SAMMEN STÅR VI STÆRKERE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMEN STÅR VI STÆRKERE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER"

Transkript

1 SAMMEN STÅR VI STÆRKERE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER 1 KAPITEL INTRO

2 SAMMEN STÅR VI STÆRKERE erfaringer fra partnerskaber i landdistrikter Kapitel 1 af 5 Publikationen er udgivet af Indenrigs- og Socialministeriet Publikationen er udarbejdet af Hausenberg FORORD Fotos: side 8 Nupark, øvrige Hausenberg. Illustrationer: Hausenberg Ved manglende rettighedstilkendegivelse, kontakt venligst Hausenberg INDHOLD KAPITEL 1...Introduktion Erfaringer og anbefalinger s. 3 s. 7 Layout: Hausenberg ISBN: (elektronisk). Indenrigs- og Socialministeriet, 2009 KAPITEL 2...Hovedcase: Spotcase: KAPITEL 3...Hovedcase: Spotcase: Fra pløjemark til udviklingspark Hjemmeside viser Nordvestjylland frem Gedser indsatsen - havneby med mere Små initiativer kan gøre en stor forskel s. 14 s. 22 s. 27 s. 35 Publikationen er udgivet elektronisk og kan downloades på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside: KAPITEL 4... Hovedcase: Spotcase: Praktikboliger skal trække højtuddannede vestpå Akademikernetværk i Thy s. 40 s. 47 KAPITEL 5...Hovedcase: Spotcase: Grønne partnerskaber: virksomheder viden og vækst Erhvervsrådgivning under ét tag s. 52 s.61 Landsbyerne og de mindre byer i udkantsområderne står overfor en række udfordringer i de kommende år, især som følge af en landsdækkende tendens til vækst omkring de større byer og en befolkningstilbagegang i de øvrige dele af landet. De mindre byer skal finde deres nye rolle og overveje, hvordan de kan fastholde deres funktion og ikke blot ende som udkanten af en udkant. De mindre byer i udkantsområder kan have problemer i form af funktionsudtømning, fraflytning af erhverv og borgere samt manglende vedligeholdelse af eksisterende boliger. Denne rapport sætter fokus på, hvordan kommunerne i Danmarks yderområder er begyndt at arbejde målrettet for at tiltrække veluddannede medarbejdere, og har indset at dette skal ske i samarbejde med det private erhvervsliv. Grænsen mellem offentlige og private aktører bliver mere og mere flydende. Ofte løses sociale problemer i et samarbejde mellem offentlige organisationer og organisationer i det civile samfund. Aktører fra de offentlige og private virksomheder indgår i partnerskaber, eksempelvis i områdefornyelsesprojekter, for at udvikle byområderne økonomisk, fysisk, socialt og kulturelt. Mange virksomheder, både store og små, i yderområderne kan med fordel engagere sig i lokalområdernes udvikling og dermed blive mere attraktive i forhold til at tiltrække veluddannet arbejdskraft. Udbuddet af boliger, offentlig service, kulturtilbud og lokalsamfundets fysiske fremtræden har afgørende betydning for vores valg af bosted. Offentlig-private partnerskaber kan være en samarbejdsform, der kan samle de mange interesser i en fælles indsats i yderområderne. Rapporten har fokus på gode eksempler, der kan inspirere kommunerne, virksomheder og borgergrupper i arbejdet med at tablerer partnerskaber, der kan løfte små og store opgaver til glæde for lokalsamfundet og udviklingen af landsbyerne og de mindre byer i udkantsområderne. Indenrigs- og Socialministeriet 2009

3 INTRODUKTION Der er i samfundsforskningen enighed om, at vi i de forgangne årtier har befundet os i et samfundsøkonomisk paradigmeskift fra industri- til videnssamfund, og at det indebærer væsentlige ændringer i erhvervsstrukturen. Ændringer, hvis negative konsekvenser særligt mærkes i yderområder uden for storbycentrenes pendlingsoplande. Den amerikanske sociolog Saskia Sassen var i begyndelsen af 1990 erne blandt de første til at argumentere for, at adgangen til store mængder højt kvalificeret arbejdskraft er blandt de nye, avancerede serviceerhvervs primære lokaliseringsfaktorer. Ud over et konstant højt udbud af kvalificeret arbejdskraft, der muliggør hurtig tilpasning til et omskifteligt marked, efterspørger disse virksomheder også opkobling til international infrastruktur og et stort udbud af specialiserede underleverandører. Derfor er storbyregionerne deres foretrukne lokalitet. Siden har den amerikanske økonom Richard Florida fulgt trop og beskrevet, hvordan arbejdskraften ikke længere flytter efter arbejdspladserne, men omvendt. Virksomheder er nødt til at flytte hen, hvor arbejdskraften ønsker at være. Derfor er økonomisk vækst tæt knyttet til bosætning og de parametre, som de ombejlede højtuddannede og erhvervsaktive grupper vælger at bosætte sig efter. Her spiller aktive og attraktive bymiljøer en afgørende rolle. Bymiljøernes kvalitet og attraktionsværdi ligger normalt uden for virksomhedernes mure og dermed også uden for HR-chefens umiddelbare domæne, om end de har stor indflydelse på områdets evne til at tiltrække de medarbejdergrupper, som virksomheden efterspørger. Derfor synes det oplagt for virksomheder og kommuner i yderområder at indgå i partnerskaber for at skabe bedre byer og byliv, der kan tiltrække de gode og ressourcestærke medarbejdere til området. Det var udgangspunktet for denne undersøgelse, da vi gik i gang i begyndelsen af Vores indledende research gjorde det hurtigt klart, at nok er der en del virksomheder og kommuner, som samarbejder om markedsføringsinitiativer med henblik på rekruttering, men omvendt er meget få virksomheder engagerede i partnerskabsprojekter med fokus på byfornyelse. Selvom der blandt de interviewede var udbredt enighed om, at bylivet og byens image er vigtigt for tiltrækning af nye ansatte, var virksomhederne sjældent involverede i større omdannelser og forskønnelsesprojekter. Den typiske forklaring lød, at virksomhederne koncentrerer sig om det, de er bedst til; at skabe økonomisk vækst, arbejdspladser og profit til ejerne. Virksomhederne ser byfornyelse som en kommunal opgave. Dertil kommer, at virksomhederne har vanskeligt ved at beregne og værdisætte afkastet af langsigtede investeringer i byfornyelse og byudvikling, og at denne typer investeringer ikke løser eventuelle akutte rekrutteringsbehov. FRA MOTORVEJ TIL BYKVALITET Ifølge erhvervsdirektør Torben Henriksen i Erhvervsrådet for Ikast og Herning er en af grundene til, at virksomheder ikke er engagerede i byfornyelse, at de ikke tænker så strategisk, og KAPITEL 1 - INTRODUKTION

4 HVAD ER YDEROMRÅDER? De otte partnerskaber er etableret i danske yderområder, men hvad er et yderområde? Er det afstanden til større byer eller København? Er yderområder kendetegnet ved de små landsbyer eller afhængigheden af fiskeri og landbrug? Er det indkomstniveauet eller nærheden til naturen? Selvom det ikke er entydigt, hvad der karakteriserer et yderområde, så er det en fællesnævner for de danske yderområder, at de står over for en lang række udfordringer, der med få lokale variationer alle har affolkning og økonomisk afmatning som de centrale problemer. Disse udfordringer vil også fremover komme til at præge fremtidens debat og dagsordener i landsbyer og yderkommuner. En ting er sikkert: Yderområderne er en del af Danmark, her bor aktive og engagerede borgere, og her er store og små virksomheder, som alle har masser af drømme om det gode liv. I rapporten fokuserer vi på, hvordan kommuner, borgere og virksomheder kan indgå i partnerskaber for at imødekomme udfordringerne for yderområderne i videnssamfundet. at de ofte mangler viden om, hvilke faktorer der er relevante for bosætning og tiltrækning af arbejdskraft. Han uddyber: Virksomheden prøver at gøre sig attraktiv på alle mulige andre måder og ved at være synlig gennem branding. Men virksomhederne opfatter byfornyelse som rammebetingelser, de kun kan påvirke gennem det lobbyarbejde, som erhvervsrådet eller lignende må tage sig af. Selv har de nok at se til med at drive deres virksomhed. I arbejdet med at påvirke beslutningsprocesserne har virksomhederne hovedsageligt haft fokus på infrastruktur. Gå hjem-møder om motorveje har længe kunnet samle mange deltagere fra erhvervslivet, fortæller Torben Henriksen. På trods af at offentligprivat samarbejde langtfra er nyt, har partnerskaber, som en måde at arbejde med forbedringer af det fysiske bymiljø i landdistrikterne, ikke stor udbredelse i Danmark. Partnerskaber i forbindelse med byfornyelse er øjensynligt et uudnyttet potentiale, og der er derfor meget få erfaringer med denne slags partnerskaber. Vi præsenterer i denne rapport erfaringer fra en række partnerskaber, der arbejder med beslægtede problemstillinger i danske yderområder. Det er tanken, at erfaringerne dels kan inspirere erhvervsfolk, kommuner og borgere, der står med lignende udfordringer, dels kan sætte fokus på partnerskabers potentiale i forhold til at skabe attraktive, lokale levevilkår gennem forskønnelse og byfornyelse. Rapporten præsenterer erfaringer fra otte partnerskaber, der, på hver deres måde og med udgangspunkt i de lokale kvaliteter, forsøger at skabe vækst i danske yderområder. Der er naturligvis ikke nogen vidundermodel for partnerskaber, og som de i alt otte cases i denne rapport viser, er det i høj grad de særlige lokale vilkår og personlige netværk blandt erhvervsfolk, borgere og beslutningstagere, der sætter rammer og giver muligheder for partnerskaberne. Alligevel er der ligheder og elementer, der går på tværs af de forskellige cases. Senere i denne indledning samler vi disse temaer og pointer og peger på nogle karakteristika ved forskellige typer partnerskaber. Kapitlerne 2-5 præsenterer hver en hovedcase og en spotcase, der belyser forskellige erfaringer med partnerskabernes etablering og drift. KAPITEL 1 - INTRODUKTION 4

5 KAPITEL 2: VIDEN OG VÆKST I PARTNERSKAB Den danske økonomi bliver mere og mere baseret på viden. Mange danske yderområder er fortsat til dels præget af landbrug og produktionsvirksomheder, hvoraf mange er i tilbagegang eller hård international konkurrence. Det handler derfor om at koble sig på videnssamfundet og forskningen på universiteterne. Nupark ved Holstebro viser et initiativ, hvor den tilstedeværende viden i lokalområdet samles, og hvor man nedbryder barriererne mellem offentlige og private vidensinstitutioner, således at man udnytter og samler de værdier, området har, og derigennem står stærkere i forhold til at sikre udvikling i området. Kapitlet sætter til sidst fokus på jobvest.dk, en hjemmeside som formidler de positive historier om job, karriere, fritid og kulturliv fra området. KAPITEL 3: BYFORNYELSE OG BYLIV Nogle steder er en by afhængig af en enkelt virksomhed, og virksomhedens aktiviteter præger byen ensidigt. Forandringer i virksomhedens produktion og økonomi kan få store konsekvenser for byen og borgerne. Det er typisk virksomheder, der som Danfoss, Lego og Vestas i dag er store internationale virksomheder, men som for mange år siden etablerede sig lokalt som en lille virksomhed, men med en god ide. Andre eksempler er byer, der ligger, hvor de gør, på grund af et råmateriale i undergrunden eller en god placering i transportnetværket. Gedser er et eksempel på en by, hvor jernbaneforbindelsen og færgeruten til Tyskland har været en altdominerende faktor. Gedser er også et eksempel på et partnerskabsprojekt om områdefornyelse, hvor lokale kræfter bliver koblet med udviklingen af en ny erhvervs- og turismestrategi og hvor man i fællesskab tager kampen op imod tomme huse og et stagneret erhvervsliv. Kapitlet slutter i Kalundborg, der er Sjællands næststørste erhvervsområde. Her har kommunen i samarbejde med virksomheder og borgere besluttet sig for et initiativ, der skal skabe mere gang i byen og dermed går man sammen om at forandre byens image. KAPITEL 4: FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF HØJTUDDANNEDE Vestjylland er fortsat præget af mange produktionsvirksomheder, og her er en af de centrale udfordringer at tiltrække og fastholde medarbejdere, især højtuddannede. Den finansielle krise, der satte ind i slutningen af 2008, har godt nok gjort, at manglen på ingeniører og økonomer ikke er lige så akut som før, men kigger man længere ud i fremtiden, ser problemstillingen faktisk ud til at blive værre den finansielle krise betyder, at endnu flere flytter fra yderområderne for at finde job i storbyregionerne. Mens befolkningen bliver ældre og ældre, forlader de unge landdistrikterne til fordel for de store uddannelsesbyer, og kun få af dem kommer tilbage, når det sociale og faglige netværk har slået rødder i storbyerne. Derfor er der også nu behov for initiativer, der kan tiltrække og fastholde unge og nyuddannede i landdistrikterne. Career Cam- KAPITEL 1 - INTRODUKTION 5

6 HVAD ER ET PARTNERSKAB? Offentlig-private partnerskaber er i bred forstand et redskab til at få løftet opgaver, som de enkelte parter ikke ville have samme succes med at løfte alene. Partnerskaber kan bruges til at skabe vækst og et bedre livsgrundlag i yderområder. De dækker nogle steder over strengt formelle og juridiske konstruktioner og andre steder over løse uformelle aftaler. Det kan være vanskeligt at skelne mellem samarbejder, netværk og partnerskaber, men i denne rapport bygger vi videre på definitionen af partnerskaber, som den fremgår af rapporten Offentlig-private partnerskaber i byomdannelse Et udviklingsprojekt om muligheder og barrierer (udarbejdet af Socialministeriet, 2006). Her defineres et partnerskab som et ligeværdigt, tillidsbaseret og forpligtende samarbejde mellem offentlige og private aktører. Det forpligtende behøver ikke være en kontrakt, men kan være en fælles vilje til at løse et problem. I denne rapport er der flere eksempler på, at det offentlige går forrest i samarbejdet, og partnerskaberne har typisk karakter af at være mindre forpligtende for de private virksomheder. Partnerskaberne er oftest orienterede mod et enkelt problem eller projekt, der skal løses, og ikke (som OPP) mod langsigtede driftsaftaler. Aktørerne i et partnerskab har ofte forskellige interesser og ressourcer, men med udgangspunkt i en fælles strategi og vision arbejder partnerskabet mod et fælles mål. Der er mange forskellige måder at organisere et partnerskab på. Nogle typer partnerskaber er strategiske og med et fælles mål, men har ikke indgået en kontrakt. Andre kan betegnes som mere bindende projektpartnerskaber, hvor parternes forskellige roller bliver defineret i forbindelse med gennemførelsen af et konkret projekt. Fælles for partnerskaberne er, at de går på tværs af eksisterende kulturer og traditioner. Partnerskaber bevæger sig som organisationsform i et krydsfelt mellem det uformelle og formelle og mellem løse netværk og faste selskabsformer. pus i Ringkøbing er et godt eksempel på et partnerskab, der vil tiltrække praktikanter fra universiteterne og samtidig sørge for en god bolig og en fritid med indhold. Bylivet, de faglige og sociale kvaliteter i og omkring Ringkøbing skal aktiveres i denne strategi for at give praktikanterne en god oplevelse af at være vestjyde. Dermed håber både kommune og virksomhederne bag Career Campus at kunne fastholde de unge i området. Afslutningsvis præsenteres et akademikernetværk i Nordvestjylland, der er med til at vise, at livet som akademiker alligevel ikke behøver at være så ensomt. Tillid er på mange måder limen, der holder et partnerskab sammen. Tillid er imidlertid ikke noget, man har tillid er noget, man får gennem samarbejdet, hvis alle parter kan gennemskue hele processen og føler, at deres interesser bliver respekteret. fra Offentlig-private partnerskaber i byomdannelse Et udviklingsprojekt om muligheder og barrierer (udarbejdet af Socialministeriet, 2006, se KAPITEL 5: KOMMUNEN SOM AKTIV PARTNER I ERHVERVSUDVIKLING Femte kapitel omhandler særligt de krav, partnerskaber stiller til den kommunale forvaltning om åbenhed og fremsynethed. Lolland er i dag internationalt anerkendt for deres innovative arbejde med klima og vedvarende energi, men stod for få år siden med store økonomiske og sociale udfordringer. En af de positive historier er, at Lolland Kommune har omstruktureret sin organisation og forvaltning. Kommunen fremstår nu med tværgående projektteam og en udviklingsorienteret organisation som en kompetent partner i forhold til at indgå partnerskaber med virksomheder og universiteter. Afslutningsvis sættes fokus på Bornholm, hvor kommunen har samlet en tidligere spredt erhvervsrådgivning til én enkelt enhed, hvilket har styrket rådgivningen og gjort dialogen med kommunen lettere for virksomhederne. KAPITEL 1 - PARTNERSKAB 6

7 ERFARINGER OG ANBEFALINGER I det følgende afsnit har vi på tværs af de otte cases samlet hovederfaringerne og præsenterer dem i punktform. For mere nuanceret viden om de enkelte partnerskabsprojekter henvises til kapitel 2-5. FORSKELLIGE MÅL OG MIDLER Når et rederi som Scandlines interesser sig for områdefornyelsen af Gedser, er det ikke med samme formål, som når Gedser Bylaug går med i områdefornyelsen. De to parter virksomheden og bylauget har naturligvis forskellige interesser, men mener begge, at de kan få opfyldt deres særinteresser ved at gå sammen om et fælles mål, nemlig en områdefornyelse af Gedser. Partnerskaber handler altså om at forene nogle forskellige interesserl og midler i et fælles projekt. Partnerskabet skal løse en opgave, som parterne hver især ikke tilsvarende ville kunne løse alene eller som de kan løse bedre i fællesskab. Typisk vil en virksomhed ønske at rekruttere højtuddannet arbejdskraft, og en kommune vil ønske at øge skattegrundlaget og derfor kan de forenes om at gøre området attraktivt som bosted for erhvervsaktive grupper. Ligesom interesserne kan være forskellige, kan de midler, som aktørerne bidrager med, være forskellige. Det kan f.eks. være finansiering, viden, frivillig arbejdskraft, lokaler eller ledelse. På Lolland stiller kommunen f.eks. forsyningsnetværket til rådighed for virksomheder og universiteter, der i stedet indskyder viden og kapital i partnerskabet. Det handler om at gøre sig klart, hvordan forskellige interesser og forskellige midler kan aktiveres i kampen for et fælles mål. Et partnerskab har et overordnet mål, men de enkelte aktører kan hver især godt have forskellige interesser i at deltage. Definer et fælles mål og vær opmærksom på, hvilke særinteresser der skal plejes, og hvilke midler der kan aktiveres i partnerskabet. NOGET FOR NOGET Partnerskaber er ligeledes kendetegnet ved at være noget for noget-forhold. Det vil sige, at aktørerne er med i partnerskabet, fordi de kan få noget ud af det. Når tre kommuner i Nordvestjylland medfinansierer et erhvervshus til private virksomheder, er målet at tiltrække virksomheder og vækst til området, mens virksomhederne opnår kreative rammer og et godt netværk. Der udveksles så at sige tjenester, ved at virksomhederne er med til at drive, brande og udvikle Nupark. Udvekslingerne kan være både konkrete og almene, såsom konkret finansiering mod mere almen regional vækst eller praktikboliger mod en ændring af et områdes almene image. Der er derfor ofte et behov for at synliggøre gevinster og indsatser. I yderområder kan der være tale om, at det offentlige må gå foran med investeringer, før de private kommer med. Partnerskaber er noget for noget-forhold udbyttet skal være en værdiforøgelse, som aktøren ikke på egen hånd ville kunne skabe tilsvarende. KAPITEL 1 - ERFARINGER OG ANBEFALINGER 7

8 BESLUTNINGSKOMPETENCE I erhvervsparken Nupark sidder borgmestrene fra de tre involverede kommuner med i bestyrelsen. Erfaringerne herfra og andre steder tyder på, at det er vigtigt, at de personer, der deltager i partnerskabet, har tilstrækkeligt med beslutningskompetence. Deltagerne skal derfor enten være højt placeret i deres egen organisation eller have et særligt mandat og enkle kommandoveje. Hvis der ikke er tilstrækkelig beslutningskompetence omkring bordet, når partnerskabet arbejder, mister det sin dynamik og sit momentum. Sørg for at have tilstrækkelig beslutningskompetence i det daglige arbejde med partnerskabet. STORE OG SMÅ I de forskellige partnerskaber, som bliver præsenteret i denne rapport, indgår aktører af vidt forskellig størrelse. I nogle af partnerskaberne er der en enkelt aktør, der er væsentligt større end de andre som f.eks. Vestas i Ringkøbing eller Vestforsyning i Nuparkcasen. Der kan være fordele ved at have en større aktør med i partnerskabet. Den store virksomhed eller kommunale organisation kan sikre volumen i den konkrete aktivitet og med sin størrelse og navn være med til at tiltrække andre partnere. Storebroderen i et partnerskab kan påtage sig administration eller ledelse af et partnerskabet og sikre kontinuitet også i vanskelige tider. Selvom partnerskaber er ligeværdige samarbejder, kan det være en fordel, hvis der indgår en aktør, der i kraft af sin størrelse kan være drivkraft eller sikre stabilitet i partnerskabet. Denne aktør kan også være en kommune. FORMEL/UFORMEL OG OFFENTLIG/IKKE-OFFENTLIG Partnerskaber kan opstå ud af uformelle aftaler og ideer udviklet i en anden sammenhæng. Det er også tilfældet for flere af partnerskaberne i denne rapport og de er først senere blevet formelle og kontraktbaserede samarbejder. Det er svært at have en bevidst strategi for at skabe uformelle rum, hvor de første skridt og ideer kan formes, men det er vigtigt ikke at ødelægge de rum, der allerede eksisterer. I den første fase er det ofte en ildsjæl, der bærer byrden med at finde partnere og forme partnerskabet, og selvom ildsjælen brænder for ideen, kan modstand og modgang sagtens blive for meget. For offentlig-private partnerskaber eksisterer der et særligt dilemma, da den offentlige administration er bygget op omkring krav om åbenhed, hvorimod de private virksomheder i forbindelse med deres (private) investeringer har mere brug for diskretion og lukkethed. Derfor balancerer mange offentlig-private partnerskaber på en hårfin grænse mellem uformel/formel og mellem offentlig/ikke-offentlig, og på den måde er en vis grad af fleksibilitet også en vigtig ingrediens i et offentlig-privat partnerskab. I Gedser har kommunen f.eks. afholdt særskilte møder KAPITEL 1 - ERFARINGER OG ANBEFALINGER 8

9 med Scandlines, selvom hele områdefornyelsen i øvrigt har været præget af åbenhed og informationsdeling. Overvej, hvad der skal være offentligt og ikke-offentligt, og udvis fleksibilitet og imødekommenhed over for særlige behov. BORGEREN KAN BIDRAGE MED LOKALKENDSKAB OG ENGAGEMENT I Gedser er bylauget stærkt engageret i områdefornyelsen og er med til at udvikle de projekter, der skal gøre Gedser attraktiv i fremtiden. Erfaringerne fra Gedser og Kalundborg viser, at borgere kan bidrage positivt, når de indgår i partnerskaberne. Forankring, engagement og lokal viden er gevinsterne ved at inddrage borgerne. I partnerskaber, der skal skabe bedre byliv og byrum, vil borgerne naturligt udgøre en vigtig kilde til information om eksisterende forhold og ideer til nye tiltag samt evaluering af fremskridtene. Ved områdefornyelse er det et krav, at borgerne deltager i planlægningen og gennemførelsen af indsatsen. Inddrag borgere for at få lokal opbakning, engagement, lokalkendskab og forankring. De største forandringer består ofte af mange små. VIDEN ER OGSÅ EN VARE Når viden bliver den vigtigste ingrediens i produktionen, er der også fare for, at produktion rykker nærmere universiteterne i de store byer, hvor der er flere højtuddannede. I partnerskaber kan viden indgå på forskellige måder. I Nupark har man samlet den eksisterende viden på tværs af offentlige og private vidensvirksomheder og fremstår dermed som en stærkere, samlet enhed. Viden kan indgå som en vare i et noget for noget-forhold. Virksomheder, der ikke ønsker at støtte et partnerskab økonomisk eller kommuner, der ikke må kan gøre det i form af viden, strategisk indsigt, analyser eller blot oplysninger om fremtidsstrategier for området. Det viser Scandlines deltagelse i Gedser-indsatsen, hvor rederiet har delt virksomhedens (fortrolige) analyser og strategier for færgeruten med kommunen. Ligeledes understreger den samfundsmæssige udvikling mod en stadig mere vidensbaseret økonomi betydningen af viden i partnerskaber viden kan fordobles i partnerskaber f.eks. mellem det offentlige og private, som de grønne partnerskaber fra Lolland viser. Tænk viden ind som et middel i og et bidrag til partnerskaber. KAPITEL 1 - ERFARINGER OG ANBEFALINGER 9

10 AFLEDTE EFFEKTER I de fleste af de analyserede cases har der været eksempler på afledte effekter. Den simple kendsgerning, at en række aktører sidder ved samme bord, skaber nye netværk og kommunikationsveje og dermed grobund for nye ideer og nye tiltag. Blandt andet udspringer samarbejdet omkring biogas på Lolland oprindeligt af et partnerskab om brintenergi. Partnerskabet bliver en platform for andre udvekslinger end dem, der er nødvendige for opretholdelsen af partnerskabet. Det er vigtigt at formidle de positive effekter af partnerskaber ikke bare den opgave, der kan løses i partnerskabet, men også de afledte effekter af partnerskaberne. Synliggør afledte effekter ved partnerskabet og skab platforme for netværk og kommunikation. UDVALGT LITTERATUR OG KILDER OPP-markedet i Danmark , udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005). Indsamling og analyse af udenlandske erfaringer med OPP i byomdannelse, udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen (2004). Offentlig-Private Partnerskaber i byomdannelse Et udviklingsprojekt om muligheder og barrierer udgivet af Dansk Byplanlaboratorium for Socialministeriet (2006). Marketing s Role in Cross-Sector Collaboration af James Austin, arbejdspapir i SOCIAL ENTERPRISE SERIES NO. 22 (2001). Public-Private Partnerships: Meaning and Practice af Guðrið Weihe (2008). Offentlig-private partnerskaber, temanummer af Politik, nummer 3, årgang 10 (2007). Regionalpolitisk redegørelse 2008 regeringens redegørelse til folketinget, Velfærdsministeriet (2008). Byplan Nyt nr udgivet af Dansk Byplanlaboratorium (2009) Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder udarbejdet for Velfærdsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen af Sarl Inger Callisen, architecte m.a.a., og Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, Syddansk Universitet (IFUL), (2008). God praksis i organisering af regional erhvervsudvikling inspiration fra tre udenlandske regioner, udgivet af REG LAB (2008). KAPITEL 1 - ERFARINGER OG ANBEFALINGER 10

BYFORNYELSE OG BYLIV ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER

BYFORNYELSE OG BYLIV ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER BYFORNYELSE OG BYLIV ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER KAPITEL3 INTRO SAMMEN STÅR VI STÆRKERE erfaringer fra partnerskaber i landdistrikter Kapitel 3 af 5 Publikationen er udgivet af Indenrigs-

Læs mere

FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF HØJTUDDANNEDE

FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF HØJTUDDANNEDE FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF HØJTUDDANNEDE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER 4 KAPITEL INTRO SAMMEN STÅR VI STÆRKERE erfaringer fra partnerskaber i landdistrikter Kapitel 4 af 5 Publikationen

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Nye former for bymidtesamarbejde Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Julie Holck Cand.mag., Ph.D.: Butikkerne og de levende byer Indehaver

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

VIDEN OG VÆKST I PARTNERSKAB ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER KAPITEL INTRO

VIDEN OG VÆKST I PARTNERSKAB ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER KAPITEL INTRO VIDEN OG VÆKST I PARTNERSKAB ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER 2 KAPITEL INTRO SAMMEN STÅR VI STÆRKERE erfaringer fra partnerskaber i landdistrikter Kapitel 2 af 5 Publikationen er udgivet

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen

Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen 1 Agenda Præsentation af SDEO Hvad er EU Projekter Kort intro til EU s programmer Kommunal parathed ift. EU projekter Kommunekonceptet

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter Nordjylland skal have en stærkere profilering som turistdestination, som skaber en entydig og positiv fortælling om nordjysk turisme. Nordjysk turisme skal være tidsvarende. Der skal være fokus på at rammevilkårene

Læs mere