Konjunkturafhængigt aminosyreindhold til slagtesvin

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konjunkturafhængigt aminosyreindhold til slagtesvin"

Transkript

1 VSP. NYT VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Konjunkturafhængigt aminosyreindhold til slagtesvin Af projektmedarbejder Ole Jessen og seniorprojektleder Niels Morten Sloth Med den kraftige stigning i sojaprisen er det nærliggende at spørge: Kan det betale sig at gå ned i proteinniveau i foderblandingerne, og spare på det dyre sojaskrå?. Det korte svar er nej. Prisudviklingen siden 2009 viser, at sojaskrå er steget knapt 60 procent, men i samme periode er kornet næsten steget 100 procent. Dette gør sojaskrå relativt billigere i forhold til korn end tidligere, og med de gennemsnitlige priser og notering for 2012 er den økonomisk optimale blanding en normblanding med 7,4 gram fordøjeligt lysin (Figur 2). Dette gælder som gennemsnit af 2012, men de sidste måneders voldsomme prisstigninger på sojaskrå gør det lige nu attraktivt at fodre under normen. Den økonomisk optimale soja/korn blanding bør lige nu kun indeholde 6,9 gram fordøjeligt lysin for leverandører til Danish Crown, og 7,2 gram fordøjeligt lysin for leverandører til Tican/ UK-leverandører. Med de nuværende priser på Konklusion korn, skal sojaprisen falde til under 340 før en normblanding med 7,4 gram fordøjeligt lysin igen er attraktiv. Fra pris pr. FE til DB pr. stiplads På baggrund af en række forsøg med aminosyre- og råproteinniveau har VSP udledt dosis-responsfunktioner, der nu gør det muligt at estimere den gennemsnitlige daglige tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent for slagtesvin. Indholdet af aminosyrer, fosfor og råprotein i foderet er afgørende for disse nøgletal, og under forudsætning af, at man kan fylde stipladserne i takt med, at de bliver tomme, er det muligt at beregne dækningsbidraget pr. stiplads under forskellige afregningsmasker for kødprocent. Ved at kombinere denne viden med et foderoptimeringsprogram er det muligt at optimere foderet til maksimalt dækningsbidrag pr. stiplads i stedet for blot laveste pris pr. FEsv. Afregningsmasken er afgørende Dosisresponsfunktionerne viser, at et lavt protein- og aminosyre- Foderpriser og noteringen påvirker det økonomisk optimale aminosyreniveau til slagtesvin. Projekt Månedens blanding, som VSP gennemfører, har vist, at den billigste normblanding ikke nødvendigvis er den økonomisk optimale. indhold giver en dårligere kødprocent. En billig foderblanding, med et lavt protein- og aminosyreindhold kan dog i nogle tilfælde medføre en besparelse, der er stor nok til at betale for en dårligere afregning på kødprocenten. Dette afhænger dog i høj grad af, hvilken afregningsmaske der bruges. Programmet er i dag i stand til at teste afregningsmasken for kødprocent fra Danish Crown (DC) og Tican mod hinanden. Figur 2 er baseret på en test af gennemsnitspriser fra 2009 til Testen viser, at specielt i 2009, hvor korn var relativt billigere end sojaskrå, var det økonomisk optimale aminosyreindhold lavere end den anbefalede norm. Med billigt korn og dyrt sojaskrå er besparelsen på en lavproteinblanding så stor, at den kan betale for flere fradrag på kødprocenten. Dette gælder dog primært leverandører hos DC, da afregningsmasken hos DC ikke straffer lave kødprocenter nær så hårdt som hos Tican. Der er god økonomi i normen Det økonomisk optimale aminosyreindhold har i første halvår 2012 lagt sig tæt op af normen, og optimeringer på baggrund af gennemsnitspriser for de sidste fem år viser desuden, at der er god økonomi i at fodre med normblanding. Der kan dog stadig være ekstra indtjening at hente i perioder, hvor korn- og sojaprisudviklingen ikke følger hinanden. VSP følger løbende det økonomisk optimale aminosyreindhold, og et optimeringsprogram rettet mod svinekonsulenter og foderkonsulenter, forventes at være klar på VSP s hjemmeside i løbet af efteråret. 32

2 side En aktiv indsats er vejen væk fra gult kort Af Elisabeth Okholm Nielsen og Thomas Bruun Christensen I de sidste par år har gult kort og oversigter fra VetStat øget fokus på at behandling med antibiotika sker optimalt. I 16 besætninger har VSP fulgt indsatsen for at sænke antibiotikaforbruget. I den enkelte besætning blev der aftalt en handlingsplan med udgangspunkt i besætningens sygdomsproblemer. Manual til God Antibiotikapraksis blev brugt som et værktøj til at sikre op-timale forhold for smågrisene (se faktaboks). Handlingsplaner En stor del af besætningerne oplevede diarréproblemer i forbindelse med foderskifte, og at gennemgang af foderblandingerne var et af hovedindsatsområderne i de fleste besætninger. Fokusområderne i handlingsplanerne afspejles i hvilke vejledninger i Manual til God Antibiotikapraksis, der hyppigst blev anvendt. Disse vejledninger var: Foderblandinger og diarré (11 besætninger) Foderskifte uden diarré (11 besætninger) Forebyggende tiltag ved diarré (10 besætninger) Diarrédiagnostik (11 besætninger) Nærmiljø til de mindste grise (6 besætninger) Tiltagene i besætningerne varierede en del. I flere besætninger var der en god effekt af at reducere andelen af råprotein i foderblandingen, der Konklusion Danske svineproducenter har præsteret en flot reduktion i forbruget af antibiotika på 19 procent fra 2010 til Der er stadig brug for viden for at sænke antibiotikaforbruget og fortsat sikre velfærden, derfor har Videncenter for Svineproduktion gennemført et projekt, hvor 16 smågrisebesætninger har vist, at en målrettet indsats kan reducere antibiotikaforbruget uden at påvirke dødelighed og produktivitet negativt. anvendes fra kg, hvor der typisk var de største problemer med diarré. I andre besætninger blev der indført en ekstra blanding efter fravænningsblandingen (blanding 1½), som sikrede en gradvis tilvænning til sojaskrå indenfor de første 14 dage efter fravænning mens grisene stadig blev tildelt VetZink ifølge anvisning fra besætningens dyrlæge. Diagnostik I projektet blev der også sat fokus på diagnostik i en del af de deltagende besætninger. Analyser af gødningsprøver kan anbefales, da der i flere tilfælde blev fundet andre smitstoffer, end de der blev antaget som værende årsagen til problemet. Der blev fundet problemer med E. Coli F18, Lawsonia, PCV2-virus og ondartet lungesyge (Ap2). Kendskab til de faktiske problemer er vigtigt, hvis medicinforbruget skal reduceres efter devisen Så lidt antibiotika som FAGLIGT INDSPARK Af Direktør Nicolaj Nørgaard Videncenter for Svineproduktion Prischok på soja I første halvdel af året så økonomien i svineproduktionen relativ fornuftig ud. Men så løber høstprognoser og tørkemeldinger ind fra USA, og sojaen stiger til over 400 kr. pr. 100 kg. Situationen er dybt alvorlig, og den eneste trøst er, at denne gang er de amerikanske svineproducenter også ramt af de høje foderpriser. Alt andet lige må det give en hurtigere reduktion i mængden af svinekød på verdensmarkedet end sidst. vi så voldsomme stigninger på foderet. Det falder heller ikke sammen med en ny global finansiel krise, så alt i alt er der er håb om lidt hurtigere prisstigninger på svinekødet denne gang. Men der ingen tvivl om, at der hersker en ny markedssituation i forhold til tidligere, hvor foderpriserne var stabile, og svinekødet svingede i pris. I dag er det lige omvendt og garderinger mod de nuværende og kommende udsving i foderpriserne er langt fra en enkel sag. På kort sigt er fokus på foderforbruget og sammensætning af foderblandingerne den eneste mulighed. Den bedste fjerdedel har et foderforbrug på 2,63 FES pr. kg, mens den ringeste fjerdedel ligger på 2,99. Så rigtig mange har trods alt nogle muligheder, som ikke er udtømt. På VSP s hjemmesider er der tjeklister, der gør det hurtigt at lave et serviceeftersyn. Og rådgiverne står naturligvis også klar. Det er også en mulighed at reducere proteinniveaet lidt i blandingerne, og så skal den dyre soja naturligvis erstattes mest muligt af billigere proteinkilder, hvad mange allerede har gjort. På lang sigt gælder de klassiske råd om investering i hjemmeblandingsudstyr og risikospredning med størst mulig egenproduktion af foder. I Videncenter for Svineproduktion har vi de seneste år sat ekstra turbo på et lavere foderforbrug i avlsarbejdet, og vi har netop besluttet et projekt, der skal se på mulighederne for at anvende dansk dyrket protein i større skala. Foderomkostningerne er helt centrale for konkurrenceevnen. På Kongres for Svineproducenter 23. og 24. oktober er der mange muligheder for at få idéer. I år har vi et helt spor, der hedder Professionel fodring. Ti spændende foredrag, hvor alle må kunne hente brugbare idéer. Som tema til årets kongres har vi valgt Veje til vækst. I den nuværende situation er der sikkert mange, der tænker, at vi burde have valgt Veje til overlevelse som tema. Men det er trods alt to sider af samme sag. Hvis vi ikke vækster, så overlever vi heller ikke. Vi ses på kongressen! muligt så meget som nødvendigt. Måden antibiotika bruges på har også stor betydning for forbruget. Daglig opblanding af stamopløsning ved vandmedicinering, behandling af grise i enkelte stier i vandtrug i stedet for sektionsvis behandling, og øget brug af injektionsbehandling er alle faktorer, der medvirker til at reducere antibiotikaforbruget. Manual VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Manual til God Antibiotikapraksis består af en række vejledninger, som beskriver de vigtigste forhold omkring brug af antibiotika, fodring, staldklima, hygiejne og management i smågrisestalde. Manualen findes på dansk, engelsk og russisk på VSP s hjemmeside. Desuden er håndtering af virussygdomme en forudsæt- 33

3 VSP. NYT VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Figur 1. Udviklingen i forbruget af ADD (hvert punkt på graferne repræsenterer et 9 måneders gennemsnit) i smågrisestalden for de 16 besætninger. Handlingsplanerne for at reducere antibiotikaforbruget blev iværksat fra marts 2011 til juni Figur 2. Udviklingen i dødeligheden i smågrisestalden kvartal for kvartal for 11 af de 16 besætninger. Opstarten betegner det kvartal hvor handlingsplanen blev iværksat i den enkelte besætning. Der er ikke indsamlet produktionsdata fra alle deltagende besætninger, og ikke alle kvartalsopgørelser er medtaget i figuren. ning for at holde forbruget af antibiotika på et lavt forbrug, da virussygdomme ofte baner vejen for behandlingskrævende bakterielle infektioner. Fald i forbruget af antibiotika Udviklingen i forbruget af ADD (9 måneders gennemsnit) for besætningerne ses i figur 1. Det gennemsnitlige ADD-niveau i de 16 besætninger var 6 måneder før det øgede fokus på antibiotikaforbrug på 23,0 ADD. Dette var faldet til 18,6 ADD på det tidspunkt, hvor handlingsplanen blev iværksat. 9 måneder efter at handlingsplanen var iværksat var antibiotikaforbruget faldet til gennemsnitligt 13,2 ADD. Det svarer til et fald på 29 procent! Udviklingen i smågrisedødeligheden Der var stor forskel i smågrisedødeligheden blandt de 16 besætninger (figur 2). Smågrisedødelighed er for de fleste besætninger faldet fra det kvartal, hvor handlingsplanen er implementeret, og dødeligheden forbliver på et lavere niveau i de fleste besætninger i kvartalerne herefter. Projektet viser, at antibiotikaforbruget med en koncentreret indsats i smågrisestalden kan reduceres, men erfaringerne i projektet viser også, at der ved infektion med nye smitstoffer i besætningen kan være et øget behandlingsbehov igen. Fermenteret raps til smågrise giver lavere produktivitet Af chefforsker Hanne Maribo Fermenteret rapskage gav 7 procent lavere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen, hvis smågrisene fik 15 procent fermenteret rapsprodukt i foderet, og 9 procent lavere i forhold til gruppen, der fik 11 procent almindelig rapskage i foderet. Foderblandingen skal være 11 kr. billigere pr. 100 FEsv for at kunne betale for nedgangen i produktivitet. Fermenteret raps blev afprøvet til smågrise i vækstperioden 9-30 kg. Målet med afprøvningen var at teste om fermenteret rapsprodukt havde samme værdi for smågrisene (med den oplyste fordøjelighed af protein) som rapskage og sojaskrå, afprøvningen var ikke planlagt til at teste forskel på sundhed. Der blev anvendt pelleteret foder i afprøvningen. I afprøvningen blev testet pelleret foder på følgende grupper: Kontrol: standardblanding med 15 procent sojaskrå Forsøg: smågrisefoder til- Konklusion 15 procent fermenteret rapskage til smågrise gav 7 procent lavere produktionsværdi Foderblandingen skal være 11 kr. billigere pr. 100 FEsv for at kunne betale for nedgangen i produktivitet Ingen forskel i sundhed 34

4 side Tabel 1. Produktivitet og produktionsværdi: Gruppe Foder Kontrol 15 procent fermenteret rapsprodukt 11 procent alm. rapskage inkl. podemateriale Produktionsresultater Foderoptagelse FEsv/dag 1,04 1,02 1,03 Daglig tilvækst g 531a 509b 533a Foderudnyttelse FEsv/kg 1,96a 2,00b 1,94a Produktionsværdi Kr. pr. gris/dag 1,32a 1,22b 1,35a Indeks, ens foderpris a,b værdier markeret med forskelligt bogstav indenfor række er signifikant forskellige sat 15 procent fermenteret rapsprodukt Forsøg: smågrisefoder tilsat 11 procent rapskage (Scanola) Blandingerne til gruppe 2 og 3 blev optimeret, således at raps bidrog med den samme mængde råprotein i blandingerne. Ved optimeringen af blandingerne blev anvendt aktuelle analyseværdier af rapsprodukterne, og der var forudsat en proteinfordøjelighed på 85 procent af den fermenterede raps (oplyst af Fermentationsexperts A/S), mens traditionel rapskage har en tabelværdi for proteinfordøjelighed på 76 procent. Rapskagen blev fermenteret af Fermentationsexperts A/S. Det fermenterede rapsprodukt indeholdt ud over rapskage også kartoffelskræller, melasse og klid. Målet med at fermentere rapskagen var at forøge fordøjeligheden af protein og energi, samt eventuelt at reducere indholdet af glucosinolater. Analyser af det fermenterede rapsprodukt havde et lavere indhold af glucosinolater. Der var et indhold af mælkesyre på 5,6 procent i det fermenterede rapsprodukt og 0,6 procent mælkesyre i færdigfoderet til gruppe 2. Det lavere indhold af glucosinolater kan enten skyldes fermentering, enzymatisk nedbrydning via myrosinase eller varmebeskadigelse under tørring efter fermentering (en ekstra varmebehandling). Hvis glucosinolaterne er omdannet enzymatisk eller via varmebehandlingen er der dannet skadelige nedbrydningsprodukter fra glucosinolaterne. Om glucosinolaterne som følge af fermenteringsprocessen også er omdannet til nogle stoffer, der er skadelige for grisen, vides ikke. Produktionsværdier Resultaterne af afprøvningen viste en lavere produktionsværdi ved fodring med fermenteret rapsprodukt, men der var ikke forskel i produktionsværdien mellem kontrolgruppen og gruppen, der fik rapskage i foderet. Grisene, der fik fermenteret rapsprodukt i foderet havde en lavere tilvækst og en ringere foderudnyttelse (tabel 1). Der var ikke forskel i hverken antallet af diarré-behandlinger eller dødelighed mellem grupperne. Der kan være flere forklaringer på den lavere produktionsværdi ved brug af fermenteret rapsprodukt: fordøjeligheden af protein i den fermenterede raps var sat for højt dannelse af skadelige nedbrydningsprodukter fra glucosinolater under fermenteringen som følge af øget aktivitet af enzymet myrosinase varmebehandlingen under tørring af den fermenterede raps kan have medført dannelse af nedbrydningsprodukter fra glucosinolater, en ringere fordøjelighed af lysin som følge af en ekstra varmebehandling. Lavere fordøjelighed Den primære årsag til den reducerede produktivitet er formentlig at fordøjeligheden af råprotein og aminosyrer er lavere end oplyst. Normalt regnes med en fordøjelighed i rapskage, der er 76 procent (9 procentenheder lavere). Hvis de dårlige produktionsresultater alene skal forklares ved fordøjelighed af råprotein skal råproteinfordøjeligheden i det fermenterede rapsprodukt sættes lavere end 76 procent. Projektet har fået tilskud under Innovationsloven fra Direktoratet for Fødevare-Erhverv samt Videncenter for Svineproduktion og Svineafgiftsfonden. Meddelelse nr. 942 Atypisk tarmbrand er ikke årsag til spædgrisediarré. Af dyrlæge Hanne Kongsted Et canadisk studie har undersøgt forekomsten af bakterien Clostridium perfringens type A (kendt som atypisk tarmbrand ) i spædgrise med og uden diarré. Forskerne konkluderede, at der ikke var noget sammenfald mellem sygdom og forekomst af bakterier eller toxiner dannet af bakterierne. De undersøgte ca. 40 grise fra 10 besætninger. Grisene blev undersøgt for tre ting: mængden af bakterier, forekomst af gener, der koder for toxin og for toxinindhold i tarmen. Teoretisk set kan man forestille sig, at selve mængden af bakterier ikke er væsentlig, da man mener, at det er toxinet, der har den skadelige effekt. Resultaterne viste, at der var færre Clostridium perfringens type A bakterier hos de syge end hos de raske grise. Dette resultat er ikke så overraskende, da det også her hjemmefra vides, at mange raske grise har denne bakterie i tarmen. Forskerne så dog heller ikke nogen forskel på antallet af toxin-kodende gener i de bakterier, der blev fundet i de syge grise i forhold til de raske grise. Heller ikke testen for toxin-indhold i tarmene kunne vise en forskel mellem de syge og de raske grise. Kilde: European symposium of Porcine Health Management, Belgien, April 2012 Lovende ødemsyge vacciner uden bivirkninger Af seniorprojektleder Markku Johansen Vaccination én gang på dag 4 beskyttede de vaccinerede grise 100 procent mod dødsfald som følge af ødemsyge i to tyske besætninger. I den ene besætning døde 11 procent af de ikke vaccinerede af ødemsyge og i den anden besætning 3 procent. Der blev ikke set bivirkninger efter vaccination, og de vaccinerede grise voksede mellem 550 g og 700 g mere i udbrudsperioden. Vaccinen er ikke tilgængelig i Danmark endnu, men har været brugt i mange besætninger i Tyskland. Vaccinen produceres af det tyske firma IDT Biologika. Belgiske forskere har, ved eksperimentelle undersøgelser, vist, at vaccination af søer med en anden ødemsyge vaccine også kan beskytte de fravænnede grise mod ødemsyge efter fravænning. Kun grise fra ikke vaccinerede søer udviklede tegn på ødemsyge og døde efter fravænning efter indgift af ødemsygetoksin. Kilde: European symposium of Porcine Health Management, Belgien, April

5 VSP. NYT VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Halte pattegrise bliver til halte slagtesvin Af dyrlæge Hanne Kongsted Et svensk studie har set på, om der er en sammenhæng mellem halthed i farestalden og senere i opfedningsperioden. Der viste sig at være en betydeligt forøget risiko for at udvikle halthed senere i livet for de grise, der var behandlet for ledbetændelse i farestaldsperioden. Forskerne peger på, at det typisk ikke er de samme bakterier, som er årsag til ledbetændelse hos henholdsvis pattegrise og slagtesvin. Derfor skal man nok ikke forestille sig, at sammenhængen skyldes utilstrækkelig behandling i første omgang, men snarere, at en tidlig ledbetændelse gør leddet mere sårbart og derfor mere disponeret for en ny betændelse senere i livet. Undersøgelsen er udført i en enkelt besætning og fulgte 319 grise fra fødsel til slagt. Heraf havde 47 været behandlet for ledbetændelse i farestalden. 23 procent af disse grise fik igen ledbetændelse i opfedningsperioden. Til gengæld fik kun 9 procent af de grise, der ikke havde haft problemer i farestalden, problemer senere. Der var altså 2,5 gange større risiko for ledbetændelse i opfedningsperioden, hvis grise havde haft ledbetændelse i farestalden i forhold til, hvis de ikke havde. Kilde: 22nd International Pig Veterinary Society Congress, Korea, Juni, 2012 Godt med mindre konkurrence efter fødsel Det betaler sig med lav kuldstørrelse i kuld med de små pattegrise. Af dyrlæge Flemming Thorup og agronom Marie Lybye Andersson De mindste pattegrise i store kuld optager nok råmælksantistoffer fra moderen i de første timer efter fødsel, når der stadig er fri bar. Herefter behøver de fortsat mælk, så de får energi til bevægelse og til at holde varmen. Her kommer de mindste grise til kort, da der nu er født flere grise, og alle grisene er blevet mere aktive. Her opstår et dilemma. De mindste pattegrise skal være hos soen i mindst 12 timer, så de har tid til at optage nok antistof. Samtidig får de små pattegrise dog sværere ved at klare sig, jo ældre de bliver. Sikring af plads ved yveret koster Man kan sikre små pattegrise plads ved yveret ved splitmalkning, hvor de største grise hindres adgang til yveret, så konkurrencen ved yveret bliver overskuelig for de små grise. Det er ikke undersøgt, om denne strategi redder nok grise i forhold til arbejdsindsatsen, eller om de 1-2 timer, hvor de små grise har yveret alene, er nok til at gøre en forskel. Man kan også flytte de største pattegrise væk fra kuldet allerede 6 timer efter fødsel, så der bliver bedre plads til de mindste pattegrise. I praksis er det svært at overskue, hvornår den enkelte pattegris er født. Derfor risikerer man at flytte en stor gris, før den har optaget nok råmælk, og så er arbejdet spildt. Cellulær immunitet = hvide blodlegemer Pattegrise optager råmælksantistoffer fra råmælk fra alle søer. Pattegrise optager også hvide blodlegemer fra råmælk, men kun hvis råmælken er fra grisens egen mor. De hvide blodlegemer optages kun, hvis grisen dier soen fra 6 til 12 timer efter, at grisen er født. De forskellige typer af hvide blodlegemer, der optages, har forskellig funktion for bekæmpelsen af virus og bakterier. Derfor ved man endnu ikke, om den cellulære immunitet er vigtig under alle forhold, eller om pattegrise godt kan undvære denne faktor. Afprøvning af tidlig mindste-amme Hvis 12 små nyfødte pattegrise (mindre end 1 kg) samles hos en 2.-kuldsso lige efter fødsel, mens 2.-kuldssoen stadig er ved at fare, så kan de små pattegrise sikres råmælksantistoffer fra ammesoen. Hvis de nyfødte grise hos 2.-kuldssoen samtidig flyttes tilbage til de søer, der leverer de mindste pattegrise, har de mindste pattegrise ingen konkurrence fra større kuldsøskende i dette kuld. Vi sammenlignede små pattegrise, der blev flyttet til en tidlig mindste-amme straks efter fødsel med pattegrise, der blev hos egen mor i mindst 12 timer, før de kom til mindste-ammen. Kuldstørrelsen hos mindste-ammen var 12 pattegrise. Der var 10 pct. flere små pattegrise, der overlevede frem til fravænning, hvis de blev flyttet til en tidlig mindste-amme sammenlignet med de små pattegrise, der blev flyttet efter mindst 12 timer. Forbehold Afprøvningen blev gennemført i en besætning med højt sundhedsniveau. Det er siden vist, at infektion med cirkovirus (PCV2) gør pattegrise syge, hvis de mangler cellulær immunitet. Man bør ikke lave tidlige mindste-ammer i besætninger, hvor grisene senere udsættes for PCV2, PRRS, Ondartet lungesyge eller spædgrisediarré. Flytning af den lille gris til en mindste-amme sikrer grisen adgang til yveret. Forskel på mindste-amme og tidlig mindste-amme Gruppe Mindste-amme Tidlig mindste-amme Antal små pattegrise Tid hos grisens egen mor, timer 12 0 Fødselsvægt, kg 0,5 1 0,5 1 Vægt dag 17, gennemsnit, kg 4,1 4 Overlevelse indtil fravænning, %

6 side Så dyre er dine omløbere Af dyrlæge Flemming Thorup Udgangspunktet i denne artikel er en besætning, der ønsker 10 faringer hver uge. Det svarer til 230 årssøer. Du kan selv gange op til din besætnings størrelse. Faringsprocenten er på 80 procent, og den ønskes øget til 90. Stigningen giver i gennemsnit én omløber mindre hver uge. I artiklen anvendes afrundede tal og priser. Den kendte udgift - spildfoderdage I gennemsnit løbes tomme søer om efter 35 (spildfoder)-dage. Hver spildfoderdag koster foder, pasning og staldplads til den tomme so i én dag. I løsdrift optager en tom so sjældent pladsen for en anden so, her er det foderet, der koster. Der kan dog blive problemer med antallet af dyreenheder. Afhængigt af foderpris bliver udgiften mindst 2,5 kg foder/dag x 2,00 kr. pr. kg sofoder. Det giver 5 kr. pr. dag, soen går i drægtighedsstalden. Der lægges 2 kr. pr. dag oven i dette til pasning af soen. Omkostning: 35 dage x 7,00 kr. = 255 kr. pr. omløber. Denne udgift kan begrænses ved en intensiv drægtighedskontrol. Den dyre udgift - den tomme faresti Hver gang der mangler en so til faring, så tabes dækningsbidraget på et kuld grise. Det kan du ikke ændre på, selv om du laver en god drægtighedskontrol. Du tjener således kr. pr. uge pr. 10 løbninger, når faringsprocenten stiger fra 80 til 90. Udgiften skal kun regnes med, hvis du troede, at faringsprocenten var 90. Hvis du vidste, at faringsprocenten var 80, så havde du jo allerede løbet en so ekstra. Så ville farestalden alligevel blive fyldt, og du skal kun betale de ovennævnte spildfoderdage og så 2 ekstra doser sæd. Hvis du bliver ved med at løbe søer efter en faringsprocent på 80, men får 90 procent drægtige, vil der blive for få farestier. Den overraskende udgift - problemer med udskiftning Ved en faringsprocent på 90 løber du 9 søer og 2 polte hver uge og får 10 faringer ud af det. Med 10 faringer (= 10 fravænninger), og 9 søer, der skal løbes igen, så kan der udsættes én so ved fravænning. Den situation sættes til 0 kr. Hvis faringsprocenten er 80, så skal der løbes 12,5 dyr, for at sikre 10 faringer. Du kan enten løbe alle de 10 fravænnede søer samt 2,5 polte, eller du kan købe og løbe én polt ekstra og udsætte én so ved fravænning. Der skal dog altid betales for at løbe 1,5 so eller polt mere hver uge end i 90 pct.-besætningen. Det koster 3 sæddoser á 30 kr. = 90 kr. pr. uge. Beregn din årlige marginale ændring af dækningsbidraget X = 90 besætningens faringsprocent = Y= antal faringer pr. uge i besætningen = Z = Besætningens indtægter pr. 10 faringer pr. 10 pct. stigning i faringsprocent. Hentes i skemaet. = Besætningens dækningsbidrag ændres pr. år: X x Yx Zx52/100 = Kr. (division med 100 da både X og Y skal divideres med 10, dvs 10x10 =100) Det mindst mulige tab pr. år ved 230 årssøer er kr. Højeste årlige tab ved 230 årssøer er kr. Det svarer til et tabt dækningsbidrag pr. årsso mellem 173 kr. og 982 kr. Du kan løbe alle de 10 fravænnede søer sammen med 2 polte. Den sidste halve so kan så være en omløber, der lige passer med dette ugehold. Selv om du gerne vil rydde lidt op i søerne ved fravænning, så bestemmes udskiftningen i din besætning udelukkende af aflivede, selvdøde og af tomme søer. Den so, du gerne ville udsætte ved fravænning, er du nødt til at løbe igen, selv om den kan medføre både lavere kuldstørrelse og dårlige moderegenskaber. Det at løbe en udsætterso er sat til én gris i lavere kuldstørrelse og én gris, der dør i diegivningsperioden. To manglende grise ved fravænning er sat til kr Alternativt kan du udskifte én so ved fravænning og så løbe én polt ekstra. Det koster ca kr. pr. løbeklar polt, mens en so sælges for kr. En polt koster: kr. i indkøb + (70 dage x 2,5 kg foder x 2,00 kr. pr. kg) kr. til pasning, brunstkontrol og vaccinationer. Køb af en polt for at kunne slagte en so koster i gennemsnit kr. pr.10 faringer i forhold til 90- pct. besætningen. Den komplicerede udgift - salg af uens grise Statistisk set betyder højere faringsprocent, at antallet af søer til faring hver uge er det samme. I mange kontrakter på 7 eller 30 kg s grise betales der 10 kr. ekstra pr. gris, hvis grisene er ens ved levering. Hvis der hver uge er nok grise klar til fravænning, er det let at have ensartede grise klar til salg. Beregn din fortjeneste Beregn din fortjeneste ved at hæve faringsprocenten. Indsæt dine reelle omkostninger pr. 10 faringer pr. uge i tabel 1. Gang igennem med antal årssøer, og se hvilke udgifter du kan betale for at hæve faringsprocenten i din besætning. Tabel 1. Indtjening pr. 10 faringer ved 10 pct. højere faringsprocent. Variabel Beregning Laveste omkostning Højeste omkostning Besætningens egne udgifter /10 faringer /10 faringer Én omløber med 35 spildfoderdage pr. ugehold 35 dage x 7,00 kr Foder og pasning Opstaldning af tom so i 35 dage 35 dage X 2,00 kr 0 70 Manglende faring DB for 12 fravænnede grise * Løbning af én ekstra polt for at udskifte en so Polt slagteso 0# 1.000* Løbning af en so der burde udskiftes ved fravænning Manglende udskiftning. 500 kr* 0# 500* Sæd til 1,5 ekstra løbninger 3 x sæd á 30 kr Levering af 120 ens grise 120 grise á 10 kr Besparelse pr. 10 faringer/10 pct. stigning Z= summen Mindst 765 ( #+90) Max Z = *Hvis ikke du vidste, at du har lav faringsprocent (akut lav faringsprocent), så mangler du faringen og medtager udgiften på 2000 kr. Hvis du ved, at du har lav faringsprocent, har du sikkert løbet 1,5 ekstra søer eller polte. Så nøjes du med udgiften på 590 kr. for at løbe en udsætterso# igen, eller 1090 kr. for at løbe en polt #. Du er altså nødt til at tage udgiften til én af disse løsninger. 37

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK Mælkeerstatninger og mælkeanlæg Louise Oxholm SRDK Indhold Mælkeerstatninger Præsentation af anlæg VSP s erfaringer Økonomiske beregninger Praktiske erfaringer Hvorfor supplerende mælk til pattegrisene?

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

STOR REDUKTION AF ANTIBIOTIKAFORBRUGET I 12 AF 16 BESÆTNINGER

STOR REDUKTION AF ANTIBIOTIKAFORBRUGET I 12 AF 16 BESÆTNINGER STOR REDUKTION AF ANTIBIOTIKAFORBRUGET I 12 AF 16 BESÆTNINGER ERFARING NR. 1306 Manual til God antibiotikapraksis hjalp 12 ud af 16 svineproducenter med at reducere deres antibiotikaforbrug markant. Producenterne

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: houe@privat.dk Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: mgb@midtsvin.dk Hovedejendommen Besætning og markbrug

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Aktuelt nyt om foder

Aktuelt nyt om foder Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles

Læs mere

SEGES P/S seges.dk ANTIBIOTIKAFORBRUG (2013) BRANCHENS STRATEGI (= DET OFFENTLIGE)

SEGES P/S seges.dk ANTIBIOTIKAFORBRUG (2013) BRANCHENS STRATEGI (= DET OFFENTLIGE) BAGGRUND FOR REDUKTION OG POLITISK SITUATION RUND OG POLITISK STATUS Status på ANTIBIOTIKAforbrug Differentieret gult kort MRSA FRAVÆNNING UDEN ZINK OG ANTIBIOTIKA - ER DET MULIGT? Poul Bækbo og Niels

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere