. Det nye tilskuds- og taxametersystem er nærmere beskrevet i Bilag 1: Nyt tilskuds- og taxametersystem for private gymnasier og hf-kurser m.v. Den konkrete indbudgettering af ændringerne er nærmere beskrevet i Bilag 2: Indbudgettering af ændringer i forbindelse med private gymnasier og hf-kursers overgang til ny tilskudsmodel. Effektivisering På finanslovforslaget for 2009 er der indbudgetteret en effektivisering på 0,7 pct. på de private gymnasiers takstniveau, hvilket svarer til 2,7 mio. kr. Effektiviseringen på 0,7 pct. svarer til de offentlige almene gymnasiers effektiviseringer på indkøb, digitalisering m.v. fra 2007 til Effektiviseringen indføres, fordi de private gymnasier og hf-kursers tilskud hidtil har været tidsforskudt og således baseret sig på de offentlige almene gymnasiers økonomiske vilkår tre år tidligere. Med forslaget til en ny tilskudsmodel fastsættes taxametrene til de private gymnasier som en fast procentandel af det samme finansårs taxametre til de offentlige almene gymnasier. Effektiviseringen er sket ved en reduktion af den økonomiske ramme før omlægningen til den nye tilskudsmodel. 3. Takstudvikling Finanslovforslagets takster er pris- og lønreguleret (PL) med 4,5 pct. i forhold til den trykte version af finansloven for 2008 svarende til Finansministeriets forventninger til pris- og lønudviklingen. I forhold til de udbetalte takster i 2008 er der sket en PL-regulering på 4,1 pct., da tak-

3 3 sterne i det elektroniske takstkatalog allerede indeholdt en PLniveaukorrektion på 0,4 pct. I 2009 vil der igen være overensstemmelse mellem taksterne på finansloven og taksterne i takstkataloget. Bygningstaxametrene er som hidtil fastsat på grundlag af et vejet gennemsnit for renteudviklingen og udviklingen i byggepriser. På forslag til finanslov for 2009 er renteudviklingen sat til 0 pct., hvilket indgår med en vægt på 0,6, og udviklingen i byggeprisindekset er af Finansministeriet sat til 8,55 pct., hvilket indgår med en vægt på 0,4. Bygningstaxametrene reguleres herefter med 3,42 pct. Tilskudsprocenten for de private gymnasier er fastsat til 84,9 pct. (ekskl. moms) i forhold til taxametrene for de offentlige almene gymnasier. Hertil kommer så et tillæg for moms, hvormed tilskudsprocenten inkl. moms udgør 89,8 pct. For private gymnasier betyder ovennævnte, at tilskud og taxametre på finanslovforslaget for 2009 ser ud som følger: Grundtilskud m.v FFL 2009 (mio. kr.) Basisgrundtilskud* 1,0 Uddannelsestypetilskud første udbud* 1,0 Uddannelsestypetilskud andet udbud* 0,25 Fripladstilskud 3,7 Tilskud til vikarudgifter, pædagogikum m.v. 4,1 *For basisgrundtilskud og uddannelsestypetilskud for første og andet udbud gælder det, at beløbene nævnt i tabellen er maksimumbeløb pr. institution, idet der maksimalt gives kr. pr. årselev Taxametertilskud ( inklusiv moms) FFL 2009 Uddannelse Undervisningstaxameter Færdiggørelsestaxameter Fællesudgiftstaxameter Bygningstaxameter Stx årig Hf årig Hf Studenterkursus årig Team DK IB Enkeltfag Enkeltfag under 1 år Undervisningstilskud (inklusiv moms) for stx- og IB-elever der består fysik, kemi, biologi eller musik på A-niveau FFL 2009: Tillægstakst 9.300

4 4 Tilskud til oprettede studieretninger i græsk og latin samt musikalsk grundkursus FFL 2009: Græsk og latin Musikalsk grundkursus Tilskud til kostafdelinger FFL 2009: Tilskud til kostafdelinger Opholdsstøtte til kostelever under 18 år Elektronisk takstkatalog, tekstanmærkninger og anmærkninger Det elektroniske takstkatalog kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside: Finansloven for 2009 med anmærkninger og tekstanmærkninger kan findes på Økonomistyrelsens hjemmeside: Tekstanmærkning nr. 1 og 108 i finanslovens C-stykke vedrører de private gymnasier og hf-kurser. Følgende hovedkonti (anmærkninger) vedrører de private gymnasier og hf-kurser: Relevante finanslovskonti på FFL Undervisningsministeriets samlede kontoplan Gymnasiale uddannelser Privat gymnasie- og hf-uddannelse m.v Private gymnasier og hf-kurser m.v Øvrige tilskud til private gymnasier m.v Tilskud m.v. til institutioner for almengymnasiale uddannelser Grundtilskud m.v. til private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser Introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser De enkelte tekstanmærkninger og anmærkninger kan findes på Økonomistyrelsens hjemmeside ved indtastning af relevant hovedkonto i søgefunktionen (f.eks ). Alternativt kan der søges på tekststrenge som f.eks. private gymnasier. Bilag: 1) Nyt tilskuds- og taxametersystem for private gymnasier og hf-kurser m.v. 2) Indbudgettering af ændringer i forbindelse med private gymnasier og hf-kursers overgang til ny tilskudsmodel Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.

5 5 Med venlig hilsen Maja Gjern Fuldmægtig Økonomikontor 2 Direkte tlf. nr

6 6 Bilag 1 til orienteringsbrev om FFL 2009 Nyt tilskuds- og taxametersystem for private gymnasier og hf-kurser m.v. 1. Grundlaget for det nye tilskuds- og taxametersystem Det nye tilskudssystem følger hovedprincipperne og -strukturen i de offentlige almene gymnasiers taxametermodel med undtagelse af udkantstilskuddet. Derved opnås større sammenlignelighed i de økonomiske vilkår for institutioner, der udbyder samme indholdsmæssige uddannelser. Udover målet om større sammenlignelighed med de offentlige almene gymnasier er der også taget hensyn til de private gymnasiers særlige kendetegn ved udformningen af det nye tilskudssystem. En følgegruppe med repræsentanter fra Private Gymnasier og Studenterkurser har medvirket ved udarbejdelsen af det nye tilskuds- og taxametersystem. I efteråret 2008 fremsættes forslag om ændring af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen for at tilvejebringe lovgrundlaget for det nye tilskuds- og taxametersystem. 2. Økonomistyringsmodel Hovedbestanddelene i det nye tilskuds- og taxametersystem, som beskrives i det følgende, er: a) Grundtilskud b) Taxametertilskud c) Tilskud til særlige studieretninger d) Øvrige faste tilskud Nedenstående tabel giver en oversigt over de forskellige tilskudselementer: Tabel 1: Oversigt over tilskudselementer i ny økonomistyringsmodel for private gymnasier Uddannelse Studentereksamen To-årig Studenterkur- IB Enkeltfag (stx) hf sus (stk) Undervisningstakst Én takst, men Én takst Én takst, men Én takst, men Én takst tillæg til be- stemte dyre fag på A- niveau tillæg til bestemte dyre fag på A-niveau tillæg til bestemte dyre fag på A- niveau Fællesudgiftstakst Én takst Én takst Én takst Én takst Én takst Færdiggørelse Én takst Én takst Én takst Én takst

7 7 Bygningstakst inkl. takst til indvendig vedligeholdelse Tilskud til studieretning i græsk og latin Grundtilskud Én takst Én takst Én takst Én takst Én takst Der ydes et tilskud til én studieretning pr. institution i græsk og latin oprettet med mindst syv elever. Derudover ydes der et tilskud til institutioner, hvor undervisningen på musikalsk grundkursus foregår på særhold. Et årligt basisgrundtilskud pr. institution (fast størrelse på beløb, dog med et maksimalt beløb pr. årselev på kr.) Et uddannelsestypetilskud pr. udbudt uddannelse, dog max. to tilskud (fast størrelse på beløb, dog med et maksimalt beløb pr. årselev på kr.) 2.1. Grundtilskud Formålet med grundtilskud er at yde et tilskud til dækning af de af institutionernes basisudgifter, som ikke eller kun i meget begrænset omfang er aktivitetsbestemte. Grundtilskuddene bidrager til, at der sker en omfordeling til fordel for mindre institutioner, og er væsentlige for institutionernes likviditet, da de udbetales kvartalsvis forud. I den nye tilskudsmodel for de private gymnasier er der to typer af grundtilskud: 1) Et årligt basisgrundtilskud 2) Et årligt uddannelsestypetilskud fastsat efter hvilke og hvor mange uddannelsestyper institutioner tilbyder (stx, hf og studenterkursus) For begge typer af grundtilskud gælder det, at der maksimalt gives kr. pr. årselev 2.2 Taxametertilskud Taxametermodellen for de private gymnasier følger modellen for de offentlige almene gymnasier og øvrige uddannelser under Undervisningsministeriet. Det vil sige, at der etableres de tre kendte basale taxametertyper: 1) Undervisningstaxametre, herunder færdiggørelsestaxametre 2) Fællesudgiftstaxametre 3) Bygningstaxametre Undervisningstaxametre Undervisningstaxametrene ydes til dækning af de direkte undervisningsudgifter, herunder: a) lærerlønudgifter i forbindelse med undervisningens gennemførelse b) lønudgifter til andet personale, der bistår ved undervisningens gennemførelse (fx eksamensvagter)

8 8 c) udgifter til materialer, lærebøger og læremidler d) udgifter til udstyr og vedligeholdelse heraf samt leje og leasing Færdiggørelsestaxametre Færdiggørelsestaxametre ydes, når elever har gennemført deres uddannelse. Tillægstakster For at sikre udbud og oprettelse af de omkostningstunge fag kemi, fysik, biologi samt musik ydes der et tillægstilskud pr. elev, som består de nævnte fag på A-niveau som en del af en stx-, studenterkursus eller IBuddannelse. Tillægstaksterne skal medvirke til at styrke institutionernes fokus på udbud og oprettelse af fag, som politisk ønskes fremmet. Tillægstaksterne er begrundet i, at fagene er dyrere end gennemsnittet som følge af udgifter til materialer, apparatur, lokaler m.v. og som følge af små holdstørrelser. Fællesudgiftstaxametre Fællesudgiftstaxametre ydes til dækning af fællesudgifter i form af udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift samt udgifter, der er fælles for den enkelte institution, eller ikke hensigtsmæssigt kan fordeles på de enkelte uddannelser. En del af administrationsudgifterne er uafhængig af elevaktiviteten og forudsættes dækket af grundtilskuddet, mens de variable udgifter dækkes af fællesudgiftstaxameteret. Bygningsdriftsudgifterne omfatter udgifter til energi, rengøring, vand og pedelfunktioner og er langt overvejende aktivitetsafhængige. Bygningstaxameter Bygningstilskuddet for de private gymnasier og studenterkurser fortsætter uændret efter den nuværende tilskudsmodel, indtil modellen for de offentlige almene gymnasiers bygningstaxameter er fastlagt. Dog er et taxameter til indre vedligeholdelse, svarende til en fast procentandel af de offentlige almene gymnasiers taxameter til indre vedligeholdelse, tillagt de private gymnasiers bygningstaxameter. Taxameteret til indre vedligeholdelse skal dække udgifterne til den løbende indvendige vedligeholdelse som eksempelvis maling af klasselokaler og små reparationer. 2.3 Tilskud til studieretninger Der ydes et tilskud på kr. til en studieretning pr. institution i græsk og latin oprettet med mindst 7 elever. 2.4 Øvrige faste tilskud Fripladstilskuddet og det særlige tilskud til vikarudgifter, sygeundervisning samt udgifter forbundet med pædagogikum m.v. videreføres i den nye tilskudsmodel. De to tilskud administreres af en særlig kasse (Friplads- og Vikarkassen), der får udbetalt den samlede bevilling ved finansårets begyndelse.

9 9 3. Fastsættelse af tilskud og takster på de årlige finanslove Grundtilskuddene og de øvrige faste tilskud reguleres på de årlige finanslove i overensstemmelse med pris- og lønudviklingen, mens undervisnings-, fællesudgifts- og færdiggørelsestaksterne fastsættes som en fast procentandel af de tilsvarende offentlige almene gymnasiers takster i samme års finanslov. Alle takster til private gymnasier og studenterkurser fastsættes som den samme procentandel af de offentlige almene gymnasiers takster. Med hensyn til niveauet for taksterne er der således i den nye tilskudsmodel en tæt kobling mellem udviklingen på de offentlige almene gymnasier og udviklingen på de private gymnasier og studenterkurser. En undtagelse er dog taxametrene til enkeltfag, der er fastsat med udgangspunkt i de private gymnasiers hidtidige udgiftsstruktur til enkeltfag. Ligeledes er det aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud en undtagelse, idet det er en videreførelse af den gamle tilskudsmodels bygningstilskud korrigeret for omlægningen til nye tælleprincipper. Oveni dette er lagt et taxameter til indvendig vedligeholdelse, som er fastsat som en fast procentandel af det tilsvarende taxameter til de offentlige almene gymnasier. 4. Nye tælleprincipper Med den nye tilskudsmodel indføres et nyt aktivitetsbegreb med optælling to gange om året. Elevaktiviteten for 2009 opgøres efter de nye tælleprincipper som 7/12 * elevtallet d. 15. februar /12 * elevtallet d. 5. september Dette aktivitetsbegreb indføres, fordi det tager bedre højde for frafald og dermed giver et mere retvisende billede af aktiviteten. Samtidig ligestilles opgørelsen af aktivitet på de private gymnasier og studenterkurser med de offentlige almene gymnasier, og taksterne bliver dermed reelt sammenlignelige. Ved opgørelsen af antal årselever bortfalder vægtningsfaktorerne for de enkelte uddannelsestyper (eksempelvis vægtningsfaktoren på 1,15 for studenterkursister). Alle uddannelsestyper vægter således med faktoren 1. Dette skyldes, at niveauforskelle i bevillingen til de forskellige uddannelsestyper i den nye tilskudsmodel i stedet afspejles i størrelsen på taxametrene. Ved opgørelsen af antallet af årselever på enkeltfag indføres optælling to gange om året i overensstemmelse med de nye tælleprincipper. Vægtene på 0,15 for 1-årige enkeltfag og 0,3 for 2-årige enkeltfag som gennemføres på et år bibeholdes, mens vægtningsfaktoren 1,15 bortfalder. Ved opgørelsen af antallet af bygningsårselever anvendes de nye tælleprincipper med optælling to gange om året, ligesom vægtningsfaktorerne for de forskellige uddannelsestyper bortfalder. Bygningstaksten pr. årselev sættes op, idet den korrigeres for omlægningen til de nye tælleprin-

10 10 cipper. De aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud for 2009 udbetales på grundlag af aktiviteten i Fra 2010 vil bygningstaxametertilskud blive udbetalt tidsforskudt, dvs. med udgangspunkt i aktiviteten for De hidtidige principper for opgørelsen af antallet af årselever på kostafdelinger på private gymnasier videreføres. 5. Indførelsen af momsfaktor For at synliggøre momsandelen af taxametrene er disse på finanslovforslaget anført både inklusiv og eksklusiv moms. Ligeledes er momstillægsfaktorerne for de forskellige taxametre angivet. Taxametrene eksklusiv moms er direkte sammenlignelige med taxametrene på de offentlige almene gymnasier, som udbetales eksklusiv moms. Taxametrene inklusiv moms bruges ved beregning og udbetaling af tilskud til de private gymnasier, da de private gymnasier ikke er omfattet af Undervisningsministeriets momskompensationsordning. 6. Mindstegrænsen for egendækning Med indførelsen af den nye tilskudsmodel fastsættes mindstegrænsen for egendækning som et fast beløb pr. årselev i stedet for som en procentandel af det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev. På finanslovforslaget for 2009 udgør mindstegrænsen for egendækning kr. pr. årselev på heltidsuddannelserne og 300 kr. pr. enkeltfag. 7. Afskaffelse af læreranciennitetsfaktoren Læreranciennitetsfaktoren afskaffes i forbindelse med indførelsen af den nye tilskudsmodel for de private gymnasier. De gymnasier, som rammes hårdest ved afskaffelsen, får mulighed for en gradvis tilpasning hertil ved den generelle overgangsordning, jævnfør nedenfor. 8. Overgangsordning Der etableres en overgangsordning for de private gymnasier i forbindelse med overgangen til det nye tilskudssystem. Overgangsordningen skal tilgodese, at der sker en gradvis tilpasning af økonomien for de gymnasier, der vil opleve henholdsvis reduktion og stigning i bevillingsniveauet ved overgangen til den nye tilskudsmodel. Overgangsordningen fastlægges en gang for alle i udgangsåret og reguleres ikke efterfølgende som følge af aktivitetsfald eller aktivitetsstigninger. Overgangsordningen vil som hovedprincip vare 4 år. 9. Indberetning af aktivitetsgrundlag til brug for udarbejdelse af overgangsordning For at skabe fuld gennemsigtighed og lige behandling institutionerne i mellem skal det aktivitetsgrundlag, som ordningen udarbejdes på, være så retvisende som muligt. Alle nedenstående oplysninger skal derfor indbe-

11 rettes revisorattesterede. Oplysningerne skal indberettes samtidig med den sædvanlige indberetning af aktivitet pr. 5. september Antal årselever på de enkelte uddannelser i 2008 Antal årselever på de enkelte uddannelser beregnes som: Bestand på uddannelsen d. 15. februar 2008 * 7/12 og bestand d. 5. september 2008 * 5/12. Bestanden fordeles på årgange. Antal færdige elever på de enkelte uddannelser Antal elever der har bestået studentereksamen, den 2- eller 3-årige hf, studenterkursus, IB, eller stx under Team Danmark-ordningen i skoleåret 2007/2008. Antal elever der har bestået særlige fag på A-niveau Antal elever der har bestået studentereksamen i skoleåret 2007/2008 med fagene kemi, fysik, biologi eller musik på A-niveau. Særlige studieretninger Studieretninger med græsk og latin, der er oprettet med mindst 7 elever, bedes oplyst.

12 12 Bilag 2 til orienteringsbrev om FFL Indbudgettering af ændringer i forbindelse med private gymnasier og hf-kursers overgang til ny tilskudsmodel Nedenstående er en punktvis beskrivelse af, hvordan ændringerne i forbindelse med overgangen til private gymnasier og hf-kursers ny tilskudsmodel er blevet indbudgetteret. 1) Ved fastsættelse af bevillingen til de private gymnasier på finanslovforslaget blev der i første omgang budgetteret efter den gamle tilskudsmodel med takster på samme niveau som i 2008 pris- og lønreguleret til 2009-prisniveau. Herefter er bevillingen justeret som følge af udvidelse af sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode, bidrag til barselsfonden og effektivisering på 0,7 pct. (se tabel 1). Tabel 1 Ændringer i den samlede bevilling i forbindelse med overgang til ny tilskudsmodel på FFL 2009 Ændringer i den samlede bevilling i forbindelse med overgang til ny tilskudsmodel (mio. kr. og 2009-prisniveau) Samlet bevilling til private gymnasier efter gammel tilskudsmodel 388,1 Tilførsel af midler s.f.a. udvidelse af sygedagpengelovens 0,1 arbejdsgiverperiode Reduktion s.f.a. bidrag til barselsfonden -0,6 Effektivisering på 0,7 pct -2,7 Samlet bevilling til private gymnasier efter ny tilskudsmodel 384,9 2) Derefter er bevillingen fordelt ud på den nye tilskudsmodels forskellige tilskudstyper- og takstelementer. Først er bevillingen fratrukket midler til de faste tilskud i form af grundtilskud, fripladstilskud, tilskud til vikarudgifter m.v. samt tilskud til kostafdelinger, tilskud til opholdsstøtte til elever ved kostafdelinger, tilskud til henviste elever, tilskud til svært handicappede og bygningstilskud, som videreføres efter principperne i den gamle tilskudsmodel (se tabel 2). Tabel 2 Fordeling af bevilling på faste tilskud og tilskud som videreføres efter principper i gamle tilskudsmodel Fordeling af bevilling på faste tilskud og tilskud, som videreføres efter principper i den gamle tilskudsmodel Samlet bevilling 384,9 Grundtilskud 39,7 Fripladstilskud 3,7 Tilskud til vikarudgifter, pædagogikum m.v. 4,1 Tilskud til kostafdelinger 22,4 Opholdsstøtte til elever ved kostafdelinger 5,7

13 13 Tilskud til henviste elever 4,3 Tilskud til svært handicappede 0,7 Bygningstilskud 27,5 Resterende bevilling til fordeling på taxametre 276,8 efter fratræk af ovenstående 3) Herefter er den resterende del af bevillingen på 276,8 mio. kr. fordelt på tilskudsbeløb. Det er gjort med udgangspunkt i prognosticeret aktivitet opgjort efter nye tælleprincipper. Med udgangspunkt i størrelsen på bevillingen er det fastlagt, hvor stor en procentandel taxametrene til de private gymnasier udgør af taxametrene til de offentlige almene gymnasier. Denne procentandel udgør tilskudsandelsprocenten for de private gymnasier inklusiv moms. Tilskudsandelsprocenten inklusiv moms udgør 89,8 pct. 4) Herefter er den gennemsnitlige momsfaktor på bevillingen til taxametre beregnet, og tilskudsandelsprocenten eksklusiv moms er herefter fundet ved at deflatere tilskudsandelsprocenten inklusiv moms med den gennemsnitlige momsfaktor. En regnskabsanalyse viser, at den gennemsnitlige momsandel af de private gymnasiers udgifter er 5,7 pct., og den gennemsnitlige momsfaktor udgør derfor 1,057. Tilskudsandelsprocenten eksklusiv moms er herefter beregnet som 89,8/1,057 = 84,9. Tilskudsandelsprocenten eksklusiv moms og taxametrene eksklusiv moms kan bruges til direkte at sammenligne med taxametrene til de offentlige almene gymnasier, som udbetales eksklusiv moms og er anført som sådan på de årlige finanslove. 5) Taxametrene inklusiv moms til de private gymnasier bliver fastlagt ved at gange de forskellige taxametre med den relevante momsfaktor. Herved fremkommer de taxametre, som benyttes ved beregning og udbetaling af tilskud til de private gymnasier, da de ikke indgår i Undervisningsministeriets momskompensationsordning. 6) Med udgangspunkt i de hermed fastlagte taxametre inklusiv moms fordeles den resterende del af bevillingen på de forskellige tilskudselementer (se tabel 3). Tabel 3 Fordeling af bevilling på taxametertilskud Fordeling af bevilling på taxametertilskud på FFL 2009 (mio. kr.) Taxametertilskud til uddannelser 233,8 Taxametertilskud til fællesudgifter 38,5 Taxametertilskud til indvendig vedligeholdelse 4,5 I alt 276,8

14 14 7) Herefter lægges taxametertilskuddet til indvendig vedligeholdelse oveni bygningstilskuddet (se tabel 4). Fordelingen af bevillingen til de private gymnasier efter den nye tilskudsmodel er hermed fastlagt Tabel 4 Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud på FFL 2009 (mio. kr.) Aktivitetsbestemte bygningstaxametertilskud 32,0 Denne metode med først at regne den samlede bevilling ud efter de gamle tilskudsprincipper, derefter foretage ændringer i form af tilførsel af midler, reduktioner m.v. og til sidst fordele bevillingen ud på tilskud og takster efter de nye tilskudsprincipper er brugt for at sikre, at der ikke sker en utilsigtet ændring i niveauet for bevillingen til de private gymnasier i forbindelse med overgangen til den nye tilskudsmodel.