Fortøjningssystemer er de sikre? Søren Bøge Pedersen Arbejdsmiljøkonsulent, skibsfører Søfartens Arbejdsmiljøråd

Transkript

1 Fortøjningssystemer er de sikre? Søren Bøge Pedersen Arbejdsmiljøkonsulent, skibsfører Søfartens Arbejdsmiljøråd

2

3 For

4 Agter

5 Mange liner at holde styr på

6 Brug af spildkop/capstan og lederuller

7 Ledelse / styring / overblik

8 Ergonomiske udfordringer

9 Brug af stopper

10 DMA tal EMCIP 1. jan june 2012: 70 accidents

11 Konsekvensen er ofte dødelig

12 UK P&I Whilst mooring injuries are the seventh most frequent cause of personal injuries in the Club they are the third most expensive per claim indicating how horrific some of these injuries can become

13

14 Dødsulykke Gad vide hvorfor?

15

16

17 Why s The lack of builder s drawings or design specifications forced managers and crew to develop their own procedures without full knowledge of the capabilities or limitations of the equipment. They were unable to identify the hazards fully, and could not judge the implications of their decisions

18 18

19 Tema undersøgelse ulykker passagerskibe 193 ulykker på lastskibe.

20 Lille udsnit af faktorerne Ved alle ulykkerne kan det konstateres, at besætningsmedlemmerne arbejdede i et område, hvor der var en latent risiko Ved 2 ulykker var en kompliceret betjening af spil en medvirkende faktor Ved 3 ulykker var dårlige oversigtsforhold på fortøjningsdækket en medvirkende faktor Ved en ulykke var et højt støjniveau (og deraf svigtende kommunikation) en medvirkende faktor Ved 2 ulykker gik betjeningshåndtag ikke automatisk til neutral. I et tilfælde var det en medvirkende faktor Ved 2 ulykker kørte trossen forkert på tromlen. Ved en ulykke var det en medvirkende faktor, at trossen gik i bekneb på en spilkop Ved 4 ulykker var manglende kommunikation en medvirkende faktor Ved 2 ulykker var fejlbetjening af spil en medvirkende faktor Ved 6 ulykker var det en medvirkende faktor, at der blev kørt med et spil, samtidigt med at et besætningsmedlem arbejdede tæt på trossen Ved en ulykke var en svejsning på en vejviserrulle lavet forkert

21 Undersøgelsen lagde op til An operational part, which should focus on the proper planning and execution of the operation within the existing (physical) framework, including not least the limitation of the elements of danger and the promotion of the participants' understanding hereof. And A technical part, which in a more forward-looking manner aims at improved design by means of solutions that will minimize the risk and the working load on the crew members involved

22 Vejledning Hvor er farerne? Hvordan undgår vi ulykkerne? Konkrete lavpraktiske redskaber Gør op med skyld Til SiO Skibsledelsen (Menige)

23 Ulykken sker når vi mindst venter det One moment peace and quiet; the next, an accident strikes like lightning from a clear sky

24 en faktor?

25

26 mange faktorer Why mooring accidents? Kilde: nearmiss.dk

27 Operationelle årsager Træthed Manglende kontrol/eftersyn Overmodighed risikovillig Mangel på træning Uigennemtænkte/dårlige procedurer Stiltiende accept Travlhed Stress Forstår ikke / ser ikke farerne Uhensigtsmæssig radiodiciplin Ledelsen mister overblik / Officerer der skal lede er uerfarne

28 Hovedparten er trosser/wirer der sprænger

29 Forskel i risiko?

30 Snap back zones

31 31

32 32

33 33

34 AVOID SNAP-BACK ZONES Break point 34

35 10 tommelfinger regler Brug altid korrekte personlige værnemidler (PPE). Dette er vigtigt at have med i forberedelserne, da PPE er det sidste forsvar mod skader, hvis alt andet svigter. Sørg altid for at være ude af snap back-zoner og for at du ikke står på en trosse eller i en trossebugt. Hold øje med dine kolleger, hvis de står i en farlig position, så advar dem. Alle handlinger skal udføres roligt og uden hastværk. Travlhed fører til fald eller glid. Hold hele tiden øje med hvad der foregår omkring dig og sørg for at have udvej ud af en farlig situation (undgå fx at blive fanget op ad bolværket eller andre genstande hvis en trosse springer). Kom altid et trosseøje på en pullert ved at holde øjet enten på siden eller ved en forhaler trosse for at undgå at få fingrene i klemme hvis trossen pludseligt strammes op. Hal aldrig i blinde i en trosse når ingen kan se, hvad der foregår i den anden ende af trossen. Spil aldrig helt ved at hoppe på trosser, som løber ud over skibssiden og er ude af din kontrol. Du vil sandsynligvis ryge overbord sammen med trossen. Lad aldrig mere en een trosse gå gennem rulleklyset, da trosserne bliver hurtigere slidt og taljen kun er beregnet til at kunne holde spændingen af een trosse. Hvis der er noget i vejen med udstyret, så lad være med at bruge det. Hvis du får øje på beskadiget udstyr, skal du rapportere det og I må bruge en alternativ måde at fortøjre på, indtil skaden er repareret. Giv aldrig slip på en trosse med et stærkt træk i, uden først at vide, hvad der gør trossen så tung. Hvis du bliver nødt til at slippe den, må du først tage dine forholdsregler.

36 Ægte near miss og ulykker

37 Hvordan undgår vi ulykkerne? Vi kender risici Man bliver løbende orienteret Vi vedligeholder udstyr og grej Vi checker trosser/wirer Vi er trænet Vi holder øje med hinanden Vi lærer af nearmiss hændelser Vi leder og har overblik Vi er ikke trætte Vi advarer hinanden

38 Risikovurdering step 1/2 2. Vurdering 1. Kortlægning

39 Vurder farerne

40 Risikovurdering step 3/4 4. Dokument 3. Handlingsplan

41 Risikovurdering step 5 5. Opfølgning

42 Trosser og wirer

43 Vedligehold

44 Near miss undersøgelse

45 Før ankomst (Tool box) - og efter afgang møder

46 Instruktion af nye folk?

47 Styrkelse af sikkerhedskulturen

48 Bilag

49 Inddragelse er vigtig

50