Jule-kalender Undervisningsvejledning. med tværfagligt indhold. for indskolingen. Kolofon

Transkript

1 Undervisningsvejledning Jule-kalender 2015 med tværfagligt indhold for indskolingen Kolofon Materialet er skrevet og samlet af de folkekirkelige skoletjenester i Aalborg Stift Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Konsulent Svende Grøn t: m: sg@km.dk

2 Forord De folkekirkelige skoletjenester i Aalborg har samlet en julekalender, hvor man hver skoledag i december kan åbne en låge. Bag lågerne gemmer sig hver dag et emne, en salme, en aktivitet og ekstra-materialer. Denne lille undervisningsvejledning giver overblik over kalenderens indhold, så læreren ikke behøver at sidde og åbne smatlige låger på forhånd. Der er gratis adgang til kalenderen. Send teksten julekalender til mail sg@km.dk eller sms , og du vil få de nødvendige login-oplysninger tilsendt. 1. december Dagens låge er et krybbespil, som kan bruges fra 1. klasse. Stykket kan laves som en lille aktivitet på klassen, eller man kan vælge at gøre lidt mere ud af det, og eventuelt fremføre det for andre elever eller forældre. "Glade jul" er den danske udgave af den tyske salme "Stille Nacht, heilige Nacht" (Stille nat, hellige nat). Det er en af de mest kendte danske julesalmer. På engelsk kendes den som "Silent Night". B.S. Ingemann skrev i 1850 teksten til en melodi fra 1818, som blev komponeret af den østrigske lærer Franz Xaver Gruber. Melodien er kendt som julesang i store dele af verden. Den originale tysksprogede udgave, med tekst af præsten Joseph Mohr, hedder "Stille Nacht, heilige Nacht" (Stille nat, hellige nat). Første gang sangen blev spillet var 24. december 1818 i pastor Mohrs kirke i Oberndorf nær Salzburg i Østrig. Kirkens orgel var imidlertid ude af drift, så det, der skulle have været en uropførelse på orgel, blev i stedet til, at Franz Gruber sang til akkompagnement af Joseph Mohr på guitar. 2. december Salmens tekst findes i ekstramaterialet. Læs dagens fortælling om adventskransens historie og/eller se filmen (følg linket ) Aktiviteten er at gå en tur i skoven og find kogler, gran mm. Lav en adventsdekoration i et fad. Tænd ét lys i hver uge op til jul. Du kan også tage kogler, kugler mm. med hjemmefra og I kan sammen pynte et adventsfad. 2

3 Klip grangrene i karton og sæt det på en grøn krans af karton. Lave også fire lys til, som sættes på grangrenene. Den engelske udgave af "Glade jul" har titlen "Silent Night". Den fik i 1863 tekst af pastor John Freeman Young. John Freeman Young (30. oktober november 1885) var en amerikansk præst, biskop og oversætter. Den engelske udgave af sangen, "Silent Night", er indspillet i utallige versioner med bl.a. Bing Crosby og Elvis Presley. Melodien er kendt som julesang i store dele af verden, og der er efter sigende mere end 300 oversættelser af "Stille Nacht, heilige Nacht". Her kan I høre Elvis synge salmen: 3. december I dag skal der fortælles om, hvordan H. C. Andersen flettede det første julehjerte til H. C. Ørsteds datter Mathilde, og om hvordan julehjertet senere blev udbredt i de danske hjem. Der er et fotografi af det første grøn/gule hjerte som eleverne kan se. Som aktivitet skal eleverne selv flette julehjerter. Her er et link til helt enkle flettede julehjerter. Det er nok en god idé at vælge 2x2 eller 3x3 tern. Her er skabeloner i forskellig sværhedsgrad: 445c dc0c87e1d Salmeteksten er ikke en oversættelse af den oprindelige østrigske salme. Ingemann skrev sin helt egen version i hhv og 1852, hvor man tydeligt kan genkende hans tro og sprog. Ingemann holdt meget af ord, som vækker vores fantasi og undren: Paradisgrønt, lønlig, himmelsk lyd, sjunge, Himmerigs dør oplukt. Ingemann var overbevidst om, at de engle, der i dag daler ned i skjul og derfor er usynlige, er de samme engle, som hyrderne åbenlyst kunne se ude over marken den første julenat. 4. december Historien om julemanden læses højt. Aktiviteten er at skrive breve til julemanden. Kan tilpasses alle aldre i indskolingen, så de kan børnestave deres brev på forskellige niveauer. Til de mindste udskrives udfyldningsbrevet. Lav evt. en fælles ordliste på tavlen med gode ord, man kan bruge. De dygtigste elever kan evt. selv formulere hele brevet på et papir og lave en tegning dertil. 3

4 Ingemann elskede engle. Det vrimler med engle i hans salmer, f.eks. i morgensangen Lysets engel går med glans / gennem himmelporte og julesalmen Julen har englelyd, som han skrev sammen med N.F.S. Grundtvig. I Glade jul, dejlige jul er der engle i hvert vers. Kan I få øje på dem? Hvad er det, englene gør i salmen. Ingemann var en af datidens største digtere. Han levede fra Udover salmer skrev han også digte om naturen og historiske romaner, som var meget populære. Den tid, han skrev i, kaldes romantikken. I romantikken skrev man om modige helte, drabelige dramaer, skønhedens i naturen og den store kærlighed. Han var lærer ved Sorø Akademi. Ingemann mente, at børn har en særlig evne til at opleve naturen og det guddommelige; de har adgang til en eventyrlig verden med engle, feer og overnaturlige væsner. Salmeteksten findes under ekstramaterialer. 7. december Læs fortællingen om engle. Aktiviteten er at lave jeres egen englehær: Find blåt og hvidt karton. Klip engle efter skabelonen og pynt evt. med glimmerlim. Sæt englene op på den blå himmel. I kan også lave stjerner til den blå englehimmel. Ekstramaterialet indeholder julens historie om Jesus som legoklodser og Selma Lagerlöfs legende Den hellige nat. Denne julesalme er skrevet at præsten Nikolaj Frederik Severin Grundtvig. Han har skrevet rigtig mange salmer. Julenat 1824: Grundtvig sad og skulle skrive prædiken til næste dag og han kunne ikke få noget lavet Måske har han rejst sig op og er gået en tur rundt i lejligheden hvor han boede. Han har kigget ud af vinduet, hvor det var mørkt, stjerneklart og frostvejr. Og så skrev han julesalmen. Måske har stjernerne mindet ham om stjernen over Betlehem og de mange engle, som hyrderne så på marken ved Betlehem. Men det sjove er, at denne salme ikke fortæller om Jesus, der bliver født i Betlehem, den foregår i et dansk vinterlandskab, hvor engle kommer på besøg! 8. december Dagens aktivitet er en undersøgelse af, hvad eleverne spiser juleaften. Følg linket under Dagens emne. Lav plads på smartboardet til at skrive alle de retter, som ikke er i skemaet. Lad evt læreren skriver de ekstra retter ned. Når undersøgelsen er slut, kan I snakke om, hvorfor julemaden er noget særligt; og hvorfor bestemte retter går igen fra familie til familie. I kan med fordel læse om julemad på Nationalmuseets jule-site: 4

5 Læs desuden v.1 Englene bydes velkommen og de lyser op i den mørke vinternat. Englene bliver forårsbebudere med solskinstøj på og lover at det bliver godt for fuglene på marken. v.2 Englene bydes velkommen til julen i den mørke danske vinter og de opfordres til ikke at bære julen ud. I gamle dage var traditionen at man ikke kan besøge nogen i juletiden uden at få noget at spise en julesmåkage, en juleøl eller noget mad. For går man igen uden at få noget ville det bringe ulykke Man bærer julen ud. v.3. Selvom man er fattig bliver det jul alligevel! Her fortæller salmen at gæstet I har en hytte før altså at englene før har været til julefest i fattige omgivelser. Jesus blev født i en stald og her lavede englene julefest selvom kruset var af ler og kagen var tør. 9. december Dagens emne er nisser og under Dagens aktivitet kan i synge På loftet sidder nissen. Man kan medbringe ske, grødfad, sæk og nissehue og lade eleverne lege sangen ved at fordele rollerne som nisse, kat og rotter. Der er desuden mulighed for at lave kravlenisser under ekstramaterialet. v.4. Den julenat, hvor Grundtvig ikke kunne sove og skrev salmen her, gik han nok en tur rundt i sin lejlighed og har kigget på sine to små drenge, Svend på 3 år og Johan på 1 år, som sov sødt! Han ser dem som engle-børn med venlige øjne himmel-blå. Guds engle, som er på besøg skal synge for børnene og få dem til at drømme v.5. Når børnene ligger og sover der julenat, skal de drømme om Betlehem og være med helt inde i stalden i krybberummet, hvor Jesus blev født! 10. december I dag skal børnene høre om julens oprindelse og om de allerførste julegaver, nemlig guld, røgelse og myrra som De tre vise mænd forærede Jesusbarnet. De skal også høre om julegavetraditionen i Danmark og om, hvornår børn i andre lande får julegaver. Aktiviteten er en leg: Send et håndtryk (en gave) videre. Elever og voksne står i en kreds med hinanden i hænderne. En voksen, eller en udvalgt elev, sender et håndtryk afsted mod højre, og straks man modtager dette, skal man sende det videre i samme retning. Lad alle elever tælle højt, mens håndtrykket vandrer kredsen rundt. Hvor meget nåede I at tælle til? Prøv samme øvelse et par gange, og se om I kan sende håndtrykket hurtigere rundt. Variationer: 1. Send håndtrykket begge veje rundt, gerne lidt forskudt i tid. Eleverne skal 5

6 sende det videre, straks de modtager det. Lad halvdelen af eleverne tælle for det håndtryk, der går mod højre, og den anden halvdel tælle for det, der går mod venstre. 2. I stedet for at sende håndtrykket hele vejen rundt siger afsenderen: Jeg vil gerne sende en gave til Emil. Når Emil har modtaget håndtrykket/gaven siger han Tak. Nu sender Emil en gave til Marie osv. 3. Lad eleverne lukke øjnene og prøv øvelsen igen v. 6. Så blev det endelig jul: Børnene vågner tidligt om morgenen i morgengry og nu behøver de ikke vente og tælle timer længere, for NU ER DET JUL! Og englene synger julesange sammen med juleklokken, altså kirkeklokken som kimer til jul. Prøv at lægge mærke til, at juledag om formiddagen, kimer kirkernes klokker. Det betyder at klokken ringer med hurtige slag eller man slår på klokken med en hammer og bliver ved i fx en halv time. Fra gammel tid er det sådan at når man kimer betyder det glæde og der kimes ved kirken højtider, fx jul og påske. 11. december Bag dagens låge gemmer sig historien om Lucia og den danske tradition for fejring af dagen. Under aktiviteter kigger vi på vores svenske naboers fejring af samme dag og bager Lussekatte. Vil man synge Luciasangen findes teksten under ekstra. I vers 7 vandrer englene op og ned af en tone-stige og kommer med Guds fred. Grundtvig kan have tænkt på historien om Jakobs himmelstige. Beskrivelsen af englene minder om beretningen fra 1. Mosebog 28. Jakob er flygtet fra sin vrede bror. Og da han har gået en hel dag, lægger han sig til at sove under åben himmel ved det hellige sted Betel. Han bruger en sten som hovedpude, men sover åbenbart godt alligevel. For Jakob drømmer. Og i drømmen ser han en stige fra jord til himmel, og Guds engle går op og ned ad den. Jakob møder også Gud selv i drømmen. Og Gud lover flygtningen Jakob dels at passe på ham, dels at hans efterkommere skal arve landet (Israel). 14. december Læs fortællingen De tre kloge konger for børnene. Historiens stammer fra De mindstes bibel genfortalt af Synne Garff. Dagens aktivitet er at klippe flotte julestjerner ud fra en enkel skabelon. Stjernerne er fine både enkeltvis og som dobbeltstjerner. Børnenes stjerner kan samles til en helt stjernehimmel og hænge ned fra loftet i 6

7 klassen. Denne aktivitet fortsætter i morgen, hvor emnet er julestjernen. Lav en flot julestjerne: Dejlig er den himmel blå er ugens julesalme. Selve teksten finder du under ekstramateriale, så I kan synge sangen sammen med DR s pigekor, som der findes et link til under aktiviteter. Det er også muligt at læse lidt om salmens baggrund under dagens emne. Grundtvig skrev sangen Dejlig er den himmel blå i december I salmebogen findes 7 vers af Dejlig er den himmel blå, men oprindelig er der ikke mindre end 19 vers i sangen. I 1810 boede Grundtvig i København og var i gang med at skabe sig et navn som forfatter. Det passede ham derfor dårligt, at hans gamle far ville have ham hjem til Udby for at aflaste ham i præsteembedet. Hårdt presset måtte han acceptere at blive hjælpepræst langt ude på landet, men det skete ikke uden store omkostninger for Grundtvig. Han fik sit første anfald af sindssyge og måtte kæmpe med sine indre dæmoner på Vindbyholt Kro. Alligevel fik Grundtvig under sin første krise skrevet sangen Dejlig er den himmel blå, som er den første større salme, han får udgivet. Grundtvigs sang er en sang til helligtrekonger. På landet var der i gamle dage tradition for helligtrekongerviser. Helligtrekonger blev fejret med optog og sange, man klædte sig ud som de 3 konger og drog syngende gennem byen. Helligtrekonger er 6. januar og markerer traditionelt julens afslutning. Aftenen før, altså helligtrekongersaften, tændte man det særlige helligtrekongerlys. Lyset havde 3 arme og i bunden af lyset, hvor armene mødtes, havde man støbt lidt krudt ind, så når lyset brændte ned, gav det et lille knald og så var julen slut. 15. december Der arbejdes videre med stjernearbejdet fra i går. Ekstra er: Julehentediktat: En lille hentediktat med forskellige ord fra krybbespilsscenen. Ordene er: Stjerne, engel, hyrde, hellige tre konger, æsel, Jesus barn, jomfru Maria, stald, krybbe, Bethlehem, kamel og Josef. Side 1 er det ark, børnene får til udfyldning Side 2 klippes ud af læreren og lægges i en lille kurv/bøtte Side 3 klippes ud af læreren og sættes op med lærertyggegummi eller tape på et aftalt område fx i klassen eller på en gang. Børnene kommer nu og trækker et lille billede fra kurven og går derefter ud for at finde ordet, finder det man tror er det rette ord, forsøger at huske det indtil man kommer tilbage til sin plads og skriver det på det den rette plads på arket. Man kan gøre det 7

8 lettere ved at lade børnene tage ark og blyant med sig. Hurtige og dygtige børn kan lave ekstra ord og tegninger og udfordre hinanden med dem. 16. december Historien om juletræets oprindelse læses. Aktivitet: Kræmmerhus med print fra 1896 fra Den gamle by printes og klippes ud og hanke pålimes. Man kan også designe sit eget kræmmerhus: Har man ekstra tid, kan det være denne dag man bager pebernødder til at fylde i kræmmerhusene. 17. december Dagens tema er vintersolhverv. Vores danske ord Jul går til bage til gammelnordisk og germansk Jol og er beslægtet med det keltisk-engelske Yule. Jul var betegnelsen på for den hedenske vintersolhvervsfejring, men blev altså også festen for Jesu Kristi fødsel, så at Kristusmessen (engelsk Christmas) kunne fejres julenat hvor Guds Søn blev menneskenes lys i den mørkeste nat. Faktisk falder flere kirkelige fester sammen med de gamle hedenske fester. Desværre har vi i kirken delvist glemt naturtilknytningen af dagene og nøjes med at fejre de begivenheder i Jesu liv, som er knyttet til festerne. af præsten Ole Skjerbæk Madsen i Kristeligt Dagblad december Kalenderens sidste låge handler om Juleevangeliet. Under aktiviteter fortæller Sigurd historien om Jesus fødsel. Jeg foreslår, at man nøjes med at vise selve fortællingen, som begynder ved ca. 2:30. 8