Musikskole folkeskole. Samarbejde - Hvordan? Lektor Else Marie Okkels. Udvikling og forskning. University College Syddanmark

Transkript

1 Musikskole folkeskole Samarbejde - Hvordan?

2 Oplægget bygger på de første erfaringer fra 1+1=3 Et udviklingsarbejde med fokus på samarbejdet mellem folkeskole og musikskole i de fire Sønderjyske Kommuner: Aabenraa, Tønder, Sønderborg og Haderslev. Projektet gennemføres fra efteråret 2014-efteråret Resultaterne af udviklingsarbejdet bliver lagt på EMU. Projektet er støttet af Undervisningsministeriet.

3 Musikskole folkeskole samarbejde Den åbne skole Den understøttende undervisning Den skal Støtte op om undervisningen i forhold til at støtte op om folkeskolens formål og fælles mål og have et direkte fagrelateret indhold Sigte bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

4 Hvordan kvalificerer vi mødet mellem den kunstneriske og den pædagogiske verden? Hvordan bruger vi bedst en ny ressource i undervisningen? Der er et stort læringspotentiale i et samarbejde mellem folkeskole og musikskole for både elever, folkeskolelærere og musikskolelærere

5 Nina Ulf Jørgensen DAMUSA Konf. 22/ Det er en ny udfordring for musikskolen. Debatten gik på, hvad der kendetegner musikskolen. Vil der fortsat være plads til, at vi er kunstnere, og kan og skal vi fastholde musikskolens faglighed og værdi i samarbejdet med folkeskolen? Eller ender vi blot med at gøre det, som folkeskolen ideelt set selv skulle kunne gøre? Musikskolen skal måske passe på med ikke bare at dække det behov, som er opstået i folkeskolen, fordi man ikke har uddannet kvalificerede musiklærere gennem nogle år. ( paa-banen-saa-kommer-de-gode-resultater/)

6 Tværprofessionelt Fokus både på fagligheden og på de normer, vaner, værdier og holdninger, og det ansvar, de involverede professionelle har I og med at man tager ansvar for gennemførelsen af en opgave sammen med en anden profession, udvikles ideelt set en ny professionsidentitet hos deltagerne Det sker ved, at professionerne påtager sig og identificerer sig med den fælles opgave, som altså udvider den hidtidige opgave for de involverede professioner (Højholdt: Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels Forlag 2013)

7 Folkeskolen.dk 20 februar 2014 Bjørg og Mads Tovshøjskolen 2a. I undervisningen gør vi det, vi hver især er bedst til. For mig er det især trommer og lege, mens Bjørg kan det sangtekniske og de klassiske musikbegreber. Der udover så er det en klar fordel, at jeg kender børnene godt, og jeg sætter rammen for opførslen. Det giver ro til det faglige. Som musikskolelærer skal man passe på med at være alt for meget her kommer jeg. Man skal være en smule ydmyg, men med en faglig rygsæk på. Noget af det Mads har lært mig er at give det tid og ro.

8 Stof Musikskolelærer og Folkeskolelærer Tværprofessionelt samarbejde udvikler begges professioner Elev Musikskolel. Folkeskolel.

9 Et samarbejde mellem to professioner Forskellig uddannelsesmæssig baggrund Forskellige faglige kompetencer Forskelligt syn på musik(faget) Forskelligt syn på hvordan der kan/skal undervises i musik (skulptør/mesterlære eller gartner/vejleder) Forskellige typer undervisningserfaring (instrumentalindividuel/fælles mål-klasseundervisning) Forskelligt syn på hvorfor børn skal undervises i musik? Forskelligt forhold til at afprøve noget nyt, være på gyngende grund. Forskellige erfaringer med teamsamarbejde (folkeskolelæreren erfaren, musikskolelæreren forholdsvis Lektor Else Marie autonom) Okkels. Udvikling og forskning. University College Syddanmark

10 Hvad er musik for et fag? Kunst Håndværk Videnskab (Ars-dimensionen) (Scientia-dimensionen) Basisfag

11 Fire begrundelsestyper Hvorfor musik? 1) Den opdragelsesorienterede 2) Den kulturorienterede 3) Den antropologisk orienterede 4) Den æstetisk orienterede

12 Antropologisk/æstetisk orienteret begrundelse Kulturorienterede begrundelse Opdragelsesorienterede begrundelse

13 Der er mulighed for et møde mellem den menneskelige bevidsthed og musikken, der kan blive meget intenst, fordi der findes en grundlæggende korrespondens imellem dem Noget i musikken ikke alene svarer til, men svarer også på noget hos det oplevende subjekt. (Genkendes, spejles, objektiveres).

14 Det betyder at eleven ved at træde i forhold til musikken potentielt set har mulighed for at træde i relation til visse sider af sin egen eksistens. Musikpædagogikken handler altså også om, at eleven i arbejdet med musikken træder i forhold til sig selv, udvikler sin selvforståelse og identitet (æstetisk dannelse)

15 Aktivitetsformer i musikfaget Reproduktion (synge/spille eksisterende musik) Produktion (musikalsk skaben) Perception (musikoplevelse) Interpretation (fortolkning) Refleksion (bl.a Tanker om musik, produkter mv.)

16

17

18 I Danske Komponisters Værksteder - Et udviklingsprojekt Fire læremidler, der er blevet til via et samarbejde mellem Dansk Komponist Forening og UC Syddanmark Læremidlet kan bruges som afsæt for et samarbejde mellem folkeskole og musikskole

19 Læremidlerne findes her

20

21

22

23

24 I danske komponisters værksteder i et samarbejde mellem musikskolelærer og folkeskolelærer I associativ lytning kan musikskolelæreren Være med til at facilitere lytteprocessen i aktiviteterne at få øre på musikken. (Hvad sker der i filmen?) I registrerende lytning kan musikskolelæreren Demonstrere og understøtte læringen via sit instrument (f.eks. dynamik)

25 I små komponisters værksted kan musikskolelæreren Indramme (Forspil/intro, mellemspil, coda) Spille med som en del af gruppen Understøtte elevernes instrumenter, en effekt Gå i dialog om kompositionen Komme med forslag til at forfine og perfektionere resultatet

26 I relation til dvd-sporene kan musikskolelæreren bidrage til at Kvalificere samtalen og forståelsen af arbejdet i komponistens værksted Understøtte læringen i forbindelse med komponistens tanker om musik

27 Der udover. Eleverne kan komme tæt på en professionel musiker Musikskolelæreren kan med sit instrument træde i karakter Som solist Ved at demonstrere f.eks. Hvordan skal/kan en frase formes? Som akkompagnatør I sammenspil med eleverne

28 Musikskolelæreren kan formidle/gå i dialog Om instrumentet Om at øve sig Om behovet for at spille Om at spille sammen/spille med Om det skønneste sted i et stykke musik Om hvordan jeg blev musiker

29 Hvad gør læreren? Tænker pædagogisk/didaktisk (Før-under-efter) Tænker tilrettelæggelse i relation til Fælles Mål/den understøttende undervisning og inddrager musikskolelæreren Hvad (indhold) Hvorhen (målet) Hvordan (metoden, tilrettelæggelsen) Tænker musikskolelæreren ind som en ressource Hvem gør hvad? Hvornår? (Rollefordeling - klasserumsledelse)

30 Inden undervisningen - planlægning Hvilke ideer har I umiddelbart til et samarbejde? Hvilke eksperimenter kunne det være sjovt/interessant at lave? Lad jer inspirere ved både at tænke fagfagligt (FM), Men også ved evt. at tænke bredere i den Understøttende undervisning og i formålet for faget musik/folkeskolens Formål. Skriv alle jeres ideer ned.

31 Musikudøvelse, musikforståelse, musikalsk skaben? Hvad skal eleverne lære? (Folkeskolens formålsparagraf, formålet for faget musik, den understøttende underv.) Hvordan skal eleverne lære? Hvad er indholdet i undervisningen? Undervisningsformer? Hvilke tegn vil der være på, at eleverne har lært det, der var formålet? Rollefordeling Hvad gør musikskolelæreren? Hvad gør folkeskolelæreren før under efter? Hvem leder de forskellige aktiviteter? (Klasserumsledelsen)

32 Udsnit af Mitzi og Martins uv.plan fra 1+1=3 Tid Aktivitet Styrer aktivitete n Torsda g 9.00 Opsamling fra sidst Martin Gennemgang af læringsmål og tegn 9.15 Call-response trompet med diverse dæmpere eleverne synger efter Pause STOMP gennemgang senere grupper Øve break 4 takter a / b / a / c Joanna sammenspil Eleverne medbestemme Break og percussion i omkvædet Martin på trompet forslag fra eleverne Mitzi Martin og Mitzi Planlægning Materialer Elevernes arbejdsform Martin Mitzi Slideshow med tegninger fra lytteøvelse samt musikken. Dokument på smartboard klasse Martin Trompet og dæmpere klasse Martin Martin Plastic-kopper Baljer og spande Kosteskafter Mitzi (percussio n i omkvæd) Martin (break) Mitzi (percussion i omkvæd) Martin (break) Keyboard, trommer, tambourin, maraccas, sang i mikrofoner. Klasse og grupper klassen

33

34 Efter undervisningen - refleksion Fokus på eleverne Fokus på samarbejdet mellem folkeskole- og musikskolelærer Var der noget tidspunkt, hvor I oplevede at 1+1=3? Beskriv det. Hvad var de største udfordringer? Hvordan vil I håndtere de udfordringer fremover? Har synet på hinandens professioner evt. ændret sig? Var der noget der kom bag på jer? Osv.

35

36 Musikskole folkeskole samarbejde - udfordringer

37 For folkeskolelæreren At etablere og opretholde en klasserumskultur i musiktimerne Sammen med musikskolelæreren proaktivt at udforske den ressource en musikskolelærer er i undervisningen At blive lige så skarp musikdidaktisk, som musikskolelæreren er på sit instrument At diskutere undervisningen med musikskolelæreren Hvad? Hvordan? Hvorhen?

38 For musikskolelæreren At afkode klasserumskulturen og understøtte den i undervisningen At udforske hvordan en tavs viden om musik kan aktiveres, vises/demonstreres og italesættes, så den bliver en ressource i skolens undervisning At sætte sig ind i Fælles Mål, Folkeskolens Formål, Den understøttende undervisning og bidrage med ideer til, hvordan eleverne kan lære på nye måder med musikskolelærerens deltagelse

39 Udfordringer for både musikskolelærer og folkeskolelærer? At udvide/overskride sin kendte snævre faglighed og arbejde tværprofessionelt

40 Skoleledernes og musikskoleledernes bidrag til samarbejdet Tid.. tid tid til udvikling af samarbejdet til planlægning til gennemførelse til refleksion til formidling til kolleger

41 Se evt. Små komponisters værksted Siden er ikke opdateret, men det bliver den snarest. Her er ideer, erfaringer og evalueringer fra flere forskellige projekter med professionelle musikere