Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse.

Transkript

1 Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse. Frank Zappa 190

2 191

3 De trykte medier Dagblade Dagbladene, eller det man i daglig tale kalder aviserne, er i det danske mediebillede nogle af de absolut vigtigste formidlingskanaler for nyheder indenfor kulturen og ikke mindst musikken. Stor set alle dagbladene har en kalender over kommende begivenheder, laver foromtaler af begivenheder, anmelder begivenheder og følger nogle gange op på de mest spændende historier. Dagbladene har simpelthen mere tid og et større professionelt personale til at bearbejde stoffet og har derfor bedre mulighed end noget andet medie for at være på en gang aktuelle og dybdeborende. Dagbladene fordeler sig groft sagt på 4 kategorier: De landsdækkende aviser [f.eks.: Politiken, Berlingske, Jyllandsposten, Ekstra Bladet, BT]... vil oftest være interesseret i historier og begivenheder, som menes at have interesse for læsere i hele landet. Dette inkluderer typisk også begivenheder som finder sted i hovedstaden. Historier med udpræget lokalt tilsnit [udenfor hovedstaden] finder kun sjældent vej til spalterne. Store regionale aviser [f.eks.: Fyens Stifttidende, Nordjyske Stifttidende]... har ligesom de landsdækkende aviser en vis forkærlighed for de landsdækkende historier, men gerne med en lille lokal vinkel, der aktualiserer det hele lidt i forhold til avisens læserskare. Mindre regionale og lokale aviser [f.eks.: Fyns Amts Avis, Herning Folkeblad]... lægger derimod størst vægt på den lokale vinkel. Kun de allerstørste 192

4 landsdækkende begivenheder finder vej til spalterne, hvorimod rent lokale begivenheder ofte får god dækning. Gratis aviser [f.eks. 24Timer og MetroXpress]... bringer altovervejende kortere og absolut dagsaktuelle historier, ofte hentet hos telegrambureauerne eller hos de store landsdækkende dagblade. Man skal i sin brug af aviserne være meget opmærksom på de forskelle, der er imellem disse aviser. Men har man denne fordeling af interesseområder i baghovedet, når man forsøger at sælge sin historie, kan man ofte med held gøre aktiv brug af dagspressen til at få formidlet sit budskab ud til læserne. Ugeaviser og lokalblade Århus Onsdag, Ugeavisen Svendborg, Brande Bladet og Samsø Posten er alle eksempler på lokale ugeaviser. Ud over at bringe utallige annoncer for lokale handlende, håndværkere, biografer og brugtvognsforhandlere, bringer disse blade i stort omfang store og små lokale nyheder i alle afskygninger. Sker der noget lokalt, får det næsten per automatik omtale i lokalavisen. Disse medier er mange steder i realiteten sammen med lokalradioen de vigtigste formidlere af lokale nyheder og omtale af lokale begivenheder. Det er kun de færreste af bladene, der har nogen større stab af redaktionelle eller journalistiske medarbejdere, derfor er det i forhold til netop dem en god idé at levere en grydeklar historie, som ikke kræver den store bearbejdning [gerne suppleret med et godt pressebillede]. Man kan finde en oversigt over alle danske ugeaviser og lokalblade på Uge- og månedsblade Se&Hør, Kig Ind, Billed Bladet er de umiddelbart mest kendte ugeblade og blade der mest af alt handler om de kendte. Men selvom der er et absolut glamourpræg over disse blade, skal man ikke tage fejl af deres værdi som nyheds-formidlere indenfor ikke mindst pop- og rockmusikken. 193

5 Også her er det den gode historie, som er afgørende og de gode billeder. En pladereception, en ny video, et specielt projekt og lignende vil have interesse. Særligt hvis der er kendte mennesker iblandt de tilstedeværende eller medvirkende. Andre blade, som f.eks. Alt for Damerne orienterer sig ikke kun omkring det glamourøse, men bringer ofte også andre typer historier om kunst og musik, særligt med en kvinde- eller en familievinkel. Det samme gælder magasiner som IN, Eurowoman m.fl. og mandemagasiner som f.eks. Euroman, M! osv. Magasiner og fagblade Magasiner og fagblade adskiller sig fra uge- og månedsbladene ved i højere grad at koncentrere sig om konkrete stofområder [musik, mode, film, erotik, internet, computere, biler, penge, unge]. Ud over de egentlige musikblade som Gaffa, Musikeren, Soundvenue og Rootszone er der en lang række andre typer blade, som på forskellige niveauer bringer kultur- og musikstof. Eksempler herpå er bl.a. FDB s blad Samvirke og DSB s blad Ud&Se. Man kan finde danske og udenlandske dagblade, ugeaviser, ugeblade, magasiner, fagblade osv. på 194

6 On-line Der findes næppe et trykt eller radio/tv medie i Danmark der ikke også har en web-adresse. Disse fungerer oftest som en slags supplement til det oprindelige medie. Et sted hvor man kan læse/høre/se mere om udvalgte historier og få mange andre historier osv. der ikke fik plads i primær-mediet

7 Pressematerialer Ligesom man skal gøre sig umage med sin demoindspilning for at fange A&R m/k ens opmærksomhed og med sine pladeudgivelser for at opnå publikums gunst, skal man gøre sig umage med sit pressemateriale. En dårlig pressemeddelelse og hjemmelavede pressebilleder kan betyde, at man ender i papirkurven i stedet for i ind-bakken på avisernes og bladenes redaktioner. Man skal sørge for at have en top professionelt EPK [electronic press kit] dvs. have alle informationer, billeder osv i digital form. De kan lægges på en CD eller et USB-stik, som man kan sende med posten men de skal også være direkte tilgængelige på band/kunster hjemmesiden. Den trykte presse, og for den sags skyld også radio og TV, modtager dagligt så mange tilbud om nyheder, interviews osv. at det kun bliver det, som præsenterer sig selv som det mest interessante, der finder vej til spalterne og programmerne. En god tommelfingerregel er, at et godt, professionelt og gerne lidt utraditionelt og måske udfordrende eller frækt pressebillede kan være afgørende for, om en historie bliver bragt, eller måske bare ender som en notits et tilfældigt sted. En anden god tommelfingerregel er, at man skal have noget særligt og nyt og interessant at fortælle. Det er sjældent nok, at man blot skal spille en koncert dette eller hint sted. Sådanne oplysninger henvises til bladenes aktivitetskalendere. Det er heller ikke nok, at man bare har udgivet en ny plade. Der skal være mere kød på, f.eks. hvad denne plade særligt handler om, og hvor stor en turné man skal ud på for at præsentere pladen, hvilke videoer man vil præsentere på MTV osv. osv. Er pladen produceret af en kendt og/eller udenlandsk producer, eller er der kendte gæstemusikere på nogle af numrene osv. Sådan noget er interessant for pressen. MEN man skal lade være med at opdigte historier. Det man gerne vil fortælle, skal være sandt usandheder bliver næsten altid opdaget, hænger ved og bliver ikke hurtigt glemt igen. At man så måske fremstiller historien lidt mere interessant end den umiddelbart er, er blot en del af spillet med pressen. 196

8 Endelig skal man ikke glemme, at mange ting, som man selv finder banale og uinteressante, måske netop er det, der udgør den interessante historie for pressen. Skal man spille med sit orkester i f.eks. Horsens, og stammer bassistens tilfældigvis fra denne by, så er det en god lokal vinkel på en måske ellers knap så interessant historie. Har man indspillet sin nye CD i et studie i Randers, er det måske lige netop det, der gør historien interessant for medierne i Midt- og Østjylland. Let forenklet kan man sige, at man skal sørge for, at den historie, man har at fortælle, har en sådan karakter, at den er relevant for de medier, man vil fortælle den til. Det lokale præg til de lokale medier, kombineret med et mere landsdækkende præg til de regionale medier og med særligt fokus på det helt store til de nationale medier. Desuden skal man ikke fortvivle over eventuel dårlig omtale: Al omtale er god omtale siger et gammelt ordsprog. Man skal huske, at der altid er tale om den pågældende journalists helt personlige opfattelse, ikke en alment gyldig dom fra en højere magt. F.eks. har dårlige anmeldelser af pladeudgiveler ikke nødvendigvis nogen negativ indflydelse på salget. Det danske 80 er poporkester News fik ikke altid de bedste anmeldelser, men solgte alligevel i spandevis af LP er og havde et stort koncertpublikum. Det samme har i 2001 gjort sig gældende for sangeren Christian. Omvendt må man indrømme, at gennemgående gode anmeldelser heller ikke nødvendigvis sikrer, at man sælger mange plader, hvilket mange fremragende kunstnere igennem mange år har måttet sande. Man skal i sin brug af medierne gøre sig klart, hvad det er man ønsker at opnå, og hvordan man realistisk kan opnå det. Og man skal huske, at man ikke bare selv kan tænde og slukke for mediernes interesse. Har man først vakt mediernes interesse, må man leve med at interessen måske også er der, når det går knap så godt, som man kunne ønske sig. 197