Udsigterne for dansk og international vækst januar 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udsigterne for dansk og international vækst januar 2009"

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet DI PROGNOSE DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst januar 2009 Kraftig nedgang i dansk økonomi Dansk økonomi er ramt af et historisk kraftigt tilbageslag. Faldet i eksporten er det største siden anden verdenskrig, men også det private forbrug, erhvervslivets investeringer og boligmarkedet er ramt af stor nedgang. Samlet ventes BNP at falde med omkring to procent i >01 Tilbageslaget kan blive endnu større Næsten fire ud af 10 danske virksomheder oplever problemer med at finansiere nye investeringer og driften af virksomheden. Får den udvikling lov at fortsætte, bliver den økonomiske krise endnu større. Der er risiko for et yderligere fald i BNP på en procent og ekstra arbejdsløse. >09 Recession på danmarks vigtigste eksportmarkeder Dansk erhvervsliv eksporterer især til de lande, der er hårdest ramt af det internationale økonomiske tilbageslag. Det gælder markeder som Tyskland, Sverige og Storbritannien. På de nye vækstmarkeder som Kina og Indien er afsætningsvilkårene bedre, men disse markeder alene kan ikke forhindre, at tilbagegangen i eksporten er den største siden anden verdenskrig. >17

2 Ansvarshavende redaktør: Poul Scheuer Redaktion: Rolf Ejlertsen, og Lars Ole Løcke, Redaktionen slut 8. januar 2009 indsigt.di.dk Udgives af: DI 1787 København V Tlf. (+45) di.dk Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN Online: ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse

3 SIDE 1 Kraftig nedgang i dansk økonomi DI prognose januar 09 Kraftig nedgang i dansk økonomi AF CHEFØKONOM KLAUS RASMUSSEN, OG ØKONOMISK KONSULENT MICHAEL DRESCHER, Dansk økonomi er ramt af et historisk kraftigt tilbageslag. Eksporten er meget hårdt ramt, og det ventede fald i eksporten er langt større end set på noget tidspunkt siden anden verdenskrig, men også det private forbrug og investeringerne viser klar nedgang. Den negative vækst skønnes at have været meget markant i fjerde kvartal sidste år og ventes ligeledes at blive det i første kvartal i år. Derefter bremser nedgangen op. Samlet ventes BNP at falde med godt to pct. i 2009 og Den danske eksport er ramt af et historisk tilbageslag i den internationale efterspørgsel og en væsentlig forringelse af Danmarks konkurrenceevne. Eksporten faldt med 1,1 pct. fra andet til tredje kvartal 2008 og skønnes at være faldet med knap to pct. i fjerde kvartal Faldet i eksporten ventes at fortsætte i første og andet kvartal 2009, hvor der ventes en tilbagegang på henholdsvis godt 1,5 pct. og godt en pct. Eksporten vil dermed være reduceret med godt 5,5 pct. i faste priser i løbet af blot fire kvartaler. Målt i løbende priser ventes eksporten i andet kvartal 2009 at være reduceret med 110 mia. kr. i forhold til samme kvartal året før. Udviklingen i forbrug og eksport Mia. kr < Eksport Privat forbrug Eksport Privat forbrug Danmarks Statistik og DI Normalt er dansk eksport væsentlig mindre følsom over for udsving i konjunkturerne end eksporten hos vore nabolande. Men dansk konkurrenceevne er svækket væsentligt af kursfald i den svenske og norske krone, britiske pund og amerikanske dollar. Samtidig stiger de danske lønninger fortsat væsentlig mere end i de lande, som vi har en fast valutakurs i forhold til. Det har som konsekvens, at den danske eksport stort Konkurrenceevnen stærkt svækket

4 DI prognose januar 09 Kraftig nedgang i dansk økonomi SIDE 2 set falder i takt med nedgangen i den internationale efterspørgsel, jævnfør artiklen Recession på Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Betydelig usikkerhed om internationale konjunkturer I løbet af andet kvartal 2009 ventes den bratte nedgang i den internationale efterspørgsel efterhånden at ophøre. Der hersker dog betydelig usikkerhed om udviklingen i den internationale økonomi, hvor en høj og stærkt stigende ledighed kan føre til betydelig tilbageholdenhed hos forbrugere og investorer. Bilkøbet og påbegyndelse af nyt byggeri er dog allerede noget nær halveret i OECD-landene, hvilket betyder, at der er grænser for, hvor meget der fortsat kan skæres ned på byggeinvesteringer og privat forbrug. Den ventede udvikling i eksporten og den svage konkurrenceevne betyder, at aktiviteten falder væsentligt, og det er helt nødvendigt for eksportvirksomhederne at reducere deres omkostninger mest muligt. Derfor må der imødeses en væsentlig reduktion af beskæftigelsen i de eksporterende erhverv. > Note Ændringer i lagerinvesteringer er målt i pct. af bruttonationalproduktet i det foregående år. Danmarks Statistik og DI Hovedtal for dansk økonomi frem til 2010 Niveau i Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 827 2,4 0,6-1,8 0,4 Offentligt forbrug 439 1,3 0,7 1,4 1,0 Faste bruttoinvesteringer 377 3,8-0,5-4,2-2,0 Boliginvesteringer 117 4,8-5,0-6,5-2,0 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 220 4,7-0,4-6,4-2,6 Offentlige investeringer 29-10,0 1,3 2,3 1,3 Lagerinvesteringer og residual 10-0,3 0,1-0,1-0,3 Indenlandsk efterspørgsel ,3 0,6-1,5-0,3 Eksport af varer og tjenester 883 2,2 2,9-3,6 0,9 Heraf varer 545-0,4 1,4-4,5 0,2 Import af varer og tjenester 847 2,8 5,3-3,1 0,7 Heraf varer 558 2,2 3,5-4,5-0,1 Bruttonationalprodukt ,9-0,6-1,9-0,3

5 SIDE 3 Kraftig nedgang i dansk økonomi DI prognose januar 09 Hurtig normalisering af forbrugskvoten Det private forbrug er faldet væsentligt i tredje og fjerde kvartal 2008, og tilbagegangen ventes at fortsætte i første kvartal Men derefter forventes forbruget at stabilisere sig på et niveau, hvor husholdningerne ikke længere bruger væsentligt mere, end de tjener. I andet kvartal 2008 brugte husholdningerne otte pct. mere end deres indkomster efter skat. Reduktionen i forbruget, stigende reale indkomster og lavere skatter i 2009 betyder imidlertid, at der i løbet af første kvartal 2009 bliver bedre overensstemmelse mellem de disponible indkomster og det private forbrug. Det er normalt, at forbruget stiger i forhold til indkomsterne i en højkonjunktur og falder igen, når tiderne bliver mindre gunstige. Tilpasningen mellem indkomster og forbrug er dog kommet meget hurtigere denne gang, end tidligere set. Dette skyldes til dels en hurtigere tilpasning i forbruget, men ikke mindst lavere skatter og prisudviklingen betyder, at de reale indkomster udvikler sig langt mere gunstigt under det nuværende tilbageslag. Under nedgangen i 1987 og 1999 steg priserne således, mens priserne i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009 falder. Desuden steg skatterne i 1987 og i Nu reduceres de. Det betyder alt i alt, at tilpasningen mellem indkomster og forbrug under den aktuelle nedgang tager omkring tre kvartaler, mens tilpasningen i 1987 tog syv år og i 1999 tog fem år. Tilpasning af indkomster og forbrug på tre kvartaler Det står ikke klart, om den hurtige tilpasning mellem indkomster og forbrug skyldes husholdningernes egen adfærd, eller om det er noget, der er blevet pålagt husholdningerne. Det er på den ene side blevet klart mindre attraktivt at lånefinansiere forbrug, hvorfor lånefinansieringen naturligt aftager. Men finanskrisen betyder på den anden side også, at mange ikke kan opnå de lån, der skal til for at lånefinansiere forbruget. Det er sandsynligvis en kombination af lånerestriktioner og mindre lånelyst, der fører til den meget hurtige tilpasning af forbruget. Hvis husholdningerne kommer til at opleve vanskelige kreditvilkår, må der forudses et betydeligt større fald i forbruget, end forudsat i denne prognose, jævnfør artiklen Tilbageslaget kan blive endnu større. Fortsat højt investeringsniveau Under det seneste tilbageslag fra 2001 til 2003 faldt de danske materielinvesteringer overraskende lidt. Der ventes en nogenlunde lignende udvikling i det nuværende tilbageslag.

6 DI prognose januar 09 Kraftig nedgang i dansk økonomi SIDE 4 Maskiner erstatter arbejdskraft under nedgangen Den økonomiske tilbagegang vil uden tvivl føre til et lavere investeringsniveau. Men det danske lønniveau ligger væsentligt og tiltagende højere end lønniveauet i udlandet. Det taler for, at der vil blive gennemført arbejdskraftsbesparende investeringer i betydeligt omfang, hvilket vil dæmpe tilbagegangen i materielinvesteringerne. Derfor ventes kun et fald i materielinvesteringerne på godt fem pct. i 2009, og i de samlede erhvervsinvesteringer på 6,4 pct. Det skal understreges, at udviklingen i investeringerne er behæftet med betydelig usikkerhed. I de fleste andre lande ventes der en betydelig tilbagegang i investeringsomfanget, og noget lignende kan ikke udelukkes herhjemme. Hvis virksomhederne kommer til at opleve vanskelige kreditvilkår, må der forudses et betydeligt større fald i investeringerne, end forudsat i denne prognose. Kraftig vending på arbejdsmarkedet Ledigheden steg i november 2008 for tredje måned i træk efter at have været kraftigt faldende siden slutningen af Finanskrisen og den økonomiske afmatning er dermed ved at sætte sit præg på arbejdsmarkedet. Den seneste stigning i ledigheden kombineret med vigende økonomisk vækst markerer, at vi står over for en kraftig vending på arbejdsmarkedet. Indikationer om vending på arbejdsmarkedet Stigende ledighed i 2009 og 2010 Dette understøttes af flere indikatorer for udviklingen på arbejdsmarkedet. Således har antallet af nyopslåede jobannoncer på internettet været kraftigt faldende gennem de seneste måneder, og der er færre ubesatte stillinger end tidligere. Samtidig er virksomhedernes beskæftigelsesforventninger og produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft aftaget kraftigt. Den seneste stigning i ledigheden ventes at blive fulgt op af yderligere stigninger i ledigheden frem mod Ledigheden ventes således at stige fra det nuværende niveau på personer det laveste niveau i over 30 år til omkring personer ved udgangen af 2009, svarende til personer i gennemsnit i 2009 og knap i Det skal dog erindres, at ledigheden kun forventes at blive lidt over personer højere end det laveste ledighedsniveau under forrige højkonjunktur, der målt på beskæftigelsen sluttede i Stigningen i ledigheden de kommende år er et udtryk for, at det konjunkturmæssige pres på arbejdsmarkedet aftager. I 2009 ventes ledigheden at være en anelse under det strukturelle ledighedsniveau (det niveau for

7 SIDE 5 Kraftig nedgang i dansk økonomi DI prognose januar 09 ledigheden, som er foreneligt med stabil og løn- og prisudvikling), mens ledigheden i 2010 vurderes at være højere end det strukturelle niveau. Med det laveste ledighedsniveau i over 30 år og rekordhøj beskæftigelse, er dansk økonomi godt rustet til at klare den økonomiske nedtur, hvilket blandt andre den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, også har påpeget. Og da finansloven for 2009 er temmelig lempelig, er der ikke plads til yderligere finanspolitiske lempelser, så længe ledigheden er væsentligt under det strukturelle niveau, og der er uro omkring kronen. Først når ledigheden kommer i nærheden af det strukturelle niveau1, og der er udsigt til fortsatte væsentlige stigninger i ledigheden, vil det være hensigtsmæssigt med yderligere finanspolitiske lempelser. At ledigheden stiger fra et historisk lavt niveau betyder ikke, at reformerne på arbejdsmarkedet bør stoppe. I de kommende år vil mange seniorer forlade arbejdsmarkedet, mens markant færre unge vil træde ind. Derfor er der fortsat et stort behov for reformer, der på sigt øger det danske arbejdsudbud. Det kan, sammen med lavere marginalskat på arbejde, sikre, at virksomhederne har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, de får brug for, når den økonomiske udvikling vender igen. Ellers er der risiko for, at den økonomiske lavvækst bider sig fast. Danmark godt rustet til økonomisk nedtur Fortsat behov for reformer af arbejdsmarkedet Udviklingen i arbejdsløsheden Antal ledige < Danmarks Statistik og DI Finansministeriet vurderer den strukturelle ledighed til omkring personer.

8 DI prognose januar 09 Kraftig nedgang i dansk økonomi SIDE 6 Lavere beskæftigelse og faldende arbejdsstyrke Færre i de erhvervsaktive aldre Beskæftigelsen steg med personer fra 2006 til 2007, og med et omtrent uændret niveau i 2008 er beskæftigelsen på et historisk højt niveau. I 2009 og 2010 ventes beskæftigelsen samlet set at falde med personer. Arbejdsstyrken er steget markant i 2007 men vurderes at være faldet med personer i I 2009 og 2010 ventes arbejdsstyrken at falde med henholdsvis personer og personer. Den faldende arbejdsstyrke de kommende år skyldes blandt andet befolkningsudviklingen, der medfører færre i de mest erhvervsaktive aldersgrupper. Samtidig skønnes en lavere tilgang af udenlandsk arbejdskraft samt en stigning i antallet af personer i uddannelsesaktivering også at trække arbejdsstyrken ned. Derudover forventes der et negativt bidrag til arbejdsstyrken i 2009 fra den generelle konjunkturafmatning og mindre gode jobmuligheder, som isoleret set tilskynder til, at flere tager en uddannelse. Faldet i arbejdsstyrken vil i et vist omfang blive modgået af beskæftigelsesfremmende initiativer på arbejdsmarkedet, blandt andet som følge af velfærdsaftalen, skatteaftalen fra sensommeren 2007, jobplanen samt sygefraværsaftalen fra efteråret > Note 1) Erfaringsmæssigt kommer flere ind i arbejdsstyrken under en højkonjunktur, f.eks. studerende. 2) Opgjort efter den nye metode, hvor ferieledige ikke længere medregnes som ledige og kontanthjælpsmodtagere registreres på baggrund af matchgruppe (1-3) frem for den tidligere tilmelding til Arbejdsformidlingen. Danmarks Statistik og DI Udviklingen på arbejdsmarkedet Årlig ændring, personer Demografi Efterlønsfrekvens Uddannelsesaktivering Beskæftigelsesfremmende initiativer Udenlandsk arbejdskraft Øvrige bidrag, herunder konjunktur1 ) Arbejdsstyrke Beskæftigelse Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse Ledighed2 )

9 SIDE 7 Kraftig nedgang i dansk økonomi DI prognose januar 09 Balanceproblemer Importvæksten har i de senere år været meget høj på grund af kapacitetsproblemer i dansk økonomi, hvilket først og fremmest skyldtes mangel på kvalificeret arbejdskraft. I takt med at presset på arbejdsmarkedet aftager, ventes det opadgående pres på importen at aftage. Importen ventes derfor at udvikle sig næsten lige så svagt som eksporten målt i mængder. Samtidig ventes importpriserne at falde mere end eksportpriserne, hvilket er en naturlig følge af den betydelige svækkelse af konkurrenceevnen. Samlet betyder det, at betalingsbalancen kun svækkes lidt. Hjemmemarkedsandele Faste priser 1992 = < Note Hjemmemarkedsandelen er dansk produktion til hjemmemarkedet målt som andel af samlet indenlandsk anvendelse. Danmarks Statistik og DI Økonomien har i mange lande indbygget såkaldte automatiske stabilisatorer, der betyder, at nedgangen i et vist omfang afbødes. Et eksempel på en sådan stabilisator er arbejdsløshedsunderstøttelsen, der sikrer folk en vis indkomst, hvis de mister jobbet. I Danmark er de automatiske stabilisatorer større end i alle andre lande, blandt andet fordi arbejdsløshedsunderstøttelsen mv. er relativt høj. Det betyder på den anden side også, at de offentlige finanser i Danmark er særdeles konjunkturafhængige. Tilbageslaget medfører derfor, at de senere års store overskud på de offentlige finanser på kort tid forvandles til underskud. Der forventes umiddelbart et underskud på de offentlige finanser på omkring en pct. af BNP i Underskuddet kan dog sagtens blive større, idet økonomiske tilbageslag tidligere har vist sig at give anledning til underskud, der er betydeligt større end de økonomiske modeller umiddelbart tilsiger.

10 DI prognose januar 09 Kraftig nedgang i dansk økonomi SIDE 8 SÅDAN HAR VI GJORT Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold m.v. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI s ansvar og vurdering.

11 SIDE 9 Tilbageslaget kan blive endnu større DI prognose januar 09 Tilbageslaget kan blive endnu større AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, Forventningerne om tilbagegang i dansk økonomi på samlet godt to pct. de næste par år og en historisk stor tilbagegang i eksporten er hovedscenariet i DI s prognose. Men usikkerheden er ekstraordinær stor, og tilbageslaget kan sagtens blive endnu større især hvis ikke der gennemføres politiske initiativer, der sikrer et effektivt lånemarked. Et yderligere fald i aktiviteten på en pct. og yderligere ledige er bestemt realistisk, hvis ikke der er et normalt fungerende lånemarked. Usikkerheden om udsigterne for dansk økonomi har sjældent været så stor, som den er netop nu, og det store spørgsmål er, hvor hurtigt situationen vender tilbage til det mere normale. Særlig stor usikkerhed knytter sig til udviklingen i den finansielle sektor, herunder i hvor høj grad bankerne rammes af en kreditklemme med reduceret låneadgang for forbrugere og virksomheder til følge. En sådan udvikling vil forstærke nedgangen i dansk økonomi yderligere. Stor usikkerhed om kreditvilkår Der forventes yderligere markante rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken, men for at renteændringerne kan få positiv realøkonomisk virkning, kræver det, at der er tilstrækkelig finansiel kapacitet i bankerne. Hvis lånemarkederne derimod er frosset til, vil den ekspansive danske finanslov for 2009 ikke kunne stimulere økonomien, som det ellers ville være tilfældet. En reduktion i bankernes udlån på blot fem pct. vurderes at reducere BNP-væksten med yderligere rundt regnet et procentpoint i løbet af et par år. Både privatforbrug og investeringer vil blive ramt af lånebegrænsninger. Kreditklemme kan reducere BNP-væksten med yderligere et procentpoint

12 DI prognose januar 09 Tilbageslaget kan blive endnu større SIDE 10 > Effekt på mængdemæssig stigning over de næste par år Note 1) Privat forbrug og boliginvesteringer Danmarks Statistik og DI-beregninger Kreditklemme kan presse væksten ned Pct. 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5-4,0-4,5 Privatforbrug mv. 1) Erhvervsinvesteringer BNP En sådan reduktion i bankernes udlån er bestemt ikke urealistisk, hvis ikke der følges op på bankpakken fra oktober med yderligere politiske initiativer, der kan sikre et effektivt lånemarked. Lån på nye betingelser I DI s kreditundersøgelse fra primo december svarer 37 pct. af virksomhederne, at de inden for de seneste måneder har oplevet dårligere finansieringsmuligheder. Denne oplevelse gælder på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse. 12,5 pct. af virksomhederne er i forbindelse med optagelse af nye lån og kreditter blevet ramt af en kreditklemme i form af lavere kreditloft eller kortere kredittid. Tilsvarende oplever otte pct. af virksomhederne at blive kreditreduceret på eksisterende lån. > Andel af virksomheder der inden for de seneste måneder har oplevet kortere kredittid og lavere kreditloft DI's kreditundersøgelse blandt 558 medlemsvirksomheder. Gennemført i december 2008 Kreditklemme har ramt virksomhederne Pct Nye lån Eksisterende lån

13 SIDE 11 Tilbageslaget kan blive endnu større DI prognose januar 09 Kreditklemme i dag Der er ingen tvivl om, at både finanskrisen og den globale recession har betydet, at det er blevet vanskeligere for danske virksomheder at få adgang til den nødvendige likviditet til drift og nye investeringer. Virksomhedernes primære vækstbarriere har gennem flere år været utilstrækkelig arbejdskraft, og i den forbindelse har virksomhederne været tvunget til at sige nej til nye kunder og nye ordrer. Men den bratte internationale økonomiske afmatning og finanskrisen sætter i dag dagsordenen for virksomhedernes vækstbarrierer. Fra arbejdskraftmangel til kreditmangel Virksomhederne oplever, at kreditklemmen strammes, og dette mærkes som en vækstbarriere. 17 pct. af virksomhederne oplever ved årsskiftet, at utilstrækkelig kapital udgør den største enkeltstående vækstbarriere, mens dette blot var opfattelsen blandt ni pct. af virksomhederne tre måneder tidligere. Det er afgørende, at få løst op for disse problemer og inddæmme finanskrisen, så den videre afsmitning på den reale økonomi begrænses. Effekt af kreditklemme: Et regneeksempel For at illustrere betydningen af en kreditklemme er beregnet effekten af en generel begrænsning i bankernes udlån på fem pct. Det skal ses i lyset af, at bankerne i de seneste par år har øget deres udlån markant. En tilbagevenden til det historiske gennemsnit i perioden vil kræve et fald i bankernes udlån på omkring 25 pct. Så der er en betydelig risiko for en endnu større reduktion af udlånene. Eksempel med 5 pct. reduktion i udlån Reduktionen i bankernes udlån antages at slå fuldt ud på husholdningernes adgang til kapital. En reduktion i bankernes nettoudlån til husholdningerne på fem pct. svarer til et fald på godt og vel 15 mia. kr.2 Større, internationale virksomheder vil i et vist omfang kunne låne i udlandet og derfor delvist kunne komme uden om problemet med manglende låneadgang i Danmark. Det antages derfor, at udlånene til virksomhederne reelt blot reduceres med tre pct., svarende til godt ni mia. kr. 2 I beregningen ses bort fra anfordringsindskud i husholdningernes indlån.

14 DI prognose januar 09 Tilbageslaget kan blive endnu større SIDE 12 Færre udlån til husholdninger vil som udgangspunkt medføre lavere privatforbrug og færre boligkøb. Det betyder lavere boligpriser og dermed også færre boliginvesteringer. På samme vis slår de lavere udlån til virksomheder ud i færre investeringer i bygninger, maskiner mv.. Det antages, at nedgangen i udlånene til husholdninger og virksomheder giver anledning til en krone for krone nedgang i aktiviteten. Dette er formentlig et underkantsskøn. I det omfang lånebegrænsningerne vedrører forbrugslån eller lån til investeringer må det forventes, at de manglende lån direkte fører til mindre aktivitet. En del af lånene til virksomhederne kan dog være nødvendige for at opretholde produktionen. Her er det sandsynligt, at manglende lånemuligheder fører til produktionsbegrænsninger, der langt overstiger de manglende lån. Lånebegrænsninger til husholdningerne vil i stort omfang vedrøre lån i forbindelse med ejendomshandler. På et i forvejen skrøbeligt boligmarked vil sådanne lånebegrænsninger føre til store prisfald, der kan have en effekt på det private forbrug og på boliginvesteringerne, der langt overstiger de lån, der ikke bliver bevilliget. Reduktion i forbrug og investeringer på samlet 25 mia. kr. Antagelsen om en fortrængning af efterspørgsel svarende til lånebegrænsningen indebærer, at privatforbruget og boliginvesteringerne i løbet af et par år skønnes reduceret med 15 mia. kr., mens erhvervsinvesteringerne falder med ni mia. kr. Det svarer til en reduktion i væksten for de to komponenter på henholdsvis -1,6 og -3,8 procentpoint. > Danmarks statistik og DI beregninger Effekt af reduktion i nettoudlån på 5 pct. Niveau Bidrag til BNP Mia. kr. Privatforbrug og boliginvesteringer Erhvervsinvesteringer -9-5 BNP - -15

15 SIDE 13 Tilbageslaget kan blive endnu større DI prognose januar 09 En del af de investeringer, der ikke bliver gennemført, og af det forbrug, der ikke bliver realiseret, ville medføre øget import. Da det i høj grad er varige forbrugsgoder, rejser, forlystelser mv., der skæres væk, er der i beregningerne antaget en betydeligt højere andel af import, end der ellers er gældende for forbrug og investeringer.3 Under disse antagelser fås, at reduktionen i bankernes nettoudlån samlet set mindsker BNP med omkring 15 mia. kr. i løbet af et par år eller hvad der svarer til en reduktion i væksten på knap et procentpoint. Og effekten kan som tidligere nævnt være endnu større, hvis kreditklemmen ledsages af kraftige boligprisfald og produktionsbegrænsninger i virksomhederne. Reduktion i BNP-væksten på et procentpoint og effekten kan være endnu større En sådan ekstra nedgang i BNP vil mindske beskæftigelsen med omtrent samme størrelsesorden, og ledigheden vil vokse med yderligere omkring et procentpoint eller cirka personer. Hvis kreditklemmen bliver større, vil reduktionen i BNP og stigningen i ledigheden også blive tilsvarende større. Effekten af yderligere rentenedsættelser og finanspolitiske lempelser kan drukne i kreditklemmen Hovedforløbet i DI s prognose indregner effekterne af yderligere rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken og den vedtagne ekspansive finanspolitik for Det antages i hovedforløbet, at de lavere renter slår fuldt ud i højere investeringer, forbrug mv.. Det forudsætter, at der ikke er begrænsninger i bankernes udlån, og at bankernes udlånsrente følger bevægelserne i de pengepolitiske renter Hvis dette ikke er tilfældet, vil de lavere pengepolitiske renter ikke kunne holde hånden under privatforbruget og investeringerne i det omfang, det er lagt til grund i prognosen. 3 Der er anvendt en importkvote på privatforbrug og boliginvesteringer på 30 pct., og en importkvote på erhvervsinvesteringer på 50. pct. Ifølge input-output tabeller er den direkte og indirekte importkvote på privatforbruget omkring 24 pct. og på boliginvesteringer 17,5 pct. Tilsvarende er importkvoten på bygningsinvesteringer og maskininvesteringer på hhv. 17,5 og 55 pct.

16 DI prognose januar 09 Tilbageslaget kan blive endnu større SIDE 14 Effekten af yderligere rentenedsættelser og finanspolitiske lempelser kan drukne i kreditklemmen Tilsvarende vil begrænsninger i husholdningernes adgang til lånekapital mindske effekten af den lempelige finanspolitik, fordi privatforbruget ikke kan stige så meget som ellers. Uden muligheder for at optage lån vil eksempelvis bilkøbet have meget svært ved at komme op i omdrejninger igen, uanset om der fremrykkes offentlige investeringer eller gives skattelettelser. Finanskrisen har betydet ekstra usikkerhed om den fremtidige udvikling i renterne. Den (korte) danske pengepolitiske rente ligger pt. 1,25 procentpoint højere end ECB s, og rentespændet mellem realkreditobligationer og statsobligationer er øget til knap tre procentpoint. > Rentespænd mellem realkredit- og statsobligationer Rentespændene ventes indsnævret Pct. 3,5 3,0 2,5 Pengepolitisk rentespænd Nationalbanken og ECOWIN 2,0 1,5 1,0 0,5 0, I lyset af finanskrisen er renten allerede sat betydeligt ned i flere lande (herunder USA, ECB, UK m.v.). Og i takt med at inflationspresset aftager yderligere, og med de negative vækstudsigter, må der ventes yderligere lempelser af pengepolitikken. Nationalbanken ventes at nedsætte renten fra 3,75 til 2,5 pct. Det vurderes, at ECB inden for det kommende år nedsætter renten med yderligere 0,75 procentpoint, og at presset på kronen aftager, så forskellen mellem den danske rente og ECB s rente gradvist kan mindskes fra 1,25 til 0,75 procentpoint. Samlet antages et fald i Nationalbankens udlånsrente på 1,25 procentpoint i løbet af 2009, hvilket vurderes at være i den forsigtige ende.

17 SIDE 15 Tilbageslaget kan blive endnu større DI prognose januar 09 Udsigt til lavere renter I dag Om 6 12 mdr. Nationalbankens pengepolitiske rente 3,75 pct. 2,5 pct. ECB's pengepolitiske rente 2,50 pct. 1,75 pct. Rentespænd mellem Danmark og Eurozonen 1,25 procentpoint 0,75 procentpoint < DI's forudsætninger Den gennemsnitlige obligationsrente antages at falde fra fem pct. i 2008 til omkring 3,9 pct. i 2009, og 3,7 pct. i Det skyldes primært, at rentespændet mellem realkreditobligationer og statsobligationer gradvist vurderes at blive mindsket fra de nuværende 2,7 procentpoint til omkring et procentpoint i Samtidig skønnes renten på statsobligationer at falde mærkbart i forhold til niveauet i 2008, hvilket skal ses i lyset af, at renten lige nu er omkring 0,7 procentpoint lavere end gennemsnittet for Finanslovaftalen for 2009 indebærer en ekspansiv finanspolitik. Finanseffekten, der måler bidraget til produktionen i økonomien fra ændringer i de offentlige udgifter, er opgjort til 0,4 pct. af BNP. I forhold til det fortsat historisk lave niveau for ledigheden er der tale om en meget ekspansiv finanspolitik. Finanspolitikken er lempelig i forhold til niveauet for ledigheden Finanspolitikken er meget lempelig i 2009 Pct. af BNP pr ledige 0,6 0,5 < Finansministeriet og DI-beregninger 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,

18 DI prognose januar 09 Tilbageslaget kan blive endnu større SIDE 16 Så længe ledigheden er væsentligt under det strukturelle niveau, og der er uro omkring kronen, vurderes der ikke at være plads til yderligere finanspolitiske lempelser. Først når ledigheden kommer i nærheden af det strukturelle niveau, og der er udsigt til fortsatte væsentlige stigninger i ledigheden, vil det være hensigtsmæssigts med yderligere finanspolitiske lempelser. Med udgangspunkt i hovedforløbet i DI s prognose vurderes det tidligst at kunne blive relevant sidst i Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT.

19 SIDE 17 Recession på danmarks vigtigste eksportmarkeder DI prognose januar 09 Recession på Danmarks vigtigste eksportmarkeder AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, CHEFØKONOM KLAUS RASMUSSEN, OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, Den markante opbremsning i verdensøkonomien er den væsentligste årsag til, at Danmark får en betydelig negativ vækst i Økonomisk tilbagegang på alle Danmarks primære eksportmarkeder betyder, at vi i år vil opleve det største tilbageslag i dansk eksport siden anden verdenskrig. Dansk økonomi er stærkt afhængig af verdensøkonomien. I 2009 forventes alle Danmarks vigtigste eksportmarkeder at opleve et økonomisk tilbageslag. Derfor bliver 2009 også et hårdt år for dansk økonomi. USA er drivkraften i verdensøkonomien, ikke mindst for Europa, hvor væksten de senere år især har været afhængig af eksporten. Væksten i USA og store dele af Europa har været aftagende siden 2007, men den tiltagende finanskrise har fra efteråret 2008 kraftigt forstærket og forlænget den økonomiske nedgang. Prognose for verdensøkonomien i BNPvægt Eksportvægt Pct. Pct. Procentvis realvækst i BNP USA 28,5 7,0 1,4-0,9 1,6 Euroområdet 28,0 42,7 1,1-1,0 0,8 Tyskland 6,9 18,3 1,5-2,2-0,2 Sverige 0,9 16,1 0,8-0,9 1,9 Storbritannien 5,8 8,7 0,8-1,1 0,9 Japan 9,0 2,1 0,5-0,1 0,6 Emerging Asien 11,9 2,9 7,9 6,8 8,0 Kina 6,8 1,9 9,5 8,0 9,2 Indien 2,3 0,4 7,0 7,3 8,3 Central- og Østeuropa 2,8 7,0 4,2 1,8 3,9 Rusland 2,7 2,1 6,5 2,3 5,6 Brasilien 2,7 0,4 5,3 3,0 4,5 < OECD, IFO, KI, SSB, BOF og DI-beregninger Verden, BNP-vægtet 100 2,3 0,5 2,3 Verden, handelsvægtet 100 1,7-0,5 1,5 Procentvis realvækst Dansk eksportmarkedsvækst 2,7-4,6 2,3 Dansk eksport af varer og tjenester 2,9-3,6 0,9

20 DI prognose januar 09 Recession på danmarks vigtigste eksportmarkeder SIDE 18 Store nedjusteringer i forhold til for blot få måneder siden Med udgangspunkt i den seneste prognose fra OECD samt de nyeste prognoser for vores nabolande ventes således markant lavere vækst i verdensøkonomien end for blot få måneder siden. BNP-væksten i verden skønnes nu til 0,5 pct. i 2009 sammenlignet med 3,2 pct. i DI s prognose fra juni Nedgangen gør sig særligt gældende på de store markeder for dansk eksport. Ved at sammenveje den økonomiske vækst i Danmarks aftagerlande med disse landes betydning for dansk eksport fås et mål for, hvordan dansk eksport forventes at blive berørt af den internationale afmatning (den såkaldte handelsvægtede BNP-vækst). Den handelsvægtede BNPvækst i verden var 3,7 pct. i 2007, men forventes at blive reduceret markant til 1,7 pct. i 2008 og -0,5 pct. i Udsigt til meget svag eksportmarkedsvækst og historisk fald i eksporten De dårligere udsigter i Danmarks aftagerlande indebærer, at der i 2009 ventes et historisk fald i efterspørgslen4 på eksportmarkederne på 4,6 pct. Eksporten falder stort set i takt med nedgangen i den internationale efterspørgsel. I 2009 ventes en tilbagegang i eksporten af varer og tjenester på 3,6 pct., hvilket er det største fald siden anden verdenskrig. Tilbagegangen i eksporten skal blandt andet ses i lyset af, at dansk konkurrenceevne er svækket væsentligt på grund af kursfald i den svenske og den norske krone, i britiske pund samt amerikanske dollar. Samtidig er den danske lønstigningstakt fortsat væsentlig højere end i de lande, som vi har en fast valutakurs i forhold til. Faldet i eksporten er den klart vigtigste årsag til, at vækstudsigterne for dansk økonomi ser så dystre ud for Udsigt til vækst i 2009 på -0,9 pct. i USA USA Efter nogle år med stor økonomisk fremgang ventes væksten at være aftaget til 1,4 pct. i Nedgangen er blevet forstærket betydeligt af finanskrisen, og de seneste vurderinger tyder på, at væksten vil blive -0,9 pct. i 2009 efterfulgt af et moderat opsving i Det skal understreges, at der hersker usædvanlig stor usikkerhed om vækstudsigterne. Uroen på finansmarkederne, vendingen på boligmarkedet, og frem til sommeren kraftigt stigende energipriser, har påvirket amerikansk økonomi i negativ retning. Omvendt har den lave dollarkurs samt rentenedsættelser og lempelser i finanspolitikken formået at understøtte såvel eksporten som det private forbrug. Men flere faktorer peger i retning af, at amerikansk økonomi er betydeligt svækket, og at tilbageslaget kan 4 Målt ved eksportsmarkedernes vækst i importen af industriprodukter.

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Krisen i verdenshandlen lige så alvorlig som under 1930 ernes depression

Krisen i verdenshandlen lige så alvorlig som under 1930 ernes depression Organisation for erhvervslivet 3. marts 29 Krisen i verdenshandlen lige så alvorlig som under 193 ernes depression AF chefkonsulent Morten granzau nielsen, MOGr@di.dk Siden krisen for alvor tog til sidste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008

Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008 Organisation for erhvervslivet DI PROGNOSE DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008 Sløj vækst i Danmark I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Byggeriet fortsætter frem de kommende år

Byggeriet fortsætter frem de kommende år Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Gunstige forhold for øget eksport

Gunstige forhold for øget eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE August 2015 Gunstige forhold for øget eksport Tiltagende vækst på vores nære eksportmarkeder og en svækket valuta i forhold til f.eks. USA og Kina giver gunstige forhold for øget

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

DI Den 1. juni 2008. Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby

DI Den 1. juni 2008. Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby DI Den 1. juni 2008 Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel på arbejdskraft. I indeværende og til næste år er der udsigt til, at

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

#14. Privat sektor i forskellige tempi. 30. januar 2013 Side 1 ØKONOMISK TEMA. Krisens anden bølge har ramt en række brancher. di.

#14. Privat sektor i forskellige tempi. 30. januar 2013 Side 1 ØKONOMISK TEMA. Krisens anden bølge har ramt en række brancher. di. ØKONOMISK TEMA Privat sektor i forskellige tempi #14 3. januar 213 Side 1 di.dk Krisen har stadig godt tag i store dele af økonomien og virksomhederne slikker fortsat deres sår. En række brancher er blevet

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

Fremgang i virksomhedernes forventninger efter mørkt efterår

Fremgang i virksomhedernes forventninger efter mørkt efterår April 2012 Fremgang i virksomhedernes forventninger efter mørkt efterår KONSULENT NIKOLAJ PILGAARD, NIPI@DI.DK Virksomhederne forventer svag fremgang i omsætning og indtjening i 2. kvartal 2012. Beskæftigelsen

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal.

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. TUN Øjebliksbillede 3 kvartal 211 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. Denne udgave af TUNs øjebliksbillede dækker 3 kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for byggebranchen.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere