Cykelregnskab Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE
|
|
- Sven Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE
2 Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8 Trafiksikkerhed 11 Forbedringer på vej 14 Ballerup Kommune blev i 2009 udnævnt til Årets Cykelby som en naturlig følge af flere års konsekvent prioritering af cykeltrafikken. I kommunens cykelpolitik er visionen klar: I Ballerup vælges cyklen frem for bilen, som det foretrukne middel til lokal transport til arbejde, skole, fritid og rekreative arealer. Folkesundheden i Ballerup løftes af cyklisme. Udover cykelpolitikken har Ballerup Kommune også udarbejdet en cykelhandlingsplan, der udmønter de ambitiøse målsætninger i konkrete handlinger, der kommer kommunens mange cyklister til gavn. Cykelregnskab 2010 er den første samlede opgørelse af hvordan det står til med cykeltrafikken i Ballerup Kommune. Cykelregnskabet spiller en vigtig rolle som opfølgning på cykelpolitikken og cykelhandlingsplanen og giver vigtige pejlinger på, hvilke effekter kommunens indsatser har, og hvordan de kommende udfordringer ser ud. Cykelregnskabet giver et godt indblik i de vilkår, Ballerup Kommune tilbyder kommunens cyklister, samt den aktuelle udvikling i antallet af cyklister, trafikuheld m.m. Samtidig tegner cykelregnskabet et billede af cyklisternes adfærd og ikke mindst deres tilfredshed med forholdene for cyklister i kommunen. Ballerup Kommune vil gerne være en endnu bedre cykelby. Cykelregnskabet er et vigtigt redskab til at prioritere nye indsatser og forbedre de eksisterende indsatser. Derfor vil vi også udarbejde et nyt cykelregnskab ca. hvert 2. år. Metode og datakilder Cykelregnskabet er til dels baseret på data fra en borgerpanelundersøgelse om cykelforhold, som Ballerup Kommune gennemførte i juni borgere har svaret på undersøgelsen. Udgivet 2010 af: Ballerup Kommune Hold-an Vej Ballerup Tlf: balkom@balk.dk Cykelregnskabet er udarbejdet i samarbejde med COGITA A/S Fotos: Ballerup Kommune. Ballerup Kommune har gennemført en uheldsanalyse baseret på politiregistrerede uheld i perioden og en skolevejsanalyse, som omfatter alle kommunens skoler. I alt 1128 elever besvarede undersøgelsen. Både uheldsanalysen og skolevejsanalysen findes i Baggrundsrapport for Vej- og Trafiksikkerhedsplanen Derudover anvender cykelregnskabet en kortlægning af kommunens cykelrutenet og cykelparkering fra 2010 og cykeltællinger, som ligeledes er gennemført i CYKELREGNSKAB 2010
3 Status Cykelstinettet Ballerup Kommune har ca. 46 km cykel- og gangstier. Hertil kommer ca. 11 km vej med tilhørende cykel- og gangarealer (tidligere amtsveje). Der er fem rekreative cykelruter (oplevelsesruter) i Ballerup Kommune: 25 kilometerruten som løber gennem det meste af kommunen, Sct. Jacobsruten (16 km), som bl.a. kommer forbi Sømosen og Skovlunde Bypark, Kilderuten (12 km) som bl.a. løber forbi Måløv kirke, Søndergård og Grantoftegård samt en Mountainbikerute (8 km). Endelig er der en særlig børnerute på ca. 5 km, som er særlig egnet til de små cyklister. Både Sct. Jacobsruten og Kilderuten er skiltet. Derudover er der tre regionale cykelruter, som løber gennem kommunen henholdsvis regional cykelrute nr. 65, 67 og 69. Cykelparkering I Ballerup Kommune er der 27 steder med offentlig tilgængelig cykelparkering. Heri er ikke medregnet privat cykelparkering i forbindelse med beboelser og virksomheder, ligesom cykelstativer opstillet af butikker og andre mindre muligheder for at parkere cyklen ikke er medregnet. De fleste parkeringspladser er placeret på steder, hvor der færdes mange mennesker, fx S-togsstationer, Ballerup Rådhus og Borupgård Gymnasium. Alle offentlige cykelparkeringspladser er i 2010 blevet registreret og kvalitetsvurderet med henblik på at forbedre standarden for cykelparkering. Fig. 1: Cykelstinettet i Ballerup Kommune. BALLERUP KOMMUNE 3
4 Nøgletal for trafik DTU-transports undersøgelse af danskernes transportvaner viser, at 17% af alle ture i Ballerup Kommune i blev foretaget på cykel. Bilen er med 55% af alle ture den mest benyttede transportform i Ballerup, mens gang indtager en 2. plads med 18%. Kollektiv trafik tegner sig kun for 6% af alle ture. 55% Fig. 2: Cykelparkering i Ballerup Kommune. Cykeltællinger 18% 17% Ballerup Kommune har i april og maj 2010 gennemført cykeltællinger på udvalgte steder med henblik på at kortlægge trafikbelastningen. Grafen nedenfor illustrerer, hvor mange cyklister, der er talt på de udvalgte strækninger. Da det er første gang, der udarbejdes et cykelregnskab, er der ikke noget sammenligningsgrundlag. Gang Cykel Personbil Kollektiv Andet Fig. 4: Valg af transportmiddel i fordelt på alle ture i Ballerup Kommune. På de korte ture (dvs. ture under 5 km) er cyklens andel noget højere og udgør således 25%. 6% 4% Cyklens andel af ture til/fra arbejde eller uddannelse i Ballerup Kommune er på 14%, hvis man ser bort fra cyklisternes bopæl og alene ser på, hvordan de kommer til arbejds- eller uddannelsessted beliggende i Ballerup. Ballerup Boulevard 151 Bybjergvej Bybuen Klakkebjerg Kratvej Malmparken Cyklens andel er 25%, hvis man ser på hvordan personer bosat i Ballerup Kommune kommer til arbejds- eller uddannelsessted, uanset hvor arbejds- eller udannelsessted ligger. Den store forskel kan skyldes, at virksomhederne i Ballerup Kommune har medarbejdere fra et stort opland, og at lange pendlerrejser ofte foretages i bil. Fig. 3: Antal cyklister på udvalgte strækninger pr. døgn.i maj/ juni måned. I forhold til hvor langt borgerne i Ballerup Kommune cykler, viser de seneste opgørelser, at de i gennemsnit cyklede 1,8 km om dagen i perioden CYKELREGNSKAB 2010
5 Transportvaner i Ballerup Kommune Ballerup Kommune gennemførte i foråret 2010 en undersøgelse blandt tilfældigt udvalgte borgere i kommunen. Formålet var at undersøge borgernes cykelvaner og holdninger til kommunens indsats på cykelområdet. Biler i familien I Ballerup Kommune er der lidt færre familier med adgang til bil end på landsplan. Således er det ifølge Danmarks Statistik ca. 56% af familierne i Ballerup, som har bil til rådighed, mens det er 59% på landsplan. Denne fordeling har ligget stabilt i de sidste mange år. 56% Ballerup 59% Fig. 5: Familier med bil til rådighed i Kilde: Danmarks Statistik. Bilrådigheden i Ballerup er forholdsvis høj sammenlignet med andre storkøbenhavnske forstadskommuner, fx Albertslund, Gladsaxe eller Glostrup. Til gengæld er bilrådigheden lav sammenlignet med en række nordsjællandske kommuner, fx Furesø og Egedal, hvor bilrådigheden er på henholdsvis 67% og 78%. Blandt de borgere, som har deltaget i borgerpanelundersøgelsen, har betydeligt flere bil eller adgang til bil. Således angiver 87% af svarpersonerne, at de har bil eller adgang til bil. DK Hvad bruges bilen til De hyppigste grunde til brug af bil i Ballerup Kommune er ifølge Borgerpanelundersøgelsen transport til og fra arbejde, indkøb og fritidsaktiviteter. 26% af svarpersonerne bruger bilen dagligt, når de skal til og fra arbejde, 40% brugen den på ugentlig basis når de skal til og fra fritidsaktiviteter og 64% bruger den ugentligt i forbindelse med indkøb. Derimod er der næsten ingen af respondenterne, som anvender bilen til transport til og fra uddannelse. Hele 90% svarer, at de aldrig bruger bilen til dette formål, eller at spørgsmålet ikke er relevant for dem. 13% For fornøjelsens skyld 3% 40% Til/ fra fritidsaktiviteter 7% 13% Bringe/ hente børn 5% 64% Til/ fra indkøb 15% 2% Til/ fra uddannelse 0% Til/ fra arbejde 18% 26% Ugentligt Dagligt Fig. 6: Borgernes brug af bil fordelt på hyppighed og formål. BALLERUP KOMMUNE 5
6 Hvor ofte benyttes cyklen Deltagerne i borgerpanelundersøgelsen er blevet spurgt, hvor ofte de benytter cyklen. 38% Besvarelserne viser, at næsten 4 ud af 10 cykler dagligt, mens knap 3 ud af 10 cykler et par gange om ugen. Det svarer til, at 66% af borgerne i Ballerup Kommune cykler mindst et par gange om ugen. Kun 8% af borgerne cykler aldrig. 28% 14% 12% 8% I forhold til aldersgrupper er det de årige som cykler mest, mens de årige cykler mindst. Generelt falder hyppigheden hvormed man cykler med alderen, hvilket der ikke er noget overraskende i. Dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Sjældnere Fig. 7: Hvor ofte borgerne i Ballerup cykler. Aldrig/ ikke relevant Hvor langt cykles der Det er især på ture under 10 km, at cyklen anvendes som transportmiddel. Naturlig nok benyttes cyklen mindre, i takt med at afstanden stiger. De korte ture (under 5 km) benyttes især, når børnene skal bringes eller hentes i skole eller institution, når der skal handles eller man skal til fritidsaktiviteter. Transport til og fra uddannelse skiller sig ud ved, at der er en relativ stor procentdel, som cykler mere end 16 km for at komme til og fra uddannelse. KM pr. gang Til/ fra arbejde Til/ fra uddannelse Til/ fra indkøb Bringe/ hente børn Til/ fra fritidsaktiviteter Cykling som motion/ sport 0-5 km 38% 28% 89% 95% 74% 17% 6-10 km 27% 19% 10% 2% 17% 23% km 10% 8% 1% 1% 5% 17% km 9% 22% 0% 2% 1% 13% 21 km 15% 22% 0% 0% 0% 26% Ingen/ ikke relevant 1% 2% 0% 1% 3% 4% Fig. 8: Hvor langt der cykles (km pr. gang). 6 CYKELREGNSKAB 2010
7 Hvad benyttes cyklen til Cyklen bruges især til transport til og fra arbejde, indkøb og fritidsaktiviteter. Således angiver 32% af respondenterne i borgerpanelundersøgelsen at de bruger bilen dagligt, når de skal til og fra arbejde, 39% bruger den på ugentlig basis når de skal til og fra fritidsaktiviteter og 40% bruger den ugentligt i forbindelse med indkøb. Cykling som motionsform er også ganske populært og benyttes af 39% dagligt eller ugentligt. Årsag til valg af cyklen som transportmiddel Dem som cykler mindst en gang om måneden, er i borgerpanelundersøgelsen blevet bedt om at angive årsagerne til, at de vælger cyklen frem for at benytte andre transportmidler. Godt 8 ud af 10 cyklister angiver, at de cykler, fordi det er sundt. Der er især folk over 30, der peger på sundhed som årsag til at vælge cyklen. Lidt over halvdelen af cyklisterne cykler, fordi det er miljøvenligt og billigt. Kun 4% cykler fordi, cyklen er deres eneste tilgængelige transportmiddel. Sund 82% Som motion/ sport 9% 30% Miljøvenlig Billig 51% 55% Til/ fra fritidsaktiviteter 13% 39% Fleksibel Tidsbesparende 25% 40% Bringe/ hente børn 7% 9% Bekvem 13% Til/ fra indkøb 20% 40% Pålidelig Min eneste tilgængelige 4% 10% Til/ fra uddannelse 2% Trafiksikker 2% Til/ fra arbejde 14% 32% Fig. 10: Grunde til at cyklisterne vælger cyklen. Ugentligt Dagligt Fig. 9: Borgernes brug af cykel fordelt på hyppighed og formål. Årsag til fravalg af cyklen som transportmiddel Deltagerne i borgerpanelundersøgelsen (med undtagelse af dem, som cykler dagligt) er også blevet spurgt om, hvad der er de vigtigste grunde til, at de ikke cykler mere, end de gør. Dårligt vejr er den primære årsag til, at cyklisterne ikke cykler mere end de gør. Det angiver lidt over halvdelen af cyklister. Den næstmest nævnte grund til at lade cyklen stå er, at andre transportmidler er hurtigere, hvilket næsten halvdelen angiver som årsag. BALLERUP KOMMUNE 7
8 45% af cyklisterne angiver lange afstande til destinationen som grund til at fravælge cyklen, mens ikke mindre end 42% angiver bekvemmelighed som årsag. Kun 2% angiver dårlig fremkommelighed for cykler i Ballerup som grund til at vælge et andet transportmiddel. Det kan tolkes således, at det ikke er dårlige forhold for cyklister, som afholder borgerne fra at vælge cyklen. Hvad kunne motivere til at cykle mere Hvad kunne motivere cyklisterne til at cykle mere? Det er alle deltagerne i borgerpanelundersøgelsen (med undtagelse af dem som cykler dagligt) blevet spurgt om. Ingen af de nævnte forhold 55% Heller ikke ringe trafiksikkerhed afholder borgerne fra at cykle. Kun 9% afstår fra at benytte cyklen på grund af ringe trafiksikkerhed. Bedre trafiksikkerhed Bredere cykelstier Flere cykelstier Bedre belysning på cykelstierne Kombination med anden transport 18% 14% 14% 11% 11% Dårligt vejr 53% Aflåst/ sikker cykelparkering 11% Andet er hurtigere 48% Mulighed for omklædning/ bad 9% For lang afstand 45% Bedre overblik over cykelstierne 7% Bekvemmelighed 42% Mere cykelparkering 5% Cyklen er for ufleksibel 18% Bedre skiltning 4% Ingen af de nævnte forhold 16% Cykeltyveri/ cykelhærværk Svært at kombinere med anden transport Trafiksikkerheden Ingen mulighed for omklædning/ bad Cykelparkeringsforhold Mangler overblik over cykelstierne Manglen på skiltning Manglen på cykelstier 10% 9% 9% 7% 6% 6% 4% 3% Fig. 12: Hvad kunne motivere til at cykle mere. Ikke mindre end 55% angiver, at ingen af de i undersøgelsen nævnte forhold kunne få dem til at cykle mere. Der ligger dermed en betydelig udfordring i at motivere flere borgere i Ballerup til at cykle mere. Dårlig fremkommelighed Fig. 11: Grunde til at cyklisterne ikke vælger cyklen. 2% Bedre trafiksikkerhed for cyklisterne kunne få 18% til at cykle mere, mens flere og bredere cykelstier kunne få 14% til at cykle mere. Til gengæld er det kun 5% af de adspurgte som mener, at flere cykelparkeringspladser kunne motivere dem til at cykle. 8 CYKELREGNSKAB 2010
9 Skolebørns transportvaner Ballerup Kommune gennemførte i 2007 en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens skoler for at kortlægge hvordan eleverne i 4., 7. og 9. klasse kom til skole og aktiviteter efter skole. Samlet set er cyklen det suverænt mest benyttede transportmiddel, når eleverne skal i skole. Næsten 7 ud af 10 elever benytter normalt cyklen som transportmiddel, når de skal fra deres hjem til skole. Gang benyttes af ca. en fjerdel af eleverne, mens bil samt bus og tog kun benyttes af nogle få procent af eleverne. 68% 24% 4% 3% Gang Cykel Bil Bus/ tog Fig. 13: Skolebørns transport til skole (alle klasser). Undersøgelsen viser, at de mest cyklende elever er dem i 4. klasse. 75% af disse elever cykler normalt til skole. Eleverne i 7. og 9. klasse cykler lidt mindre, men til gengæld er der flere af dem, som går til skole. Igen er cyklen det foretrukne transportmiddel med en andel på 66%. Gang benyttes af 22%, mens bil og bus samt tog fortsat kun benyttes af nogle få procent. Der er altså stort set ingen forskel på valg af transportmiddel til skole og aktiviteter efter skole. 66% Det er positivt, at så mange børn cykler til skole, dels fordi det giver dem daglig motion og dels fordi gode cykelvaner i høj grad grundlægges i barndommen. 22% 5% 7% Skolebørnene blev også spurgt, hvordan de blev transporteret til aktiviteter efter skole, fx SFO, sport eller besøg hos venner.* Gang Cykel Bil Bus/ tog Fig. 14: Transport til aktiviteter efter skole (alle klasser). * Elever som tager direkte hjem efter skole, er ikke medregnet. BALLERUP KOMMUNE 9
10 Tilfredshed og kendskab Tilfredshed med forholdene for cyklister Borgerpanelundersøgelsen viser en forholdsvis høj tilfredshed med forholdene for cyklister i Ballerup Kommune. Der er generelt tilfredshed med fremkommeligheden på cykelstierne, muligheden for at kombinere cykling med andre transportformer, antallet af cykelstier og deres vedligeholdelse. Der er dog en del cyklister, som angiver glasskår på cykelstierne som et problem. Det tyder på, at der er et potentiale for forbedringer på disse områder. Flere giver også udtryk for, at det er svært at finde rundt på Ballerups cykelstier. Undersøgelsen viser også, at det især er de årige, som ikke er helt tilfredse med lyskrydsenes indretning, mens folk over 60 mener, at snerydningen på cykelstierne kunne være bedre. Generelt er forskellene mellem aldersgrupperne ikke særligt store. Fremkommelighed 73 Ønsker til trafikforhold Antallet af cykelstier Kombinere med anden transport Cykelstiernes vedligeholdelse Cykelstiernes renholdelse Skiltning til cykelstierne Belysning på cykelstierne Forholdene for cykelparkering I 2006 gennemførte Ballerup Kommune en undersøgelse af borgernes oplevelse og holdning til trafikforholdene i kommunen. Undersøgelsen omfattede borgere generelt og ikke kun cyklister. Undersøgelsen viser, at der var generel tilfredshed med trafikforholdene ( % er tilfredse). Lyskrydsenes indretning Snerydning på cykelstierne Fig. 15: Tilfredshed med forholdene for cyklister (index 0-100). Tilfredsheden med cykelparkering, lyskrydsenes indretning for cyklister og snerydning på cykelstierne er derimod ikke helt så høj Hele 89% efterspørger mere hensynsfuld kørsel. 79% ønsker kortere rejsetid med offentlig transport og ca. to tredjedel vil have flere cykelstier. Kun omkring halvdelen af de adspurgte borgerne er tilfredse med trafiksikkerheden, hvilket tyder på, at der er et potentiale i forhold til at forbedre trafiksikkerheden. Mere hensynsfuld kørsel 89% Kortere rejsetid med kollektiv transport 79% Flere cykelstier 67% Bedre p-forhold ved Ballerup Station 55% Flere hastighedsdæmpende foranstaltninger for biler uden for bymidten 53% Bedre parkeringsforhold for cyklister i Ballerup bymidte 52% Fig. 16: Borgernes vigtigste ønsker til trafikforholdene i Ballerup Kommune. 10 CYKELREGNSKAB 2010
11 Trafiksikkerhed Uheld I perioden er der i alt registreret 548 uheld i Ballerup Kommune. Der er registreret personskade i 107 uheld og materielskade i 441 uheld. Cirka en tredjedel af uheldene med personskade involverede lette trafikanter. Især 2006 var præget af et relativt højt antal ulykker herunder personskader, som inkluderer to dræbte. Kendskab til cykelfaciliteter 108 Gode faciliteter for cyklister er et vigtigt led i bestræbelserne for at få flere borgere til at cykle. 68 Men faciliteterne har kun en effekt, hvis folk har kendskab til dem. Borgerpanelet er derfor blevet spurgt, om de har kendskab til forskellige cykelfaciliteter i Ballerup Kommune. Undersøgelsen viser, at der er et højt kendskab til muligheden for at tage cyklen med S-toget og aflåst parkering på forskellige stationer. Der er også et højt kendskab til Store Cykeldag, som Ballerup Kommune arrangerer. Omkring halvdelen kender de regionale cykelruter, mens lidt under halvdelen kender kommunens rekreative cykelruter. Der burde derfor være et potentiale for at øge kendskabet til de regionale og rekreative cykelruter Personskade Materielskade Fig. 17: Udviklingen i antal uheld fordelt på person- og materielskade. Udviklingen betyder, at Ballerup Kommune endnu ikke lever op til Færdselssikkerhedskommissionen målsætning om, at antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekommende skal reduceres med 40 % inden udgangen af 2012 set i forhold til 2005 (hvilket svarer til 7 uheld med personskade i 2012). Dog faldt det samlede antal uheld i 2007, men ikke nok til at nå målsætningen. Kendskab til cykelfaciliteter i Ballerup Ja Nej Vidste du, at man kan få sin cykel gratis med S-toget? 86% 14% Vidste du, at man kan parkere sin cykel på aflåst p-plads på Skovlunde, Malmparken, Ballerup og Måløv Station? 75% 25% Kender du Store Cykeldag? 72% 28% Kender du de regionale cykelruter, som løber gennem Ballerup Kommune? 49% 51% Kender du vores rekreative cykelruter, Sct. Jacobsruten og Kilderuten? 40% 60% Kender du websitet Ballerup.dk/cykelby? 13% 88% BALLERUP KOMMUNE 11
12 Sammenlignet med de øvrige kommuner i det tidligere Københavns Amt ligger antallet af uheld pr indbygger lidt under gennemsnittet i Ballerup Kommune De 107 uheld med personskade, som er registeret , har medført 128 personskader. Af de 128 er to blevet dræbt, 47 er kommet alvorligt til skade og 79 er kommet lettere til skade. I 2007 steg antallet af alvorligt tilskadekommende og 1 blev dræbt på trods af, at det samlede antal uheld faldt Lettere tilskadekommende Alvorligt tilskadekommende Dræbte Fig. 18: Antal uheld fordelt på alvorlighedsgrad Fig. 16: Kort over uheld i Ballerup Kommune. 12 CYKELREGNSKAB 2010
13 Anvendelse af cykelhjelm Cyklisternes oplevelse af tryghed i trafikken Cykelhjelm kan reducere antallet af hovedskader ikke mindst de alvorlige. Derfor er det vigtigt, at så mange cyklister som muligt anvender cykelhjelm. Deltagerne i borgerpanelundersøgelsen er blevet spurgt, hvor ofte de anvender cykelhjelm. 41% bruger ofte cykelhjelm, mens 39% aldrig bruger cykelhjelm. Ca. en tredjedel af dem som cykler dagligt, bruger aldrig cykelhjelm. Der er altså et betydeligt potentiale for at få flere til at bruge hjelm. 41% 39% Oplevelsen af utryghed, når man færdes på cykel i trafikken, kan have betydning for, hvor ofte man benytter cyklen, og om forældre lader deres børn cykle til skole. Borgerpanelet er derfor blevet spurgt, hvor ofte en række forhold giver anledning til oplevelse af utryghed i trafikken. Topscoren er knallerter, som jævnligt til ofte giver anledning til oplevelse af utryghed. Herefter følger lastbiler, busser, personbiler og huller i cykelstierne som årsager til utryghed. Derimod giver manglen på cykelstier og belysningen på cykelstierne ikke anledning til utryghed i væsentlig grad. Undersøgelsen viser, at de mindst trygge er de årige efterfulgt af de årige. For begge gruppers vedkommende er det især knallerter, som er årsag til utrygheden. 7% 8% 5% Ofte Jævnligt Ind i mellem Sjældent Aldrig Fig. 19: Hvor ofte cyklisterne bruger cykelhjelm. Knallerter Lastbiler Undersøgelsen viser også, at andelen af cyklister som bruger cykelhjelm ofte eller jævnligt, stiger med antallet af hjemmeboende børn. Fx bruger 44% af svarpersonerne uden hjemmeboende børn aldrig cykelhjelm, mens det kun er 27% af dem, som har tre hjemmeboende børn. Busser Personbiler Huller i cykelstierne Lyskrydsenes indretning for cyklister Manglende renholdlse af cykelstier Fodgængere Andre cyklister 37 Manglen på cykelstier 35 Belysning på cykelstierne 34 Fig. 20: Årsager til utryghed for cyklister (indeks 0-100). BALLERUP KOMMUNE 13
14 Forbedringer på vej Ballerup Kommune vil også i årene fremover arbejde for at fremme cyklisme i kommunen gennem både store og små projekter. Et af de store projekter, som Ballerup Kommune deltager i, er Bycirkelsamarbejdet. Projektet er et samarbejde mellem 4 kommuner i Frederikssundsfingeren Ballerup, Egedal, Frederikssund og Herlev om at give cyklisterne stadig bedre vilkår og dermed bidrage til at udvikle Hovedstaden og Øresundsregionen som cykelregion. Samarbejdet, som løber frem til begyndelsen af 2012, indebærer bl.a. udarbejdelse af et forslag til en fælles cykelstrategi, planlægning af cykelrutenet, demonstrationsprojekter og markedsføring af Frederikssundfingeren som fremtidens cykelfinger. Der skal også udvikles en cykelruteplanlægger for hele Frederikssundfingeren med tilhørende hjemmeside, ligesom erfaringer og ideer skal formidles bredt til borgere, virksomheder osv. Ballerup Kommune er ikke kun opmærksom på de store projekter, men arbejder løbende på at forbedre forholdene for cyklisterne i kommunen på mange forskellige måder. Det sker bl.a. ved etablering af overdækket cykelparkering ved busstoppesteder på Skovvej og Ring 4, så det bliver mere attraktivt at tage cyklen til busstoppestedet, og samtidig skabes bedre kobling mellem cykling og kollektiv transport. Ved Ballerup Byvej skal der etableres en ny stitunnel, ved Ågerupvej anlægges der cykelbaner, og ved Mileparken skal der laves afmærkning af cykelbaner i begge vejsider fra kommunegrænsen til Herlev og frem til Ballerup Boulevard. Endelig planlægger kommunen skiltning af udvalgte cykelruter, så det bliver endnu nemmere for cyklisterne at finde vej. Ballerup Kommune deltager desuden i projekt Cykelsuperstier, som er et samarbejde mellem 18 storkøbenhavnske kommuner og Region Hovedstaden. Formålet er at få flere til at pendle på cykel over længere strækninger frem for at tage bilen ved at etablere såkaldte cykelsuperstier, som forbinder boligområder og arbejdspladsområder på tværs af Storkøbenhavn, så det dermed bliver mere attraktivt at pendle på cykel. Børn og unges transportvaner er et særligt tema for Ballerup Kommune. Således arbejdes der på at få alle kommunens skoler til at udarbejde en trafikpolitik, og i første omgang er det besluttet at starte med Hedegårdsskolen i form af pilotprojektet Trafikpolitik på Hedegårdsskolen. Kommunen er allerede i gang med at indsamle baggrundsviden for at undersøge, hvilke forudsætninger de enkelte skoler har for at arbejde med trafikpolitik. CYKELREGNSKAB
Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007
1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereIndledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Læs mereCOWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereHelsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
Læs mereIndhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...
Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...
Læs mereNotat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018
Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i
Læs mereCyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016
Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereStiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereCykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011
Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereBedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning
Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereSkolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2017 Samlet rapport Fri- og privatskoler Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2017 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter
Læs mereTrafik og infrastruktur
Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereDen nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Næstved Kommune NOTAT 11. oktober 2018 LRM/TVO Bilagsrapport til trafikplan Indhold 1 Indledning... 3 2 Om spørgeskemaundersøgelsen... 3 3 Respondenternes demografi... 5 Bopæl...5 Køn og alder...5 Beskæftigelsessituation...
Læs mereResultater transportundersøgelse Campus Køge 2017/2018
Resultater transportundersøgelse Campus Køge 2017/2018 Lidt om svarene Antal svar fordelt på uddannelsessted og respondentens tilknytning 0 100 200 300 400 500 600 Fra mandag d. 30. oktober til mandag
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereINTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:
CYKELREGNSKAB2016 INDHOLDSOVERSIGT 3 Introduktion 4 Overordnede målsætninger 6 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 8 Cyklistadfærd 10 Børn på cykel 12 Ældre på cykel 13 Cykelparkering ved trafikale
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereAllerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015
Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereUdvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.
Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereVINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016
VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelhandlingsplan
TÅRNBY KOMMUNE Cykelhandlingsplan 2015-2020 1 Indhold: Forord... 3 Indledning... 4 Status for cykeltrafikken i Tårnby... 5 Cykeltrafikkens omfang... 6 Cykelstinet... 7 Cykling og sundhed... 9 Undersøgelser...
Læs mereAllerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015
Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereCykelhandlingsplan 2010-2012
Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereKOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ
Læs mereResuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra den regionale cykelpulje i ansøgningsrunden 2014
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Direkte +45 29 99 79 43 Web www.regionh.dk Dato: 14. maj 2014 Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereTransportvaneundersøgelse for Københavns Energi
Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Østbirk Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole
Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs meref f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereBilag 2, Frederikssundsruten
Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold
Læs mereSønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund
Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Hattingskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport
Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereIndhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.
Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering
Læs meree s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S
Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereCYKLISTUNDERSØGELSE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE
CYKLISTUNDERSØGELSE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE EN DEL AF DEN NATIONALE CYKLISTUNDERSØGELSE 2018 SAMMENFATNING AF RESULTATER S E P T E M B E R 2018 I N D H O L D 1. O M U N D E R S Ø G E L S E N S. 3 2. O
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Tønning-Træden Friskole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereCykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Dagnæsskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved
Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved 1Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Indhold Beskrivelse af projektet: De 2 faser Hvad er en cykelgade? Udformningen Parkeringsforhold Plads til ophold i byrummet
Læs mereskolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010
Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 1 skolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010 2 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 3 Hvorfor Har vi lavet en skolevejsanalyse?
Læs mereKøbenhavn. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008
København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mere