Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Randomiserede kontrollerede undersøgelser"

Transkript

1 Bilag 3: Tjeklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Kissane DW, McKenzie M, Bloch S et al. Family Focused Grief Therapy: A randomized, controlled Trial in Palliative Care and Bereavement. Tidsskrift, år: Am J Psychiatry 2006; 163: Checkliste udfyldt af: Anne Nissen, Lene Møller Kristensen og Berit Johnsen 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Ja, at undersøge om Family Focused Grief Therapy reducerer sorg/patologisk sorgudvikling hos udsatte familier med en cancersyg, døende voksen. 1.2 Blev forsøgspersonerne randomiseret? 1.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 1.4 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? Genkendelse/screening af risikogrupper, og hvilken intervention den enkelte gruppe profilerer af. Velafgrænset målgruppe: Udsatte familier med barn/børn over 12 år (der kan tale for sig selv). Ja, elektronisk i forhold 2:1. Interventionsgruppen får Family Focused Grief Therapy, og kontrolgruppen får standard palliative care. Ja, alle udsatte familier med en cancersyg voksen i alt 257 familiemedlemmer var ens på demografiske faktorer ved baseline. Vurderet vha. screening vha. Family Relationship Index og sociodemografisk vurdering. Ja. 1.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? Ja, enkelt blindet (forskeren er blindet)

2 1.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? Ja. Psykosocial funktion (belastning, depression og social tilpasning) og familiefunktion. De er målt ved standardiserede og gyldige redskaber. 1.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? Ja. 1.8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 1.9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 1.10 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? Der er data på 76 % til 89 % afhængig af analysen. Ja. Ja, for der er kun et sted. 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. + + (validerede måleinstrumenter, blindet forskere, terapeuterne er superviserede) 2.2 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.3 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.4 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Ja. Undersøgelsen forsøger ihærdigt at minimere bias. Beskrivende, validerede måleinstrumenter tro mod data, terapeuterne er veluddannede og tro mod konceptet. Delvist. Den undersøgte effekt er rapporteret blandt alle familiemedlemmer, og teenagere udgør kun en delmængde af de inkluderede i studiet. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.1 Hvilke behandlinger evalueres i Family Focused Grief Therapy evalueres op mod traditionel behandling standard palliative care - 2 -

3 3.2 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 3.3 Hvor mange patienter deltog i (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). 3.4 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? Brief Symptom Inventory. Beck Depression Inventor. Social Adjustment Scale. Sekundært måles på Family Assessment Device. 53 familier med 232 personer i interventionsgruppen. 28 familier og hermed 130 personer i kontrolgruppen. Se punkt 3.2. Interventionen havde ikke en signifikant effekt på belastning, sorg, depression eller social tilpasning på hele gruppen. Effekten er beskeden, men signifikant bedring efter 6 og 13 mdr. i distress og depression hos familiemedlemmer med i forvejen højest baselinescore. Ingen signifikant forandring i den overordnede familiefunktion blandt dem med i forvejen høj belastning. I en række hypotesegenererende analyser, hvor der opdeles på familietype, blev der fundet et statistisk ikke-signifikant fald i depressionsniveau fra 6 til 13 måneder efter dødsfaldet i konfliktfyldte familier (hostile families), der ikke havde modtaget sorgrådgivning, mens der ikke var et fald i de konfliktfyldte familier (hostile families), der havde modtaget sorgrådgivning. De hypotesegenererende analyser indikerede, at velfungerende familier (intermediate families) og ressourcesvage familier (sullen families) havde bedst effekt af interventionen. Resultaterne er ikke stratificerede efter børn og voksne familiemedlemmer, så de kan ikke vurderes specifikt for børn/teenagere

4 3.5 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? Ja, p-værdier og 95% konfidensintervaller. (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.6 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). 3.8 Hvor mange grupper/centre er med i 3.9 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Syge mellem år med en prognose på 6 mdrs. restlevetid. Børn i familien er på 12 år eller derover (for f.eks at være i stand til at kunne beskrive følelser). Risikofamilier dvs. velfungerende (intermediate), ressourcesvage (sullen) og konfliktfyldte (hostile) familier. Familier er engelsktalende med en rask (levende) voksen. 2 hospitaler med hhv. 33 og 25 familier og 3 home-care services med 13, 6 og 4 familier. University of Melbourne Centre for palliative care located in St. Vincent hospital og Peter McCallum cancer Institute Melbourne, samt 3 hospice home care services: Bethlehem Hospital, Eastern Palliative care og Mercy Western Palliative Care (ialt 5 enheder). Bemærkelsesværdigt mange siger nej tak til undersøgelsen/deltagelse (af 183 mulige familier var 81 (44 %) indforstået med deltagelse)

5 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Thastum M, Munch-Hansen A, Wiell A, Romer G. Evaluation of a Focused Short Term Preventive Counselling Project for Families with a Parent with Cancer. Tidsskrift, år: Clinical Child Psychology and Psychiatry 2006;11:529 Checkliste udfyldt af: Lucy Chégina Wanjau, Birgitte Elmose Jørgensen, Ingeborg Kastberg 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.2 Blev forsøgspersonerne randomiseret? 1.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Ja, at beskrive et fokuseret kortvarigt forbyggende rådgivningsprojekt målrettet familier med en kræftsyg forælder, og at evaluere udfaldet af rådgivningen. Nej, det er et interventionsstudie, hvor allokering til interventionsgruppe versus ikke-interventionsgruppe blev defineret ud fra, om familien selv ønskede eller ikke ønskede rådgivning. Der var et højere depressionsniveau hos forældre i interventionsgruppen end blandt dem, der ikke ønskede at deltage ved baseline, d.v.s. det ser ud som om, at det er de forældre, der har det sværest, der ønsker at deltage. 1.4 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? Familiefunktionen var dog ikke signifikant forskellig hos deltagende og ikke deltagende forældre. Der var heller ikke forskel i depression og familiefunktion blandt børn, der deltog i intervention og dem, der ikke gjorde. Ikke relevant. 1.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? Ikke relevant

6 1.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? Ja det er de. 1.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? Ja. 1.8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 1.9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen(intention to treat analyse)? 1.10 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? Ud af 27 oprindelige familier deltog 24 i undersøgelsen dvs. 11 % indgik ikke i analyserne. 24 ud af 27 familier (89 %) var med i evaluering. Ikke relevant. Kun et sted, så ikke relevant. 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.2 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? + En god undersøgelse, men confounding kan ikke udelukkes. 2.3 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.4 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Effekterne menes at skyldes interventionen, men der kontrolleres ikke for confoundere, så det kan ikke udelukkes at der kan være noget ukontrolleret confounding. Ja. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.1 Hvilke behandlinger evalueres i Interventionen bestod i forebyggende familierådgivning på max 5-6 sessioner. Rådgivningen foregik i familiernes hjem, medmindre de havde noget imod det. Der var to terapeuter til stede ved hver session. Børnene blev desuden tilbudt - 6 -

7 grupperådgivning med andre børn i projektet. 3.2 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) Spørgeskemaer blev udfyldt før og efter rådgivningsforløbet Spørgeskemaer til børnene var om: - selvkompetence - angst - depression - livskvalitet Spørgeskemaer til forældrene handlede om: - depression - familiefunktion Efter interventionen udfyldte forældrene og børnene et evalueringsskema til at vurdere terapiforløbet med spørgsmål om succes af interventionen og accept af interventionen på en skala fra 0 (aldrig/slet ikke) til 4 (præcis/hele tiden). 3.3 Hvor mange patienter deltog i (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). 3.4 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? Semistruktureret interview efter interventionen til familiemedlemmer og rådgiver om bl.a. årsager til at søge rådgivning, hvad der manglede i rådgivningen, hvad mål med rådgivningen var osv. 24 familier med børn ml. 8 og 15 år Effekten blev vurderet ved spørgeskemaer og interviews. I studiet fandt man: Før og efter intervention i interventionsgruppen: Der var en signifikant reduktion i depression og en signifikant forbedring på 3 ud af 7 familiefunktions områder blandt forældrene fra før til efter interventionen

8 Der var en signifikant reduktion i depression blandt børnene (p<0,01) fra før til efter interventionen. Der var ingen signifikant effekt på angst og selvopfattelse. På en skala fra 0 til 4 (4 bedst) gav mødre i gennemsnit 3,19, fædre 3,0 og børn 2,63 i bedømmelsen af interventionens succes. Mødre gav i gennemsnit 3,69, fædre 3.56 og børn 3.11 i accept af interventionen. 3.5 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.6 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). 3.8 Hvor mange grupper/centre er med i 3.9 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Ja p-værdier. I alle familier var der en forælder med cancer og et eller flere børn mellem 8 og 15 år. Alder på pt. fremgår ikke af artiklen. (531) 18 syge mødre, seks syge fædre, i alt 24 familier. Rekrutteret v/ Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre Et Om rådgivning til forældre og kortvarig terapeutisk indsats kan reducere graden af depression hos mødre. Undersøgelsen peger på det, selvom det ikke var dét der var den oprindelige plan at undersøge. Man havde planlagt at tale om sygdommen med børnene, men børnene havde mere brug for kommunikation om følelser end fakta om sygdommen. Dette kan skyldes at familier i studiet selv havde henvist sig for at få hjælp og havde været gode til at tale med børnene om sygdommen. Forældre er mere tilfredse end børnene. En årsag til dette kan være nogle børn - 8 -

9 udtrykte, at der i familierådgivning var mest samtale mellem rådgiver og forælder og mindre kontakt med børnene i rådgivningen. Kvinder har en højere depressionsscore, uanset om de er patient eller pårørende. En mulig forklaring kan være mødrenes ansvarsfølelse overfor familien, hvilket gør dem mere udsat for depression. Resultaterne indikerer at følelsen af depression motiverer forældre til at søge rådgivning, hvis den er tilgængelig, og at de der søgte, også var dem der trængte mest, dog var der i den gruppe der ikke fik rådgivning (kontrolgruppen), også nogle med let til moderat depression, der således ikke søgte hjælp

10 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Manuel I, Langkilde L, Damkier A. Psykosocial indsats I kræftramte familier med børn under 18 år. Tidsskrift, år: Rapport Palliativt Team, Fyn, 2013 Checkliste udfyldt af: Lucy Chégina Wanjau, Birgitte Elmose Jørgensen, Ingeborg Kastberg 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.2 Blev forsøgspersonerne randomiseret? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Ja, at undersøge tilfredsheden og effekten af interventionen Psykosocial indsats i kræftramte familier. Ikke relevant, da det er et interventionsstudie uden kontrolgruppe. 1.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? Ikke relevant 1.4 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? Ikke relevant 1.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? 1.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 1.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? 1.8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 1.9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) Ikke relevant Ja ved spørgeskemaer om tilfredshed og effekt af intervention. Ikke relevant 32 pt. i forløb over 16 mdr. af oprindeligt 43 patienter blev medtaget i analyserne (dropout 26%). Ikke relevant

11 1.10 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? Ikke relevant pga. kun et sted 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.2 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.3 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.4 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? + Det antages at effekten skyldes interventionen. Nogle søgte dog hjælp udenfor og udover teamets tilbud, hvilket kan have fået det til at se ud som om, der var en større effekt af interventionen, hvis tilbuddene udenfor havde en effekt. Ja Ja, familier med børn under 18 år og en forælder i palliativt forløb. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.1 Hvilke behandlinger evalueres i 3.2 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) Med udgangspunkt i projektet psykosocial indsats i kræftramte familier tilbydes patienter med hjemmeboende børn samtaler om deres overvejelser og bekymringer vedrørende børnene. Samtalerne udføres af psykolog og socialrådgiver ved Palliativt Team Fyn s.5-6 Spørgeskemaer er anvendt til at måle på følgende udfald: Tilfredshed med intervention Effekt af intervention 3.3 Hvor mange patienter deltog i (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). 32 kræftramte familier med hjemmeboende børn under 18 år deltog i undersøgelsen

12 3.4 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? Effekt af intervention: For at undersøge, i hvilken udstrækning samtalerne med familieteamet havde været hjælpsomme, afmærkede den efterlevende forælder i hvilken grad, han/hun var enig med forskellige udsagn (VAS skala fra 1 7, hvor 1 angav stærkt uenig og 7 angav stærkt enig med udsagnet). Der blev i alt stillet otte udsagn, som havde relatioen til indsatsen under sygdomsforløbet og syv udsagn, som havde relation til indsatsen efter dødsfaldet. Herudover var der spørgsmål om tilfredshed med indsatsens form og indhold. I undersøgelsen følte de efterlevende forældre, at samtalerne før dødsfaldet gjorde, at de sammen med den afdøde: i højere grad følte deres behov for at tale med nogen blev dækket (rykket 2,3 på 7 punkt skalaen). blev bedre rustet til at tale med deres barn om sygdommen (rykket 1,8 på 7 punkt skalaen). blev bedre rustet til at forberede barnet på forælderens død (rykket 2,4 på 7 punkt skalaen). fik bedre indsigt i barnets reaktioner og i hvordan det bedst kunne støttes (rykket 1,5 på 7 punkt skalaen). Havde færre overvejelser/bekymringer i forhold til barnet (rykket 1,1 på 7 punkt skalaen). 79 % af de efterlevende forældres selvsikkerhed var blevet forøget. 100 % af de efterlevende forældres forståelse for, hvordan de bedst kunne støtte barnet blev øget. 67 % af de efterlevende forældre ændrede deres måde at håndtere sygdomsproblematikken og den forestående død i forhold til barnet på

13 I undersøgelsen følte de efterlevende forældre, at samtalerne efter dødsfaldet gjorde at De fik bedre indsigt i barnets reaktioner og behov efter dødsfald (rykket 1,4 på 7 punkt skalaen). De blev bedre til at hjælpe barnet til at bearbejde tabet (rykket 2,0 på 7 punkt skalaen). 88 % af de efterladte forældre angav, at samtalerne havde bibragt dem større forståelse for, hvordan de kunne støtte barnet. 63 % angav, at indsatsen havde gjort en forskel i deres måde at håndtere barnets sorg på. 88 % følte at, de havde fået den fornødne hjælp fra familieteamet efter dødsfaldet. 3.5 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) Samtalernes form og indhold: Alle efterlevende forældre havde i betydelig grad (svar 5-7 på skala) været tilfredse med indsatsen. Halvdelen svarede, at indsatsen blev givet på det korrekte tidspunkt, men en del ønskede en tidligere indsats evt. allerede ved ophør af aktiv behandling. 69 syntes, at antallet af samtaler var passende mens 31 % ønskede flere. 94 % mente samtaleemnerne var hjælpsomme. 19 % ønskede andre emner behandlet, og 38 % havde andre ønsker. Nej, kun deskriptive analyser

14 3.6 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). 3.8 Hvor mange grupper/centre er med i 3.9 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Kræftpatienter ml. 25 og 52 år med gennemsnitsalder på 47 år. Børn ml. et og 18 år, hvoraf 50 % var over 13 år. 115 personer i alt. Henviste pt. til det palliative team Fyn Et: Det Palliative Team. Fyn Måske er skilsmissefamilier et særligt indsatsområde, der muligvis er behæftet med øget angstniveau hos børn og forældre? Undersøgelsen viser, at skoler og daginstitutioner halter bagefter, når det gælder om at være opdateret under sygdom og efter dødsfald er der grund til at optimere denne indsats, og hvilken instans skal gøre det? Skal indsatsen lægges andre steder end hos det palliative personale og i givet fald hos hvem? Opmærksomhed på alternative tilbud til ordfattige, svage familier, som kan få det værre af projektets indsats som primært er samtalens form. Der mangler relevant hjælp til efterladte forældre med hjemmeboende børn fx i form af grupper til efterladte med hjemmeboende børn

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Børn og unge som pårørende

Børn og unge som pårørende Børn og unge som pårørende Konsensuskonference ved DMCG-PAL årsmøde 5. marts 2014 Gruppens medlemmer Herdis Hansen, Hospicechef og medlem af Koordinationsgruppen Dorte Mathisen, fysioterapeut og medlem

Læs mere

Palliative care [MeSH Terms] OR life threatening disease

Palliative care [MeSH Terms] OR life threatening disease Bilag 1: Søgestrategi Dato Database Søgetermer Afgrænsnin ger 01.02.2013 Pubmed Child [Mesh] Adolescent [Mesh] Hits/ abstr acts gte fuldte kst 124 3 3 0 gt til retnin gslinje Palliative care [MeSH Terms]

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and

Læs mere

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser SfR Checkliste : Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Gary et al. Home-based exercise improves functional performance and quality of life in women with diastolic heart failure Tidsskrift,

Læs mere

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Et udviklingsarbejde støttet af Trygfonden i samarbejde med Palliativt Team Fyn 2010 2012 Projektgruppe Cand. Psyk., Sundhedspsykolog Inge

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Interventioner til støtte til teenagere i alderen 13-17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb

Interventioner til støtte til teenagere i alderen 13-17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb Interventioner til støtte til teenagere i alderen 13-17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER OFFENTLIG HØRING JANUAR/FEBRUAR 2015 Den kliniske retningslinje

Læs mere

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Checklister bilag 0-7 SfR Checkliste : Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Gillies D, Spence K: Deep versus Shallow suction of endotracheal tubes in ventilated neonates and

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Det fokuserede

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013

Møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Til stede: Afbud fra Referent: Dagsorden: Pkt. 1 Berit Hansen, Dorthe Mathisen,

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 1 Bilag 1 Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Arevalo, JJ. Palliative Sedation: Reliability and Validity of Sedation Scale Tidsskrift, år: Journal of

Læs mere

ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for stimulation af akupunkturpunktet P6 til forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) hos voksne patienter. Arbejdsgruppe Navn, stilling

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Et udviklingsarbejde støttet af Trygfonden i samarbejde med Palliativt Team Fyn 2010 2012 Projektgruppe Cand.psyk., Sundhedspsykolog Inge

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Kliniske Retningslinjer. Status

Kliniske Retningslinjer. Status Kliniske Retningslinjer Status Birgit Villadsen Accelererede forløb for udarbejdelse af kliniske retningslinjer af høj kvalitet Birgit Villadsen Mål for 2012 17 igangværende kliniske retningslinjer færdige

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors

Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors Tidsskrift, år: Journal

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments

Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments Joanna Briggs Institute MAStARI critical appraisal tools Narrative, Expert opinion & text Forfatter, titel Mclnnes et al, Foot care education in patients with diabetes at low risk of complications: a consensus

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

efterladte Grupper for

efterladte Grupper for Tilbud Af Inge Merete Manuel Grupper for efterladte På Fyn har et tværfagligt team etableret grupper for efterladte til personer døde af kræft. Grupperne skaber et frirum, hvor deltagerne kan tale om og

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daroiche et al; Chlorhexidine Alcohol versus Povidone-Iodide for Surgical-Site Antisepsis,. Tidsskrift,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere

Læs mere

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital mguld@as.aaa.dk Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske

Læs mere

Børns coping og familiens kommunikation i familier med en kræftsyg forælder. To danske undersøgelser

Børns coping og familiens kommunikation i familier med en kræftsyg forælder. To danske undersøgelser Mikael Thastum Børns coping og familiens kommunikation i familier med en kræftsyg forælder. To danske undersøgelser Hvis en forælder er alvorligt syg, udsættes alle familiemedlemmer for stress. Når en

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Statusrapport august Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg Rådgivning Hovedstaden: Knabrostræde 3,., København K Rådgivning Midtjylland: Banegårdspladsen,.

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig

Læs mere

Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bergman NJ, Linley LL, Fawcus SR Randomized controlled trial of skin-to-skin contact from birth versus conventional incubator for physiological

Læs mere

Vurdering. Bilag 4: Checklister

Vurdering. Bilag 4: Checklister Bilag 4: Checklister SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Apolone G, Corli O, Negri E, Mangano S, Montanari M, Greco MT; Cancer Pain Outcome Research Study Group (CPOR SG) Investigators,

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER identifikation forventninger overgange - kommunale tilbud Klinisk sygeplejespecialist

Læs mere

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet

Læs mere

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG

EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG Evalueringsrapport 2015 EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG Af Niels Hoffmann Haahr Børn, Unge & Sorg, Rådgivnings- og forskningscenter Oktober 2015 INDHOLD Indledning... 3 Metode... 4 Efterladte

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk

Læs mere

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger

Læs mere

Seksualitet efter brystkræft.

Seksualitet efter brystkræft. Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Bilag 1. Pubmed søgning

Bilag 1. Pubmed søgning 12.0 Bilagsliste Bilag 1... 2 Pubmed søgning... 2 Bilag 2... 3 Litteraturvurdering af kvantitativ artikel... 3 Bilag 3... 5 Litteraturvurdering af kvalitativ artikel... 5 Bilag 4... 7 Tilladelse fra datatilsynet...

Læs mere

Kommunikation og den vanskelige samtale

Kommunikation og den vanskelige samtale Kommunikation og den vanskelige samtale nødvendige NIR møde m Oslo 22. November 2013 Betydningen af god, forståelig kommunikation. Mere end halvdelen af alle klagesager i det danske sundhedsvæsen sen kunne

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Kliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015

Kliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015 Kliniske retningslinjer DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015 Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Aktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende

Aktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende Aktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende Når et menneske får kræft rammes ikke kun familien men alle i den kræftramtes omgangskreds. Sygdommen påvirker ofte andres liv både praktisk, socialt

Læs mere

At være pårørende...

At være pårørende... At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7 - checklister SfR Checkliste 2:Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Suiter et al. Effects of cuff deflation and one-way tracheostomy speaking valve placement on swallow physiology

Læs mere

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Lederforum for Medicinsk Sundhedsforskning 11. november 2011 Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Susanne Reventlow, MD, Dr. Med. Sci. Forskningsleder, adj.

Læs mere