Opmandskendelse. Faglig Voldgift. Lager & Handelsarbejdernes Forbund (nu Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund)

Transkript

1 Opmandskendelse i Faglig Voldgift Lager & Handelsarbejdernes Forbund (nu Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund) (advokat Evelyn Jørgensen) mod Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation (nu Danske Mediers Arbejdsgiverforening) (konsulent Linda Nordstrøm) afsagt den 23. januar 2006

2 Indledning Mellem klager, Lager & Handelsarbejdernes Forbund (nu Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund), og indklagede, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation (DDFF) (nu Danske Mediers Arbejdsgiverforening), er opstået uenighed om, hvilke forpligtelser parternes overenskomst, der trådte i kraft den 16. september 2002, pålægger bladdistributørerne i henseende til at give oplysninger til omdelerne (og tillidsrepræsentanterne) om forhold af betydning for vurderingen af tidsforbruget til omdeling og dermed for lønfastsættelsen. Uenigheden har ikke kunnet løses ved fagretlig behandling og er derfor indbragt for en faglig voldgiftsret med faglig sekretær Steen Johansson og fhv. faglig sekretær Claus Strange (valgt af klager) samt overenskomstchef Claus Borly og chefkonsulent Hans Henrik Christiansen (valgt af indklagede) som medlemmer og med undertegnede højesteretsdommer Poul Søgaard som opmand. 2. Påstande Forbundet har nedlagt følgende påstande: 1. DDFF skal anerkende, at en rettidig skriftlig tilgængelighed til virksomhedens minuttal for uge 38/2002 for såvel tillidsrepræsentant som øvrige bude er tidspunktet for førstkommende lønudbetaling efter overenskomstens ikrafttræden. 2. DDFF skal anerkende, at aviser med tillæg på visse hverdage (onsdage og særligt fredage og lørdage) i uge 38/2002 er et element af betydning for tidsforbruget ( tunge aviser ), der ikke indgik i minuttallet fra det tidligere tidsberegningssystem ( BK-minutter ), og at dette element indebærer et merforbrug. 3. DDFF skal anerkende, at elementer af betydning for tidsforbruget, der ikke indgik i de gamle BK-minutter, skal tillægges BK-minutterne ved fastsættelsen af den enkelte virksomheds minuttal for de enkelte ruter. 4. DDFF skal anerkende, at fastsættelsen af det vurderede tidsforbrug for de enkelte ruter og det heraf fremkomne rutegrundbeløb samt eventuelle daglige variationer og tillæg til dette skal fremgå ved udtrykkelig oplysning om lønnens beregning, eventuelt i lønspecifikationen,

3 - 3 jf. overenskomstens 4, stk. 3, og 6, stk. 3, herunder oplysning om minuttal, timesats og rutegrundbeløb, samt oplysning om, hvorledes de enkelte elementer af betydning for tidsforbruget er vægtet. 5. DDFF skal anerkende, at det vurderede tidsforbrug svarende til rutegrundbeløbet og oplysning om, hvori de daglige ændringer heri består, samt det samlede daglige og ugentlige tidsforbrug, herunder aflønningen herfor, skal fremgå direkte og umiddelbart forståeligt af lønspecifikationen, jf. overenskomstens 6, stk DDFF skal anerkende, at der skal aflønnes for alle de forskellige elementer af betydning for tidsforbruget, der forekommer den enkelte dag, hvorefter ændringer i form af til/afgang af abonnenter fra dag til dag eller lign. slår igennem ved op/nedgang i afregning af antal enheder og tidsforbrug, jf. overenskomstens 4, stk. 1, 6. afsnit. 7. DDFF skal anerkende, at virksomheder ved fastsættelse og tilretning af tidsforbruget skal oplyse om, hvorledes rutens beskaffenhed er vægtet, jf. 4, stk. 1, 4. afsnit, 4, stk. 3, og protokollatet side 25, subsidiært skal der oplyses herom på anfordring. 8. DDFF skal anerkende, at varslingen af den enkelte medarbejder og orientering af tillidsrepræsentanten om tilretning af tidsforbruget, jf. protokollatet side 25, 4. afsnit, skal ske på en sådan måde, at budet er i stand til at anfægte det vurderede tidsforbrug, dvs. med en angivelse af, hvori ændringen består, samt begrundelsen for denne. DDFF har nedlagt påstand om frifindelse over for samtlige forbundets påstande. 3. Baggrunden for tvisten Bladkompagniet A/S udliciterede i 2000 distributionen af dagblade til en række mindre, nye distributionsvirksomheder. Indtil den 16. september 2002 blev bladbudene for abonnementsomdelig aflønnet efter overenskomsten mellem Bladkompagniet A/S og Kvindeligt Arbejderforbund, Afd. 1 / Lager & Handelsarbejdernes Forbund. I juni 2002 indgik de to forbund med DDFF en ny Budoverenskomst for hovedstadsområdet med ikrafttræden den 16. september Den nye overenskomst indeholdt bl.a. ændrede regler om lønfastsættelsen. I tiden efter overenskomstens ikrafttræden opstod der forskellige uoverensstemmelser om, hvordan løn-

4 - 4 dannelsen, herunder oplysningerne til de enkelte bude og tillidsrepræsentanterne, skulle ske efter overenskomsten. Bude og tillidsrepræsentanter fra flere af de nye distributionsvirksomheder kontaktede Lager & Handelsarbejdernes Forbund med angivelse af, at oplysningerne på lønsedlerne og lønspecifikationerne var mangelfulde, således at det ikke var muligt at gennemskue, hvordan lønbeløbene hang sammen med det præsterede arbejde. Efter at forbundet havde indbragt uoverensstemmelserne for Arbejdsretten vedrørende en af distributionsvirksomhederne, enedes parterne om at søge de rejste generelle fortolkningsuoverensstemmelser løst ved denne faglige voldgift. 4. Overenskomsten Budoverenskomst for hovedstadsområdet mellem DDFF og Kvindeligt Arbejderforbund, Afd. 1 / Lager & Handelsarbejdernes Forbund, der trådte i kraft den 16. september 2002, indeholder bl.a. følgende bestemmelser: 2. Arbejdstid Stk. 4. Vedvarende ændringer af mødested og mødetid skal meddeles medarbejderne med 14 dages varsel. Andre ændringer, der kan betragtes som væsentlige, skal varsles med medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsel med mindre andet aftales eller med mindre andet fremgår af overenskomsten. Abonnementsomdeling 4. Stk. 1. Betaling for abonnementsomdeling af aviser og magasiner består af et rutegrundbeløb på kr. 92,00 pr. time.

5 - 5 Med virkning fra den lønningsuge, hvori 1. marts 2003 falder, forhøjes beløbet med kr. 2,50 til kr. 94,50. Rutegrundbeløbet fastsættes af virksomheden ud fra det af denne vurderede tidsforbrug til omdeling af det konkrete antal aviser og magasiner. Ved fastsættelsen af tidsforbruget skal der lægges vægt på rutens beskaffenhed, herunder afstande og andre fysiske forhold, nøgler, abonnementsstruktur, bebyggelsesstruktur og bygningsforhold. Ved fastsættelsen af tidsforbruget lægges det til grund, at der arbejdes i anerkendt normal arbejdstakt (arbejdstakt 100). Ændringer i form af til/afgang af abonnenter fra dag til dag eller lign. slår igennem ved op/nedgang i afregning af antal enheder og tidsforbrug. Stk. 2. Beregningsudvalg Såfremt en medarbejder eller tillidsrepræsentanten anfægter det af virksomheden vurderede tidsforbrug, kan spørgsmålet rejses over for arbejdsgiveren. Såfremt der ikke herved opnås enighed, kan hver af parterne tilkalde det af organisationerne nedsatte paritetisk sammensatte beregningsudvalg, som består af 2 repræsentanter, hvoraf 1 udpeges af DDFF og 1 repræsentant udpeges af Lager & Handel / KAD, Afd. 1. Beregningsudvalget fastlægger selv sin arbejdsform. Udvalget kontrollerer, om det af virksomheden fastsatte tidsforbrug for den eller de ruter, hvorom tvisten består, er i overensstemmelse med den reelle gennemsnitstid for ruten, idet det lægges til grund, at der arbejdes i anerkendt normal arbejdstakt (arbejdstakt 100). Udvalget kan for den eller de ruter, hvorom tvisten består, ændre det af virksomheden fastsatte tidsforbrug i overensstemmelse med 4, stk. 1, 3. afsnit.

6 - 6 Den af beregningsudvalget i sagen trufne beslutning er bindende for de lokale parter. Stk. 3. Ved sin ansættelse skal den enkelte medarbejder skriftligt have oplyst, hvorledes den enkeltes løn beregnes. Det samme gælder ved senere ændringer i lønberegningen. Oplysningen kan ske i form af lønspecifikationen jf. 6. Stk. 4. Mindstebetaling Medarbejderne er sikret en gennemsnitlig mindstebetaling pr. time på kr. 86,00 alle dage. Med virkning fra den uge hvori 1. marts 2003 falder forhøjes beløbet med kr. 2,50 til kr. 88,50. Indtjeningen beregnes over en 14-dages periode. Lønudbetaling 6. Stk. 1. Lønudbetaling finder sted hver 14. dag. Stk. 3. Lønspecifikation, der indeholder alle relevante oplysninger, udleveres personligt til medarbejderen eller fremsendes til medarbejderens privatadresse. I et til overenskomsten hørende protokollat (overenskomstens side 25) hedder det: Protokollat

7 - 7 Vedr. abonnementsomdeling Parterne er enige om, at fra den ny overenskomsts ikrafttræden den 16. september 2002 sker følgende: Minuttallene for hver af dagene i uge 38/2002 fra det tidsberegningssystem, der var gældende indtil udlægningen af distributionen til selvstændige distributører, benyttes til at fastsætte tidsforbruget for alle ruter (distrikter) på hver af de syv ugedage. De elementer af betydning for tidsforbruget (tilbagekørsel, tunge aviser, aviser i 2 dele og selvaftælling), der ikke indgår i minuttallet, skal indgå i fastsættelsen af tidsforbruget efter principperne i 4, stk. 1. Virksomhedens minuttal for den pågældende uge skal gøres skriftligt tilgængelige for tillidsrepræsentant og medarbejdere. Det tidsberegningssystem, der var gældende indtil udlægningen af distributionen til selvstændige distributører, bortfalder ved den ny overenskomsts ikrafttræden og kan ikke herefter påberåbes i forbindelse med fagretlig behandling om fastsættelse af rutetid mv. I forbindelse med den ny overenskomsts ikrafttræden er parterne enige om at præcisere følgende: Når den enkelte virksomhed ønsker at tilrette tidsforbruget, jf. 4, stk. 1, for enkeltruter (distrikter), skal virksomheden varsle den berørte medarbejder senest 14 dage før ændringen iværksættes og samtidig orientere tillidsrepræsentanten. Den enkelte medarbejder eller tillidsrepræsentanten kan anfægte det fastsatte tidsforbrug, jf. 4, stk. 2. Den enkelte medarbejder kan rette henvendelse til virksomheden med ønske om at få vurderet tidsforbruget, jf. 4, stk. 1, på den/de ruter (distrikter), medarbejderen omdeler. En sådan meddelelse kan eventuelt rettes gennem tillidsrepræsentanten. Opnås der ikke enighed, kan spørgsmålet videreføres i henhold til reglerne i 4, stk. 2. Når den enkelte virksomhed ønsker at foretage omlægninger af rute (distriktsstrukturen), skal tillidsrepræsentanten orienteres, før omlægningen gennemføres. Tillidsrepræsentanten kan kræve en forhandling mellem tillidsrepræsentant og virksomhed om virkningen af de ønskede ændringer i relation til tidsforbruget, jf. 4, stk. 1, for de enkelte ruter (distrikter). En sådan forhandling har opsættende virkning for omlægningen i op til 14 dage. I tilfælde af mang-

8 - 8 lende enighed, kan det fastsatte tidsforbrug for den enkelte rute (distrikt) af medarbejderen eller tillidsrepræsentanten anfægtes, jf. 4, stk. 2. Behandlingen af spørgsmålet i henhold til 4, stk. 2, har dog ingen opsættende virkning for iværksættelsen af omlægningen. Varsling af de enkelte medarbejdere finder sted i henhold til 2, stk Øvrige fremlagte bilag mv. Der er for voldgiftsretten fremlagt en række lønsedler, mæglingsmødebegæringer og referater af mæglingsmøder, fællesmøder og organisationsmøder, bl.a. som eksempler på, hvordan uenigheden om kravene til omfanget og specifikationen af distributionsvirksomhedernes oplysning om lønberegningen mv. har vist sig i forhold til budene. Da denne voldgiftssag ikke skal afgøre disse konkrete uoverensstemmelser, gengives bilagene herom ikke i kendelsen. Af referatet af et møde den 12. november 2002 i det i overenskomstens 4, stk. 2, nævnte beregningsudvalg fremgår bl.a., at udvalget i relation til nogle fremsendte sager udtalte, at det var umuligt på grundlag af de indsendte lønsedler uden andre supplerende informationer at vurdere, om distriktets tidsforbrug svarede til det af distributøren fastsatte tidsforbrug. Med henvisning til, at der ifølge overenskomsten ved fastsættelsen af tidsforbruget skal lægges vægt på rutens beskaffenhed, herunder afstande mv., og at elementer af betydning for tidsforbruget, der ikke indgår i minuttallet efter den tidligere overenskomst, skal indgå i fastsættelsen af tidsforbruget, har udvalget endvidere udtalt, at dets mulighed for at kontrollere et fastsat tidsforbrug på det givne grundlag ikke kunne virkeliggøres. 6. Forklaringer Henrik Forchhammer, der er faglig sekretær i Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, har forklaret bl.a., at han i 2000 overtog avisbudenes overenskomstforhold som ansvarsområde, og at han forhandlede 2002-overenskomsten igennem. Arbejdsgiverne ville ikke fortsætte med Bladkompagni-overenskomsten (BK-overenskomsten), mens arbejdstagerne gerne havde fortsat med denne overenskomst, fordi der efterhånden var opnået stor gennemsigtighed i dens lønsystem. For forbundet var det afgørende at få en tidskurant, så man kunne se de enkelte elementer i lønberegningen og budene dermed på lønsedlen genkende de enkelte elementer i udbringningen. Dette ville arbejdsgiverne ikke gå med til, og forhandlingerne blev derfor videreført i Forligsinstitutionen, hvor man landede på et kompromis. Herefter skulle uge

9 - 9 38/2002 (i BK-tider) anvendes som udgangspunkt, og der skulle derudover tages hensyn til de elementer, der ikke afspejlede sig i minuttiden, men som havde indflydelse på udbringningstiden, herunder tunge aviser på hverdage mv. Dette blev kombineret med en adgang for distributøren til at varsle ændringer i tidsforbruget og en adgang for budet og tillidsrepræsentanten til at anfægte tidsforbruget. Man gik måske nok ikke tilstrækkelig detaljeret ind i spørgsmålet om præcis, hvilke informationer det enkelte bud skulle have, men det afgørende var, at man skulle kunne gennemskue tids- og lønberegningen. Det blev ikke drøftet, om aviser skulle have en bestemt vægt for at kunne betegnes som tunge aviser, men alle vidste, at det var de tunge fredags- og lørdagsaviser, man talte om. Budene har altid været aflønnet efter en dag til dag beregning for det enkelte distrikt. Sætningen i slutningen af 4, stk. 4, om, at indtjeningen beregnes over en 14 dages periode, har alene til formål at præcisere, at der ikke er tale om en normallønsoverenskomst. Hovedproblemet med distributørernes administration af tidsberegningen er, at det er umuligt at gennemskue lønsedlerne. Budene kan ikke på lønsedlen genkende deres arbejde. De kan ikke se, om de er aflønnet for ekstraarbejde, eller om lønforhøjelsen på 2,50 kr. er slået igennem. De har derfor også vanskeligt ved at udøve retten til at anfægte tidsberegningen. Han kender i hvert fald et enkelt eksempel på, at et bud er gået ned i løn efter den nye tidsberegning, uden at det kan gennemskues hvorfor. Kim Nielsen, der er fællestillidsrepræsentant i Distribution og Service 2000, Nordsjælland, har forklaret bl.a., at han hos sin tidligere arbejdsgiver, MAKI, ved 2002-overenskomstens ikrafttræden oplevede, at hvor der på lønsedlerne tidligere havde været anført minuttal, stod der nu kun et beløb. Han har sammenlignet udbringningen for uge 36-37/2002 med uge 38-39/2002. I uge udbragte han 6424 aviser og i uge aviser. Alligevel faldt hans løn med 1600 kr., hvilket ifølge arbejdsgiveren skyldtes en vurdering af ruterne. Han har ikke klaget til beregningsudvalget, fordi han ikke ved, hvordan rutegrundbeløbet er regnet ud. Torben Larsen, der er fællestillidsrepræsentant hos IH Mailing, som overtog distributionen, da Novavis stoppede, har forklaret bl.a., at han hos Novavis arbejdede først under BK-overenskomsten og fra 16. september 2002 under den nye overenskomst. I lønsedlerne efter den nye overenskomsts ikrafttræden var minuttallene ikke anført, og af specifikationen fremgik intet om, hvilken tid, der var tildelt. Heller ikke ved at dividere lønnen med en timeløn på 92 kr. kunne man nå frem til en entydig tidsberegning. Det kunne man heller ikke med sikkerhed på

10 - 10 grundlag af et nyhedsbrev, som Novavis udsendte til budene i december Han har endvidere ikke kunnet se, hvordan arbejdsgiveren er nået frem til det højere beløb på lønspecifikationen for fredag og lørdag. Det var således heller ikke muligt konkret at anfægte tidsberegningen. En fremlagt aftale af 28. januar 2004 mellem Novavis og tillidsrepræsentanterne er en nedskrivning af en aftale, som havde været gældende et par år, og som bekræftede den betaling, budene hidtil havde fået for bl.a. tillidsmandstimer, særomdeling, ventepenge, selvaftælling og midlertidig betaling for tillæg, både under BK-overenskomsten og efter den nye overenskomst. Per Lantz Nielsen, der er tillidsrepræsentant i Kyhl Distribution, har forklaret bl.a., at han efter den nye overenskomsts ikrafttræden ikke har kunnet se på lønsedlerne, hvordan tidsberegningen er sket. Han har senere modtaget forskellige oplysninger om nogle af de elementer, der indgår i beregningen. Det angivne tidsforbrug ligner de gamle BK-minutter med et lille tillæg, men det er ikke muligt at gennemskue tidsfastsættelsen. Der har siden 1998 været en tendens til et stigende antal aviser på fredage og lørdage og færre de øvrige hverdage, og det er vanskeligere at håndtere de større aviser. Virksomheden betaler ikke længere for tunge aviser på hverdage. Benny Arler, der er distributør i et område, der omfatter Amager, København K og Frederiksberg C, har forklaret bl.a., at han deltog i forhandlingerne om 2002-overenskomsten. Et udgangspunkt var, at omdelerne skulle beholde den løn, de havde i forvejen. Lønberegningen efter den nye overenskomst skete på en helt anden måde end tidligere, idet BK-tidsberegningssystemet ikke længere skulle bruges. Beregningerne var vanskelige, og de skulle foregå under et stort tidspres. Beregningen af lønnen kunne tidligst påbegyndes mandag formiddag og skulle være færdig onsdag eftermiddag. Man tog udgangspunkt i BK-minuttallene og tillagde vurderet tilbagekørsel mv. Der blev foretaget konkret vurdering for hver enkelt, og der skete i hvert fald ikke underbetaling. På tidspunktet for afgivelse af forklaring havde han ikke tidsvurderet alle sine distrikter i arbejdstakt 100, men han skulle i gang med dette, fordi der sker for høj udbetaling. I de senere år er der flyttet vægt fra de første dage i ugen, hvor der har været en væsentlig nedgang, til fredage og lørdage. Han giver tillæg på 30 øre for aviser i to dele, fordi de kræver mere håndtering. Efter aftale med tillidsrepræsentanten slår tilgang og afgang igennem med 79 øre pr. eksemplar. Han mener, at budene har en god akkord.

11 - 11 Claus Borly, der er overenskomstchef i DDFF, har forklaret bl.a., at han deltog i forhandlingerne om 2002-overenskomsten. Baggrunden for den nye overenskomst var, at Bladkompagniet ikke længere skulle varetage distributionen, som i stedet skulle lægges ud til enkelte distributører. Der skulle derfor laves en områdeoverenskomst i stedet for den tidligere virksomhedsoverenskomst. Desuden skulle overenskomsten moderniseres, så der ikke længere skulle ske en meget detaljeret regulering af tidsforbruget. Dette var helt afgørende for DDFF. 4 i overenskomsten er da også udtryk for en helt anden måde end tidligere at beregne tidsforbruget på. Det til overenskomsten hørende protokollat var dels tryghedsskabende, dels nødvendigt, idet distributørerne ikke kunne være klar til at færdiggøre nye lønberegninger fra dag 1 under den nye overenskomst. Protokollatet skulle være styrende i en overgangsperiode, som imidlertid kom til at vare betydeligt længere end forventet. De tre første afsnit i protokollatet var overgangsbestemmelser, mens de tre sidste afsnit lige så godt kunne have stået i selve overenskomsten. BK-minuttallene skulle ikke fastfryses, men kunne ændres efter en konkret vurdering. Det har klart ikke været meningen, at de enkelte elementer i tidsberegningen skulle vægtes. Klage til beregningsudvalget forudsætter da heller ikke, at man kender en række enkeltelementer i det fastsatte tidsforbrug. Med henvisning til sidste sætning i 4, stk. 4, har han forklaret, at det ikke er meningen, at der skal ske beregning fra dag til dag. Udgangspunktet er ganske vist, at lønnen skal beregnes, så den i princippet giver dækning for det udførte arbejde fra dag til dag, men overenskomsten er udtryk for, at det er berettiget at fastsætte lønnen ud fra en gennemsnitsbetragtning. Afløsere skal dog have korrekt løn for den enkelte dag, hvor afløsning finder sted. Hvis tid til tilbagekørsel kan rummes inden for BKminutterne, skal der ikke foretages tillæg til BK-minutterne for dette element i tidsberegningen. Der skal i øvrigt ikke foretages en vurdering af alle elementer i tidsforbruget med vægtning af disse, men derimod en samlet vurdering for hele distriktet. 4 er en minimallønsbestemmelse, hvilket kommer klart til udtryk i 4, stk Parternes argumentation Forbundet har til støtte for påstand 1 gjort gældende, at selv om det ikke af overenskomsten og det dertil hørende protokollat fremgår direkte, hvornår minuttallene for uge 38/2002 skal være tilgængelige for budene og tillidsrepræsentanten, er det en nødvendig forudsætning for lønberegningen, at dette minuttal er fastsat senest på tidspunktet for den første lønudbetaling efter overenskomstens ikrafttræden. Det er endvidere en nødvendig forudsætning for budenes og tillidsrepræsentantens mulighed for at kontrollere lønberegningen, jf. herved overenskom-

12 - 12 stens 4, stk. 3, og 6, stk. 3, at oplysningerne gøres tilgængelige for dem samtidig med lønudbetalingen. Vedrørende påstand 2 har forbundet gjort gældende, at tunge aviser på hverdage ikke var indregnet i BK-minutterne. Der var under overenskomstforhandlingerne enighed om, at der i tidsberegningen skulle tages hensyn til, at aviserne på visse hverdage var blevet tungere end tidligere og dermed tog længere tid at håndtere. Der er tale om et reelt merforbrug af tid, og det er dette, der skal indgå i beregningen af tidsforbruget. Forbundet har vedrørende påstand 3 gjort gældende, at det følger af såvel ordlyden som forudsætningerne for protokollatet, at de elementer af betydning for tidsforbruget, som ikke indgik i BK-minutterne, skulle tillægges disse. Det ville i overgangsperioden, hvor distributøren endnu ikke havde foretaget egne beregninger, heller ikke give mening ikke at tillægge disse elementer, som ikke indgik i BK-minutterne, bl.a. fordi der som anført var enighed om, at tunge aviser på hverdage medførte et merforbrug af tid. Vedrørende påstandene 4-6 har forbundet anført, at disse påstande har til formål at få fastslået distributørens pligt til at specificere de oplysninger om tidsberegningen, som er nødvendige for at sætte budet og tillidsrepræsentanten i stand til at kontrollere og eventuelt anfægte det fastsatte tidsforbrug. Det følger af 4, stk. 3, jf. 6, stk. 3, at disse oplysninger skal gives til budet, eventuelt i lønspecifikationen. Af 4 følger det generelt, at der skal afregnes efter det konkrete tidsforbrug for den enkelte rute på hver enkelt dag. Dette støttes også af bestemmelsen i 4, stk. 1, nr. 6, hvorefter ændringer ved til- og afgang af abonnenter fra dag til dag slår igennem ved op- og nedgang i afregning af antal enheder og tidsforbrug. Der er intet belæg for, at distributøren kan nøjes med en gennemsnitsberegning. 4, stk. 4, som alene har til formål at præcisere, at der er tale om en minimallønsoverenskomst, kan ikke føre til et andet resultat. Det er ikke nok, at budet kan kontrollere, om han kan nå omdelingen på den fastsatte tid; han skal også have mulighed for at kontrollere, om der er taget hensyn til de enkelte elementer, der skal indgå i tidsfastsættelsen. Forbundet har præciseret, at påstand 5 angår oplysning om daglige ændringer vedrørende tidsforbruget, mens påstand 6 angår aflønningen for det konkrete tidsforbrug den enkelte dag på den enkelte rute. Med påstandene 7 og 8 ønsker forbundet at få fastslået, at overenskomsten tilsiger, at der skal oplyses om løndannelsen på en sådan måde, at budene og tillidsrepræsentanten på rimelig

13 - 13 måde bliver i stand til at kontrollere og eventuelt anfægte det fastsatte tidsforbrug, også ved varslede ændringer heri. Forudsætningen for en sådan kontrol og for en reel mulighed for at kunne anfægte tidsforbruget er, at der gives oplysning om, hvilke elementer der herved lægges vægt på, og om vægtningen af de enkelte elementer. DDFF har til støtte for sin frifindelsespåstand generelt gjort gældende, at et af formålene med 2002-overenskomsten var, at man skulle væk fra det meget detaljerede beregningssystem i BK-overenskomsten, hvor lønberegningen skete på grundlag af en række enkeltelementer. Forbundets påstande er et forsøg på i strid med forhandlingsresultatet at få genindført et sådant elementsystem, hvilket er uacceptabelt. Virksomhederne har pligt til at implementere overenskomstens bestemmelser om rutegrundbeløb og elementer af betydning for tidsforbruget på en sådan måde, at budene aflønnes med det fastsatte rutegrundbeløb for alt arbejde, der udføres i normaltakt. Lønseddel, ansættelsesbevis og tilhørende bilag skal endvidere være udformet på en sådan måde, at de relevante oplysninger fremgår, hvorved der er mulighed for at anfægte, at den samlede tid og/eller den samlede løn for omdelingen er tilstrækkelig set over en 14 dages periode. Disse krav kan, som det også sker i praksis, efterleves på forskellige måder. Vedrørende forbundets påstand 1 har DDFF anført, at det hverken af overenskomsten eller protokollatet fremgår, hvornår eller hvordan minuttallene for uge 38/2002 skulle gøres tilgængelige. Der var tale om et meget omfattende materiale, som først kunne fremkomme fra Bladkompagniet umiddelbart efter uge 38 og derefter skulle behandles i hver af de nye distributionsvirksomheder. Der kan ikke have været nogen berettiget forventning om, at minuttallene kunne gøres tilgængelige allerede ved den første lønudbetaling under den nye overenskomst. Det bestrides, at tallene for uge 38 skulle bruges til en minutiøs kontrol af første lønseddel efter overenskomstens ikrafttræden. Tallene skulle derimod tjene som en mere generel sikring mod lønnedgang som direkte følge af den nye overenskomst og som udgangspunkt for de nyvurderinger af tidsforbruget til den enkelte rute, som måtte forventes i tiden efter uge 38. Over for forbundets påstande 2 og 3 har DDFF anført, at det i protokollatet er anført, at de elementer af betydning for tidsforbruget, der ikke indgik i minuttallene efter BK-overenskomsten, skulle indgå i fastsættelsen af tidsforbruget efter principperne i 4, stk. 1, i den nye overenskomst. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at disse elementer skal tillægges BK-minuttallene. Der skal efter 4, stk. 1, foretages en samlet vurdering og ikke en bereg-

14 - 14 ning på grundlag af opmåling af en række enkeltelementer. Det er rigtigt, at fredags- og lørdagsaviserne er tungere end aviserne på andre hverdage, men hvis aflønningen over en 14 dages periode afspejler den tid, der er anvendt på omdelingen, skal der ikke fastsættes konkret tid eller tillægges tidsforbrug for tunge aviser, som i øvrigt ikke er nærmere defineret i overenskomsten. Vedrørende forbundets påstande 4-6 har DDFF anført, at virksomhedernes forpligtelser efter 4, stk. 3, og 6, stk. 3, omfatter oplysninger om, hvordan lønnen er sammensat af rutegrundbeløb, eventuelle avistillæg og lignende. Der er derimod ikke pligt til at give en detaljeret redegørelse for alle de forhold, der skal indgå ved fastsættelsen af rutegrundbeløbet og heller ingen pligt til at foretage en vægtning af sådanne enkeltforhold, endsige oplyse om, hvordan enkeltelementer er vægtet. Meningen med den nye overenskomst var netop, at man skulle væk fra det tidligere elementsystem. Bestemmelsen i 4, stk. 1, 6. afsnit, indebærer, at der skal tages hensyn til til- og afgang af abonnenter, men dette kan gøres på forskellig måde, og en gennemsnitsberegning er ikke i strid med overenskomsten, jf. herved 4, stk. 4, hvorefter indtjeningen beregnes over en 14 dages periode. De af forbundet krævede detaljerede oplysninger om enkeltelementer og om vægtning er ikke nødvendige for at kunne kontrollere og anfægte tidsforbruget eller for beregningsudvalgets muligheder for at kunne behandle klager herover. DDFF har over for forbundets påstand 7 anført, at overenskomstens bestemmelse om, at der ved fastsættelsen af tidsforbruget skal lægges vægt på rutens beskaffenhed ikke forpligter virksomheden til at oplyse om, hvorledes rutens beskaffenhed er vægtet. Vedrørende forbundets påstand 8 har DDFF anført, at det anerkendes, at ændringer i tidsforbruget skal varsles som anført i protokollatet, og at det skal oplyses, hvori ændringen består, ligesom ændringen skal begrundes. Men det bestrides, at der skal gives oplysninger om f.eks. ændret vægtning af elementer, der har betydning for fastsættelsen af tidsforbruget. 8. Opmandens bemærkninger og afgørelse Efter forhandling og votering kunne der ikke blandt de af parterne valgt medlemmer af voldgiftsretten opnås flertal for en afgørelse. Afgørelsen træffes derfor af opmanden, som udtaler:

15 - 15 Generelt Efter 2002-overenskomstens 4, stk. 1, skal virksomheden fastsætte rutegrundbeløbet ud fra det af virksomheden vurderede tidsforbrug til omdeling af det konkrete antal aviser og magasiner. Ved fastsættelsen af dette tidsforbrug skal der lægges vægt på rutens beskaffenhed, herunder afstande og andre fysiske forhold, nøgler, abonnementstruktur, bebyggelsesstruktur og bygningsforhold. Af det til overenskomsten hørende protokollat fremgår, at det tidsberegningssystem, der var gældende indtil udlægningen af distributionen til selvstændige distributører, bortfalder ved den nye overenskomsts ikrafttræden. Det følger af disse bestemmelser, at den enkelte virksomhed efter den nye overenskomst skal fastsætte tidsforbruget til den enkelte rute efter en konkret vurdering. Der skal herved lægges vægt på de nævnte forhold. Der er imidlertid intet grundlag i ordlyden af overenskomsten eller protokollatet for at kræve, at forholdene skal vurderes enkeltvis, eller at de skal vægtes i forhold til hinanden, eller at det skal angives, med hvilken vægt det enkelte forhold indgår i den samlede tidsberegning. Heller ikke efter bevisførelsen for voldgiftsretten kan det antages, at det har været parternes hensigt eller fælles forudsætning, at sådanne krav skulle kunne stilles. Tværtimod må det, navnlig efter bestemmelsernes ordlyd, lægges til grund, at der ikke længere skulle foretages en detaljeret vurdering af enkeltelementer, men at tidsberegningen skulle bero på en samlet vurdering af de forhold, der efter 4, stk. 1, skal lægges vægt på. Denne forståelse af overenskomsten må lægges til grund ved vurderingen af forbundets enkelte påstande. Ad påstand 1 Efter protokollatet skal minuttallene for uge 38/2002 fra det hidtil gældende tidsberegningssystem benyttes til at fastsætte tidsforbruget for alle ruter (distrikter) på hver af de 7 ugedage. Det kan efter forklaringerne om baggrunden for bestemmelsen lægges til grund, at formålet hermed var dels generelt at sikre, at budene ikke blev udsat for lønnedgang som en direkte følge af den nye overenskomst, dels at tjene som udgangspunkt for den fastsættelse af tidsforbruget, der efterfølgende skulle foretages i henhold til overenskomstens 4, stk. 1. Det fremgår af protokollatet, at virksomhedens minuttal for den pågældende uge skal gøres skriftligt tilgængelige for tillidsrepræsentant og medarbejdere. Selv om det ikke er nævnt, hvornår tallene skal være tilgængelige, må det medgives forbundet, at dette forudsætningsvis måtte ske så hurtigt som praktisk muligt. Der er imidlertid ikke grundlag for at antage, at tallene

16 - 16 nødvendigvis skulle gøres tilgængelige senest på tidspunktet for første lønudbetaling efter overenskomstens ikrafttræden. Der kan derfor ikke gives forbundet medhold i påstand 1. Ad påstandene 2 og 3 Det fremgår af protokollatet, at tunge aviser og aviser i to dele, der ikke indgik i BK-minuttallene, skal indgå i fastsættelsen af tidsforbruget efter principperne i overenskomstens 4, stk. 1. Isoleret set indebærer disse elementer således et merforbrug i forhold til BK-minuttallene. Det følger imidlertid ikke heraf, at dette merforbrug nødvendigvis skal indgå i fastsættelsen af tidsforbruget ved at lægge det oven i BK-minuttallene, således som det søges fastslået ved påstandene 2 og 3. Dette ville være i strid med 4, stk. 1, hvorefter tidsforbruget som foran anført skal fastsættes efter en samlet vurdering, hvorved der lægges vægt på alle de deri nævnte forhold. Der kan derfor ikke gives forbundet medhold i disse påstande. Ad påstandene 4-6 Efter overenskomstens 4, stk. 3, skal den enkelte medarbejder ved sin ansættelse og ved senere ændringer i lønberegningen skriftligt have oplyst, hvorledes den enkeltes løn beregnes, og efter 6, stk. 3, skal lønspecifikationen til medarbejderen indeholde alle relevante oplysninger. Dette indebærer, at medarbejderen skal have oplysning om rutegrundbeløb, eventuelle tillæg og lignende. Derimod kan der som anført foran ikke kræves specifikation af de enkelte elementer, der indgår i tidsfastsættelsen, eller om, hvordan de enkelte elementer af betydning for tidsforbruget vægtes. Det fremgår af 4, stk. 1, 6. afsnit, at ændringer i form af til- og afgang af abonnenter fra dag til dag eller lignende slår igennem ved op- og nedgang i afregning af antal enheder og tidsforbrug. Heraf må følge, at sådanne ændringer har betydning for lønberegningen fra dag til dag, og oplysning herom må derfor fremgå af lønspecifikationen, jf. 6, stk. 3. Bortset herfra er der ikke grundlag for at kræve, at eventuelle variationer fra dag til dag i de forhold, der indgår ved fastsættelsen af tidsforbruget, skal fremgå af lønspecifikationen og indgå i lønberegningen, hvorved tillige bemærkes, at indtjeningen beregnes over en 14 dages periode, jf. 4, stk. 4. Dette medfører, at påstandene 4-6, således som de er udformet, ikke kan tages til følge. Ad påstand 7

17 - 17 Det fremgår af overenskomstens 4, stk. 1, 4. afsnit, at der ved fastsættelsen af tidsforbruget bl.a. skal lægges vægt på rutens beskaffenhed. Der er som foran anført imidlertid ikke grundlag for heri at indlægge et krav om, at virksomheden skal foretage eller give oplysning om vægtning af rutens beskaffenhed, der indgår som et element blandt flere ved den samlede vurdering af tidsforbruget. Påstanden kan derfor ikke tages til følge. Ad påstand 8 Det er ubestridt, at ændringer i tidsforbruget skal varsles som anført i protokollatet, og at det skal oplyses, hvori ændringen består, ligesom ændringen skal begrundes. Der er heller ikke tvist om, at varsling om tilretning af tidsforbruget skal ske på en sådan måde, at budet er i stand til at anfægte det vurderede tidsforbrug, men parterne er uenige om, hvor detaljerede oplysninger, der skal gives, for at det er muligt at anfægte tidsforbruget. Efter forbundets procedure forudsætter forbundet, at der oplyses om, hvilke elementer der lægges vægt på ved ændringer i tidsforbruget, og om vægtningen af elementerne. Da påstanden må forstås i overensstemmelse hermed, og da der efter det anførte ikke er grundlag i overenskomsten eller protokollatet for at kræve sådanne oplysninger, kan heller ikke påstand 8 tages til følge. Det bemærkes herved, at sådanne oplysninger ikke synes nødvendige for, at fastsættelse og ændring af tidsforbruget kan anfægtes og efterprøves af beregningsudvalget. Herefter tages DDFF s påstand om frifindelse i det hele til følge. Thi bestemmes: Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, nu Danske Mediers Arbejdsgiverforening, frifindes for de påstande, som Lager & Handelsarbejdernes Forbund, nu Lager Post & Servicearbejdernes Forbund, har nedlagt under denne sag. Hver part skal betale egne sagsomkostninger og halvdelen af opmandens honorar. København, den 23. januar 2006 Poul Søgaard

18 - 18