Musikskolernes rolle i Danmark Notat med anbefalinger
|
|
- Ole Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 November 2014 Musikskolernes rolle i Danmark Notat med anbefalinger Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, efteråret 2014 Indledning Musikskolerne i Danmark har gennemgået en flot og bemærkelsesværdig udvikling gennem de seneste 50 år og betragtes med rette som en af de største kulturpolitiske successer i Danmark i nyere tid. Udviklingen har været båret af ildsjæle, der havde en klar og tydelig vision om at skabe institutioner med egen identitet, lærerplaner, overenskomst, lovgivning, refusion, uddannelser m.m. Imidlertid har der over de seneste ti år vist sig nogle svaghedstegn: Faldende elevtal, afgrænsning af brugergrupper, en enstrenget fødekæde, velfærdsudfordringer samt generelle ændringer i opfattelsen af, hvad læringsmiljøer overhovedet skal kunne rumme og favne i såvel formel som uformel henseende. Alternative læringsmiljøer i og uden for musikskoleregi (f.eks. Rap Akademiet i Brabrand, Grobund i Århus og Bazar Music på Nørrebro i København, den interaktive musikskole og folkemusikkens storspil ) har udviklet musiktilbud til unge med hiphop og urban music. Ligesom flere konservatorier har åbnet for adgang til rytmiske musikuddannelser, hvor traditionelle læringsfærdigheder relateret til f.eks. nodelæsning, brugsklaver og egentlige håndværksmæssige musikalske færdigheder ikke længere er formelle optagelseskriterier. I takt med musikskolernes udbredelse og succes i børns og unges fritidsliv, er musikundervisningen i folkeskolen skrumpet ind. Desuden er de tidligere musikalske miljøer i form af skolekor- og orkestre i den såkaldte 3, stk. 3-undervisning stort set forsvundet, og børns og unges møde med musikken i folkeskolen er under pres. Disse omstændigheder har alle bidraget til at øge presset på musikskolerne for at forny sig og gentænke deres kerneværdier. Også folkeskolereformen har medført et stort behov for at udvikle nye undervisningstilbud, så det gensidigt lovpligtige samarbejde kan opfyldes på tilfredsstillende vis. De undervisningstilbud, som musikskolerne har og ikke mindst fremadrettet kan give, kan derudover bruges til andet og mere end at udvikle elevernes musikalske færdigheder. Musiktilbuddene kan f.eks. være en driver for menneskelig og social dannelse og udvikling, samtidig med at de sørger for, at det musikalske talent blomstrer. Set med projektstøtteudvalgets øjne forestår derfor et vigtigt arbejde med henblik på at justere såvel struktur som indhold i musikskolerne (dvs. overveje udbud, tilgængelighed, samarbejder og støttemodeller på musikskoleområdet), så det sikres, at den kulturpolitiske succes også fortsætter i fremtiden.
2 Side 2 1. Musikskolen og folkeskolen Udviklingen af musikskolerne fra 1970 erne og fremefter tog sit primære afsæt i folkeskolen. Den udvikling blev sat i gang af de mange engagerede musiklærere, som hver især repræsenterede et levende musikmiljø på folkeskolerne. I dag er musikskolerne den dominerende faktor inden for musikundervisning i stort set samtlige landets kommuner. Bagsiden af medaljen er desværre, at musikmiljøerne på folkeskolerne lever et meget stille liv, hvis der overhovedet er et musikmiljø. Musikskolerne driver ofte et grundskoleforløb på folkeskolerne, men med den klare hensigt at motivere børnene til at spille et instrument, hvorefter undervisningen flyttes til musikskolens egne lokaler. Musikskolernes grundskoleforløb bliver derfor ikke en dynamo for udviklingen af et bæredygtigt musikmiljø på folkeskolerne. Et dynamisk musikmiljø i folkeskolen er ikke blot et aktiv i sig selv, men samtidig understøttende i forhold til folkeskolens øvrige fag sprogtræning, matematik, bevægelsesfag. Projektstøtteudvalget finder det derfor af stor betydning, at der sættes ind i forhold til at genskabe et aktivt og rigt musikmiljø på folkeskolerne. Dette kan i høj grad ske gennem et dynamisk samarbejde mellem folkeskolen og musikskolen. Anbefaling: Som det også er udtrykt i folkeskolereformen, skal samarbejdet mellem folkeskole og musikskole styrkes. Der skal skabes større sammenhæng mellem musiktilbuddene i skoletiden og efter skoletiden. Der skal f.eks. dannes kor, orkestre og bands og andre musikalske initiativer på folkeskolerne. Det vil give folkeskolerne et levende musikmiljø med både social og musikalsk tiltrækningskraft, hvilket i øvrigt vil gavne breddemusikken, og altså understøtte dele af intentionen med folkeskolereformen. 2. Musikskolen og omverden Der findes musiktilbud ikke kun på musikskolerne, men også i ungdomsskoler, klubber, aftenskoler, garder, kirker, private skoler og hos selvstændige musikundervisere, ligesom udøvende musikere/ensembler m.fl. ses udvikle tilbud. Ofte er der dog ikke særlig tæt samarbejde eller koordinering mellem de mange aktører, og visse aktører ser endda hinanden som konkurrenter. For både musiklivet og brugere, herunder børn og unge, ville det være en klar fordel og styrkelse af området, hvis der skete en højere grad af samarbejde og koordination. Dertil kommer indsatser, hvor musikken i højere grad fungerer som driver for andre primæropgaver, f.eks. integrationsprojekter, fællesskabsorienterede begivenheder og lignende - og hvor indsatsen vel at mærke rækker ud over musikområdet, går på tværs af de traditionelle forvaltningsstrukturer og kræver samarbejde omkring både vision, projektering, finansiering og dokumentation. Anbefaling: Der skal oprettes kommunale koordinations-/udviklingsenheder og netværk, der sikrer samarbejde på musikområdet - for flere aktørers vedkommende gerne med fælles mission og målsætning. Med hensyntagen til de enkelte kommuners individuelle forhold, skal
3 Side 3 kortlægning, planlægning, koordination og udvikling varetages af en kommunal enhed, der indbefatter inddragelse af kultur-, børne-, unge- og socialforvaltningerne. 3. Musikskolens læringsmiljøer En stor del af musikskolens tilbud i dag er bygget op omkring et traditionelt forløb, der starter med rytmiktilbud til babyer, indskolingsforløb, instrumentpræsentation, færdighedstræning/soloundervisning med tilknyttede sammenspilstilbud osv., alt sammen med et implicit fokus på et 'afkast' i form af ansøgere til MGK og konservatorier. En større bredde i læringsmiljøerne på musikskolerne vil være ønskeligt, således at man i højere grad favner de mange forskellige musikalske genrer og tilgange til musikken, som samfundet rummer i dag. Eksempler på det er rytmiske subkultur-genrer, folkemusik, improvisation, ny kompositionsmusik, musikdramatik, det selv at skabe/komponere musik, at indspille musik/tonemester samt rap. Musikskolens formål er ikke kun at sikre en fødekæde til de videregående musikuddannelser, men at imødekomme alle børns og unges interesse for overhovedet at beskæftige sig med musik. I forlængelse heraf skal både lærerprofil-viften og læringsmiljøerne på musikskoleområdet udvikle sig og rumme faglige kompetencer, der supplerer de faglige kvaliteter og færdigheder, som i forvejen findes hos de konservatorie-uddannede musikskolelærere. Anbefaling: Musikskolernes mål, fagvifte og tilbud bør udvikles, så de favner en bredere musikalsk virkelighed for børn og unge, uden at der bliver gået på kompromis med de musikfaglige kerneværdier. 4. Musikskolen og tilgængelighed Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse Danskernes Kulturvaner 2010 indikerer, at de mest aktive kulturforbrugere findes blandt de mest ressourcestærke borgere. En undersøgelse fra det samfundsvidenskabelige forskningsinstitut Agderforskning i Norge (Inkluderende Kulturskole Utredning av kulturskoletilbudet i storbyerne, 2012) konkluderer tilsvarende, at brugerne her (i fem norske storbyer) i høj grad kommer fra højtuddannede familier, og i øvrigt at 'ikke-brugere' slet ikke kender til tilbuddene, samt at denne manglende viden er særlig udbredt i befolkningsgrupper med anden etnisk herkomst. Denne tendens spores også i danske musikskoler, som både i kraft af pædagogisk opbygning, tilmeldingsprocedurer og pris afskærer mange potentielle brugere. En række forsøg med særlige indsatser i musikskoler f.eks. i Aarhus, Herning, Skanderborg, Rødovre, Rønne og Køge antyder, at behovet for og lysten til musikudøvelse er lige stor i alle samfundsgrupper. Mange af disse forsøg viser i øvrigt også, at musikundervisningen kan virke som en 'motor' for både menneskelig, social og sammenholdsskabende udvikling. Flere folkeskoler er således begyndt at bruge musikken i inklusionsarbejdet.
4 Side 4 Sammenfattende peger dette på, at opgaven med at gøre musikskolen tilgængelig, attraktiv og relevant for alle samfundsgrupper er central. Den musikalske vision kan i den forbindelse indgå som en del af en større indsats med et bredere menneskeligt/socialt perspektiv. Tilgængelighed og nærhed i meget jordnær forstand spiller også en vigtig rolle for udbredelsen af musikskolens tilbud. Det fremgår bl.a. af en rapport fra Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning (Kortlægning af musiktilbud i fritiden for børn og unge i København, 2013), hvori det konkluderes, at den fysiske nærhed har stor betydning for børn og unges deltagelse i musiktilbuddene. I den forbindelse kan musikskolen med fordel arbejde sammen med kulturhuse, biblioteker, kirker og selvfølgelig folkeskolerne om den fysiske placering og den generelle udvikling af musiktilbud med udgangspunkt i et hensyn til nærområde-forholdene. Anbefaling: Tilgængelighed er et vigtigt parameter for børn og unge, hvad angår fysisk nærhed til musiktilbuddene såvel som oplevelsen af relevans i et mere menneskeligt/socialt perspektiv. Disse parametre skal i spil i udviklingen af musikskolernes tilbud, sådan at ingen med lyst til musikudøvelse bliver udelukket fra deltagelse i musikskolens tilbud. 5. Musikskoleloven og ressourcer Musikskolerne i Danmark støttes med årligt 85 mio. kr. Denne støtte tildeles i form af en refusion beregnet i forhold til musikskolernes udgifter (leder- og lærerlønninger samt kørselsgodtgørelse). Elevbetalingen må ikke overstige 33 pct. af bruttoudgiften + 25 pct. til dækning af administrationsudgifter. Hvor musikloven giver mulighed for en refusionsprocent på op til 25 pct. af bruttoudgiften, rækker pengene i dag til en refusion på 13,3 pct. (2014-tal). Anbefaling: Projektstøtteudvalget finder det hensigtsmæssigt at analysere støttemodellen til musikskolerne og overveje alternative modeller for statstilskuddets anvendelse og udmøntning. En sådan model bør inddrage motivationsfaktorer for en fremtidig musikskoleudvikling, der kan styrke nye læringsmiljøer og indsatser, samtidig med at den musikfaglige kerneydelse og talentpleje bevares. Der må yderligere sikres et elevbetalingsniveau, der ikke lægger økonomiske hindringer i vejen for børn og unge med lyst til musikundervisning. 6. Musik og teknologi Hvad angår musikskolens ressourcesituation i øvrigt skal it-området også nævnes: Der er efterhånden udviklet en lang række redskaber og undervisningsmaterialer, som motiverer børn og unge til at arbejde kreativt med musikken. Udstyret understøtter bl.a. egen musikfrembringelse, herunder komposition/sangskrivning, arrangement og musikproduktion. En række af de it-baserede undervisningsværktøjer understøtter samtidig læring på andre områder som f.eks. sprog.
5 Side 5 Derudover er der udviklet en række anbefalelsesværdige værktøjer til dannelse af fælles netværk og samarbejdsfora for musikundervisere. Anbefaling: En investering i it-værktøjer er nødvendig for at sikre tidssvarende og relevante musiktilbud. Det drejer sig primært om software og licenser, men også computere og anden hardware til de elever, der ikke har ressourcer til selv at anskaffe sig udstyr.
Uddybende materiale til DMKL s dagsorden til møde i Kulturministeriet den 12. marts 2015
Uddybende materiale til DMKL s dagsorden til møde i Kulturministeriet den 12. marts 2015 1) Videregående musikuddannelser Musik- og kulturskolerne har stor interesse i videregående musikuddannelser, der
Læs mereKortlægning af musiktilbud i fritiden for børn og unge i København
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Kortlægning af musiktilbud i fritiden for børn og unge i København Baggrund Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev
Læs mereAABENRAA MUSIKSKOLE STRATEGI
AABENRAA MUSIKSKOLE STRATEGI 2018-2021 MISSION: Musikskolen vil være kendt som Aabenraa Kommunes musikalske fyrtårn. VISION: Vi vil være musikskole for alle kommunens borgere med særligt fokus på børn
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det videre
Læs mereGLOSTRUP MUSIKSKOLE MUSIKKENS KRAFTCENTER TRE STRATEGISKE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS LOKALE MUSIKSKOLE
GLOSTRUP MUSIKSKOLE MUSIKKENS KRAFTCENTER TRE STRATEGISKE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS LOKALE MUSIKSKOLE MUSIKGLÆDE Vi kender vel alle det lille barn, der rokker i takt til musik ganske enkelt fordi, det
Læs mereMusikskolen skaber rammer for musikalske fællesskaber, og den tilbyder sociale rum for eleverne.
Del 2: Vision for fremtidens musikskole Vision Det er tænketankens vision, at: Musikskolen er for alle børn, som har lyst til at beskæftige sig med musik, og at musikskolens elevsammensætning er bred og
Læs mereBilag til udviklingsplan Fakta om Faxe Musikskole
Bilag til udviklingsplan 2018-21 Fakta om Faxe Musikskole Faxe Musikskoles formål ifølge vedtægterne 2. Formål Musikskolen har til formål at udvikle og fremme elevernes musikalske evner og kundskaber gennem
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereKOLDING MUSIKSKOLE VISIONS- OG HANDLEPLAN
2018-28 VISIONS- OG HANDLEPLAN V E R D E N S B E D S T E M U S I K S K O L E F O R D I G 2 3 Kolding Musikskoles Visions- og Handleplan...... er en ambitiøs vision der understøtter Kolding Kommunes samlede
Læs mereJamen, hvorfor nu det?
Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for
Læs mereREFERAT Udvalget for Kultur og Fritid Torsdag d. 4. januar 2007 LOKALE 188, Rådhuset - kl EKSTRAORDINÆRT MØDE
REFERAT Udvalget for Kultur og Fritid Torsdag d. 4. januar 2007 LOKALE 188, Rådhuset - kl. 08.00. EKSTRAORDINÆRT MØDE 1. Meddelelser 2. Ansøgning om skoleintegreret musiktilbud i partnerskab mellem Holstebro
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereBilag 1. 1.Område udvikling af Musik & Billedskolen
Bilag 1 1.Område udvikling af Musik & Billedskolen Det er værdifuldt at Musik & Billedskolen kontinuerligt er i dynamisk udvikling, med fokus på flg. områder Mangfoldighed i undervisningstilbud Kompetenceudvikling
Læs mereSyddansk Musikkonservatorium søger vicerektor
Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske
Læs mereMusikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!
1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget musik
Opdateret maj 2018 Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs mereStatens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sydjyllands virksomhed i
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sydjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs mereRebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping
Oplæg d. 03. 01. 2012 Kontrakt 2013-14 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger
Læs mereLæseplan for valgfaget musik
Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.
Læs mereStøtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015
Samrådet for Musikskoler på Fyn v/ formand Anders Richard Pedersen arp@nyborg.dk Tlf. 21 335 206 Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Den lokale medfinansiering, som Fyns 11. Musikskole
Læs merevirksomhedsplan
2018-2019 virksomhedsplan Grafisk design: vandand design Denne virksomhedsplan for 2018/2019 er udarbejdet af musikskolens leder. Virksomhedsplanen er dels et øjebliksbillede af musikskolen dels et blik
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereBeskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.
Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. 1. Hvornår startede samarbejdet og hvordan. Samarbejdet startede i 2004 med etableringen af Nørrelandsskolens Harmoniorkester (i dag er Nørrelandsskolen
Læs mereForslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014
Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse
Læs mereVision og indsatsområder 2011/2012
Vision og indsatsområder 2011/2012 Baggrund Med udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision og værdigrundlag har Den Kreative Skoles bestyrelse udarbejdet sin vision for skolen og peger på en række indsatsområder,
Læs mereSamarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen
Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Slagelse Musikskole og folkeskolerne har igennem mange år haft et godt samarbejde, som nu udvides gennem folkeskolereformen. Dette katalog kan bruges
Læs mereResultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE
Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE Indsatsområder 2013. Den levende by kunst, kultur og bevægelse i byrummet. Musikskolen har 44 højtuddannede musiklærere, som alle er meget kompetente på deres instrumenter.
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereStatens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereRapport. om musikskolevirksomheden 2004
Rapport om musikskolevirksomheden 2004 Indhold 3 Indledning 4 Sæsonlængde 4 Organisationsform 5 Eleverne 5 Aldersfordeling 6 Instrumentfordeling 10 Ventelister 11 Sammenspil 12 Lokaler 12 Samarbejdet med
Læs mereForslag Bidrage til debatten om behovet for bedre musikundervisning i folkeskolen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Presse NOTAT Til Musikudvalget 10-punkts plan med idéer til, hvordan der kan skabes bedre forhold for musikken i København Musikudvalget
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og Randers Musikskole
Aftale mellem Randers Byråd og Randers Musikskole 2019-2022 Billede: Musikskolekoncert i Turbinen 2016 1 Aftalekontrakt 2019-2022 1. Formål med aftalen De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv
Læs mereRisingskolen og Odense Musikskole
Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.
Læs mereSlagelse Musikskole og MGK Virksomhedsaftale 2010-2011
Slagelse Musikskole og MGK Virksomhedsaftale 2010-2011 - 1 - Indledning Aftalen indgås mellem Slagelse Musikskole og MGK, musikskoleleder Berit Paludan og Chef for Center for Kultur og Fritid, Susanne
Læs mereFORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE
010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt
Læs mereAftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008
Aftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Musikskole Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Økonomi 6. Gensidige aftaleforhold
Læs mereReferat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium
Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 110218 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Fuzzy Aftagerpanel Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar
Læs mereFICS brevid. 3306973 1
FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der
Læs mereMusik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever
Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever Et socialt og kreativt fællesskab Et digitalt værktøj til musikundervisningen
Læs mereNotat. Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen. Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning. Dato: 8. januar 2014. Sagsnummer.
Notat Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Dato: 8. januar 2014 Sagsnummer.: 17.00.00-G01-1-13 1. Om den åbne skole Intentionen med den
Læs mereb) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten
København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler
Læs mereMusikhøjskolen Smallegade Frederiksberg
MUSIKHØJSKOLEN PÅ FREDERIKSBERG - en vision for skolens aktiviteter og lokale placering En vision for Musikhøjskolen bør forholde sig aktivt til Frederiksbergs udvikling og visioner for fremtiden. Disse
Læs mereIndstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume Magistratsafdelingen
Læs mereKommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Læs mereKulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark
Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark Oplæg på årsmødekonference i Norsk Kulturskoleråd, Hordaland, Bergen 13.03.15 Jan Jacobsen Kulturskoleleder, Aalborg Kulturskole Næstformand,
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereHvor kommer de danske sangere fra?
Hvor kommer de danske sangere fra? Pilotundersøgelse af danske sangstuderendes musikalske CV Udarbejdet af Christina Kjærulff www.ungestemmer.dk Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelsen s. 3 Undersøgelsens
Læs mereEtablering af SFO2 for 4. klasse
Børn- og Ungeforvaltningen NOTAT Staben BUF Viden og Kompetencer Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515211 DATO 19. april 2016 Etablering af SFO2 for 4. klasse REF. CLWJ Baggrund Børn-
Læs mereRebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping
Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild
Læs merePå baggrund af drøftelsen vil forvaltningen udarbejde en vision. Bilag: Notat: Formelle musikalske udviklingsveje januar 2017
Musikby 2020 Udvalget By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 285228 Brevid. 2446325 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Dagsorden for 3. møde i Musikby 2020 Udvalget den 30. januar
Læs mereBØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. REFERAT for mødet den , kl. 15:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 11.06.2014, kl. 15:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 21. Billedskolen, Musikskolen og Teaterbutikkens kapacitet i forhold til folkeskolereformen (2014-0001029)
Læs mereMERE MUSIK FRA EN STÆRK FØDEKÆDE
MAJ 2015 WWW.KUM.DK MERE MUSIK FRA EN STÆRK FØDEKÆDE MUSIKHANDLINGSPLAN 2015-2018 MERE MUSIK FRA EN STÆRK FØDEKÆDE Alle børn bør møde musikken, allerede fra de er små det hjælper den nye folkeskolelov
Læs mereOrienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven
Orienteringsmøde Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere højt fagligt niveau lærere og medstuderende vil med stor entusiasme
Læs mereKultur-, Fritids- og Idrætspolitik i Nyborg Kommune
Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik i Nyborg Kommune VISION Netop i Nyborg! Midt i Danmark og med udkig til Sprudlende kultur, levende fritid og idræt og gi ŕ os oplevelser og udsyn! hele verden: er med
Læs mereOdder Kommunale Musikskole
Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereIdékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen
Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog
Læs mereBiblioteksstrategi Køge Kommune 2015
Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Indhold Vi mødes på biblioteket Biblioteket - den mest besøgte kulturinstitution Vision Livskraft fra 0-100 Biblioteksstrategi Køge Kommune Biblioteket styrker medborgerskab
Læs mereMUSIKSKOLELEDER HERNING MUSIKSKOLE
MUSIKSKOLELEDER HERNING MUSIKSKOLE Ny leder til er en selvejende institution med egen, moderne bygning med gode faciliteter. Vi er centralt placeret i Herning bymidte i et inspirerende, kulturmiljø med
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereVicemusikskoleleder Herning Musikskole
Vicemusikskoleleder Herning Musikskole Vil du være med til at videreføre og skærpe skolens faglige og pædagogiske profil, og sikre udvikling og implementering af tiltag, der fremmer musikskolen? Så er
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET. Sammendrag. Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Oprindeligt budget. Korrigeret budget 2015 2015. Budget.
KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Regnskab 2014 Oprindeligt Korrigeret 2015 2015 Budget 2016 Kultur- og Fritidsudvalg 61.454 64.191 64.424 63.862 Kultur og Fritid
Læs mereJob og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole
Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole www.aalborgkulturskole.dk 1) Indledning 2) Ansættelsesudvalg 3) Tidsplan 4) Aalborg Kommunale Skolevæsen 5) Præsentation af Aalborg Kulturskole 6)
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mereInterviewguide til Rasmus og Trine
Interviewguide til Rasmus og Trine Jeg vil interviewe Rasmus og Trine fra Børnenes Madhus, da jeg er interesseret i at opnå viden om deres holdning, oplevelse af og erfaring med forløbende i Børnenes Madhus
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereDen åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
Læs mereDen åbne skole. En ny folkeskole
Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,
Læs mereMUSIK SKAL NÅ ALLE DANSK FOLKEPARTIS VISIONSSKITSE TIL ET SYNGENDE OG SPILLENDE DANMARK
MUSIK SKAL NÅ ALLE DANSK FOLKEPARTIS VISIONSSKITSE TIL ET SYNGENDE OG SPILLENDE DANMARK 2018 INDHOLD Det vil Dansk Folkeparti 3 Udspillets baggrund 3 100 mio. kr. ekstra til musikområdet 4 Indkomstafhængig
Læs mereMUSIKUNDERVISNING. Katalog til skoler og institutioner
2018-2019 MUSIKUNDERVISNING Katalog til skoler og institutioner 1 2 Fotos: Rasmus Bukholt, Torben Mougaard, Birgitte Foged Kristensen og Troels Aarøe Nissen Layout: Troels Aarøe Nissen For os er musikken
Læs mereResultataftale Webudgave HORSENS MUSIKSKOLE
Resultataftale 2014 HORSENS MUSIKSKOLE Indsatsområder 2014. Den levende by kunst, kultur og bevægelse i byrummet. Musikskolen deltager i Middelalderfestivalen. Musikskolen afvikler 2 lærerkoncerter. Musikskolen
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereStatens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af MGK
Læs mereRisingskolen og Odense Musikskole
Risingskolen og Odense Musikskole MUSIKKLASSER HVAD ER MUSIKKLASSER? Musik hele ugen Musikklassen er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2015 optager
Læs mereFavrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag
Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der
Læs mereSamarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne
Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne Idékatalog Randers Musikskole, september 2015 Randers Musikskole tilbyder et samarbejde med folkeskolerne om undervisning, som udvider skolernes musiske aktiviteter.
Læs mereHVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?
Læs mereTak til udvalget for spørgsmålene AE og AF, som jeg tillader mig at svare på samlet.
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 221 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samrådsspørgsmål AE og AF Åbent 26. juni 2013 Dato og klokkeslæt: Den 26. juni 2013 kl. 09.00-10.00 Tak
Læs mereEvaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014
Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-
Læs mereÆndringsforslag til Principprogram
Haderslev Ungdomsråd Haderslev Kommune Haderslev Ungdomsråd 6100 Haderslev haderslevungdomsraad.dk info@haderslevungdomsraad.dk Ændringsforslag til Principprogram Forslag 1 stiller af Nicolai Boysen Første
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereIndstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Flere computere til skolerne Det indstilles, at der indkøbes ca. 5.700 computere 1 til skolerne, således at de i højere
Læs mereKulturpolitk for Stevns Kommune
Kulturpolitk for Stevns Kommune Indledning Den foreliggende Kulturpolitik for Stevns Kommune er udarbejdet i henhold til beslutning i udvalget for Natur, Fritid og Kultur (NFK). Hvad er formålet med kulturpolitikken?
Læs mereLæreruddannelseskonference. Tværprofessionelt samarbejde i musikfaget v. Erik Heiberg Lyhne og Steen Lembcke
Læreruddannelseskonference 2019 Tværprofessionelt samarbejde i musikfaget v. Erik Heiberg Lyhne og Steen Lembcke Program 1. Præsentation og overblik over de erfaringer der er indhøstet indtil nu 2. Deltagerne
Læs mereSTRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.
STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. OM STRATEGIEN 2/12 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag
Læs mereVedtægter for. Hedensted Musikskole. (ændring fra: Musikskolen. Hedensted Kommune ) Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.
Vedtægter for Hedensted Musikskole (ændring fra: Musikskolen Hedensted Kommune ) Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk 1. Navn Hedensted Musikskole er en kommunal musikskole med
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereSTRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.
STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. OM STRATEGIEN 2/10 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag for at drøfte
Læs mereAlmindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole
Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større
Læs mere