Årsberetning for Den Danske Israelsmission Herning den 17. april Af formanden Kai Kjær-Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning for Den Danske Israelsmission Herning den 17. april 2004. Af formanden Kai Kjær-Hansen"

Transkript

1 1 Årsberetning for Den Danske Israelsmission Herning den 17. april 2004 Af formanden Kai Kjær-Hansen Vi har ved vore årsmøder tradition for at mindes de venner af Israelsmissionen, som siden sidste årsmøde er afgået ved døden. Hermed tilkendegiver vi vores respekt for dem, som ofte gennem et langt liv har vist troskab mod Israelsmissionens sag. Jeg vil derfor bede forsamlingen rejse sig og et øjeblik i stilhed mindes disse venner af Israelsmissionen. Æret være deres minde! Bibel- og Israelsmission Årsmødets tema er Bibel- og Israelsmission. På den måde er vi med til at markere, at det i år er 200 år siden, The British and Foreign Bible Society blev dannet et jubilæum som næsten er gået upåagtet hen i Danmark. Samtidig markerer vi, at vi i kirken har fået Bibelen fra jøderne, og at vi ikke kan undvære den det gælder både første og anden del, dvs. hele Bibelen. I det 19. århundredets jødemission så man det som en opgave at give hele Bibelen tilbage til det jødiske folk, ikke kun Det Nye Testamente. I mange jødiske kredse var det såkaldte Gamle Testamente ifølge missionærerne ikke særligt godt kendt. Og hvis jøder afslog Det Nye Testamente, gav man ikke op, men fortsatte med at distribuere Det Gamle Testamente, i håbet om at jøder ved læsning heri ville stille nogle spørgsmål om profetierne i GT, som så kunne lede dem hen til NT den helt igennem jødiske bog, der beretter om evangeliet for jøder først og derefter, som en konsekvens heraf, for os andre også. En helt igennem jødisk bog, sagde jeg om NT. Som sådan er den naturligvis ikke antisemitisk. Spørgsmålet om, hvorvidt NT er antisemitisk eller antijudaistisk, har fået fornyet aktualitet gennem Mel Gibsons Jesus-film. I Kristeligt Dagblad ( ) skriver Hans Hauge: The Passion of the Christ er lige så antisemitisk som Det Nye Testamente og Bach. Det må vi erkende og ikke se bort fra. Jeg ser her helt bort fra Bach og nøjes med et par bemærkninger om filmen og NT som antisemitisk. Hauge er ikke alene om denne påstand, om end andre måske ville fremsætte den lidt mindre bombastisk, end han gør. Påstanden røber, at spørgsmålet om, hvorvidt Det Nye Testamente er antisemitisk, ikke kun er en sag mellem jøder og kristne, men også mellem kristne indbyrdes. At nogle jøder frygter, at filmen kan bære véd til antisemitismens bål, kan man ikke fortænke dem i, når man tænker på, hvordan tekster fra Det Nye Testamente er blevet misbrugt til antisemitiske formål op gennem tiderne. At nogle kristne kalder NT antisemitisk, kunne være del af en bod for kirkens forsyndelser mod det jødiske folk i Ny Testamentes navn. Det er ikke vejen at gå fremover. Udsagnet røber, at dele af den kristne kirke er i krise. For min egen del kunne jeg godt have undværet nitiendedel af filmens voldsscener. Og jeg havde gerne set, at disse nitiendedele så var brugt til (endnu flere) flashback-glimt til 1

2 2 Jesu liv. Således at der var skabt en sammenhæng mellem det i Jesu liv, som førte til hans død. Lad det nu være. Men som kristen kan jeg ikke undvære jøder i passionsfortællingen. Som kristen kan jeg ikke opgive, at det er Israels Gud, der handler med og i Jesus. Til bedste for Israel og som en konsekvens heraf til bedste for alle andre. I denne sammenhæng kan det være på sin plads at nævne et par bemærkninger af Paul Winter kendt for sin bog On the Trial of Jesus (Berlin: Walter de Gruyter & Co., 1961). I forbindelse med en tysk TV-udsendelse i 1967 om processen om Jesus blev han bl.a. bedt om at udspecificere spørgsmålet om skyld i forbindelse med Jesu død. Han begyndte med at sige, at hvad enten man ser Jesus som Guds søn, menneskehedens forløser, eller blot som et stort menneske og en viis rabbi, er sympatien på Jesu side, ikke på hans modstanderes side. Men dermed yder man ikke som historiker hans daværende modstandere ret. Vel var Pilatus en brutal mand, men det var hans pligt at forhindre oprør. De jødiske rådsherrer havde muligvis noget imod Jesus, men det var deres pligt at holde ro i landet så de ikke gav de romerske magthavere anledning til at fratage jøder den sidste rest af autonomi. Paul Winter fortsætter: For en senere tid er det let at finde dem, der i sin tid var involveret i en afgørelse, skyldige. At undlade dette er bedre end at søge efter skyldige. Såvel romerske som jødiske embedspersoner havde en hånd med i spillet i rettergangen mod Jesus. Hvis skyld der er tungere og hvis der er lettere, lader sig ikke måle på nogen vægt. Men når vi spørger evangelieberetningerne, må vi sige, at ud over romerne og jøderne optræder også en tredje skyldig part: Jesu egne disciple, hvoraf en forrådte ham, en anden fornægtede ham, og alle de øvrige overlod ham til hans skæbne. Det overrasker mig egentlig, at De som kristen spørger mig som jøde: Hvem var skyldig? Det spørgsmål, De snarere skulle stille ikke mig, men Dem selv lyder: Hvem er uden skyld? Paul Winters spørgsmål er teologisk set velplaceret Og man kunne tilføje en fjerde part i processen om Jesus, den vigtigste, nemlig Israels Gud, der ville Jesu død. Og her svimler det for os. Af de mange anmeldelser fra jødisk side af Gibsons film har jeg især hæftet mig ved, hvad den amerikanske jødiske radiovært Dennis Prager har sagt. Under overskriften Mel Gibsons to film peger han på, at jøder og kristne ser to vidt forskellige film. I to timer ser kristne deres frelser blive tortureret og henrettet. I de samme to timer ser jøder andre jøder arrangere henrettelsen og torturen af de kristnes frelser. Efter en næsten 2000 års historie, hvor jøder er blevet angrebet for at være Kristus-mordere, bør man ikke erklære jøder for paranoide, når nogle frygter en antisemitisk brug af filmen. Jeg er enig. Og som kristen udfordres jeg til at (fortsætte) med at minde mig selv og den kristne kirke om kirkens antisemitisme og synd mod det jødiske folk. Men Dennis Prager har mere at sige. Han henvender sig også til jøder og siger, at de fleste amerikanere, der ser filmen, ikke ser jøderne som skurkene i lidelseshistorien ikke i den historiske kontekst, og da slet ikke i dag... de fleste amerikanske kristne 2

3 3 katolikker såvel som protestanter tror at en syndig menneskehed dræbte Jesus, ikke jøderne... Som de kristne ser det, var det noget Gud lod ske, og hverken jøderne eller romerne. Og ikke nok med det. Dennis Prager siger også: mange jødiske grupper og mediefolk, som nu angriber The Passion, har ofte helt uansvarligt sat etiketten antisemitisk på konservative kristne. Meget gode ord af en jøde om et meget sensitivt, men vigtigt spørgsmål. Og selvransagende, både for kristne og jøder. Næste trin på vejen er at få både jøder og kristne til at forstå, at der slet ikke er nogen kristen frelser og Kristus for os ikke-jøder, uden at Jesus var og er Messias for jøder. Og at Jesu og vor far er Israels Gud. Og at hvis man (fortsætter) med at hævde, at NT er antisemitisk, kunne man lige så godt hævde, at Det Gamle Testamente er det i indhold såvel som sprogbrug. Så har vi fuldført, hvad der ikke lykkedes for Markion i det andet århundrede han som kirken erklærede for kætter, ikke mindst fordi han ikke kunne forlige sig med Israels Gud. Nej, lad os fastholde, at det var Israels Guds som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle (Rom 8,32). Lad os lægge Thorvaldsens Kristus på hylden med al dens sentimentalitet. Lad os ikke narre os selv og renvaske Jesus ved at beskylde evangelisterne for antisemitisme, som det er tilfældet i megen nyere teologi. Lad os vare os for at tage enkelte ord og sætninger fra NT ud af deres sammenhæng. Det kan nemlig føre til antisemitisme, hvilket der desværre er så mange eksempler på op gennem kirkens historie. Lad os igen forsøge at læse fortællingen om Jesus i sammenhæng. Han levede og døde for Israels sag. Med ham oprandt messiastiden som er tilgivelsens tid, for jøder såvel som ikke-jøder. Og nu til Israelsmissionens arbejde i det forløbne år. Arbejdet i Israel Til trods for den politiske situation i Mellemøsten har vi i det forløbne år sendt volontører til Israel og ser frem til, at vi kan sende endnu flere. Og vi er glade for, at vi fortsat kan støtte missionsarbejdet i Israel og den messianske bevægelse samt de bestræbelser, der gøres på forsoning blandt messianske jøder og palæstinensiske kristne gennem organisationen Musalaha. Ebenezer-hjemmet har været et hjertebarn for Den Danske Israelsmission siden dets start i Ebenezer-hjemmet har nu lokal ledelse, og den messianske bevægelse tager mere og mere ansvar for hjemmet; det gælder også i den internationale bestyrelse, hvor Heinrich Pedersen stadig er vores repræsentant. Det kombinerede pleje- og alderdomshjem i Haifa har stadig brug for vores hjælp, dels økonomisk og dels ved at vi sender volontører fra Danmark. I august 2003 rejste således Anders Dalsgaard og Erik Bonnesen til Haifa, førstnævnte arbejdede på hjemmet en måneds tid, mens Erik Bonnesen var der til jul. 3

4 4 Bibelarbejde. Israelsmissionen yder fortsat økonomisk støtte til Bibelbutikken i Tel Aviv, og vi er glade for, at butikkens leder, Andy Ball, er med os ved dette årsmøde. Bibelbutikken i Jerusalem fik hjælp af Camilla Løndorf Rosenkrands i midten af november måned. I den korttidsansættelse hun havde blev hendes arbejde fordelt mellem bibelbutikken og Caspari Center. Caspari Center studiecentret i Jerusalem støtter vi på forskellig måde, men for nærværende ved at stille arbejdskraft til rådighed for publiceringen af tidsskriftet Mishkan. Kai Kjær-Hansen er hovedredaktør og Bodil F. Skjøtt redaktionssekretær for dette internationale tidsskrift. Kirkevolontør i Jerusalem i første halvår af 2004 er Sanne Dyssegaard Pedersen, som i flere omgange tidligere har virket som volontør for Israelsmissionen. Jan og Vicka Mortensen har varetaget relationen til det kristne studenterarbejde, men har også haft løst en række andre opgaver med relation til den messianske bevægelse. Jan Mortensen sidder blandt andet i bestyrelsen for Det Forenede Kristne Råd i Israel (UCCI), som i det forløbne år har brugt en del kræfter på spørgsmålet om visa-situationen i Israel for udefra kommende præster og kirkelige medarbejdere og diskuteret dette ømtålige spørgsmål med israelske embedsmænd. Og hermed er vi kommet til Jerusalem og de ændringer, der er på vej her. Jerusalem Jaffo - Jerusalem I juni 1999 ankom Jan og Vicka Mortensen til Jerusalem. Om et par måneder udløber Jan Mortensens fem-årige kontrakt. Og hvad så? Gennem disse fem år har Jan og Vicka Mortensen ikke blot været præstepar for danskere i Israel, men også involveret sig i en lang række opgaver på det lokale plan, som ikke skal opremses her. De har også udbygget et stort netværk til andre kristne i landet samt til messianske jøder. Selv om situationen i Israel har været ustabil (for at sige det mildt) det meste af deres tid, har de gennem hele perioden givet udtryk for frimodighed ved at være, hvor de er. Og selv om tilstrømningen af danske volontører til Jerusalem har været begrænset, har de trofast fortsat med danske gudstjenester og andre arrangementer. De og vi tror på, at der bliver bedre tider i Israel. Og landsstyret fastholder, at vi fortsat skal være til stede i Israel, med Jerusalem som centrum. I denne forbindelse har vi været glade for samarbejdet med det forhenværende DKU, vi udtrykker tak herfor og glæder os til fortsat samarbejde med DSUK, Danske Sømands- og Udlandskirker. Men ændringer bliver der, idet Jan og Vicka Mortensen har sagt ja til opfordringen om at blive præstepar i Immanuel Kirken i Jaffo. Her skal Jan Mortensen være præst dels for den hebraisktalende menighed og dels for den internationale engelsktalende menighed. Denne ansættelse er kommet i stand i samarbejde med Den Norske Israelsmission. I et overordnet perspektiv glæder vi os meget over dette. Det er første gang, en dansk præst 4

5 5 kommer til at lede en menighed i Israel. Det betyder også, at vi mere end nogensinde før selv om skiftende danske præster har været involveret i menighedsarbejde får en direkte forbindelseslinje til en lokal menighed i Israel. Med de privilegier og (gode) forpligtelser det indebærer. Men hvad så med Jerusalem? Nej, Jerusalem glemmer vi ikke. Først: Jan Mortensen fortsætter som dansk præst i Israel og vil fortsat holde danske gudstjenester i Jerusalem. Han fortsætter også som dansk attaché. Dernæst: Vi bibeholder en lejlighed i Jerusalem, og inden længe håber vi på at kunne præsentere en ny medarbejder, som med bopæl i Jerusalem skal fortsætte arbejdet dér. Forhåbentlig til glæde både for fastboende danskere såvel som for danske volontører, som Israelsmissionens Unge håber på at kunne bringe til Jerusalem gennem et nyt projekt, som IU-formanden senere vil fortælle om. Alt i alt ser vi fremtiden i møde med fortrøstning også for vort arbejde i Israel. For at det skal lykkes, trænger vi til venners forbøn og støtte. Jøder i Østen Projektet Jøder i Østen, hvor der sendes volontører til Østen med det formål at dele evangeliet med israelere på rejse, blev sat i gang af Den Danske Israelsmission; Caspari Center i Jerusalem har nu det overordnede ansvar for projektet. I sommeren 2003 deltog en dansker som volontør, nemlig Christel Winter-Nielsen. Heinrich Pedersen forestod en del af undervisningen i Jerusalem forud for gruppens afrejse, og vi er fortsat del af dette projekt. Den nye gruppe, som rejser i slutningen af april dette år, har desværre ingen danske deltagere, men Israelsmissionen har støttet en israelsk messiansk jøde med et beløb. Økonomi og portostøtte Vi er kommet ud af året 2003 med et lille overskud på kroner, og jeg takker alle venner og bidragydere for støtten til Israelsmissionens arbejde. Desuden har vi kunnet hensætte knapt kroner på testamentekontoen. Dette er naturligvis ikke et mål i sig selv. En af årsagerne hertil er, at vi ikke har kunnet sende det antal volontører, som vi gerne ville, til fx Ebenezer-hjemmet på grund af manglende ansøgere, hvilket igen skal ses i lyset af den politiske situation i området. Interesserede kan rekvirere det udførlige regnskab fra sekretariatet. Sammen med en del andre ydremissionsorganisationer konstaterer vi, at det er vanskeligt at samle penge ind til missionsarbejde. Der gives næppe nogen lette svar på, hvorfor det er sådan. Vi fortsætter sammen med andre missionsorganisationer med at påpege, at det er et problem. Og: Mens nogle missionsselskaber, der arbejder i kriseramte områder, undertiden oplever et økonomisk opsving til støtte for projekter dér, oplever vi det ikke i Israelsmissionens arbejde, selv om der er krise i Israel og Mellemøsten. Det kan der være mange (gode såvel som dårlige) grunde til. 5

6 6 I 2003 udkom Israelsmissionens Avis i ti numre, i nyt lay-out ved Orla F. Møller, Vejle. Birger Petterson, Skjern, har på frivillig basis ydet redaktøren stor hjælp. At regeringen har fjernet portostøtten til frivillige organisationers blade herunder også missionsselskabers blade og derfor også til Israelsmissionens Avis har fyldt os med forbavselse. Nogle blade og tidsskrifter er af den grund allerede aflivet. Det vil nu ikke ske med Israelsmissionens Avis, da vi ifølge vore vedtægter har en forpligtelse til at informere om kirken og den jødiske verden. Naturligvis har vi i denne forbindelse drøftet, om vi skulle indføre en fast abonnementspris. Af flere grunde gør vi ikke dette, men opfordrer desto kraftigere modtagere af avisen til at betale et frivilligt abonnement. Fortsætter vi uanfægtet med ti numre af avisen om året, vil det påføre os en ekstraudgift på over kroner årligt. Den sandsynlige udgang på denne sag bliver, at vi nedskærer antallet af numre på avisen og lader den udkomme seks gange om året, sender fire nyhedsbreve til gaveydere og andre, der ønsker sådanne nyhedsbreve, og intensiverer den generelle information på Israelsmissionens hjemmeside. Israelsmissionens landsstyre Til Israelsmissionens landsstyre skulle der i år vælges en afløser for Anne-Line Friis. Da der ved fristens udløb kun var opstillet én kandidat, bortfalder valghandlingen. Som nyt medlem indtræder sognepræst Steen Nielsen i landsstyret. Fra 1983 til 1995 var han sognepræst i Skanderup ved Kolding; fra 1995 til 2003 forstander på Børkop Højskole og fra 1. marts i år sognepræst i Vindum pastorat, syd for Viborg. Vi byder Steen Nielsen velkommen i landsstyret. I øvrigt er han far til Anne-Line Friis! Anne-Line har været en frontfigur helt fra 1994, hvor hun var volontør i Jerusalem for Israelsmissionen. Senere blev hun formand for Israelsmissionens Ungdomsråd og hører til pionererne blandt dem, der fik stiftet Israelsmissionens Unge. Hun blev valgt ind i landstyret i 1999 som kun 24-årig. Dengang havde hun sammen med Jakob ét barn; i dag har de tre. Vi er meget taknemmelige for hendes indsats og glæder os over, at hun fortsat vil yde en indsats for Israelsmissionens sag i nogle arbejdsgrupper. Landstyret består pt. således af følgende medlemmer: Kai Kjær-Hansen (formand), Hanne Skjølstrup Mikkelsen, Flemming Markussen (næstformand), Jørgen Hedager Nielsen, Steen Nielsen, Erik Nikolajsen, Ólafur Felix Ólafsson og Peter Schmidt. Sekretariat, medarbejdere og arbejdsgrupper For de enkelte medarbejdere er der naturligvis udfærdiget jobbeskrivelse. Men et lille missionsselskab som Israelsmissionen kunne ikke leve, dersom medarbejderne kun udførte, hvad der er nedfældet i deres jobbeskrivelse. Det gælder ikke mindst vores generalsekretær Heinrich Pedersen, som på bedste måde udfylder den plads, men også udfører en lang række andre opgaver, der skal udføres jobbeskrivelse eller ej. På sekretariatet i Christiansfeld arbejder desuden Miriam Vibjerg som kontorassistent; hendes tid er delt mellem Israelsmissionen og Israelsmissionens Unge. Og i de to kontorer bliver der også plads til IU s nye ungdomssekretær Ulrik Jensen. 6

7 7 Bodil F. Skjøtt er fortsat deltidsansat som konsulent og Kai Kjær-Hansen deltidsansat som redaktør mv. Fælleskontoret i Ydre Missions Hus, som ikke mindst tager sig af de forskellige selskabers regnskaber, fungerer til alles tilfredsstillelse. I det forløbne år er arbejdet med ændringen af vores struktur fortsat. Dette sker dels for at aflaste sekretariatet, dels for at give så mange som mulig medejerskab ved at indgå i forskellige arbejdsgrupper. Følgende arbejdsgrupper er på plads: Avis, CardClub, Lodsedler, Fondsansøgning, Årsmøde, Direct Mail og Musalaha. Flere er på vej, og mange flere kunne dannes, dersom vi kan få flere frivillige med på ideen. Dette er ment som en indbydelse. Rigmor Vammen tager sig fortsat af Israelsmissionens Gaveshop. Israelsmissionen og Israelsmissionens Unge Israelsmissionen og Israelsmissionens Unge er to selvstændige organisationer med fælles hovedmålsætning. Som sådan er der en del overlapninger mellem de to organisationer. Der er i årets løb udarbejdet en samarbejdsaftale mellem de to organisationer, således at man ved, hvem der har hovedansvaret for hvad. Jeg skal ikke her tage ordet ud af munden på Henrik Gunnertoft Jensen, IU s formand, som efterfølgende vil give sin formandsberetning. Blot skal jeg udtrykke landsstyrets taknemmelighed over IU s eksistens og det store arbejde mange unge lægger i dette arbejde. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med IU s bestyrelse og Ulrik Jensen, IU s ungdomssekretær. Mellemøsten og eskatologi samt mission Jeg slutter med et tema, som desværre stadigvæk er alt for aktuelt og som jeg har været inde på i mine formandsberetninger de sidste par år, nemlig situationen i Mellemøsten. Naturligvis findes der divergerende opfattelser inden for den messianske bevægelse om dette emne og denne krise. For egen del synes jeg Baruch Maoz, præst i en af de største messianske menigheder i Israel, har et velafbalanceret syn. Her et par udpluk fra en artikel om antisemitisme og kritik af staten Israel: Som ethvert andet land kan heller ikke Israel være immun over for kritik. I mange tilfælde fortjener det kritik fra sine venner. Den nuværende konflikt virker brutaliserende på begge sider. Men en refleksagtig kritik af Israel vækker gamle og velkendte antisemitiske instinkter, som kristendommen møjsommeligt har bestræbt sig på at udrydde i nyere tid. Et grelt eksempel er et maleri i en kirke i Skotland, som viser en korsfæstet Jesus flankeret af romerske og israelske soldater. Et sådant billede spiller bevidst på historiske kristne beskyldninger mod jøderne, idet det drager en parallel mellem palæstinenserne og Jesus og mellem Israel med dem, der korsfæster Frelseren. Eskatologiske forventninger bør ikke inddrages i diskussionen af forholdet mellem israelere og palæstinensere eller i kirkens syn på den mellemøstlige konflikt. På den anden side har en gudfrygtig moral alt muligt at gøre med de foreliggende problemer. 7

8 8 Erstatter man antisemitisme med en ensidig kritik af Israel, er der blot tale om en maskering (om end utilsigtet) af de i bund og grund antisemitiske fordomme, der lurer under overfladen i menneskets hjerte. Kristne er ikke immune over for sådanne fordomme. Men de, der elsker Gud mere end sig selv, bør modigt modsætte sig dem. Der kunne siges lige så meget om den automatiske støtte til Israel, som er blottet for moralske overvejelser og er ligegyldig og ufølsom over for palæstinensernes ulykke og forhåbninger. Som kristne bør vi være påpasselige, så vi undgår begge yderligheder antisemitisme på den ene side og på den anden side en antiarabisk holdning. Det er værd at huske på, at det på begge sider er syndere, der er engageret i denne frygtelige strid. Netop! Og derfor har begge parter i konflikten og vi andre med brug for evangeliet om Jesus, jødernes Messias og alle menneskers frelser og Herre. Tak for støtte til, at vi som Israelsmission fortsat kan pege på dette. 8

Årsberetning for Den Danske Israelsmission København den 29. marts 2003. Af formanden Kai Kjær-Hansen

Årsberetning for Den Danske Israelsmission København den 29. marts 2003. Af formanden Kai Kjær-Hansen 1 Årsberetning for Den Danske Israelsmission København den 29. marts 2003 Af formanden Kai Kjær-Hansen Vi har ved vore årsmøder tradition for at mindes de venner af Israelsmissionen, som siden sidste årsmøde

Læs mere

I dag lyder formålsparagraffens første led: Den Danske Israelsmissions formål er: at bringe evangeliet om Jesus Kristus til jøderne.

I dag lyder formålsparagraffens første led: Den Danske Israelsmissions formål er: at bringe evangeliet om Jesus Kristus til jøderne. Årsberetning for Den Danske Israelsmission Århus den 25. marts 2006 Af formanden Kai Kjær-Hansen Vi vil som vi plejer ved vore årsmøder først mindes de venner af Israelsmissionen, som siden sidste årsmøde

Læs mere

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Vejle den 9. april 2005

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Vejle den 9. april 2005 Årsberetning for Den Danske Israelsmission Vejle den 9. april 2005 Af formanden Kai Kjær-Hansen Vi har ved vore årsmøder tradition for at mindes de venner af Israelsmissionen, som siden sidste årsmøde

Læs mere

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Løsning den 13. april 2002. Af formanden, Kai Kjær-Hansen

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Løsning den 13. april 2002. Af formanden, Kai Kjær-Hansen Årsberetning for Den Danske Israelsmission Løsning den 13. april 2002 Af formanden, Kai Kjær-Hansen Vi vil som vi plejer begynde med at mindes de venner af Den Danske Israelsmission, som siden sidste årsmøde

Læs mere

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Fredericia den 24. marts 2007. Af formanden Kai Kjær-Hansen

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Fredericia den 24. marts 2007. Af formanden Kai Kjær-Hansen Årsberetning for Den Danske Israelsmission Fredericia den 24. marts 2007 Af formanden Kai Kjær-Hansen Vi vil, som vi plejer ved vore årsmøder, først mindes de venner af Israelsmissionen, som siden sidste

Læs mere

Spørgsmålet om forholdet mellem synagoge og kirke er og bliver spørgsmålet om Jesus.

Spørgsmålet om forholdet mellem synagoge og kirke er og bliver spørgsmålet om Jesus. Årsberetning for Den Danske Israelsmission ved årsmødet i Odense den 19.-20. april 1998 af formanden, Kai Kjær-Hansen I det forløbne år er der venner af Den Danske Israelsmission - nogle mere kendt end

Læs mere

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Skjern den 8. april 2000. af formanden, Kai Kjær-Hansen

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Skjern den 8. april 2000. af formanden, Kai Kjær-Hansen Årsberetning for Den Danske Israelsmission Skjern den 8. april 2000 af formanden, Kai Kjær-Hansen I året der er gået er der venner af Den Danske Israelsmission der er afgået ved døden. Jeg vil derfor bede

Læs mere

Årsberetning for Den Danske Israelsmission København den 21. marts 2009 Af formanden, Kai Kjær-Hansen

Årsberetning for Den Danske Israelsmission København den 21. marts 2009 Af formanden, Kai Kjær-Hansen Årsberetning for Den Danske Israelsmission København den 21. marts 2009 Af formanden, Kai Kjær-Hansen I året der er gået er der venner af Israelsmissionen, der er afgået ved døden. Jeg vil derfor bede

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Årsberetning for Den Danske Israelsmission

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Årsberetning for Den Danske Israelsmission 2015-16 TORVET Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N, den 12. marts 2016 Af formanden Krista Rosenlund Bellows Vi mindes Hjertelig velkommen til årsmøde! Vi er samlet

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Christiansfeld den 7. april 2001. af formanden, Kai Kjær-Hansen

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Christiansfeld den 7. april 2001. af formanden, Kai Kjær-Hansen 1 Årsberetning for Den Danske Israelsmission Christiansfeld den 7. april 2001 af formanden, Kai Kjær-Hansen Vi vil begynde som vi plejer med at mindes de venner af Den Danske Israelsmission, som siden

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Esbjerg den 29. marts 2008 Af formanden, Kai Kjær-Hansen

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Esbjerg den 29. marts 2008 Af formanden, Kai Kjær-Hansen Årsberetning for Den Danske Israelsmission Esbjerg den 29. marts 2008 Af formanden, Kai Kjær-Hansen I det forløbne år er der venner af Den Danske Israelsmission, der er afgået ved døden. Jeg vil derfor

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019

TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019 TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019 Opdatering af aktivitetsskema den 28.5.2019 ved Lene Klokkeslæt Café ved IM i Herning 9-10 IM gør klar! Storsal (Ca. 100

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27, Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

#28 Principper til konfliktløsning

#28 Principper til konfliktløsning #28 Principper til konfliktløsning Konflikter møder vi alle vegne. Konflikter mellem forældre og barn, mellem mand og hustru, mellem ven og ven. Det er en del af livet. Hvordan bør kristne forholde sig

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE?

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? 1 2 Side 3 Indledning Side 4 Tema 1: Venner og fjender - vi er alle del af ét legeme Side 8 Tema 2: Magt - på godt og ondt Side 12 Tema 3: Brudte løfter - at miste håbet og tilliden

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. Påskedag 2015, Hurup og Gettrup Lukas 24, 13-35 Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN Har du oplevet, at det hele bare er gået i stå? Det, som du sådan havde regnet

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274 1 2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274 Åbningshilsen Efter højmessen i dag er der frokost i Sognehuset,

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside: P R O G R A M 0 1 FORÅR Velkommen i Tommerup Indre Mission Tommerup Missionshus Skovstrupvej 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16 1 1.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 10. januar 2016 kl. 10.00. Salmer:123/434/138/289//444/439/362/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /750 Åbningshilsen Vi er efter helligtrekonger

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere