SAMMEN STÅR VI STÆRKERE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMEN STÅR VI STÆRKERE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER"

Transkript

1 SAMMEN STÅR VI STÆRKERE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER 1 KAPITEL INTRO

2 SAMMEN STÅR VI STÆRKERE erfaringer fra partnerskaber i landdistrikter Kapitel 1 af 5 Publikationen er udgivet af Indenrigs- og Socialministeriet Publikationen er udarbejdet af Hausenberg FORORD Fotos: side 8 Nupark, øvrige Hausenberg. Illustrationer: Hausenberg Ved manglende rettighedstilkendegivelse, kontakt venligst Hausenberg INDHOLD KAPITEL 1...Introduktion Erfaringer og anbefalinger s. 3 s. 7 Layout: Hausenberg ISBN: (elektronisk). Indenrigs- og Socialministeriet, 2009 KAPITEL 2...Hovedcase: Spotcase: KAPITEL 3...Hovedcase: Spotcase: Fra pløjemark til udviklingspark Hjemmeside viser Nordvestjylland frem Gedser indsatsen - havneby med mere Små initiativer kan gøre en stor forskel s. 14 s. 22 s. 27 s. 35 Publikationen er udgivet elektronisk og kan downloades på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside: KAPITEL 4... Hovedcase: Spotcase: Praktikboliger skal trække højtuddannede vestpå Akademikernetværk i Thy s. 40 s. 47 KAPITEL 5...Hovedcase: Spotcase: Grønne partnerskaber: virksomheder viden og vækst Erhvervsrådgivning under ét tag s. 52 s.61 Landsbyerne og de mindre byer i udkantsområderne står overfor en række udfordringer i de kommende år, især som følge af en landsdækkende tendens til vækst omkring de større byer og en befolkningstilbagegang i de øvrige dele af landet. De mindre byer skal finde deres nye rolle og overveje, hvordan de kan fastholde deres funktion og ikke blot ende som udkanten af en udkant. De mindre byer i udkantsområder kan have problemer i form af funktionsudtømning, fraflytning af erhverv og borgere samt manglende vedligeholdelse af eksisterende boliger. Denne rapport sætter fokus på, hvordan kommunerne i Danmarks yderområder er begyndt at arbejde målrettet for at tiltrække veluddannede medarbejdere, og har indset at dette skal ske i samarbejde med det private erhvervsliv. Grænsen mellem offentlige og private aktører bliver mere og mere flydende. Ofte løses sociale problemer i et samarbejde mellem offentlige organisationer og organisationer i det civile samfund. Aktører fra de offentlige og private virksomheder indgår i partnerskaber, eksempelvis i områdefornyelsesprojekter, for at udvikle byområderne økonomisk, fysisk, socialt og kulturelt. Mange virksomheder, både store og små, i yderområderne kan med fordel engagere sig i lokalområdernes udvikling og dermed blive mere attraktive i forhold til at tiltrække veluddannet arbejdskraft. Udbuddet af boliger, offentlig service, kulturtilbud og lokalsamfundets fysiske fremtræden har afgørende betydning for vores valg af bosted. Offentlig-private partnerskaber kan være en samarbejdsform, der kan samle de mange interesser i en fælles indsats i yderområderne. Rapporten har fokus på gode eksempler, der kan inspirere kommunerne, virksomheder og borgergrupper i arbejdet med at tablerer partnerskaber, der kan løfte små og store opgaver til glæde for lokalsamfundet og udviklingen af landsbyerne og de mindre byer i udkantsområderne. Indenrigs- og Socialministeriet 2009

3 INTRODUKTION Der er i samfundsforskningen enighed om, at vi i de forgangne årtier har befundet os i et samfundsøkonomisk paradigmeskift fra industri- til videnssamfund, og at det indebærer væsentlige ændringer i erhvervsstrukturen. Ændringer, hvis negative konsekvenser særligt mærkes i yderområder uden for storbycentrenes pendlingsoplande. Den amerikanske sociolog Saskia Sassen var i begyndelsen af 1990 erne blandt de første til at argumentere for, at adgangen til store mængder højt kvalificeret arbejdskraft er blandt de nye, avancerede serviceerhvervs primære lokaliseringsfaktorer. Ud over et konstant højt udbud af kvalificeret arbejdskraft, der muliggør hurtig tilpasning til et omskifteligt marked, efterspørger disse virksomheder også opkobling til international infrastruktur og et stort udbud af specialiserede underleverandører. Derfor er storbyregionerne deres foretrukne lokalitet. Siden har den amerikanske økonom Richard Florida fulgt trop og beskrevet, hvordan arbejdskraften ikke længere flytter efter arbejdspladserne, men omvendt. Virksomheder er nødt til at flytte hen, hvor arbejdskraften ønsker at være. Derfor er økonomisk vækst tæt knyttet til bosætning og de parametre, som de ombejlede højtuddannede og erhvervsaktive grupper vælger at bosætte sig efter. Her spiller aktive og attraktive bymiljøer en afgørende rolle. Bymiljøernes kvalitet og attraktionsværdi ligger normalt uden for virksomhedernes mure og dermed også uden for HR-chefens umiddelbare domæne, om end de har stor indflydelse på områdets evne til at tiltrække de medarbejdergrupper, som virksomheden efterspørger. Derfor synes det oplagt for virksomheder og kommuner i yderområder at indgå i partnerskaber for at skabe bedre byer og byliv, der kan tiltrække de gode og ressourcestærke medarbejdere til området. Det var udgangspunktet for denne undersøgelse, da vi gik i gang i begyndelsen af Vores indledende research gjorde det hurtigt klart, at nok er der en del virksomheder og kommuner, som samarbejder om markedsføringsinitiativer med henblik på rekruttering, men omvendt er meget få virksomheder engagerede i partnerskabsprojekter med fokus på byfornyelse. Selvom der blandt de interviewede var udbredt enighed om, at bylivet og byens image er vigtigt for tiltrækning af nye ansatte, var virksomhederne sjældent involverede i større omdannelser og forskønnelsesprojekter. Den typiske forklaring lød, at virksomhederne koncentrerer sig om det, de er bedst til; at skabe økonomisk vækst, arbejdspladser og profit til ejerne. Virksomhederne ser byfornyelse som en kommunal opgave. Dertil kommer, at virksomhederne har vanskeligt ved at beregne og værdisætte afkastet af langsigtede investeringer i byfornyelse og byudvikling, og at denne typer investeringer ikke løser eventuelle akutte rekrutteringsbehov. FRA MOTORVEJ TIL BYKVALITET Ifølge erhvervsdirektør Torben Henriksen i Erhvervsrådet for Ikast og Herning er en af grundene til, at virksomheder ikke er engagerede i byfornyelse, at de ikke tænker så strategisk, og KAPITEL 1 - INTRODUKTION

4 HVAD ER YDEROMRÅDER? De otte partnerskaber er etableret i danske yderområder, men hvad er et yderområde? Er det afstanden til større byer eller København? Er yderområder kendetegnet ved de små landsbyer eller afhængigheden af fiskeri og landbrug? Er det indkomstniveauet eller nærheden til naturen? Selvom det ikke er entydigt, hvad der karakteriserer et yderområde, så er det en fællesnævner for de danske yderområder, at de står over for en lang række udfordringer, der med få lokale variationer alle har affolkning og økonomisk afmatning som de centrale problemer. Disse udfordringer vil også fremover komme til at præge fremtidens debat og dagsordener i landsbyer og yderkommuner. En ting er sikkert: Yderområderne er en del af Danmark, her bor aktive og engagerede borgere, og her er store og små virksomheder, som alle har masser af drømme om det gode liv. I rapporten fokuserer vi på, hvordan kommuner, borgere og virksomheder kan indgå i partnerskaber for at imødekomme udfordringerne for yderområderne i videnssamfundet. at de ofte mangler viden om, hvilke faktorer der er relevante for bosætning og tiltrækning af arbejdskraft. Han uddyber: Virksomheden prøver at gøre sig attraktiv på alle mulige andre måder og ved at være synlig gennem branding. Men virksomhederne opfatter byfornyelse som rammebetingelser, de kun kan påvirke gennem det lobbyarbejde, som erhvervsrådet eller lignende må tage sig af. Selv har de nok at se til med at drive deres virksomhed. I arbejdet med at påvirke beslutningsprocesserne har virksomhederne hovedsageligt haft fokus på infrastruktur. Gå hjem-møder om motorveje har længe kunnet samle mange deltagere fra erhvervslivet, fortæller Torben Henriksen. På trods af at offentligprivat samarbejde langtfra er nyt, har partnerskaber, som en måde at arbejde med forbedringer af det fysiske bymiljø i landdistrikterne, ikke stor udbredelse i Danmark. Partnerskaber i forbindelse med byfornyelse er øjensynligt et uudnyttet potentiale, og der er derfor meget få erfaringer med denne slags partnerskaber. Vi præsenterer i denne rapport erfaringer fra en række partnerskaber, der arbejder med beslægtede problemstillinger i danske yderområder. Det er tanken, at erfaringerne dels kan inspirere erhvervsfolk, kommuner og borgere, der står med lignende udfordringer, dels kan sætte fokus på partnerskabers potentiale i forhold til at skabe attraktive, lokale levevilkår gennem forskønnelse og byfornyelse. Rapporten præsenterer erfaringer fra otte partnerskaber, der, på hver deres måde og med udgangspunkt i de lokale kvaliteter, forsøger at skabe vækst i danske yderområder. Der er naturligvis ikke nogen vidundermodel for partnerskaber, og som de i alt otte cases i denne rapport viser, er det i høj grad de særlige lokale vilkår og personlige netværk blandt erhvervsfolk, borgere og beslutningstagere, der sætter rammer og giver muligheder for partnerskaberne. Alligevel er der ligheder og elementer, der går på tværs af de forskellige cases. Senere i denne indledning samler vi disse temaer og pointer og peger på nogle karakteristika ved forskellige typer partnerskaber. Kapitlerne 2-5 præsenterer hver en hovedcase og en spotcase, der belyser forskellige erfaringer med partnerskabernes etablering og drift. KAPITEL 1 - INTRODUKTION 4

5 KAPITEL 2: VIDEN OG VÆKST I PARTNERSKAB Den danske økonomi bliver mere og mere baseret på viden. Mange danske yderområder er fortsat til dels præget af landbrug og produktionsvirksomheder, hvoraf mange er i tilbagegang eller hård international konkurrence. Det handler derfor om at koble sig på videnssamfundet og forskningen på universiteterne. Nupark ved Holstebro viser et initiativ, hvor den tilstedeværende viden i lokalområdet samles, og hvor man nedbryder barriererne mellem offentlige og private vidensinstitutioner, således at man udnytter og samler de værdier, området har, og derigennem står stærkere i forhold til at sikre udvikling i området. Kapitlet sætter til sidst fokus på jobvest.dk, en hjemmeside som formidler de positive historier om job, karriere, fritid og kulturliv fra området. KAPITEL 3: BYFORNYELSE OG BYLIV Nogle steder er en by afhængig af en enkelt virksomhed, og virksomhedens aktiviteter præger byen ensidigt. Forandringer i virksomhedens produktion og økonomi kan få store konsekvenser for byen og borgerne. Det er typisk virksomheder, der som Danfoss, Lego og Vestas i dag er store internationale virksomheder, men som for mange år siden etablerede sig lokalt som en lille virksomhed, men med en god ide. Andre eksempler er byer, der ligger, hvor de gør, på grund af et råmateriale i undergrunden eller en god placering i transportnetværket. Gedser er et eksempel på en by, hvor jernbaneforbindelsen og færgeruten til Tyskland har været en altdominerende faktor. Gedser er også et eksempel på et partnerskabsprojekt om områdefornyelse, hvor lokale kræfter bliver koblet med udviklingen af en ny erhvervs- og turismestrategi og hvor man i fællesskab tager kampen op imod tomme huse og et stagneret erhvervsliv. Kapitlet slutter i Kalundborg, der er Sjællands næststørste erhvervsområde. Her har kommunen i samarbejde med virksomheder og borgere besluttet sig for et initiativ, der skal skabe mere gang i byen og dermed går man sammen om at forandre byens image. KAPITEL 4: FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF HØJTUDDANNEDE Vestjylland er fortsat præget af mange produktionsvirksomheder, og her er en af de centrale udfordringer at tiltrække og fastholde medarbejdere, især højtuddannede. Den finansielle krise, der satte ind i slutningen af 2008, har godt nok gjort, at manglen på ingeniører og økonomer ikke er lige så akut som før, men kigger man længere ud i fremtiden, ser problemstillingen faktisk ud til at blive værre den finansielle krise betyder, at endnu flere flytter fra yderområderne for at finde job i storbyregionerne. Mens befolkningen bliver ældre og ældre, forlader de unge landdistrikterne til fordel for de store uddannelsesbyer, og kun få af dem kommer tilbage, når det sociale og faglige netværk har slået rødder i storbyerne. Derfor er der også nu behov for initiativer, der kan tiltrække og fastholde unge og nyuddannede i landdistrikterne. Career Cam- KAPITEL 1 - INTRODUKTION 5

6 HVAD ER ET PARTNERSKAB? Offentlig-private partnerskaber er i bred forstand et redskab til at få løftet opgaver, som de enkelte parter ikke ville have samme succes med at løfte alene. Partnerskaber kan bruges til at skabe vækst og et bedre livsgrundlag i yderområder. De dækker nogle steder over strengt formelle og juridiske konstruktioner og andre steder over løse uformelle aftaler. Det kan være vanskeligt at skelne mellem samarbejder, netværk og partnerskaber, men i denne rapport bygger vi videre på definitionen af partnerskaber, som den fremgår af rapporten Offentlig-private partnerskaber i byomdannelse Et udviklingsprojekt om muligheder og barrierer (udarbejdet af Socialministeriet, 2006). Her defineres et partnerskab som et ligeværdigt, tillidsbaseret og forpligtende samarbejde mellem offentlige og private aktører. Det forpligtende behøver ikke være en kontrakt, men kan være en fælles vilje til at løse et problem. I denne rapport er der flere eksempler på, at det offentlige går forrest i samarbejdet, og partnerskaberne har typisk karakter af at være mindre forpligtende for de private virksomheder. Partnerskaberne er oftest orienterede mod et enkelt problem eller projekt, der skal løses, og ikke (som OPP) mod langsigtede driftsaftaler. Aktørerne i et partnerskab har ofte forskellige interesser og ressourcer, men med udgangspunkt i en fælles strategi og vision arbejder partnerskabet mod et fælles mål. Der er mange forskellige måder at organisere et partnerskab på. Nogle typer partnerskaber er strategiske og med et fælles mål, men har ikke indgået en kontrakt. Andre kan betegnes som mere bindende projektpartnerskaber, hvor parternes forskellige roller bliver defineret i forbindelse med gennemførelsen af et konkret projekt. Fælles for partnerskaberne er, at de går på tværs af eksisterende kulturer og traditioner. Partnerskaber bevæger sig som organisationsform i et krydsfelt mellem det uformelle og formelle og mellem løse netværk og faste selskabsformer. pus i Ringkøbing er et godt eksempel på et partnerskab, der vil tiltrække praktikanter fra universiteterne og samtidig sørge for en god bolig og en fritid med indhold. Bylivet, de faglige og sociale kvaliteter i og omkring Ringkøbing skal aktiveres i denne strategi for at give praktikanterne en god oplevelse af at være vestjyde. Dermed håber både kommune og virksomhederne bag Career Campus at kunne fastholde de unge i området. Afslutningsvis præsenteres et akademikernetværk i Nordvestjylland, der er med til at vise, at livet som akademiker alligevel ikke behøver at være så ensomt. Tillid er på mange måder limen, der holder et partnerskab sammen. Tillid er imidlertid ikke noget, man har tillid er noget, man får gennem samarbejdet, hvis alle parter kan gennemskue hele processen og føler, at deres interesser bliver respekteret. fra Offentlig-private partnerskaber i byomdannelse Et udviklingsprojekt om muligheder og barrierer (udarbejdet af Socialministeriet, 2006, se KAPITEL 5: KOMMUNEN SOM AKTIV PARTNER I ERHVERVSUDVIKLING Femte kapitel omhandler særligt de krav, partnerskaber stiller til den kommunale forvaltning om åbenhed og fremsynethed. Lolland er i dag internationalt anerkendt for deres innovative arbejde med klima og vedvarende energi, men stod for få år siden med store økonomiske og sociale udfordringer. En af de positive historier er, at Lolland Kommune har omstruktureret sin organisation og forvaltning. Kommunen fremstår nu med tværgående projektteam og en udviklingsorienteret organisation som en kompetent partner i forhold til at indgå partnerskaber med virksomheder og universiteter. Afslutningsvis sættes fokus på Bornholm, hvor kommunen har samlet en tidligere spredt erhvervsrådgivning til én enkelt enhed, hvilket har styrket rådgivningen og gjort dialogen med kommunen lettere for virksomhederne. KAPITEL 1 - PARTNERSKAB 6

7 ERFARINGER OG ANBEFALINGER I det følgende afsnit har vi på tværs af de otte cases samlet hovederfaringerne og præsenterer dem i punktform. For mere nuanceret viden om de enkelte partnerskabsprojekter henvises til kapitel 2-5. FORSKELLIGE MÅL OG MIDLER Når et rederi som Scandlines interesser sig for områdefornyelsen af Gedser, er det ikke med samme formål, som når Gedser Bylaug går med i områdefornyelsen. De to parter virksomheden og bylauget har naturligvis forskellige interesser, men mener begge, at de kan få opfyldt deres særinteresser ved at gå sammen om et fælles mål, nemlig en områdefornyelse af Gedser. Partnerskaber handler altså om at forene nogle forskellige interesserl og midler i et fælles projekt. Partnerskabet skal løse en opgave, som parterne hver især ikke tilsvarende ville kunne løse alene eller som de kan løse bedre i fællesskab. Typisk vil en virksomhed ønske at rekruttere højtuddannet arbejdskraft, og en kommune vil ønske at øge skattegrundlaget og derfor kan de forenes om at gøre området attraktivt som bosted for erhvervsaktive grupper. Ligesom interesserne kan være forskellige, kan de midler, som aktørerne bidrager med, være forskellige. Det kan f.eks. være finansiering, viden, frivillig arbejdskraft, lokaler eller ledelse. På Lolland stiller kommunen f.eks. forsyningsnetværket til rådighed for virksomheder og universiteter, der i stedet indskyder viden og kapital i partnerskabet. Det handler om at gøre sig klart, hvordan forskellige interesser og forskellige midler kan aktiveres i kampen for et fælles mål. Et partnerskab har et overordnet mål, men de enkelte aktører kan hver især godt have forskellige interesser i at deltage. Definer et fælles mål og vær opmærksom på, hvilke særinteresser der skal plejes, og hvilke midler der kan aktiveres i partnerskabet. NOGET FOR NOGET Partnerskaber er ligeledes kendetegnet ved at være noget for noget-forhold. Det vil sige, at aktørerne er med i partnerskabet, fordi de kan få noget ud af det. Når tre kommuner i Nordvestjylland medfinansierer et erhvervshus til private virksomheder, er målet at tiltrække virksomheder og vækst til området, mens virksomhederne opnår kreative rammer og et godt netværk. Der udveksles så at sige tjenester, ved at virksomhederne er med til at drive, brande og udvikle Nupark. Udvekslingerne kan være både konkrete og almene, såsom konkret finansiering mod mere almen regional vækst eller praktikboliger mod en ændring af et områdes almene image. Der er derfor ofte et behov for at synliggøre gevinster og indsatser. I yderområder kan der være tale om, at det offentlige må gå foran med investeringer, før de private kommer med. Partnerskaber er noget for noget-forhold udbyttet skal være en værdiforøgelse, som aktøren ikke på egen hånd ville kunne skabe tilsvarende. KAPITEL 1 - ERFARINGER OG ANBEFALINGER 7

8 BESLUTNINGSKOMPETENCE I erhvervsparken Nupark sidder borgmestrene fra de tre involverede kommuner med i bestyrelsen. Erfaringerne herfra og andre steder tyder på, at det er vigtigt, at de personer, der deltager i partnerskabet, har tilstrækkeligt med beslutningskompetence. Deltagerne skal derfor enten være højt placeret i deres egen organisation eller have et særligt mandat og enkle kommandoveje. Hvis der ikke er tilstrækkelig beslutningskompetence omkring bordet, når partnerskabet arbejder, mister det sin dynamik og sit momentum. Sørg for at have tilstrækkelig beslutningskompetence i det daglige arbejde med partnerskabet. STORE OG SMÅ I de forskellige partnerskaber, som bliver præsenteret i denne rapport, indgår aktører af vidt forskellig størrelse. I nogle af partnerskaberne er der en enkelt aktør, der er væsentligt større end de andre som f.eks. Vestas i Ringkøbing eller Vestforsyning i Nuparkcasen. Der kan være fordele ved at have en større aktør med i partnerskabet. Den store virksomhed eller kommunale organisation kan sikre volumen i den konkrete aktivitet og med sin størrelse og navn være med til at tiltrække andre partnere. Storebroderen i et partnerskab kan påtage sig administration eller ledelse af et partnerskabet og sikre kontinuitet også i vanskelige tider. Selvom partnerskaber er ligeværdige samarbejder, kan det være en fordel, hvis der indgår en aktør, der i kraft af sin størrelse kan være drivkraft eller sikre stabilitet i partnerskabet. Denne aktør kan også være en kommune. FORMEL/UFORMEL OG OFFENTLIG/IKKE-OFFENTLIG Partnerskaber kan opstå ud af uformelle aftaler og ideer udviklet i en anden sammenhæng. Det er også tilfældet for flere af partnerskaberne i denne rapport og de er først senere blevet formelle og kontraktbaserede samarbejder. Det er svært at have en bevidst strategi for at skabe uformelle rum, hvor de første skridt og ideer kan formes, men det er vigtigt ikke at ødelægge de rum, der allerede eksisterer. I den første fase er det ofte en ildsjæl, der bærer byrden med at finde partnere og forme partnerskabet, og selvom ildsjælen brænder for ideen, kan modstand og modgang sagtens blive for meget. For offentlig-private partnerskaber eksisterer der et særligt dilemma, da den offentlige administration er bygget op omkring krav om åbenhed, hvorimod de private virksomheder i forbindelse med deres (private) investeringer har mere brug for diskretion og lukkethed. Derfor balancerer mange offentlig-private partnerskaber på en hårfin grænse mellem uformel/formel og mellem offentlig/ikke-offentlig, og på den måde er en vis grad af fleksibilitet også en vigtig ingrediens i et offentlig-privat partnerskab. I Gedser har kommunen f.eks. afholdt særskilte møder KAPITEL 1 - ERFARINGER OG ANBEFALINGER 8

9 med Scandlines, selvom hele områdefornyelsen i øvrigt har været præget af åbenhed og informationsdeling. Overvej, hvad der skal være offentligt og ikke-offentligt, og udvis fleksibilitet og imødekommenhed over for særlige behov. BORGEREN KAN BIDRAGE MED LOKALKENDSKAB OG ENGAGEMENT I Gedser er bylauget stærkt engageret i områdefornyelsen og er med til at udvikle de projekter, der skal gøre Gedser attraktiv i fremtiden. Erfaringerne fra Gedser og Kalundborg viser, at borgere kan bidrage positivt, når de indgår i partnerskaberne. Forankring, engagement og lokal viden er gevinsterne ved at inddrage borgerne. I partnerskaber, der skal skabe bedre byliv og byrum, vil borgerne naturligt udgøre en vigtig kilde til information om eksisterende forhold og ideer til nye tiltag samt evaluering af fremskridtene. Ved områdefornyelse er det et krav, at borgerne deltager i planlægningen og gennemførelsen af indsatsen. Inddrag borgere for at få lokal opbakning, engagement, lokalkendskab og forankring. De største forandringer består ofte af mange små. VIDEN ER OGSÅ EN VARE Når viden bliver den vigtigste ingrediens i produktionen, er der også fare for, at produktion rykker nærmere universiteterne i de store byer, hvor der er flere højtuddannede. I partnerskaber kan viden indgå på forskellige måder. I Nupark har man samlet den eksisterende viden på tværs af offentlige og private vidensvirksomheder og fremstår dermed som en stærkere, samlet enhed. Viden kan indgå som en vare i et noget for noget-forhold. Virksomheder, der ikke ønsker at støtte et partnerskab økonomisk eller kommuner, der ikke må kan gøre det i form af viden, strategisk indsigt, analyser eller blot oplysninger om fremtidsstrategier for området. Det viser Scandlines deltagelse i Gedser-indsatsen, hvor rederiet har delt virksomhedens (fortrolige) analyser og strategier for færgeruten med kommunen. Ligeledes understreger den samfundsmæssige udvikling mod en stadig mere vidensbaseret økonomi betydningen af viden i partnerskaber viden kan fordobles i partnerskaber f.eks. mellem det offentlige og private, som de grønne partnerskaber fra Lolland viser. Tænk viden ind som et middel i og et bidrag til partnerskaber. KAPITEL 1 - ERFARINGER OG ANBEFALINGER 9

10 AFLEDTE EFFEKTER I de fleste af de analyserede cases har der været eksempler på afledte effekter. Den simple kendsgerning, at en række aktører sidder ved samme bord, skaber nye netværk og kommunikationsveje og dermed grobund for nye ideer og nye tiltag. Blandt andet udspringer samarbejdet omkring biogas på Lolland oprindeligt af et partnerskab om brintenergi. Partnerskabet bliver en platform for andre udvekslinger end dem, der er nødvendige for opretholdelsen af partnerskabet. Det er vigtigt at formidle de positive effekter af partnerskaber ikke bare den opgave, der kan løses i partnerskabet, men også de afledte effekter af partnerskaberne. Synliggør afledte effekter ved partnerskabet og skab platforme for netværk og kommunikation. UDVALGT LITTERATUR OG KILDER OPP-markedet i Danmark , udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005). Indsamling og analyse af udenlandske erfaringer med OPP i byomdannelse, udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen (2004). Offentlig-Private Partnerskaber i byomdannelse Et udviklingsprojekt om muligheder og barrierer udgivet af Dansk Byplanlaboratorium for Socialministeriet (2006). Marketing s Role in Cross-Sector Collaboration af James Austin, arbejdspapir i SOCIAL ENTERPRISE SERIES NO. 22 (2001). Public-Private Partnerships: Meaning and Practice af Guðrið Weihe (2008). Offentlig-private partnerskaber, temanummer af Politik, nummer 3, årgang 10 (2007). Regionalpolitisk redegørelse 2008 regeringens redegørelse til folketinget, Velfærdsministeriet (2008). Byplan Nyt nr udgivet af Dansk Byplanlaboratorium (2009) Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder udarbejdet for Velfærdsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen af Sarl Inger Callisen, architecte m.a.a., og Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, Syddansk Universitet (IFUL), (2008). God praksis i organisering af regional erhvervsudvikling inspiration fra tre udenlandske regioner, udgivet af REG LAB (2008). KAPITEL 1 - ERFARINGER OG ANBEFALINGER 10

FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF HØJTUDDANNEDE

FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF HØJTUDDANNEDE FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF HØJTUDDANNEDE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER 4 KAPITEL INTRO SAMMEN STÅR VI STÆRKERE erfaringer fra partnerskaber i landdistrikter Kapitel 4 af 5 Publikationen

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

VIDEN OG VÆKST I PARTNERSKAB ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER KAPITEL INTRO

VIDEN OG VÆKST I PARTNERSKAB ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER KAPITEL INTRO VIDEN OG VÆKST I PARTNERSKAB ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER 2 KAPITEL INTRO SAMMEN STÅR VI STÆRKERE erfaringer fra partnerskaber i landdistrikter Kapitel 2 af 5 Publikationen er udgivet

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Opdateret April 2015 Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard

Læs mere

Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder

Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder Helle Nørgaard, seniorforsker, ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet

Læs mere

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Greve Kommune Visionsseminar om erhvervsudvikling den 3. juni 2008 Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Nævningegruppe 1 De vigtigste udfordringer i Greve Kommune

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18

Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18 Fredericia Byråd Gothersgade 7000 Fredericia att.: Borgmester Jacob Bjerregaard 15. sep. 2014 Fredericia Erhvervsforenings høringssvar til Budgetforslag 2015-18 Fredericia Erhvervsforening skal hermed

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS DFM konference 2014 Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Hvorfor nye styringsformer

Læs mere

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Vi lever i en tid præget af lavkonjunktur

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Bæredygtighed i provinsen - Fra ord til handling. [Anne Mette Boye ] [ am@metopos.dk] [metopos by- og landskab] [www.metopos.dk]

Bæredygtighed i provinsen - Fra ord til handling. [Anne Mette Boye ] [ am@metopos.dk] [metopos by- og landskab] [www.metopos.dk] Bæredygtighed i provinsen - Fra ord til handling 3 pilotprojekter og seks Pointer Oplæggets indhold tre pilotprojekter Model i publikationen seks pointer metopos by- og landskabsdesign metopos by- og landskabsdesign

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Lokalrådet Hashøj Nordvest Vennelandsbyer - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Udgiver Lokalrådet Hashøj Nordvest Bidragsydere Lokalrådet Hashøj Nordvest; Troels Brandt, Per Madsen. Hejninge/Stillige

Læs mere