STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2005 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 19. JUNI 2006

Transkript

1 STRUKTUR 2005 STRUKTUR 2005 StrukturStatistik 2005 er baseret på lønoplysninger for ca lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca , hvoraf er funktionærer, mens er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende lønmodtagere. REGIONALE FORSKELLE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time -6,9 Tema Lønspredningen for almindelige lønmodtagere på DA-området er gennem de seneste ti år øget. Navnlig er lønforskellen mellem nedre kvartil og median blevet større. Temaet i denne udgave af StrukturStatistikken belyser udviklingen i lønspredningen inden for forskellige hovedarbejdsfunktioner. Udviklingen i lønspredningen beskrives ved brug af standardafvigelser og kvartilafstande. Desuden afdækkes årsager til lønspredning. -5,0-2,3-6,6-8,1-2,4-0,6-3,5-5,1-14,5 3,6 15,4-6,0-12,2 8,0

2 STRUKTUR SIDE 2 NYHEDER OG SÆRLIGE FORHOLD StrukturStatistik 2005 følger samme me to de og systematik som tidligere års Struk tur Statistik. Lønniveauerne i StrukturStatistikken afspejler den underliggende populations sammensætning, og derfor skal sammenligning af lønniveauer fra år til år altid ske med forsigtighed. Datagrundlaget er i 2005 udvidet i forhold til 2004 med ca personer, hvilket bl.a. skyldes tilgang af nye medlemsvirksomheder. Revisionen af DISCO-nomenklaturen i 2004, jf. afsnittet Nyheder og særlige forhold i publikationen StrukturStatistik 2004, har også i 2005 givet anledning til flere populationsforskydninger end normalt inden for afgrænsede områder. Omfanget er dog markant mindre i 2005 end i I 2005 er der indført et nyt valideringskriterium for medarbejdere i øverste ledelse (DISCO-kode : øverste ledelsesniveau, administrerende direktører eller tilsvarende samt : tværgående direktører), således at der indgår flere personer i denne gruppe end tidligere. Gruppens data er genberegnet for 2004 med det nye valideringskriterium, for at undgå en systematisk påvirkning af stigningstaktberegningerne. Der gøres dog opmærksom på, at gruppen trods genberegning af 2004-data samt kørsel af sædvanlige valideringsprocedurer, jf. metodeafsnittet side 19 er sammensat således, at gruppen påvirker stigningstakten i 2005 for DA-området med ca. 0,3 pct.point. DA StrukturStatistik udkommer en gang årligt og er gratis for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation på DA-området. Der er adgang til statistikken og statistikkens abonnementsservice via medlemsområdet på egen medlemsorganisations hjemmeside. I medlemsområdet har alle virksomheder, der deltager i statistikken, også mulighed for at få adgang til NetStat med bl.a. egne statistikbearbejdede løntal og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik Henvendelse herom kan ske til egen medlemsorganisation. Abonnement via DA Forlag - daforlag@da.dk: StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 395 kr. ekskl. moms. Redaktion: Fini Beilin (ansv.), Lars Mørk Christensen, Poul Erik Ellegaard, Lars Knudsen, Camilla Dolberg Schmidt og Ulla Strøger. Produktion: Dorte Vistrup Madsen. Grafisk Design: Framfrab A/S

3 STRUKTUR SIDE 3 BEGREBER Betalingen for det udførte arbejde kan ses både fra lønmodtagerens og virksomhedens side. Virksomhedens samlede udgifter ved at få arbejdet udført kaldes arbejdsomkostninger. Lønmodtagerens samlede indtægter ved at udføre arbejdet kaldes fortjeneste. Resten af virksomhedens arbejdsomkostninger, som ikke kan henføres direkte til lønmodtageren, kaldes øvrige arbejdsomkostninger. Disse omfatter bl.a. bidrag til fonde og offentlige kasser samt udgifter til forsikringer af medarbejdere. Fra og med 1998 indgår endvidere omkostninger til uddannelse samt andre personaleomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger kan som følge af refusioner være negative. Fortjeneste ekskl. genetillæg Det gennemgående lønbegreb i statistikken er fortjeneste ekskl. genetillæg. Dette lønbegreb angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren bortset fra genebetalinger. De enkelte lønmodtageres fortjeneste kan være sammensat på forskellig måde. Der kan f.eks. være tale om, at nogle lønmodtagere har modtaget løn under sygdom, bidrag til deres pensionsordning, personalegoder eller ferie- og SH-betalinger, mens andre ikke har. Det er derfor nødvendigt at medregne alle elementer (løn under sygdom, pension osv.), når der sammenlignes med statistikkens tal. Genetillæg er ikke medregnet i det gennemgående lønbegreb, idet betaling for genebetonet arbejde ikke er sammenligneligt med betaling for andet arbejde. Genetillæg viser således ikke noget om prisen på arbejdskraft, men derimod prisen for at få arbejde udført under særlige omstændigheder. Genetillæg omfatter bl.a. overtidstillæg, holddriftstillæg og udearbejdstillæg. Smalfortjeneste Smalfortjeneste er defi neret som fortjeneste med fradrag af genetillæg, løn under sygdom mv., ferie- og SH-betalinger samt personalegoder. Det fremgår af figuren, at smalfortjeneste ikke må forveksles med grundløn. Det skal bemærkes, at såvel lønmodtagerens som arbejdsgiverens bidrag til pension indgår i smalfortjenesten. Løn under sygdom mv. omfatter fravær som følge af egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke samt andet betalt fravær. Andet betalt fravær omfatter bl.a. betalinger i forbindelse med afholdelse af feriefridage. Pr. time Opgørelserne pr. time for alle tid- og fastlønnede er baseret på den præsterede arbejdstid. Lønbegreber, der medregner løn under sygdom samt ferie- og SH-betalinger vil derfor være påvirket af omfanget af sygefravær og ferie. Det er f.eks. tilfældet for lønbegrebet fortjeneste ekskl. genetillæg. Smalfortjenesten er derimod ikke påvirket af omfanget af sygefravær og ferie, idet betalinger i forbindelse hermed ikke er medregnet. Pr. måned Opgørelserne pr. måned for fastlønnede er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Fortjeneste ekskl. genetillæg pr. måned er beregnet ud fra smalfortjenesten tillagt særlig feriegodtgørelse og personalegoder. Arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. måned er beregnet ud fra fortjeneste ekskl. genetillæg pr. måned tillagt øvrige arbejdsomkostninger. De to månedsopgørelser er ikke påvirket af omfanget af sygefravær og ferie. SAMLEDE ARBEJDSOMKOSTNINGER Øvrige arbejdsomkostninger FORTJENESTE Genetillæg FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG Løn under sygdom mv. Ferie- og SH-betaling Personalegoder SMALFORTJENESTE Pension Resten: Kvalifikationsbestemt Præstationsbestemt Funktionsbestemt Grundløn

4 STRUKTUR SIDE 4 STATISTISKE MÅL Statistikken er baseret på lønoplysninger for hver enkelt lønmodtager. Dermed er det muligt at beskrive lønnens fordeling ved hjælp af statistiske mål for niveau og spredning. Der vises statistik for en gruppe, hvis den omfatter mere end 40 personer. Den samme fysiske person kan være med flere gange i statistikken, hvis han/hun har været omfattet af flere forskellige ansættelsesforhold (job/virksomheder) i løbet af året. I beregningen af de statistiske mål medregnes (vægtes) hvert ansættelsesforhold i forhold til dets varighed i året. Gennemsnit Simpelt gennemsnit af alle lønninger. Median Den midterste løn. Halvdelen af lønningerne ligger over medianen. Den anden halvdel ligger under. Kvartiler Nedre kvartil er det lønniveau, som 25 procent af lønningerne ligger under. I fi guren til højre er nedre kvartil markeret ved starten af det lyseblå område. Tilsvarende er øvre kvartil det lønniveau, som 25 procent af lønningerne ligger over. I fi guren til højre er øvre kvartil markeret ved slutningen af det lyseblå område. ALLE MODTAGERE Andel af lønninger, procent 25 Median Kvartiler 10 Gennemsnit 5 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time

5 STRUKTUR 2005 KENS POPULATION StrukturStatistik 2005 er baseret på lønoplysninger for lønmodtagere på DA-området. Virksomhederne på DA-området står for ca. halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor i Danmark. I statistikken for 2004 indgik lønmodtagere. MODTAGERGRUPPER Efter ansættelsesvilkår Efter afl ønningsform I alt Funktionærer Arbejdere i øvrigt Tidløn* Arbejdere, funktionærlignende Akkordløn, bonus mv.* Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtids - betaling Almindelige lønmodtagere Ledelse/særligt ansvar Ledelsesarbejde på højt niveau Ledelse i øvrigt Særligt ansvar Elever og unge Elever Unge I alt... Antal ansættelsesforhold *Mindst halvdelen af afl ønningen sker efter denne aflønningsform

6 STRUKTUR SIDE 6 Lønmodtagergrupper Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper, nemlig 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Årsagen hertil er, at lønforholdene er grundlæggende forskellige for de tre grupper. I statistikken er der almindelige lønmodtagere, jf. tabel side 5. Det svarer til 82 pct. af det samlede antal lønmodtagere i statistikken. Af de resterende 18 pct. udgør ledere og medarbejdere med særligt ansvar 10 pct. og elever og unge 8 pct. Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne opdeles efter ansættelsesvilkår i tre grupper, nemlig 1) funktionærer, 2) funktionærlignende arbejdere og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder blandt andet bestemmelser om fuld løn under sygdom, ferie samt opsigelsesregler. Lignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser eller lokale aftaler på virksomheden. Ved de senere års overenskomstfornyelser er der således på de fl este områder truffet aftaler om fuld eller delvis løn under sygdom. Nogle arbejdere har tillige lokalt aftalt samme vilkår som funktionærer dog uden at være omfattet af funktionærloven (funktionærlignende ansættelsesvilkår). De resterende arbejdere placeres i gruppen arbejdere i øvrigt. Det fremgår af tabellen på side 5, at lønmodtagere er funktionærer svarende til 40,9 pct. af statistikkens population. Der er 11,1 pct., som er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 48,0 pct. er arbejdere i øvrigt. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om tidløn, akkordløn, akkord-/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Aflønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Aflønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et tidlønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabellen side 5, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager lønmodtagere (47,2 pct.) mere end halvdelen af deres løn i form af tidløn. Fastlønnede med eller uden overarbejdsbetaling udgør 45,3 pct., 7,1 pct. er akkord- eller bonuslønnede, mens blot 0,4 pct. er overvejende provisionslønnede. ARBEJDSFUNKTIONER OG UDDANNELSE VOKSNE I alt Ikkeerhvervsrettet udd. EFGbasisår, specialarb. udd. o.l. Erhvervsudd. Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Uoplyst Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt... Antal ansættelsesforhold

7 STRUKTUR SIDE 7 ERHVERVSERFARING BRANCHE Procent af voksne Procent af voksne Fremstillingsvirksomhed 36,9 Maskin- og elektronik 10,2 Jern- og metal 3,7 Kemisk-, gummi- og plast 3,9 Nærings- og nydelsesmiddel 7,2 Serviceprægede erhverv 51,0 Detailhandel 11,4 Transportvirksomhed 15,5 Forretningsservice 13,2 Engroshandel 5,9 5 Bygge- og anlægsvirksomhed 12, Erhvervserfaring, år Anm.: Omfatter ikke personer inden for råstofudvinding og med uoplyst erhverv Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for knap 98 pct. af de voksne lønmodtagere i strukturstatistikken. Som hidtil kategoriseres lønmodtagernes uddannelser efter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). En revision af nomenklaturen har medført, at langt de fleste uddannelser, der tidligere blev nævnt i afsnittet EFG-basisår, specialarbejderuddannelse o.lign. nu er ophørt eller flyttet, mens afsnittet Erhvervsuddannelser er blevet væsentligt udbygget. Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere og ledelse/særligt ansvar) efter uddannelsesniveau, fremgår det, at knap 66 pct. af lønmodtagerne har en erhvervsuddannelse (f.eks. en håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse), jf. tabellen på forrige side. Der er 15,2 pct. uden en egentlig uddannelse (har ikke en erhvervsrettet uddannelse, men alene folkeskole, gymnasium el. lign.). Andelen med korte-, mellemlange- eller lange videregående uddannelser er stigende over tid og udgør i ,2 pct. af de voksne lønmodtagere. ARBEJDSFUNKTIONER OG BRANCHE VOKSNE I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst erhverv

8 STRUKTUR SIDE 8 Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har 28,2 pct. af de lønmodtagere, som udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau (f.eks. ingeniørarbejde) en lang videregående uddannelse, mens 39,1 pct. har en mellemlang videregående uddannelse, jf. tabellen side 6. Af de lønmodtagere, som udfører håndværkspræget arbejde, har ca. 89 pct. en erhvervsuddannelse. Blandt lønmodtagere med arbejdsfunktionen andet arbejde (f.eks. rengøring) har knap 63 pct. en erhvervsuddannelse, mens 26 pct. har en ikke-erhvervsrettet uddannelse. Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højeste fuldførte uddannelse og vedkommendes alder. Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af fi guren på side 7, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. 17 pct. har således en erhvervserfaring på 0-4 år, mens knap 11 pct. har mere end 34 års erfaring. Branche Af de voksne lønmodtagere er 36,9 pct. beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, 51 pct. er beskæftiget inden for serviceprægede erhverv, mens de resterende 12,1 pct. er beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. figuren på forrige side til højre. Inden for fremstillingsvirksomhed er der flest beskæftiget i maskin- og elektronikindustri, mens forretningsservice og detailhandel er de dominerende delbrancher inden for serviceprægede erhverv. Arbejdsfunktion Den mest udbredte hovedarbejdsfunktion på DA-området er proces- og maskinoperatørarbejde med 18,4 pct. af de voksne lønmodtagere, jf. tabellen på side 7. Herefter kommer andet arbejde (typisk ufaglærte arbejdere) og håndværkspræget arbejde (typisk faglærte arbejdere). De to hovedarbejdsfunktioner omfatter henholdsvis 15,6 og 15,3 pct. af de voksne lønmodtagere. Hovedarbejdsfunktionen mellemhøjt kvalifikationsniveau (typisk funktionærgrupper såsom teknikere, engrossælgere mv.) omfatter 15,1 pct. af de voksne lønmodtagere. Blandt de øvrige fem hovedarbejdsfunktioner, som er typiske funktionærgrupper, er salgs- og servicearbejde (ekspedienter mv.) den største med 13,2 pct. af de voksne lønmodtagere. Arbejdsfunktion og branche Af de ansatte i fremstillingsvirksomhed udfører en betydelig andel enten proces- og maskinoperatørarbejde (38,9 pct.), håndværkspræget arbejde (17,2 pct.) eller arbejde på mellemhøjt kvalifikationsniveau (16,4 pct.), jf. tabellen side 7. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er håndværkspræget arbejde med 56,8 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion. Der er 21,8 pct. ansatte, som udfører andet arbejde. Lønmodtagere i serviceprægede erhverv er mere jævnt fordelt henover arbejdsfunktionerne end lønmodtagerne i de to andre hovedbrancher. Flest udfører salgs- og servicearbejde eller andet arbejde (f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp).

9 STRUKTUR 2005 HOVEDRESULTATER I dette afsnit beskrives lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Dernæst illustreres det, hvordan voksne lønmodtageres timefortjeneste varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, erhvervs erfaring og geografi. Endvidere beskrives arbejdsomkostningernes sammensætning, herunder øvrige arbejdsomkostninger. Endelig er der foretaget en beregning af lønmodtagernes årsfortjeneste. Lønfordelingen I statistikken er det fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste, der står i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere detaljeret og brugbar beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved traditionelle summariske mål, såsom median og gennemsnit, der overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af fi guren næste side, at mere end halvdelen af alle lønmodtagere har en fortjeneste pr. time, som ligger i intervallet 160 kr. til 230 kr. Intervallet fra 120 kr. pr. time til 300 kr. pr. time omfatter 90 pct. af samtlige lønmodtagere. Figuren viser en lille gruppe med lønninger fra 50 kr. pr. time til 80 kr. pr. time, som typisk er elever og unge. FORDELING Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få ekstremt høje eller lave lønninger. Som det fremgår af StrukturStatistikkens lønfordelinger, forekommer der ikke ekstremt lave lønninger i materialet, sådan som det er tilfældet med høje lønninger. Gennemsnittet er derfor systematisk trukket op af ekstremt høje enkeltlønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen, som i figuren, får man et udtryk for mangfoldigheden i lønforholdene. Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering, men symboliserer samtidig, at gennemsnitstallet angiver balance- eller tyngdepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance. Dette er imidlertid ikke et udtryk for det "normale" niveau i lønfordelinger, der systematisk er trukket mod højre.

10 STRUKTUR SIDE 10 ALLE MODTAGERE LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR Andel af lønninger, procent 25 Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 20 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time For alle lønmodtagere under ét er den hyppigst forekommende timefortjeneste 170 kr. (8,0 pct. af lønningerne). Medianlønnen er 187,75 kr. pr. time, mens den gennemsnitlige timefortjeneste er 207,39 kr. Lønstrukturen Der kan være mange årsager til denne variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en lang række oplysninger om lønmodtagerens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er af pladsmæssige hensyn imidlertid ikke muligt her at belyse samspillet mellem alle disse forhold. Det er valgt først og fremmest at inddele efter lønmodtagergruppe og arbejdsfunktion. Herudover er der kastet lys over uddannelsesforhold, de regionale og branchevise lønforskelle samt erhvervserfaringens betydning. Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af figurerne på denne side. Det ses, at både lønniveauet (fortjeneste ekskl. genetillæg) og lønstrukturen varierer ganske meget grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere er den hyppigst forekommende fortjeneste 170 kr. (9,3 pct. af alle lønninger). Medianlønnen er 185,30 kr. og den gennemsnitlige timefortjeneste er 198,94 kr. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 319,77 kr. For denne gruppe ligger lønningerne meget spredt. Den hyppigst forekommende timefortjeneste er på 230 kr. Imidlertid er det kun 4,4 pct. af lønningerne, som ligger på dette niveau. ALMINDELIGE MODTAGERE ELEVER OG UNGE Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time

11 STRUKTUR SIDE 11 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING ANSÆTTELSESVILKÅR/JOBSTATUS Arbejdsomkostninger heraf Øvrige arbejds - omkostninger Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie- og SHbetalinger Personalegoder Smalfortjeneste heraf Pension inkl. ATP kr. pr. time Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge under 18 år Elever Unge under 18 år Alle 212,24 7,07 6,23 198,94 6,57 25,70 0,57 166,11 20,38 329,14 7,49 1,89 319,77 5,59 38,34 7,80 268,04 41,63 227,51 7,13 5,66 214,72 6,44 27,35 1,51 179,42 23,15 261,45 6,61 2,77 252,07 5,76 30,49 3,26 212,56 29,70 199,86 7,55 8,01 184,30 7,00 24,78 0,09 152,42 17,82 198,52 6,91 7,38 184,24 6,30 22,65 0,25 155,03 19,36 200,22 7,72 8,18 184,31 7,18 25,35 0,05 151,72 17,41 81,10-3,38 2,63 81,85 2,24 9,41 0,02 70,19 3,20 86,17-10,37 1,51 95,02 3,30 10,44 0,03 81,26 5,14 75,96 3,71 3,76 68,50 1,16 8,36 0,01 58,96 1,24 219,40 6,55 5,49 207,37 6,21 26,35 1,43 173,37 22,05 For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 81,75 kr. pr. time, mens den hyppigst forekommende fortjeneste er på 70 kr. (32,0 pct. af lønningerne). Arbejdsomkostningernes sammensætning Arbejdsomkostningernes sammensætning er vist i tabellen ovenfor for de tre gennemgående lønmodtagergrupper og for forskellige ansættelsesvilkår. Det fremgår af disse gennemsnitstal, at den altovervejende del af virksomhedernes arbejdsomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren. Sammensætningen af lønmodtagernes fortjeneste varierer meget fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. Genebetalingerne blandt voksne varierer mellem 0,6 pct. og 4,4 pct. af arbejdsomkostningerne for henholdsvis ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og lønmodtagere i gruppen øvrige arbejdere, mens betalinger i forbindelse med sygefravær mv. varierer mellem 1,7 pct. og 3,9 pct. af fortjenesten ekskl. genetillæg for henholdsvis ledere samt øvrige arbejdere. Personalegoder (f.eks. fri bil) udgør 2,4 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 0,3 pct. for almindelige lønmodtagere målt i forhold til fortjenesten ekskl. genetillæg. Ferie- og søgnehelligdagsbetalinger målt i forhold til smalfortjenesten udgør 16,7 pct. og 14,3 pct. for henholdsvis øvrige arbejdere og funktionærer. Pensionen for voksne varierer mellem 11,5 pct. af smalfortjenesten for øvrige arbejdere og 15,5 pct. for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar. Pensionen omfatter både lønmodtagerog arbejdsgiverbidrag. Erhvervserfaring Fortjenesten stiger i takt med, at lønmodtagerne opnår større viden, erfaring og produktivitet. Dette ses tydeligst, når fortjenesten til lønmodtagere med 0-4 års henholdsvis 5-9 og års erhvervserfaring sammenlignes, jf. figuren nedenfor. Samtidig stiger lønnen mest markant for lønmodtagere med kort erhvervs- Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time ERHVERVSERFARING Erhvervserfaring, år

12 STRUKTUR SIDE 12 REGIONALE FORSKELLE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time -5,0-2,3-6,6-8,1-2,4-6,9-0,6-3,5 For voksne under ét udgør øvrige arbejdsomkostninger 7,13 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at den største del af de øvrige arbejdsomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleerfaring. Lønspredningen for lønmodtagere med lang erhvervserfaring er større end for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Branche Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for voksne er 221,45 inden for fremstillingsvirksomhed, 221,63 kr. inden for bygge- og anlægsvirksomhed og 206,02 kr. inden for serviceprægede erhverv, jf. tabellen side 16. Inden for hovedbranchen fremstillingsvirksomhed ligger den grafiske industri med 251,99 kr. en del over gennemsnittet, mens træ- og papirindustri med 203,48 kr. ligger under. Inden for hovedbranchen serviceprægede erhverv ligger detailhandel lavest med 169,80 kr. pr. time, mens engroshandel ligger højest med 239,20 kr. pr. time. Forskellene i gennemsnitslønningerne pr. time mellem brancherne dækker samtidig over en varierende lønstruktur. Der er tendens til, at fortjenesten er koncentreret omkring gennemsnittet inden for brancher med lave lønninger, mens lønspredningen er større inden for brancher med høje lønninger. I jern- og metalindustri til eksempel er nedre kvartil 165,02 kr. og øvre kvartil 221,14 kr., mens de tilsvarende kvartiler inden for grafisk industri er henholdsvis 187,25 kr. og 287,94 kr. -5,1-12,2-14,5 3,6 15,4-6,0 8,0 Hovedarbejdsfunktion Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg opgjort pr. hovedarbejdsfunktion er størst for ledelsesarbejde på højt niveau med 384,58 kr. pr. time og mindst for salgs- og servicearbejde med 160,98 kr. pr. time, jf. side 16. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er som i de tre foregående år baseret på uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant med uddannelsens niveau, jf. side 16. Lønmodtagere uden en erhvervsrettet uddannelse har i gennemsnit en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 166,18 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 354,11 kr. Lønningerne ligger desuden mere spredt for lønmodtagere med lange uddannelser end for lønmodtagere med korte uddannelser. Halvdelen af lønningerne for lønmodtagere med en lang videregående uddannelse ligger mellem 232,17 kr. (nedre kvartil) og 365,25 kr. (øvre kvartil). For lønmodtagere uden en erhvervsrettet uddannelse er nedre kvartil 130,90 kr. og øvre kvartil 191,26 kr. Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg ligger væsentligt over landsgennemsnittet i hovedstadsområdet samt Frederiksborg Amt og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figuren til venstre. Lønforskellene varierer fra et niveau på 14,5 pct. under landsgennemsnittet i Bornholms Regionskommune til et niveau på 15,4 pct. over landsgennemsnittet i Københavns Amt. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over en uensartet erhvervsstruktur og en deraf følgende forskellig sammensætning af arbejdsstyrken. Betragtes lønforskellene inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner, er der imidlertid fortsat betydelige forskelle amterne imellem. Øvrige arbejdsomkostninger Løndelen øvrige arbejdsomkostninger er sammensat af flere delelementer, jf. boks side 14. I tabellen side 13 er de øvrige arbejdsomkostninger for voksne opdelt på fem hoved elementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger (se nærmere beskrivelse i boksen).

13 STRUKTUR SIDE 13 SAMMENSÆTNING AF ØVRIGE ARBEJDSOMKOSTNINGER VOKSNE Offentlige kasser Aftalebestemte Lovpligtige Bidrag Refusion Bidrag Refusion Uddannelse Andre personaleomk. I alt Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk Industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Alle kr. pr. time 0,99 2,70 2,76 1,24 0,60 1,41 7,15 10,25 0,93 2,70 2,36 0,55 0,05 0,79 4,88 6,75 0,96 3,56 2,62 1,36 0,54 0,76 4,35 5,94 0,95 3,12 2,09 0,85 0,15 2,35 5,54 8,51 0,93 2,91 2,09 0,93 0,30 1,37 5,79 7,91 0,91 2,70 3,20 0,83 0,13 1,52 5,23 8,86 0,93 2,99 2,86 0,98 0,31 0,95 4,77 7,19 0,91 3,14 1,89 0,77 0,32 1,87 5,48 7,46 0,91 2,76 2,96 0,87 0,16 0,79 4,44 7,06 0,99 2,81 2,45 0,90 0,46 1,30 5,55 7,92 0,89 1,70 3,34 0,52 0,02 0,81 3,55 7,37 0,91 2,93 1,64 0,62 0,08 1,37 5,03 6,57 0,88 4,55 1,37 0,73 0,24 1,45 3,31 2,97 0,95 3,46 1,82 0,46 0,12 1,02 3,03 3,71 2,11 4,04 1,99 0,39 0,05 1,69 4,34 6,44 0,93 2,35 1,69 0,39 0,04 2,21 5,17 7,99 1,16 3,30 2,20 0,75 0,23 1,58 4,97 7,13 omkostninger samt lovpligtige udgifter. Offentlige kasser bidrager netto med 2,14 kr. pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger af spejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring (bl.a. Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring, AES). Det højere bidrag til offentlige kasser fra virksomheder inden for transportvirksomhed vedrører fortrinsvis lønsumsafgift. Såvel bidrag til som refusioner fra aftalebestemte ordninger er øget i 2005 i forhold til 2004, hvilket primært skal ses i sammenhæng med, at langt fl ere virksomheder i 2005 er omfattet af barselsordninger. Årsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste, fuldtids og faktisk. Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2005 bortset fra ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre har arbejde ud over 37 timer pr. uge. Der tages ligeledes ikke hensyn til dage, der er tabt som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Helårsfortjenesten for forskellige lønmodtagergrupper og for forskellige arbejdsfunktioner fremgår af tabellerne side 15. Fordelingen for voksne fremgår af figurerne side 14. Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over kr., mens en anden fjerdedel tjener mindre end kr. Medianen er kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær mv. fås faktisk helårsfortjeneste. Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Fordelingen synes ikke længere at være skåret af forneden, da lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 37 timer alt andet lige har lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør kr. mod som nævnt kr. i fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten.

14 STRUKTUR SIDE 14 Der er desuden fl ere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde har en faktisk helårsfortjeneste over kr. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør kr., og medianen er kr. ØVRIGE ARBEJDSOMKOSTNINGER Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AER. Beløbet fra offentlige kasser dækker over kursusgodtgørelser, løntilskud og refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring, ATP-finansieringsbidrag samt bedriftssundhedstjeneste (BST). Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra barsels-, sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, firmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud, jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer. FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent 18 Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL kr kr.

15 STRUKTUR SIDE 15 HELÅRSFORTJENESTE FORDELT PÅ MODTAGERGRUPPER Alm. lønmodtagere Ledere og særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge Elever Unge Alle Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne HELÅRSFORTJENESTE FORDELT PÅ ARBEJDSFUNKTIONER VOKSNE Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde Voksne i alt Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne

16 STRUKTUR SIDE 16 ARBEJDSOMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE BRANCHER Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk Industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Hele DA Arbejdsomkostninger heraf Øvrige arbejdsomkostninger Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie- og SHbetalinger Personalegoder Smalfortjeneste heraf Pension inkl. ATP Kr. pr. time 236,90 8,04 7,40 221,45 8,26 28,40 1,49 183,31 24,37 236,23 10,25 9,16 216,83 8,97 28,89 1,57 177,40 23,34 215,49 6,75 5,06 203,68 6,11 26,08 2,45 169,04 20,45 217,90 5,94 8,49 203,48 7,26 26,10 1,57 168,55 21,85 266,23 8,51 5,73 251,99 6,30 32,10 2,38 211,22 27,33 258,71 7,91 7,18 243,63 10,16 30,46 2,16 200,84 28,62 228,95 8,86 9,73 210,36 6,59 28,03 1,81 173,93 23,59 222,03 7,19 7,12 207,72 8,12 26,98 1,22 171,40 21,70 236,22 7,46 6,01 222,75 7,86 27,65 1,10 186,15 24,75 235,45 7,06 7,61 220,78 10,67 29,07 0,64 180,40 23,03 234,76 7,92 8,18 218,65 7,98 28,50 1,44 180,74 24,77 233,02 7,38 4,01 221,63 5,57 30,07 1,13 184,85 23,68 216,70 6,20 4,48 206,02 5,03 25,57 1,63 173,79 21,77 248,19 6,57 2,41 239,20 5,36 29,38 4,52 199,95 26,09 176,19 2,97 3,43 169,80 4,23 20,46 1,36 143,74 15,06 182,82 3,71 3,47 175,64 4,58 22,19 0,64 148,23 15,17 226,75 6,45 7,01 213,30 5,38 26,49 0,97 180,45 24,83 226,44 7,99 2,26 216,19 4,92 27,11 1,37 182,79 22,11 227,51 7,13 5,66 214,72 6,44 27,35 1,51 179,42 23,15 HOVEDARBEJDSFUNKTIONER Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde 392,67 7,33 0,75 384,58 5,76 45,52 13,46 319,84 54,00 328,54 7,38 1,67 319,50 6,80 38,56 2,66 271,48 39,85 265,62 7,08 2,55 256,00 6,00 31,11 3,37 215,52 29,62 191,22 6,57 3,21 181,44 4,34 22,71 0,37 154,02 17,72 171,12 4,57 5,58 160,98 4,34 19,58 0,27 136,79 14,28 196,01 9,00 3,50 183,51 6,85 23,99 0,09 152,58 17,35 220,41 7,30 6,54 206,58 7,12 27,83 0,17 171,46 21,37 205,29 8,25 11,14 185,89 8,96 25,09 0,04 151,80 18,89 187,74 7,72 6,51 173,51 6,13 23,47 0,09 143,82 15,83 UDDANNELSESNIVEAUER Ikke-erhvervsrettede uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser 178,08 216,93 247,59 304,83 364,98 6,18 7,29 6,94 7,18 7,19 5,73 6,29 3,09 3,10 3,68 166,18 203,35 237,57 294,54 354,11 21,34 26,34 29,23 35,57 42,15 4,97 6,79 5,83 5,78 7,01 0,63 1,04 2,52 4,39 5,05 139,24 169,17 199,99 248,80 299,90 13,36 21,36 26,60 37,36 49,66 Anm.: De tre tabeller omfatter ikke lige mange lønmodtagere.

17 STRUKTUR 2005 UDVIKLINGEN FRA 2004 TIL 2005 Alle voksne Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg steg fra 2004 til 2005 med 3,6 pct. for voksne, jf. figuren til højre samt tabellen næste side. Lønudviklingen ifølge StrukturStatistikken afspejler dels er for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2004 og 2005 (identiske personer) og dels populationsforskydninger, jf. afsnit om metode på side 22. Virksomhedernes arbejdsomkostninger ekskl. genetillæg pr. time steg med 3,7 pct. fra 2004 til Arbejdsomkostningerne er således steget mere end fortjenesten, hvilket især afspejler virksomhedernes højere udgifter til arbejdsulykkes- og arbejdsskadeforsikringer og omkostninger til uddannelse i 2005 i forhold til 2004, jf. afsnittet om hovedresultater på side 9. Individuelle stigningstakter Lønudviklingen varierer meget fra den ene lønmodtager til den anden, jf. fi gur side 18 med individuelle stigninger for identiske personer. Dette understreger, at en i gennemsnitsfortjenesten på 3,6 pct. for alle voksne ikke kan opfattes som den "normale" for den enkelte lønmodtager. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således stigninger på 0,8 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdel havde stigninger på 7,9 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 3 pct. Fire stigningstakter I de detaljerede tabeller (jf. tabelafsnittene) vises fire stigningstakter for gennemsnitslønnen for den enkelte arbejdsfunktion eller uddannelse. Tilsvarende vises fire stigningstakter for medianlønnen ALLE VOKSNE pr. time, procent Arbejdsomkostninger eksl. genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg

18 STRUKTUR SIDE 18 INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKTER DE GENNEMGÅENDE STIGNINGSTAKTER Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL ÅRLIG ÆNDRING, GENNEMSNIT, VOKSNE, PCT Pr. time, alle tid- og fastlønnede Fortjeneste ekskl. genetillæg 3,6 Smalfortjeneste 3,2 Pr. måned, tid- og fastlønnede, fortj. ekskl. genetillæg 3,1 Pr. måned, fastlønnede, fortjeneste ekskl. genetillæg 3, i fortjenste ekskl. gene, pr. time, procent I tabellen til højre er de fire stigningstakter i gennemsnitslønnen vist for alle voksne på DA-området. Der vises to stigningstakter pr. time for alle tid- og fastlønnede under ét. Ændringen i smalfortjenesten var 3,2 pct. i 2005 og dermed lidt lavere end en i fortjenesten ekskl. genetillæg på 3,6 pct. I de detaljerede tabelafsnit er det mere undtagelsen end reglen, at fortjenesten og smalfortjenesten stiger lige meget. Eventuelle forskelle mellem de to stigningstakter beror på, at de er beregnet for to forskellige lønbegreber, jf. side 3. Fortjeneste ekskl. genetillæg medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Smalfortjeneste medregner derimod kun en del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to stigninger kan dermed henføres til et eller flere af følgende tre løn elementer: 1) løn under sygdom mv., 2) ferie- og søgnehelligdagsbetaling og 3) personalegoder. Ud over de to nævnte stigningstakter vises endvidere udviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned for alle tid- og fastlønnede samt for fastlønnede alene. Her medregnes ligesom i opgørelsen af fortjenesten pr. time alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af er i fraværs- samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, jf. afsnittet om lønbegreber side 3. I 2005 steg fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned i forhold til 2004 med gennemsnitligt 3,1 pct. for alle tid- og fastlønnede. Opgjort kun for fastlønnede udgør stigningen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned 3,4 pct. i ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I MODTAGERNES FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 Funktionærer 3,2 2,5 2,1 3,2 3,7 2,8 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 3,8 Arbejdere 4,2 3,0 2,4 4,2 3,7 3,9 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 3,4 Alle 3,8 2,8 2,3 3,8 3,7 3,7 4,0 4,0 4, ,2 4,2 3,7 2,8 3,6 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSOMKOSTNINGER EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 Funktionærer 4,0 2,7 2,3 3,2 3,7 2,6 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 3,9 Arbejdere 5,2 3,3 2,8 4,4 3,6 3,7 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 3,5 Alle 4,7 3,1 2,6 3,9 3,6 3,5 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 3,7

19 STRUKTUR SIDE 19 Detaljerede opdelinger Af tabellen nederst side 18 fremgår det, at timefortjenesten steg med 3,4 pct. for arbejdere og 3,8 pct. for funktionærer fra 2004 til I tabellen til højre er lønudviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. time fra 2004 til 2005 for voksne vist pr. branche, hovedarbejdsfunktion og region. METODE I beregningerne indgår alene voksne lønmodtagere beskæftiget på virksomheder, der indgår i statistikken i både 2004 og Derved undgås tilfældige variationer som følge af er i statistikkens dækningsgrad. Ændringen i gennemsnitsfortjenesten afspejler dels er i lønnen for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2004 og 2005 (identiske personer), dels er i populationens sammensætning ved til- og afgang af lønmodtagere på identiske virksomheder (virksomheder, der ind går i statistikken i både 2004 og 2005). Ændringer i populationens sammensætning kan have mange årsager og kan komme til udtryk på flere måder. Ældre medarbejdere forlader arbejdsmarkedet og unge med kortere er hvervserfaring kommer til. Konjunkturerne og dermed be skæftigelsen varierer henover brancher, regioner og arbejdsfunktioner. Det skal understreges, at populationsforskydninger kan be virke større variationer i lønudviklingen i de detaljerede opdelinger end for alle voksne under ét. Det skyldes, at den samlede populationsforskydning er resultat af større for skydninger i nogle opdelinger og mindre forskydninger i andre opdelinger. Læs eventuelt mere om særlige forhold for StrukturStatistik 2005 i afsnittet Nyheder og særlige forhold side 2. ÅRLIG ÆNDR. I FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG VOKSNE BRANCHER Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Sten, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Transportindustri Anden fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. Hele DA HOVEDARBEJDSFUNKTIONER Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde REGIONALT København og Frederiksberg kommuner Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Procent 3,5 3,3 4,3 3,0 2,7 4,7 3,5 2,8 3,5 2,8 3,6 3,8 3,7 3,5 3,9 4,0 3,7 3,9 3,6 4,6 3,6 3,1 2,8 2,7 3,4 3,2 3,6 3,7 4,6 3,5 2,5 3,3 3,7 3,5 3,5 2,9 3,4 3,4 2,9 3,4 4,0 3,2

20 STRUKTUR 2005 TEMA: SPREDNING. I denne udgave af StrukturStatistikken ses der nærmere på udviklingen i lønspredningen for almindelige lønmodtagere. Formålet er at belyse lønspredningen inden for forskellige hovedarbejdsfunktioner samt afdække årsager til lønspredningen. Afsnittet indledes med en oversigt over udviklingen i lønspredningen for almindelige lønmodtagere i perioden 1995 til Herefter belyses lønspredningen for forskellige arbejdsfunktioner. Sidst analyseres, hvordan en række lønmodtagerkarakteristika bidrager til at forklare lønforskelle på arbejdsmarkedet. I analyserne indgår almindelige lønmodtagere, jf. side 6, beskæftiget på identiske virksomheder. Derved undgås tilfældig variation som følge af er i statistikkens dækningsgrad jf. metodeboksen side 19. Lønspredning var senest tema i StrukturStatistik STANDARDAFVIGELSE, ALMINDELIGE MODTAGERE METODE, STANDARDAFVIGELSE Indeks for er i standardafvigelsen for lønfordelingen Til at beskrive spredningen i timefortjenesten for almindelige lønmodtagere benyttes det statistiske mål standardafvigelse. Det anvendte lønbegreb er timefortjenesten ekskl. genetillæg, jf. side 3. Fortjenesten ekskl. genetillæg transformeres ved hjælp af den naturlige logaritme blandt andet for at gøre det muligt at sammenligne niveauer mellem år. I figurerne er udviklingen i standardafvigelserne indekseret med basis i JUNI 2006

21 STRUKTUR SIDE 21 KVARTILAFSTANDE, ALMINDELIGE MODTAGERE METODE, KVARTILAFSTANDE Indeks for er i afstande fra medianløn til nedre og øvre kvartiler 120 Afstand fra nedre kvartil til median Afstand fra median til øvre kvartil Udvikling Lønspredningen for almindelige lønmodtagere er i perioden 1995 til 2005 steget med 10 pct. Især fra 1996 til 2003 er lønspredningen øget, mens den er stabil i perioden 2003 til Figuren på forrige side viser udviklingen i lønspredningen for almindelige lønmodtagere. For at få et mere nuanceret billede af lønspredningen for almindelige lønmodtagere beregnes to kvartilafstande, henholdsvis afstanden fra nedre kvartil til median og afstanden fra median til øvre kvartil. Afstanden fra nedre kvartil til medianen er i perioden 1995 til 2005 steget med 17 pct. jf. figuren ovenfor. I samme periode var erne i afstanden fra medianen til øvre kvartil mere beskedne. Lønspredningen var næsten uforandret i perioden 1999 til Kvartilafstande angiver forskelle mellem nedre kvartil og median eller median og øvre kvartil i lønfordelingen, jf. side 4. Eksempelvis deler nedre kvartil observationerne, så 25 pct. ligger under den værdi og 75 pct. ligger over. Standardafvigelsen kan påvirkes, hvis der i populationen er enkelte ekstreme observationer, hvorimod kvartilafstande ikke påvirkes. Afstandene fra nedre kvartil til median samt median til øvre kvartil er valgt til at beskrive lønspredningen, idet tætheden mellem observationerne typisk er høj fra nedre til øvre kvartil, og dermed udgør disse kvartilafstande relativt robuste mål. Vær opmærksom på at lønspredning både beskrives ved standardafvigelse og kvartilafstande. Disse mål er ikke i alle tilfælde sammenlignelige. Det anvendte lønbegreb er timefortjenesten ekskl. genetillæg, jf. side 3. Den øgede lønspredning i perioden 1995 til 2005 kan skyldes forskydninger i populationens sammensætning. Af tabellen side 23 ses, at andelen af lønmodtagere inden for højt og mellemhøjt kvalifikationsniveau er steget markant, mens andelen inden for håndværkspræget arbejde samt proces- og maskinoperatørarbejde er faldet. Ændringer i sammensætningen blandt almindelige lønmodtagere kan muligvis forklare en del af stigningen i lønspredningen. SPREDNING PR. HOVEDARBEJDSFUNKTION, STANDARDAFVIGELSE Indeks for er i standardafvigelsen for lønfordelingen Højt kvalifi kationsniveau Mellemhøjt kvalifi kationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde Indeks 1995 = JUNI 2006