KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig"

Transkript

1 CUBAKRISEN 20 Den kolde krig Den kolde krig

2 Indhold 1) Hvad var Cubakrisen? 3 2) Monroedoktrinen 4 3) Den strategiske stilling 4 4) Præsident Kennedys tale d. 22. oktober ) Sikkerhedsrådets møde d. 25. oktober ) Sovjetisk erklæring d. 28. oktober ) De danske avisers overskrifter d. 29. oktober Den kolde krig Den kolde krig 19

3 Berlingske Aftenavis: Store muligheder for et topmøde, siger Washington. Information: Forlydende om topmøde, når baserne er fjernet - de Gaulle bliver som præsident. 1. Hvad var Cubakrisen? Den alvorligste krise under den kolde krig var Cubakrisen På øen Cuba, der ligger lige syd for USA, havde Fidel Castros guerillabevægelse taget magten i Castros politiske bevægelse havde i sin begyndelse været nationalistisk og socialistisk orienteret. I årene efter 1959 kom hans politiske kurs i stadig stigende grad i konflikt med USA, ikke mindst fordi en hel del amerikanskejede virksomheder på Cuba blev nationaliseret. Samtidig nærmede Castro sig kommunismen og blev allieret med Sovjetunionen. I 1961 havde USA gjort et forgæves forsøg på at vælte Castro ved hjælp af en militær styrke af eksilcubanere, der gjorde landgang på Cuba. De blev besejret. I 1962 påbegyndte Sovjetunionen i hemmelighed at opstille atommissiler på Cuba. De blev af sløret af amerikanske spionfly. USA reagerede ved at oprette en flådeblokade mod Cuba. Der førtes derefter forhandlinger mellem de to landes regeringer, og der nåedes et kompromis, hvor Sovjet trak missilerne tilbage fra Cuba, mens USA til gengæld lovede ikke at ville angribe Cuba. I en hemmeligholdt del af aftalen lovede USA desuden at trække sine missiler i Tyrkiet tilbage. 18 Den kolde krig Den kolde krig 3

4 2. Monroedoktrinen Arbejdsspørgsmål Helt tilbage i på et tidspunkt, da ingen kunne gætte, at den tidligere engelske koloni USA skulle blive en»superstormagt«- holdt landets præsident James Monroe en tale i Kongressen:»... De europæiske magters politiske system afviger væsenligt fra det amerikanske. Vi må derfor oprigtigt og af hensyn til den venskabelige forbindelse med disse lande erklære, at vi må betragte ethvert forsøg fra deres side på at udbrede deres politiske system til nogen del af denne halvkugle som skadeligt for vor fred og sikkerhed«. Disse ord - ofte kaldt»monroe-doktrinen«- har siden været en grundpille i USA's udenrigspolitik, og dette gælder også ved mange lejligheder i det 20. århundrede. 3. Den strategiske stilling Den kolde krig blev endnu koldere efter 1957, da først Sovjetunionen, senere USA fremstillede raketter, der kunne ramme mål på den anden magts område. Et indtryk af, hvordan den amerikanske og den sovjetiske statsleder så på verdenssituationen. 4 Den kolde krig 1)Hvilke indrømmelser gør Sovjetunionen med denne erklæring? 2) Hvordan begrunder erklæringen opstillingen af missiler? 3) Hvilke indrømmelser har Sovjetunionen fået? 4)Hvilke fremtidsperspektiver fremlægger erklæringen? 5)Er erklæringen bestemt af propagandamæssige hensyn, eller er det et reelt afspændingsudspil? Hvilke argumenter kan fremføres i denne sammenhæng? 7. De danske avisers overskrifter d. 29. oktober 1962 Berlingske Tidende: Kreml bøjede sig for USA's faste holdning under krisen om Cuba. Politiken: Khrustjev nedlægger Cubabaserne. Aktuelt: Sovjets rømning af Cuba giver verden håb. Land og Folk: Sovjet sikrer Cuba-fred. jyllands- Posten: Khrustjev: Rusland fjerner Cuba-raketterne. - Lettelse verden over. B. T.: Freden får sin chance. Ekstrabladet: Khrustjev bøjer af - verden ånder op. Den kolde krig 17

5 til en verdensomspændende nuklear katastrofe, får lov til at opstå. Til slut vil jeg gerne sige noget om en detente mellem NATO og Warszawapagt-landene, sådan som De har omtalt. Vi har talt om dette for længe siden og er rede/ til at vedblive med at udveksle synspunkter vedrørende dette spørgsmål med Dem og finde en rimelig løsning. Vi vil gerne fortsætte udvekslingen af synspunkter om forbuddet mod kernevåbenforsøg i atmosfæren, om almindelig afrustning og andre problemer, der har relation til en mildnelse i den internationale spænding. Selvom jeg tror på Deres erklæring, hr. præsident, er der uansvarlige mennesker, der gerne ville foretage invasion i Cuba nu og således udløse en krig. Hvis vi tager praktiske skridt og proklamerer demonteringen og evakueringen af de omtalte midler fra Cuba, ønsker vi samtidig, at det cubanske folk skal være forvisset om, at vi står sammen med det og ikke fralægger os ansvar for at yde bistand. Kilde: I. Bertelsen og K. Jakobsen, Cubakrisen 1962, s Den kolde krig Den kolde krig 5

6 6 Den kolde krig re har meddelt, i sovjetiske officerers hænder - om at afbryde opførelsen af de omtalte faciliteter, at demontere dem og at sende dem hjem til Sovjetunionen. Som jeg meddelte Dem i brevet af 27. oktober, er vi parat til at indgå en aftale med det formål at sætte FN-repræsentanter i stand til at kontrollere demonteringen af disse midler. På baggrund af de forsikringer, De har givet, og vor instruks om demonteringen, er der følgelig skabt alle betingelser for at eliminere den igangværende konflikt. Jeg bemærker med tilfredshed, at De har reageret positivt på det ønske, jeg udtrykte om elimination af den førnævnte farlige situation ligesom med hensyn til at skabe vilkår for en mere betænksom vurdering af den internationale situation, fuld som denne er af store farer i vor tidsalder med dens kernevåben, raketter, rumskibe, globale raketter og andre dødelige våben. Alle mennesker er interesseret i at sikre freden. Derfor: uagtet der vises os stor tillid og lægges stort ansvar på os, må vi ikke lade situationen forværres, og vi må eliminere de centre, hvor en farlig situation med alvorlige konsekvenser for freden er opstået. Hvis vi, sammen med Dem, og med bistand af andre mennesker med god vilje, får held til at bortvejre denne spændte atmosfære, bør vi også sikre os, at ingen andre farlige konflikter, der vil kunne føre Den kolde krig 15

7 Det cubanske folk ønsker at skabe sit liv ud fra sine egne interesser og uden indgriben udefra. Det er dets ret, og man kan ikke bebrejde cubanerne, at de ønsker at være herrer i deres eget land og nyde frugterne af deres eget arbejde. Truslen om invasion i Cuba og alle andre planer for at skabe spænding om dette land har til formål at fylde det cubanske folk med utryghed, intimidere det og hindre det i fredeligt at opbygge sin nye tilværelse. Hr. præsident, jeg vil gerne klart sige endnu en gang, at vi ikke kunne forblive indifferente over for dette. Sovjetunionen besluttede at yde bistand til Cuba med midler til forsvar mod aggression - kun midler til defensive formål. Vi har leveret de forsvarsmidler, som De beskriver som offensive midler. Vi har leveret dem for at forebygge et angreb på Cuba - eller for at forhindre ubesindige handlinger. Jeg tager med respekt og tillid den erklæring, De fremsatte i Deres brev af 27. oktober 1962, til efterretning, nemlig at der ikke vil ske noget angreb på, ikke ske nogen invasion i Cuba, ikke alene fra De forenede Stater, men heller ikke fra de andre nationer på den vestlige halvkugle, sådan som De skrev i samme brev. Dermed forsvinder de bevæggrunde, der foranledigede os til at yde Cuba sådan hjælp. Det er af denne grund, at vi instruerede vore officerer de omtalte midler er, som jeg allerede tidlige- 14 Den kolde krig 4. Præsident Kennedys TV-tale d. 22. oktober 1962 God aften, mine medborgere: Som regeringen lovede, har den opretholdt den mest indgående overvågning af den sovjetiske militære koncentration på øen Cuba. I løbet af den sidste uge har aldeles utvetydige beviser fastslået, at et antal offensive raketstandpladser nu er under forberedelse på denne ø, der befinder sig i fangenskab. Formålet med disse baser kan ikke være noget andet end at skabe mulighed for at rette angreb med kernevåben på den vestlige halvkugle.... Så sent som i torsdags, da jeg allerede havde beviser for denne hastige offensive koncentration, meddelte den sovjetiske udenrigsminister, Gromyko, mig på mit kontor, at han var blevet instrueret om endnu en gang utvetydigt at erklære, sådan som hans regering allerede havde gjort, at den sovjetiske bistand til Cuba, jeg citerer igen, "udelukkende havde til formål at bidrage til Cubas forsvarsevne," samt, idet jeg atter citerer ham, "at sovjetiske specialisters uddannelse af cubanske statsborgere i betjening af forsvarsvåben på ingen måde var offensiv," og at, som hr. Gromyko derefter sagde, "hvis det forholdt sig anderledes, ville sovjetregeringen aldrig blive involveret i at yde sådan bistand." Også denne erklæring var usandfærdig. Den kolde krig 7

8 I mange år har både Sovjetunionen og USA i erkendelse af dette faktum placeret deres strategiske kernevåben med stor varsomhed og aldrig forstyrret den fintmærkende status quo, der sikrede, at disse våben ikke ville blive brugt, så længe ikke nogen helt afgørende udfordring forelå. Vore egne strategiske raketter er aldrig blevet transporteret til nogen anden nations område under en kåbe af hemmeligholdelse og svig, og vor historie beviser, i modsætning til russernes siden Den anden Verdenskrigs afslutning, at vi ikke nærer ønske om at beherske eller besejre nogen anden nation eller påtvinge dens befolkning vort system. Amerikanske borgere er blevet vænnet til at leve deres daglige liv i målområder for sovjetiske raketter, der er placeret i Sovjetunionen eller i undervandsbåde. I denne forstand øger raketterne i Cuba en allerede klar og aktuel fare - selvom det bør bemærkes, at Latinamerikas nationer aldrig før er blevet udsat for en potentiel trussel om anvendelse af atomvåben. Men denne hemmelige, hurtige og usædvanlige koncentration af kommunistiske raketter - i et område, som enhver ved har et særligt og historisk forhold til De forenede Stater og den vestlige halvkugles nationer, en koncentration, der er i strid med sovjetiske forsikringer og er en udfordring til Amerikas og hele halvkuglens politik - denne pludselige, hemmelige be- 8 Den kolde krig 6. Sovjetisk erklæring 28. oktober 1962 Ministerpræsident Khrusjtjov til Kennedy Jeg har modtaget Deres brev af 27. oktober. Jeg udtrykker min tilfredshed og takker Dem for den realitetssans, De har udvist, og for erkendelsen af det ansvar, der nu hviler på Dem for verdens fredens bevarelse. Jeg ser med stor forståelse på Deres og det amerikanske folks bekymring i forbindelse med det faktum, at de våben, De beskriver, visselig er meget forfærdelige. Både De og vi forstår, hvilken slags våben de er. For så hurtigt som muligt at bortmane den konflikt, der truer fredens sag, for at berolige alle, der længes efter fred, og for at berolige det amerikanske folk, som jeg er vis på også ønsker fred ligesom Sovjetunionens folk, har sovjetregeringen i tilslutning til tidligere instruktioner om afbrydelse af arbejdet på våbenstillinger givet ordre til at demontere de våben, De beskrev som offensive, og at pakke dem ned og sende dem tilbage til Sovjetunionen. Hr. præsident, jeg vil gerne gentage, hvad jeg allerede skrev til Dem i mine tidligere breve - at sovjetregeringen har ydet republikken Cuba både økonomisk og militær hjælp, fordi Cuba og det cubanske folk stedse har været truet af en invasion. Den kolde krig 13

9 Zorin: Jeg befinder mig ikke i en amerikansk retssal, sir, og jeg ønsker derfor ikke at besvare et spørgsmål, der bliver stillet til mig på samme måde, som en anklager ville gøre det. De vil få mit svar i rette tid, sir. Stevenson: De står i verdensopinionens retssal i dette øjeblik, og De kan svare ja eller nej. De har benægtet, at raketterne eksisterer, og jeg ønsker at vide, om jeg har forstået Dem rigtigt. Zorin: Fortsæt med Deres redegørelse. De vil få Deres svar til rette tid. Stevenson: Jeg er parat til at vente på svaret, til helvede fryser til, hvis det er det, De vil. Men jeg er også parat til at fremlægge beviserne i dette lokale. - Og med disse ord tog Stevenson fotografierne af de russiske raketter og ramper frem og foreviste dem - med enorm virkning. slutning om for første gang at stationere strategiske våben uden for sovjetisk område, er en overlagt udæskende og umotiveret forandring i status quo, en forandring, der ikke kan accepteres af os, hvis vort mod og vore forpligtelser nogen sinde igen skal finde tillid hos ven og fjende.... Idet jeg handler til forsvar for vor egen og hele den vestlige halvkugles sikkerhed og med den beføjelse, der er mig betroet af Grundloven og bekræftet ved resolution af Kongressen, har jeg derfor foranlediget, at følgende skridt øjeblikkelig tages:... For at bremse denne offensive koncentration er en streng karantæne for så vidt angår alt offensivt krigsmateriel under forsendelse til Cuba under forberedelse. Alle skibe, uanset af hvilken art, på vej til Cuba fra en hvilken som helst havn eller nation, vil blive afvist, hvis det konstateres, at de medfører ladninger af offensive våben. Denne karantæne vil om nødvendigt blive udvidet til andre typer af ladning og transportmidler. Vi forbyder dog på dette tidspunkt ikke transport af livsfornødenheder, sådan som russerne søgte at gøre under deres blokade af Berlin i Det vil være vort lands politik at betragte... enhver nuklear raket, der affyres fra Cuba mod nogen 12 Den kolde krig Den kolde krig 9

10 nation på den vestlige halvkugle, som et angreb af Sovjetunionen på De forenede Stater, et angreb, der kræver fuld gengældelse mod Sovjetunionen.... Jeg opfordrer formand Khrushchev til at bremse og eliminere denne hemmelige, kyniske og udæskende trussel mod verdens freden og mod det stabile forhold mellem vore to nationer. Jeg opfordrer ham endvidere til at opgive denne kurs i retning af verdensherredømmet og at være med i en historisk indsats for at gøre ende på det meget farlige rustningskapløb og for at forvandle menneskets historie. Han har nu en chance for at føre verden tilbage fra ødelæggelsens afgrund - ved at vende tilbage til sin regerings ord om, at den ikke har behov for at stationere raketter uden for sit eget territorium og trække disse våben bort fra Cuba. Vort mål er ikke magtens sejr, men at retten skal sidde i højsædet, ikke fred på frihedens bekostning, men både fred og frihed, her på den vestlige halvkugle og, håber vi, i hele verden. Med Guds hjælp vil dette mål blive nået. 10 Den kolde krig Arbejdsspørgsmål 1) Hvem er denne tale rettet til? 2) Hvilke anklager rettes mod Sovjetunionen? 3) Hvilke forholdsregler bekendtgøres? 4) USA havde ikke henvendt sig til Sovjetunionens regering om missilerne før denne tale - hvorfor ikke? 5) Hvilke budskaber skal talen formidle? 5 Sikkerhedsrådets møde den 25. oktober 1962 Stevenson: Hr. ambassadør, lad mig sige rent ud til Dem: Vi har beviserne. Vi har dem, og de er klare og uigendrivelige. Og lad mig også sige noget andet: disse våben må tages ud af Cuba... De, Sovjetunionen, har sendt disse våben til Cuba. De, Sovjetunionen, har skabt denne fare - ikke USA... Endelig må jeg erindre Dem om, Mr. Zorin, at De forleden dag ikke benægtede disse våbens eksistens. Men hvis jeg høne rigtigt, siger De nu, at de ikke eksisterer, eller at vi ikke har bevist, at de eksisterer. All right, sir, lad mig stille Dem et ganske enkelt spørgsmål. Nægter De, ambassadør Zorin, at USSR har placeret og er i færd med at placere strategiske mellemdistanceraketter og ramper til disse i Cuba? Ja eller nej? Vent ikke på oversættelsen, ja eller nej? Den kolde krig 11

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Hvordan John F. Kennedy forhindrede et atom-holocaust. Den hemmelige korrespondance mellem Kennedy og Krustjov

Hvordan John F. Kennedy forhindrede et atom-holocaust. Den hemmelige korrespondance mellem Kennedy og Krustjov * si@schillerinstitut.dk * www.schillerinstitut.dk * Hvordan John F. Kennedy forhindrede et atom-holocaust Af Jeffrey Steinberg Den hemmelige korrespondance mellem Kennedy og Krustjov 25. august 2015 Konfronteret

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Møde i "eksekutivkomiteen"

Møde i eksekutivkomiteen Møde i "eksekutivkomiteen" Referat af mødet i 'eksekutivkomiteen' i Det hvide Hus den 18. oktober 1962, kl. 11.00 fra projektet The Cuban Missile Crisis 1962 fra The National Security Archive. Optagelsen

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Dansk referat af statsminister Krags samtaler i Moskva med ministerpræsident Khrusjtjov den 20. og 21. februar 1964. 1 Uddrag

Dansk referat af statsminister Krags samtaler i Moskva med ministerpræsident Khrusjtjov den 20. og 21. februar 1964. 1 Uddrag 1 Dansk referat af statsminister Krags samtaler i Moskva med ministerpræsident Khrusjtjov den 20. og 21. februar 1964. 1 Uddrag Den 20. februar 1964 Dette møde var i programmet sat af som en visit, men

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Truslen mod Danmark i den kolde krig

Truslen mod Danmark i den kolde krig Truslen mod Danmark i den kolde krig Forelæsning 27 10 2005 for Kungl Krigsvetenskapsakademien & Kungl Örlogsmannasällskapet 1 Tak for indbydelsen. Det er en stor ære at få mulighed at forelæse for denne

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Af bibliotekar Richard Juhre. Opdateret af cand.mag. Madeleine Saunte, ibureauet/dagbladet Information. 2012.

Af bibliotekar Richard Juhre. Opdateret af cand.mag. Madeleine Saunte, ibureauet/dagbladet Information. 2012. Cubakrisen Af bibliotekar Richard Juhre. Opdateret af cand.mag. Madeleine Saunte, ibureauet/dagbladet Information. 2012. Cubakrisen var Den Kolde Krigs varmeste øjeblik. I tretten nervepirrende døgn i

Læs mere

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991)

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) Hvordan betragtede danskerne USA og Sovjetunionen, og hvordan blev de amerikanske og sovjetiske statsledere opfattet?

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003

Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003 Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003 Spørgsmålet behandler våbeninspektørernes rapport og berettigelsen af en krig mod Irak. Folketinget Folketingets hjemmeside 20-spørgsmål, til mundtlig og skriftlig

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

TIL ORIENTERING FOR NYANKOMNE

TIL ORIENTERING FOR NYANKOMNE Kaptajn H.C. Galle Flyvevåbnet - og før det Hærens Flyvertropper og Søværnets Flyvevæsen - har gennem årene rummet mange personligheder og blandt dem en del særlige personligheder. En af dem var kaptajn

Læs mere

9. klasse - skoleåret 2013/2014

9. klasse - skoleåret 2013/2014 9. klasse - skoleåret 2013/2014 Redaktørens forslag til en årsplan for 9. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt kun en lektion i historie.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Konflikter findes alle vegne.

Konflikter findes alle vegne. Konflikter findes alle vegne. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Men måden vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Det er som udgangspunkt ikke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution VID Gymnasier - Handelsgymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter Tilbage i SSSR St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter DAG 1.. Ankomst i St. Petersborg. Transfer til hotel. Check-in. DAG 2.. Morgenmad på hotellet. På denne dag vi vil gerne invitere dig til byrundtur.

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf 2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred.

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Medierne skal holde øje med magten. De skal afsløre løgne og ulovligheder de skal være demokratiets vagthunde, de skal

Læs mere

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

The Outer Space Security & Development Treaty of 2011 Det Ydre Rums Sikkerheds & Udviklings Traktat 2011

The Outer Space Security & Development Treaty of 2011 Det Ydre Rums Sikkerheds & Udviklings Traktat 2011 Dansk oversættelse Oktober -2011 The Outer Space Security & Development Treaty of 2011 Det Ydre Rums Sikkerheds & Udviklings Traktat 2011 The Outer Space Security and Development Treaty 2011, etablerer

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere