Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2"

Transkript

1 Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2 Foto : Junita Karlsen Januar 2007 Udarbejdet for DONG Energy af : Carsten Krog Krog Consult Forsknings- og Udviklingsparken Vest Niels Bohrs Vej Esbjerg 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 FISKEBESTANDE I MØLLEOMRÅDET...4 MULIGE EFFEKTER PÅ FISKEBESTANDENE SOM FØLGE AF ETABLERING AF VINDMØLLEPARKEN...5 A. Effekter på fiskeri og fiskebestande i anlægsfasen...5 B. Effekter på fiskeri og fiskebestande i driftsfasen...5 FISKERISTATISTISKE OPLYSNINGER Fiskeristatistiske oplysninger for større fartøjer (længde over 10 meter) Fiskeristatistiske oplysninger for mindre fartøjer (længde under 10 meter)...8 OPLYSNINGER OG DATA FRA FISKERE Trawlfiskeri Garnfiskeri Snurrevodsfiskeri Bundgarnsfiskeri...11 SAMMENFATNING...12 BILAGSOVERSIGT...13 BILAG 1 Fiskeristatistik for fartøjer større end 10 meter med fangster i ICES-område 38G BILAG 2 Fiskeristatistik for fartøjer mindre end 10 meter med fangster i ICES område IIIc...22 BILAG 3 Gennemsnitspriser for fisk og skaldyr landet til danske fiskeaktioner i BILAG 4 Slæbestreger fra trawlfiskeri syd for Rødsand...29 BILAG 5 Liste over fiskere...30 BILAG 6 Referenceliste

3 INDLEDNING Der er givet tilladelse til forundersøgelser med henblik på etablering af endnu en havvindmøllepark syd for Rødsand/Lolland benævnt Rødsand 2. Undersøgelserne vil danne grundlag for en eventuel tilladelse til opførelse af mølleparken. DONG Energy og E.ON Sverige er udpeget som bygherrer for mølleparken og det interne kabelnet, mens Energinet.dk vil stå for transformerplatformen og ilandføringskablet. Energistyrelsen har meddelt tilladelse til at gennemføre forundersøgelser inden for det i figur 1 angivne område (ca. 250 km 2 ) med henblik på etablering af mølleparken. Koordinaterne på afgrænsningerne af forundersøgelsesområdet fremgår af tabel 1. Nordlig bredde Østlig længde Tabel 1. Længde-breddegrader for forundersøgelsesområde Rødsand 2. Figur 1. Forundersøgelsesområdet for etablering af Rødsand 2 mølleparken syd for Rødsand. Mølleparken vil som basisscenarium komme til at bestå af 92 møller + 3 forsøgsmøller og vil kunne producere op til 215 MW (den eksisterende Nysted Havmøllepark : 166MW). Mølleparken vil optage et areal på max. 35 km 2 excl. sikkerhedszonen. I anlægsfasen vil der blive etableret en sikkerhedszone på 500 meter mens sikkerhedszonen i resten af mølleparkens levetid vil blive reduceret til 200 meter arealbeslaglæggelsen inkl. denne zone vil andrage 40 km 2. Anlægsfasen forventes påbegyndt i april 2009 og vil strække sig over ca. 1½ år frem til idriftsættelsen i oktober Ud over selve mølleparken vil der kunne opstå gener for fiskeriet som følge af etablering af transformatorstation og ilandføringskabel. Ifølge Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 udløser anlæg på søterritoriet og kabler på havbunden automatisk et forbud mod fiskeri med slæbende redskaber i en afstand af 200 meter fra anlæg og kabler. Forbudet kan eventuelt ophæves hvis anlægs-eller kabelejeren søger dispensation. Den præcise placering af kablet og transformatorstationen er ikke endeligt fastlagt, men afventer placeringen af mølleparken. 3

4 Opgaven med at beskrive de fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2 er af DONG Energy blevet overgivet til fiskerirådgivningsfirmaet Krog Consult, Esbjerg. FISKEBESTANDE I MØLLEOMRÅDET De biologiske forhold, og herunder fiskebestandene, er naturligvis af afgørende betydning for de fiskerimæssige muligheder i mølleområdet. Følgende beskrivelse heraf bygger i hovedtræk på VVM-undersøgelsen gennemført i forbindelse med etableringen af Nysted Havmøllepark (Bio/consult og Carl Bro, juni 2000). Der er kun en sparsom vegetation i området hovedsageligt bestående af trådformede alger og i mindre omfang større brunalger iblandet en spredt forekomst af rødalger. Den bentiske bundfauna er relativ artsfattig og er karakteriseret blandt andet ved forekomst af østersømusling (Macoma balthica), blåmuslinger (Mytilus edulis), sandmuslinger (Mya arenaria), dyndsnegle (Hydrobia sp.) og børsteorme (Pygospio elegans og Nereis diversicolor). Tyndskallede/unge eksemplarer af muslinger og snegle samt børsteorme udgør vigtige fødeemner for de fleste bundlevende fiskearter, mens pelagiske fiskearter som sild og brisling hovedsageligt lever af zooplankton, især copepoder. Biologiske undersøgelser (SEAS, juli 2000) bekræfter fiskernes oplysninger om, at området syd for Rødsand rummer en kommercielt betydende bestand af torsk. Herudover er der registreret de i tabel 2 angivne fiskearter. Torsk (Gadus morhua) Ål (Anguilla anguilla) Brisling (Sprattus sprattus) Sild (Clupea harengus) Ising (Limanda limanda) Rødspætte (Pleuronectes platessa) Pighvarre (Psetta maxima) Skrubbe (Platichthys flesus) Slethvarre (Scopthalmus rhombus) Hvilling (Merlangus merlangus) Aborre (Perca fluviatilis) Stenbider (Cyclopterus lumpus) Ålekvabbe (Zoarces viviparus) Kysttobis (Ammodytes tobianus) Plettet tobiskonge (Hyperoplus lanceolatus) Toplettet kutling (Gobiusculus flavescens) Glaskutling (Aphia minuta) Sandkutling (Pomatoschitus minutus) Sort kutling (Gobius niger) Tangsnarre (Spinachia spinachia) Alm tangnål (Syngnathus typhle) Tangspræl (Pholis gunnellus) Tre-pigget hundestejle (Gasterosteus gasterosteus) Alm. ulk (Myoxocephalus scorpius) Langtornet ulk (Taurulus bubalis) Alm. panserulk (Agonus cataphractus) Firtrådet havkvabbe (Rhinonemus cimbrius) Tabel 2. Registrerede fiskearter i ICES omr. 38G1. Arter af kommerciel interesse er fremhævet og ordnet efter økonomisk betydning. Selv om arter som tobis og kutlinge ikke har nogen direkte kommerciel betydning i Rødsand-området har de som fødeemner en indirekte væsentlig betydning for de kommercielt vigtige fiskearter rovfiskearter - torsk og pighvarre. Kilde : Bio/consult og Carl Bro (June 2000) og Fiskeridirektoratets afregnings- og fartøjsregister. 4

5 MULIGE EFFEKTER PÅ FISKEBESTANDENE SOM FØLGE AF ETABLERING AF VINDMØLLEPARKEN Etableringen af havvindmølleparker kan have effekter på fiskebestandene og dermed på fiskeriet i området. De mulige effekter er beskrevet i det følgende for hhv anlægs- og driftsfasen. A. Effekter på fiskeri og fiskebestande i anlægsfasen Den mest åbenbare effekt er, at alle former for fiskeri vil blive forbudt i mølleområdet i anlægsperioden, der er planlagt til at strække sig fra april 2009 til oktober I det omfang mølleparken etableres på vanddybder mellem 5 og 10 meter vil dette alene have betydning for garnfiskeriet efter primært torsk og fladfisk (pighvarre, skrubbe, ising, rødspætte). Udgravning af havbundsmateriale i forbindelse med anlæg af møllefundamenter og nedspuling/- gravning af kabler mellem møllerne og fra transformatorstationen vil uundgåeligt have følgende effekter : Fjernelse af fødeemner for fisk i udgravningsområderne. Forekomst af opslemmet materiale med mulig indvirkning på fiskenes vandringer og på gydning/klækning af æg gælder især for fiskearter med æg der hæfter på bundsediment og planter. Mulig stress-påvirkning især som følge af støj fra anlægsaktiviteterne. B. Effekter på fiskeri og fiskebestande i driftsfasen Fiskeri med slæbende redskaber (trawl) vil ikke blive tilladt inden for mølleparken, men det forventes fortsat, i lighed med hvad der er gældende i den nuværende Nysted Havmøllepark, at blive muligt at fiske med garn inden for mølleområdet. I det omfang mølleparken etableres på vanddybder mellem 5 og 10 meter vil fiskeriet således ikke direkte blive berørt dog skal det bemærkes at den fysiske tilstedeværelse af møllerne er til gene for udøvelsen af fiskeriet (se afsnittet med oplysninger og data fra fiskere). I det omfang kablet til land kommer til at gennemløbe områder, hvor der trawles og under forudsætning af, at forbudet mod anvendelse af slæbende redskaber inden for den udlagte 200 meter beskyttelseszone omkring kablerne ønskes opretholdt fra kabelejerens side (Energinet.dk), vil trawlfiskeriet blive påført et tab. De permanente fysiske ændringer af området som selve møllefundamenterne vil medføre vil være stærkt begrænsede, efter som de kun vil optage i størrelsesordenen 0,2% af mølleområdets samlede areal. Arter der er knyttet til glat bund såsom fladfisk og tobiser vil naturligvis som følge heraf få sine leveområder reduceret med en tilsvarende procentdel. Andre effekter end rent fysiske ændringer af havbunden kan imidlertid tænkes. Støj fra turbinerne og elektromagnetiske felter omkring kablerne kan tænkes at forstyrre fiskenes vandring og udbredelse især har betydningen for vandrefisk som ål været i søgelyset. Disse forhold er behandlet i VVM-redegørelsen for Rødsand 1 mølleparken (SEAS, Juni 2000) den eksisterende viden herom er ikke fuldt tilstrækkelig til endegyldige konklusioner, men DFU er i redegørelsen citeret for følgende vurderinger : 5

6 Lyden omkring møllerne er så spredt og konstant, at fisk antages at kunne skelne levende organismer s bevægelsesmønster herfra, og at de, pga møllestøjens konstante karakter, vil kunne vænne sig hertil. Det kan nævnes at der pågår DFU-forsøg i området med kontinuert registrering af fisks adfærd (pighvarre og torsk forsynet med radiosendere), disse undersøgelser vil formentlig kunne bidrage med ny viden om støjeffekter m.v. De elektroniske felter omkring kablerne vurderes som for svage til at kunne give fisk signifikante problemer. Det skal bemærkes, at eventuelle effekter på fiskenes vandringsmønster kan have betydning for større farvandsområder end blot selve mølleområdet her skal især nævnes betydningen for indvandringen af ål til Nysted Bredning. Afhængigt af udformningen af fundamenterne for vindmøllerne vil disse have en større eller mindre funktion som kunstige rev. Disse vil øge områdets heterogenitet og dermed også artsrigdom og populationsstruktur hos blandt andet fiskebestandene. Erfaringsvis koncentreres en række fiskearter omkring sådanne konstruktioner det gælder bl.a. for torsk, og naturligvis også for arter som direkte er knyttet til revdannelser (eksempelvis arter af læbefisk). FISKERISTATISTISKE OPLYSNINGER Større fiskefartøjer (længde over 10 meter) fører logbog, hvori fiskerne noterer fangstsammensætning og fangstlokalitet på ICES rektangel niveau. Undertiden noterer fiskerne også mere præcise positioner på fangstlokaliteten, men disse anvendes ikke i Fiskeridirektoratets dataregister. Det skal bemærkes, at fangsterne ikke altid er henført til det korrekte ICES område efter som det enkelte trawltræk/garnsætning kan overskride grænserne mellem ICES-områderne. Fangsterne er henført enten til det område i hvilket fiskeriet er påbegyndt eller til det område hvor det er afsluttet. Mindre fartøjer (mindre end 10 meter) er ikke logbogspligtige, men skal udfylde en såkaldt farvandserklæring, hvilket betyder at fangsterne blot er registreret som gjort i ICES område IIIC (Bælterne og vestlige Østersø, også benævnt område 22). I et forsøg på at få et mere specifikt mål for de mindre fartøjers fangster i farvandet syd for Lolland er der fra Fiskeridirektoratet fremskaffet landingstal fra de lokale havne i nærområdet : Gedser, Nykøbing F., Kramnitze, Nysted, Rødby Havn, Errindlev Havn og Stubberup. Rødsand 2- mølleparken ligger, som også Nysted Havmøllepark, i ICES-rektangel 38G1 som omfatter farvandet rundt om Lolland (se nedenstående kort). Fiskeridirektoratets database kan således direkte anvendes til at give et billede af de større fartøjers samlede fiskeri i hele ICES område 38G1, der i areal er ca. 100 gange større (ca km2) end det areal mølleparken vil optage. Det skal bemærkes, at vandarealet kun udgør ca. halvdelen af rektanglets samlede areal svarende til km2, heraf udgør det for nærværende undersøgelse relevante fiskeriområde (farvandet syd for Rødsand og mellem Hyllekrog og Gedser) skønsmæssigt kun omkring en femtedel. Langt hovedparten af de større fartøjers fangster i ICES omr. 38G1 gøres i farvandet syd for Lolland, idet trawlfiskeri ikke er tilladt i den sydlige del af Smålandsfarvandet og i Nakskov Fjord. 6

7 Figur 2. Område 22/ ICES omr. IIIc er vist med skravering. ICES kvadrat 38G1, hvori vindmølleparken ønskes opstillet, er fremhævet Fra Fiskeridirektoratets fartøjsregister er der fremskaffet lister over alle fartøjer med landinger fra hhv. ICES omr. 38G1 og fra ICES omr. IIIc inden for perioden Fiskeristatistiske oplysninger for større fartøjer (længde over 10 meter) De større fartøjers fangster inden for perioden er præsenteret i bilag 1. Inden for perioden er der registreret landinger fra ICES område 38G1 fra i alt 203 større fartøjer, heraf har 82 kun landet fisk i ét af de 5 år, 11 fartøjer har landet fisk hvert år. Det skal bemærkes, at området periodisk godt kan være et vigtigt fiskeriområde også for fartøjer der har landet fisk i færre end i de 5 år nogle af disse (11 fartøjer) har således haft et eller flere år med landinger på mere end 100 tons fra området, hovedsageligt bestående af sild og brisling ( industrifisk ). Fartøjer fra hele landet har i perioden fisket i ICES område 38G1, der er således registreret fangster fra fartøjer hjemmehørende i alle 26 tolddistrikter. Mere end en tredjedel af fartøjerne er hjemmehørende i de vestjyske tolddistrikter : Ringkøbing (RI, Hvide Sande, 36 fartøjer), Lemvig tolddistrikt (L, Lemvig, Thorsminde, Thyborøn, 18 fartøjer) og i Esbjerg (E, 13 fartøjer). Kun ca. en sjettedel af de i alt 203 fartøjer er hjemmehørende i de lokale postdistrikter Nykøbing Falster (NF) og Næstved (ND). let af fartøjer med landinger fra ICES omr. 38G1 har de sidste 3 år ligget på ca. det halve af niveauet i 2001, hvor 125 fartøjer fik registreret landinger herfra. Størstedelen af fartøjerne består af trawlere og garnfartøjer herudover er der registreret landinger fra ca. 20 snurrevodskuttere inden for den pågældende periode. 7

8 De samlede årlige landinger har i perioden varieret overordentlig meget fra 666 tons i 2004 til tons i 2001 (se tabel 3). Trawlfangsterne har i de enkelte år udgjort omkring 90 % af de samlede fangster, de resterende fangster er fordelt med 6-12% til garnfiskeriet og 1-6% til snurrevodsfiskeriet. Værdien af de større fartøjers samlede fiskeri fremgår af tabel 3, heraf ses at værdien af de årlige fangster inden for perioden har varieret mellem 4 og 13 mio. kr. Størst værdi har fangsten af torsk haft i alle årene fangsten af brisling har været næstvigtigst. Trawlfiskeriet kan deles op i dels fiskeri efter industrifiskearter (brisling, sild) og dels fiskeri efter konsumarter.torsk er den vigtigste art for konsum-trawlfiskeriet og fangsterne har i perioden varieret mellem 117 og 452 tons pr. år. Ud over torsk gøres der mindre fangster af især fladfisk i trawl efter mængde drejer det sig om følgende arter : Ising (8-34 t/år), skrubbe (5-39 t/år), rødspætte (2-9 t/år) og pighvarre (1 t/år). I visse år optræder der relativt store mængder hvilling i fangsterne senest i 2005, hvor der blev fanget 169 tons (højeste niveau registreret inden for de sidste 25 år). Hovedarten for garnfiskeriet er ligeledes torsk ( t/år) og fladfisk (samme arter og omtrent samme mængder som for trawl) Også for snurrevodsfiskeriet er torsken den vigtigste art (13-58 t/år) med fladfisk som vigtig bifangst. Tabel 3. Større fartøjers (> 10m) samlede fangster (kg) og værdier (kr) af de vigtigste arter i ICES omr. 38G1. Værdierne er beregnet ved anvendelse af gennemsnitspriser pr. kg, se bilag 3 2. Fiskeristatistiske oplysninger for mindre fartøjer (længde under 10 meter) De mindre fartøjers fangster i ICES omr. IIIc er for fartøjer hjemmehørende i Gedser, Nykøbing F., Kramnitze, Nysted, Rødby Havn, Errindlev Havn og Stubberup præsenteret i bilag 2. Det skal bemærkes at landingerne især i Gedser og Stubberup i de seneste år har været særdeles ringe. Inden for perioden er der registreret landinger fra i alt 116 mindre fartøjer (<10 meter) fra de ovenfor nævnte havne/landingspladser, 16 af disse har landet fisk i hvert af de 5 år, 41 fartøjer er kun registreret med landinger i et af årene. Det årlige antal af fartøjer med landinger var i 2005 (35 fartøjer) mindre end halvt så stort som i 2001 (75 fartøjer), stort set alle er garn- /rusefartøjer. 8

9 De samlede årlige fangster har inden for perioden udvist en markant nedgang fra 295 tons i 2001 til 90 tons i Værdien af fangsterne er ligeledes gået tilbage men har dog i de sidste 3 år ligget på et relativt konstant, lavt niveau på omkring 2,4 mio. kroner (se tabel 4). Mængdemæssigt har torsk i hele perioden været den vigtigste fiskeart, og i 2001 og 2002 også den økonomisk set vigtigste fiskeart, i perioden har ålen imidlertid haft større økonomisk betydning. Herudover har fangsten af rejer og aborre været af væsentlig betydning for fiskeriet med de mindre fartøjer disse arter og gulål er hovedsageligt fanget uden for mølle-interesseområdet i Guldborg Sund og Nysted Bredning. Tabel 4. Mindre fartøjers (< 10 m) samlede fangster (kg) og værdier (kr) af de vigtigste arter i ICES omr. IIIc. Værdierne er beregnet ved anvendelse af gennemsnitspriser pr. kg, se bilag 3 OPLYSNINGER OG DATA FRA FISKERE Der er indhentet oplysninger og data (slæbestreger, garnsætninger, bundgarnsplaceringer) fra 4 fiskerrepræsentanter fra Lolland-Falster. 1. Trawlfiskeri Der foregår fiskeri med trawl i den sydlige del af forundersøgelsesområdet indtil 15 meter kurven. I området mellem 20 og 15 meter kurven er der stedvis en stor forekomst af sten som gør det nødvendigt dels at have et indgående kendskab til bundforholdene og dels forudsætter anvendelse af såkaldte bobbinstrawl (trawl hvor rubben er forsynet med kugler). I den sydvestligste del af forundersøgelsesområdet på vanddybder på omkring 15 meter (kaldet Ankerpladsen ) er der et særligt intensivt fiskeri efter torsk. Øst for den nuværende møllepark er fiskeriet med trawl mindre intensivt end vest for parken og trawlfiskeriet foregår her hovedsageligt uden for 20 meter kurven. Den primære målart for fiskeriet er torsk, og sæsonen er dels i forsommeren (april-juni) og dels i efteråret (september november) i den kolde tid trækker torsken ud på dybere vand. I bilag 4 er vist en udskrift fra en plotter med indtegnede slæbestreger fra trawlfiskeri i området syd for Rødsand. Alle trawlere har en længde overalt (loa) på mere end 10 meter og fører således logbog hvor fangsterne derfor er henført til ICES kvadrat 38G1. Der er oplysninger fra 4 trawlfiskere fra lokalområdet som angiver de nævnte dele af forundersøgelsesområdet som vigtige fiskepladser (se bilag 5). 9

10 Inden for ICES kvadrat 38G1 er der også registreret betydelige fangster af industrifisk (især brisling, i 2001 også af sild) uden for 20 meter kurven i hele den sydligste del af forundersøgelsesområdet og syd herfor. Disse fangster er gjort af lidt større trawlere fra udenbys havne (eksempelvis fra Sønderborg og Klintholm). Det skal bemærkes at også trawlere fra andre lande, især tyske, periodisk fisker i området. 2. Garnfiskeri Der foregår fiskeri med garn i hele forundersøgelsesområdet, særligt vigtigt er området vest for den nuværende møllepark på vanddybder mellem 4 og 18 meter (øst for mølleparken ud til 25 meter), alle garn sættes i lænker i øst-vestlig retning inden for det i figur 3 angivne område. Den primære målart for garnfiskeriet i ICES område 38G1 er torsk, der hovedsageligt fanges inden for perioden december maj. Ud over torsk fanges der som bifangst mindre mængder skrubber, rødspætte og ising. I forårs- og sommerperioden kan der i visse år være en ikke ubetydelig fangst af pighvarre i garn (efter relativt store fangster (> 10 tons/år) midt i 1990 erne er fangsterne dog nu faldet til 2-3 tons/år). Garnfartøjer hhv over og under 10 meter står for hver halvdelen af fangsterne, de mindre fartøjer fisker mere kystnært end de større fartøjer og det antages derfor, at en relativt større andel af deres fangster er gjort inden for forundersøgelsesområdet end det er tilfældet for de større fartøjer. De større garnfartøjer er hjemmehørende i havne uden for nærområdet. Der er oplysninger fra 6 mindre garnfartøjer fra nærområdet som angiver forundersøgelsesområdet som en vigtig fiskeplads (se bilag 5). Det kan i øvrigt oplyses, at muligheden for at fiske med garn inden for den nuværende mølleparks område ikke udnyttes, efter som fiskerne finder det problematisk pga de mange servicefartøjer og de forstyrrende ekkoer som møllerne giver på navigationsinstrumenterne. Figur 3. Forundersøgelsesområdet er indtegnet med rød streg. Med blå skravering er angivet det område hvor der fiskes med garn. I den nordvestligste del af forundersøgelsesområdet er med sort streg angivet placeringen af bundgarn. 10

11 3. Snurrevodsfiskeri Fiskeri med snurrevod forudsætter at der ikke på havbunden er forhindringer i form af sten, vrag osv denne form for fiskeri foregår derfor uden for det stenede bælte der findes på vanddybder inden for 20 meter. Også for snurrevodsfiskeriet er hovedarten torsk. Ingen af snurrevodsfartøjerne er lokale, men kommer fra den jyske vestkyst og alle er større end 10 meter. 4. Bundgarnsfiskeri Der foregår et fiskeri med bundgarn syd for Rødsand/Hyllekrog på vanddybder op til 5 meter. Kun bundgarn opstillet i det kystnære farvand ud for Hyllekrog når ind i selve forundersøgelsesområdet. Der foreligger oplysninger fra 2 bundgarnfiskere som periodisk har opstillet bundgarn i det pågældende område. Der er intet bundgarnsfiskeri øst for den nuværende møllepark. Målarten for bundgarnsfiskeriet er blankål som hovedsageligt fanges om efteråret fra september til november. 11

12 SAMMENFATNING Inden for det 250 km² store forundersøgelsesområde for den kommende etablering af vindmølleparken Rødsand 2 foregår der fiskeri med trawl, snurrevod, garn og bundgarn. Der er registreret 12 erhvervsfiskere fra nærområdet, som har en væsentlig del af deres fiskeri inden for området: 4 trawlfiskere, 6 garnfiskere og 2 bundgarnsfiskere. Herudover er der periodisk trawl-, snurrevods- og garnfiskere fra andre dele af landet som fisker i det nævnte område. Inden for 5 meter kurven, og kun i den nordvestligste del af forundersøgelsesområdet, foregår et fiskeri med bundgarn med ål som målart. Garnfiskeri foregår i det meste af området på vanddybder mellem 4 og 18 meter vigtigst er området vest for den nuværende møllepark, øst for mølleparken fiskes der med garn ud til vanddybder på 25 meter. Der foregår et fiskeri med trawl i den sydligste del af forundersøgelsesområdet på vanddybder over 15 meter, dette fiskeri er særligt intensivt i den sydvestligste del af området, øst for mølleparken foregår trawlfiskeriet næsten udelukkende på vanddybder over 20 meter. Snurrevodsfiskeriet foregår i hele forundersøgelsesområdets udstrækning udelukkende på vanddybder over 20 meter. For både garn-, snurrevods- og trawlfiskeriet er torsk den vigtigste art. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at foretage en nøjagtig beregning af fiskeriets omfang alene inden for forundersøgelsesområdet men de indhentede fiskeristatistiske data og fiskernes oplysninger kan eventuelt anvendes til en skønsmæssig beregning med baggrund i arealets relative størrelse. I anlægsperioden må det forventes, at al fiskeri vil blive forbudt - dette sammenholdt med mulige skadevirkninger på fiskebestandene som følge af øget forekomst af suspenderet materiale med efterfølgende bundfældning vil kunne påføre fiskeriet gener/tab. Hertil skal dog bemærkes, at undersøgelser gennemført af DHI i forbindelse med opbygningen af den eksisterende møllepark kun kunne påvise mindre/negligible effekter på fisk i form af eventuelle ændringer af vandringsmønster og skader især på fiskearter med æg der afsættes på bundmateriale/planter. Endelig kan nævnes, at mulige teoretiske effekter som følge af støj fra møllerne og elektromagnetiske felter omkring kablerne ikke er fuldt klarlagt. Omvendt forventes møllefundamenterne at ville have en positiv effekt for flere fiskearter, herunder torsk, som vil kunne danne grundlag for et øget fiskeri, især for garnfiskerne, i det omfang de i lighed med hvad der er tilfældet i den nuværende møllepark, vil få adgang til mølleområdet. 12

13 BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Fiskeristatistik for danske fartøjer større end 10 meter med fangster i ICES rektangel 38G1 inden for perioden Kilde : Fiskeridirektoratets Logbogs- og Fartøjsregister (baseret på logbogsoplysninger) Bilag 2. Fiskeristatistik for danske fartøjer mindre end 10 meter med fangster i ICES område IIIc (område 22) landet i Gedser, Nykøbing F., Kramnitze, Nysted, Rødby Havn, Errindlev Havn samt Stubberup inden for perioden Kilde : Fiskeridirektoratets Logbogs- og Fartøjsregister (baseret på farvandserklæringer). Bilag 3. Gennemsnitspriser for fisk og skaldyr landet til danske fiskeaktioner i Kilde : Fiskeristatistisk årbog/fiskeridirektoratets auktionsstatistik. Bilag 4. Slæbestreger fra trawlfiskeri syd for Rødsand. De indtegnede møller er blot et eksempel (indtegnet af fisker Kim Kjær Hansen, Klintholm). Bilag 5. Liste over fiskere der har bidraget med oplysninger samt fiskere fra nærområdet hvis fiskeri antages at ville blive berørt af mølleparken. Bilag 6. Referenceliste 13

14 BILAG 1 Fiskeriet udført af fartøjer over 10 m i området ICES-område 38G1. I figur 1.1 ses det totale antal danske fartøjer (over alt længde lig med eller over 10 meter), der har fanget fisk i ICES-område 38G1 i årene Figur 1.2 angiver den totale fangst (i hele tons). Figur 1.1 fartøjer År Figur 1.2 Fangst (tons) År 14

15 Figur viser artsfordeling i fangster for hvert af årene Fangstmængderne har været domineret af brisling, sild og torsk i varierende mængder fra år til år. Figur 1.3 Fordeling af arter (vægt %) i fangster, % 1% 1% 1% 22% 42% brisling sild torsk skrubbe ising rødspætte andre 30% Figur1.4 Fordeling af arter (vægt % ) i fangster, % 2% 1% 2% 20% 39% torsk brisling sild skrubbe rødspætte ising andre 32% Figur

16 Fordeling af arter (vægt % ) i fangster, % 2% 1% 2% 14% 21% 57% brisling torsk sild hestemakrel rødspætte ising andre Figur 1.6 Fordeling af arter (vægt %) i fangster, % 2% 1% 2% 7% 43% 44% brisling torsk ising skrubbe hvilling rødspætte andre 16

17 Figur 1.7 Fordeling af arter (vægt %) i fangster, 2005 <1% 6% 2% 10% 12% 70% brisling torsk hvilling sild ising andre 17

18 I tabel 1.1, 1.2, 1.3 og 1.4 ses opgørelse over danske fartøjers fangster (tons hel fisk) i ICES område 38G1 i årene , samt antal fartøjer. Opgørelsen er fordelt på redskabstype (se noter) og arter. Et fartøj kan optræde flere gange i tabellen, hvis det har landet mere end 1 art i løbet af året. Tabel 1.1 Trawl År 2001 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 Art fartøjer Vægt (tons) fartøjer Vægt (tons) fartøjer Vægt (tons) fartøjer Vægt (tons) fartøjer Vægt (tons) Uspec. art Blanke Ål <1.. Brisling Jomfruhummer <1 Glyse 1 < Hestemakrel Hvilling Invertebrater 1 < Ising Kulso... 2 <1.. 1 <1 Kuller.. 1 < Laks <1 Lange <1 Makrel Mørksej 1 < Østers 1 < Plettet Fløjfisk. 1 < Pighvarre Rødspætte Rødtunge 3 <1 3 <1... Sild < Skrubbe Slethvarre 2 <1 2 <1 3 <1 3 <1 3 <1 Småplettet Rødhaj.. 1 <1.. 1 <1.. Sort Sabelfisk <1.... Stenbider 2 <1 1 <1 1 <1... Tunge 3 <1 2 <1 1 <1 1 <1 2 <1 Torsk Total Note: Trawl omfatter: Bundtrawl, Flydetrawl, Tvillingtrawl, Parbundtrawl, Parflydetrawl Andet bundtrawl og Andre flydetrawl. 18

19 Tabel 1.2 Snurrevod År 2001 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 Art fartøjer Vægt (tons) fartøjer Vægt (tons) fartøjer Vægt (tons) fartøjer Vægt (tons) fartøjer Vægt (tons) Uspec. art < <1 Hvilling 1 < <1.. Ising Kuller <1 Lyssej 1 < Pighvarre 1 < Rødspætte <1.. 2 <1 2 <1 Skrubbe Torsk Total Note: Snurrevod omfatter: Skrabevod, Snurrevod (ankring) og Snurrevod (Flydetræk). Tabel 1.3 Garn År 2001 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt fartøje fartøjer (tons) (tons) fartøjer (tons) fartøjer (tons) fartøjer (tons) Art r Aborre 1 <1 1 < Uspec. art <1 Brisling Jomfruhummer 1 < <1.. Hvilling 1 < <1 Ising Kulmule 1 < Kulso <1.. Kuller Laks 2 <1 1 < Lange. 1 < Multe 2 < Mørksej 1 < Mulle. 1 < Østers 1 < Havørred 1 < Pighvarre <1 4 1 Rødspætte Rødtunge 1 <1 2 <1.. 1 <1.. Skrubbe Slangekrabbe 1 < <1.. Slethvarre < <1 Stenbider <1.. Sværdfisk 1 < Tunge 4 <1 2 <1 1 <1.. 1 <1 Torsk Total Note: Garn omfatter: Bundgarn, Tejner, Garnruser, Garnredskaber, Drivgarn, Sættegarn, og Toggegarn. 19

20 Tabel 1.4 Andet År 2001 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 Art fartøjer Vægt (tons) fartøjer Vægt (tons) fartøjer Vægt (tons) fartøjer Vægt (tons) fartøjer Vægt (tons) Uspecificeret 1 <1.. 2 <1 1 <1.. Art Hvilling 1 < Ising Kulso Pighvarre 1 < Rødspætte <1.. Skrubbe 1 < <1.. Stenbider 1 < Torsk < Total Note: Gruppen "Andre redskaber" omfatter Håndliner, Langliner, uspecificeret og andre 20

21 Tabel 1.5 viser den samlede fangst (i hele tons) i årene fordelt på arter. Tabel 1.5 Total fangst År 2001 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 Art vægt (tons) vægt (tons) vægt (tons) vægt (tons) vægt (tons) Aborre <1 <1... Uspec. art Blanke ål... <1. Brisling Jomfruhummer <1.. <1 <1 Glyse <1.... Havørred < hestemakrel.. <1.. Hvilling Invertibrater <1 <1... Ising Kuller 1 <1 <1. <1 Kulmule <1 <1... Kulso <1 <1 Laks <1 <1.. <1 Lange. <1.. <1 Lyssej <1.... Makrel mulle. <1... Multe <1.... Mørksej <1.... Plettet Fløjfisk. <1... Pighvarre Rødspætte Rødtunge <1 <1. <1. Sild <1 92 Skrubbe Slangekrabbe <1.. <1. Slethvarre 3 4 <1 1 <1 Småplettet Rødhaj. <1. <1. Sort Sabelfisk Stenbider 2 1 <1 <1. Sværdfisk <1.... Tunge <1 1 <1 <1 <1 Torsk Østers <1.... Total

22 BILAG 2 Fiskeriet udført af fartøjer under 10 m i farvandsområdet Vestlige Østersø og landet i Gedser, Nykøbing F, Kramnitze, Nysted, Rødby Havn, Errindlev Havn og Stubberup. I figur 2.1 ses det totale antal danske fartøjer under 10 meter, der har landet fisk fra den Vestlige Østersø (defineret som ICES fiskestatistiske område 3C) i Gedser, Nykøbing F, Kramnitze, Nysted, Rødby Havn Errindlev Havn og Stubberup, i årene Figur 2.2 viser de samlede fangster (i tons). Figur 2.1 fartøjer År Figur 2.2 fangst (tons) År 22

23 Figur viser artsfordeling i fangster for hvert af årene Det ses, at torsk udgør størstedelen af landingerne i alle årerne. Dernæst følger blanke ål undtagen i år 2002, hvor der blev landet en relativt større mængde alm. rejer og aborre. Figur 2.3 Fordeling af arter (vægt %) i fangster, % 8% 9% 10% 4% 1% 1% 2% 58% torsk blanke ål alm. Reje aborre gule ål skrubbe ising stenbider andre Figur 2.4 Fordeling af arter (vægt %) i fangster, % 3% 4% 8% 13% 15% 4% 52% torsk alm. Reje aborre blanke ål gule ål skrubbe stenbider andre 23

24 Figur 2.5 Fordeling af arter (vægt %) i fangster, % 3% 3% 5% 6% 23% 1% 1% 2% 54% torsk blanke ål gule ål alm. Reje ising skrubbe stenbider aborre kulso andre Figur 2.6 Fordeling af arter (vægt %) i fangster, % 9% 6% 13% 6% 2% 3% 45% torsk blanke ål aborre gule ål alm. Reje ising skrubbe sild andre 15% 24

25 Figur 2.7 Fordeling af arter (vægt %) i fangster, % 2% 5% 3% 8% 10% 6% 44% torsk blanke ål gule ål alm. Reje aborre ising skrubbe pighvarre andre 21% 25

26 Tabel 2.1, 2.2 og 2.3 viser opgørelser over fangster (vægt i hele tons) landet i Gedser, Nykøbing F, Kramnitze, Nysted, Rødby Havn Errindlev Havn og Stubberup af danske fartøjer (med over alt længde mindre end 10 meter) som har fisket i område 3C, i årene Opgørelsen viser, at garnbåde er den vigtigste fartøjstype. Et fartøj kan optræde flere gange i tabellen, hvis det har landet mere end 1 art i løbet af året. Tabel 2.1 Garn År 2001 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt fartøje fartøjer (tons) (tons) fartøjer (tons) fartøjer (tons) fartøjer (tons) Art r Aborre Uspec, art 9 <1 8 <1 4 <1.... Alm, Reje Blanke Ål Blåmuslinger.. 1 < Brasen 2 <1 3 <1.... Gedde 3 <1 3 <1 2 <1 3 <1 2 <1 Gule Ål Hornfisk 3 < <1 3 <1 1 <1 Hvilling 3 <1 1 <1 4 <1 2 <1.. Ising Karpe.. 2 <1 1 <1.. Kulso <1 Krabbe 1 <1.... Kvabbe <1 5 <1 1 <1 2 1 Laks.. 1 <1 1 <1 1 <1 Makrel <1 Multe 16 <1 9 <1 10 <1 10 <1 8 <1 Mørksej 2 < Havørred 16 <1 11 <1 3 <1 4 <1 4 <1 Pighvarre Rødspætte <1 Rødtunge.. 1 <1 1 <1 2 <1 4 <1 Sild <1 3 < Skalle <1 3 <1 Skrubbe Slethvarre 7 <1 7 <1 11 <1 8 <1 7 <1 Stenbider <1 Suder.. 1 < <1.. Tunge 4 <1 5 <1 2 <1 4 <1 6 <1 Torsk Total Note: Garn omfatter: Jolle/Robåd, Damjolle, Pram, Garn-/Krogfartøjer, Garnbåde, Garn-/Trawlfartøjer, Garn- /Rusefartøjer og Bundgarnsjoller. 26

27 Tabel 2.2 Andet År 2001 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt Art fartøjer (tons) fartøjer (tons) fartøjer (tons) fartøjer (tons) fartøjer (tons) Aborre <1.. Alm. Reje Gule Ål 1 <1 1 < <1 Torsk Total 1 <1 0 7 <1 Tabel 2.3 Total fangst År 2001 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 Art vægt (tons) vægt (tons) vægt (tons) vægt (tons) vægt (tons) Aborre Uspec, art <1 <1 <1.. Alm, Reje Blanke Ål Blåmuslinger. <1... Brasen <1 <1.. Gedde <1 <1 <1 <1 <1 Gule Ål Hornfisk <1 1 <1 <1 <1 Hvilling <1 <1 <1 <1. Ising Karpe. <1 <1. Kulso <1 Krabbe <1.. Kvabbe 1 <1 <1 <1 1 Laks. <1 <1 <1 Makrel... <1 Multe <1 <1 <1 <1 <1 Mørksej <1... Havørred <1 <1 <1 <1 <1 Pighvarre Rødspætte <1 Rødtunge. <1 <1 <1 <1 Sild 1 <1 <1 1 1 Skalle... <1 <1 Skrubbe Slethvarre <1 <1 <1 <1 <1 Stenbider <1 Suder. <1. <1. Tunge <1 <1 <1 <1 <1 Torsk Total

28 BILAG 3 Tabellen viser gennemsnitspriser for landet/renset fisk (kr./kg) for de vigtigste arter. Gennemsnitspriserne er beregnet udfra "samlede værdi af landinger i DK / samlede landinger i DK (tabel 7.14 og tiårstabeller) Fiskeristatistisk årbog For at beregne gennemsnitspriser for 2005 er gennemsnitspriser hentet fra auktionsstatistik. Priserne for landet/renset fisk er omregnet til hel fisk ved at bruge Fiskeridirektoratets omregningfaktorer, som er følgende: Torsk og andre torskefisk:1,18. Rødspætte og andre fladfisk: 1,05. Gennemsnitspris Art kr/kg kr/kg kr/kg kr/kg kr/kg Aborre 22,66 12,48 5,97 7,28 7,72 Alm. Reje 15,46 12,63 22,74 11,66 15,62 Blanke ål 51,78 37,95 43,61 56,57 48,21 Brisling 0,98 0,80 1,21 0,87 0,97 Gule ål 44,59 40,83 41,74 48,78 60,07 Hvilling 5,82 5,52 5,79 6,03 6,70 Ising 8,30 7,81 6,98 6,56 8,19 Kulso/stenbider 12,73 13,80 17,38 18,52 14,01 Rødspætte 12,88 12,74 13,52 12,85 14,76 Sild 2,64 2,63 1,88 1,77 2,50 Skrubbe 4,19 4,04 3,89 3,54 3,63 Torsk 16,51 17,73 15,74 15,64 22,26 28

29 BILAG 4 A. Slæbestreger fra trawlfiskeri syd for Rødsand. De indtegnede møller er blot et eksempel (indtegnet af fisker Kim Kjær Hansen, Klintholm). Den omtrentlige udstrækning af forundersøgelsesområdet er angivet med rød streg. B. Slæbestreger fra trawlfiskeri syd for Rødsand (fra trawlfisker Kurt Andersen, Gedser). Forundersøgelsesområdet er angivet med rød streg. 29

30 BILAG 5 Følgende fiskere har bidraget med oplysninger : A. Trawlfisker Kurt Andersen, Gedser B. Garnfisker Per Hansen, Nykøbing C. Bundgarnsfisker Michael Schjelde, Rødby D. Formand for Fiskeriforening øst Kim Kær Hansen, Klintholm Udover ovennævnte fiskere er der identificeret følgende lokale fiskere som driver fiskeri i det pågældende farvandsområde : A. Trawlere Robert Andersen, Rødbyhavn Ivan Andersen, Rødbyhavn Leif Hansen, Rødbyhavn B. Garnfiskere Bjarne Hansen, Hesnæs Per Hansen, Hesnæs Palle Keller, Hesnæs Peter Hansen, Kramnitze Jan og Peter Hansen, Kramnitze C. Bundgarnsfiskere Kristian Nielsen, Errindlev Havn (Kaj Petersen, vil kun blive berørt af en evt. vestlig ilandføring af søkabel v. Syltholm) Især på vanddybder over 20 meter er der en lang række fremmede fiskere som også fisker det drejer sig hovedsageligt om større fartøjer (>10 meter) fra stort set alle havne i Danmark, ligesom også tyske fartøjer periodisk fisker her. 30

31 BILAG 6 Referencer : - SEAS Distribution A.m.b.a. : Havmøllepark ved Rødsand. Vurdering af virkninger på miljøet VVM-redegørelse. Juli Bio/consult as and Carl Bro as in association with Fiskeøkologisk Laboratorium ApS : EIA study of the proposed offshore wind farm at Rødand Technical background report concerning fishery. June

VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand. Teknisk baggrundsrapport vedrørende fisk

VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand. Teknisk baggrundsrapport vedrørende fisk VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand Teknisk baggrundsrapport vedrørende fisk Udarbejdet for: SEAS Slagterivej 25 4690 Haslev Udarbejdet af: Bio/consult Johs. Ewalds Vej 42-44 820 Åbyhøj Tekst:

Læs mere

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation 2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk September 009 ANHOLT HAVMØLLEPARK Kortlægning af fiskearter/-bestande samt effektvurdering ved anlæggelse af Anholt Havmøllepark Krog Consult ApS Skæringvej 00 DK - 850 Lystrup ck@krogconsult.dk Carsten

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 1360 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-7440-000025 Senere

Læs mere

fisk ved kyst og hav

fisk ved kyst og hav t o te fisk ved kyst og hav................................................ - skriv om fisk Aborre Almindelig tangnål Almindelig ulk Blåstak Brisling Fjæsing Gedde Grå knurhane Havkarusse Havkat Havlampret

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI 2017 FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI TAC OG KVOTER 2017 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 2016 og 2017. Mængderne kan i

Læs mere

Monitering af fiskebestande samt indhentning af fiskerimæssige erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af kaverneudskylning i Ll.

Monitering af fiskebestande samt indhentning af fiskerimæssige erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af kaverneudskylning i Ll. Carsten Krog: STATUS pr. 2. november 2012: Monitering af fiskebestande samt indhentning af fiskerimæssige erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af kaverneudskylning i Ll. Torup Gaslager Monitering

Læs mere

Landinger / landings 117

Landinger / landings 117 Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 791 af 15/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2018 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 2018-16329 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

Landinger / landings 115

Landinger / landings 115 Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 165

Tiårs tabeller / decennium statistics 165 Tiårs tabeller / decennium statistics 165 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri 217 Fiskeri i tal Tac og kvoter 217 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri tac og kvoter 217 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 216 og 217. Mængderne kan i løbet

Læs mere

Høsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr.

Høsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr. Fiskeriets bruttoindtjening 2007:06 19. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 10. august 2007 1. halvår viser

Læs mere

- Nordsøen. Marine Systemer

- Nordsøen. Marine Systemer Undervisning Fiskeribetjente, uge 23 2012, Hirtshals Marine Systemer - Nordsøen Fiskeriet i Nordsøen udgør ca. 4% af verdensfiskeriet Danmark stå for knap halvdelen af Nordsøfangsten 80% af det danske

Læs mere

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013. Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg. Fiskeriets bruttoindtjening 2014:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 11. Marts 2015 I 2014 var bruttoindtjeningen

Læs mere

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg. Fiskeriets bruttoindtjening 2013:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 12. Februar 2014 I 2013 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg. Fiskeriets bruttoindtjening 2012:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. Februar 2013 I 2012 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget Fiskeriets bruttoindtjening 2009:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. Februar 2010 I 2009 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

- alene som følge af ændrede kvoter

- alene som følge af ændrede kvoter QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12

Læs mere

SÆBY HAVMØLLEPARK FISKERI

SÆBY HAVMØLLEPARK FISKERI Til Energinet.dk Dokumenttype Baggrundsrapport Dato September 214 SÆBY HAVMØLLEPARK FISKERI SÆBY HAVMØLLEPARK FISKERI Revision 1 Dato 214-9-3 Udarbejdet af MIBR Kontrolleret af MASF Godkendt af CFJ Beskrivelse

Læs mere

Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december

Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december Fiskeriets bruttoindtjening 2008:11 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 6. januar 2009 I perioden januar

Læs mere

Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12

Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12 Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12 25. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeristyrelsen som kilde 04. februar 2019 I 2018 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 14-7130-000003 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og

Læs mere

I forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %.

I forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %. Fiskeriets bruttoindtjening 2009:04 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 2. juni 2009 I perioden januar

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen

Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen Version 3.0 af XX. 2019 Indledning: Siden den 1. januar 2015 har alle fangster af industriarter og pelagiske

Læs mere

Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 198 mio. kr. som var på niveau med sidste år, og der var en forøgelse i de landede mængder på 2 %.

Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 198 mio. kr. som var på niveau med sidste år, og der var en forøgelse i de landede mængder på 2 %. Fiskeriets bruttoindtjening 2012:11 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 16. januar 2012 I årets elleve

Læs mere

Bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet var på niveau med sidste år og udgjorde 12 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 10 %.

Bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet var på niveau med sidste år og udgjorde 12 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 10 %. Fiskeriets bruttoindtjening 2011:03 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. maj 2011 I årets første tre

Læs mere

Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06

Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06 Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 4. november 2016 1. halvår viser

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

mængder blev reduceret med 2 %, og gennemsnitsprisen Høsten af blåmuslinger var 9 % lavere end sidste år, og bruttoindtjeningen

mængder blev reduceret med 2 %, og gennemsnitsprisen Høsten af blåmuslinger var 9 % lavere end sidste år, og bruttoindtjeningen Fiskeriets bruttoindtjening 2012:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 13. august 2012 1. halvår viser

Læs mere

Øresund et unikt farvand i Danmark

Øresund et unikt farvand i Danmark Øresund et unikt farvand i Danmark Af Jens P. Jeppesen Øresundsakvariet Marinbiologisk Laboratorium Københavns Universitet Fotos af fotograf Birgit Thorell, undervandsfotograf Lars Laursen samt tegner

Læs mere

SMÅLANDSFARVANDET HAVMØL- LEPARK FISKERI

SMÅLANDSFARVANDET HAVMØL- LEPARK FISKERI Til Energinet.dk Dokumenttype Baggrundsrapport Dato September 2014 SMÅLANDSFARVANDET HAVMØL- LEPARK FISKERI SMÅLANDSFARVANDET HAVMØLLEPARK FISKERI Revision 2 Dato 2014-09-16 Udarbejdet af MIBR Kontrolleret

Læs mere

Marine systemer. Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero. DTU Aqua. Moniteringssektion. Undervisning Fiskeribetjente, uge , Hirtshals

Marine systemer. Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero. DTU Aqua. Moniteringssektion. Undervisning Fiskeribetjente, uge , Hirtshals Undervisning Fiskeribetjente, uge 22-2014, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Det starter med alger Over halvdelen

Læs mere

Industrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Industrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Fiskeriets bruttoindtjening 2013:10 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 13. december 2013 I årets første

Læs mere

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12 Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12 24. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kilde 24. April 2018 I 2017

Læs mere

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06 Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 28. juli 2017 1. halvår viser

Læs mere

Øresund et unikt farvand i Danmark

Øresund et unikt farvand i Danmark Øresund et unikt farvand i Danmark Af Jens P. Jeppesen Øresundsakvariet Marinbiologisk Laboratorium Københavns Universitet Fotos af fotograf Birgit Thorell, undervandsfotograf Lars Laursen samt tegner

Læs mere

Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december. Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger

Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december. Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger Fiskeriets bruttoindtjening 2008:09 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. oktober 2008 I perioden januar

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER

Læs mere

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 21. december 2015 TAC og kvoter for 2016 (FORELØBIG OVERSIGT - baseret på konsolideret version af 21. december) Kvoter for Østersøen

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

1. Indholdsfortegnelse

1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Resume... 2 3. Abstract... 2 4. Indledning.... 3 4.1. Problemformulering... 4 5. Materialer og Metoder... 4 5.1. Jura... 4 5.2. Lokaliteter... 5 5.3.

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Undervisning Fiskeribetjente, 4/ , Hirtshals Oskar Marine systemer Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua q Moniteringssektion

Undervisning Fiskeribetjente, 4/ , Hirtshals Oskar Marine systemer Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua q Moniteringssektion Undervisning Fiskeribetjente, 4/12 2012, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion Det starter med alger Over halvdelen af det organiske stof produceret på jorden

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Limfjorden fiskene der forsvandt

Limfjorden fiskene der forsvandt Erik Hoffmann Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Limfjorden fiskene der forsvandt Bundfiskene i Limfjorden er næsten forsvundet. Fladfisk, ål, ålekvabber, ulke og sortkutlinger fiskearter

Læs mere

VEJLEDNING. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. vedr. sporbarhedsreglerne i forordningerne 1224/2009 og 404/2011

VEJLEDNING. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. vedr. sporbarhedsreglerne i forordningerne 1224/2009 og 404/2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Kontrol/ULWJ Sagsnr.: 201102591 Dato: 17. februar 2012 VEJLEDNING vedr. sporbarhedsreglerne

Læs mere

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev

Læs mere

Uoplyst E 4. Uoplyst A 3. Uoplyst A 1. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Hel fisk uden hoved eller haler

Uoplyst E 4. Uoplyst A 3. Uoplyst A 1. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Hel fisk uden hoved eller haler Blåhvilling Blæksprutte Jomfruhummer Nordjyllands Frederiksborg Nordjyllands Ribe Ringkøbing Viborg Frederiksborg Uoplyst E 4 Uoplyst A 3 Uoplyst Uoplyst A 2 Uoplyst A 2 Uoplyst A 2 Hel fisk uden haler

Læs mere

Fangster / catches 37

Fangster / catches 37 Fangster / catches Tabel.: EU's rådighedsmængder og fordeling af initialkvoter på medlemslande. The approved allocation of initial quotas to EU Member States. 00 Belgien Danmark Tyskland Irland Spanien

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning til de madvarer, vi serverer for vore gæster. Vi erkender, at vi som markedsledende

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. november 2014 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. november 2014 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. november 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0254 (NLE) 14539/14 PECHE 481 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING

Læs mere

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik. Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, Odense C Tlf.:

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik. Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, Odense C Tlf.: FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, 1. 5000 Odense C Tlf.: 6311 3310 www.fazer.dk Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 31.10.2017 L 281/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/1970 af 27. oktober 2017 om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper

Læs mere

Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber fra 2005-2007 Nøglefiskerrapporten 2005-2007

Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber fra 2005-2007 Nøglefiskerrapporten 2005-2007 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber fra 2005-2007 Nøglefiskerrapporten 2005-2007 Sparrevohn, Claus Reedtz; Nicolajsen, Hanne;

Læs mere

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0% Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 16. december 2014 TAC og kvoter for 2015 (foreløbig oversigt) Forslag til endelige TAC er fastsat efter afslutning

Læs mere

FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør

FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 2122 7243 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 19. feb 17 Høringssvar vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse

Læs mere

7. Tiårs tabeller. Fartøjer. Fangster. Landinger. Udenrigshandel. Tiårs tabeller / decennium statistics 137

7. Tiårs tabeller. Fartøjer. Fangster. Landinger. Udenrigshandel. Tiårs tabeller / decennium statistics 137 Tiårs tabeller / decennium statistics 137 7. Tiårs tabeller Dette kapitel indeholder statistik for perioden 1990-1999. Tabellerne bygger grundlæggende på samme data som kapitlerne 1, 2, 3 og 6, hvorfor

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale Fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale Fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er et krav, at ansøger

Læs mere

Krog Consult ApS. Skæringvej 100.

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. September 2009 ANHOLT HAVMØLLEPARK Kortlægning af fiskeriet samt vurdering af de fiskerimæssige konsekvenser ved etablering af Anholt Havmøllepark Krog Consult ApS Skæringvej 100 DK - 8520 Lystrup ck@krogconsult.dk

Læs mere

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har sammen med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, udarbejdet denne logbog.

Læs mere

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri NOTAT Til Martin Andersen, NaturErhvervstyrelsen Vedr. Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri Fra Henrik Gislason 14. marts 2013 Journal nr. 12/09478 Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed

Læs mere

Fiskebestanden i Københavns Havn

Fiskebestanden i Københavns Havn Fiskebestanden i Københavns Havn 2009 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i marts 2010. Konsulenter: Stig Rostgaard, Thomas Thaarup Andersen & Helle Jerl Jensen F I S K E Ø K O L O G I S K L A B

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt Femern Bælt A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sendt elektronisk til: Christian Henriksen; che@femern.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 4178 0101 Fax 7262 6790 heto@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012

Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012 Notat Udarbejdet for: Seacon Vesterbrogade 17 1620 Kbh K 06-02-2013 NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: 75757610 E-mail: cbh@naturfocus.com Dok. nr.p239 006 02 Report.docx Antal sider: 16 Sag :

Læs mere

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Udvikling af et naturskånsomt fiskeri på Lolland-Falster Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Gennem de sidste 3 år har Fiskerikajen og garnfiskerne på Langø haft et

Læs mere

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter. Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den

Læs mere

VEJLEDNING. vedr. sporbarhedsreglerne i forordningerne 1224/2009 og 404/2011. i relation til vildtfanget fisk til og med første omsætningsled

VEJLEDNING. vedr. sporbarhedsreglerne i forordningerne 1224/2009 og 404/2011. i relation til vildtfanget fisk til og med første omsætningsled Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Kontrol/ULWJ Sagsnr.: 1472720000001 Dato: 29. oktober 2014 VEJLEDNING vedr. sporbarhedsreglerne

Læs mere

Havpattedyr og deres interaktion med fiskeri

Havpattedyr og deres interaktion med fiskeri For at kunne vurdere havpattedyrs rolle i økosystemet i Østersøen, og hvordan de påvirker og bliver påvirket af fiskeri, er det vigtigt at have kendskab til, hvad de spiser, og hvilken sammensætningen

Læs mere

Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark

Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark VVM - VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET Borgermøde 16. januar 2019 Kristian Nehring Madsen Orbicon 1 Redegørelse og baggrundsrapporter VVM-redegørelse Geofysik Hydrografi

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 31.10.2018 L 272/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1628 af 30. oktober 2018 om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper

Læs mere

Screening af mulige havvindmølleområder i Øresund

Screening af mulige havvindmølleområder i Øresund Københavns Kommune Screening af mulige havvindmølleområder i Øresund Teknisk rapport April 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Københavns Kommune

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006

Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 Bekendtgørelse om indplacering af fartøjer og tildeling af fangstrettigheder med henblik på ny regulering af nogle fiskerier fra 2007 samt visse vilkår for ordningen

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Danske Fiskeres Producentorganisation. Gældende mindste- og tilbagebetalingspriser pr. 1. januar 2009

Danske Fiskeres Producentorganisation. Gældende mindste- og tilbagebetalingspriser pr. 1. januar 2009 KULLER TILSVAR E 1 rmh. 1 og derover 5,95 5,95 5 ØRE A 1 rmh. 1 og derover 5,95 5,95 E 2 rmh. 0,57-1 5,95 5,95 A 2 rmh. 0,57-1 5,95 5,95 E 3 rmh. 0,37-0,57 5,13 5,13 A 3 rmh. 0,37-0,57 5,13 5,13 E 4 rmh.

Læs mere

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber Nøglefiskerrapport

Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber Nøglefiskerrapport Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber Nøglefiskerrapport 2014-2016 DTU Aqua-rapport nr. 320-2017 Af Josianne G. Støttrup, Stine K. Andersen, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen,

Læs mere

FISKERI I TAL 2019 TAC OG KVOTER 2019 OG STATISTIK OM DANSK ERHVERVSFISKERI

FISKERI I TAL 2019 TAC OG KVOTER 2019 OG STATISTIK OM DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TA 2019 TAC OG KVOTER 2019 OG STATISTIK OM DANSK ERHVERVSFISKERI FORORD Kære læser, Du sidder med 2019 udgaven af Fiskeri i Tal. En udgivelse, der efterhånden har flere år på bagen, og som over

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 4. Prisudviklingen på fiskeprodukter 1 Prisudviklingen på fisk er af central

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

BORNHOLM HAVMØLLEPARK

BORNHOLM HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Fiskeri PROJEKT Bornholm Havmøllepark VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215242785

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal virksomheder og personer med kvoter, licenser eller

Læs mere

Havvindmøller ved Sprogø

Havvindmøller ved Sprogø Havvindmøller ved Sprogø Fisk og fiskeri Bidrag til VVM - redegørelse Toplettet kultling Torsk Havkaruds Sild Sund & Bælt Rapport 27. juni 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3

Læs mere