Rapport fra deltagelse i International Farm Management Associations 17. Kongres, Illinois, USA, Juli 2009
|
|
- Trine Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Internatinal Farm Management Assciatin (IFMA) afhlder hvert andet år en verdenskngres. I 2009 afhldtes kngressen i Illinis USA fra juli. IFMA er kendetegnet ved en bredt sammensat medlems- g deltagerkreds, primært bestående af frskere, undervisere, rådgivere g praktiske landmænd. Der var i år gdt 200 deltagere fra alle kntinenter. Temaet fr kngressen var Fødevarer, fiber g energi fr fremtiden, g det var således meget aktuelle emner på prgrammet, ikke mindst set fra en dansk vinkel, hvr vi med en betydelig fødevareprduktin befinder s i rkanens øje med et markant gældsbelastet erhverv. Samtidig har regeringen med sin Grøn Vækst pakke bl.a. bebudet, at der skal turb på prduktinen af bienergi i bredeste frstand I tilslutning til kngressen afhldes tillige et seminar m risikstyring i landbruget, Vi deltg gså i dette seminar. Hvedsynspunkter De andre lande udvikler gså landbruget, så selvm vi i Danmark mener, at vi hele tiden gør det endnu bedre med ny teknlgi g øget effektivitet, så fremgik det klart ved deltagelse i kngressen, at man gså udvikler landbruget i de andre lande. Udviklingen går stærkt, g der gøres stre fremskridt i andre lande. Det kan skyldes det aftagende merudbyttets lv, hvr vi i Danmark har et højt udgangspunkt, men det kan gså skyldes priritering g kritisk masse. De ffentlige frsknings- g udviklingsbudgetter er gennem de senere år blevet reduceret, g frskningsindsatsen fra danske firmaer har ikke et strt mfang i internatinal sammenligning, da vi vlumenmæssigt er små i den internatinale skala. Der kan derfr spres en bekymrende tendens til at udviklingen går udenm s. De andre vil g kan selv. I planteprduktinen satses enrmt på GMO i udviklingen af nye srter, der har en bedre sygdmsresistens g kan prducere højere udbytter med lavere vand- g gødningsfrbrug. I Midtvesten er teknlgien med 2. generatin af GPS jrdbrug taget i brug i det praktiske landbrug med væsentlige udbyttestigninger g besparelser på input sm resultat. Bienergi vinder hurtigt frem, først g fremmest sm biethanl g vindenergi, men der satses gså på slenergi g 2. g 3. generatin af bibrændstf. Der er betydelig fkus på indtjening i landbruget i andre lande, g værdiansættelsen af indsatsfaktrerne, herunder jrd, tager behørigt hensyn til det faktiske indtjeningsptentiale. Der kan tilmed knstateres en lav gældsbelastning i de fleste landes landbrug med deraf følgende frihedsgrader ved mstilling i sektren. Der kan desuden knstateres en mere helhedsrienteret fkus på risikhåndtering g frståelse heraf, herunder en betydelig fkus på markedet g klima, sm væsentlige faktrer fr en sund indtjening. Den glbale fødevarefrsyning Prfessr Rbert Thmpsn, Fra University f Illinis indledte kngressen med et perspektiverende indlæg med argumenter fr, at de makrøknmiske frhld fremver vil have størst indflydelse på landmændenes situatin, fx Handelsplitik (kan fx være åbning af eksprt fra EU til Sydkrea i 2010) Frskningsplitik (fx nedskæringer på landbrugsmrådet I DK) Valutakurser, rente g inflatin Rapprt IFMA hkjej
2 Den ffentlige plitik fr Kredit Skat Energi Miljø Fødevaresikkerhed Dyrevelfærd Drivhusgasser Andre reguleringer Han km desuden ind på paradkset med hungersnød i verden. Der prduceres masser af mad i verden i dag, men en milliard mennesker sulter alligevel. Hunger er betinget af den enkeltes manglende evne til at skaffe mad grundet mangel på købekraft eller grundet krig, naturkatastrfer eller plitisk relaterede hungerkatastrfer. Fødevarehjælp kan løse prblemet på krt sigt, men en permanent løsning indebærer, at vi skal løse fattigdmsprblemet gennem jbskabelse (Lær en mand at fiske er bedre end at give ham en fisk). Der er frsat frventninger m, at den glbale beflkning vil øges til ver 9 mia. i 2050, g der er derfr brug fr en markant højere fødevareprduktin. Verdens beflkning, mia. Regin Change Percent Wrld 6,705 9,352 +2, High Incme 1,227 1, Det unikke ved landbruget Lw Incme 5,479 8,058 +2, Betydningen af jrd, vand g sllys fr East & S.E. Asia 2,144 2, prduktinen indebærer, at prduktinen Suth Central Asia 1,683 2, kun kan gennemføres i ngle gegrafiske Sub-Saharan Africa 809 1, mråder. Lat. America/Carib Mderne landbrugsprduktin er mere kapitalintensivt end anden varefremstilling. N. Africa & W. Asia Gennem et lands øknmiske udvikling falder landbrugets betydning fr natinaløknmien g beskæftigelsen. Landbrugets prdukter fødevarer - er nødvendige fr alle hver dag fr at prethlde livet Øget prduktin Offentlige g private investeringer i landbrugsfrskningen har hidtil frøget prduktiviteten mere end stigningen i efterspørgslen, så vi i de sidste 150 år har set et realprisfald på krn. Men vi behøver en frdbling af verdens fødevareprduktin med mindre vand g på næsten samme areal, g samtidig skal vi prducere bienergi. De fremtidige verdensmarkedspriser på fødevarer vil afhænge af, m frskningen kan frøge jrd- g vandprduktivitet hurtigere end den glbale efterspørgsel. Vi skal dg indstille s på stigende svingninger i priserne, g der kmmer ikke en eksplsin i efterspørgslen på krt sigt. På langt sigt er der behv fr en markant højere prduktin, hvis alle på klden skal have mad. Men det er de andre der bestemmer, ikke landbruget. Selvm, der er nedgang i verdensøknmien er væksten i Kina kun reduceret fra 10 til 7, g i Indien er vækstraten 6, g det er høje vækstrater i frhld til hvad vi ser i USA g Eurpa. Og betydningen af Asien sm selvstændig spiller i den glbale øknmi kmmer vi sikkert til at FFra Pineers frsøgsfarm Rapprt IFMA hkjej
3 mærke mere til. Kina, Japan g Krea har gd mulighed fr at reducere vestens indflydelse. GMO Indtjeningen i prduktinen af svin, ksekød g mælk lider i hele verden. Men mvendt har planteprduktinen i bl.a. USA gde vilkår. Fremtiden i planteprduktinen blev bl.a. beskrevet af multinatinale plantefirmaer, der frventer at frdble udbyttet pr. ha g reducere input med 1/3. Det lyder sm et højt mål, men faktisk viste besøg på Pineer g Mnsant, at der mange steder i verden dyrkes afgrøder i frsøgsmarker, der giver betydeligt højere udbytter end de udbytter, sm den almindelige landmænd pnår. Dg er der mkstningerne til frhldsvis dyr udsæd, sm skal indkøbes hvert år, g i U-landene er et af prblemerne, at man her mangler penge både til såsæd g gødning. Vi fik dg frklaret, at mange pengestærke fnde har gang i mange prjekter, bl.a. beskæftiger Melinda g Bill Gates Fnden sig med disse prblemer. Når det drejer sig m USA er ca. 80 % GMO afgrøder, g det har løftet udbyttet betydeligt. Udbyttestigningen i majs i USA har således været højere i de sidste 10 år end i Eurpa. Landmænd i USA er verrasket ver, at landmænd g plitikere i Eurpa ikke mere aktivt frsøger at anvende GMO g derigennem øger udbytter g indtjening. I øvrigt har man fkus på hele verdens fødevaresituatin. GPS Et spændende besøg var på en bedrift, der anvender stribereduceret jrdbehandling baseret på en avanceret frm af GPS, kaldet RTK. Udstyret kster p Stribesåning Sendemast til avanceret GPS til kr. pr. traktr. Ved denne behandling sås g gødes med en maskine, der laver en lille vld. Den pågældende stribe er ca. 10 cm bred. Året efter flyttes spret. Der anvendes faste kørespr. Det var tydeligt ud fra besøget at skiftet til stribe-reduceret jrdbehandling havde givet et løft i udbyttet på %. Det nye tiltag reducerer tillige input, g der bruges ikke flere pesticider end ved knventinel dyrkning. Dertil kmmer teknikker sm auttracking, sm fx Jhn Deere har på deres stre mejetærskere. Bienergi Med den meget stre majsprduktin er Illinis den 3. største prducent af biethanl i USA. I alt 3 % af alt benzin slgt er ethanl, g andelen af majs brugt til ethanl er steget fra 6 % til 20 % på få år. Benzin iblandet ethanl kan købes i staterne i krnbæltet, men ikke i alle USA s stater. Et besøg på en biethanl fabrik viste, at restprduktet i frm af tørret majs granulat (Dried Distillers Grains Slutin, DDGS) er et vigtigt restprdukt, ikke mindst i en tid hvr prisen på ethanl falder igen. Af 100 kg majs prduceres ca. 35 l ethanl g 33 kg DDGS, der bruges sm fder til svin, Ny fabrik fr biethanl lavet ud fra tidligere fderstffaciliteter Rapprt IFMA hkjej
4 malkekøer g kødkvæg. Der har været stigende efterspørgsel fr DDGS, hvrfr prisen har været sigende. Det er således ikke enten biethanl eller fder, da det kun er stivelsen sm trækkes ud af majsen. DDGS har således tre gange så højt indhld af f.eks. prtein i frhld til majs. Den fabrik vi besøgte havde haft et verskud på 80 øre pr. liter ethanl, men i øjeblikket var verskuddet kun 20 øre pr. liter ethanl svarende til salget af DDGS. Der gives i dag tilskud til ethanl prduktin, men da støtten udbetales til køberen er det typisk lieprducenterne, der mdtager støtten. Der er 2. generatins ethanl fabrikker på vej, hvr man bl.a. bruger præriegræs, der kan blive p til 3 m høj g er billigere, ligesm et 3. generatins værker, fx baseret på alger er undervejs. Det blev understreget, at det er uhyre vigtig med langtidssikkerhed fr at bimassen er tilgængelig. Der frskes endvidere i at anvende bibuthanl, der har et kulstfatm mere en ethanl g derfr mere stabilt. Man er ved at pføre et dem anlæg i England, der frventes klar i 2010 I et indlæg fra Tyskland blev mtalt, at 15 % af arealet i Tyskland bruges til energi, g bimassebehvet er større end lkalmråderne kan levere, g der har medført en prisstigning på landbrugsprdukterne. Der frventes en øget arealanvendelse til energiprduktin i de kmmende år. I et af kngressens hvedindlæg m bienergi argumenterede Tadeusz Patzek fra University f Texas, at frudsigelserne m stigende lie- g kulprduktin er falske. Vi er mkring max nu g frem til 2050, hvrefter det falder. Bienergi kan dg ikke løse vres prblemer, vi skal have en ændring i adfærd g frbrug, så vi kmmer ned på 1/10 af vres nuværende frbrug i Amerika, hvis vi skal klare s med bienergi. De fssile brændstfreserver er stre, men prduktinshastigheden kan ikke følge med. Der er fr dyrt energimæssigt at udvinde reserver, så de stre reserver kan ikke bruges, så hurtigt sm vi har brug fr. Vi har dg stre reserver af naturgas g de kan være fine sm supplement til vindenergi i de perider, hvr der ikke blæser. Patzek var tvivlende verfr atmkraft, da der er prblemer med kølevand g sikkerhed g ingen vil have det tæt ved. Mener at kulprduktinen vil gå ned, g vi skal til at bruge el til biler. En anden amerikaner, Thmas Drr, argumenterede fr at markedet vil ændre det hele. Vi er i de tidligere stadier fr en mere markant transitin. Vi ændrer ikke vres vaner, men vi er intelligente, g markedet vil presse s til at effektivisere g nyudvikle. Vindmøller I mrådet mkring Illinis er der meget vækst i mfanget af vindenergi, der typisk er etableret i vindmølleparker. Der er gså i USA krav til støjniveau g placering. Hvis vindenergien skulle nå et mfang sm i Danmark på ca. 20 % er det et prblem, at el-nettet er gammelt g ikke tillader en effektiv mfrdeling af elektriciteten mellem staterne. Der er således meget vindenergi i Califrnien, Texas g Illinis. En række tilskudsrdninger gør det lukrativt at investere i møller. Investeringerne i parkerne er stre g fretages af selskaber, mens landmanden lejer grundene ud med en årlig leje på p til kr. pr år fr ca. ½ ha. Mange af de møller vi så var Vestas møller (1,6 MW) prduceret i I Vindmølleparken viste i fuld skala, hvr meget en vindmølle fylder fr inf til naber g ffentligheden Rapprt IFMA hkjej
5 Henning Krabbe g Jørgen Evald Jensen: USA g psat af firmaet Hrizn Wind Energy. En række stater har direkte krav m minimumsmfang af vedvarende energi, g da Illinis ikke satser på slenergi vil vindenergi være en vigtig faktr. Hvedmålet er at reducere USAs afhængighed af lie fra udlandet. Lavere energifrbrug pr. persn nævnes sjældent sm en mulighed, men der er i dag dg et lille incitament til at købe mere energivenlige biler $/Ha Jrdpriser Jrdpriser på gd jrd i Illinis blev fremlagt på IFMA kngressen, se figuren. Illinis Sciety f Prfessinal Farm Managers & Rural Appraisers (ISPFMRA) udfører et mfattende dkumentatinsarbejde m jrdpriser i Illinis. I en halvårsårsrapprt i 2009 anføres de gennemsnitlige priser pr. acre pr således: Fremragende prduktive jrder $7,200 Gde prduktive jrder $6,300 Gennemsnitligt prduktive jrder $4,900 Ringe prduktive jrder $4,000 Definitinerne på de frskellige jrdkategrier er fastsat ud fra et detaljeret grundlag, hvr det dyrkningsmæssige ptentiale indgår med flere parametre fastsat af University f Illinis, g det fremgår, at jrdens afkastptentiale er en meget betydningsfuld faktr ved prisfastsættelsen i USA, hvrimd det ikke har samme betydning ved den danske prisfastsættelse $/Acre Jrdprisen tppede i 1981 efter 70 ernes inflatin g tilskud I 1980 erne faldt jrdprisen med ver 10 % pr år i 6 år sm følge af den stre landbrugskrise Fra var der en meget stabil peride med lave prisstigninger I 2001 begyndte priserne at stige sm følge af ny teknlgi g jrd blev et investeringsbjekt Fra 2003 blev prisen højere sm følge af ændrede skatteregler I 2008 tppede prisen på grund af gd driftsøknmi g frventninger m en kmmende langtidsinflatin I 2009 er prisen faldet 3-8 % sm følge af den generelle øknmiske situatin samt lavere indtjening i planteprduktinen I 2008 kunne man knstatere en stigende jrdpris i første halvår, men i løbet af året vendte udviklingen, g i fjerde kvartal gik salget næsten i stå. Der blev dg gennemført mange handler med mere end købere, hvraf de fleste var lkale landmænd. Jrd med gd bnitet var eftertragtet sm en sikker investering, der gså blev mtiveret af en meget lav rente. Prisen var påvirket af flere faktrer. Høje prduktpriser i starten af året trak priserne p, mens stigende mkstninger trak den anden vej. Efterspørgsel efter lkaliteter til stre vindmølleparker g etablering af biethanl fabrikker påvirkede ligeledes prisen i padgående retning, hvrimd efterspørgsel til bygge- g industrigrunde strt set ikke eksisterede sm følge af finanskrisens fremmarch. Gæld Verdens landbrug er ikke tynget af den stre gæld. Mange lande rapprter m umuligheden i at ptage lån eller drive landbrug med gældsbelastning. Egenkapitalen er derfr generelt høj. I USA er den gennemsnitlige gældsprcent på ca. 9, hvilket er histrisk lav. Under landbrugskrisen i 1980 er var gældsprcenten ver 20 %, hvilket illustrerer erhvervets sårbarhed, sammenlignet med danske frhld, hvr en gældsprcent på 20 frekmmer særdeles lav. Lånemulighederne er tilsyneladende gde, hvis der er en sund øknmisk frretning i investeringerne. Rabbank yder således lån i jrd. Primært p til Rapprt IFMA hkjej
6 25 % af værdien, men i knkurrencesituatiner p til 75 % af værdien. Man yder både krte g lange lån, p til 30 år. Renten på et 30 års lån med fast rente er ca. 8 %. Hvis man skal have en variabel rente er margin 3 %, hvilket giver en samlet rente pt. 3¾ - 4 %. Ved ansøgning m lån afleverer landmanden 3 års driftsregnskaber g 3 års skatteregnskaber. Afdragsfrie lån kalder man evergreens, med humr i stemmen. Landmænd i USA er generelt ikke klemt i den øknmiske krise. De kan stadig huske, hvrdan det var i firserne, g har derfr fulgt en frsigtig strategi uden gearing. Samtidig er mange amerikanske landmænd ude af den øknmiske risik i den animalske prduktin. En væsentlig del af prduktinen sker i firmaer med andre investrer, g det er dem, der har båret en væsentlig del af de sidste års stre tab i sektren. Kntraktlandmanden er kun ramt, hvis han er aktinær. I øvrigt plevede vi en pgivende hldning, når vi frtalte m dansk landbrugs gæld. Så spurgte amerikanerne straks, m regeringen har lavet en hjælpepakke. Fr ingen havde fantasi til at frestille sig, at man kan drive landbrug med verskud med en gæld af denne størrelse. På en måde kunne vi pfatte s selv sm islændinge, der talte med danskere, idet vi j gså kan mene at den islandske øknmiske situatin er uhldbar. Risikstyring På kurset i risikstyring, arrangeret af Right Risk en samarbejdsrganisatin fra en række landbrugsuniversiteter i det centrale USA - blev vi intrduceret til hele risikpaletten: Prductin, Marketing, Financial, Legal, Human. Man har gdt fat i metder, hvr stkastiske variable indgår i værktøjer g tænkemåder, g de er derfr betydeligt længere fremme end vi er i Danmark. Det er derfr vres indtryk, at danske landmænd med frdel kunne lære mere m risik bredt frstået. Både tankemæssigt, uddannelsesmæssigt g værktøjsmæssigt. Risikstyring pfattes af mange mest sm afdækning af prisrisici g finansiel risik, mens de øvrige frhld ikke er blevet levnet megen fkus i de sidste 15 års pgangstider. Det er ikke blt i USA, at man har fkus på en bredere frståelse af risik g brug af mderne værktøjer med stkastiske variable i rådgivning g undervisning, så man bedre får grundlæggende fkus på vigtigheden af de stre udsving i såvel klimatiske frhld sm pris- g afsætningsmæssige frhld. Det fremgik af flere indlæg, hvr man benyttede sig af simulering af frskellige frløb med stkastiske variable. Det blev gså understreget, at det er vigtigt, at landmanden frstår risikelementerne i sine frretningsplaner, g er bevidst m sin gearing ved investeringerne. Den danske risikstyring har i str udstrækning været udmøntet af långiverne, idet man ftest har fretaget ønskede investeringer, såfremt de kunne finansieres - uanset rentabilitet. Fr at sikre den danske landmand større viden m risik g risikhåndtering g bedre redskaber til styring af risik freslås derfr en større revitalisering af rådgivningsprdukterne, herunder en efteruddannelse af rådgiverne, på dette mråde med efterfølgende træningsfrløb fr landmænd. Frslaget er giver til Landscentret medarbejdere indenfr mrådet, g sm et frprjekt er freslået, at en deputatin på ca. 20 persner fra Landscentret g 4 udvalgte centre i prjektet vedr. helhedsrienteret risik tager på en tur til USA, hvr der stiftes bekendtskab til prdukter, metder, træningsfrløb g værktøjer, sm er udviklet g bruges af flkene bag Right Risk. Såfremt turen g læringen giver inspiratin g beslutning m en dansk kampagne på mrådet kan der efterfølgende laves et prjekt, der har til frmål at krtlægge, tilpasse, udvikle g implementere styringsværktøjer til risikstyring på det enkelte landbrug, herunder indlæring, implementering i rådgivningssektren g i Rapprt IFMA hkjej
7 kreditsektren, således at værktøjer g nrmer bliver pfattet sm branchestandarder. (Jfr. Jhannes Christensens brnhlmerprjekt i 1980 erne) Plitisk fkus Greg Traxler fra Melinda g Bill Gates Fundatin talte på kngressen m fødevaresikkerhed, g m behvet fr øget fødevareprduktin. Landbruget har været glemt i megen plitisk fkusering de sidste år, men det vil blive ændret i de kmmende år, mente han. Der var gså indlæg m cnsumer acceptance af innvatinsteknlgien fr at sikre anvendelsesmuligheden af de nye prdukter Andre lande Fredragene på kngressen mfattede gså beskrivelse af strdrift i Rusland, Argentina, Australien g USA, samt landbrugsdrift i Eurpa. Generelt var der kun få der klagede ver landbrugets situatin. Synspunktet var, at jrdpriser g investeringer må afspejle indtjeningen. Jrdprisen skal ned flere steder, bl.a. i Hlland g Irland - g gså i USA. USA På verfladen ser USA i stre træk sm det plejer. Måske lidt mere slidt, g billerne er blevet lidt mindre, men grundlæggende er kulturen ikke ændret. Fødevarer g energi er billige, g man ønskede generelt ikke at tale m den øknmiske krise. Selvm der er samme tendens i USA sm i resten af verden, hvr man flytter md byerne, er det vres indtryk at mange landdistrikter står frhldsvis stærkt i USA. Man bindes bl.a. sammen af kirkerne, hvr det sciale liv fregår. I landdistrikterne går typisk % i kirke et større antal end i byerne - g her mødes man så, uanset m man er landmand eller ej. Vi så gså, at 4H var en velfungerende rganisatin flere steder. Frlag til Dansk Landbrug Vi skal fremver have mere fkus på indtjening g afkast. Vi har talt mere m egenkapital end m risikstyring, selvm den stre gæld i variabelt frrentede lån er en betydelig risik. Og vi har fretaget mange investeringer med en str grad af gearing, g det efterlader s sårbare med kun begrænsede handlingsmuligheder. Vi skal derfr være yderligere pmærksmme på, at verden mkring s ændrer sig. De andre spiller et nyt spil, g det er ikke langsigtet bæredygtigt, at vi træner i at spille vres spil mere sfistikeret, når de andre begynder at spille et helt andet spil. Fr dansk landbrug vil det være afgørende, at vi pnår flere frihedsgrader g større finansiel styrke i kraft en lavere gældsbelastning. Danmark er med sin beliggenhed, klima g areal et smørhul til prduktin af landbrugsvarer. Alligevel har dansk landbrug stre øknmiske udfrdringer sm følge af den øgede internatinalisering. Dansk Landbrug bør derfr nedsætte en tænketank, der kan fremlægge ideer g frslag til at øge dansk landbrugs knkurrencekraft gennem en lavere gældsbelastning. Det er tvivlsmt, m vi kan klare s i længden i det internatinale kapløb med den nuværende gældsbelastning. Yderligere materiale Udviklingen går stærkt g uden m Danmark. Krnik i LandbrugsAvisen den Jrdpriser i Illinis. Manuskript til artikel i Landøknmisk Tidsskrift, ktber 2009 Hvedpræsentatiner findes på Rapprt IFMA hkjej
Hegnsloven Infografik
Hegnslven Infgrafik Undgå knflikter med din nab. Sådan fungerer hegnslven: Intr De fleste fretrækker et gdt nabskab - en hyggelig snak ver hækken søndag eftermiddag g fælles løsninger på hverdagens prblemer.
Læs mereMaj 2019 GLOBALISERINGENS BIDRAG TIL DANSK ØKONOMI ER FALDET TIL DET LAVESTE DE SIDSTE 50 ÅR. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech
Maj 219 GLOBALISERINGENS BIDRAG TIL DANSK ØKONOMI ER FALDET TIL DET LAVESTE DE SIDSTE 5 ÅR Analyse udarbejdet af Senirøknm Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Glbaliseringen har været en markant løftestang
Læs mereVejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose
Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af
Læs mereForslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet
Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,
Læs mereSærlige danske konkurrenceparametre Bæredygtig ressourceudnyttelse
Særlige danske knkurrenceparametre Bæredygtig ressurceudnyttelse Bidrag til ny GUDP strategi - wrkshps afhldt 12. september 2014 GUDP afhldt t wrkshps fr virksmheder, rganisatiner g andre interessenter
Læs mereOpsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse
Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i
Læs mereOpfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016
Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning
Læs mereFokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 5: Biomasse til energi. Referat: Om midt.energistrategi (v. Louise, Region Midtjylland)
Fkusgruppen Det vestjyske ressurcemråde Møde nr. 5: Bimasse til energi Sted: Havnens Hus, Havnen 70, 7620 Lemvig Tidspunkt: Trsdag den 29. januar 2015, kl. 9.00-14.00 Referat: Om midt.energistrategi (v.
Læs mereHvordan bruger vi Lolland i fremtiden? Fyraftensmøde med Klima- Miljø- og Teknikudvalget. Vindmøller:
Vindmøller: Når vi kigger 4-8 år frem, skal Llland så have flere eller færre vindmøller, stre sm små? Se faktaark m vindmøller på bagsiden! Vindmøller: Med udgangen af marts 2016, er der i Llland Kmmune
Læs mereFolkeskolereform. Kære forældre
Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Knjunktur g Arbejdsmarked Uge 22 Indhld: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal m knjunktur g arbejdsmarked Ugens tema: Plitisk aftale m dagpenge Uddannelsesrdning frlænges Ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Læs mereHvad en klimaaftale i København skal indeholde
Hvad en klimaaftale i København skal indehlde Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København (COP15), 7-18. december 2009 En klimaaftale der er tilstrækkelig, retfærdig g sikker
Læs mereBedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet
Bedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet Danmarksmesterskabet fkuserer på at være med til at skabe de nyeste g bedste iværksættere fra de krte g mellemlange videregående uddannelser i Danmark. Til
Læs mereEU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent
EU-kapital til vækst Business Hrsens g Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015 Rikke Edsjö, EU-knsulent Indhld Hvem er Central Denmark EU Office? Hvrfr søge EU-tilskud? Hvad er der tilskud til? Hvrdan får
Læs merestrategiske mål for Ansvarlig Investering og anvisninger for hvordan de opnås.
Plitik Dkumentnavn Plitik fr ansvarlig investering 16. ktber 2018 Ikrafttrædelse Bestyrelsen fr Velliv Freningen har på møde den 24. ktber 2018 vedtaget denne plitik. Plitikken revideres løbende g ved
Læs mereMBBL's totaløkonomiværktøj i praksis
Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS
Læs mereOpsamling på møde med landmændene i Landbruget i Landskabet
25. marts 2015 Opsamling på møde med landmændene i Landbruget i Landskabet Afhldt nsdag, den 25. februar 2015 Erfaringer g læring af prjektfrløbet landmændene Frmålet med prjektet har været at udfrdre
Læs mereEgo. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD
Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers
Læs mereBiogasproduktion i Tyskland
Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer
Læs merePR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG
PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der
Læs mereAutoPilot kurser og servicebesøg
AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.
Læs mereSystematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond
Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.
Læs merePersonalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning
Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af
Læs mereOpfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark
Odense d. 20/12-2010 Opfølgning på prjektet Ny afdeling Nye veje sm er afhldt fr midler bevilget fra pulje til Persnaleplitiske prjekter, Regin Syddanmark Klinisk Genetisk Afdeling, OUH har fået bevilget
Læs mereSDHplus Solbaseret Fjernvarme i Europa
1 SDHplus Slbaseret Fjernvarme i Eurpa WP2 - SDH gør det muligt at pnå energieffektive bygninger Opgave 2.2 Udvikling af tilpassede g/eller nye mdeller D2.4 Rapprt m tilpassede g/eller nye mulige mdeller
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereDet kan kun for alvor lykkes, hvis erhvervssamarbejde bliver en integreret del af universiteternes finansierings- og forretningsmodel.
N O T A T 05-04-2011 Viden der virker - Erhvervssamarbejde g videnspredning fra universiteterne Baggrund Danmark har et vækstprblem, sm hænger tungt ver udsigterne fr de kmmende år. Vres nærmeste knkurrenter
Læs mereØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING
ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING 2008 Øklgisk rådgivning Brug af egen såsæd i øklgisk jrdbrug af Anders Brgen Der har i den danske landbrugspresse i smmeren 2008 været en debat m frdele g ulemper ved anvendelse
Læs mereKONGENS ENGHAVE LOKALUDVALG Valdemarsgade København V.
Rune Gamby Københavns Kmmune Scialfrvaltningen Mål- g rammekntret fr udsatte grupper, misbrug g blig Bernstrffsgade 17, 5. sal vær. 552 1592 København V KONGENS ENGHAVE LOKALUDVALG Valdemarsgade 4 1665
Læs mereForretningsplan til Danmarksmesterskabet og bedømmelseskriterier:
Frretningsplan til Danmarksmesterskabet g bedømmelseskriterier: Frretningsplan: Skriftstørrelse 12 Max 15 sider á 2400 anslag (alt der verskrider, tæller ikke med i bedømmelsen) Idéens navn Ideén på 3
Læs mereHøring på BCOM af fakultetsledelsens forslag til beslutninger vedr. institutstruktur på BSS som opfølgning på problemanalysen
Den 5. december 2014/ct Høring på BCOM af fakultetsledelsens frslag til beslutninger vedr. institutstruktur på BSS sm pfølgning på prblemanalysen Fakultetsledelsens frslag har været drøftet på møder i
Læs mereEt nyt paradigme den samarbejdende regionskommune
14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund
Læs mereskriv disse seks tal omhyggeligt ned
Kære Peter, 3Ør d;3 f/ar: Æ//erede OM.f'å. da:je v;/ d;t /;v ændre 5;3 (t;/ det bedre J) J Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Marcs vn Ring 15 14 3 6 16 19 Kære Peter, skriv
Læs mereFlere registreres i RKI
20. ktber 2009 Antallet af dårlige betalere stiger: Flere registreres i RKI Det højeste antal danskere i tre år er registreret i Experians RKI register, g mere end 202.000 står nu pført sm dårlig betalere.
Læs mereDin læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune
Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken
Læs mereUdviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet
OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mere[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]
2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,
Læs mereOPEN DAYS 2009 LOCAL EVENTS DANMARK DENMARK. Partnerskab
OPEN DAYS 2009 LOCAL EVENTS DANMARK DENMARK Partnerskab 1 INDEX Regin Midtjylland...3 København...4 Sjælland...5 2 Regin Midtjylland (2020 Regins: Acting fr the Future) Type: Seminar Titel: EU's klima-
Læs mereInternational strategi
Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder
Læs mereEurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014
Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne
Læs mereEvaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010. Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kommer
Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010 Hld øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kmmer 1 Indhld Frmål g metde Resultater Oplevede farer g cykeladfærd Kendskab til kampagnen Frståelse af kampagnens
Læs mereOfte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220
Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik g Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Ofte stillede spørgsmål Her vil Slagelse Kmmuneløbende svare på de spørgsmål der kmmer
Læs mereVedligeholdelsesarbejde påvirker indtjeningsevnen
TOTAL SA - KØB Vedligehldelsesarbejde påvirker indtjeningsevnen Dette selskab er valgt på baggrund af Jyske Quant. Jyske Quant er en mdel, sm giver selskaber karakter på baggrund en en lang række faktrer.
Læs mereUngdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.
Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre
Læs mereAnvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse
Læs mereRingsted Kommune godkender hermed, at der er sket opfyldelse af meddelt Caroline og Svend Pedersen Høedvej 15 4174 Jystrup Midtsj.
Opfyldelse af undersøgelsespåbud, frvarsling af prydningspåbud efter spild fra villalietank på ejendmmen Høedvej 15, 4171 Jystrup Midtsj. Ringsted Kmmune Ringsted Kmmune gdkender hermed, at der er sket
Læs mereIndstilling. Nyt storkøkken til Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - forøget anskaffelsessum. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed g Omsrg Den 18. juli 2007 Århus Kmmune Bygningsafdelingen Sundhed g Omsrg Nyt strkøkken til Magistratsafdelingen fr Sundhed g Omsrg - frøget anskaffelsessum
Læs mereMedlemsdialog analyse. April 2018
Medlemsdialg analyse April 2018 Intrduktin I ktber, nvember g december 2017 drg CISUs sekretariat g bestyrelse rundt i hele landet fr at mødes med alle medlemsrganisatinerne et frløb der førte ud i alle
Læs mere1. Indledning. 2. Visionen
1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns
Læs merePartnerskabsaftale mellem Herning-Ikast Landboforening og Ikast-Brande Kommune
Partnerskabsaftale mellem Herning-Ikast Landbfrening g Ikast-Brande Kmmune ENDELIG AFTALE Den 17-5-2018. Nedenstående aftale er udarbejdet på baggrund af møder mellem SAGRO, repræsentanter fra Herning-Ikast
Læs mereAnsøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?
Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
Læs mereEN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505
087211/EU XXIV. GP Eingelangt am 05/07/12 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION Brussels, 5 July 2012 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 NOTE frm: t: Subject: Danish delegatin Cuncil Cmmunicatin n the 31 st cnference
Læs mereNotat vedr. Brandskolen - RESC
Ntat vedr. Brandsklen - RESC Resume Brandsklen i Krsør (RESC) er i dag en del af Slagelses kmmune. Brandsklen uddanner brandmænd i kmmunes beredskab. Derudver har Brandsklen en str kursusvirksmhed, hvr
Læs mere15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.
Læs mereEn mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.
Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer
Læs mereBølgeplan - Vejledning
Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan
Læs mereProjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!
NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,
Læs mereVejledning til kulturaftaler
Hvad er en kulturaftale Vejledning til kulturaftaler En kulturaftale er en frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet g en række kmmuner. Tilsammen udgør kmmunerne i aftalen det, der kaldes
Læs mereZealandDenmark EU Office statusopgørelse: Sundhed, 2015
ZealandDenmark EU Office statuspgørelse: Sundhed, 2015 PROJEKTINITIATIVER: ZealandDenmark EU Office (ZDK) har arbejder efter følgende mål fr periden 2015-16: D. 14. jan. 2015 Bruxelles Deltagelse i 15
Læs mereIndstilling. Indstilling om organisationsændring af Borgmesterens Afdeling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Brgmesterens Afdeling Den 31. juli 2007 Indstilling m rganisatinsændring af Brgmesterens Afdeling Århus Kmmune IT g Organisatinsafdelingen Brgmesterens Afdeling
Læs mereReferat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014
Referat fra møde i Sundhedsplitisk Dialgfrum d. 23. ktber 2014 Del 1: Status vedr. Plitisk Sundhedsaftale Det er stadig de samme 4 verrdnede pejlemærker i Den Plitiske Sundhedsaftale. Fkus på at få indsat
Læs merePædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.
Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder
Læs mereOpsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune
Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,
Læs mereTemamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet
Temamøde m ny Sundhedsplitik den 6. ktber 2016 Byrådet Scial- g Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 20. september 2016 at igangsætte arbejdet med udviklingen af en ny sundhedsplitik.
Læs mereEPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.
VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:
Læs mereKommunalbestyrelsen_ Kommunalbestyrelsens mødesal
Referat Mødetidspunkt: 19:00 Mødested: Kmmunalbestyrelsens mødesal Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Brian Hlm, Karsten Skawb-Jensen, Pernille Høxbr g Mette Bang Larsen havde meldt frfald. I stedet
Læs mereLOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark
LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Lkal inddragelse af flygtninge g deres deltagelse i Lkalsamfundet Bygger Br I Lkalsamfundet Bygger Br er ét af de tre centrale elementer inddragelse af flygtninge
Læs mereEvaluering af de faglige koordinationsfora
21. december 2006 CSB j.nr. 20-067/2006 Evaluering af de faglige krdinatinsfra 2006 1. Resumé I 2004 blev der nedsat seks faglige krdinatinsfra fr at styrke netværk, krdinatin g videns- g erfaringsudveksling
Læs mereHandleplan for de fire forureninger i Grindsted by
Område: Reginal Udvikling Udarbejdet af: Trine Krsgaard / Mette Christphersen Afdeling: Jrdfrurening E-mail: Trine.Krsgaard@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 07/7173 Telefn: 76631560 / 76631939 Dat: 3. juni
Læs mereHøring over udkast til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække J nr
Dat 22. ktber 2015 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Center fr Ressurcer, Jura Email: jura@naturerhverv.dk Høring ver udkast til Lv m ændring af lv m jrdbrugets anvendelse af gødning g m plantedække J
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsphld Udveksling til: Kenya Udvekslingsperide: 3. februar 13. april 2013 Navn: Email: Anne Therese Sørensen annetherese86@gmail.cm Tlf. nr. 22914550 Evt. rejsekammerat: Simne, Christina
Læs merePerceptionen af Forsvarsministeriets område. Bilag 1: Hovedresultater fra kvalitative interview KØBENHAVN SEPTEMBER 2012. Forsvarsministeriet
` Perceptinen af Frsvarsministeriets mråde Bilag 1: Hvedresultater fra kvalitative interview Frsvarsministeriet KØBENHAVN SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30
Læs mereProjektskitse Verdensarv Vadehavet
Prjektskitse Verdensarv Vadehavet Baggrunden. Den danske del af Vadehavet er udpeget sm verdensarv g verdensarven bliver det fremtidige fkus fr det frpligtende samarbejde med Tyskland g Hlland m Vadehavet
Læs mereMediestrategi i Dagplejen
Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup
Læs mereNotat Dato 16. august 2016 DGN. Side 1 af 6. Medarbejderdrevet handlinger som forandrer
Ntat Dat 16. august 2016 DGN Side 1 af 6 Medarbejderdrevet handlinger sm frandrer Indledning DS arbejder fr at skabe så gde arbejdsvilkår fr scialrådgivere sm muligt. Dette arbejde fregår på mange frskellige
Læs mereForebyggelsesindsatser i Sundhedscentret
Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer
Læs mereUdtalelse fra Fødevareregion Nordjyllands SU vedr. Rapport om fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen
Udvalget fr Fødevarer, Landbrug g Fiskeri FLF alm. del - Offentlig HSU 250105. Bilag 10 21.1.2005 J.nr.: 2005-01-142-00006 / LINA/MOJO/GMPE Høring vedr. Strukturrapprt 2005 Udtalelse fra Fødevareregin
Læs mereReferat af ordinært repræsentantskabsmøde mandag den 04. november 2013.
Slbjerg Fællesråd. Referat af rdinært repræsentantskabsmøde mandag den 04. nvember 2013. Anvendte frkrtelser findes sidst i referatet Beretningerne findes i frm af frelæggerens uredigerede manuskript sidst
Læs mereNotat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE
Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende
Læs mereat administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.
Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet
Læs mereKvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget
Læs mereI dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som
Start ny gruppe PLan Ldsskvvad. Ft: Henrik Weigelt. Du kan skabe gde friluftsplevelser fr børn g unge. Vær med til at starte en ny Blå spejdergruppe i dit lkalmråde. Hvis du synes, at det er fantastisk
Læs mereSÆNK DRIFTSOMKOSTNINGERNE MED DE RIGTIGE LØSNINGER TIL KØLING:
SÆNK DRIFTSOMKOSTNINGERNE MED DE RIGTIGE LØSNINGER TIL KØLING: En investering, der hurtigt tjener sig ind Hurtigt verblik: Sænk jeres driftsmkstninger på ventilatin Krt frtalt pnår du disse øknmiske frdele
Læs mereIndledning Handlingsplan 2013-2014
Side 2 Indledning På reginsrådets møde den 31. januar 2012 blev Plitik fr Sundhedsfrskning 2020 endeligt vedtaget med henblik på efterfølgende implementering, sm gik straks i gang med aktiviteter i 2012.
Læs mereBILAG 9. Interviewguide: Simon Post og Camilla Nissen, Lolland kommune ( )
Speciale i Plan, By & Prces, Rskilde Universitet 28.januar 2015 Ole Hilden, Sasha Streiff Møller & Luise Strgaard Hansen Vejleder: Jns Egmse BILAG 9-12 BILAG 9 Interviewguide: Simn Pst g Camilla Nissen,
Læs mereTæt på læringseffekten
Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2
Læs mereEr genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?
nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et
Læs mereBeskæftigelsesgrader september 2007
Beskæftigelsesgrader september 2007 29. nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr
Læs merePolitik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud
Plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved udbud Indledning Byrådet vedtg den 19. december 2007 Skanderbrg Kmmunes Servicestrategi 2007 2009. En del af denne servicestrategi er en Udbudsplitik, sm bl.a.
Læs mereVirker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.
Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel
Læs mereJ.nr. 2010 1937 28. februar 2011
J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været
Læs mereNy inklusionsfremmende ressourcemodel på specialundervisnings området i Hedensted Kommune
Læring i sklen Ny inklusinsfremmende ressurcemdel på specialundervisnings mrådet i Hedensted Kmmune Tfteskvvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 25.11.2015 Baggrund Fra skleåret 2011/12 indførte Hedensted
Læs mereUdbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest
Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af
Læs mere9. Endelig vedtagelse af lokalplan Bo- og aflastningstilbud i Tankefuld Nord
9. Endelig vedtagelse af lkalplan 615 - B- g aflastningstilbud i Tankefuld Nrd 16/4573 Beslutningstema: Endelig vedtagelse af lkalplan 615 fr et blandet blig- g erhvervsmråde institutin ved Sfielund Skvvej
Læs mereAnvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten.
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse
Læs mereCentral Denmark EU Office EU-støttemuligheder for virksomheder. September 2017
Central Denmark EU Office EU-støttemuligheder fr virksmheder September 2017 Central Denmark EU Office Midtjyllands spydspids g repræsentatin i Bruxelles fr etablering af værdiskabende eurpæiske relatiner
Læs mereMålet er på samme tid at forbinde den unge med tagdækkervirksomheder, der mangler arbejdskraft, både nu og i de kommende år.
1 Indhld 1. Hvrfr dette nye kncept?.... Hvem er målgruppen?... 3. Hvad er udbyttet fr den unge?... 3 4. Hvem skal du vælge?... 3 5. Hvem står bag prjektet?... 4 6. Hvem står fr undervisningen?... 4 7.
Læs mere