Depression hos den ældre borger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Depression hos den ældre borger."

Transkript

1 Depression hos den ældre borger. En hermeneutisk - fænomenologisk opgave om den ældre borger i primærsektoren som lider under depression. Opgave: Semester: Opgaveløsere: Skriftlig bachelorprojekt 7. Semester Mette Damsgaard Kitt Studsgaard Arboe Afleveret: 5. januar 2011 Vejleder: Hanne Møjbæk Nørgaard Duedahl

2 Resumé Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i en klinisk problemstilling, som omhandler den ældre borger i primærsektoren som er, eller har været i behandling for depression. Opgaven sigter mod at afdække vores undren, omkring hvem der har betydning for, at den ældre borger kommer i behandling. Endvidere sigtes der mod at finde svar på, hvordan den ældre borgers egne tanker og følelser har været, inden diagnosen er blevet stillet. Det er ikke lykkedes os at finde forskning der tydeliggøre og giver svar på vores undren, og vi har derfor lavet vores egen undersøgelse. Baggrunden for undersøgelsen er, at forskning tyder på at lidelsen udiagnosticeret depression er udbredt blandt ældre i primærsektoren. I undersøgelsen der baserer sig på semi-struktureret interview indgår tre ældre borgere, som er i behandling for depression. Alle tre har været tilknyttet primærsektoren under sygdomsforløbet. Undersøgelsens metode knytter sig til det hermeneutiske-fænomenologiske forskningsparadigme, hvor den kvalitative forskningsmetode anvendes for, at opnå forståelse for informanternes livsverden.

3 1.0 Indledning Præsentation af sygeplejefagligt emne Problemafgrænsning og problemformulering Materiale og metode Referenceramme Materiale Søgeprofil Metode Empirisk undersøgelse Hermeneutik Fænomenologi Kvalitativ forskningsinterview Interviewguide Valg af informanter og informeret samtykke Etiske overvejelser Analysestrategi Artikler Sygeplejeprofilen fra Holstebro kommune, samt sygeplejerskens virksomhedsområde Katie Eriksson Analysen Resultater af eget empiri Interview A (Kitt og Mette) Informant B (Mette) Informant C (Kitt) Resultaterne af eget empiri sat op imod sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområde Hvem har haft betydning for, at den ældre borger i primærsektoren er kommet i behandling for depression? (Mette) Hvordan har den ældre borger i primærsektoren oplevet tiden, inden opstart af behandling for depression? (Kitt) Forskningsartikel sat op imod sygeplejeprofilen, sygeplejerskens virksomhedsområde samt resultaterne af vores empiriske undersøgelse. (Kitt)..25

4 3.4 Katie Eriksson Det lidende menneske. (Mette) Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse... 38

5 1.0 Indledning Vi har i Sygeplejersken læst artiklen Depression hos ældre overses som omhandler problematikken, at læger og sygeplejersker har vanskeligt ved at observere for depression hos den ældre. Ligeledes belyser artiklen, at dette problem også finder sted i primærsektoren. Artiklen beskriver, at det store problem omkring ældres psykiatriske lidelser, mistænkes at være grundet sygeplejerskens manglende viden om depressionens fremtrædelsesformer hos den ældre. Herunder beskrives det, at sygeplejersken i primærsektoren har en vigtig opgave i at vejlede og undervise hendes daglige samarbejdspartnere, hjemmehjælperne, som er på nærmeste hold med den ældre. Målet med en plejefaglig fællesindsats er, at blive i stand til at observere sig frem til den muligt deprimerede ældre. Artiklens budskab er, at der ses et markant problem hos disse ældre, som bør være mere i fokus i hjemmesygeplejen (Sygeplejersken, blad nr. 45/2001). Gennem vores praktik i hjemmesygeplejen var depression ikke et emne med særlig fokus, og for os synes det ikke at være særlig centralt i hjemmesygeplejerskens hverdagsarbejde med den ældre borger. Efter at vi begge oplevede dette, og efter at have læst om emnet, har dette vækket fordomme hos os, og vi stiller os undrende overfor, om hjemmesygeplejersken er opmærksom nok på disse ældre? Vi mener at dette er et vigtigt fokus, da denne inddragede artikel fra Sygeplejersken blandt andet fremlægger, at mange ældre lever med udiagnosticeret depression. Ligeledes beskriver sygeplejefaglig litteratur problematikken i, at mange har fordomme overfor depression. Mange mener, at alderdom er en del af menneskets liv, og at depression kan være en naturlig ledsager. (Glasdam & Esbensen 2009, p. 263). Vi finder det problematisk, at mange ser depression som værende naturligt hos den ældre, da dette kan have konsekvenser for forebyggelsen og behandlingsmulighederne. Det er foruroligende, at en så alvorlig sag som denne tages så afslappet, da dette medvirker til, at ældre ikke bliver mødt med den professionalitet som der bør udvises. Vi antager, at dette må være et udtryk for manglende etisk omtanke, da man hverken som ung eller gammel bør leve med depression, som en naturlig ledsager. 1.1 Præsentation af sygeplejefagligt emne WHO har fremlagt, at depression kan blive den sygdom, der medfører størst 1

6 sygdomsbelastning i år Antallet af ældre over 65 år, er steget fra knap i 1900 til godt i dag. Dvs. er firdoblet. (Glasdam & Esbensen 2009, pp ). I forhold til WHO s fremlæggelse, vil problematikken med depression blandt ældre være et stigende problem, og derfor ser vi sygdommen som værende et emne, der bør være mere fokus på i hjemmesygeplejen. Ligeledes vil problematikken med tiden blive en større samfundsøkonomisk byrde, hvis dette ikke tillægges større interesse. (Glasdam & Esbensen 2009, pp ). Den samfundsøkonomiske byrde består i, at der vil ses flere indlæggelser, øget medicineringer, samt større omkostninger i primærsektoren. Depression blandt ældre kan være en lidelsesfuld og socialt invaliderende psykisk sygdom, og er i nogle tilfælde en livstruende tilstand. Depressionen kan forekomme hos ellers psykisk raske og velfungerende ældre. Specifikke årsager til, at mennesker i den sene alder udvikler en depression, kan være grundet tab af nære venner eller ægtefælle, brug af bestemte medikamenter, demens eller funktionstab. Depression er en af de hyppigste og mest alvorlige gerontopsykiatriske lidelser, der ses blandt ældre. (Ældreforum 1999, p. 38). I henhold til artiklen Lær at screene for depression hos ældre fremgår det af en dansk undersøgelse af en hjemmehjælpsmodtagende landbefolkning, at prævalensen af udiagnosticeret depressionssygdom var 18 % (Sygeplejersken, blad nr. 12/2004). Problematikken er, at depressionssymptomerne hos den ældre borger er atypiske, da sygdommen ofte afspejler sig i fysiske symptomer. Nedenstående artikel belyser dette problemfelt nærmere. Ifølge forskningsartiklen Detecting and Evaluating Depression Among Elderly Patients in Home Health er depression ofte overset grundet sparsomme observationer og screening, fejldiagnostik og borgerens utilstrækkelige videregivelse af information, da de ofte fokuserer på fysiske symptomer. De fysiske symptomer afspejler sig ofte i medicinske problematikker, som for eksempel pneumoni og elektrolytforstyrrelser. Grunden til dette er, at depressive symptomer vil kunne fremskynde den svækkelse af immunforsvaret, som viser sig med alderen ( Ligeledes belyser artiklen, hvor invaliderende en udiagnosticeret depression kan være, da sygdommen øger den funktionelle tilbagegang, reducerer livskvaliteten, den sociale interaktion og de kognitive funktioner. Risikofaktorer for depression blandt ældre inkluderer social isolation, pessimistisk livssyn samt selvmordsrisiko (Valente 2005, pp ). Hvorfor mener vi, at dette er et sygeplejerelevant fokusområde? I Holstebro kommune er der 2

7 udarbejdet en sygeplejeprofil, som beskriver de udfordringer, forventninger og krav som stilles til sygeplejersken i primærsektoren. Dette er retningslinjer, som har til formål at hjælpe sygeplejersken til bevare fokus på hendes kompetenceområder, og derved sikre den rette sygepleje til den enkelte borger. I sygeplejeprofilen beskrives blandt andet: Et komplekst forløb er foranderligt med hyppige og uforudsigelige ændringer, som kræver omfattende sygeplejefaglig viden og kompetencer. Og identifikation af borgerens mestringsevne med henblik på forebyggelse og sund - hedsfremme. (Bilag 1, p. 4). Som tidligere beskrevet stiller vi os undrende overfor, om den ældre borger, som lider under udiagnosticeret depression, er tilstrækkelig i fokus, trods de faglige og brugbare beskrivelser i sygeplejeprofilen? For os er det relevant at undersøge, hvordan hjemmesygeplejersken tilpasser sygeplejen hos den enkelte, og om hun med sygeplejeprofilen som redskab formår at mestre det komplekse forløb, som depression hos den ældre kan være? Vores begrundelse for lige netop at have fokus på den ældre borger i primærsektoren er, at europæiske studier har vist, at gennemsnitlig 13 % af ældre, der bor i eget hjem, har en depression. Endvidere har en dansk plejehjemsundersøgelse vist, at 9 % af beboerne har en depression. (Jørgensen, Nordentoft & Videbech 2010, p. 107). Disse undersøgelser tyder på, at problemet er mest udbredt hos ældre som bor i eget hjem, og vi finder det derfor relevant at have fokus på denne målgruppe. 1.2 Problemafgrænsning og problemformulering Denne opgave har til formål, at sætte fokus på problematikken, at mange ældre i primærsektoren lider under udiagnosticeret depression. Ligeledes er formålet at gøre opmærksom på, at dette er en sygeplejerelevant problemstilling, som bør have stor betydning i hjemmesygeplejen. Spiller hjemmesygeplejersken en rolle hos den ældre borger, som lider under depression? Der findes veldokumenterede redskaber til at observere og identificere depressionssygdom hos ældre. Trods det ved vi at, der er evidens for, at mange ældre lever med en udiagnosticeret depression. Eftersom undersøgelser peger på, at der er flest ældre i eget hjem med depression, bliver det interessant at forholde sig til, hvorvidt hjemmesygeplejersken omsætter sygeplejeprofilen til handling? I denne forbindelse finder vi det relevant at nævne sygeplejerskens virksomhedsområde, da denne ligeledes belyser såvel sundhedsfremmende, 3

8 sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver ( Denne vil vi ligeledes anvende i opgaven, og anvendelsen vil blive beskrevet i metodeafsnittet. Det er ikke lykkedes os at finde forskning, som præcist beskriver den ældre borgers oplevelser omkring depressionen, samt hvem der har betydning for, at den ældre får stillet diagnosen. Dette er relevant at forholde sig til, da det er afgørende at finde frem til, hvem der har størst mulighed for at hjælpe den ældre som lever med en udiganosticeret depression. Katie Eriksson beskriver i sin teori om lidelse, at et hvert menneske har behov for trøst og håb (Eriksson 1995, p. 74). I forhold til overstående beskriver Katie Eriksson, at den ældre borger, som lider under depression, er udleveret til andre mennesker, da de er afhængige af andres hjælp. Set i lyset af denne teori, ønsker vi at finde ud af, hvem der hjælper denne ældre. Ovenstående afgrænsning leder os frem til følgende problemformulering: Hvem har betydning for, at den ældre borger i primærsektoren kommer i behandling, og hvordan har den ældre borger oplevet tiden, inden diagnosen depression stilles? Følgende er en forklaring af de nøglebegreber problemformuleringen indeholder: Lidelse: Katie Eriksson finder det vanskeligt at definere lidelse som en abstrakt ide eller et fænomen, da lidelsen skal sættes i forhold til det menneske, der bærer den. Lidelse skal ses i lyset af det enkelte menneskes svære livssituation, dets værdier og betingelser. Lidelse kan derfor beskrives som en smertelig erfaring og en oplevelse. Når et menneske lider, betyder det ifølge Katie Eriksson, at det oplever sin egen sårbarhed og skrøbelighed. Det gør således noget ved mennesket at lide, og intet menneske kan være udsat for lidelse uden at blive forandret af det. (Eriksson 2006 pp. 8-10, 20, 15-17, 22-24, 88). Geriatrisk depression: Depression kan for den ældre være en lidelsesfuld og invaliderende tilstand. Den generelle aldring kan gøre en depression vanskelig at diagnosticerer, da visse aldringstræk kan minde om depressive symptomer, og omvendt kamuflere en depression (Glasdam & Esbensen 2009, p. 263). For nogle kan depression være en ganske let tilstand af 4

9 tristhed, der i visse tilfælde går over af sig selv. For andre er det en mere alvorlig og lidelsesfuld tilstand, som kan blive livstruende. Depressionen påvirker både følelseslivet, kroppen, de kognitive funktioner, adfærden og motivationen. ( Det er desværre en almindelig fordom, at depression er en del af alderdommen. Mulighederne for behandling af en geriatrisk depression er gode, men konsekvenserne af den ubehandlede depression er meget alvorlig. I Danmark anvendes et diagnosesystem kaldet ICD-10, som er baseret på en række beskrivelser af symptomer og adfærdsforekomst. Antallet af symptomer er afgørende for klassifikation af depressionen. (Glasdam & Esbensen 2009 pp ) 2.0 Materiale og metode I dette afsnit beskriver vi først vores søgeprofil og herunder kort, hvad vi har fundet, der kan have relevans for vores opgave. Herefter redegør vi for vores valg af referenceramme. Efterfølgende beskrives vores materiale, som er efterfulgt af metoden, hvor der beskrives og begrundes for den valgte metode til besvarelse af problemformulering. 2.1 Referenceramme I denne opgave anvender vi Katie Eriksson som sygeplejefaglig referenceramme. Katie Eriksson benytter flere teoretikere som inspirationskilde, hvorved hun udleder sin egen teori. Katie Eriksson beskæftiger sig med lidelsesbegrebet og taler om lidelsens univers, da hun ser lidelsen som grænseløs. Da lidelsen er grænseløs belyser Katie Eriksson, at et hvert menneske tvinges til at forstå lidelsen i forhold til sit eget liv. Katie Eriksson beskriver, at livet er en kamp mellem det onde og det gode, mellem lidelse og lyst (Eriksson 1995, p. 8) Vi finder det relevant at anvende Katie Eriksson, da hun arbejder med begrebet lidelse. Hun sætter lidelsen i fokus, og beskriver tre former for lidelse, sygdomslidelse, plejelidelse samt livslidelse. Disse ser vi som tre vigtige lidelsesformer i forhold til vores problemfelt, da Katie Eriksson netop fremhæver de lidelsesformer, som man møder i sygeplejen. Grunden til, at vi finder denne teori af Katie Eriksson relevant i forhold til vores opgave er, at den ældre borger, som lever med en udiagnosticeret depression er påført en lidelse. Før man kan yde den rette sygepleje til disse ældre mener vi, at man bør være i stand til at forstå, hvad lidelse er. 5

10 2.2 Materiale I nedenstående beskrives vores materiale brugt til at belyse problematikken, og som skal anvendes til bearbejdning af problemformuleringen. Vi beskriver, hvorfor vi har valgt det pågældende materiale, og hvorledes vi vil anvende det i opgaven. For at kunne besvare vores problemformulering, har vi været ude og indsamle vores egen empiri som data. I denne forbindelse valgte vi at lave et semi-struktureret interview, og udformede ligeledes en interviewguide til anvendelse under interviewet. I indledningen har vi valgt at benytte artiklerne Depression hos ældre overses (Sygeplejersken, blad nr. 45/2001), og Lær at screene for depression hos ældre (Sygeplejersken, blad nr. 12/2004). Artiklerne er anvendt i indledningen, til at belyse problematikkens aktualitet. Endvidere vil vi bruge artiklen Detecting and Evaluating Depression Among Elderly Patients in Home Health. Artiklen vil vi anvende i indledningen, da denne tydeliggør hvor invaliderende denne sygdom er for den ældre borger. Herudover vil vi også bruge artiklen i analysen, da denne definerer sygeplejerskens rolle og betydning. Til at besvare vores problemformulering har vi valgt at inddrage sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområde i analysen, da disse giver et klart billede af, hvilke krav og forventninger der stilles til sygeplejersken i primærsektoren (Bilag 1) og ( For at kunne besvare vores problemformulering, har vi endvidere valgt at anvende Katie Erikssons teorier Det lidende menneske. Katie Eriksson lægger stor vægt på sygeplejerskens opgaver og ansvar, og ligeledes hvor stor betydning det har, at sygeplejersken er i stand til at forstå, hvad ægte sygepleje er. 2.3 Søgeprofil Artiklen Depression hos ældre overses er fundet i Sygeplejersken (Blad nr. 45/2001) ved at anvende søgeordene ældre og depression. Artiklen Lær at screene for depression hos ældre er ligeledes fundet i Sygeplejersken (Blad nr. 12/2004), og denne er fundet, ved at anvende de samme søgeord ældre og depression. Ligeledes har vi søgt efter forskning i henholdsvis PubMed og Cinahl. I PubMed anvendte vi søgeordene depression, elderly og undiagnosed, hvorefter vi koblede dem sammen, og dette gav 164 resultater. Dernæst afkrydsede vi feltet aldersbegrænsning på 65+ og review. Dette gav os 15 resultater, hvoraf vi udvalgte to til gennemlæsning. Ingen af disse havde relevans 6

11 for vores problemfelt. Derefter forbandt vi vores søgning med søgeordet nursing, hvilket gav nul resultater. Endvidere forsøgte vi at forbinde søgeordet home care, dette gav to resultater, ingen af disse havde relevans for vores emne. Da vi ikke fandt brugbare artikler, valgte vi efterfølgende at søge i Cinahl. Vi valgte søgeordene depression, aged og home nursing, dette gav 215 resultater. Herefter valgte vi at vi kun ville anvende den nyeste forskning, og afgrænsede derfor fra år Dette gav os 159 resultater. Hernæst afkrydsede vi feltet peer reviewed. Herefter valgte vi observation som et nyt søgeord, og forbandt det med ovenstående. Dette gav fire resultater, som desværre ikke havde relevans. Derudover har vi anvendt søgebasen PsycINFO, hvor vi benyttede søgeordene depression, undiagnosed og elderly. Ved at kombinerer disse tre søgeord fik vi 25 resultater. Herefter indkredsede vi artiklerne til at være fra år , og vi valgte ligeledes at markere feltet Peer Reviewed. Dette gav 15 resultater. Til sidst valgte vi, at vi kun vil have den nyeste forskning, og valgte derfor at indkredse artiklerne yderligere fra år Dette gav otte resultater, hvor af vi fandt én artikel relevant: Detecting and Evaluating Depression among elderly patients in home health. De valgte artikler og deres anvendelse er beskrevet nærmere sidst i metodeafsnittet. 2.4 Metode 2.5 Empirisk undersøgelse For at kunne svare på vores problemformulering, har vi valgt at indsamle vores egen empiri via et kvalitativt forskningsinterview. Grunden til dette er, at det ikke er lykkedes os at finde forskning som præcist har fokus og svar på det sygeplejefaglige emne, som vi stiller os undrende overfor. Vi har i de indledende forberedelser til denne opgave læst optil flere forskningsartikler, som belyser og sætter fokus på problematikken, at mange ældre lever med en udiagnosticeret depression. Efter en del refleksioner, undrer det os i høj grad, at vi ikke har kunnet finde undersøgelser, som omhandler den ældres oplevelser og tanker omkring deres sygdom. Vi søgte svar på den ældre borgers opfattelse af, hvem der havde haft betydning for dem under sygdomsforløbet. Mere præcist kan man sige, at vi havde brug for at finde ud af, hvem der spiller en rolle hos den ældre under forløbet inden diagnosen depression stilles. 7

12 2.5.1 Videnskabsteoretisk ramme Hensigten med undersøgelsen er at tolke mening frem gennem ord, så opgavens videnskabelige ramme tilknyttes det humanvidenskabelige, som består af en hermeneutisk fænomenologisk tankegang. Dette vil vi komme yderligere ind på senere i opgaven. Det overordnede teoretiske perspektiv tager udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang, hvor vores forforståelse sættes i spil i analysen af det empiriske indsamlede materiale. Forforståelse kan være påvirket af personlige erfaringer, hverdagsviden og videnskabelig viden om problemet. Før man kan indsamle empirisk materiale må man derfor bevidstgøre egne fordomme (Bjerrum 2005, p. 90). Vi har i vores empiriske undersøgelse valgt at spørge den ældre selv, omkring dennes tanker og følelser i forbindelse med depressionen. Vi har valgt at gøre dette, da disse ældre kan give os de bedste svar på, hvordan de har oplevet deres depression, og hvem der for dem har haft størst betydning. Ligeledes vægter vi højt ikke at lægge vores fordomme over på disse ældre, da vi har brug for personlige og ærlige svar Hermeneutik Hermeneutik betyder læren om fortolkning. Vi bruger fortolkning til at skabe forståelse med henblik på en ny mening. I den hermeneutiske erkendeposition er den videnskabsteoretiske præmis for, hvordan viden skabes, at udsagn skal forstås i deres sammenhæng. Det er sammenhæng, der giver udsagn eller ytringen mening. Denne betydning udtrykkes i ordet hermeneutik, der er afledt af det græske ord for at tolke og forstå (Bjerrum 2005, p. 90). Når der er tale om den hermeneutiske erkendeposition, er forforståelsen utrolig vigtig. Forforståelsen er den antagelse man har om, hvordan ting kan forstås og forklares. Forforståelsen har for os været motivation til, at gå i gang med at undersøge problemstillingen. Vi har anvendt forforståelsen til at beskrive, hvori vi opfatter og mener, der ses et problem. Herved forholder vi os kritisk til vores egen opfattelse, og samtidig er vi åbne overfor, om der kan være andre forklaringer. Gadamer beskriver, at der ingen metoder og kriterier er for at skelne mellem sande og falske fordomme. Derfor skal vi være bevidste omkring vores fordomme. Der må være visse forudsætninger opfyldt, det vil sige, at vi skal finde vores emne interessant, og have et ønske om at forstå, lytte og indgå i dialog, og ikke blot forholde os neutral. Dette skal udfordre og give anledning til spørgsmål til vores opfattelse af emnet. Vores fordomme kan først belyses 8

13 når de stimuleres, hvilket betyder, at teksten må gøres bemærkelsesværdig, og ikke kun svare til vores egen opfattelse (Bjerrum 2005, p. 90). Med afsæt i Gadamers definition Kun fordi der ikke består nogen selvfølgelig overensstemmelse mellem os og teksten, kan vi gennem teksten gøre en hermeneutisk erfaring. (Jørgensen 2009, p. 85). Modstand er derfor en forudsætning for ny forståelse. Det er først når der opstår uoverensstemmelse, at man kan stille sig undrende overfor egen mening. Vi kan i vores opgave gøre en hermeneutisk erfaring, ved at sætte vores empiri op imod vores forforståelse. Dette er for os en forudsætning for at fortolke, og derved finde frem til en ny forståelse, som kan hjælpe os til at finde svar på vores problemstilling Fænomenologi Fænomenologi er en retning inden for moderne filosofi, grundlagt af Edmund Husserl. Fænomenologi betyder en videnskab om fænomenerne. Vi har valgt at anvende den kvalitative forskning, og her er fænomenologien et begreb, som peger på en optagethed i at forstå sociale fænomener ud fra vores informanters perspektiver. Ligeledes ses der en optagethed i, at forklare verden som den ses eller opleves af vores informanter, ud fra den formodning, at den vigtige virkelighed er den de opfatter. (Kvale & Brinkmann 2009, p. 44). Når vi vælger at anvende det kvalitative forskningsinterview, sætter vi fokus på den ældres daglige livsverden. I denne opgave giver det kvalitative forskningsinterview altså en unik mulighed for, at få adgang til og beskrive den daglige livsverden, sådan som disse ældre forstår den. Livsverden er en betegnelse for den verden, som vores informanter møder i dagliglivet, og som fremstår uafhængig af og forud for alle forklaringer. Alt hvad jeg ved om verden, selv via videnskaben, ved jeg ud fra mit eget synspunkt eller ud fra en oplevelse af verden, uden hvilken videnskabens symboler ikke ville betyde noget. Hele videnskabens univers er skabt på grundlag af den oplevede verden... (Kvale & Brinkmann 2009, p. 47). Vi er i denne opgave optaget af at forstå verden, som den ses og opleves af vores informanter. Vi vil ligeledes lægge vægt på, at den vigtigste virkelighed er den vores informanter opfatter, og herigennem være i stand til at få svar på vores undren Kvalitativ forskningsinterview Formålet med vores kvalitative undersøgelser er, at skabe dialog for at opnå en forståelse af vores informanters livsverden, hvorved vi som interviewer erhverver os forståelse for vores 9

14 informanters livsverden. Uanset, om vi føler sympati eller modvilje over for vores informanter og deres holdninger og måde at agere på, må vi som interviewer kunne føle empati, altså sætte os ind i informantens livsverden. Endvidere må vi altid se os selv som ekspert i at lave kvalitative interviews. Vi må som interviewere åbenlyst interessere os for vores informanters fortælling og deres meninger. Vi som interviewer må betragte og anerkende informanterne som ekspert i deres egen livsverden. Ligeledes må vi forsøge at skabe en tryg og god atmosfære, så informanterne føler tillid og åbner op for det emne, som vi har til hensigt at opnå forståelse for. (Trost 1996, pp , 64-67). Det er vores opgave som interviewer at samarbejde med informanterne, og aktivere deres viden. Vi har draget fordel af, forud for interviewet at kontakte informanterne, og informere omkring interviewets indhold. (Bjerrum 2005, p. 88). Det semistrukturerede interview er en måde, hvor på vi kan strukturere og korrigere interviewet, da spørgsmålene formuleres i en interviewguide. For os anvendes interviewguiden som et styringsredskab, og har den fordel, at vi kan fokuserer på informanternes svar, og følge op på svarene med nye spørgsmål. På denne måde kan vi bevare overblikket og sikre os, at alle spørgsmål bliver stillet, også selvom interviewet tager en anden drejning end planlagt. Et godt interview kræver, at vi er godt forberedt, og at vi sætter os ind i problemet. Blandt andet har vi forberedt os gennem litteratur, så vi har forudsætning for at få en god forståelse af informanternes svar, og er i stand til at stille uddybende spørgsmål, for på denne måde at nå frem til en dybere indsigt. Vi sørgede for, at formaliteterne var i orden, inden vi lavede vores interviews, og vi indhentede ligeledes tilladelse fra gerontopsykiatrisk ambulatorium. (Bjerrum 2005, p. 87) Interviewguide For at kunne besvare vores problemformulering som søger et svar på, hvem der har betydning for, at den ældre borger i primærsektoren kommer i behandling for depression, og hvordan den ældre har oplevet tiden inden diagnosen stilles, udarbejdes en interviewguide, som er tilpasset den ældre borger. Interviewguiden er semi-struktureret og udarbejdet af spørgsmål, som er inspireret ud fra Kvale & Brinkmann (2009, pp ). I denne forbindelse udformede vi to temaer, som havde til formål at støtte os i at udarbejde vores spørgsmål på en sådan måde, at vi havde størst mulighed for, at få svar på det vi ønskede. 10

15 - Depression - Sygeplejerskens rolle Interviewguiden indledes med et åbent spørgsmål, som søger en spontan beskrivelse af informantens egen oplevelse af depressionen. Hernæst valgte vi at stille et opfølgende spørgsmål, som giver informanten mulighed for, at komme med en uddybende beskrivelse. Efterfølgende stillede vi et spørgsmål, som havde til formål, at få informanten til at uddybe tanker og følelser. Dette var et forsøg på, at få informanten til at åbne sig og få sat ord på det der har fyldt mest. Herefter benyttede vi igen et åbent spørgsmål for at få informanten til, at komme frem med en beskrivelse af, hvad han eller hun oplever som de væsentligste aspekter. Under de fire første spørgsmål, havde vi fokus på temaet depression. Hernæst fokuserede vi på temaet sygeplejerskens rolle. Da man som interviewer har ansvaret, for hvordan interviewet forløber, valgte vi at markere, at vi fremover ville se emnet fra en anden vinkel og derved stille mere konkrete spørgsmål. Her stillede vi et struktureret spørgsmål, hvorefter vi igen valgte at stille flere sonderende spørgsmål. Vi har valgt at anvende mange sonderende spørgsmål gennem hele interviewet, da dette giver større mulighed for at få uddybende svar (Bilag 2) Valg af informanter og informeret samtykke Til udvælgelse af informanter til undersøgelsen, tages udgangspunkt i den ældre borger som er, eller har været i behandling for en depression. Ligeledes skal disse ældre være tilknyttet primærsektoren, da det var nødvendigt for os, at de var i forbindelse med sundhedsprofessionelle. Ligeledes stillede vi krav til, at disse ældre skulle være i stand til at redegøre, og forklare oplevelsen af deres depression, så vidt muligt. I denne forbindelse er vi klar over, at depression hos ældre kan have indflydelse på de kognitive funktioner. Vores ønske var at finde frem til tre eller fire informanter. Udvælgelsen af vores informanter foregik via telefonisk kontakt, samt møde med sygeplejersker fra gerontopsykiatrisk ambulatorium i Herning. Sygeplejersken havde her mulighed for at finde frem til tre informanter, som opfyldte vores kriterier. Endvidere ville hun stå for den første kontakt, og her bede om accept om deltagelse fra de tre informanter, som hun havde haft mulighed for at finde. Herefter udformede vi skriftlig information til de tre informanter, som beskrev hvad interviewet ville handlede om og hvordan processen ville forløbe. Ligeledes fandt vi det relevant, at informere omkring vores tavshedspligt, frivillig deltagelse, og at evt. tilbagetrækning af accept ikke ville 11

16 få konsekvenser. Desuden oplyste vi, at personligt data vil blive destrueret. Disse informationer gives på baggrund af de juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata udarbejdet af sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. Herudover informerede vi om den samtykkeerklæring, som vi medbragte og forklarede på dagen hvor selve interviewet fandt sted Etiske overvejelser Etiske problemer i interviewforskning kan fremkomme på baggrund af komplekse forholde, som er knytte til at udforske et menneskes privatliv. Under interviewundersøgelser vil etiske spørgsmål præge forløbet. Derfor bør man inden undersøgelsens begyndelse tage hensyn til mulige etiske problemer. Det er et krav, at vi som interviewer inden gennemtænker de værdispørgsmål og etiske dilemmaer der kan fremkomme under interviewprojektet. Det kan ligeledes være en idé, at rådføre sig med en erfaren fagperson, som for os var vores kontakt sygeplejerske på gerontopsykiatrisk ambulatorium i Herning. For os var det specielt vigtigt at vores informanter var kommet så langt i deres sygdomsforløb, at de følte sig parat til at snakke om deres depression, velvidende at det kunne bringe følelser frem, som der altid bør tages højde for. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på sindsstemningen under interviewet, da informanten kan føle sig presset, hvis de udsættes for uventet eller vanskelige spørgsmål. Derfor bør man under hele forløbet være opmærksom på de konsekvenser der måtte opstå. (Kvale & Brinkmann 2009, pp ). På baggrund af dette, lavede vi en aftale med gerontopsykiatrisk ambulatorium om, at de tiden efter interviewet skulle tillægge vores informanter ekstra bevågenhed. Vi valgte at vores interviews skulle foregå hjemme hos informanten selv. Begrundelsen for dette er, at informanten bør føle sig godt tilpas, hvilket her gøres mest optimalt i hjemlige rammer. Informanten fik også tilbud om, at have en pårørende med under interviewet, hvis dette ville skabe større tryghed. Inden vi gik i gang med selve interviewet, havde vi sat god tid af til at snakke med informanten, så vi alle følte os godt tilpas i hinandens selskab. Dette var for os utrolig vigtigt, da det skabte tillid og ro mellem os alle. Under forberedelserne var det vigtigt, at vi som interviewere gennemtænkte hele interviewprocessen. Det vil sige hvordan man præsenterer og fremtræder under interviewet og hvilken rolle man bør påtage sig. Derudover er det af betydning at placere sig i rummet, så der er mulighed at høre og have øjenkontakt med informanten. Som tidligere beskrevet medbragte vi samtykkeerklæringen på selve dagen. Grunden til dette 12

17 var, at vi ville være sikre på, at informanten var indforstået med samtykkeerklæringens indhold, inden den blev underskrevet. Vi har under hele forløbet haft ansvar for at håndtere personlig data, og opbevaret dette, så fortrolighed og anonymitet opretholdes. Derfor har vi valgt, at aflevere alt persondata til vores kontaktsygeplejerske på gerontopsykiatrisk ambulatorium i Herning Analysestrategi I dette afsnit redegøres for den anvendte analysemetode af vores empiriske materiale. Metoden skal forstås i sammenhæng med videnskabsteori, da disse er grundlag for hvordan viden erkendes ved hjælp af analysemetoder, som er redskab for videnserkendelse. I en tematisk analyse er forskningsspørgsmålene konstrueret ud fra den teoretiske litteraturgennemgang, og er dermed teoristyret. Dette benævnes som deduktiv metode. Denne form for analyse hører under den hermeneutiske erkendeposition, hvor man skal forstå menneskelige handlinger og udsagn, som en del af en kontekst. Dette vil sige, at det er sammenhængen der giver udsagn eller ytringer mening. Denne hermeneutiske erkendeposition er reduktionistiske, da den større tekstmængde omsættes til mindre, og mere overskuelige tekststykker. Ligeledes er metoden konstruktivistisk, da tekststykkerne tages ud af deres oprindelige helhed, og forstås i sammenhæng med det vores problemformulering er et udtryk for. Analyseprocessens formål er, at trænge ind til essensen, og herved opnå en ny forståelseshorisont. (Bjerrum 2005, pp ). Analyseprocessen består overordnet af to metoder; dekontekstualisering, hvor man i teksten bevæger sig fra det konkrete niveau til det abstrakte niveau. Altså skabes et nyt tekst stykke, der rækker ud over de enkelte handlinger og udsagn. Rekontekstualisering, hvor man kontrollerer sammenhængen mellem det nydannede og det oprindelige tekststykke. (Bjerrum 2005, p. 93). Vores tematiske analyse består af fem analysetrin; 1) Forståelsesniveau, er en indledende gennemlæsning af det empiriske materiale, som skaber en helhedsforståelse, hvor detaljerne ikke er vigtige. 2) Spørgeniveau, finder sted ved at stille spørgsmålstegn ved vores empiriske materiale for at identificere og udlede de dele af materialet, der angiver noget om de overordnede temaer. Denne kodningsproces sker via interviewspørgsmålene og er et vigtigt fundament for det fortolkede materiale i diskussionsafsnittet, hvor passager trækkes ud af deres oprindelige 13

18 sammenhæng og sættes ind i en ny struktur. 3) Synteseniveau, hvor det kodede materiale sammenskrives til en sammenhængende helhed. Målet er at udlægge og forklare hvert tema, så de har en mere generel helhedsværdi end de enkeltudsagn, som de er baseret på. 4) Valideringsniveau, hvor der kontrolleres, om der er sammenhæng mellem helhederne og empirien, altså sikre, at der ikke er sket en forvridning. 5) Teoriniveau, hvor man danner en mening af det gældende materiale, herved dannes en overgang til diskussionsafsnittet (Bjerrum 2005, pp ). 2.6 Artikler Artiklen Depression hos ældre overses, er anvendt i indledningen til at belyse problematikkens aktualitet omkring ældre i primærsektoren, som lever med en udiagnosticeret depression. Ligeledes benyttes artiklen til at sætte fokus på, at det er af stor betydning, at hjemmesygeplejersken er opmærksom på dette problem. Artiklen Lær at screene for depression hos ældre, har vi ligeledes valgt at benytte i indledningen, da denne også påpeger, at der er tale om et relevant problem. Denne belyser, hvorfor problematikken er så omfattende hos den ældre del af befolkningen. Herudover benyttes artiklen også til at forklare, hvad det er der præcist gør, at problemet er så udbredt. Detecting and Evaluating Depression Among Elderly Patients in Home Health er en forskningsartikel skrevet af Sharon Valente, RNCS, PhD, FAAN, som er psykiatrisk sygeplejerske og forsker på University of Southern California. Denne forskningsartikel anvendes først i indledningen, da denne beskriver meget præcist hvorfor depression hos ældre er så problematisk og svær at diagnosticerer. Denne beskriver endvidere, hvor invaliderende en depression kan være hos den ældre borger, og ligeledes konsekvenserne heraf. Vi har også valgt at anvende artiklen i analysen, da denne belyser den store udfordring der er, for sygeplejersken i primærsektoren at observere, og derved arbejde fremadrettet med, at hjælpe den ældre borger i behandling. Ligeledes belyser artiklen, at det typisk er sygeplejersken der har mulighed for at observere for depressive symptomer hos den ældre borger. Der lægges endvidere stor vægt på, at det er sygeplejersken der har kompetencerne til at observerer, administrere, videre uddanne sig, og rådgive depressive ældre borgere. Artiklen belyser derudover, at ældre borgere i eget hjem har større risiko for at udvikle depression end ældre, der bor på plejehjem. Vi finder artiklen relevant at benytte i analysen, da denne er interessant 14

19 at se på i forhold til, hvad vi finder svar på i vores empiriske undersøgelse. Ligeledes læner artiklen sig opad sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområde. På baggrund af dette finder vi det relevant, at holde disse op mod hinanden. 2.7 Sygeplejeprofilen fra Holstebro kommune, samt sygeplejerskens virksomhedsområde Sygeplejeprofilen er udarbejdet på baggrund af gældende lovgivning om hjemmesygepleje, og er en overordnet ramme for Holstebro kommunes sygeplejefaglig indsats i ældreområdet. Denne beskriver de udfordringer, forventninger og krav som stilles til hjemmesygeplejerskerne (Bilag 1). Sygeplejerskens virksomhedsområde er at udføre, formidle, lede, og udvikle sygepleje, rettet mod mennesker, der har behov for sygepleje. Sygepleje omfatter såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forbyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver ( Disse er relevante at se på i forhold til vores empiriske undersøgelse, da der ikke hersker tvivl om, at den ældre borger som lider under depression har behov for sygepleje, og at sygeplejen endvidere bør være tilpasset den enkelte. Ligeledes er sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområde nyttige at se i forhold til forskningsartiklen Detecting and Evaluating Depression Among Elderly Patients. Endvidere finder vi det relevant, at ses på disse udfra et lidelses perspektiv, som Katie Eriksson beskriver i sin teori Det lidende menneske. 2.8 Katie Eriksson Katie Eriksson beskriver i bogen Det lidende menneske, at det at leve blandt andet indebærer at lide, og at lidelsen sandsynligvis altid vil fremstå som en gåde, idet hvert enkelt menneskes lidelse er individuel. (Eriksson 1995, pp ) Ligeledes beskrives den specifikke lidelse også indenfor det sygeplejefaglige område. Katie Eriksson teori beskriver, at den primære opgave for hjemmesygeplejersken er at hjælpe det lidende menneske og til med alle midler at lindre lidelsen. Vi har valgt at anvende Katie Eriksson, idet hendes teori om lidelse læner sig op af vores problemfelt. Vi vil sætte fokus på de tre former for lidelse som man møder i sygepleje, sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse, da den ældre borger, som lider under depression, kan være pådraget disse. 15

20 Vi vil anvende teorien til at belyse vigtigheden i at finde udveje, for at fjerne eller mindske lidelsen hos den ældre borger, som lider under depression. Med afsæt i alle disse overvejelser vil vi nu beskrive, hvordan vi vil sætte materialet op mod hinanden. Vi har valgt først at se på resultaterne af vores egen empiri, i forhold til sygeplejeprofilen og sygeplejerskens virksomhedsområder. Dette har vi valgt, da vi ønsker at finde ud af, om hjemmesygeplejerskens opfylder de kompetencer og krav som beskrives i sygeplejeprofilen, samt sygeplejerskens virksomhedsområde. Dette er set i forhold at finde svar på, hvordan den ældre borger har oplevet tiden inden opstart af behandling, samt hvem der har haft betydning for, at den ældre borger er kommet i behandling. Efter denne del af bearbejdningen i analysen, vil vi herudfra inddrage forskningsartiklen Detecting and Evaluating Depression Among Elderly Patients da vi vil analyserer på, om der er andre aspekter i hjemmesygeplejerskens arbejde, der bør tillægges betydning, i forhold til resultaterne af vores empiriske undersøgelse. Endvidere vil vi inddrage Katie Erikssons teori om det lidende menneske, da vi finder det relevant at bearbejde overstående set i et lidelses perspektiv. Dette har vi valgt, da vi i forhold til litteratur og vores empiriske undersøgelse ser, at der ikke hersker tvivl om, at en geriatrisk depression forårsager lidelse. Vi gør opmærksom på, at hjemmesygeplejersken i flere forbindelser i denne opgave vil blive omtalt som hun. 3.0 Analysen I dette afsnit præsenteres resultaterne af tekstkondenseringen af vores empiri. Resultaterne af vores interviews fremlægges, og vores temaer fortolkes med forskningsspørgsmålene som udgangspunkt. Under resultaterne af vores egen empiri vil vi beskrive eksempler på informanternes udsagn, da dette danner belæg for vores fortolkning. Vi finder det relevant at nævne, at informanternes udsagn i nogle tilfælde redigeres og tilpasses, så forståeligheden bliver mere skarp. Efter vi har præsenteret resultaterne af vores tekstkondensering udformer vi en delkonklusion, hvor vi konkluderer på vores egen empiri, som vil anvendes i analysen. Herefter vil vi se på delkonklusionerne fra resultaterne af vores egen empiriske undersøgelse, sat op imod sygeplejeprofilen, samt sygeplejerskens virksomhedsområde. Endvidere vil vi 16

21 sætte disse op imod forskningsartiklen Detecting and Evaluating Depression Among Elderly Patients in Home Health da vi ønsker at undersøge, om der er andre aspekter i hjemmesygeplejerskens arbejde, der bør tages højde for. Til sidst i analysen vil vi se på Katie Erikssons teori, Det lidende menneske da vi finder det relevant at bearbejde den ældre deprimerede borger, set i et lidelses perspektiv. 3.1 Resultater af eget empiri Interview A (Kitt og Mette) Depression Informant A har ingen sygdomsindsigt. Her ses det meget tydeligt, at det ikke er hende selv, der har været opmærksom på, at noget var galt. Informant A følte selv, at depressionen var nem, og anså ikke dette som et problem, da hun formåede at tage sig af de daglige gøremål som hun plejede. Depressionen har i følge informant A ikke fyldt noget særligt, og hun fortalte i denne forbindelse, at det efterhånden er flere år siden, at hun havde en depression. Hun gav ligeledes udtryk for, at hun på intet tidspunkt havde haft det dårligt eller mistet humøret. Vi fornemmede at informant A prøvede at forsvare hukommelsen ved at fortælle, at det var mange år siden hun havde en depression. Det var af vores overbevisning, at hun havde svært ved at huske, og derfor havde svært ved at svare på vores spørgsmål. Hun fortalte, at hun ikke har været syg siden hun havde en depression, men fortalte alligevel senere i interviewet, at hun efterfølgende havde været indlagt flere gange. Vi valgte at spørge ind til indlæggelserne, da det muligvis kunne være grundet depressionen. Informant A huskede ikke selv hvorfor hun var på sygehuset, og virkede ret berørt over dette. Sygeplejerskens rolle Informant A fortalte, at det var hendes børn, der lagde mærke til, at noget var galt. Hun fortalte, at familien har det rigtig godt sammen. Både mine store børn og min mand har altid klaret det. Her fornemmede vi, at hun finder rigtig god støtte i ægtefællen og børnene. Da hun nævnte dette, har vi siden hen stillet spørgsmålstegn ved, om familien har lidt mere under depressionen, end hun selv har? Jo længere vi kom i interviewet, jo mere kom det til syne, at hun har været meget afhængig af sine børn. Hun fortalte ligeledes, at det var børnene der hjalp hende til lægen, da de havde mistanke om, at der var noget galt. Informant A havde under depressionen kontakt til primærsektoren, men hun fortalte, at dette ikke varede særligt længe, 17

22 da hun ikke selv fandt det nødvendigt. Hun fortalte i denne sammenhæng: Og der var nogle der kom, som også kendte noget til det Vi tydede, at det muligvis kunne være en sygeplejerske hun snakkede om, men dette havde hun svært at sætte ord på. Delkonklusion 1: En depression kan i høj grad være invaliderende og bevirke, at den ældre mister sygdomsindsigten. Ligeledes kan depressionen hos den ældre føre til kognitiv svækkelse, hvilket skaber lidelse og frustration hos den ældre, som ikke har sygdomsindsigt. Da den ældre borger kan have svært ved selv at søge hjælp, grundet den manglende sygdomsindsigt ser vi, at det er af stor betydning, at der er god støtte og opbakning fra de pårørende. Da hun ikke selv har været klar over, at noget var galt, mener vi, at hun er et tydeligt eksempel på, at mange ældre har brug for en anden persons hjælp, når de lider under en depression. Vi finder det problematisk, at meget tyder på, at denne ældre borger har frabedt sig hjælp fra primærsektoren, da hun og de pårørende ikke længere har mulighed for at få den optimale hjælp. Problematikken bunder i, at den ældre borger, hvis pårørende viser sig at være mest betydningsfuld, også har brug for, at der skabes god kontakt til hjemmesygeplejersken. Begrundelsen for dette er, at parterne kan drage nytte af hinanden, og herved skabe et godt samarbejde. Vi finder det relevant at konkludere, at informant A ikke har været i stand til at fortælle, hvordan hun har oplevet tiden inden diagnosen depression blev stillet, på grund af den manglende sygdomsindsigt Informant B (Mette) Depression Informant B havde tidligt i forløbet mærket depressionen, og det var meget tydeligt, at han havde sygdomsindsigt. Han oplevede depressionen ved, at hans daglige funktionsniveau blev reduceret. Han forklarede, hvor svært det var for ham, at han ikke længere kunne deltage i de daglige gøremål. Det er utrolig invaliderende for informant B, at han også er kognitiv svækket og han fortalte flere gange under interviewet, at det var af stor betydning for ham, at ægtefællen og børnene var i stand til at støtte og hjælpe. Han nævnte de samme ting flere gange, og dette understregede ligeledes, hvor invaliderende depressionen havde været for ham, og hvordan hans livskvalitet derved blev reduceret. Jeg kommer jo fra et fattigt sted, og min kone kommer fra et mere velhavende hjem. 18

23 Gennem hele interviewet kunne vi fornemme en klasseforskel mellem ægteparret, og informanten udtrykte flere gange, at det altid havde været ham der styrede det økonomiske. Informanten hentydede ofte til, at hustruen købte mere end nødvendigt. Efter at hustruen havde overtaget flere opgaver, ytrede han bekymring omkring, om de rent økonomisk kunne blive ved med at klare det, da han ikke længere følte, han havde kontrol og overblik over situationen. Vi fornemmede, at det uden tvivl var et kæmpe nederlag for ham, at han ikke længere var i stand til styre deres økonomi, og derved bevare den ansvarsbevidste rolle, som han ellers altid havde haft. Informant B misforstod et af vores spørgsmål og vi fornemmede, at han i stedet fortalte om tiden inden han blev syg. Han nævnte op til flere gange, at han altid havde været lykkelig i deres ægteskab og at de altid havde haft det godt sammen. Han gav udtryk for at, det for dem begge var utrolig hårdt, at de var nået op i en alder, hvor deres venner og familie begynder at dø fra dem. Han udtrykte sine bekymringer i, at det var svært at blive ældre og at han var bange for at skulle dø først, så hans hustru ville komme til at stå med alt alene. Sygeplejerskens rolle Informant B fortalte, at det var hustruen og børnene der opdagede at noget var galt. Han fortalte i denne forbindelse, at familien altid havde haft et rigtig tæt sammenhold, og at de havde haft stor betydning for ham under sygdomsforløbet. Ligeledes var det hustruen der sørgede for, at informant B kom til lægen, og han fortæller flere gange under interviewet, hvor godt det er at han stadig havde hende. Informant B fortalte, at deres forhold til primærsektoren var rigtig godt. Han fortalte i denne sammenhæng, at sygeplejersken var af den overbevisning, at medicin kunne hjælpe. Han fortalte ligeledes, at hustruen altid havde været god til at sørge for hans medicin, og mindede ham altid på, at han skulle huske at tage den. Vi fornemmede, at sygeplejersken var god til at støtte og vejlede ægteparret, og at de begge havde god opbakning derfra. Delekonklusion 2: Som beskrevet i delkonklusion 1 er depression hos den ældre borger invaliderende og lidelsesfuld, men her ses det tydeligt, at den ældre borger har sygdomsindsigt. Den ældre borger, som er i besiddelse af sygdomsindsigt, er meget bevidst omkring funktionstab og kognitiv svækkelse. Sygdomsindsigten kan skabe bekymringer og samvittighedskvaler omkring ansvar, som de ikke længere formår at varetage, og er derfor nødsaget til at 19

24 overdrage til pårørende. Dette medfører lidelse i den forstand, at den ældres selvværd mindskes i takt med, at de ikke længere magter at påtage sig det samme ansvar. Endvidere er det for denne ældre borger hårdt at blive ældre, og med årene miste familie og venner, da dette kan skabe en tilstand af ensomhed og frygt. Vi kan konkludere, at ægtefælle og børn ofte er af stor betydning for, at den ældre kommer i behandling for deres depression. I vores empiriske undersøgelse er det i de fleste tilfælde familien, der yder den mest betydningsfulde støtte, og det er ofte dem som opdager symptomerne, og hjælper den ældre med at opsøge læge. Hos den ældre borger, som har sygdomsindsigt er hjemmesygeplejersken af stor betydning, da den ældre er åben overfor støtte og vejledning. Ligeledes kan denne ældre bedre have forståelse for, at pårørende kan have brug for opbakning og støtte fra hjemmesygeplejersken, da disse påtager sig store ansvar i forhold til den deprimerede ældre Informant C (Kitt) Depression Informant C havde først i forløbet ingen sygdomsindsigt. Det var meget tydeligt, at det ikke var hende selv, der var opmærksom, på at noget var galt. Hun fortalte, at der begyndte at komme hjemmesygeplejersker dagligt, men at hun ikke forstod hvorfor. I løbet af interviewet begyndte hun dog at åbne op for de tanker hun har haft omkring depressionen siden hen. Dette viste tydeligt, at hjemmesygeplejersken havde hjulpet informanten ind i en refleksionsproces, hvor hun tænkte dybere over sygdommen, og her nåede frem til en bredere forståelse af depressionen. Informant C fortalte, at hun lukkede sig mere og mere inde. Hun bemærkede selv depressionen, da hun begyndte at takke nej til besøg, og da hun mærkede, at hun ikke brød sig om at være social. Her beskrives det meget skarpt, hvor socialt invaliderende informant C har oplevet sin depression, og ret indlysende har depressionen her haft indflydelse på livskvaliteten. Informant C fortalte ligeledes, at hun begyndte at få mad ude fra, da hun over en periode havde tabt sig meget. Hun gav udtryk for, at dette var frustrerende, da hun hele livet havde arbejdet med at lave mad, og nu kunne hun ikke længere finde ud af at forsørge sig selv. Informant C gav tydeligt udtryk for de bekymringer hun oplevede. Hun nævnte, at hun godt var klar over at hun blev ældre, og derfor var sikker på, at hun var ved at blive dement. Sygeplejerskens rolle 20

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen Opgave: Bachelorprojekt Modul: 14 Opgaveløsere: Gitte Hykkelbjerg Neessen Marianne Bredgaard Grarup Hold: SHF2010 Afleveret: 29. maj 2013 Vejleder: Randi Kristine Kontni Antal tegn: 74.748 Tilstedeværelse

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå. Skriftlig refleksion hvad er det? Obligatorisk læringsredskab i praktikuddannelsen. Et hjælpemiddel til at koble teori og praksis. Et personligt lærings- og arbejdsredskab. Formål: At sikre sammenhæng

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

DEMENS POLITIK

DEMENS POLITIK DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Titelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner

Titelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner Titelblad Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner Omfang: 21.943 anslag Afleveringsdato: Torsdag den 24. september 2015 Vejleder:

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

7. Syg eller døende i eget hjem

7. Syg eller døende i eget hjem 7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag...

Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag... Indhold Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren... 2 Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag... 3 Metode/tilgang... 3 Socialpædagogisk tilgang... 3 Kontakt - øer...

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Sygeplejerskeuddannelsen Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Februar 2018 Disse retningslinjer gælder interne opgaver og

Læs mere

Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN

Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN - 1 - Indhold METODE... 2 UNDERSØGELSESDESIGN... 2 Case-undersøgelse... 2 Caseudvælgelse...

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi

De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi , RN, Lektor, Master of Health Science (Nursing), VIA University College De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi Nationale Neurokonference d. 23.-24. maj, 2018 VIA

Læs mere

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt. Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017 Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017 Udarbejdet af: Susanne Pallesen (Syddjurs kommune) Pia Holm Hølledig (AUH) Britta Fuhlendorff (VIA) Susanne Jastrup (VIA) Intro: Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata INFORMATION Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata Til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Marts 2018 TS: 1317137 Indhold 1. Indledning... 3 2. Informeret samtykke...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Evalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling

Evalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling Evalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Evalueringen

Læs mere

Forsidebillede: Andreas Bro

Forsidebillede: Andreas Bro Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Campus Sønderborg Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere