Handleplan for internationalisering

Transkript

1 Handleplan for internationalisering Skoleområdet

2 Indholdsfortegnelse 1. Om handleplanen Læsevejledning Internationalisering i Rudersdal Kommune Lovgrundlag - Generelle kendetegn Undervisningens grundlag Internationalisering integreret i skolens fag Ressourcer til Internationalisering Indsatsområder Mål for internationalisering Lærernes kompetencer inden for det internationale arbejde Forståelse for internationale og interkulturelle forhold Udvikling af elevernes fremmedsproglige og interkulturelle kompetencer Internationalisering i skolens læringsmiljø herunder også det fysiske læringsrum Litteraturliste / nyttige links Bilag 1: Generel beskrivelse vedr. kommunens handleplaner Model for handleplanernes udformning Struktur for handleplanerne Bilag 2: Strukturering af det internationale stof i skoleforløbet Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen

3 1. Om handleplanen Internationalisering skal indgå som element i skolens undervisning. For at sætte fokus på denne tværgående dimension er der udarbejdet en handleplan. Handleplanen for arbejdet med internationalisering er et redskab, der skal være med til at sikre, at undervisningen har en international dimension og samtidig et styre- og udviklingsredskab for skoleområdet, skoleledelserne og alle lærere og pædagoger. Handleplanen beskriver de overordnede indsatsområder, der skal arbejdes med de kommende år. Den skal ses som en del af den generelle strategi og skal bruges til at understøtte skolevæsenets overordnede mål. Det er op til den enkelte skole at prioritere, hvor det vil være mest interessant at påbegynde en indsats. Som grundlag for handleplanen har skolerne besvaret forskellige spørgsmål, som kunne belyse, i hvor høj grad skolerne er bevidste om og arbejder med internationalisering. Skolelederne svarer på læreres, elevers og skolebestyrelsers vegne, at internationalisering har en rimelig stor interesse. Generelt set mangler kommunens skoler strategi, mål og handleplan for udvikling af arbejdet med internationalisering. En handleplan for området vil derfor kunne hjælpe skolernes ledelser, lærere og pædagoger med at komme videre i arbejdet med at udvikle interkulturelle kompetencer. I bilag 1 findes den generelle beskrivelse for Skoleområdets handleplaner. Den foreliggende handleplan er et resultat af gruppens arbejde maj 2008 februar Handleplansgruppen består af: Anita Gabelgaard, lærer på Dronninggårdskolen Birgitte Maagaard, lærer på Trørødskolen Birte Kjær Peulicke, afdelingsleder på Trørødskolen Jørgen Reeckmann, pædagogisk udviklingskonsulent for de humanistiske fag Lotte Nielsen, udviklingskonsulent på skoleområdet Ulrik Schou, skoleleder på Parkvejskolen 1.1. Læsevejledning Handleplanen for internationalisering skal læses og forstås i sin helhed, idet der ikke er en lineær udvikling i de beskrevne områder. Handleplanen består af fem hovedafsnit: 1. Indledning 2. Internationalisering i Rudersdal Kommune 3. Lovgrundlag 4. Undervisningens grundlag 5. Indsatsområder Alle indsatsområder er delt op i tre kolonner, nemlig Formål, der angiver det overordnede mål med indsatsen Det er et kvalitetsmål, at, der angiver pejlemærker hen mod den ønskede udvikling Det betyder, at, der angiver hvilken handling, der skal sættes i værk, og af hvem på henholdsvis skoleniveau (ledelse, fagteam, undervisningsvejleder, lærer) og på forvaltningsniveau (Skoleområdet). 2

4 Derudover indeholder handleplanen links til nogle af de mange net-baserede muligheder, der kan lette skolernes og den enkelte lærers arbejde med internationalisering og gøre det til en del af den daglige undervisning. Handleplanens bilag 2 indeholder forslag til områder, der kan arbejdes med for at udvikle interkulturelle kompetencer. 2. Internationalisering i Rudersdal Kommune Kulturel indlevelsesevne, vilje og evne til kommunikation og samarbejde er nødvendige forudsætninger for at kunne handle og uddanne sig i en international og interkulturelt orienteret verden. Derfor er det nødvendigt, at eleverne allerede i grundskolen tilegner sig interkulturel dannelse og interkulturelle kompetencer inden for alle fag for at kunne klare sig i internationale sammenhænge. Arbejdet med internationalisering på Rudersdal skolerne viser sig at være meget forskelligt og ofte knyttet sammen med de ildsjæle, der har haft særlig interesse på området. Dette arbejde har ofte været baseret på sproglærernes ønske om, at undervisningen i og omkring kulturelle forhold bliver nærværende og aktiverende. Derfor samarbejdes der på nogle få skoler med udenlandske klasser, udlændinge inddrages, eller der rekvireres sprogassistenter. Af skolernes tilbagemeldinger kan det samtidig ses, at fem skoler har eller har haft mere eller mindre formaliseret samarbejde med andre skoler. På fem skoler har klasser kontakt til udenlandske klasser, og undervisningsaktiviteter har et tydeligt internationalt aspekt. En enkelt skole svarer, at de har haft lærere på besøg på udenlandske skoler, og én skole har deltaget i Baltic Sea Project 1. Da dette er den første handleplan for internationalisering i Rudersdal Kommune, er det på nuværende tidspunkt svært at danne sig et overblik over, hvor den enkelte skole er i arbejdet med at udvikle elevernes interkulturelle kompetencer. Handleplansgruppen har derfor valgt at lade sig inspirere dels af de resultater og anbefalinger som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har fremlagt i rapporten Den internationale dimension i folkeskolen, 2003, samt de erfaringer, som Professionshøjskolen ved CICED har udgivet. Også andre kommuner og skolers handleplaner for internationalisering indgår som inspirationsmateriale. 3. Lovgrundlag - Generelle kendetegn Internationalisering er defineret som en tværgående dimension i folkeskolen. Den er ikke beskrevet i et faghæfte på samme måde som skolens fag og obligatoriske emner. Dimensionen har derfor hverken selvstændigt formulerede formål, slutmål eller trinmål. For folkeskolens vedkommende er der med en international dimension lagt et særligt fokus på undervisningen i fremmedsprog, geografi, kristendomskundskab, historie og samfundsfag, brug af informations- og kommunikationsteknologi og samarbejdsprojekter med udlandet. Undervisningsministeriet skriver, at internationalisering som en tværfaglig dimension skal indgå i alle skolens fag og inddrages i undervisningen, hvor det er relevant Der oprettes område for Internationalisering på Fællesnettet, hvor der bl.a. vil ligge en oversigt over, hvordan den internationale dimension beskrives i alle faghæfterne. 3

5 I folkeskolelovens formål 1, stk. 1 står, at Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der giver dem forståelse for andre lande og kulturer. Internationalisering er derved et middel til at opnå forståelse for egen kultur og værdinormer som fx demokrati og menneskerettigheder og derved også for bedre at kunne forstå andre landes kulturer. Regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 formulerer en række anbefalinger for internationalisering af uddannelserne, herunder at undervisningen i folkeskolen har et globalt perspektiv, og at eleverne erhverver sig grundlæggende kompetencer, som gør dem i stand til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Det betyder, at eleverne skal have viden om andre lande, sprogfærdigheder og kendskab til internationale kultur- og samfundsforhold. Alle børn skal være fortrolige med de grundlæggende kulturelle værdier for vort samfund og have et globalt udsyn. Den enkelte skal kunne møde andre kulturer med åbent sind, afklaret i forhold til hvem jeg er, og hvorfra jeg kommer. Eleverne skal opnå et internationalt beredskab. International kompetenceudvikling må forstås som udviklingen af evnen til at agere og drage nytte af at leve i et globalt samfund. Det internationale arbejde er et nyt element, der spiller en større og større rolle i kommunernes tilbud. I den forbindelse er kulturforståelse og tilegnelse af sprog vigtige elementer. Rudersdal Kommune er af den opfattelse, at skolens arbejde med internationalisering skal hvile på et helhedssyn, som i særlig grad inddrager emner, problemstillinger, oplevelser og aktiviteter med internationalt indhold i klassens undervisning og som kun i mindre grad er optaget af udvekslingsaktiviteter. Ethvert tiltag, der styrker den enkelte elevs interkulturelle kompetence er at betragte som et led i skolens arbejde med internationalisering. Med denne opfattelse vil skolens arbejde med internationalisering spænde over en lang række faglige og tværfaglige aktiviteter, gerne i samarbejde med udenlandske skoler. Foto: Torben Ulrik Nissen,

6 4. Undervisningens grundlag Internationalisering er en strategi, der skal medtænkes i planlægningen og gennemførelsen af pædagogiske forløb. Internationalisering skabes ikke udelukkende gennem det personlige møde mellem lærere og elever i forskellige lande. Det er et integrationsfremmende element, at forståelsen af og respekten for andre kulturer bliver et element i faglige og tværfaglige undervisningsforløb. 4.1 Internationalisering integreret i skolens fag I 1998 udgav Undervisningsministeriet publikationen Den internationale dimension i folkeskolens fag og emner, der beskriver, på hvilken måde arbejdet med internationalisering er indarbejdet i folkeskolens faghæfter, og hvordan stoffet kan inddrages i undervisningen i både faglige og tværfaglige sammenhænge. Med Fælles Mål 2009 er der for en række fag sket en tydeliggørelse af arbejdet med internationalisering. Da arbejdet med internationalisering ikke tidligere har været prioriteret som fælles indsatsområde i kommunen, har det været op til lærerne på de enkelte skoler selv at iværksætte faglige og tværfaglige forløb. Der er derfor stor forskel på, hvordan skolerne definerer og inddrager internationalisering i skolens fag og dagligdag. Meget afhænger af enkelte læreres initiativ, og gode erfaringer fra deres arbejde kommer desværre sjældent til at gælde hele skolen. Rudersdal kommune har en handleplan for dansk som 2.sprog. I den handleplan og de tilknyttede vejledninger vil lærerne kunne hente hjælp til, hvordan de tosprogede elevers erfaringer fra deres oprindelige kulturer kan inddrages i undervisningen og bidrage til alle elevers kompetenceudvikling. Det gælder om at tale med repræsentanter for andre landes sprog og kultur og ikke om dem, når der er tale om internationalisering. I handleplanen for dansk som andetsprog står blandt andet, at alle lærere arbejder med at inkludere eleverne i undervisningen og differentierer i alle fag i forhold til de tosprogede elever klasselæreren sørger for, at familien får den støtte og hjælp, de har brug for. læreren udbygger lærer elev samtaler, således at læreren kan støtte eleven bedst muligt og samtidig kommunikerer forventninger og krav til eleven lærerne inddrager elevernes forskellige kulturelle baggrunde og skaber dermed en bredere og fælles forståelse af kultur og dens relevans i forhold til undervisningen fx som element i den internationale dimension 4.2 Ressourcer til Internationalisering Der er ikke afsat særlige ressourcer til arbejdet med internationalisering på skolerne. Derfor er ledelsen på skolen nødt til at se på den samlede ramme og derudfra prioritere de aktiviteter, der ønskes iværksat. Handleplanen lægger op til, at målene for internationalisering kan nås gennem arbejdet i klassen dels med udenlandske kontaktklasser via webcam, og anden kommunikation, dels gennem det arbejde, som lægges ind i faglige og tværfaglige projekter og emner. Udvekslinger og udenlandsrejser kan være en stærkt motiverende faktor, og udgifterne skal søges dækket af skolens egne midler og/eller af penge, der kommer ind gennem fx: lejrskolepenge fx én lejrskole i skoleforløbet går til udlandet tilskud fra fonde, EU, COMENIUS/CIRIUS og andre eksterne instanser klassens egen indtjening arrangementer, der med mål og tiltag har beskrevet, hvad pengene skal gå til. 5

7 Foto: Torben Ulrik Nissen, Indsatsområder I Skoleområdets etårige indsatsområder er internationalisering et punkt, som skal tilgodeses gennem beskrivelse af en handleplan. 5.1 Mål for internationalisering I Rudersdal Kommune har én skole ud af 13 en målsætning for det internationale arbejde. Med indførelse af fireårige udviklingsplaner og etårige indsatsområder har skolerne sat mål for mange forskellige udviklingsområder. Med bestemmelsen om internationalisering som nyt fokusområde vil det være nødvendigt, at skolen formulerer mål og strategi også for dette område. Gennem målfastsættelse vil ledelserne skulle se på de nødvendige ressourcer, der skal til for at nå målene. Globaliseringsrådets 3 anbefaling er, at mindst ét internationalt projekt skal indarbejdes på skolerne for alle elever 4, og der skal skabes rammer for, at eleverne oplever, at deres dagligdag er præget af en international dimension. Samtidig kan det forstærke motivationen, hvis lærere kan deltage i konferencer og lignende i udlandet med det formål at skabe kontakt til andre skoler. Argumenter for at arbejde med internationalisering i grundskolen: folkeskoleloven foreskriver, at undervisningen har et globalt sigte internationalt samarbejde udgør en stor motivationsfaktor for eleverne internationalt samarbejde styrker elevernes faglige udbytte af undervisningen side

8 Formål Et nyt fokusområde skal implementeres på Rudersdal skolerne, drøftelserne skal sættes i gang blandt alle medarbejdere, og hver skole formulerer sine egne mål og rammer for arbejdet med internationalisering. Den internationale skole etablerer strategier for, hvordan den kan lære af sin omverden og derigennem udvikle sig. Det er et kvalitetsmål, - at skolens medarbejdere er bekendte med skolens strategi og målsætning for arbejdet med internationalisering. - at alle elever i løbet af deres skoletid deltager i mindst ét internationalt projekt. - at ledelsen inspirerer og bakker op om tiltag fra medarbejderne og løbende følger op. - at årsplanerne for klasserne indeholder et eller flere tiltag, der omfatter internationalisering. - at ledelsen sikrer, at der i forbindelse med evaluering af fastsatte mål og aktiviteter for teamet indgår en evaluering af den internationale dimension. Det betyder, - at ledelsen i samarbejde med medarbejdere (koordinatoren) lægger en strategi for, hvordan skolen vil arbejde med internationalisering. - at ledelsen udmelder forventninger og tydelige rammer for arbejdet med internationalisering på skolen. - at ledelsen tydeliggør, hvilke muligheder for internationale tiltag, der er på egen skole. - at ledelsen skaber plads for, at lærere kan etablere kontakt til udenlandske skoler - også ved fx at besøge skoler i udlandet. - at lærerteam drøfter løbende internationalisering og fastlægger en faglig progression (se eventuelt bilag 2) gennem elevernes skoleforløb, både i faglige og tværfaglige forløb. Foto: Birthe Kjær Peulicke: fra Comenius projekt 2008, Trørødskolen 7

9 5.2 Lærernes kompetencer inden for det internationale arbejde Lærernes pædagogiske og fagdidaktiske kompetencer har stor betydning for både det faglige niveau og motivationen af eleverne, og derfor er der behov for, at det pædagogiske niveau sikres gennem lærernes løbende kompetenceudvikling. Lærerne skal være ajour med den nyeste viden og bevidste om de tiltag, der ligger som muligheder inden for deres fag. Professionshøjskolerne og forskellige organisationer kommer jævnligt med tilbud og deltagelse i konferencer. Da undersøgelser viser, at det er vanskeligt at inddrage internationalisering i den daglige undervisning, er det af stor betydning, at alle lærere bliver orienteret mod og kvalificeret til arbejdet med internationalisering. Det anbefales, at en skole, der ønsker at udvikle arbejdet med internationalisering, inddrager en gruppe medarbejderne i udviklingsområdet. Når der er mange aktiviteter i gang samtidig, kan lærerne motivere, inspirere og støtte hinanden. Ledelsen skal opfordre til, at lærerteamet sammen gennemgår Fælles Mål 2009 og derigennem får kendskab til fagmålene, der alle rummer en international dimension. 6 Det er nødvendigt, at lærere, der deltager i konferencer, udvekslinger, besøg i udlandet eller interaktivt på nettet, er i stand til at kommunikere på engelsk og gerne andre sprog, både skriftligt og mundtligt. Lærere forudsættes at kende til andre landes uddannelsessystemer og vilkår, når de skal mødes med lærere, ledere eller elever fra fremmede lande. Et projekt, der rummer besøg fra eller til andre lande, kræver desuden kendskab til, hvordan man ansøger om penge, laver budget og regnskab, samt at man kan udforme en evalueringsrapport om forløbet. Foto: Undervisningsministeriet, Til inspiration vil der på Fællesnettets faglige forum om Internationalisering i løbet af efteråret 2009 ligge en oversigt over, hvordan de forskellige faghæfter inddrager internationalisering i faget. 8

10 Formål Kulturen på skolen skal bygge på en forståelse for, at internationalisering er en naturlig del af det daglige arbejde på en skole. Det er et kvalitetsmål, - at skolen har en koordinator for det internationale arbejde. Denne indgår i netværk med koordinatorer fra de øvrige skoler i kommunen. - at alle medarbejdere er vidende om skolens internationale projekter. - at skolen i perioder benytter sig af de muligheder, der er for at knytte en sprogassistent eller gæstelærer til skolen. - at den enkelte skole og Skoleområdet tilbyder lærere at samarbejde med konkrete skoler i udlandet om udvikling af konkrete dele af undervisningen. (undervisningsvejledere, faglærere, - emner som fagdidaktik, det fysiske læringsmiljø, undervisningsdifferentiering m.m.) Det betyder, - at opgaver og funktion for skolens koordinator fastlægges af ledelsen i samarbejde med koordinatoren selv. - at der i forlængelse af et projekt, besøg eller andet er skabt mulighed for, at medarbejderne på skolen kan dele erfaringer fra projektet. Dette kan indgå som element i tilrettelæggelsen og evalueringen. - at eleverne videndeler fx gennem fremlæggelser på tværs af årgangen/afdelingen. - at skolens koordinator tager kontakt til CIRIUS, som formidler sprogassistenter / gæstelærere 7. - at lærerne tilrettelægger undervisningen, så eleverne møder voksne, der taler andre sprog både på skolen og udenfor. - at Skoleområdet formidler kontakt til allerede eksisterende samarbejdspartnere. De enkelte skoler kan også selv etablere sig med en partnerskabsskole, som dens lærere kan indgå i et nærmere defineret samarbejde med

11 5.3 Forståelse for internationale og interkulturelle forhold - Det internationale skal ind på skolen, og skolen skal ud til det internationale Elevernes aktive forståelse af det internationale samfund og arbejdsmarked er vigtig, når eleverne skal rustes til at begå sig i den internationale virkelighed. Forståelse og tolerance for andre kulturer samt færdigheder som at være undersøgende, tage initiativ og kommunikere med en international omverden er derfor vigtige elementer i undervisningen i grundskolen. Ifølge Tove Heidemann, der er international koordinator på University College Syd, er interkulturel kompetence mere end viden om andre landes kulturer, sprog, historie m.m. Kompetence defineres således: Evnen til hensigtsmæssigt at udnytte færdigheder, viden og erfaringer. (fra EU s Memorandum om livslang læring, 2000) Tove Heidemann beskriver interkulturel kompetence, som eleverne i grundskolen skal opnå således: Evnen til at kommunikere Evnen til at indgå i nye grupper samt at kunne samarbejde med mennesker med en anden baggrund end én selv Evnen til at handle selvstændigt og refleksivt i komplekse, uforudsigelige situationer. Evnen til at sætte sig i andres sted Evnen til at anvende it interaktivt På er disse punkter uddybet. Formål Eleverne oplever, at undervisningen er planlagt, så internationalisering ligger som en rød tråd gennem skoleforløbet. Det er et kvalitetsmål, - at lærerteam omkring en årgang / afdeling bevidst inddrager internationalisering i deres årsplanlægning som tværfaglige eller faglige forløb. Det betyder, - at lærerteamet medtænker og udvikler ideer om integrering af den internationale dimension på alle trin. - at resultaterne af udvalgte arbejdsforløb kan sammenlignes med, relateres til og formidles til kontaktklasse i et andet land via elektroniske medier. - at årgangsteamet kan holde infomøder for alle årgangens elever om internationale projekter. Eleverne skal gennem deres skoleforløb udbygge kontakter til elever i andre lande. - at elever, der er på lejrskole i udlandet, har kontakt til jævnaldrende elever på en skole. - at eleverne inden rejsen har haft kontakt med klassen, udvekslet informationer og evt. arbejdet om et fælles projekt. - at skolens ledelse sammen med skolebestyrelsen udformer principper for udenlandsrejser. - at udenlandsrejser kan foregå på forskellige vis: klassevis, gruppevis efter beskrevne mål og principper. 10

12 Gennem undervisning i fag og tværfagligt får eleverne forståelse for internationale og interkulturelle forhold, der gør dem i stand til og giver dem lyst til at kommunikere og agere i en global verden. - at skolen har kontakt til udenlandske forældre, herboende udenlandske elever, organisationer eller andre, der kan bidrage til interkulturel forståelse. - at den enkelte skoles forældre inddrages i arbejdet og åbner døre til internationale forbindelser. - at klassens lærere tager kontakt til internationale klasser, skoler, organisationer m.m. i Danmark og udlandet 8. - at skolerne kan inddrage udenlandske unge, der bor og studerer i kommunen. - at elever gennem kendskab til internationale foretagender får indblik i, hvor vigtigt det er at kunne sprog og lære at forholde sig åbent til mennesker med en anden kultur. Eleverne kan indgå i nye grupper og samarbejde med mennesker med en anden baggrund end deres egen. - at skolen har tilknyttet udenlandske forældre, unge eller andre, der kan bidrage til interkulturel forståelse. - at de tosprogede elevers etniske baggrund inddrages aktivt i undervisningen som en del af internationaliseringen. - at eleverne i en klasse er fortrolige med de kulturer, der er repræsenteret på skolen ved de tosprogede. - at undervisningen omfatter tværfaglige temaer, der inddrager mange kulturer. - at skolen kan indbyde voksne og børn, som taler andre sprog, til at deltage i skolens hverdag og undervisning. - at klassen, årgangen, afdelingen eller hele skolen arbejder med emner og projekter, hvor skolens elevers forskellige baggrunde indgår i arbejdet. Familierne deltager med bud på kulturelle særkender. Foto: Birthe Kjær Peulicke: fra Comenius projekt 2008, Trørødskolen 8 - etwinning.net er en portal, hvor danske grundskoler og ungdomsuddannelser kan finde europæiske samarbejdspartnere. etwinning er et EU-initiativ under elearningprogrammet. - Nordplus Sprog giver tilskud til nordisk sprogsamarbejde 11

13 5.4 Udvikling af elevernes fremmedsproglige og interkulturelle kompetencer Eleverne skal lære at kommunikere på mange sprog og lære andre kulturer at kende. I de nye Fælles Mål 2009 for sprogfagene udtrykkes det tydeligt, at elevernes tilegnelse og kommunikative beherskelse af fremmedsprogene både mundtligt og skriftligt er nødvendige kompetencer for at kunne agere i et internationalt samfund med mange kulturer. Med sproglige færdigheder bliver eleverne interkulturelt handlingskompetente. Formål Eleverne benytter fremmedsproglige kompetencer som redskaber til autentisk kommunikation. Det er et kvalitetsmål, - at sprogundervisningen i høj grad omfatter kommunikation med elever i andre lande. Det betyder, - at klassens lærere er bevidste om at anvende fremmedsprog som redskab for de fagområder, der samarbejdes om. Skolerne understøtter den styrkelse af engelskundervisningen, der er sat i gang. (engelsk fra 3. klasse samt uddannelse af undervisningsvejledere) Eleverne oplever, at de selv med få sprogkundskaber kan kommunikere med udlændinge. Eleverne kan kommunikere med elever gennem aktiv brug af it. - at undervisningsvejlederen på skolen medvirker til at fagteamet inddrager og udvikler den internationale dimension på skolen. - at undervisningsdifferentiering i fremmedsprogene er det bærende princip, så alle børn lærer fremmedsprog. - at eleverne har en forståelse for, at skolens tre sprogfag (engelsk tysk - fransk) har ligheder i grammatik og gloser. - at eleverne jævnligt anvender computeren til at sende s og projekter til jævnaldrende elever i udlandet. - at engelsksprogede gæster inddrages i den daglige undervisning. Lærerne skal opsøge forældre, studerende (gymnasiet, universitetet eller andet) eller turister til inspiration for undervisningen. - at undervisningen i faget engelsk foregår på engelsk fra første dag. - at fagteamene er ansvarlig for, at der er differentierede læremidler til rådighed. - at sproglærerne på en skole samarbejder om at udbrede en fælles grammatisk terminologi, og at de i undervisningen benytter sig af sammenligninger med de andre sprog. Det anbefales - at en klasse har den samme lærer i flere fremmedsprog, hvis dette er fagligt muligt. - at lærerne på en skole hjælper hinanden med at finde samarbejdspartnere og derved skaber forskellige elektroniske samarbejdsmuligheder for elever i alle klasser. 12

14 5.5 Internationalisering i skolens læringsmiljø - herunder også det fysiske læringsrum Undervisning i fremmedsprog har ifølge Fælles Mål 2009 en international og interkulturel dimension, og der er på skolerne praksis for at have sprogdage eller sprogprojekter, som omfatter formidling af stoffet til hinanden og andre. Det kan også læses, at de øvrige fag inddrager internationalisering, idet mange temaer ikke kan ses isoleret, men som en del af det, der foregår i verden. Interkulturelle kompetencer vil være en del af elevens alsidige udvikling og kan som sådan indgå i alle fag. Ved at sætte ekstra fokus på internationalisering vil alle fag kunne bidrage til, at eleverne oplever, at vi er en del af den internationale verden og dermed har behov for at forstå, hvordan mennesker lever og agerer i verden omkring os. (Se i øvrigt ideer til indskoling, mellemtrin og udskoling i bilag 2. Mange andre ideer til læseplaner kan findes på hjemmesider se litteratur- og linkhenvisninger) Foto: Lotte Nielsen, Sir John Lawes School, GB,

15 Formål Alle elever skal opleve, at deres hverdag afspejler, at de er en del af en international verden. Skolens fysiske læringsrum afspejler den undervisning, der foregår. Det er et kvalitetsmål, - at elever kan anskue temaer og problemstillinger ud fra forskellige kulturer. - at elever kan se på deres eget liv som en måde at leve på én blandt mange mulige. - at elever er i stand til at sætte sig i andres sted. - at skolens fysiske læringsrum viser, at internationalisering er på den pædagogiske dagsorden. Det anbefales, - at skolen jævnligt har besøg af udenlandske børn og unge - at elevernes ophængte produkter også vidner om internationalisering - at alle tre fremmedsprog indgår som formidlingsredskaber af internationale emner - at de 2-sprogede elever og deres familier inddrages som formidlere af deres kultur og sprog - at elever i indskolingen hvert år arbejder med internationale emner, fx ulandskalenderen - at alle elever har kontakt til elever andre steder i verden - at fremmedsprog i høj grad indgår som en naturlig kommunikationsform - at der er en høj grad af vidensdeling eleverne imellem efter en international oplevelse Det anbefales, - at der afholdes en tværgående international uge hvert år i afdelingerne - evt. inspireret af CIRIUS internationale uge - at der er løbende udstillinger fra elevernes arbejde med internationale emner og projekter - at der er globus og landkort til elevernes umiddelbare brug - at Pædagogisk Center har udenlandske aviser og blade liggende fremme til elever og læreres fri afbenyttelse. - at der flages med andre flag end det danske - at der er udstillinger på PC om andre lande - at opslagstavler tilbyder sprogophold til eleverne i deres ferier - at skolekøkkenet / kantinen har temauger med mad fra forskellige lande - at skolens kunst fra andre lande indgår i arbejdet - at det i klasseværelser, hvor der foregår sprogundervisning, tydeligt ses, at sprog og forståelse for kultur følges ad. - at der er tilgængelig fotodokumentation af elevernes samarbejde. med elever fra andre lande. 14

16 6. Litteraturliste / nyttige links Udblik og Indblik internationalisering i folkeskolen af Signe Holm Larsen, Marianne Ledstrup og Lise Stampe; Kroghs Forlag, 2002 Den internationale dimension i folkeskolen, Danmarks Evalueringsinstitut, 2003 Den internationale dimension i folkeskolens fag og emner, Undervisningsministeriet Her er indgange til inspiration til det internationale arbejde: o den internationale kommune, o den internationale skole o det internationale klasseværelse På denne side findes også en faglig indgang med anbefalinger til det internationale arbejde i fagene. Netop den internationale dimension af undervisningen får en central rolle i fremtidens grundskole. Alle elever skal forlade grundskolen med kompetencer, som gør dem i stand til at navigere i en globaliseret verden. Arbejdsgivere og det videregående uddannelsessystem stiller krav om kompetencer inden for blandt andet kulturforståelse, internationale erfaringer og sprog. Kompetencer som vi allerede i grundskolen skal starte opbygningen af. CICED (den internationale enhed i Professionshøjskolen UCC) tilbyder kommuner og skoler rådgivning om, hvordan implementeringen af den internationale dimension i undervisningen kan forløbe. Skolen kan få tilsendt de seneste nyheder via mail ved henvendelse til CICED. Læs evt. også nyheder fra Globalisering i Grundskolen, G.I.G. - netværket her. er et elektronisk samarbejdsforum på internettet, hvor lærere og elever på europæiske skoler kan arbejde sammen. Formålet er dels, at elever, undervisere, ledere og øvrigt personale på uddannelsesinstitutionerne i Europa skal lære af hinanden, mens de opøver deres it-færdigheder - dels at give undervisningen en europæisk dimension. CIRIUS er en styrelse i Videnskabsministeriet. CIRIUS har til formål at styrke internationaliseringen af de danske uddannelser. CIRIUS er nationalt kontor for EU s tre store uddannelsesprogrammer Leonardo, Sokrates og Ungdom og for andre lignende ordninger, herunder uddannelsesprogrammer inden for Nordisk Ministerråd samt rent danske ordninger. o Nordplus Junior (CIRIUS): I Nordplus Junior programmet kan danske skoler søge om tilskud til rejser inden for Norden, dvs. til Grønland, Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland og Ålandsøerne. Der gives tilskud til tre typer af ophold: elevudveksling for klasser, hold eller grupper lærerudveksling, hvor en lærer underviser på en eller flere skoler i et andet nordisk land o praktikophold i en virksomhed for elever på erhvervsuddannelserne Nordplus Sprog (CIRIUS): har som mål at styrke det nordiske sprogfællesskab og de nordiske sprogs stilling internationalt, samt det nordiske sprogsamarbejde inden for alle uddannelsessektorer. Nordplus Sprog giver tilskud til aktiviteter, der øger viden om de nordiske sprog, fremmer en demokratisk sprogpolitik i Norden og styrker de nordiske sprogs stilling i og uden for Norden. Både institutioner, organisationer, netværk og enkeltpersoner kan søge tilskud. Eksempel på international og interkulturel årsplan: _for_integration_og_sprogstoette/international_og_interkulturel_xrsplan_2008_1.pdf 15

17 International skoleudveksling og andre former for internationalt samarbejde for grundskoler og gymnasieskoler: en inspirationsguide til skoleforvaltningerne i Midtjylland, Central Denmark EU Office, Aenue de Tervuren 35, B 1040 Bruxelles. Det danske kulturinstitut: Danidas hjemmeside for børn og unge om u-lande og udviklingsbistand Her findes nyttige links, undervisningsmaterialer for folkeskolens forskellige afdelinger m.m. Image of the others: - Alle udgaver af Image materialet består af hhv. en lærermanual og en elevdel, som kan nedtages frit fra nettet. Materialerne giver mulighed for at planlægge, gennemføre og evaluere nationale såvel som internationale CSCL projekter. Den danske udgave er tiltænkt samarbejdsprojekter ikke blot mellem danske, grønlandske og færøske skoler, men inden for hele det nordiske sprogområde. Grundideen bag materialet er dialogen mellem eleverne, og at disse arbejder sammen parvis eller i grupper. Hvordan samarbejdet kan organiseres er yderligere uddybet i afsnittet: Forberedelse. AsiaEurope Classroom. For Junior High (7.-9.klasse) Evaluering af internationalisering på efterskolerne: - den internationale dimension. Foreningen NORDEN Danmark En folkelig forening, der arbejder for øget samarbejde på kryds og tværs af de nordiske landegrænser. arrangerer job swop for lærere Læs om den europæiske sprogdag Foto: Torben Ulrik Nissen,

18 Bilag 1: Generel beskrivelse vedr. kommunens handleplaner Med fokus på kvalitetsudvikling af de faglige områder har Skoleområdet iværksat arbejdet med at formulere handleplaner for en række faglige og tværfaglige områder. Handleplanerne beskriver de overordnede indsatsområder, der vil blive arbejdet med de kommende år. De skal ses som en del af den generelle strategi og skal bruges til at understøtte de overordnede mål på skoleområdet. Som en del af den samlede strategi vil der til skoleåret foreligge handleplaner for matematik, læsning, dansk som andetsprog og internationalisering. Endvidere vil der på længere sigt udformes handleplaner for børnehaveklassen, indskolingen og SFO, fremmedsprog, de naturfaglige fag, de musisk-praktiske fag og deres tværfaglige dimension samt specialundervisning. Handleplanernes funktion Den enkelte handleplan er et dynamisk papir, som vil udvikle sig. Det betyder, at ikke alle skal begynde samme sted. En handleplan bliver til i et samarbejde mellem skoleområdets konsulenter, evt. afdelingsledere og lærere. Den bygger således på beskrivelser af de forudsætninger og rammer, der er til stede. En handleplan skal være et redskab til opnåelse af den størst mulige kvalitet på et fagligt område kunne støtte lærerne i deres arbejde med det pågældende fagområde kunne støtte ledelsen i kvalitetssikring af det pågældende område kunne støtte Skoleområdet i opfølgning og kvalitetssikring på faglige områder opridse det der virker set på baggrund af analyse og forskning udbygge/supplere Fælles Måls beskrivelser og vejledning (ikke erstatte Fælles Mål) illustrere den røde tråd i faget/fagområdet med fokus på fx overgange mellem afdelinger indeholde forslag til konkret dokumentation beskrive, hvornår og hvordan evaluering foretages fortælle, hvem der er ansvarlig for gennemførelse, opsamling og evaluering kunne indgå i samarbejdet med eleverne og forældrene Kvalitet i undervisningen understøttes af den viden, som kolleger sidder inde med. Udveksling af god praksiserfaring og undervisningsforløb, der giver gode resultater, er medvirkende til at sikre god kvalitet. At lære at lære sammen vil være i fokus omkring vidensdeling og kvalitetsudvikling. Handleplanen skal lægge op til en faglig diskurs på skolerne, hvor ledelserne tager udgangspunkt i: - Hvad skal vi vide for at kunne identificere kvalitet? - Hvordan bliver vi bedre? - Hvem / hvad kan hjælpe os til at blive bedre? Handleplanen vil også omfatte retningslinjer for undervisningsvejledernes rolle i forhold til kvalitetssikring og vidensdeling. Undervisningsvejlederen skal kunne vejlede og inspirere lærere til at udvikle deres fag ud fra eksempler fra praksis, der virker. Undervisningsvejlederen indgår i tæt kontakt til den tilsvarende pædagogiske udviklingskonsulent i Skoleområdet. Skolerne skal udarbejde retningslinjer for deres undervisningsvejledere på baggrund af de anvisninger, der udstikkes fra Skoleområdet. 17

19 Model for handleplanernes udformning Nedenstående model ligger til grund for tænkningen bag handleplanernes udformning. Modellen skal udgøre den kvalitative beskrivelse af forudsætningerne for, at en given indsats kan føre til god kvalitet. Hvis den tilgængelige viden fx viser, at portfolio er særligt egnet som evalueringsredskab af et givent område på et givent tidspunkt, skal dette fremgå som en del af dokumentationen. Det vil af handleplanernes indsatsområder fremgå, hvordan sammenhængen mellem de fire cirkler spiller ind på de forskellige indsatsområder. Områderne i de fire cirkler er eksempler på, hvad der er indtænkt i kvalitetssikringen. De nedenstående delelementer skal medtænkes i handleplanen, hvor det er relevant. Kvalitetsudvikling: Ressourcer (materialer, medarbejdere, fysiske rammer..) Organisation Kompetenceudvikling anvendelse af tilgængelig viden vidensforankring Retningslinjer Netværk Ledelse: MUS, TUS Deltagelse Dataanvendelse Fordeling af lærere Fordeling af ressourcer Den pædagogiske praksis: Elevinddragelse Forældresamarbejde Dokumentation: Pædagogiske planer Elevplaner Test Selvevaluering Portfolio Dialog Struktur for handleplanerne Handleplanerne vil være bygget op over den samme skabelon, men udformes forskelligt, idet de forskellige fagområder vægter enten en vertikal (over et skoleforløb) faglig udvikling, fx matematik kl. eller et fokus på tværs af fag og klassetrin, fx dansk som andetsprog eller begge dele, fx de musisk-praktiske fag: 1. Indledning til det specifikke faglige område med kort beskrivelse af, hvad der er kendetegnende for fagområdet i Rudersdal Kommune på nuværende tidspunkt. 18

20 Erfaringer fra tidligere og nuværende praksis vil være fundamentet for den foreliggende handleplan. 2. Generelle kendetegn for området herunder de formelle krav, nationale og kommunale samt udvikling og tiltag national, kommunalt og lokalt. 3. Undervisningens grundlag: lærernes forudsætninger; undervisningsudvikling og læring. 4. Baggrund for udpegning og beskrivelse af centrale indsatser. Indsatsområderne er beskrevet ud fra a. Formål, der angiver det overordnede mål med indsatsen b. Det er et kvalitetsmål, at, der angiver pejlemærker hen mod den ønskede udvikling c. Det betyder, at, der angiver hvilken handling, der skal sættes i værk, og af hvem på henholdsvis skoleniveau (ledelse, fagteam, undervisningsvejleder, lærer) og på forvaltningsniveau (Skoleområdet). 5. Litteraturanvisninger, herunder aktuelle links. Skoleområdet Foto: Birthe Kjær Peulicke: fra Comenius projekt 2008, Trørødskolen 19

21 Bilag 2: Strukturering af det internationale stof i skoleforløbet - Forslag til aktiviteter der fremmer internationalisering - Teamets samarbejde om den røde tråd Da læseplaner og anden støtte til at strukturere arbejdet med internationalisering vil kunne hjælpe lærerne i gang, gives der her konkrete forslag til, hvordan mål 9 og tiltag kan føre til opfyldelse af det overordnede mål for internationalisering på kommunens skoler og dermed også den ovenstående handleplan. Se i øvrigt litteraturlisten med nyttige link. Indskolingen Lærerne i afdelingen planlægger sammen projekter og forløb med international dimension. Kan ses i årsplaner og undervisningsplaner. Det globale aspekt kan tage udgangspunkt i de elever, der i kortere eller længere tid har boet i udlandet eller som har udenlandske rødder. Disse elever fortæller om deres land. Forældrene kan inddrages. Eleverne opfordres til at medbringe billeder, ting m.m. fra det land, de har boet i. Børnehavelederne/lærerne uddyber elevens fortælling med et emne om det pågældende sted. Indskolingseleverne på en skole kan hvert år anvende Ulandskalenderen som udgangspunkt for et arbejde med det pågældende område. DR udsender egnet undervisningsmateriale. Eleverne skal lære, at e med elever fra andre byer i Danmark eller i udlandet. De skal opøve færdighed i at kommunikere elektronisk. Eleverne kan indgå i internationale samarbejdsprojekter med andre nordiske lande. (Nordplus Junior) Lærerne skal være opmærksomme på, at der til udvikling af læse-, skrive- og talefærdigheder kan udvælges materialer, der afspejler børn i forskellige kulturer, og derudfra drøfte ligheder og forskelle med egen kultur. Mellemtrinnet Lærerne i afdelingen planlægger sammen projekter og forløb med international dimension. Kan ses i årsplaner og undervisningsplaner. Eleverne skal deltage i internationale samarbejdsprojekter med andre nordiske lande. Der skal kommunikeres på dansk, norsk/svensk eller engelsk. (Nordplus Junior) 9 Se side i Udblik og indblik Internationalisering i folkeskolen, af Signe Holm Larsen, Marianne Ledstrup og Lise Stampe Rasmussen, Kroghs Forlag,

22 Samarbejdsprojekt med dansk/svensk klasse om fx litteratur (Foreningen Norden) Eleverne kan deltage i internationale samarbejdsprojekter med elever fra andre lande i Europa. Arbejdssproget kan således være engelsk. En klasse kan i et par år forberede sig på en lejrskole, der skal finde sted i udskolingen. Rejsen til en europæisk by skal forberedes med mailudveksling med elever fra den pågældende by. Udskolingen Lærerne i afdelingen planlægger sammen projekter og forløb med international dimension. Kan ses i årsplaner og undervisningsplaner. Elever i klasse skal deltage i internationale samarbejdsprojekter med elever fra andre lande i Europa og / eller uden for Europa. Arbejdssproget skal være engelsk, tysk eller fransk. Eleverne skal udvikle deres interkulturelle kompetencer gennem klart definerede projekter. Eleverne i klasse kan deltage i internationale samarbejdsprojekter, hvor arbejdssproget er enten engelsk, tysk eller fransk. Eleverne kan kombinere deres internationale samarbejdsprojekt med et ophold i det pågældende land evt. som lejrskoleophold. Eleverne kan deltage i udveksling med elever fra et andet land, således at eleverne opholder sig 1-2 uger i det fremmede land og derefter modtager en udenlandsk elev på genbesøg. Dette kan foregå enten enkeltvis eller flere elever sammen. En skole og dens bestyrelse kan beslutte, at udskolingens lejrskole går til udlandet. Lejrskolen skal fokusere på et eller flere emner eller temaer og adskille sig fra en turistrejse. Til enhver lejrskole i udlandet skal der indlægges skolebesøg i det pågældende område. I løbet af hvert skoleår skal der i udskolingen være mindst en periode med et tværfagligt emne af international karakter. Hvert år afholdes den internationale uge (uge 45) i samarbejde med CIRIUS. Op til ugen har eleverne arbejdet med forskellige selvvalgte emner. Emnerne skal være af interkulturel karakter fx religioner, demokrati, styreformer, økonomi, samhandel - hvor det er muligt at sammenligne med egne forhold. Ugen inddrager fx samfundsfag, historie, geografi, biologi, kristendomskundskab, matematik, de praktiske og musiske fag samt de tre sprogfag. Eleverne skal formidle deres proces og produkt på fremmedsprog. Der skal efterfølgende være en udstilling, som de øvrige afdelinger kan se og lade sig inspirere af. Der kan afholdes forældreaften med elevfremlæggelser

23 RUDERSDAL KOMMUNE Udviklingskonsulent Lotte Nielsen Tlf: Skoleområdet Stationsvej Birkerød Telefon: