Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser"

Transkript

1 Finanstilsynet 13. december 2013 J.nr. Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Denne vejledning indeholder vejledning om reglerne om individuelle nedskrivninger og hensættelser i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen) og de uddybende retningslinjer i bilag 10 til bekendtgørelsen. Vejledningen afspejler bl.a. Finanstilsynets observationer ved undersøgelser af pengeinstitutter, siden reglerne trådte i kraft. Vejledningens struktur følger strukturen i bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen. Punkterne i overskrifterne nedenfor er således punkter i bilag 10. Der er en del af punkterne i bilag 10, som ikke er medtaget i denne vejledning. Dette afspejler, at Finanstilsynet vurderer, at der ikke er behov for vejledning om dem. Det afspejler derimod ikke, at Finanstilsynet finder, at disse punkter er mindre vigtige end de punkter, som er med i vejledningen. Vejledningen skal således læses i sammenhæng med bilag 10. Punkt 1 Som anført i punkt 1 i bilag 10 kan pengeinstituttet vælge ikke at foretage en individuel vurdering af alle udlån men kun en del af dem. Alle udlån, som ikke vurderes individuelt, eller som vurderes individuelt men ikke nedskrives individuelt, skal vurderes gruppevist. Vælger pengeinstituttet, at en del af udlånene alene vurderes gruppevist, skal det som beskrevet i punkt 1 sandsynliggøre, at dette ikke fører til, at det samlede behov for nedskrivninger undervurderes. Som hovedregel skal denne sandsynliggørelse ikke ske ved hver balancedag, men kun mindst én gang årligt, idet det er metoden til at beregne den statistiske nedskrivning, som skal vurderes. Ved en stor ændring i niveauet for de statistiske nedskrivninger kan der dog være behov for en supplerende sandsynliggørelse.

2 2/18 For så vidt angår gruppevis vurdering fremgår det af regnskabsbekendtgørelsens 54, stk. 2, at så snart der foreligger information, som identificerer tab på enkelte udlån i en gruppe, jf. bekendtgørelsens 53, skal udlånet fjernes fra gruppen og nedskrives efter 52. Vælger pengeinstituttet, at en del af udlånene alene vurderes gruppevist, vil der dermed normalt være udlån, som skal fjernes fra gruppen og gennemgås individuelt som følge af, at der er identificeret tab. For disse udlån skal der således ikke foretages en nedskrivningsberegning på grund af OIV, men fordi der foreligger information, som identificerer tab. Denne type information er en delmængde af de hændelser, som giver anledning til OIV. Endvidere gælder regnskabsbekendtgørelsens krav til nedskrivningsberegningen både for udlån med OIV og udlån, hvor der foreligger information, som identificerer tab. Tilsvarende kan instituttet for begge de to typer udlån vælge at foretage nedskrivningsopgørelsen statistisk, hvis betingelserne i regnskabsbekendtgørelsens 52, stk. 6, er opfyldt. Det vil som beskrevet i punkterne i bilag 10 sige, at det ud fra statistiske hensyn kan vurderes, at en sådan fremgangsmåde fører til samme eller mere præcise resultater af den samlede nedskrivning på gruppen end en opgørelse enkeltvis af nedskrivningerne på udlån i gruppen. Punkt 2 Af punkt 2 fremgår, at "Til brug for vurderingen af om der er indtruffet OIV, skal pengeinstituttet indhente aktuelle økonomiske oplysninger om en kunde med svaghedstegn, fx ved tegn på driftsproblemer. Hvis pengeinstituttet mangler relevante oplysninger om en sådan kunde, må dette ikke føre til, at der ikke konstateres OIV". Dette skal ses i sammenhæng med bestemmelserne om regnskabsmæssig praksis i bilag 1 til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen). Det fremgår her bl.a., at for alle svage lån, hvor virksomheden vurderer, at der ikke er indtrådt OIV, skal der foreligge dokumentation for dette. Finanstilsynet har ved sine undersøgelser konstateret, at en del pengeinstitutter ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på dette, og tilsynet henleder derfor opmærksomheden på disse bestemmelser. Svage kunder omfatter som minimum kunder med en bonitetsklassifikation svarende til Finanstilsynets 2c. Det er vigtigt at fremskaffe både positive og negative manglende oplysninger om kunderne. Punkt 2 skal endvidere ses i sammenhæng med bestemmelserne om regnskabsmæssig praksis i bilag 1 til ledelsesbekendtgørelsen. Det fremgår her

3 3/18 bl.a., at en virksomheds vurdering af, om der i en års- eller delårsrapport skal indregnes en nedskrivning på et udlån, skal bygge på de senest tilgængelige informationer om den pågældende låntagers økonomiske forhold på balancetidspunktet. Det fremgår videre, at dette indebærer, at virksomheden, hvis det er praktisk muligt, skal indhente opdateret materiale om låntager (f.eks. en årsrapport). Desuden skal virksomheden på anden vis sørge for at opdatere sin viden om låntageren til brug for vurderingen pr. balancedagen, herunder i form af budgetopfølgning, perioderegnskaber, kontoforhold, referater fra møder eller telefonsamtaler. Dette gælder både for svage privat- og erhvervskunder. For svage erhvervskunder bør den klare hovedregel være, at der foreligger bl.a. budgetopfølgning, perioderegnskaber o.l. For svage privatkunder er det i nogle tilfælde ikke muligt for instituttet at få anden opdateret viden om kundens økonomiske situation, end hvad der fremgår af udvikling og niveau for kundens konti i instituttet. I så fald er der OIV, hvis kontienes udvikling eller niveau indikerer, at kunden har eller vil få problemer med at leve op til sine økonomiske forpligtelser. Det gælder fx privatkunder, hvor instituttet ud fra sin viden om værdien af kundens ejendom og eventuelt andre aktiver og sin viden om kundens gæld må skønne, at kunden har en negativ formue, og hvor instituttet samtidig ud fra kundeforholdet kan se, at forbruget overstiger den løbende indkomst, uden at dette må antages at være midlertidigt. Dette gælder, selvom der på nuværende tidspunkt ikke er overtræk, som følge af at kunden hidtil har kunnet tære på indestående på konti, men hvor denne mulighed vil ophøre. Det gælder også, hvor forskellen mellem forbrug og indkomst er blevet finansieret af kundens træk på kreditter eller forøgede låneoptagelse. Det er jf. punkt 1 for nogle udlån muligt alene at foretage gruppevis vurdering. For udlån, der alene er omfattet af gruppevis vurdering, stilles der ikke som for individuelt vurderede svage udlån krav om dokumentation for, at der for de enkelte udlån ikke er indtrådt OIV. Derimod skal der tages stilling til, om der foreligger information, som identificerer tab. Dette er mindre ressourcekrævende end en vurdering af, om der er OIV. Punkt 3 Af punkt 3 fremgår, at "Konstateringen af OIV skal ske uanset, om der er et nedskrivningsbehov. Der kan således godt være OIV for en kunde, uden at der er et nedskrivningsbehov". Der skal således nedskrives det beløb, som nedskrivningsberegningen i henhold til regnskabsbekendtgørelsens 52, stk. 3, viser behov for. I nogle tilfælde vil denne vise, at der ikke skal nedskrives. Dette gælder blandt andet, hvis engagementet er fuldt dækket af værdien af sikkerheder fratrukket omkostninger ved overtagelse og realisation af dem.

4 4/18 I bilag 10 er der beskrevet en række hændelser, som giver anledning til OIV. Der er OIV, hvis en eller flere af disse hændelser er indtruffet. Pengeinstituttet kan således ikke undlade at konstatere OIV, fordi et større antal andre OIV hændelser ikke er indtruffet. Punkt 5 Af punkt 5 fremgår det, hvordan der ved stillingtagen til OIV for et selskab kan tages højde for kautioner stillet af andre selskaber i samme koncern eller af de ultimative ejere. Tilsvarende kan man undlade at konstatere OIV baseret på hensigtserklæringer fra koncernselskaber eller ultimative ejere, hvis en relevant domstol må antages at betragte disse hensigtserklæringer som kautioner. Endvidere kan man tage højde for kautioner stillet af stat og kommuner. Ved udlån til kommanditselskaber kan der tilsvarende tages højde for resthæftelser og kautioner fra kommanditisterne. Hvis instituttet ved betydelige økonomiske vanskeligheder forbundet med selskabets aktiviteter undlader at konstatere OIV som følge af sådanne resthæftelser og kautioner, skal der således foreligge dokumentation for, at kommanditisternes økonomiske forhold samlet set berettiger til dette. Da kommanditister ofte har komplekse formue- og indtægtsforhold, vil en sådan dokumentation for kommanditselskaber med 10 kommanditister eller derunder omfatte en forholdsvis udførlig analyse af de enkelte kommanditisters aktiver, forpligtelser, indtægter og udgifter, og oplysningerne må ikke være forældede. Der kan således ikke tages højde for en kommanditists resthæftelse, hvis pengeinstituttet har fået oplyst kommanditistens formue og indtægt, men ikke har nærmere oplysninger om kommanditistens aktiver og nærmere oplysninger om forpligtelser i forbindelse med deltagelse i andre K/S-projekter, således at pengeinstituttet kan tage stilling til kommanditistens reelle formue. Tilsvarende skal pengeinstituttet baseret på kommanditistens hidtidige indtægter og udgifter kunne tage stilling til de forventede indtægter og udgifter for kommende perioder. For kommanditselskaber med flere end 10 kommanditister gælder det samme for de kommanditister, hvis resthæftelser og kautioner udgør en betydelig del af de samlede resthæftelser og kautioner. For de øvrige kommanditister i kommanditselskaber med flere end 10 kommanditister behøver instituttet ikke at få detaljerede oplysninger om de enkelte. I stedet kan det nøjes med at analysere og sandsynliggøre, hvor store betalinger der kan forventes fra den samlede mængde af resthæftelser og kautioner.

5 5/18 Man kan endvidere undlade at konstatere OIV for et selskab ud fra sandsynliggjorte forventninger om økonomisk støtte fra andre selskaber i samme koncern eller fra de ultimative ejere. Dette gælder fx, hvor en økonomisk stærk ultimativ ejer ikke har afgivet en kaution, men derimod har pantsat privat ejendom med en væsentlig værdi til sikkerhed for virksomhedens gæld. Det gælder endvidere, hvor en ledende medarbejder i en økonomisk stærk koncern har givet tilsagn om, at koncernen bakker et datterselskab op. Endelig gælder det, hvor stat eller kommuner må formodes at støtte selskabet, fx hvis en kommune må formodes at støtte et almennyttigt boligselskab og kautionerer for boligselskabets realkreditgæld. Punkt 8 Af punkt 8 fremgår, at "En kunde er i betydelige økonomiske vanskeligheder, når ændringer i indtjenings-, kapital-/formue- eller likviditetsforhold medfører, at der er betydelig risiko for, at kunden ikke kan opfylde sine forpligtelser overfor pengeinstituttet eller andre kreditorer som nærmere beskrevet i punkterne 10-18". Dette indebærer bl.a., at hvis instituttet får kendskab til forhold, som betyder, at kunden må være omfattet af OIV i et andet institut, er der også OIV i instituttet selv. Det gælder fx andre pengeinstitutters interbankaftaler vedrørende kunden, jf. punkt 14, opsigelser af faciliteter, jf. punkt 15, finansiering af ydelser eller indfrielse af kreditorer, jf. punkt 16, konvertering af tilgodehavender, jf. punkt 17, henstand, løbetidsforlængelser eller kreditudvidelser, jf. punkt 18, og rekonstruktion eller akkordering af gæld, jf. punkt 24. Punkt 11 I punkt 11 er det beskrevet, hvordan der for privatkunder med negativ formue og utilstrækkeligt rådighedsbeløb som udgangspunkt er indtruffet OIV, uanset at de hidtil har overholdt deres forpligtelser. Det fremgår, at "dette gælder uanset, at sådanne kunder hidtil har overholdt deres forpligtelser, hvis der er betydelig risiko for, at pengeinstituttet vil komme til at lide tab". Det gælder endvidere, hvis der er betydelig risiko for, at andre af kundens kreditorer vil lide tab. Der er indtruffet OIV, hvis ikke de opgjorte forventede fremtidige rådighedsbeløb sandsynliggør, at kunden vil have en gældsnedbringelse/opsparing, der i fremtiden vil gøre kundens formue positiv, når alle aktiver gøres op til dagsværdier. Ved vurderingen af den fremtidige gældsnedbringelse/opsparing skal der tages højde for instituttets viden om kunden, herunder hvad der er årsagen til, at kunden har fået en negativ formue. Eksempelvis er det alt andet lige mere sandsynligt, at kunden kan præstere den nødvendige opsparing, hvis den negative formue skyldes, at kundens bolig er faldet i værdi, end hvis den skyldes, at kunden har haft et højt forbrug.

6 6/18 Der er ikke indtruffet OIV for unge kunder, hvis negative formue skyldes deres begrænsede indtægter i forbindelse med uddannelse o.l., og hvor det må forventes, at de i fremtiden vil få en tilstrækkelig opsparing. Hvis kunden i en længere periode har haft et lavt forbrug, er dette en indikation af, at kunden også i fremtiden vil kunne have et lavt forbrug, og instituttet kan derfor lade dette indgå i sine vurderinger. Instituttet kan forudsætte, at kunden kan reducere sit forbrug eller sine aktiver, hvis dette er velbegrundet. Normalt vil dette kræve, at kunden har oplyst instituttet at være parat til at foretage nogle konkrete reduktioner af forbruget eller aktiverne, og at instituttet med sin viden om kunden og dennes hidtidige adfærd vurderer, at dette er sandsynligt. Det er forskelligt fra kunde til kunde, hvor lang tid det kan forudsættes, at kunden har til igen at få en positiv formue, når alle aktiver gøres op til dagsværdier. Der må dog ikke forudsættes en periode, som er så lang, at det vil forekomme kunden urimeligt eller uoverkommeligt med et reduceret forbrug i en periode af denne længde. Jo mindre nedgangen i rådighedsbeløbet er, des længere tid vil det normalt være realistisk at antage, at der kan være denne nedgang. Således er der ikke OIV, hvis formuen kan gøres positiv inden for en mellemlang periode ved, at kunden i et mindre omfang øger ydelsen på udlån og dermed har et rådighedsbeløb, der fortsat forekommer kunden at være rigeligt. Ved større reduktioner i rådighedsbeløbet kan reduktionen kun forekomme i en kortere periode, hvis ikke det skal give anledning til OIV. Punkt 13 I punkt 13 beskrives, hvornår en erhvervskunde antages at være i betydelige økonomiske vanskeligheder og dermed OIV. I tilknytning hertil vurderer Finanstilsynet, at det er relevant at præcisere følgende: Swaps mv.: I punkt 13 er det forudsat, at kundens egenkapital giver et passende billede af kundens reelle kapitalforhold. Ved opgørelse af erhvervskunders egenkapital skal der derfor tages højde for markedsværdien på opgørelsestidspunktet af kundens indgåede swaps og andre finansielle instrumenter. Tilsvarende skal kundens fast forrentede lån, der ikke kan indfries til pari, indgå i opgørelsen af kundens egenkapital med deres markedsværdi og ikke deres nominelle værdi. Ved vurderingen af om der er OIV, er det ofte kundens indtjening og likviditet, som er afgørende, og ikke kapitalforholdene. Swaps, som er indgået til afdækning af risici, samt fast forrentede lån vil som udgangspunkt gøre det nemmere at skønne over den fremtidige indtjening og likviditet.

7 7/18 Værdiansættelse af ejendomme mv.: Det fremgår af punkt 13, at hvis virksomheden vurderes at fortsætte sine aktiviteter, skal aktiverne ved opgørelsen af egenkapitalen medtages efter principperne om "going concern", og ellers skal de medtages til dagsværdi. Det gælder generelt for aktiver, som medtages efter principperne for "going concern", at der ikke skal ske fradrag for instituttets omkostninger til overtagelse og realisation af aktiverne. Institutternes erfaring er, at uanset om der anvendes "going concern" eller dagsværdi, afviger det for bl.a. ejendomme ofte væsentligt fra de bogførte værdier i kundens regnskab, således at institutterne skal korrigere de bogførte værdier i deres opgørelse af egenkapitalen. Tilfredsstillende indtjening og likviditet: Det fremgår af punkt 13, at "Hvis kunden historisk har haft positive resultater før skat og en likviditet, der kan dække renter og afdrag, og det er sandsynliggjort, at kunden også fremover vil have det, er der dog ikke indtruffet OIV". Tilsvarende er der ikke indtruffet OIV for nystartede virksomheder, hvor der er budgetteret med underskud i en periode, og hvor det er sandsynliggjort, at virksomheden efterfølgende vil have positive resultater før skat og en likviditet, der kan dække renter og afdrag. Ved vurderingen af om øvrige kunder fortsat vil have en tilfredsstillende indtjening og likviditet, skal instituttet være opmærksom på, om den hidtidige indtjening og likviditet er blevet påvirket af ekstraordinære forhold, som således ikke kan forventes i fremtiden. Instituttet skal også være opmærksomt på, om der er andre forhold, som indebærer, at kundens fremtidige indtjening og likviditet må antages at afvige fra det hidtidige. Det følger generelt af punkt 13, at hvis kundens fremtidige indtjening og likviditet må forventes at være god, er det mindre afgørende, at kundens kapitalforhold i en kortere eller længere periode må forventes at være dårlige. Der er dog OIV, hvis det ikke kan sandsynliggøres, at indtjeningen og likviditeten vil være tilstrækkelig til, at kapitalforholdene på et tidspunkt bliver således, at alle kreditorer kan få, hvad kunden skylder dem. Landbrugskunder: Ved opgørelse af landbrugskunders egenkapital må der ved vurderingen af, om der er OIV, som udgangspunkt ikke anvendes ha-priser, der er højere end de priser, som Finanstilsynet har udmeldt. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger et konkret tilbud om, at kunden kan sælge til en højere pris.

8 8/18 Ved opgørelse af landbrugskunders egenkapital må stalde mv. ikke medtages til værdier, som overstiger "going concern værdien" henholdsvis dagsværdien, jf. ovenfor. Det indebærer, at der skal være foretaget både en vurdering af værdiansættelsen af stalde mv., når de er nybyggede, og være foretaget tilstrækkelige løbende afskrivninger. Godt vedligeholdte staldanlæg og staldanlæg af gode materialer kan tages op til værdier, som er højere end for anlæg, som er mindre vedligeholdte eller af mindre gode materialer. For landbrugskunder er der OIV, når der er reel negativ egenkapital (hvor bogførte værdier er korrigeret for overvurdering af ha-priser, stalde, swaps mv.), og hvor det samtidig gælder, at driften eller likviditeten er utilstrækkelig til at gøre den reelle egenkapital positiv på kortere eller længere sigt. Det fremgår endvidere af punkt 13, at "Ved udlån til landbrug skal pengeinstituttet tage i betragtning, at en landbrugskundes indtjening i en periode kan være præget af særlige forhold, fx opbygning af besætningen eller meget svingende afregningspriser. Der er derfor ikke nødvendigvis indtruffet OIV for kunden, hvis det er sandsynligt, at kunden vil få tilstrækkeligt overskud (efter privatforbrug) i de kommende år". Instituttet skal i den forbindelse være opmærksom på, om det rent faktisk er særlige forhold, som er hovedårsagen til den svigtende indtjening. Instituttet skal således overveje, om det også skyldes landmandens manglende dygtighed eller særlige forhold ved det pågældende landbrug, således at det ikke er sandsynligt, at kunden vil få tilstrækkeligt overskud efter privatforbrug i de kommende år. Dette gælder særligt, hvis kundens indtjening og likviditet gentagne gange ikke har kunnet leve op til budgetterne. Andelsboligforeninger: Ved vurdering af andelsboligforeningers resultat før skat skal der ligesom for øvrige erhvervskunder korrigeres for ekstraordinære forhold, herunder hidtidige kursreguleringer af swaps, samt korrigeres for et reelt behov for vedligeholdelsesudgifter, som afviger fra de udgifter, der er medtaget i regnskab eller budget. Der skal desuden tages højde for øvrige kommende stigende udgifter, fx som følge af rentetrapper. Der kan ved vurderingen af resultatet før skat endvidere tages højde for en sandsynliggjort potentiel stigning i boligafgiften op til et skønnet lejeniveau for lignende lejligheder udlejet som almindelige lejeboliger og/eller boligafgiftsniveauet i sammenlignelige andelsboligforeninger. I den forbindelse skal der tages højde for andelshavernes evne og vilje til at betale en forøget boligafgift, hvor andelshavernes personlige lån til køb af andelen i videst mulig udstrækning skal inddrages. Hvis instituttet i sin vurdering forudsætter en forøget boligafgift på kort eller mellemlang sigt, skal dette svare til instituttets strategi for engagementet med andelsboligforeningen. Hvis andelsboligfor-

9 9/18 eningen på generalforsamlingen mv. modarbejder strategien, kan der ikke forudsættes en forøget boligafgift ved vurderingen af OIV. Der skal ligesom for andre erhvervskunder forudsættes, at gælden afvikles, så det mindst afspejler den løbende værdiforringelse af de finansierede aktiver. Der er ikke OIV, hvis andelsboligforeningens således korrigerede resultat er positivt, og dette sammen med kursgevinster på eventuelle swaps som følge af løbetidsforkortelse er tilstrækkeligt til at gøre den reelle egenkapital positiv inden for højst 30 år. Det er samtidig en betingelse, at andelsboligforeningen vil have den nødvendige likviditet. Hæfter andelshaverne personligt for foreningens gæld, kan der i overensstemmelse med punkt 5 tages højde for dette ved vurderingen af, om der er OIV. Instituttet skal så vurdere, om det er sandsynligt, at andelshaverne kan foretage yderligere betalinger, når der er taget højde for eventuelle forudsatte stigninger i boligafgiften. Ved vurderingen skal instituttet i videst mulig udstrækning inddrage information om andelshavernes økonomi. Er der tale om et større antal andelshavere, kan instituttet vælge at analysere og sandsynliggøre, hvor store betalinger der i alt kan forventes fra andelshaverne. Finansiering af virksomhedskøb: Ved vurdering af OIV for udlån til finansiering af køb af større virksomheder (leveraged finance, acquisition finance) skal det indgå, om den samlede gæld, herunder lån til køb af virksomheden, overstiger den aktuelle gældfri værdi af virksomheden under forudsætning af et salg. Dette skal dog ses i sammenhæng med andre oplysninger om kundens økonomiske situation, så der er ikke nødvendigvis OIV, hvis den samlede gæld overstiger den gældfri værdi af virksomheden. Tillæg ved variabel rente: Endelig fremgår det af punkt 13, at "Ved vurderingen skal pengeinstituttet endvidere tage hensyn til, om en eventuel positiv indtjening kun opstår, fordi der er optaget lån med en aktuel lav variabel rente". Dette kan fx ske ved en regulering af økonomisk svage virksomheders indtjening med et skønsmæssigt tillæg til renten for variabelt forrentet gæld. Tillægget kan opgøres som forskellen mellem en relevant fast rente for lånets løbetid og den variable rente, idet tillægget som minimum skal være 1 procentpoint. Alternativt kan instituttet generelt anvende et tillæg til renten på 2 procentpoint for al variabelt forrentet gæld. Hvis instituttet kan dokumentere eller sandsynliggøre renteniveauet for en anden variabelt forrentet gæld til kun-

10 10/18 der af samme kreditkvalitet fra den pågældende långiver og med kortere perioder mellem rentefastsættelserne, kan instituttet i stedet foretage et tillæg på 2 procentpoint til dette renteniveau. Dermed vil der eksempelvis ikke være så store tillæg til renten for variabelt forrentede realkreditlån med rentetilpasning hvert tredje eller femte år som til realkreditlån med årlig rentetilpasning. Punkt 14 I punkt 14 behandles interbankaftaler. Finanstilsynet vurderer, at det er relevant at præcisere følgende i tilknytning hertil: Der er ikke OIV, hvis alternativet til aftalen ikke er kundens konkurs, tvangsauktion, retslig inkasso, anden rekonstruktion o.l., men formålet med aftalen er at regulere forretningsomfang, sikkerheder o.l., og de deltagende institutter vurderer, at kunden ikke er svag, og de derfor ønsker at være kundens bankforbindelser. Instituttet skal kunne dokumentere dette. Det følger af punkt 9 i bilag 10, at hvis en person eller et selskab er omfattet af en interbankaftale, er der også indtruffet OIV for personer og selskaber, som ikke er omfattet af interbankaftalen, men som er indbyrdes forbundne med personerne/selskaberne omfattet af interbankaftalen i overensstemmelse med principperne i bilag 1 til bekendtgørelse om store engagementer. Som det også fremgår af punkt 9, gælder dette dog ikke, hvis der foreligger dokumentation for, at der ikke er indtruffet OIV for hver af personerne/selskaberne, som ikke er omfattet af interbankaftalen. Punkt 20 Det fremgår af punkt 20, at "Opfylder kunden ikke aftalte overdækningskrav, eller er der brud på covenants eller misligholdelsesklausuler, kan der være indtruffet OIV i form af kontraktbrud. Hvis pengeinstituttet vurderer, at der ikke er indtruffet OIV, skal det være sandsynliggjort". I den forbindelse indgår det, hvor strenge overdækningskrav eller covenants mv. er, og hvor stort bruddet er. Er kravene lempelige, eller er bruddet stort, vil instituttet ikke kunne sandsynliggøre, at der ikke er indtruffet OIV. Tilsvarende gælder ved gentagne brud. Punkterne Punkterne indeholder uddybende retningslinjer vedrørende regnskabsbekendtgørelsens 52, stk. 2, nr. 3. Det fremgår heraf, at der er OIV, hvis instituttet "yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder". Finanstilsynet har konstateret, at ikke alle institutter er opmærksomme på, at så længe lempelserne i vilkårene består, er der OIV. Eksempelvis er der

11 11/18 OIV, så længe kunden skal betale en lavere rente end sammenlignelige kunder. Dette gælder også, hvis instituttet har viden om, at et andet institut har ydet kunden lempelser i vilkårene, herunder en lav rente. Punkt 26 Det fremgår af punkt 26, at "Pengeinstituttet kan ikke undlade at foretage en nedskrivning under henvisning til, at størrelsen af nedskrivningen er vanskelig at vurdere. I et sådant tilfælde må pengeinstituttet basere nedskrivningsberegningen på et kvalificeret skøn". Dette skal ses i sammenhæng med punkt 29, hvoraf det bl.a. fremgår, at "Jo større usikkerhed der er forbundet med størrelsen af de fremtidige betalinger fra et udlån, des større er kravet til sandsynliggørelsen af, at betalingerne er opgjort i overensstemmelse med reglerne, herunder at de ikke er sat for højt". Endvidere skal det ses i sammenhæng med punkt 39, hvoraf det fremgår, at "For sikkerheder skal det være sandsynliggjort, at betalingerne er opgjort i overensstemmelse med reglerne, herunder at de forventede indtægter ikke er sat for højt, og de forventede omkostninger ikke er sat for lavt. Det gælder særligt, hvor pengeinstituttets erfaringer med indtægter og omkostninger fra realisation er begrænsede eller ikke er aktuelle, og for vanskeligt omsættelige aktiver". I tilfælde hvor usikkerheden er stor, og hvor størrelsen af nedskrivningen er vanskelig at vurdere, vil nedskrivningsberegningen derved ofte vise et større nedskrivningsbehov, end hvis usikkerheden ikke havde været så stor. Punkt 27 Det fremgår af punkt 27, at "Ved nedskrivningsberegninger kan pengeinstituttet vælge mellem at anvende det bedste skøn for et enkelt udfald eller anvende sandsynlighedsvægtede gennemsnit af de mulige udfald for alle udlån eller for velafgrænsede dele af udlånsporteføljen". Uanset om instituttet anvender den ene eller den anden fremgangsmåde, skal det for kundeforhold, der må baseres på kundens aktiver, følge retningslinjerne i bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen bortset fra punkterne Punkt 28 Det fremgår af punkt 28 bl.a., at "Hvis den kontraktmæssige rentesats, fastsat før der konstateredes OIV på udlånet, ikke var markedskonform på dette tidspunkt, eksempelvis ved ikke at afspejle risikoen, må denne rentesats ikke anvendes ved tilbagediskonteringen".

12 12/18 Finanstilsynet har konstateret, at det ikke har været ualmindeligt, at institutter i strid med dette anvender en for lav rentesats ved tilbagediskonteringen. Institutterne skal derfor være opmærksomme på punkt 28. Det vil ofte indebære et vist skøn at fastlægge en passende rentesats. Punkt 31 Det fremgår af punkt 31, at "Der skal tages hensyn til kundens urealiserede tab på eventuelle swaps og andre afledte finansielle instrumenter i forbindelse med nedskrivningsberegningen. Hvis pengeinstituttet er modpart i instrumenterne, skal pengeinstituttets kredittab på instrumenterne indregnes i instrumenternes dagsværdi. Sådanne tab skal derfor ikke medregnes i nedskrivningen på udlånet". Hvis pengeinstituttet er kundens modpart i swaps mv., skal pengeinstituttets kredittab på disse instrumenter indregnes i instrumenternes dagsværdi med udgangspunkt i instituttets viden om kundens situation. En swap med en positiv markedsværdi for instituttet på 1 mio. kr. før hensyntagen til kreditrisikoen giver dermed anledning til et opgjort kurstab opgjort til dagsværdi foranlediget af kreditrisikoen, der som udgangspunkt er lige så stort, som nedskrivningen ville have været, hvis kunden i stedet havde haft et udlån på 1 mio. kr. Punkt 32 Det fremgår af punkt 32 bl.a., at "Ved nedskrivningsberegninger kan der tages højde for kautioner og dokumenterede tilsagn om, at tredjemand vil støtte pengeinstituttets kunde økonomisk... ". Ved udlån til kommanditselskaber kan der således tages højde for resthæftelser og kautioner fra kommanditisterne efter de principper, som er beskrevet i forbindelse med punkt 5. Punkt 33 Af punkt 33 fremgår, at "Ved udenlandske ejendomme og andre udenlandske aktiver skal pengeinstituttet ved nedskrivningsberegninger tage højde for de særlige regler og de særlige forhold på det udenlandske marked, som er relevante". Et eksempel på dette er panthaveres rettigheder og pligter, herunder at efterstående panthavere på nogle markeder har en væsentlig svagere stilling end i Danmark. Dette skal der således tages højde for ved nedskrivningsberegningen. Udenlandske ejendommes dagsværdi skal opgøres på samme måde som for danske ejendomme.

13 13/18 Punkt 41 I punkt 41 behandles virksomhedspant. I tilknytning hertil vurderer Finanstilsynet, at det er relevant at præcisere følgende: Ved virksomhedspant kan der være meget store forskelle i den værdiforringelse, der sker op til, at instituttet skal realisere pantet. Instituttet kan derfor ikke basere sig på gennemsnitsbetragtninger men må foretage en konkret vurdering. Hertil kommer som nævnt i punkt 41, at oplysningerne skal være opdaterede, da der ellers i nogle tilfælde kan være sket store ændringer siden opgørelsestidspunktet i de aktiver, som er omfattet af virksomhedspantet. Punkt 42 I punkt 42 redegøres for kundeforhold, som må baseres på kundens aktiver. I tilknytning hertil vurderer Finanstilsynet, at det er relevant at præcisere følgende: Udlån til andelsboligforeninger er kundeforhold, der må baseres på kundens aktiver. En andelsboligforening med OIV er således ikke eller kun i begrænset omfang i stand til at foretage betalinger på udlånet uafhængigt af den ejendom, som er lagt til sikkerhed for udlånet. Ved nedskrivningsberegningen er det centrale således opgørelsen af ejendommens dagsværdi. Der kan ved nedskrivningsberegningen dermed ikke tages højde for andelenes omsættelighed eller mulighederne for at forhøje boligafgiften. Hæfter andelshaverne personligt for foreningens gæld, kan der i overensstemmelse med punkt 47 tages højde for dette ved opgørelsen af nedskrivningsbehovet. Instituttet skal i den forbindelse i videst mulig udstrækning vurdere andelshavernes økonomi, herunder deres gæld til køb af andele i foreningen. Kommanditselskaber, der har investeret i ejendomme, skibe o.l., er kundeforhold, der må baseres på kundens aktiver, jf. også punkt 47 om muligheden for i begrænset omfang at foretage betalinger uafhængigt af sikkerhederne. Instituttet kan vælge ikke at betragte finansiering af virksomhedskøb (leveraged finance, acquisition finance) som kundeforhold, som må baseres på kundens aktiver, men i stedet som kundeforhold, der kan baseres på bl.a. kundens indtjeningsevne. I så fald vil det for finansiering af køb af større virksomheder ofte være relevant at sammenholde med den nedskrivningsberegning, som følger af, at det i stedet forudsættes, at det er et kundeforhold, som må baseres på kundens aktiver, det vil sige værdien af den pågældende virksomhed. Instituttet kan dermed tage stilling til, om den forskel, som de to metoder måtte give, er velbegrundet.

14 14/18 Nedskrivningsberegningerne for kundeforhold, der må baseres på kundens aktiver, skal tage højde for værdien af sikkerhederne med fradrag af alle omkostninger i overensstemmelse med punkt 37. Uanset om det er instituttets strategi at overtage og sælge aktiverne, skal det således ved nedskrivningsberegningen forudsættes, at aktiverne jf. punkt 43 overtages og sælges, og nedskrivningsberegningen skal indeholde omkostningerne herved. Punkt 43 Af punkt 43 fremgår, at ejendomme ved nedskrivningsberegningen skal sættes til dagsværdien. Det fremgår endvidere, at dette afviger fra både en tvangsrealisationsværdi og en langsigtet værdi, som måske først vil kunne opnås efter en længere årrække og måske kun under visse antagelser. Det skal forudsættes, at instituttet får denne dagsværdi fratrukket overtagelses- og realisationsomkostninger med det samme, og ikke fx først efter 6 måneder. Dette er årsagen til, at der ikke kan forudsættes, at ejendommen bidrager med yderligere betalinger, selv hvis det er en udlejningsejendom med likviditetsoverskud. Ejendommens løbende indtægter og udgifter indgår således i fastsættelsen af dagsværdien, som opgøres på balancedagen. Punkt 44 Af punkt 44 fremgår, at landbrugsejendomme ligesom andre ejendomme ved nedskrivningsberegningen skal sættes til dagsværdien. Ligesom punkterne og gælder dette punkt kun for kundeforhold, der må baseres på kundens aktiver. Ved værdiansættelse af landbrugsarealer må der til brug for nedskrivningsberegninger som udgangspunkt ikke anvendes ha-priser, som er højere end de priser, Finanstilsynet har udmeldt. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger et konkret tilbud om, at kunden kan sælge til en højere pris. For stalde mv. skal dagsværdien afspejle, at der både er foretaget en tilstrækkelig straksafskrivning og tilstrækkelige løbende afskrivninger. Godt vedligeholdte staldanlæg kan tages op til værdier, som er højere end for anlæg, som er mindre vedligeholdte. For landbrugsaktiver gælder ved nedskrivningsberegninger dermed de samme principper som ved vurderingen af, om der er OIV, jf. punkt 13. Punkt 45 Af punkt 45 fremgår bl.a., at hvis det ikke er sandsynligt, at finansielle instrumenter, som handles på en markedsplads, kan realiseres til den nuværende kursværdi, skal den anvendte værdi ved nedskrivningsberegningen

15 15/18 reduceres, så den svarer til værdien ved en handel mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig køber. Instituttet skal i den forbindelse være opmærksom på, at når et institut har pant i forskellige finansielle instrumenter, vil de instrumenter, som sælges først, normalt være de instrumenter, som kan sælges til en værdi nogenlunde svarende til den nuværende kursværdi. Der skal derfor ofte foretages en reduktion i kursværdien for de øvrige finansielle instrumenter, det vil sige de finansielle instrumenter, som vurderes ikke at kunne sælges hurtigt, og hvor der ikke er et aktivt marked. Punkt 46 Punkt 46 indebærer, at de sikkerheder, som ikke er omfattet af punkt 43, 44 eller 45, skal værdiansættes til den nuværende dagsværdi, idet de forudsættes solgt inden for højst 6 måneder. Herfra skal fratrækkes omkostninger til overtagelse og realisation af sikkerhederne. Det er samme værdiansættelse som for ejendomme, jf. punkt 43. Punkt 46 omfatter bl.a. vindmøller, skibe, biler og indlån. Punkt 47 Det fremgår af punkt 47, at "Hvis kunden i begrænset omfang har mulighed for at foretage betalinger fra udlånet uafhængigt af sikkerhederne, fx via en lønindkomst, kan disse betalinger indgå i nedskrivningsberegningen for en periode, der kun i særlige tilfælde overstiger 5 år". Punkt 47 vedrører kundeforhold, der må baseres på kundens aktiver. Dette omfatter ikke sædvanlige privatkunder, der ikke har foretaget store investeringer bortset fra købet af deres bolig. Erfaringen er, at for kundeforhold, der må baseres på kundens aktiver, er der normalt enten kun meget små betalinger, som er uafhængige af sikkerhederne, eller der er slet ingen betalinger, således at hele blankoengagementet skal nedskrives. Ved udlån til kommanditselskaber kan der i nogle tilfælde forventes betalinger i et vist omfang fra resthæftelser og kautioner. For at der kan tages højde for disse i nedskrivningsberegningen, kræves der en dokumentation som beskrevet i forbindelse med punkt 5 og punkt 32. Punkt 49 Det fremgår af punkt 49 om kundeforhold, der kan baseres på bl.a. kundens indtjeningsevne, bl.a., at "Der skal ved nedskrivningsberegningen tages udgangspunkt i en relevant strategi for kunden".

16 16/18 Erfaringen med kunder med OIV er, at kundens økonomiske situation ofte udvikler sig mere negativt end forventet. Det samme gælder i nogle tilfælde kundens vilje til at foretage betalinger til instituttet. Instituttet skal ved nedskrivningsberegningen være opmærksom på dette og kun medregne realistiske betalinger. Endvidere skal det i forbindelse med vurderingen af den relevante strategi for kunden afklares, om strategien indebærer en forøgelse af engagementet. Som eksempel kan nævnes et engagement med en virksomhed, hvor det er nødvendigt, at udlånet forøges med 2 mio. kr., hvis virksomheden skal kunne afholde udgifter, som er nødvendige for produktionen. Pengeinstituttet vurderer, at denne engagementsudvidelse er den relevante strategi. Indbetalingerne fra virksomheden forventes således at kunne forøges med 3 mio. kr. som følge af virksomhedens forøgede salg, og pengeinstituttets skønnede tab bliver dermed reduceret i forhold til en strategi, hvor udlånet ikke forøges. Punkt 51 I punkt 51 er beskrevet beregningen af nedskrivninger på privatkunder. Det fremgår bl.a., at der kun i særlige tilfælde må forudsættes, at indtægterne forøges, eller udgifterne reduceres i mere end de første 3 år. De særlige tilfælde kan fx omfatte indtægterne for unge under uddannelse. Privatkunder, hvor der er OIV i henhold til punkt 11, har negativ formue og utilstrækkeligt rådighedsbeløb. I disse tilfælde vil nedskrivningsberegningen som udgangspunkt vise et nedskrivningsbehov, medmindre instituttet har en bedre sikkerhedsafdækning af sit engagement, end det er tilfældet for kundens øvrige kreditorer. Instituttet skal ved sin opgørelse af nedskrivningsbehovet således være opmærksom på, at disse kunder kan vurdere, at de ikke har mulighed for at leve op til forpligtelserne nu og i fremtiden, eller at de kun kan gøre det ved økonomiske afsavn, som de finder er uacceptable. Kunderne kan derfor snart beslutte ikke at leve op til deres forpligtelser over for instituttet. Som eksempel kan nævnes en familie med 2 voksne på 51 og 52 år med 2 børn på 7 og 9 år. Den samlede gæld er kr. fordelt med kr. i realkreditgæld uden afdrag, kr. i boliglån med afvikling over 30 år, kr. i forbrugslån med afvikling over 20 år og kr. i kreditfaciliteter (fuldt udnyttet). Kundernes bil er finansieret i et finansieringsselskab, hvor gælden udgør kr. Billånet vurderes at være dækket af bilens værdi. Familien har et faktisk rådighedsbeløb i størrelsesordenen kr. ved variabel rente. Der er ingen løbende opsparing. Når familiens lån i henhold

17 17/18 til pkt. 11 omregnes til fast rente og med sædvanligt afdrag, jf. skemaet nedenfor, bliver rådighedsbeløbet reduceret til kr. Lånetype og beløb Hvad justeres? Ændring i ydelse, efter skat i kr./mdr. Realkreditgæld, kr. Ændring til fast rente med afdrag Pengeinstitutgæld, kr. Ændring til fast rente, anslået 700 Forbrugslån og kreditter, Afvikling over 5 år i forhold til nuværende kr. afvikling af forbrugslån over 20 år Samlet reduktion af rådighedsbeløb pr. måned Kundernes formue er negativ med kr. Hvis formuen skal nå at blive positiv inden pensionsalderen (anslået om 10 år), skal kunderne øge ydelsen efter skat med ca kr. pr. måned. Eftersom familien hidtil har haft et månedligt forbrug på minimum kr., vurderes det, at et faktisk rådighedsbeløb på kr. ( kr kr.) for disse kunder vil være for spinkelt. Særligt når den lange tidshorisont tages i betragtning. I nedskrivningsberegningen kan der indregnes et realistisk skøn over kundernes betalingsevne, som skal bygge på instituttets kendskab til kundernes hidtidige forbrugsadfærd. I dette tilfælde vurderes det ikke realistisk at reducere kundernes rådighedsbeløb med mere end kr. pr. måned i 10 år. Denne reduktion i rådighedsbeløbet vil kræve en vis ændring af kundernes hidtidige forbrugsadfærd. Instituttet vurderer efter drøftelser med kunderne, at reduktionen er realistisk, og at det reducerede rådighedsbeløb vil være acceptabelt for kunderne - også i en periode på 10 år. Kunderne har de seneste år forsøgt at reducere de faste udgifter mest muligt, og kunderne vurderer ikke, at der kan foretages yderligere besparelser, som kan forøge rådighedsbeløbet. I nedskrivningsberegningen skal instituttet tage højde for, at afdragsfriheden på realkreditgælden udløber på et tidspunkt i dette tilfælde om 3 år. Kunderne kan ikke opnå et nyt afdragsfrit lån. Instituttet kan således maksimalt indregne en tilbagebetalingsevne fra kunden på den nævnte ydelsesstigning på kr. pr. måned tillagt de eksisterende ydelser på udlånene i 3 år. Efter de 3 år må ydelsen på pengeinstitutgælden reduceres, så der tages højde for afviklingen af realkreditgælden. Beregning af nedskrivningsbehovet Kunderne betaler p.t. en samlet ydelse på kr. pr. måned til pengeinstituttet. Denne ydelse øges i 3 år (indtil afdragsfriheden på realkreditgælden udløber) med kr., således at den månedlige ydelse er kr.

18 18/18 Forskellen i ydelsen på et variabelt forrentet realkreditlån (F3) på kr. uden afdrag og et tilsvarende lån med afdrag er kr. pr. måned. Ovennævnte ydelse til pengeinstituttet på kr. pr. måned skal således reduceres med kr. pr. måned. I nedskrivningsberegningen kan pengeinstituttet derfor indregne en månedlig ydelse på kr. ( ) i år 4 til 10. En tilbagediskontering af disse betalingsstrømme med en vægtet årlig gennemsnitsrente på 11 % giver en nutidsværdi på kr. Pantet i ejendommen kan på grund af størrelsen af den foranstående realkreditgæld ikke tillægges værdi. Nedskrivningsbehovet er således kr. ( ). Vær opmærksom på, at der i dette tilfælde rent faktisk skal aftales afvikling med kunderne på minimum den ydelse, som indregnes i nedskrivningsberegningen. Alternativt skal der startes opsparing på en konto, som pantsættes til instituttet. Hvis afviklingen/opsparingen ikke indgår i instituttets strategi for kunden og igangsættes i overensstemmelse hermed, kan instituttet ikke reducere nedskrivningen med ydelserne.

Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Side 1 af 9 VEJ nr 9121 af 17/03/2014 Gældende Offentliggørelsesdato: 18-03-2014 Erhvervs- og Vækstministeriet Den fulde tekst Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Denne vejledning

Læs mere

Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser (Gældende) Udskriftsdato: 29. oktober 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin.Finanstilsynet, j.nr. 122-0030 Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Læs mere

Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Finanstilsynet 21. august 2015 J.nr. 122-0030 Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Denne vejledning indeholder vejledning om reglerne om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Læs mere

Vejledning om vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko og værdiforringelse

Vejledning om vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko og værdiforringelse Finanstilsynet 16. marts 2017 BANK1 Vejledning om vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko og værdiforringelse Virksomheder skal i medfør af 51, stk. 2 og 3, og 52, stk. 3, i bekendtgørelse om finansielle

Læs mere

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC www.pwc.dk Praktiske udfordringer med opgørelse af nedskrivninger og solvens/solvensbehov v/statsautoriseret revisor Michael Laursen og statsautoriseret revisor Heidi Brander, Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Finanstilsynet 13. januar 2014 Århusgade København Ø Att.: Underdirektør Lars Stage

Finanstilsynet 13. januar 2014 Århusgade København Ø Att.: Underdirektør Lars Stage Pr. e-mail Finanstilsynet 13. januar 2014 Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Underdirektør Lars Stage Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Vi har den 13. december 2013 fra jer modtaget

Læs mere

Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1.

Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. Finanstilsynet 8. juli 2005 FIRA J.nr.122-0031 /mt Notat om ikke anvendelige fremgangsmåder ved opgørelse af værdien af udlån i forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 Indledning

Læs mere

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Finanstilsynet 3. november 2015 BANK1 J.nr. 123-0014 /aia Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Denne vejledning anviser, hvordan penge- og realkreditinstitutter

Læs mere

Høring over vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Høring over vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Lars Stage Høring over vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Finansrådet har modtaget Finanstilsynets høring over vejledning om individuelle

Læs mere

Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Finanstilsynet 20. marts 2014 Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser 1. Indledning Hermed følger notat vedrørende høring over vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser.

Læs mere

Finanssektorens høringssvar vedrørende ændring af Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Finanssektorens høringssvar vedrørende ændring af Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser H Ø R I N G Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Helle Seidelin Finanssektorens høringssvar vedrørende ændring af Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Indledning Finanstilsynet

Læs mere

Finanstilsynet Att.: Fuldmægtig Marianne Skou Moltsen Århusgade København Ø. Sendt pr. mail: 5. marts 2012

Finanstilsynet Att.: Fuldmægtig Marianne Skou Moltsen Århusgade København Ø. Sendt pr. mail: 5. marts 2012 Finanstilsynet Att.: Fuldmægtig Marianne Skou Moltsen Århusgade 110 2100 København Ø Sendt pr. mail: mam@ftnet.dk 5. marts 2012 Høring vedrørende bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

Læs mere

Finansrådets bemærkninger til høring af Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Finansrådets bemærkninger til høring af Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Fuldmægtig Marianne Skou Moltsen Finansrådets bemærkninger til høring af Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Bilag 7 klassifikation af kunder

Bilag 7 klassifikation af kunder Finanstilsynet 9. marts 2016 J.nr.123-0015 /aia Bilag 7 klassifikation af kunder Slettet:. Eksempler på svage eksponeringer Finanstilsynet anvender karaktererne 3, 2a, 2b, 2c og 1 ved klassifikation af

Læs mere

Finanstilsynet Att.: Konsulent Flemming Petersen Århusgade København Ø. Sendt pr. mail: 3. juni 2013

Finanstilsynet Att.: Konsulent Flemming Petersen Århusgade København Ø. Sendt pr. mail: 3. juni 2013 Finanstilsynet Att.: Konsulent Flemming Petersen Århusgade 110 2100 København Ø Sendt pr. mail: fp@ftnet.dk 3. juni 2013 Præhøring vedrørende af udkast til vejledning om individuelle nedskrivninger og

Læs mere

Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1.

Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1. Til pengeinstitutterne 17. december 2004 Ref. MT/TH/LOE J.nr. 122-0031 Orientering om ændrede regnskabsregler for indregning og måling (værdiansættelse) af pengeinstitutters udlån og garantier pr. 1. januar

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Finanstilsynet Att.: Lars Stage Århusgade 110 2100 København Ø. Høringssvar ved vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser

Finanstilsynet Att.: Lars Stage Århusgade 110 2100 København Ø. Høringssvar ved vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Finanstilsynet Att.: Lars Stage Århusgade 110 2100 København Ø 14. januar 2014 Høringssvar ved vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser FSR - danske takker for muligheden for at anføre

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Hensatte forpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen,

Læs mere

Definition af kunder med karakteren 3 og 2a

Definition af kunder med karakteren 3 og 2a Finanstilsynet 30. september 2011 Definition af kunder med karakteren 3 og 2a Karakteren 3 gives til kunder med utvivlsom god bonitet. Ved disse kunder er det helt usandsynligt, at pengeinstituttet vil

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Forbehold - eksempler

Forbehold - eksempler Forbehold - eksempler Væsentlige fejl og mangler (uenighed med ledelsen) Uenighed med ledelsen fortsat drift Ledelsen har aflagt regnskabet under forudsætning om fortsat drift. Som omtalt i årsregnskabets

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv.

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Andelsforeningen Duegården Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Indledning Den 19. maj 2010 blev der afgivet accept til PrivatBo A/S og advokatvirksomheden Pernille Høxbro om at yde økonomisk rådgivning

Læs mere

Bilag 1 1. februar 2006

Bilag 1 1. februar 2006 Bilag 1 1. februar 2006 I. Indsendelse af materiale Finanstilsynets vejledning om indberetning af engagementer FINANSTILSYNET Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Tlf 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 CVR-nr

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2014

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2014 15. januar 2015 Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2014 Til inspiration og vejledning af FSR - danske revisorers medlemmer har FINU (foreningens Finansielle udvalg)

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet.

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet. Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Dato: 26.5.23 26.5.23 Side: Vor ref.: direktionen 1 Telefon: 9921 2223 Kvartalsrapport for 1. kvartal 23 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

VIBORG CYKELSPECIALIST ApS

VIBORG CYKELSPECIALIST ApS VIBORG CYKELSPECIALIST ApS Årsrapport 1. oktober 2013-30. september 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 08/04/2015 Ib Rohde Dirigent Side 2 af 14 Indhold

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters 2. januar 2012 Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2011 Den igangværende krise i international økonomi har indflydelse på de danske pengeinstitutter. FSR danske

Læs mere

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015

Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Produkt Pålydende rente i pct. Debitorrente i pct. Årlige omk. i pct. før skat Bankens kreditomkostninger Offentlige omkostninger til sikkerhed KREDITTER (1) Kunder

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel virksomhed er indført krav for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

K/S Hamlet. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 16 42 75 35. (22. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

K/S Hamlet. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 16 42 75 35. (22. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling K/S Hamlet CVR-nr. 16 42 75 35 Årsrapport for 2013 (22. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/04 2014 Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Dato: 24.11. 24.11. Side: 1 Vor ref.: Direktionen Telefon: 9633 5000 Kvartalsrapport pr. 30.09. for Nordjyske Bank Nordjyske Banks bestyrelse har i

Læs mere

Andelsboligforeningen Digesvalen. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup. Årsrapport for 2008/2009. (4.

Andelsboligforeningen Digesvalen. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup. Årsrapport for 2008/2009. (4. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup Årsrapport for 2008/2009 (4. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2009 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9 Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2004 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2004 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2004 2003 2003 Netto

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T 2. september 2013 NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T Oplysningerne i skemaet er opgjort pr. x. xxxx 201x Forbehold: Der kan være nyere vigtige oplysninger. Oplysninger i dette skema

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg I medfør af 60 a, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016 Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2011.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2011. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

A n d e l s b o l i g - fra A til Z

A n d e l s b o l i g - fra A til Z A n d e l s b o l i g - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug

Læs mere

Afgørelse vedrørende regnskabskontrol af årsrapporten

Afgørelse vedrørende regnskabskontrol af årsrapporten Bestyrelsen og direktionen for Sparekassen Hobro Store Torv 9500 Hobro 17. juni 2013 Ref. TH/REB J.nr. 6245-0190 Afgørelse vedrørende regnskabskontrol af årsrapporten for 2012 Finanstilsynet har foretaget

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern

Læs mere

Fredericia Golfbane A/S

Fredericia Golfbane A/S CVR-nr. 15 77 01 98 Årsrapport 2013/14 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 4-5 Resultatopgørelse 6 Balance 7-8 Noter 9-10 Selskabsoplysninger

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelsen

Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelsen Bekendtgørelse om serieregnskaber i realkreditinstitutter Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Generelle bestemmelser Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter VEJ nr 9540 af 16/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juli 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet, j.nr. 122-0027 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret) Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse

Læs mere

Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen

Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen Ifølge kapitalbekendtgørelsens bilag 20 skal Andelskassen Oikos (herefter Oikos) offentliggøre oplysninger om sine finansielle risici og politikker for

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. kvartal 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. kvartal 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23

K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23 K/S Wiesenena CVR-nummer 27 97 77 23 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011 Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

MATADOR EJENDOMME APS

MATADOR EJENDOMME APS Tlf: 76 97 37 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab vejen@bdo.dk Ådalen 13 A, 1. www.bdo.dk DK-6600 Vejen CVR-nr. 20 22 26 7020222670 MATADOR EJENDOMME APS ÅRSRAPPORT Årsrapport 2012 Årsrapporten

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

-et firma i vækst. Slide no.

-et firma i vækst. Slide no. -et firma i vækst Slide no. A/B DUEGÅRDEN Beboermøde 19. november Slide no. 2 Andelsværdi og rente swaps v/ Kurt Christensen 3 Slide no. Lov om Andelsboligforeninger Myndighed: Erhvervs- og Byggestyrelsen

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Fredericia Golfbane A/S

Fredericia Golfbane A/S CVR-nr. 15 77 01 98 Årsrapport 2012/13 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning 2 Selskabsoplysninger 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 6 Balance 7 Noter 9 Ledelsespåtegning

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade København Ø. Att.: Fuldmægtig Marianne Skou Moltsen

Finanstilsynet Århusgade København Ø. Att.: Fuldmægtig Marianne Skou Moltsen Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Marianne Skou Moltsen Lokale Pengeinstitutter Toldbodgade 33, 4. sal P.O. 9019 DK 1022 København K. T +45 33 41 84 00 F +45 33 91 30 35 sekretariatet@lopi.dk

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Medarbejder Holding af 15/ ApS. Årsrapport for 2011/12

Medarbejder Holding af 15/ ApS. Årsrapport for 2011/12 Uglevej 3 7700 Thisted CVR-nr. 30533879 Årsrapport for 2011/12 4. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30. august 2012 Martin Kjølhede Dirigent

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2011. Perioden i hovedtræk:

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2011. Perioden i hovedtræk: Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG I dette faktaark kan du læse meget mere om, hvad en andelsbolig er for noget. Hvis du mangler svar på spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvad er en andelsbolig?

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb?

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb? Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb? Din virksomhed påvirkes af bevægelser på rentemarkedet. Nordea Markets tilbyder skræddersyede

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016. Til NASDAQ Copenhagen Årsrapport 2016 Den 23. februar 2016 Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit A/S dækkende perioden

Læs mere

Manual Generelle spørgsmål og svar

Manual Generelle spørgsmål og svar DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Sagsnr.: 115723 Dokumentnr.: 1179892 FORELØBIG Manual Generelle spørgsmål og svar Spørgsmål: Hvordan skal regnskabsmæssige nedskrivninger og tab registreres i

Læs mere