Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Transkript

1 Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

2 Design Udsendelse af spørgeskema pr. brev til alle lærere, der underviser i fagene grønlandsk, dansk og matematik på 3., 7. og 10. klassetrin. Fag og trin er valgt for at kunne sammenholde svarerne med resultater fra trintest og folkeskolens afsluttende prøver. 39 spørgsmål, der falder i 6 kategorier: Spørgsmål om dig Spørgsmål om forordningen som helhed Spørgsmål om undervisningen Spørgsmål til evaluering Spørgsmål til rammerne for undervisningen Mulighed for selv at uddele ris og ros til folkeskolen Afkrydsning af svaret med løbende mulighed for at komme med supplerende kommentarer. Undersøgelsen fokusere specifikt på lærerne og deres ageren i forhold til forordningen. Ca. 500 skemaer udsendt. Ca. 180 skemaer returneret i udfyldt stand. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

3 Databehandling og analyser Alle skemaer indateret i IT-program. Bortfaldsanalyse foretaget på tallene. Simple optællinger og beskrivelser af de indsamlede data. Analyser på tabeller for at finde sammmenhænge mellem de forskellige svarkategegorier - i denne præsentation fokus på sammenhængen mellem køn og svarkategorierne. Analyser for at finde sammenhænge mellem svarkategorier og trintestresultaterne for Fortsat mulighed for at analysere data og sammenhænge af data. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

4 Forbehold Svarprocent på ca. 36 %. Bortfaldsanalyse viser, at de største svarprocenter er fra store byskoler - kun lille dækning af bygdeskolerne. God spredning på regioner, køn, alder, fag og trin. Endelig: I forhold til den samlede lærerbestand er dækningen ca. 10%. Alle de viste tal og statistiske resultater skal tages med forbehold! Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

5 Position som lærer Spørgsmål: Føler du, at du har en høj position i samfundet som lærer? Spredt billede. Ved ikke 11% Slet ikke 9% I mindre grad 16% I meget høj grad 11% I nogen grad 32% I høj grad 21% Særligt kvindelige lærere føler en høj position som lærer. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

6 Gammel - ny forordning Spørgsmål Underviste du under den forrige forordning? Underviste ikke før % Underviste før % Hvis ja, hvordan vurderer du overgangen til den nye forordning? 92 % opfatter overgangen som et stort/et fremskridt. Som et tilbageskridt 4% Ingen betydning 4% Som et stort fremskridt 7% Ingen sammenhæng mellem køn og denne opfattelse. Som et fremskridt 85% Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

7 Kendskab til forordningen Spørgsmål Hvor godt er dit kendskab til den nye forordning og principperne bag den? Dårligt 8% Meget godt 8% Ca. 50 % har et meget godt eller godt kendskab til forordningen. Nogenlunde 40% Godt 44% Ingen forskel på køn. Nogenlunde eller dårligt kendskab særligt udbredt blandt timelærere. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

8 Vigtigste formål Spørgsmål 1. Hvad er de to vigtigste formål med reformen? 2. Hvilke to formål har du arbejdet mest med? Personlig udvikling 35% Sociale kompetencer 15% Læring 50% Læring vigtigst. Personlig udvikling næst vigtigst. Stort set samme fordeling mht. vigtighed og indsatsområde. Læring 45% Sociale kompetencer 10% Personlig udvikling 45% Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

9 Sammenhæng mellem arbejde og paragraf Spørgsmål Hvordan oplever du sammenhængen mellem dit daglige arbejde og formålsparagraffen? Over 50 % oplever stor sammenhæng mellem dagligt arbejde og formålsparagraf. Middel 33% Dårligt/meget dårligt 5% Meget stort 10% Stort 52% Særligt kvinder oplever stor sammenhængskraft. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

10 Kendskab: Pædagogiske principper Spørgsmål Hvad er dit kendskab til de pædagogiske principper bag forordningen om folkeskolen? Over halvdelen (57 %) har et meget godt eller godt kendskab. Nogenlunde 38% Dårligt/meget dårligt 5% Meget godt 18% Godt 39% Blandt nogenlunde eller dårligt er det specielt timelærere og mindre skoler der dominerer. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

11 Kompetencer: Pædagogiske principper Spørgsmål Har du de fornødne kompetencer ift. at efterleve de pædagogiske principper? Mindre grad 15% Høj grad 10% Over 50 % svarer at det har de i høj grad eller nogenlunde. Nogenlunde 30% Nogen grad 45% Klar tendens at kvinder i højere grad end mænd har disse. Nogenlunde og I mindre grad domineres af timelærere og lærere fra mindre skoler. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

12 Kurser Spørgsmål Hvordan vurderer du udbyttet af kurset (pædagogisk kursus)? Dårligt 4% Meget godt 42% Hvordan vurderer du udbyttet af kurset (fag-fagligt kursus)? Godt 54% En stor del af besvarelserne er knyttet til kurset i Effektiv pædagogik. Dårligt 3% Nogenlunde 3% Meget godt 31% Langt størsteparten af vurderingerne lyder på Meget godt eller Godt. Godt 63% 60 % føler behov for videre- og efteruddannelse. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

13 IT Spørgsmål Anvender du IT i forbindelse med din undervisning? Her tænkes der på læringsprogrammer eller i forbindelse med informationssøgning? Spredt billede. Ingen sammenhæng med køn. I mindre grad 21% Nogenlunde 23% Slet ikke 7% I høj grad 15% I nogen grad 34% I mange af tekstkommentarerne peges der på langsom forbindelse som en årsag til manglende anvendelse af IT. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

14 Fremlæggelse af elevens eget arbejde Spørgsmål Vurder betydningen af fremlæggelse på 3. og 7. klassetrin for eleven. Godt kendskab til bekendtgørelserne om trinmål, evaluering og afsluttende evaluering. På både 3. og 7. klassetrin tillægges det meget stor betydning. Ingen /negativ betydningbetyd ning 17% Af nogen betydning 42% Ingen/negativ betydning 8% Af stor betydning 49% Af stor betydning 41% Af nogen betydning 43% Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

15 Evaluering Spørgsmål Anvender du resultaterne fra trintestene? Hvordan anvendes resultaterne?- til diskussion, til planlægning,til evaluering? I mindre grad 11% Nogen gange 16% Aldrig 14% I meget høj grad 12% I nogen grad 47% Meget spredt billede. Ingen reel fokus hvad resultaterne anvendes til. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

16 Ny forordning - trintest Formodning: Jo bedre vurdering af overgang til ny forordning, jo bedre trintestresultater. Eksempel: matematik 3. klassetrin. Pæn stærk tendens på 3. klassetrin. For 7. klassetrin svag tendens og ofte går resultatet i modsat retning i alle fag. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

17 Arbejde/paragraf - trintest Formodning: Jo større sammenhæng, jo bedre trintestresultater. Eksempel: Grønlandsk 7. klassetrin. Ingen stærk tendens - meget spredt billede. Dette gælder for alle begge trin og for alle fag. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

18 Pædagogiske principper - trintest Formodning: Jo bedre kendskab, jo bedre trintresultater. Eksempel: Matematik 3. klassetrin. Pæn sammenhæng. en gælder for alle begge trin og for alle fag. Mange out-liers. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

19 Pædagogiske kompetencer - trintest Formodning: Jo bedre kompetencer, jo bedre trintresultater. Eksempel: Dansk 7.trin. Stærk sammenhæng. en gælder for mange fag. Dog mange out-liers. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

20 Pædagogiske kompetencer - trintest Formodning: Jo bedre kompetencer, jo bedre trintestresultater. Eksempel: Matematik 7.klassetrin. Helt modsat billede af det forventelige. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

21 Mål for egen læring - trintest Formodning: Jo mere elever sætter mål for egen læring, jo bedre trintestresultater. Eksempel: Grønlandsk 7.klassetrin. Meget klar tendens. Gælder særligt for 7. klassetrin. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

22 Åbne svar Mange og forskelligartede svar med visse fællestræk: Sociale problemer fylder meget. Anvendelse af trintest på 3. klassetrin svær. Elever i 10. klassetrin mindre modne. Problem at drenge klarer sig dårligere end piger. IT svær at anvende pga. langsomme forbindelser. Reformen er ambitiøs, men det kræver tid og ressourcer at implementere den! Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

23 Konklusion Hvor langt er man nået? Forordningen ses som et fremskridt. Godt kendskab til forordningen og dens principper. Kompetencer og gode kurser for at opnå disse til stede. Hvad mangler? Udbredelse af kendskab af forordning og principper særligt på mindre skoler. Udbredt og fokuseret anvendelse af evaluering, særlig trintest. Større vægt på anvendelse af IT. Hvordan kommer man videre? Behov for uddannelse i anvendelsen af evalueringsværktøj og styrkelse af evalueringskulturen på skolerne generelt. Opgradering af IT-udstyr og dets hastighed. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod