Undervandsjagt. Skyd en fisk

Transkript

1 u v - j a g t Undervandsjagt Skyd en fisk Undervandsjagt tilføjer en ekstra dimension til snorkeldykning. Vil du have én på opleveren og en fisk med hjem på middagsbordet, så medbring en harpun næste gang du går i bølgerne. Vi hjælper dig godt og sikkert i gang med undervandsjagt. Hvilken stilhed. Du nærmest svæver gennem vandet som en naturlig del af det undersøiske univers. Kun en svag og diffus skygge på sandbunden røber, at en jæger sniger sig frem. Du slapper af i hele kroppen, men alligevel mærkes en svag sitren i alle muskler. Masken er helt fri for dug, og alt står krystalklart. Dit blik er klistret til bunden, og du spejder roligt fra side til side efter de velkendte konturer i sandet. Alle sanser er tunet ind på jagt, og koncentrationen er spændt som elastikken i din harpun. Der har vi den! Omridset af en større og cirkelrund fisk er printet i sandet. Det er pighvarren. Det fornemste bytte for undervandsjægeren. Pighvarren er selv en fantastisk undervandsjæger, men her må fisken finde sig i at være bytte. Med spidsen af harpunen sigter du mellem øjnene på den skræmmende store fisk. Det rykker voldsomt i din skulder, da du trykker på aftrækkeren, og spydet farer mod bunden. En tæt hvid sky af fint sand står omkring spydet, og i et kort øjeblik aner du ikke, om fisken er ramt. Men så spredes også røde nuancer i skyen, og det indikerer, at du har ramt plet. Ved undervandsjagt vækkes vore dybeste instinkter til dåd. Undervandsjagt er den ultimative jagtoplevelse. Timo Jattu er er ekspert i undervandsjagt. Og han deler gerne ud af sine erfaringer. Undervandsjagt kan dyrkes af alle unge som gamle. Der er fisk langs alle vore kyster fra bare få meters dybde. På 2-3 meter behøver du ikke engang at dykke ned, men kan ligge i overfladen og slappe af med snorkel og harpun, og skyde et par flade til stegepanden. Lad det tunge dykkerudstyr blive hjemme og medbring kun snorkel-udstyret. Det giver større bevægelsesfrihed og en bedre og mere intens jagtoplevelse. Tre teknikker Undervandsjagt er jagt efter fisk under vandet med en harpun. Der findes flere forskellige teknikker. Du kan svømme ned på bunden på et godt sted og i skjul af planter eller store sten vente på, at en fisk kommer inden for skudhold. Den metoder kræver generelt en del luft og større erfaring. Det nytter ikke noget, at du blot kan holde vejret i små 20 sekunder efter du er dykket ned på måske seks meter vand. Metoden er mest effektiv, hvis du har luft til to-tre minutter på bunden. En lettere jagtteknik er at svømme roligt rundt i overfladen og spejde efter fisk på bunden. Når du ser en fisk, kan du dykke ned og skyde den. Det er den teknik, de fleste benytter. Kun sigtbarheden sætter en grænse for, hvor dybt vand du kan afsøge med denne teknik. En tredje metode er at sprinte under vandet for at overraske en fisk. Dyk ned til bun- 2 0

2 Tekst og foto Kristian Ørsted Pedersen Dit blik er klistret til bunden, og du spejder roligt fra side til side efter de velkendte konturer i sandet. Alle sanser er tunet ind på jagt, og koncentrationen er spændt som elastikken i din harpun. den, og sæt fart i finnerne, så du bevæger dig hurtigt henover bunden. Den metode kræver, at du er skrap til at ramme med en harpun, mens du er oppe i fart. Denne jagtteknik anbefales derfor først til den mere øvede undervandsjæger. Jagtdragten Du kan sagtens anvende den våddragt, du bruger til dine almindelige dyk. Men der findes specialdragter, der er varmere og som giver større bevægelsesfrihed. Men til en start kan du bruge, hvad du har liggende. Med de temperaturer, vi har på vores breddegrader, er en dragt alfa og omega. På to-tre meter er det ikke nødvendigt at dykke ned. En våddragt giver en stor opdrift, og det betyder, at du kan lade vægtbæltet blive på stranden, mens du ligger ekstra afslappet i overfladen og spejder efter fisk. Spydet i harpunen er monteret med en nylonline, så du fra overfladen kan trække spyd og eventuelt fisk op igen uden at skulle dykke ned. På dybere vand er det nødvendigt at dykke ned for at ramme fisken med harpunen, og her kan det være nødvendigt at afbalancere dragten med et vægtbælte. Hvis det skal være rigtig godt, kan du investere i en rigtig undervandsjagtdragt. Den har mange fordele i forhold til en almindelig våddragt. En jagtdragt til vore hjemlige forhold består typisk af to dele, der begge er i fem milimeter neopren. Underdelen består af et par bukser, der enten har seler eller blot er relativt høje i livet. På overkroppen har du noget, der kunne minde om en tætsiddende anorak. Farven er typisk sort, men mange foretrækker kamuflagefarvede dragter. En jagtdragt har hverken lynlåse eller manchetter. En lynlås giver vandgennemstrømning, så uden dem er dragten betydelig varmere. Manchetter er unødvendige, da en rigtig jagtdragt er en såkaldt open cell. Det betyder i praksis, at dragten suger sig tæt ind til kroppen og virker som en stor manchet. Derfor er disse dragter meget varmere end almindelige våddragter. Selv i koldt vintervand kan du dykke med disse dragter i flere timer uden at fryse. Har du først prøvet en rigtig jagtdragt, vender du aldrig tilbage til andet. Jagtdragten kan være lidt besværlige at få af og på. Typisk skal den være våd inden du tager den på. Mange skyller dragten i sæbevand lige inden dykket for at få den til at glide på. Med den rigtige teknik kan en dragt iføres på omkring fem minutter. I modsætning til en almindelig scuba-dragt er en jagtdragt ofte forstærket forskellige steder. For eksempel er det godt med en ladepude på brystet. Det er et ekstra stykke forstærket neopren placeret på brystet. Det er her, du sætter bundstykket af harpunen g 2 1

3 f a k t a Loven Harpuner kræver ikke våbentilladelse, men du skal være over 18 år for at købe en, og du skal have et gyldigt fisketegn for at skyde fisk. Der er områder (fx i hele Øresund), hvor undervandsjagt er forbudt. Mindstemål gælder også for undervandsjægeren. Her er en liste over mindstemål for de mest almindelige fisk: Masken og finnerne til jagtbrug er anderledes end det udstyr, du bruger til scuba-dykning. Masken har mindre volumen og finnerne er længere. Torsk 38 cm (i det indre farvande) Ising 25 cm Skrubbe 25,5 cm Rødspætte 27 cm Pighvarre 30 cm Slethvarre 30 cm Havørred 40 cm for at spænde elastikken, når du skal lade den. Der kan også være knæbeskyttere på en jagtdragt. Det kan være en fordel, når du gemmer dig nede på bunden, mens du spejder efter fisk. Sammenlignet med almindelige våddragter, er jagtdragter mere elastiske, og det giver større velvære, bedre bevægelighed, og i sidste ende en større fornemmelse af frihed. Pas på fingre og tæer Spænd aldrig din elastikharpun uden at være iført handsker. Så er du advaret. Smutter elastikken, mens du forsøger at lade harpunen, kan det nemt gå galt. For enden af elastikkerne sidder en skarp metalkrog, der griber ind i spyddet, og den kan i værste fald rive en finger af. Handsker og sokker i neopren er i det hele taget vigtigt. Fødder og hænder bevæges meget ved undervandsjagt. Det eksponerer dem for kulde, men det gør dem også udsat for slag og skrammer, når man rumsterer mellem sten og vrag eller andet massivt på bunden. For at få dragten af efter et dyk eller for at lade harpunen, mens du er i vandet, er det nødvendigt med varme fingre. Det er også vigtigt at være beskyttet mod brandmænd. Derfor bør hele kroppen være dækket af neopren. Der er selvfølgelig stadig en lille del af ansigtet, der er ubeskyttet. Se dig godt for, når du stiger op efter en neddykning. Maske, finner og snorkel Som undervandsjæger er du meget afhængig af dit syn. En god maske er lavet i sort silikone. Klare masker sender lys ind fra siden og det skaber refleksioner, der kan genere dine øjne eller nedsætte dit synsfelt. De klare masker er populære, men det er mest fordi, folk synes, de er pæne, og så virker de måske ikke så militæragtige som de sorte udgaver. De bedste masker har et ekstra lille volumen inde i masken, der gør dem nemmere at trykudligne, så du ikke spiller unødvendig luft. Det vigtigste er dog, at masken sidder godt, og ikke lukker vand ind. Snorklen er det mindst komplicerede af udstyret. Den er egentlig bare et bøjet rør, der tillader dig at trække vejret, mens du ser ned mod bunden med ansigtet under vand. Er røret for tyndt eller langt, bliver det besværligt at trække vejret. Har røret for stor diameter, kan du ikke blæse snorklen fri for vand efter en neddykning. De fleste almindelige snorkler egner sig glimrende til undervandsjagt. Om snorklen har ventil i bunden eller blot er helt almindelig, betyder ikke det store. Det vigtigste er, at snorklens mundstykke passer til dig og føles behagelig at have i munden. Finner til undervandsjagt er ekstra lange. Det giver et godt glid og flytter mere vand, når du bevæger finnerne. Det betyder, at du kan svømme mod strøm og samtidig trække fisk og andet udstyr efter dig. Skulle du være så heldig at skyde en stor torsk, at det rart at kunne få den med hjem, også selv du måtte have strømmen imod dig. Med de lange finner skal du 2 2

4 Timo har med sin kamuflagedragt sneget sig ind på et par af de flade, der ender på stegepanden. Kniven skal anbringes så den kan frigøres med begge hænder og den skal være let at få ud af skeden. ikke sprinte af sted eller bevæge finnerne op og ned med en symaskines hastighed. Brug langsomme og rolige bevægelser, og forsøg kun at bruge lårene. Knæet skal være mest muligt strakt. Jo bedre du bliver til at bruge mavemuskler og lår, jo bedre og mere effektivt kan du overføre energien til finnerne. Det er en typisk begynderfejl at bukke benene meget og stort set kun bruge musklerne fra knæet og ned. Med de lange finner får du hurtigt ondt i skinnebenene og bliver træt med den teknik. Med og uden vægtbælte På dybere vand skal du bruge et vægtbælte for at opveje opdriften i din dragt. Det er vigtigt for, at du kan dykke ned ubesværet og nemt. Uden vægtbelastning bruger du for meget energi på neddykningen, og spilder derfor dyrebar luft. Sørg for at afstemme vægtmængden, så du er afbalanceret og neutraliseret på den dybde, du skal dykke på. Således skal du bruge relativt meget vægt, hvis du dykker på tre meter, og noget mindre hvis du dykker på seks meter. De fleste svømmer med omkring 5-6 kg i bæltet. Et bælte bør være udstyret med en udløsermekanisme, så du hurtigt og nemt kan smide bæltet i tilfælde af, at du skal op til overfladen i en fart. Hvis du smider bæltet, vil opdriften i dragten på almindelige dybder få dig til overfladen. Et rigtigt jagtbælte ligner en almindeligt livrem og er lavet i kraftig gummi. Bæltet er elastisk og sidder derfor godt fast samtidig med, at det kan udvide sig og følge kroppens former under forskellige trykforhold. Det har især betydning, hvis man dykker dybt. Våben Husk en kniv. Det er en del af sikkerhedsudstyret. Alle ved det, og alligevel ser man hvert år nogle, der dykker uden. Med kniven skal du kunne frigøre dig hurtigt fra eventuelt tovværk eller andet, der måtte fastholde dig under vandet. Du kan hurtigt komme i kontakt med drivende spørgelsesnet eller efterladt tovværk særligt hvis du bruger jagtteknikken med at gemme dig på bunden. Kniven skal sidde, hvor du kan få fat i den med begge hænder uafhængigt af hinanden. Skeden bør være udformet, så den fastholder kniven, men samtidig er nem at få op med kun én hånd. Hvis du står for at skulle købe en kniv, så prøv dig frem. De er ikke alle lige nemme at få op. Køb aldrig en harpun, der er for billig. De såkaldte legetøjsharpuner kan være farlige! De er upålidelige, og med de kræfter, der er involveret i en harpun, kan du komme slemt til skade. Det er også vigtigt, at du har en harpun, der kan ramme den fisk, du sigter på. På de billigere harpuner er udførelsen for spinkel og elastikkerne er for dårlige. Så sørg for at få fat i en god harpun med nogle ordentlige elastikker og et solidt aftrækkerhus. En allround harpun har et rør på omkring 90 cm. Med spyd bliver den ca. 135 cm lang. Længere harpuner er kraftigere og kan skyde længere, men de kan være svære at lade. Kortere harpuner har ikke altid kraft nok til at gennembore en fisk, men er fine til brug i huller og g 2 3

5 Når du har fanget en fisk, aflives den og anbringes under bøjen, så du har hænderne frie til at jage videre. grotter, hvor pladsforholdene gør det vanskeligt at bruge lange harpuner. Trykluftharpuner er smarte, men de er også mere skrøbelige. Elastikharpuner kræver ikke våbentilladelse, men du skal være over 18 år for at købe en, og du skal have et gyldigt fisketegn for at skyde fisk. Du kan også benytte et almindeligt håndspyd. Det er bare et cirka 90 cm langt jernrør i en 7-8 mm tykkelse, som er spids i den ene ende. I følge saltvandsfiskeriloven må du ikke benytte en tre- eller en fem-fork, altså en tregrenet eller femgrenet spids. Husk bøje Svømmer du længere ud end almindelige badegæster, bør du altid medbringe en markeringsbøje, så andre på havet har en chance for at se dig. Bøjen bør være relativ stor og farvet orange eller rød, og være monteret med et dykkerflag. En rigtig jagtbøje er torpedoformet og cirka en meter i længden. Under bøjen findes ofte øjer, så du kan opbevare din fangst samt fæstne forskelligt udstyr, du ikke bruger hele tiden. Du kan også bruge bøjen til at hvile dig på, hvis du skulle blive træt, eller har brug for en lille pause. Bøjen bør være udstyret med et dykkerflag. Næsten alle kyster egner sig til undervandsjagt. Dog må du ikke benytte harpun i alle farvande for eksempel Øresund. Du skal vælge dit dykkersted efter forholdene. Det første du bør gøre, før du dykker, er at undersøge, om vejret er stabilt. DMI finder du på Her kan du også tjekke bølgehøjden. Det mest optimale for undervandsjagt er et sted med fralandsvind og fladt vand. Gå efter en lang lige kystlinie med moderat dybde. Løber der stærk strøm langs med kysten, kan du altid komme ind igen på sådan en kyst. Undgå af samme grund rev og pynter, hvis ikke du er erfaren. Her er der risiko for, at du driver til havs ved stærk strøm. Skyd en skrubbe Noget af det fine ved undervandsjagt er, at man ser sit bytte inden man beslutter sig for at skyde. Modsat lystfiskere forulemper undervandsjægere derfor ikke undermålerfisk eller fisk i dårlig stand. Den første fisk, du typisk vil møde som undervandsjæger, er skrubben. Den findes inde på lavt vand tæt 2 4

6 Erkend hvor dine grænser går, og dyk aldrig dybere ned, end du med sikkerhed ved, du kan komme op igen også med den sikkerhedsmargin, at et uheld indtræffer og du skal bruge ekstra tid og luft på for eksempel at skære dig fri. f a k t a Se dig godt for, så du ikke kommer til at svømme ind i net eller liner. Hvem er Timo Jattu? Timo Jattu er ikke Hr. Hvem som helst. Han har dyrket konkurrenceundervandsjagt siden 1985, og har dykket i alle kystliggende lande i Europa, samt mange eksotiske steder på kloden. Han er fridykker på eliteniveau, medlem af det danske fridykkerlandshold og driver kursusvirksomhed i dykning og undervandsjagt ved siden af sit studium som biolog. Hans personlige rekord er et dyk på 90 meter, som gav ham en sølvmedalje i VM i fridykning. Timo har holdt vejret i 5 minutter og 53 sekunder. ved kysten. Det er den mest almindelige fisk, men det gør den på ingen måde til en dårlig spisefisk. Om foråret, hvor skrubben lige har gydt, bør man måske ikke tage den. Her er den tynd og udmagret og ikke specielt egnet som spisefisk. De bedste skrubber findes om sommeren og efteråret. Det samme gælder for rødspætter, isinger og andre fladfisk. Senere kan du begynde at se efter fisk som ørred, multe og torsk. Du skal sørge for at have en ret kraftig harpun til multejagt. Multen er for øvrigt en glimrende spisefisk. Den er noget mere besværlig at skyde. Den er sky og svær at komme tæt på. Du skal ligge helt stille og vente på, at multen kommer tæt nok på dig. Den er utrolig vanskelig at svømme op selv. Så glem alt om det. Torsken kan du møde på lavere vand forår og efterår. Større torsk kræver dog, at du vover dig ud på dybere vand som 10 meter eller mere. Skyd fisken, hvor du er sikker på, at den ikke kan rive sig løs. Det ideelle er, at skyde den i nakken, så den brækker rygraden og dør. Det er ikke alle arter, hvor dette kan lade sig gøre. Alternativt kan du vælge at skyde fisken i selve kraniet. Her er som regel noget for spyddet at få fat i. Når fisken er skudt, bør den aflives med samme, og derefter hænges oppe under bøjen. Sikkerhed kommer først Når to mennesker deler omgivelser med hver sit formål, bør begge udvise hensyn til hinanden. Det vil i det her tilfælde sige, at du som undervandsjæger bør holde en vis afstand til en eventuel lystfisker. Hvilken afstand, der er rimelig, er vanskeligt at lave regler om. En dygtig fluefisker dækker et område med en typisk radius på 30 meter. En dygtig spinnefisker dækker et område med en radius på 70 meter. En meget almindelig, men uskreven regel, siger, at du bør holde 100 meter afstand til en lystfisker. Altså 100 meter plus lystfiskerens fiskeradius. Men det kan være svært at vurdere. Man kommer det vel i grunden ikke nærmere end at sige, at man i almindelighed skal udvise hensyn og forståelse. Og det gælder både lystfiskeren og undervandsjægeren. Væn dig til tanken at tage ansvaret for din egen sikkerhed. Undervandsjagt bør ikke forgå alene. Harpunen er et farligt stykke legetøj. Skyd altid nedad mod bunden. Aldrig opad eller vandret, medmindre du virkelig ved, hvad du gør. Erkend hvor dine grænser går, og dyk aldrig dybere ned, end du med sikkerhed ved, du kan komme op igen også med den sikkerhedsmargin, at et uheld indtræffer og du skal bruge ekstra tid og luft på for eksempel at skære dig fri. Nogen bruger en oppustelig vest, når de dykker, og det skal retfærdigvis nævnes, at man fra officiel side anbefaler en vest til snorkling. Andre mener, at vesten giver en falsk tryghedsfornemmelse. Besvimer du under vandet, får du ikke trukket i vesten alligevel, og handler det om at komme op i en fart, kan du smide vægtbæltet. God jagt! w 2 5