Mad, måltider og pædagogik. i Hvidovre Kommune. Vi laver mad! Udviklet i samarbejde med daginstitutionerne. i Hvidovre Kommune

Transkript

1 Mad, måltider og pædagogik i Hvidovre Kommune Udviklet i samarbejde med daginstitutionerne i Hvidovre Kommune

2 1. udgave, september 2014 Tryk: RådhusTrykkeriet, Hvidovre Kommune Redaktion: Kirsten Haahr (hbe) Grafik: Morten Skinnes (mqs) Fotos og tekster leveret af Hvidovre Kommunes dagtilbud.

3 Madglæde Kære borgere, forældre og medarbejdere Det er med stolthed og stor glæde, at vi sammen kan præsentere en Vi laver mad. Bogen er udarbejdet af en række af Hvidovre Kommunes dagtilbud, der hver dag arbejder med at skabe gode og sunde mad- og måltidsvaner for kommunens yngste borgere. Bogen består af et bredt udsnit af opskrifter, der til sammen giver et indblik i den store variation af mad, som de 0-6 årige spiser i kommunens vuggestuer og børnehaver - og som på fineste vis repræsenterer et godt mix af traditionelle og mere eksotiske retter. Her er indbydende og velafprøvede opskrifter på alt fra grønsagssupper til diverse fiskeretter, gryderetter, hjemmelavet leverpostej, lækre brød og boller, frikadeller, farverige grønsagsdips, kyllingesalater, pizza, eftermiddagssnacks, burgere og meget andet godt. Samtidig viser kogebogen, at vi i Hvidovre har dygtige og kreative medarbejdere, der medvirker til, at mad og måltider i allerhøjeste grad kan forenes med det pædagogiske arbejde. Det er derfor med stolthed, at vi præsenterer Vi laver mad. God læselyst og velbekomme! Helle Adelborg Borgmester Mikkel Dencker 1. viceborgmester

4 Institution sidetal Baunevangen Brostykkevej Cassiopeia Cirklen Humlebien Kirsebærhuset Krogen Kærgården Rosenhøj Solgården Solstien Stenen Tinsoldaten Tryllestien Vedbyholm

5

6 Baunevangen madmod i baunevangen 6

7 Fra jord til bord Baunevangen I henhold til læreplanstemaerne har vi følgende temaer i spil: HØRT I BAUNEVANGEN Vi sidder samlet om frokostbordet og spiser madpandekager med lækkert fyld, som vores køkkendame Charlotte har lavet til os. Pædagog: Ved i hvad? Der er faktisk nogle familier, som er meget kristne, og ved i hvad de gør inden de spiser maden? Børnene: Nej? Pædagog: De folder hænderne og beder en bøn til Gud, hvor de takker for den dejlige mad de skal til at spise. Sociale kompetencer Det giver sammenhold og styrker fællesskabet, at børnene er sammen om en fælles aktivitet, og det giver mulighed for, at børnene kan danne nye legerelationer. Sprog Vi taler om maden, hvor den kommer fra, hvordan vi tilbereder den, og hvordan den smager. Barnets alsidige og personlige udvikling Børnene får en følelse af at have værdi for fællesskabet, da deres deltagelse i gennem hele processen er vigtig for det færdige produkt. De får en udvidet forståelse for hinandens kulturer, og kan gøre brug af hinandens ressourcer og lære af hinanden/hjælpe hinanden. At være en del af madlavningen er med til at øge interessen for maden og udvide det enkelte barns madmod og lyst til at afprøve nye og varierede former for mad. Krop og bevægelse Finmotorikken styrkes, når vi plukker mælkebøtter og skvalderkål. Vi sidder og skræller og skærer grønsager; vi bruger urtekniv og skrællekniv og lærer, hvordan vi håndterer disse redskaber. Vi ælter dej til fladbrød og er med til at røre i gryden. MENU: Rodfrugtsuppe Fladbrød m/ mælkebøtter og skvalderkål Orla: Jamen Dorthe.. så kan vi jo bede til Charlotte! Kulturelle udtryksformer og værdier Vi taler om børnenes forskellige madkulturer, hvad vi hver især spiser hjemme og hvad forskellen er på at være vegetar, veganer, muslim, kristen, hindi m.m. Derudover taler vi også om, at der er forskel på at kunne lide og kunne tåle samt hvad man må spise, hvis man kommer fra en anden kultur. Natur og naturfænomener Vi bruger ingredienser og urter, der vokser i naturen, og vi taler om, hvor og hvordan grønsagerne gror og i hvilke lande/ temperaturer de forskellige grønsager kan vokse. Børnene lærer, at vi kan finde brugbare ting i den danske natur i nærmiljøet omkring os. 7

8 Baunevangen Fladbrød m/mælkebøtte og skvalderkål 22 børn - 3 voksne Ingredienser: 1,5 kg. hvedemel 1 liter vand 2 dl. Olie 50 gr. Gær 3 spsk. Honning 2 tsk. Salt 1 stor håndfuld skvalderkål 1 stor håndfuld mælkebøtteblade Fremgangsmåde: Vask skvalderkål og mælkebøtteblade godt og hak dem groft. Opløs gæren i lunkent vand og tilsæt salt, olie og honning. Kom de hakkede urter i og ælt melet i, til dejen ikke klistrer mere. Lad gerne dejen hæve lidt tid hvis muligt. Hvis ikke, kan dejen sagtens laves til fladbrød med det samme. Lad børnene forme brødene flade og bag dem direkte på den varme plade på bålet. Brødene kan også bages i en almindelig ovn. Formes i 25 boller, trykkes flade og efterhæves i 30 minutter på bageplade. Derefter i ovnen i 20 min på 180 grader. Rodfrugtsuppe 135 børn - 40 voksne Ingredienser: 5 knoldselleri 5 kg. gulerødder 5 kg. pastinakker 3 kg. broccoli 3 kg. jordskokker 3 kg. løg 300 gram frisk ingefær (revet) 2 kg. store kartofler ca. 20 liter vand 1 liter olie 15 kinesiske hvidløg (revet) 3 liter piskefløde 3 store bundter frisk citrontimian salt peber Fremgangsmåde: Alle grønsager skrælles men jordskokker og gulerødder skures bare godt. Grønsagerne skæres ud i mindre stykker. Kom olien i gryden og sautér: selleri, gulerødder, løg, pastinakker og jordskokker heri. Hæld vandet på og kog op. Derefter fjernes skummet fra toppen af gryden. Tilsæt broccoli, kartofler, revet ingefær og revet hvidløg. Bind en stram snor (beregnet til madlavning) om citrontimianbundterne og sænk dem ned i gryden. Tag dem op igen, når grønsagerne er møre. Tilsæt salt og peber og lad suppen koge til grønsagerne er møre. Til slut blendes eller pureres suppen og bringes igen i kog med piskefløde. Smag til. 8

9 Brostykkevej Brostykkevej: Vi udfordrer børnenes nysgerrighed For at udfordre børnenes nysgerrighed og give dem madmod, prioriterer vi at eftermiddagsmaden er meget varieret og efter årstiden. Det kan være hjemmelavet suppe, grød, forskellig slags grovbrød med pålæg, grøntsager og frugt. Børnene er så vidt muligt inddraget i forberedelserne af måltidet, både hvad angår ideer og selve forberedelsen af måltidet. Vi prioriterer nærvær og æstetik ved måltiderne. Vi sidder i mindre grupper, vi bruger porcelænsservice og små glaskander, og der er altid bestik tilgængeligt, hvis der er nogle børn som vil bruge det. Der er megen guidning/opdragelse ved bordet. Dels med hensyn til det praktiske med at øve sig i at hælde vand op, vente på tur og hjælpe hinanden og dels med at gøre måltidet til en god oplevelse, hvor man har mulighed for at fordybe sig med dem som sidder ved bordet, tale om stort og småt samt øve sig i almindelig bordskik. Afhængig af vejret, mulighederne og impulsive beslutninger, bliver eftermiddagsmåltidet også ofte indtaget udendørs. Det kan være hele børnegruppen, men også en lille gruppe børn, som ikke lige er færdig med at lege. I skrivende stund er vi midt i en af vores traditioner. Vi har 3 uger med kunst. Den ene har været med kunst og mad, så vi syntes det var oplagt at gribe nuet. Kartofler, æbler, majs og pasta var udgangspunktet og udover masser af spændende ting, som børnene laver, blev eftermiddagsmåltidet den uge en konkret del af processen. Vi har valgt at beskrive den dag, hvor børnene selv lavede deres helt eget kartoffelbrød, til eftermiddagsmåltidet. Vi lagde vægt på: At tale med børnene om alle ingredienserne, og hvad vi skulle lave At lave brødet i små grupper (denne gang i køkkenet, men det er ofte, det er andre steder ) At de selv kunne vælge at dryppe eller male olien på At de kunne føle, smage og dufte til de ting, der var At børnene selv valgte, hvad de ville have på brødet At de så, at deres navn virkelig blev skrevet på bagepapiret ved deres brød Hvis der var børn, som blev hentet inden eftermiddagsmåltidet, blev deres bagværk pakket nænsomt ind, så det kunne nydes hjemme. Vi er opmærksomme på, at vores børnegruppe er vant til at være en del produktionen af eftermiddagsmåltidet som vi har vist på billedet. 9

10 Brostykkevej brostykkevejens kartoffelbrød Til ca. 20 børn + 3 voksne 50 g gær 600 ml lunken vand 3 dl olivenolie 3 tsk salt å 1 kg hvedemel (prøv jer frem ) Pynt: Tynde kartoffelskiver Olivenolie Salt Krydderier Opløs gæren i det lune vand, tilsæt mel, olie og salt. Ælt det hele sammen. Lad det hvile ca. 1 time. Del dejen i små stykker, form dem til små brød, tryk dem flade og læg kartoffelskiver på. Dryp med olie og drys med krydderier. Bagetid: ca. 7 min i forvarmet ovn ved 225 grader. 10

11 Brostykkevej En madpakke bør kunne spises stående midt i en snedrive. - Brostykkevejens tip om turmadpakker Vi har gode erfaringer med turmadpakker, da vi har været på mange ture. Vores turdag vil som regel være om tirsdagen, så vi fortæller forældrene, at det er en god ide at lave turmadpakke hver tirsdag. Vi ved, at det kan være svært at finde på, så vi har kigget i diverse madpakker, og set hvilke ting, børnene er glade for og selv kan håndtere. Her er nogle forslag: Klapsammen-madder ( ½ stk. rugbrød, der er lagt sammen) med pålæg: Leverpostej, tunmousse, spegepølse, æggesalat, skinke, avocadomos, ost, figenpålæg, makrelpølse. Klapsammenmadder m. smør og tilbehør til: Pillede æg, små frikadeller, fiskefrikadeller, kyllingespyd, figenstang (pakket ud og pakket ind i madpakkepapir), ostestang (pakket ud og pakket ind i madpakkepapir). Ekstra ting i turmadpakken: Pølsehorn, gulerod- / agurkestave, pizzasnegle, peberfrugter i strimler, pirog, melon, æbler, pærer i skiver, grovboller, abrikoser, minipizza, blomme, madtærte, ærter, en lille æske rosiner. Vand i en lille vanddunk (max ½ liter og ikke for tung). 11

12 Cassiopeia cassiopeia: Josefine, Benjamin, Vera og Vigga laver mad Onsdag formiddag mødtes børnene i mellemgården for at lave eftermiddagsmad til alle børnene i Stjernen... Uhhh det kan være svært at skære med kniv, tungen lige i munden.. Når alle vores ingredienser er i skålen, skal vi røre det sammen.. Juhuuu det er sjovt!! 12

13 Cassiopeia... når det hele er rørt sammen, skal det kommes i forme. Det kræver koncentration. Cassiopeias gulerodsmuffins 35 stk. 30 gr. Persille 30 gr. Basilikum 12 æg 100 gr. Klid 2 kg gulerødder 900 gr. Hytteost Salt og peber Fremgangsmåde: 1. Gulerødderne skal skrælles og rives, og krydderurterne hakkes fint. 2. Alle ingredienserne blandes sammen. 3. Massen hældes i muffinsforme. 4. Bages i ovnen ved 175 grader varmluft ca. 15 min. 13

14 Cirklen Smageprinser og kræsentrolde : I Cirklen har de gode erfaringer med at lege maden ned i maverne... 14

15 Cirklen Børnehuset cirklen: Tal om maden! I Børnehuset Cirklen er børnene aktivt deltagende i det indledende op til måltidet. Børnene skiftes til at hente vognen med maden ved køkkenet. Særligt i børnehaven er børnene med til at dække bordet på skift, hvor der på nogle stuer bruges billeder til at vise, hvem der har "tjansen" denne dag. I vuggestuen er børnene med til at øse mad op selv, hvilket særligt udfordrer deres motorik og giver lyst til at spise "egen opøst mad". Også efter spisningen sætter børnene deres eget tilbage på rullevognen. Pædagogisk inddrages børnene på denne måde for at give dem oplevelser af at høre til, og at der er brug for dem. Dette giver oplevelser af at magte, hvilket styrker barnets selvværd. Ind imellem er en mindre gruppe børn med til at forberede nogle af ingredienserne til dagens ret. Det kan være de er med til at skrælle gulerødder eller skære grønsager ud. Dette giver anledning til at tale om maden, og om hvad der er i retten. Vi ser, at særligt de børn, der har vanskeligt ved at vove sig ud i at smage på maden, spiser den når de selv har deltaget i tilberedningen. Også under selve måltidet er der masser af pædagogisk aktivitet. Det kan være pædagogen, der spørger ind til dufte eller smage. Pædagogen kan have en grønsag fra retten med på stuen, som børnene kan dufte til og tale om. Det være sig hvor den gror, om det er en grønsag eller frugt osv. Så heri kommer også en del sprogarbejde med bla. overbegreber. Generelt opfordrer vi børnene til at smage på maden, og vi er altid opmærksomme på at respektere børnenes grænser. Det smitter også, når andre børn tør smage, så derfor ligger også overvejelser i, hvordan børnene placeres ved bordene, så de kan inspirere hinanden. Man kan gøre det interessant at "trylle" fiskefrikadellerne ned i maven og gøre stemningen god og munter, hvilket opmuntrer til at spise sundt og varieret. Personalet går også foran som det gode eksempel ved at tale positivt om maden. De spiser med for at kunne tale med om smage, dufte og indtryk. 15

16 Cirklen Sanselege med madvarer Her er en ide til nogle sanselege som kan fordeles ud over flere dage og arbejdes med løbende - de passer også fint under temaet krop og bevægelse! Forhåbentlig kan legene, som ikke er forbundet med det for nogle lidt anstrengte bordfællesskab, være med til at fordrive kræsentrolde og -hekse. Føle: Tag fx gulerødder, æbler, kartofler, kylling, æg etc., og så skal børnene med bind for øjnene mærke, hvad det er. Snak om, hvad der er blødt, vådt, slimet, hårdt, koldt varmt osv. Lugte: Hvordan dufter forskellige madvarer, hvordan dufter det? (stærkt, af blomster, sødt osv.) Smage: Start med de fire grundsmage: sødt (sukkervand/pære/gulerødder), salt (saltvand/sojasuce/peanuts), surt (citronsaft, grønne æbler, cremefraiche), bittert (grapesaft/ mørk chokolade/valnødder). Alle børn har en smage-ske som man kan øse over på og en lille kop at spytte ud i om nødvendigt. Man kan starte med en runde, hvor man smager uden bind for øjnene og derefter en runde med bind for øjnene, for dem som har lyst. Smagsdiplom skriv alt det på, som børnene har smagt. Zebrastuen har erfaring med, at der ved smagslege er endda meget kræsne børn, der får smagt på forskellige ting. Man kan evt. skrive: Trine er en rigtig smageprinsesse og har smagt på : ærter, sukkervand, æble osv. Se: Hæng billeder op af forskellige råvarer; hvor kommer de fra, hvad kan man bruge dem til? Høre: Hæld fx madvarer op i en skål og se om børnene kan, høre hvad der bliver hældt op (fx cornflakes, frosne ærter, et æg der slås ud, salat der bliver skåret). Vis eventuelt madvarerne til børnene inden, ellers bliver det måske for svært. Kobling mellem leg og måltid: Sanselegene skal kobles med måltidet. Nogle af de børn, der ikke er så glade for at smage, kan måske dufte, se eller føle på maden. Således opstår der et fællesskab om maden - også selvom man ikke vil smage. Spørg fx om, hvordan de synes maden dufter? Kan nogen måske endda dufte, hvad man skal have at spise, inden man har set maden? Lad dem gætte på, hvilke råvarer, der er anvendt i maden, og hvilke af de fire grundsmage. Forhåbentlig synes børnene, at det er sjovt at være med i disse små lege, og nogle af de børn der ikke vil smage, kan sikkert sagtens være med til at dufte eller føle. På den måde nærmer de sig maden forsigtigt og på sigt drister de sig måske til at smage man kan jo håbe. Og ellers prøver vi bare noget andet :) 16

17 Cirklen smageprinser/prinsesser og kræsentrolde/hekse Løber det nogle børn koldt ned af ryggen, hver gang madvognen kommer ind på stuen og man skal sætte sig ved bordet, så er det måske ikke ved bordet, at man udvikler sig til at være en smageprins/-prinsesse. Hæng billeder op af de to figurer og snak lidt om dem under en samling. Snak om, at de som regel kommer og kravler ned i maven på en, lige inden man skal spise. Nogen gange kan man snyde en kræsentrold/heks og skynde sig at smage på maden. Prøv ved maden at snakke om, at du fx kan se at kræsenheksen er på vej ned i maven, men om barnet har lyst til at prøve at se, om det kan nå at snyde kræsenheksen ved at smage på maden. Hvis barnet ikke vil smage, kan man fx sige: øv, var kræsentrolden allerede kommet helt ned i maven? - eller omvendt kan man sige til børn, der smager, at: der vist er en rigtig smageprins nede i din mave. Sørg altid for at give det, at nogle ikke bryder sig om maden, så lidt opmærksomhed som muligt. Det er okay, at man ikke bryder sig om maden, men så kan man bare sende den videre. Forsøg også at lede samtalen hen på andet end mad. Brug tiden til at lade børnene fortælle og forsøg at skabe en hyggelig og positiv stemning. Et godt måltid handler både om at tilbyde et godt fællesskab og lækker mad. 17

18 Cirklen Cirklens opskrift: Fisk i karry-kokos-sovs Til ca. 120 børn 15 store gulerødder 2 knoldselleri 12 løg 18 fed hvidløg 9 kg kokosmælk 15 limeblade 20 l vand 1 dl karry 2 hvidkål 12 kg fisk, fx mørksej, lyssej, torsk Grønsagerne skrælles og skæres i store stykker. De kommes i kipgryden sammen med vand, kokosmælk, limeblade og karry. Koges indtil grønsagerne er godt møre. Imens skrælles og rives gulerødderne samt hvidkålen. Fisken dampes i ovnen ved 100 grader i ca. 7 min. Kokossovsen blendes jævn og smages til med citron, salt og peber - evt. mere karry. Ved servering kommes de revne gulerødder og hvidkålen i bunden af sovseskålen, fisken plukkes i små stykker og kommes oven på grønsagerne. Til sidst hældes karry-kokos-sovsen over. Server retten med ris, bulgur, spelt eller lignende. Til vuggestuebørnene kan de revne grønsager serveres ved siden af og evt. dampes. 18

19 Humlebien humlebien: 19

20

21 Kirsebærhuset i kirsebærhuset er man ikke fiskeforskrækkede 21

22 Kirsebærhuset Kirsebærhusets nordiske fiskesuppe m. rugbrødscroutoner (Til 42 børnehavebørn og 22 vuggestuebørn) 5 kg kartofler 1 kg gulerødder 3-4 mellemstore/store løg 5 kg laks 6 liter fiskesuppe eller boullion 6 liter letmælk 2 rugbrød 3-4 spsk stødt fennikel 1-2 spsk stødt hvid peber 2 bundter frisk dild Suppe: Hak løgene og sautér i olie. Hak gulerødder og kartofler, samt laks, i mundrette størrelser. Sæt laks på køl, indtil det skal anvendes. Når løgene er tilberedt (uden at tage farve), hældes suppen/boullionen ved sammen med de tørre krydderier. Giv det et lille opkog og tilsæt gulerødderne. Lad dem snurre et lille kvarter inden kartoflerne tilsættes. Kartoflerne kommes i sammen med mælken, og det hele småkoger til kartoflerne er møre. Når kartoflerne er tilpas møre, tilsættes laksen, og der slukkes for komfuret. Hak dilden og vend halvdelen i suppen. Gem den anden halvdel til pynt. Croutoner: Skær rugbrødet ud i croutoner, fordel jævnt på bradepande, dryp med olie, sæt i ovn ved 220 grader, til de er sprøde. 22

23 Krogen cafe i Krogen Eftermiddagscafé i Krogen Maden smøres og tilberedes af en lille gruppe børn og en voksen. Herigennem får børnene kendskab til årstidens råvarer og tilberedningen af disse samt at Eftermiddags mestre div. køkkenredskaber. Børn og voksne får også mulighed for at samtale om processen og være nysgerrige sammen. Man kan ligeledes give børnene ekstra opmærksomhed og skabe muligheden for fordybelse. Vi får skabt nogle rammer, hvor børnene kan mødes på tværs af stuerne og der kan opstå nye relationer og venskaber. Vi oplever at børnene føler sig betydningsfulde i fællesskabet når de serverer og når man bliver serveret for. Gulerods Hummus 4-6 personer 1 knivspids stødt spidskommen 1 knivspids stødt koriander 4-5 spsk. Raps eller solsikke-olie 1 tsk. Akacie honning g. skrællede gulerødder 100g.kikærter 1 fed hvidløg Citronsaft Appelsinsaft 2.spsk. tahin Lidt salt og peber Dagen før servering: Kikærterne lægges i blød i vand, stilles på køl natten over. Dagen efter koges de i ca. 30 min., hvorefter de afkøles. Kog gulerødderne møre og afkøl dem. Alle ingredienser blendes til en ensartet masse.. Hummusen kan bruges som smørelse på brød, som tilbehør til kød og fiskeretter, eller som dip til grøntsager skåret i stave.. 23

24

25 Kærgården I KÆR- GÅRDEN føler de sig frem For os er det vigtigt, at maden bliver en sanseoplevelse for børnene. Køkkenet gør meget ud af at maden er farverig. Rødbede- og ærtepure er begge eksempler på mad med stærke farver, og sammen med gnavemaden agurker, gulerødder og lign. er der mange farver repræsenteret. Udover, at vi kan snakke om farverne og på den måde sprog stimulere i det små, bliver børnene også interesseret i maden, når de får øje på det. Samtidig er det mad som børnene kan få fingrene i. Det er vigtigt for små børn at røre og føle på maden. Det er en del af deres udvikling. De lidt ældre børn øver sig med kniv og gaffel, de smører selv, og i takt med deres udvikling bliver de mere selvhjulpne. Vi ved, at børn skal smage ca gange før de ved, om de kan lide maden, og nogle børn skal se maden nogle gange, før de får lyst til at smage. Derfor er vi opmærksomme på, at der også tilbydes noget velkendt som smøreost eller smør. Vi tror på, at vi på den måde støtter børnene i at smage og prøve nye ting. 25

26 Kærgården Kærgårdens opskrifter Leverpostej 500g lever/spæk i ruller 1 æg 1 dl. havregryn 1 hakket løg Ca. 1 dl. mælk/vand 1-2 tsk. salt 1-2 tsk. peber Det hele røres sammen evt. i foodprocessor og kommes i en form beklædt med bagepapir. Leverpostejen bages i ca. en time ved 200 grader - den sidste halve time med stanniol over. Til de børn, der ikke spiser svinekød : 250 g kyllingelever hakket 1 hakket løg Ca. 200 g. kogte grønsager 1 æg ½ dl havregryn 1 tsk. salt 1 tsk. peber Det hele blandes sammen og bages ved 200 grader ca min. Forslag til smørelse på brødet eller dyppelse til grøntsager Gulerodsmos: Gulerødder koges og blendes. De blandes med lidt æbleeddike eller anden eddike, salt og peber og olivenolie. Ærtemos: Ærterne koges og blendes. De blandes med lidt tykmælk, salt og peber og lidt olie. Rødbedemos: Rødbederne koges og blendes. Blandes med lidt tykmælk, salt og peber og lidt citronsaft og lidt olie. Boller - ca. 20 stk. 20 g. gær 2 dl vand ¾ dl tykmælk ¾ dl olie ½ tsk salt 1 dl havregryn ¼ dl kokosmel 1 æg Ca. 400 g hvedemel Evt. ¼ dl. hasselnødder Evt. ½ dl. rosiner Gæren røres ud i vand, og de andre ingredienser blandes i. Dejen hæver ca. 1 time og derefter formes den til boller. Efterhæves ca. 20 min. De bages ca. 15 min. ved 200 grader. Frikadeller 500 g. hk kalv og flæsk 1-2 æg ½ -1 dl havregryn 1 hakket løg Ca. 1 ½ dl vand 2 tsk. salt 1 tsk. peber Evt lidt revet æble Kødet røres med salt. Derefter tilsættes de øvrige ingredienser. Frikadellerne formes og sættes på en bageplade. Bages ved 200 grader, ca. 30 minutter Kan også steges i olie på en pande. Til de børn, der ikke spiser svinekød, laves en frikadellefars af hakket kylling i stedet for kalv og flæsk. 26

27 Rosenhøj Rosenhøj: Spis fisk Let og lækkert: Mørk sej med grøntsagslåg til 4 personer 500 g mørk sejfileter 150 g revet kartofler 100 g revet gulerødder 50 g revet løg Ca. 7 dl piskefløde Salt og peber Læg de mørke sejfileter i et ovnfast fad. Læg de revne grøntsager over fisken. Hæld piskefløden over fisken og grøntsagerne. Krydr med salt og peber. Sættes i ovnen i 30 til 40 min på 200 grader. Serveres med ris til. Retten kan naturligvis varieres med andre grøntsager. + Hjertebolognese med pasta til 4 personer 500 g hjerter 0,5 dl olivenolie 200g gulerødder i skiver 100 g auberginer i tern 150 g løg i tern 1 fed hvidløg 65 g tomatpure Salt, peber, oregano, laurbærblade, timian 6½ dl vand Svits løg og hvidløg i olien. Brun de hakkede hjerter godt i løg/ hvidløgs blandingen. Kom grøntsager i. Tilsæt tomatpure og krydderier. Tilsæt vandet. Lad retten simre i ca. 1 time Servér med pasta 27

28

29 Solgården grøntsager skal der til! - Hvidkål, peberfrugt og hvidløg. I Solgården leger de med ordene - også efter frokost Vi snakker om, hvad de enkelte grøntsager hedder, hvor de kommer fra, hvordan de gror, og om børnene har set dem før. Vi mærker og dufter de forskellige ting. Ligeledes taler vi om, hvor de enkelte remedier, vi bruger, hører til. Er det i stuen, i køkkenet? Vi taler også om ordets betydning, fx skål har flere betydninger. Børnene fortæller, at de har brugt dem i hjemmet. Alle børnene spiste og smagte på salaten. Hos os er der to børn som dækker bord med hjælp fra en voksen. Vi tæller hvor mange glas, knive, gafler og tallerkener, vi skal bruge. Fade bliver stillet på bordet, og såvidt det er muligt, øser de selv op. Ved bordet snakker børnene om, hvordan det smager. Nogle kan bedre lide det end andre. Nogle af børnene tager også snakken ved bordet med i legen efter frokost. 29

30 Solgården 30

31 Solgården Solgården: Cowboyens livret med varm kikærtesalat (chili con carne med svinekød) 6 kg svineskært kød 1200 gram løg 4 hele hvidløg 4 chili 1 hel knold selleri 3 kg gulerødder 7,5 kg flået tomater 500 g tomatpure 10 laurbærblade papika/karry/kanel/kardemomme frisk timian, to bundter 2,5 kg bønner, hvide (udblødt) salt og peber smagt til med 70 g mørk chokolade Tilbehør: varm kikærtesalat 3 kg tørrede kikærter 4 hvidløg 2 hoveder hvidkål 200 g frisk oregano laurbær Serveres med hjemmebagt brød Cowboyens livret : Kødet svitses. Derefter tilsættes hvidløg, løg og chili. De tørrede krydderier tilsættes og tomatpure kommes i. Flåede tomater koges op, og de udblødte bønner vendes i. Smag til med salt og peber samt timian. Til sidst smages til med 70 g. mørk chokolade. Varm kikærtesalat : Kikærterne iblødlægges i et døgn. Vandet kasseres, og de koges i min. med laurbær. Hvidkålen snittes fint. Kikærterne ristes af med hvidløg og oregano. Hvidkål samt salt og peber tilsættes og ristes med. 31

32 Solstien Grovbolle m/ kyllingesalat Solstien: madlavningen bringer børnenes kompetencer i spil OPSKRIFTER PÅ NÆSTE SIDE En pædagog fra Solstien fortæller om en eftermiddag med madlavning: Til frugt blev der lavet boller og kyllingesalat med grønne asparges. Ved siden af var der agurker og hele grønne asparges, samt æbler. I forhold til læreplanerne kom bl.a. den personlige udvikling, de sociale kompetencer og sproget i spil. Børnene laver selv deres bolle, som de ønsker det. Nogle af dem ville hellere have æble i i stedet for kyllingesalat. De var meget kreative i forhold til, hvordan de ville lave deres bolle. De lærte også, hvordan man kan bruge maden på forskellige måder. En pige sagde til mig: De små grønne, der er i kyllingesalaten, er det de samme, som er i skålen? Jeg nikker. Børnene havde en god dialog ved bordet, som f.eks Vil du ikke række mig agurkerne? og Se min bolle!. Alle børnene var med. Der er en del kompetencer, der kommer i spil: Selvhjulpenhed, evnen til at dele, evnen til at sige noget i en større forsamling og vente på ens tur. Alle børn er en del af et fællesskab og de skal kommunikere med hinanden. 32

33 Solstien Grovboller m. kyllingesalat, asparges, agurk og æbler (eftermiddagsmad til 40 børnehavebørn) Ca. 50 stk Ingredienser: 2 liter vand 50 g gær ½ liter økologiske havregryn (ca. 200 g) ½ liter økologisk grahamsmel (ca. 500 g) 1 liter økologisk rugmel (ca. 500 g) 2½-3 liter økologisk hvedemel (1,8-2 kg) 4 tsk groft salt Fremgangsmåde: Gæren røres ud i vandet. Havregryn, grahamsmel, rugmel og salt røres i. Forhæves ca. 30 min. Ca. 2½ liter hvedemel tilsættes og dejen æltes godt igennem, tilsæt evt lidt mere mel. Dejen sættes til hævning, ca. 1½ time. Formes til boller af ca. 95 g, og sættes på bageplader m. bagepapir. Efterhæves i min. eller i 10 min. i dampovn ved 30 C. Bages i ovnen ved 200 C (varmluft 175 C) i ca. 20 min. Kyllingesalat Fyld: 600 g kogt kyllingekød 200 g dampede, grønne asparges Dressing: 5 dl syrnet mælkeprodukt (fx cheasy fraiche) 1 spsk citronsaft 1 tsk stødt paprika 1 tsk tørret dild eller 1 spsk frisk salt Hvid peber Evt. lidt skummetmælk Fremgangsmåde: Kyllingekødet skæres i fine tern. Asparges skæres i tynde skiver. Alle ingredienser til dressingen røres sammen og smages til, konsistensen justeres evt. med lidt mælk. Fyldet vendes i dressingen. Kyllingesalaten bliver bedst, hvis den får lov at trække i køleskabet ca. ½ time. Grovboller og kyllingesalat serveres med: 1200 g agurk i skiver Ca. 600 g letdampede, grønne asparges 1000 g æblebåde eller anden frugt Æggekage m. kikærter og porrer Ingredienser: 4 økologiske porrer 400 g kogte kikærter 4 kviste frisk rosmarin eller 2 tsk tørret rosmarin 4 spsk rapsolie 16 økologiske æg 4 dl økologisk letmælk 200 g revet parmesanost Salt Peber Dertil serveres dampede gulerødder Fremgangsmåde: Porrer skylles godt og skæres i tynde strimler, sauteres med kikærter og rosmarin 2-4 min. Æg, mælk og ost piskes sammen, lidt salt og peber tilsættes. Det hele kommes i 2 gastronombakker og bages i ovnen ved 180 C i ca. 20 min. Serveres lun med dampede gulerødder. Ender af porrer og gulerødder kan bruges til udeliv/plantning af grønt. Børnene planter porrer og gulerødder efter persillemetoden. Det er ganske enkelt porreender med lidt rødder og gulerodsender med lidt top. Potter, jord og vand og en masse sol. 33

34

35 Stenen stenen: grillfeber i sommervarmen Pizzadej Ca portionspizzzaer (børn) 300 g Økologisk hvedemel 300 g Durummel 25 g gær (10gr hvis koldhæves over natten) 3 dl lunkent vand ½ tsk sukker 1½ tsk salt ½ dl olivenolie Tomatsauce 100 g tomatpuré 100 g flåede tomater 1 spsk sukker 1 tsk salt ½ dl olivenolie 2 stk finthakket rødløg 1 peberfrugt i tern Alle ingredienser blendes sammen til en tyk tomatsauce og smages evt. til med oregano og knust chili. Gær røres ud i vand, tilsættes sukker, salt og durummel og sættes til hævning ca 30 min, til det begynder at boble. Tilsæt hvedemel og ælt det godt igennem til en fast men smidig dej. Del dejen i den ønskede størrelse, form den til boller og lad dem hæve en times tid. Dejen rulles ud på et bord strøet med durummel. Fyldet kan jo bestå af alt muligt godt, men her i Stenen er børnene glade for at få skinke pepperoni hakket oksekød og peberfrugt i strimler på pizzaerne, som de jo selv får lov at lave klar til at komme i ovn eller på bål. De skal bage ca 5-7 min, så det er noget, der skal afses tid til, medmindre man tyer til at anvende ovnen i køkkenet. 35

36 Stenen Fra duks til vært - madvisioner i Børnehuset Stenen I Stenen er der hver dag børn og personaler, som skiftes til at have værtsrollen. Værterne fungerer som bindeled mellem køkkenet og stuerne, og deres fornemmeste rolle er at viderebringe og præsentere køkkenets tanker om det enkelte måltid. Værterne kan, alt efter ugens øvrige pædagogiske aktiviteter, deltage i fx madplanen for ugen eller lave mad til resten af børnehaven sammen med køkkenet. Værtsrollen bliver illustreret med en sol, som hænger i barnets garderobe hele værtsperioden, og med værtsrollen medfølger også andre privilegier - som fx at få lov til at være inde og lege, når resten af børnene går på legepladsen. Der hænger et skema for 3 mdr. frem, som forældre og børn kan holde sig orienteret på i forhold til, hvornår det er de forskellige børn og personalers tur til at have værtsrollen. Der hænger også et skema på stuerne, som illustrerer værternes opgaver i at sætte rare og hyggelige, fysiske rammer for måltidet. Her står der bl.a., at værterne står for sceneskiftet fra legerum til spisestue, skal lufte ud på stuerne, rydde det sidste legetøj op, dække borde samt inspirere til et madsprog : Tale om farver i maden, hvor kommer dyret fra, vi spiser osv. Værterne er også ansvarlige for at fylde op på fadene og i kanderne under frokosten, rydde op efter maden og servere frugt og rydde op herefter. Værtsrollen starter stille og roligt op i børnenes tidlige start i Stenen og udvikler sig med tiden til en større ansvarsrolle. I de tidlige år handler det primært om at sætte ord på tingene og at opleve glæden og stoltheden ved at dække bord, hente maden i køkkenet og servere for deres kammerater. Vi oplever, at børn, forældre og personale har taget meget positivt imod skiftet fra duks til vært. Der er status i at være vært, børnene ser frem til det og træder i karakter som værter, lige idet de modtager solen og sammen med de andre værter går i gang med samarbejdet. Børnene tager hurtigt ansvar og føler et ejerskab for måltidet og alt det omkringværende. Forældrene fortæller, at de hjemme støtter op om værtsrollen, og at børnene på eget initiativ tager rollen med hjem og bidrager med det i familiens gøremål og i hverdagen generelt. 36

37 Stenen Vi har i Stenen nedsat et madvisionsudvalg som består af kokken samt en medarbejder fra de mindste børn og de største børn. Her er der rum til at reflektere over det pædagogiske måltid, børneinddragelse og at gøre sig tanker om fremtiden og fx planlægge projekter, temaer osv. Bålmad og udeliv I Stenen kan måltidet sagtens rykkes udenfor. Vi har pizzaovn og bålsted og overdækket terrasse til at sætte rammerne for et levende måltid på legepladsen. Årstiderne er ikke en hindring, snarere en inspiration til temaet til dagens måltid. Børn og personaler hopper gerne i flyverdragter om vinteren og nyder måltidet, varmen og nærværet rundt om bålet. Vi har erfaret, at der er en betydelig forskel på at sidde 50 børn på terrassen frem for at sidde i en gruppe på 6-8 børn lidt for sig selv. Derfor har vi gjort det muligt at skabe små spisepladser inde og ude, og prioriterer dagligt at fordele børn og personaler i små grupper, og på den måde skabe de bedste forudsætninger for rum til nærvær, ro og samtale under måltidet. Vi vægter den daglige dialog højt mellem køkkenet og personalet og har erfaret, at værtsrollerne er en vigtig brik i det daglige samarbejde. Det kan være ting som: Hvor mange børn spiser hvorhenne osv. Alt sammen vigtige informationer for køkkenets tilrettelæggelse og dermed et godt fundament for det glidende samarbejde i det daglige. Køkkenet og personalet eksperimenterer sammen og bliver klogere hen af vejen på, hvad der virker godt, og hvordan de forskellige praktiske opgaver kan blive bedre i hverdagen. Fx temperaturen på pizzaovnen, hvornår personalet skal tænde op i pizzaovnen og bålstedet osv. I Stenen har vi vores dejlige pizzaovn, men pizzaerne kan med stor succes bages over bålets gløder. Man lægger den udrullede pizzadej på en bagerist, kommer tomatsauce og det ønskede fyld på - og lægger derefter en bradepande over. 37

38 Tinsoldaten tinsoldaten kører på Grøn energi I Tinsoldaten spiser vi kål. Rosenkål, hvidkål, rødkål, broccoli, blomkål. I løbet af en måned i vinterhalvåret bliver der serveret kål af den ene eller anden type hver dag i større eller mindre mængde. Kålen bliver kogt, revet, bagt i ovnen, serveret separat eller som mindre ingrediens i dagens menu. Kålen serveres i blendet suppe, små stykker i suppe og sammenkogte retter, som rå med dip eller sovs, hakket eller snittet i større stykker. Smagen sætter sig som minder fra barndommen. De fleste børn skal lære smagen at kende, førend de mestrer at kunne lide den. Det er naturligt (urtidsinstinkt), at mennesket er forsigtige med og tager afstand fra smage, som er bitre, og grøntsager, der er svære at tygge. Vi kan lide den søde smag fordi modermælken, vi i sin tid blev ernæret med, har en vis sødme. Bitterhed som fx i kål er vi reserverede mod og forsigtige med. Det betyder, at vi skal smage ikke kun èn gang, men mange gange for at lære at holde af smagen, mens vi er små børn. Derfor er det vigtigt, at råvarerne tilberedes spiseligt og delikat, samt at maden spises i positive, sociale relationer i daginstitutionen. 38

39 Tinsoldaten Tinsoldatens cremet aspargessuppe Til 24 vuggestuebørn og 39 børnehavebørn 5 l god hønseboullion 6 bundter grønne asparges 8 kyllingebryster skåret i tern 4 dl aspargeslage 1 l piskefløde Salt og peber 1 bundt persille 1 dl persilleolie Forberedelse af måltidet Inden frokost præsenterer den voksne eller køkken personalet dagens menu, vi fortæller, hvad maden består af, og hvordan maden er blevet lavet. Snakken om maden forsætter ved spisebordene. De grønne asparges snittes og skylles. Hovederne gemmes mens resten koges møre i hønseboullion, sammen med aspargeslagen. Suppen blendes og passeres gennem fintrådet sigte. Den koges op med piskefløde, jævnes og smages til med salt og peber. Aspargeshovederne dampes og komme i suppen ved serveringen. Der pyntes med persille og persilleolie. Suppen serveres med hjemmebagt urtebrød og tern af kylling. 39

40 Tinsoldaten Sylte-projekter I Tinsoldaten har vi haft succes med sylteprojekter. Børnene i vuggestuegrupperne hakkede og snittede gulerødder, agurker etc. til relish/ grov remoulade. I maj måned sylter børnene agurker. Agurkerne serveres som tilbehør ved måltiderne. Børnehavebørnene syltede også rødbeder - det blev et farverigt projekt. Opskrift: Syltede agurker Til 24 vuggestuebørn og 39 børnehavebørn Danske frilands-agurker skylles og skæres i 1 cm tykke skiver. Agurkeskiverne saltes og lægges i pres natten over. Herefter skylles agurkerne grundigt. Lage til 3 kg agurker: 2 liter mørk eddike 1200 g sukker 200 g hel gul sennep 150 g frisk ingefær 80 g hel koriander 120 g dildfrø ½ bundt krondild 1 stk. muskatnød Alle ingredienser koges igennem og trækker på køl i 3 døgn. Lagen sigtes fra, koges ind og hældes over agurkerne. De færdige agurker stilles på køl. Det er et sjovt fif at lade børnene skære mønstre i agurkerne. De syltede agurker kan fx serveres som tilbehør til stegt kylling med kartofler, rabarberkompot og sovs. 40

41 Tryllestien Fingrene i fadet Lav jeres egen sundhedsbar til frugt 50 g havregryn 40 g tørrede tranebær 40 g tørrede abrikos 1 tsk. Hørfrø Vand efter behov til at samle stængerne. Skær de tørrede tranebær og de tørrede abrikos i små stykker. Bland alt. Form til en tynd pølse, som lægges på køl, ca. 1 time. Del pølsen i ca. 10 stykker. God fornøjelse Tryllestien 41

42 Tryllestien Tryllestien går mango-amok! I Tryllestien indførte vi i december 2013 madordningen. I Hus 2 har vi bla. arbejdet med madmod på følgende måde. Da vi i forvejen arbejder projektorienteret, mente vi, at det ville være oplagt at inddrage maden i vores projekt. Målet med projektet er at skabe madmod hos børnene og introducere børnene for nye madvaner, herunder nye råvarer, grøntsager, frugter, og for nogle børn en helt ny madkultur med bl.a. sovs og kartofler. Da vi opstartede projektet, testede vi børnenes kendskab til forskellige madvarer. Vi lagde billeder af en masse forskellige madvarer på bordet, og børnene skulle så udvælge dem de havde smagt, og dem de kunne benævne. Vi oplevede, at de fleste børn havde kendskab til bl.a. pasta, burgere, mælk, pølser og pizza. Hvorimod de ikke havde det store kendskab til frugter og grøntsager. Derfor udformede vi et tjekskema, hvor vi undersøgte, hvor mange, og hvilke frugter og grøntsager børnene kendte. Samme skema vil blive brugt, når vi afslutter projektet til at måle, om børnenes kendskab til og mod på at smage de forskellige frugter og grøntsager, er vokset (s ). Over flere projektdage blev børnene introduceret til frugter og grøntsager. De fik lov at smage, føle og dufte til råvarerne, og vi snakkede om, hvilken farve råvarerne havde, og hvorledes de føltes og om smagen smagte det surt/sødt/stærkt osv. Efter at have gennemgået skemaer konstaterede vi at kunne se en tendens til, at det var de samme frugter og grøntsager, børnene ikke kendte til. Bl.a. pastinak, knoldselleri, kinaradisse, butternut squash og mangofrugt. Sidstnævnte valgte vi at starte med at fordybe os med. Da vi smagte mangofrugten første gang, kunne 2 ud af 7 børn lide smagen af mango. Nu har vi arbejdet mangofrugten i 6 uger. I løbet af disse uger har vi smagt den mange gange, og 6 ud af 7 børn vil nu meget gerne smage på den, og giver udtryk for, at den smager godt og sødt. 42

43 Tryllestien Ud over at spise den utilberedt, har vi smagt: Mango te Tørret mango Mango juice Mango chutney (hjemmelavet) Mango dressing, som børnene lavede til alle børn i institutionen Vi har på ipad en fundet og set et mangotræ, for at vise børnene hvor mangoen kommer fra, og vi har set en film på vores ipad om, hvordan man kan plante en mangosten og kerne. Det har vi også gjort. Vi skar stenen fri i mangofrugten, mærkede hvordan den føltes, klippede stenen op, og tog kernen ud, som børnene ligeledes undersøgte. Efterfølgende plantede vi den i en plantekasse det har vi gjort tre gange, og der er både plantet kerner og sten indeholdende en kerne. Vi følger hvordan sten og kerne vokser og spirer. Børnene følger spændte udviklingen og er med til at huske at vande dem. De går så meget op i det, at de fortæller deres forældre om det. Vi har også tegnet mangofrugten både som hel og halv frugt. Vi snakkede om mangoens farver både udvendigt og indvendigt og herefter valgte børnene farver og tegnede deres egen mangofrugt på et stykke papir. Efter hver projektdag har vi dokumenteret vores oplevelser med børnene vha. fotos. Disse fotos er hængt op i vores alrum, således at børn og forældre kan kigge på dem, og få sig en snak om og indblik i hvad vi har arbejdet med den pågældende dag. Vores erfaring er, at det er en succesfuld måde at arbejde med børnene på. Karin og Kristina Tryllestien, hus 2 43

44 Tryllestien Kalvelevergryde Opskriften er egentlig beregnet til 40 voksne portioner, men passer til ca. 54 børn og 12 voksne, og så plejer der at være nok! Ingredienser 600 g. gulerødder 600 g. champignon 12 løg 500 g olivenolie eller smør Ca 1,7 kg. hvedemel. 5 tsk. salt 5 tsk. peber 2,5 liter fløde eller mælk 5 kg. kalvelever Kartoffelvand efter behov Kulør Tilberedning Rengør løg, champignon og gulerødder. Skær løg og gulerødder i tern og champignon i skiver. Svits løg og gulerødder i olien til de er bløde. Tilsæt derefter champignoner. Skær leveren i mindre stykker, ca 2,5 x 2,5 cm, og ibland mel, salt og peber, som du vender leveren i. Steg leveren, og når den er brunet, skrues ned for varmen og fløden tilsættes. Lad den stå og simre, men husk at røre i gryden indimellem. Hvis der ikke er nok sovs, så drys den resterende melblanding i under omrøring. Brug noget af kartoffelvandet eller grønsagsvandet til at spæde op med. Tilsæt kulør og smag til med salt og peber. Serveringsforslag Kartofler, ærter og majs. Tilberedningstid: ca. 1 time. Velbekomme ønskes du af Tryllestien 44

45 Tryllestien Tryllestien: Eksempel på et pædagogisk planlægningsskema Projektarbejde i børnehøjde Tryllestien, rød gruppe maj 2014 Planlægningens tema Mål (pædagogiske) Hvilket af de 3 mål er det overordnede mål i denne uge? Mad Overordnede mål: Personligt og socialt At deltage i komplekse arbejdsopgaver sammen med en voksen, som barnet kender godt. Undermål 1: sprog At bruge forskellige former for informationsteknologi, forskellige læringsspil og opslag på internet, at vise begyndende kendskab til at bruge et digitalt kamera/ipad og fx producere video/bøger. Undermål 2: natur At vise interesse for og begynde forståelse for sammenhæng, for naturens kredsløb/fødekæde Tegn Hvad kunne være tegn på, at børnene leger og handler i forhold til de pædagogiske mål? Hvad er det, vi specielt vil høre/se efter i denne uge? At kende frugter At turde smage At udpege/sige navnet på frugten At kende smagen på frugten At kende farverne på mangofrugten Deltagere Fokusbarn Pædagog/medhjælper [Navne] Dag / tid Tirsdag Materialer og arbejdsmetoder Er der særlige materialer der skal bruges i denne uge? Opgavefordeling Hvem anskaffer dette? Hvem laver hvad? Hvem gør det klar, inden aktiviteten starter? Er der nogen særlige børnesammensætninger eller børn vi skal have fokus på? Vi kigger på vores plantekasse, er der sket noget siden sidst? Vi laver mango dip til alle børn i institutionen til eftermiddagsmaden. mangofrugter limefrugter grøntsagsknive stavblender skåle plantekasse Skal der ændres i indretningen? 45

46 Tryllestien Delevaluering Hvad skete? Hvad skal vi være opmærksomme på til næste uge? Vi kiggede i plantekassen - den hele sten vi plantede i april har fået en spire som nu er ca. 10 cm høj og har fået blade. Den ene kerne har sat en lille spire. Efe og Emir kiggede optaget på begge og udpegede spirerne for Lasse. Da projektet for i dag var afsluttet, fjernede vi den kerne, der ikke havde sat spire og plantede en ny sten. Vi kiggede på mangofrugter og snakkede om, hvilken farve de var udenpå og inden. Vi kiggede på et billede af mangofrugten på ipaden for at se farven indvendigt, inden vi selv skar en op. På ipaden fandt vi en opskrift på mango-dip. Flere børn havde svært ved farver og mente først, at mangoen var blå indeni, men ved nærmere overvejelse kom de frem til, at den var blå/gul. Vi skrællede fem mangofrugter og smagte på dem. Efterfølgende skar børnene mangoen ud i tern, og puttede dem i en skål. Vi fandt en limefrugt frem, snakkede om farven og om nogle vidste, hvordan den smagte? Det var der ingen, der gjorde. Da limefrugten var delt i fire, fik børnene lidt limesaft på hver deres ske, og smagte den. De vrængede ansigter, da saften var sur, men ville alligevel gerne smage den igen. Vi snakkede om, at den var i familie med en anden grøntsag, og Lasse gættede på at det var citron, da de smagte ens. Børnene pressede deres limefrugt op i mangostykkerne, og så blendede de den på skift. Bagefter blev den tilsmagt med yderligere limesaft. Emir havde ikke lyst til at smage dippen, men mente den skulle have mere limesaft i. Han fik at vide, at han var nødt til at smage den, før han kunne vide det derefter smagte han tre gange på den. Da vi havde presset lime i fire gange, spurgte Efe Lasse, om han kunne li den, og Lasse svarede Ja, den smager godt. Efe og Emir svarede, at de også kunne li den. Ameen blev spurgt, om der skulle mere lime i, og han svarede nej, så nu var dippen færdig. Børnene gik ud i køkkenet, og både Ketty og Veronica smagte den de kunne begge li den, og børnene smilede stolt og fortalte, at det var dem selv, der havde lavet den. Dokumentation Er der lavet noget i denne uge som skal gemmes i portfolioen? Vi tog billeder af processen og hang dem op i alrummet. Er der noget der skal hænges op? - Hvem er ansvarlige for dette? - Hvordan og hvor skal det hænge? Hvad gør i anderledes, når et barns deltagelse og læring hindres? 46

47 Vedbyholm ros-marinen i pølseenden: 50 g. gær 2 tsk salt 7 dl. vand 1 spsk rosmarin 0,5-0,75 dl olivenolie 600 g hvedemel Opløs gæren i vandet. Tilsæt olivenolie og mel. Rør det hele godt sammen til en ensartet konsistens. Sæt dejen til hævning i 1 time. Slå dejen ned med en grydeske. Hæld den i en bradepande, dryp eller pensl med olivenolie, drys med salt og rosmarin. Sæt til hævning i yderligere ½ time. Bag rosmarinbrødet ved 215 gr. i ca. 25 min. 47