Dansk retskrivningshistorie hvordan og hvorfor Ugeopgave i Sproghistorie v. Thomas Olander Sara Camilla Lønskov Kohl, ES 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk retskrivningshistorie hvordan og hvorfor Ugeopgave i Sproghistorie v. Thomas Olander Sara Camilla Lønskov Kohl, ES 2010"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Dansk retskrivning Retskrivningsordbøger og mægtige mænd Skriftsprogets opståen På vej mod en retskrivning Autorisation, ministeriel godkendelse og påbud Nyere retskrivning Retskrivningsændringer Ændringer siden Retskrivningsændringer og sprogets udvikling Hvorfor overhovedet have en retskrivning? Og hvorfor så ændre i den? Traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet Fronter i retskrivningskampen Den hemmelige præmis Sprogets merbetydning Retskrivning for folket Retskrivning i fremtiden De senere års debat om dansk retskrivning Konklusion Litteraturliste Bøger Artikler Bilag 1: Hvilke retskrivningsændringer hvornår? Bilag 2: Retskrivningsloven, Sprognævnsloven og Sprognævnsbekendtgørelsen 1

2 1. Indledning Jeg vil i denne opgave beskæftige mig med dansk retskrivningshistorie og folks holdninger til retskrivning, ikke mindst til ændringer i retskrivningen. Først i opgaven vil jeg gennemgå de overordnede linjer i dansk retskrivnings udvikling, hvilke ændringer der har været i retskrivningen, men også hvilke ændringer der har været omkring hvem der bestemmer retskrivningen, og hvordan retskrivningen bestemmes. Jeg vil redegøre for hvilke præmisser der eksplicit ligger til grund for at ændringer i retskrivningen foreslås og evt. vedtages, og jeg vil analysere hvilke præmisser der derudover gør sig gældende. Dette vil jeg gøre for at kunne diskutere retskrivningsændringernes baggrund i den sproglige udvikling. Under denne diskussion vil jeg også komme ind på spørgsmål som hvem har magten over retskrivningen, og hvilke strukturer ligger bag ved selve retskrivningsproblemerne. Slutteligt vil jeg beskæftige mig med et par eksempler fra de senere års debat om dansk retskrivning. I denne opgave har jeg i stor udstrækning benyttet mig af Galberg Jacobsens Ret og skrift. Galberg Jacobsen går i dette værk meget grundigt til værks og medtager mange kilder der ikke er så lettilgængelige. Ofte er disse kilder både morsomme og interessante, og derfor har jeg valgt at citere dem i denne opgave, selvom jeg ikke har haft mulighed for at læse dem med egne øjne, og derfor heller ikke kan citere dem efter rette citatpraksis. 2

3 2. Dansk retskrivning Retskrivningshistorie kan opdeles i to dele, i hvordan selve retskrivningen udvikler sig over tid, og i hvilke forhold der er omkring beslutning, debat og lovgivning inden for retskrivningen. I dette afsnit vil jeg tage udgangspunkt i dette skel: I ét underafsnit vil jeg undersøge hvilke ændringer (eller forslag til ændringer) der har været i normen og inddele disse ændringer i overordnede tendenser, og i et andet underafsnit vil jeg gøre rede for og diskutere under hvilke omstændigheder disse ændringer er opstået: Hvem har bestemt retskrivningen i tidens løb, og hvordan har de bestemt den? 2.1 Retskrivningsordbøger og mægtige mænd I dette afsnit beskæftiger jeg mig med rammerne for retskrivningen: Hvem har bestemt retskrivningen i tidens løb, og hvordan har de bestemt den? Der har været rigtig mange aktører på banen, og jeg kommer af pladsmæssige hensyn kun ind på udvalgte hovedpunkter i retskrivningsvejledningerne/-ordbøgerne og de (primært) mænd der stod bag. I hovedtræk kan man sige at dansk retskrivning starter med at være en sag for enkeltpersoner og et anliggende som myndighederne ikke blander sig i, dernæst bliver det et anliggende for enkeltpersoner der mødes og diskuterer i retskrivningskommissioner og senere - udvalg, men ikke har nogen udøvende retskrivningsmagt, og i dag er ændringer i retskrivningen noget der udarbejdes af Dansk Sprognævn, men skal godkendes af Kultur- og Undervisningsministeriet (hvis der er tale om ændringer af principiel karakter mere herom senere) og dernæst ligger fast i statsautoriseret form i den af Dansk Sprognævn udgivne Retskrivningsordbogen. 3

4 2.1.1 Skriftsprogets opståen Før det giver mening overhovedet at begynde at tale om retskrivning i Danmark, må vi have et forholdsvist udbredt skriftsprog. Dette sker med bogtrykkerkunsten der især udbredes i starten af 1500-tallet af bl.a. Christiern Pedersen. Pedersen er grundlægger af den danske skriftsprogsnorm (Skautrup 1947: 176). Ingen er forpligtede til at følge Pedersens retskrivning i 1529, og den har ingen autorisation fra statslig side. Første gang myndighederne blander sig i hvordan danskerne skal skrive er i 1739, og der er her hverken tale om nogen særlig detaljeret eller bred indblanding. Christian d. 6.'s latinskoleforordning af foreskriver at latinskoleeleverne skal vænnes til en god og brugelig Ortographie i deres eget Sprog (Galberg Jacobsen 2010a: 67), men definerer ikke nærmere hvad en sådan ortografi indebærer, og forordningen gælder altså ingen andre end latinskoleeleverne. Denne skriftsprogsnorm bliver lidt bedre defineret i 1777 da Ove Mallings bog Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere udkommer. Bogen er ikke en decideret retskrivningsordbog men derimod en litterær fortælling der blot skal tjene som forbillede for hvordan dansk bør skrives ved selv at være skrevet på et forbilledligt dansk men den er dog den første vejledning til retskrivning vi har i Danmark. Et bud på en retskrivning kommer Rasmus Rask med i Hovedprincippet i hans retskrivning er det lydlige, altså udtalen (Karker 2001: 239). Rask har nogle særdeles radikale synspunkter inden for retskrivning, og der skal gå mange år før de bliver vedtaget, men de skal blive vigtige: Galberg Jacobsen 2010a skriver om Rasks afhandling Forsøg til en videnskabelig dansk Retskrivningslære med Hensyn til Stamsproget og Nabosproget: Med den var grundlaget lagt for en retskrivningsnorm som i stadig stærkere grad gennem århundredet kom til at udfordre og ændre den officielle danske retskrivning. (s. 79). Rask bliver for mig at se startskuddet til den debat og uenighed der kommer inden for retskrivning. Der er mange tilhængere af hans retskrivning og det lydlige princip, men der er også rigtig mange der synes at han går alt for vidt. Rask ønsker fx at indføre å i stedet for aa og at afskaffe den mulighed man har for at markere at en vokal er lang ved at dobbeltskrive den. 4

5 2.1.2 På vej mod en retskrivning I 1869 mødes danske, norske og svenske sprogfolk til et nordisk retskrivningsmøde i Stockholm. Formålet er at få indført det nordisk-ortografiske princip som et stærkt princip i udarbejdelsen af de nordiske retskrivninger, men formålet er også at opnå en nordisk enighed om at retskrivningen må stræbe mod at blive mere fonetisk, altså mod det lydlige princip som også Rask går ind for. Retskrivningsmødet udmønter sig på dansk i Svend Grundtvigs retskrivningsordbog, en alt for radikal ordbog: Galberg Jacobsen 2010a skriver om den at den ingen realistiske muligheder havde for at opnå officiel anerkendelse i Danmark (s. 106). I 1892 kommer den retskrivningsbekendtgørelse der den dag i dag stadig ligger til grund for vores retskrivning 1. Den er udsendt af daværende kultusminister C. Goos, og den tilbagekalder nogle af de retskrivningsændringer der kom i en bekendtgørelse fra 1889 (fra den tidligere kulturminister Scavenius) Autorisation, ministeriel godkendelse og påbud Der er store problemer med at forfatterne af retskrivningsordbogen er mere radikale end den retskrivning de skal lære folk igennem ordbøgerne, fx anbefaler Såby ligefrem forbudte staveformer i sin retskrivningsordbog i 1896 (Galberg Jacobsen 2010a: 138). Det fører til at det vedtages at retskrivningsordbøger skal godkendes ministerielt inden de går i trykken. Den vedtagne retskrivning gælder i starten af 1900-tallet kun læreanstalterne, men fra 1917 arbejdes der mod at få Såbys retskrivningsordbog autoriseret til brug også i statstjenesten og rigsdagen. En sådan statsretskrivning bliver virkelighed i I 1920 nedsætter undervisningsministeriet det første retskrivningsudvalg. Det bliver i forskelligt 1 Retskrivning bygger på et traditionsprincip, og dette traditionsprincip går tilbage til bekendtgørelsen fra 1892, mere herom senere. 5

6 sammensatte retskrivningsudvalg at forslag til retskrivning udarbejdes indtil Dansk Sprognævn i 1955 endeligt oprettes og bliver dem der tager sig af at normere dansk retskrivning i samarbejde med nævnets bredere sammensatte repræsentantskab. Et dansk sprognævn har været på tegnebrættet siden 1948, ikke mindst med den begrundelse at det ville kunne styrke det nordiske samarbejde (Galberg Jacobsen 2010a: 201) Nyere retskrivning I 1948 kommer en bekendtgørelse med nye retskrivningsregler: Substantiver skrives med småt; aa bliver til å; kunde, skulde, vilde ændres til kunne, skulle, ville. Først i 1955 kommer dog en helt ny retskrivningsordbog. Bogen er udarbejdet af retskrivningsudvalget, men udgivet af DSN. Bogen bliver den første i rækken af grønne Retskrivningsordbøger. For første gang er der ikke et forfatternavn på bogens titelblad, i stedet teksten: Udgivet af Dansk Sprognævn. Fra nu af er det sprognævnet der udarbejder forslag til retskrivningsændringer og efterfølgende drøfter disse ændringer med repræsentantskabet for forhåbentlig slutteligt at få dem godkendt, evt. af undervisnings- og kulturministeren hvis ændringerne er af principiel karakter. I 1997 kom den nyeste og mest præcise lov om dansk retskrivning og Dansk Sprognævns arbejde (se også bilag 2). Der er tale om to love: retskrivningsloven og sprognævnsloven, og en bekendtgørelse: sprognævnsbekendtgørelsen. Retskrivningsloven fortæller at dansk retskrivning vedtages af Dansk Sprognævn ud fra regler der er fastsat i sprognævnsloven, og at retskrivningen skal følges af offentlige myndigheder, forvaltning, folketing, uddannelsesinstitutioner mv. Derudover gives undervisningsministeren nogle særlige beføjelser i forhold til dansk retskrivning. Sprognævnsloven fortæller hvad der hører ind under nævnets arbejdsområder, nævnets struktur, herunder sammensætningen af repræsentantsskabet. Både sprognævnsloven og sprognævnsbekendtgørelsen kommer jeg nærmere ind på senere. 6

7 2.2 Retskrivningsændringer Først i 1777 med Mallings bog Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere kommer der en slags definition af skriftsprogsnormen, og først herfra bliver det altså aktuelt at tale om hvordan dansk retskrivning som en ensartet størrelse der bliver justeret igennem direktiver, cirkulærer, ordbøger mv., har ændret sig. Galberg Jacobsen 2010b opstiller et skema der viser hvilke retskrivningsændringer der kommer hvornår (s. 9). Skemaet er gengivet i mit bilag 1. Jeg vil her resumere hvad der sker. Dobbeltskrivning af vokal for at markere at vokalen er lang, afskaffes (Huus > Hus), og det e der også har været brugt til at markere længde, afskaffes ligeledes (Soel > Sol). Enkeltskrivningen rammer også konsonanterne, fx tappre > tapre. Sidste bogstav i diftonger skifter fra y til i til j, fx Øye > Øie > Øje, og j-lyd efter en eller flere andre konsonanter skifter også fra at repræsenteres af i til j, fx Stierne > Stjerne. For ø indføres to forskellige tegn, nemlig ø og ö, fx høne og smör. Ö indføres i 1872 i Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog. Ordbogen var for så vidt Danmarks første officielle retskrivningsordbog (Galberg Jacobsen 2010a: 117), men Grundtvig var i mange henseender gået for vidt og havde indført for radikale ændringer (jf. at eksamensinspektionen for latin- og realskolerne i sin årlige beretning udtalte ønske om en Revision af Grundtvigs Ordbog, hvormed man vistnok ikke fra nogen Side har været fuldkommen tilfreds (Galberg Jacobsen 2010a:117; min ikke-kursiv)). Ö forbydes i 1892 i en ministeriel retskrivningsbekendtgørelse, men udgår reelt først af retskrivningsordbøgerne fra og med 7. udgave af Saabys Retskrivningsordbog i En anden vokal-ændring er den der overgår dobbelt-a'et. I mange år debatteres det om aa skal ændres konsekvent til å, og, langt om længe, i 1948 indføres det er et vigtigt år i dansk retskrivningshistorie med flere store ændringer. Substantiverne der hidtil har været skrevet med stort begyndelsesbogstav, ændres nu til lille begyndelsesbogstav, og datidsformerne af kunne, skulle og ville der hidtil har været skrevet med stumme d'er (kunde, skulde, vilde), ændres nu til den d-løse form vi har i dag. 7

8 Slutteligt sker der nogle forandringer i yderkanten af retskrivningen, nemlig inden for tegnsætning og skriftart. Det vedtages på retskrivningsmødet i Stockholm i 1869 at man bør overgå fra gotiske til latinske bogstaver. I 1875 tages beslutningen om de latinske bogtaver så i Danmark, idet der udgår et ministerielt cirkulære hvori der står at der ikke længere skal undervises i gotisk i skolen, men nu kun i latinsk. Danmark begynder at benytte de mere udbredte latinske bogstaver. I praksis tager det dog en årrække før hele samfundet går over til latinske bogstaver, fx er man på Kalundborg Folkeblad konservative nok til at holde ved det gotiske indtil 1942 (Skautrup 1968: 69). Hvad angår kommatering, får vi de første officielle regler i 1918: Der kan vælges mellem det grammatiske kryds og bolle-komma og det mindre kendte pausekomma. I 1996 sker der noget nyt. Pausekommaet afløses af nyt komma. Man kan stadig også benytte sig af grammatisk komma, men Dansk Sprognævn (DSN) anbefaler nyt komma og håber at det vil vinde så bredt indpas at det kan komme til at blive det eneste eksisterende kommasystem. Dette sker dog aldrig: I 2004 slås grammatisk og nyt komma sammen i enhedskommaet der indebærer at kommabrugeren kan vælge startkommaet 2 til eller fra. Disse ændringer er udtryk for de følgende overordnede tendenser inden for normering: større konsekvens i gengivelsen af enkeltlyde, altså det lydlige/fonetiske princip som Rasmus Rask primært indfører (fx differentiering mellem ö og ø, mayonnaise > majonæse) forsimpling (fx dobbeltvokal og -konsonant til enkeltvokal og -konsonant, små bogstaver i substantiver, skulde > skulle, vi spise > vi spiser, grammatisk komma > nyt komma (enhedskomma)) forsimpling af svære stavemåder (fx feye > feje) fordanskning af svære stavemåder (millieu til miljø, mayonnaise til majonæse, feye > feie > feje) globalisering af stavemåder (jf. hele engelsk i dansk-diskussionen, nye udenlandske ord i 2 Startkomma er det komma(,) som man i grammatisk komma sætter foran ledsætninger. Altså det komma der i den foregående sætning er sat i parentes. 8

9 dansk skrives som regel på originalsprog) globalisering (fx gotisk > latin, å > aa (jf. Århus der pt. er i gang med at omdøbe sig til Aarhus, bl.a. med globalisering som argument)) nordisering ( fx aa til å, gotiske bogstaver > latinske, stavemåder der ligner de nordiske det kan så diskuteres om nordisering er en art nationalisering eller en globalisering) 3. Retskrivningsændringer og sprogets udvikling I dette afsnit vil jeg analysere og diskutere hvordan den sproglige udvikling og andre præmisser omkring sproget hænger sammen med retskrivningsændringerne. Den primære årsag til at retskrivningsændringer kommer, er selvfølgelig at sproget ændrer sig, men ud over selve sproget er også befolkningens holdning til sproget og retskrivningen vigtige faktorer i forhold til arbejdet med og ikke mindst vedtagelsen af retskrivningsændringer. 3.2 Hvorfor overhovedet have en retskrivning? Når man har en retskrivning, skyldes det først og fremmest at man ønsker konsekvens inden for skriftsproget, og at det er praktisk at have normer for hvordan man skriver, således at man kan forudsige hvad der sker. Hansen 1993 skriver: Normen udpeger en af flere adfærdsmuligheder som den normale. Ved at vi følger normen, bliver vor adfærd i en vis udstrækning forudsigelig. (..) på den måde sikrer man et gnidningsfrit samvær. (s.11). Når forfatteren af en tekst har skrevet teksten i henhold til den danske retskrivning, skal læseren ikke bruge unødig energi på at overveje retskrivningen i teksten. Argumentet er det samme som for det talte rigssprog, rigsmålet. Hvis man taler rigsmål, afslører man ikke unødvendige ting om sig selv ved den måde man taler på 3. 3 Man signalerer selvfølgelig altid noget ved den måde man taler på, men i Danmark er der en fælles forståelse af at rigsmålet er den mest neutrale udtryksform, selvom rigsmålet sådan set er defineret både dialektalt og sociolektalt 9

10 3.3 Og hvorfor så ændre i den? Ændringer i retskrivning skyldes at sproget forandrer sig, eller måske snarere: at sprogbrugerne forandrer sproget. Selve sproget forandrer sig ikke af sig selv, men fordi vi bruger det, og fordi vi igennem tiden har skullet bruge det til at udtrykke forskellige ting. For hundrede år siden havde vi fx ikke entalsformen af forældre, den var så at sige ikke relevant, men i dag hvor vi har brug for at kunne tale om én forælder, kan man også finde både en- og flertalsformen i det talte sprog såvel som i retskrivningsordbogen Når det så er sagt at sprog og derfor også retskrivning er foranderlige størrelser, er en retskrivnings vigtigste pointe netop at den skal være så fast og stabil som muligt. 4 Lidt statistik om retskrivningsordbogen fra 1986: Ordbogen indeholder ca ord hvoraf de er ord som er kommet til i løbet af de sidste 30 år (fx apartheid, berufsverbot og udenomsparlamentarisk). I omkring 100 af de gamle ord er der indført nye stavemåder (Hansen 1985: 420). Altså stabilitet med et nip forandring i form af moderne stavemåder og nye ord. De ord der har fået nye stavemåder i ordbogen, er ord som allerede staves forkert af gode sprogbrugere: Den nye Retskrivningsordbog optager som korrekte en del former, der længe har været brugt af omhyggelige og sikre sprogbrugere, men som ikke har været korrekte ifølge Retskrivningsordbogen. (..) Men det er absolut ikke en hvilken som helst stavefejl, der kan afkriminaliseres og ophøjes til korrekt form. Forudsætningen er at den foruden altså at være almindelig hos gode sprogbrugere passer med de generelle strukturregler for dansk retskrivning. (Hansen 1985: 421). Når således retskrivningen ændres, og disse nye former ophøjes til korrekte, sker det for at opretholde samhørigheden mellem officiel, vedtaget retskrivning og den enkelte (gode) sprogbrugers retskrivning. Eksempler på former der er kommet til af denne årsag, er: hefte > hæfte, pennalhus > penalhus, tærsk > tæsk. Nogle gange ændres udtalen af et ord så meget at der blandt de gode sprogbrugere opstår som midaldrende københavnsk højsprog (Galberg Jacobsen og Skyum-Nielsen 1996: 71f). 4 Herfra bygger afsnittet i høj grad på Hansen

11 nye former; på den måde har vi fået bl.a. disse forandringer i retskrivningen: anførelsestegn > anførselstegn, gabflab > gavflab. Også hvad angår fremmedord, har de gode sprogbrugeres stavemåder meget at skulle have sagt: bolche > bolsje, men ikke cognac > konjak. Men det er så også disse gode sprogbrugere der har magten til at godkende eller tage afstand fra nye stavemåder som Dansk Sprognævn indfører i retskrivningen, fx forsimplede stavemåder af madord som dem vi fik i 1986: Efterhånden er stavemåden majonæse vel nogenlunde accepteret (kun nogenlunde), mens fx ændringen fra cognac til konjak og fra creme til krem aldrig blev slugt af de gode sprogbrugere (selvom de ikke har et problem med at skrive likør i stedet for liqeur). Det er altså både sprogets udvikling i sig selv og sprogbrugerne der bestemmer hvordan retskrivningen skal udvikle sig. 3.4 Traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet Det er Dansk Sprognævns arbejde at holde retskrivningen ajour med sprogets udvikling. De eksplicitte præmisser for Dansk Sprognævns normering af skriftsproget er formuleret i Sprognævnsbekendtgørelsen der er givet af Kulturministeriet d. 4. september 1997 (bilag 2). Præmisserne er traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet, og de er formuleret således: Stk. 3. Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892 (..) Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet.(..) Stk. 4. Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. (Sprognævnsbekendtgørelsen I: Galberg Jacobsen 1997: 9). Man skal dog ikke tænke længe før man finder et ord hvor traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet dikterer hver sin stavemåde, og sådan er det med retskrivning. Tendenserne 11

12 er modsatrettede, og bølgerne går højt. 3.5 Fronter i retskrivningskampen Rask 2004 taler om det evige trekantsdrama. Hun mener at danskerne deler sig i tre grupper hver gang vi står over for retskrivningsændringer: 1) en gruppe af hyperprogressive der mener at en ændring i retskrivningen slet ikke er radikal nok (i radikaleste fald: Lad os helt droppe retskrivningen!), 2) de konservativt-bevarende der synes at en ændring i retskrivningen er alt for radikal, og helst så at vi gik tilbage til tidligere retskrivning (fx dem der ønskede at genindføre dobbelt-a'et efter det for længst var afløst af å) og 3) det tavse flertal der ikke rigtig siger noget, men bare retter sig efter retskrivningen med mindre de nye stavemåder er for aparte, læs: for enkle eller nemme (Rask 2004: 18). Blandt sprogfolk finder man nu om dage sjældent de meget konservativt-bevarende. Hvis man har studeret sprog, ved man netop at sprog ændrer sig, og at man ikke kan stoppe denne udvikling, heller ikke ved at bibeholde eller genindføre forældede former i retskrivning. De fleste sprogfolk er radikale i en eller anden udstrækning og mener at retskrivningen skal følge med sprogets (også det talte sprogs) udvikling. De to forskellige argumenter der ligger bag henholdsvis ønsket om at bevare og ønsket om at ændre retskrivningen, er ikke lige eksplicitte. Aage Hansen præsenterer her hvorfor man bør ændre i retskrivningen: formålet med retskrivningsændringer bør ene og alene være at gøre vor retskrivning så simpel og praktisk, man kunne sige: formålstjenlig som muligt. Midlerne hertil er bl.a. at udrydde inkonsekvenser og undtagelser i forhold til ellers gennemførte principper, fjerne hvad der kun opretholdes af hensyn til forhold der er nutidsmennesker uvedkommende, og m.h.t. låneord der er blevet så gængse og indarbejdede i ordforrådet at kun de kyndige véd at de stammer udefra, sørge for at få dem iført den ortografiske dragt som bruges her i landet. (Hansen 1969: 11). 12

13 13

14 3.6 Den hemmelige præmis Argumentet for ikke at ændre i retskrivningen er straks mindre eksplicit, og flere sprogforskere har beskæftet sig med dette. Erik Hansen (bl.a. tidl. formand for Dansk Sprognævn) taler om den hemmelige præmis der er en vigtig del af arbejdet med retskrivningsændringer. Den hemmelige præmis er et ikke-eksplicit argument man bruger inden for skriftsprogsnormering til at vurdere hvilken af to, for så vidt lige gode og lige forståelige, former der er bedst og skal være en del rigssproget. Argumentet lyder sådan her: Man bør anbefale de former der foretrækkes af de og de sprogbrugere. Formen x foretrækkes af disse sprogbrugere, mens y forkastes. Man bør altså anbefale formen x, og den betegnes for fremtiden korrekt eller rigtig, mens y betegnes ukorrekt eller forkert. (Hansen 1975:95). Hvem disse sprogbrugere er, definerer Hansen også: De er ikke helt unge mennesker som skriver og læser meget og som har en boglig uddannelse klart over befolkningsgennemsnittet. De er rutinerede, bevidste og omhyggelige sprogbrugere hvis sprog traditionelt kaldes dannet. (94f). 3.7 Sprogets merbetydning Sagen er at retskrivning handler om langt mere end bare bogstaver. Retskrivningen har knyttet en kæmpestor merbetydning og en masse følelser til sig, og kampen om sproget og retskrivningen er ikke jævnbyrdig. De der har magten, er dem der allerede behersker normen til fulde. De der ved hvornår indenfor skrives i henholdvis ét og to ord, og ved hvad idiotkommaet er for en størrelse, og derfor kan deltage i den offentlige debat og komme med deres besyv 5. 5 Jf. bl.a. Brammer m.fl Et debatindlæg fra Berlingske Tidende skrevet af tre erhvervsoversættere der mener at sprognævnet er medskyldigt i det sproglige forfald de mener der sker i det danske sprog. Det faktum at de tre forfattere er erhvervsoversættere, giver deres udsagn om sprog en stor vægt. De beskæftiger sig professionelt med sprog, dét er et stærkt ekspertargument. 14

15 Når sprognævnet indfører nye stavemåder, er det afhængigt af at en stor del af de gode sprogbrugere tager de nye former til sig. Gør de ikke det, vinder ændringen ikke indpas sådan var det med konjak og med det nye komma. Derfor er konjak nu droppet, og det nye komma er blevet gemt væk i kommakompromiset som varianten uden startkomma. Kristiansen 2004 griber fat i problematikken om sprogets merbetydning: Inden for retskrivningsnormen finder vi også stavemåder der ikke kan begrundes med henvisning til at de på enten den ene eller den anden måde afbilder talesproglig struktur.(..) Man kan hverken lytte eller slutte sig til disse stavemåder; de skal læres udenad. Og dermed vil de i al almindelighed gøre retskrivningen sværere at lære, og sværere at bruge med sikkerhed; de vil bidrage til at reducere retskrivningens almindelige tilgængelighed, og dermed til at afgrænse beherskelsen og besiddelsen af skriftsproget til bestemte sociale lag. (..) Hvis vi pynter ordene med bogstavkombinationer, gør vi skriftsproget tilgængeligt for identitetshandlinger (markering af at man er noget særligt):ajaks (..) majonæse smager ikke som mayonnaise, og en konjak kan slet ikke måle sig med en cognac (s. 29). At retskrivning ikke blot handler om bogstaver og saglig argumentation, vidner følgende Bertel Haarder-citat også om. Haarder var undervisningsminister under den såkaldte majonæse-krig, og det var ham der endte med at godkende stavemåden majonæse. En anden retskrivningsændring han til gengæld ikke godkendte, var ændringen af endelsen i ord som gymnasium og territorium til gymnasie og territorie: Han [Jørn Lund] kunne i al diskretion fortælle mig, at der f.eks. var stor uenighed om stavemåden for gymnasium og seminarium, og så slettede jeg de nævnte forslag til nye stavemåder. Hvorimod jeg ikke slettede den nye stavemåde for majonæse, dels fordi jeg ikke havde noget imod den, dels fordi jeg så den nye stavemåde som en naturlig fordanskning i lighed med utallige andre, som ingen stiller spørgsmål ved i dag. (Haarder 2005: 17f; min markering). 15

16 Årsagen til at vi har formen majonæse, men ikke formen gymnasie er altså bl.a. Bertel Haarders personlige præferencer. Ændringen fra -ium til -ie var af såkaldt principiel karakter, sprognævnets forslag til principielle ændringer af retskrivningen skal godkendes af undervisnings- og kulturministeren, ifølge Lov om Dansk Sprognævn fra 1997 ( 2, stk. 3). 3.8 Retskrivning for folket I nævnets arbejde med at lave forslag til retskrivningsændringer og -vedligeholdelser er folket et vægtigt argument, forstået på den måde at det er et stærkt argument for en ændring i retskrivningen at den vil medføre at folk lavede langt færre fejl i deres skrevne dansk. Men hvis man ændrer retskrivningen, devaluerer man vel den tidligere retskrivning, og hvad så med alle de mennesker der faktisk behersker den tidligere retskrivning? Devaluerer man også dem? Hvis man altså allerede inden sådanne ændringer indføres, behersker retskrivningen, er det meget nærliggende at protestere mod ændringer i retskrivningen, især hvis det er ændringer der gør retskrivningen lettere at mestre (jf. også Rask 2004: 18). Og da særligt hvis man virkelig har kæmpet for at lære retskrivningens besværlige krinkelkroge, er man ikke interesseret i at den merværdi der er i ens sprog fordi det er fuldstændig korrekt (og godt), med ét bliver revet væk fordi retskrivningen bliver forsimplet. Argumentet for at ændre retskrivningen er at jo nemmere den danske retskrivning er, jo nemmere kan folk lære den. Hvis vi ændrede retskrivningen, så den blev nemmere at tilegne sig og blev mere konsekvent i forhold til sprogets enkeltlyde, ville den være nemmere at lære for landets skoleelever, og på den måde ville gruppen af danske analfabeter sandsynligvis svinde markant ind, og dermed ville den sociale lighed sandsynligvis også blive større. Men hvis vi ændrede retskrivningen for at få folk til at lave færre fejl, ville vi også fjerne den mulighed visse mennesker nu om dage har for at signalere at de er overklasse, i hvert fald sproglig overklasse. 16

17 3.9 Retskrivning i fremtiden Galberg Jacobsen 2010a causerer i efterskriftet over hvad der kan ændres ved den retskrivning vi har i dag. Han vurderer at vi ville få langt færre fejl hvis vi tillod folk at udelade præsens-r på verber i præsens. Således at jeg kører bilen kunne skrives jeg køre bilen. Det ville ikke ødelægge nogen forståelse da verber i præsens og infinitiv alligevel står på hver sin plads i sætningen, og derfor kunne man faktisk godt indføre køre som sideform til kører. Han mener dog ikke at det ville løse det egentlige problem: De sprogbrugere der hidtil havde kunnet overholde den korrekte fordeling af -rer og -re, ville højst sandsynligt fortsætte med at skrive korrekt på den gode gammeldags måde. Og de sprogbrugere der ikke havde kunnet overholde den, kunne så enten fortsætte med at prøve at skrive på den korrekte måde og falde igennem med regelmæssige mellemrum. Eller de kunne benytte sig af den nye tilladelse til at vælge præsensformer uden -r og på den måde stille deres svagheder til skue i fuld belysning. Den gamle sociale forskel mellem sprogbrugere der kunne håndtere r-problemerne, og sprogbrugere der ikke kunne, ville altså ikke være udryddet den ville blot være flyttet inden for normens grænser, og måske endda forstærket. (s. 1110). Ændringer i retskrivningen kommer fordi sproget udvikler sig, men hvis ikke de gode sprogbrugere (den sproglige overklasse) er interesseret i at tage retskrivningsændringerne til sig, kan man forsøge at normere nok så meget inden for et område, ændringerne vinder ikke indpas så længe en stor del af de gode sprogbrugere vælger at lade være med at tage dem til sig. 17

18 4. De senere års debat om dansk retskrivning Efter denne diskussion af retskrivningsændringer, og hvordan de hænger sammen med sprogets udvikling og med andre mere eller mindre eksplicitte præmisser for skriftsprogsnormering, kan vi se på de senere års debat. De senere års debat starter vel med majonæse-krigen i Den er et højdepunkt i dansk retskrivningsdebat: Mange forskellige mennesker kom for første gang op af stolen, og disse menneskers reaktion gjorde at sprognævnet trak nogle af ændringerne (konjak og krem) tilbage. Andelen af gode sprogbrugere der accepterede de nye staveformer, var ikke stor nok til at alle ændringerne vandt indpas. En anden nyere sprogkrig er kommakrigen, den om det nye komma. I 1996 introducerede sprognævnet det nye komma. Det afløste pausekommaet og fandtes som dobbeltform til det grammatiske komma. Sidenhen var det meningen at det nye komma skulle blive Danmarks eneste kommasystem, men det skete aldrig. Sprogbrugerne tog pænt imod det nye komma, og flere blade gik over til det. Anderledes var det med den ministerielle velvilje. Ikke engang Kulturministeriet og Undervisningsministeriet der havde godkendt den retskrivningsordbog hvori sprognævnet anbefalede det nye komma, tog kommaet til sig. Kun miljøministeren (Svend Auken) tog kommaet til sig argumentet var eftersigende at kommaet var bæredygtigt, netop fordi det var fremtidens komma (og et komma der i øvrigt ligner den kommatering man bruger i andre lande vel et stærkt argument i disse globaliseringstider?)) (Galberg Jacobsen 2010a: 243f). Efterhånden faldt mange af kommaets tilhængere fra. Den politiske modstand mod kommaet var markant, og det endte med at sprognævnet, for ikke at få forbudt kommaet af folketinget, skabte et kommakompromis der indeholder både det nye og det grammatiske komma, alt afhængig af om man sætter startkomma eller ej. Sprognævnet anbefaler at man ikke sætter startkomma. I dag sætter langt de fleste startkomma og bruger altså det der tidligere hed grammatisk komma; kommatering med fravalgt startkomma ser ud til igen at være blevet en specialitet for en relativt lille kreds af sprogfolk og forfattere.// Altså næsten ligesom det var før kommakrigen. 18

19 (Galberg Jacobsen 2010a: 245). Det er altså blevet sådan at det at fravælge startkommaet er en identitetsmarkering af at man er en dygtig sprogbruger (hvis altså læseren ikke bare tror at der er tale om en masse manglende kommaer). En vigtig årsag til at sprognævnet anbefalede det nye komma var at det er nemmere at lære, da der er færre regler og færre potentielt forkerte kommaer. Men den pointe kom ikke rigtig frem blandt befolkningen. På det sidste har Dansk Sprognævns rolle i forhold til det danske sprogs fremtid været diskuteret. Søren Krarup (MF, DF) fremsatte for nogle måneder siden dette spørgsmål til kulturminister Per Stig Møller: "Vil ministeren være med til at råde bod på det forfald, som det danske sprog har været udsat for i de seneste generationer, hvor meningsløs, inkonsekvent sprogbrug og afstumpet udtryksmåde er blevet gjort til gyldigt og gældende dansk, hvilket i høj grad kan tilskrives det faktum, at Dansk Sprognævn ikke vil opretholde sprogets rette indhold og syntaks, men blot forholder sig registrerende og accepterende til vildskud og meningsløsheder? (Falbe 2010). Og man behøver slet ikke drage så langt ud på højrefløjen for at finde den slags holdninger: I Haarder 2005 hedder det: Hvorfor ikke også bede Sprognævnet om at vurdere logikken og hensigtsmæssigheden af nye talemåder! Med andre ord: Ville det være så galt med en smule sprogrøgt? (..) Det er svært at forhindre den yngre generation i at udslette udtale-forskellen mellem kræft og kraft. Men der er forhåbentlig bred enighed om, at vi ikke vil acceptere sammenblandingen af hans og sin og af ligge og lægge, der i øjeblikket breder sig selv i de bedst uddannede kredse. (..) I den forbindelse ville jeg også ønske, at Sprognævnet ville anbefale genoplivelse af nogle af de saftige stærke udtryk, som er forsvundet (..) knibsk, knark, knarvorn (..) (s. 18f). Jeg skrev tidligere at retskrivningsændringer i dag ikke længere vedtages af enkeltpersoner som det tidligere skete, men det gør de jo stadig for så vidt at nogle retskrivningsændringer skal godkendes af undervisnings- og kulturministeren for at komme med i retskrivningsordbogen. Kun hvis disse 19

20 ministre altså er åbne over for at lade retskrivningen spejle den udvikling der faktisk finder sted i sproget, kan vi få en retskrivning der følger sprogets udvikling. Hvis disse personer hellere ser at vi går tilbage til tidligere tiders sprog og udtryk (fx knark), er det så som så med at få retskrivningen til at følge sprogets udvikling. 5. Konklusion I denne opgave har jeg vist hvordan rammerne for retskrivningen har udviklet sig igennem tiden, primært fra Tidligere var retskrivning i vid udstrækning en privat sag som vilkårlige mænd der mente noget om retskrivning skrev privat udgivne bøger om. I dag er retskrivning et emne der berør både kultur- og undervisningsministeriet. Der er nedsat et dansk sprognævn der hører hjemme under kulturministeriet, og der udgives en autoriseret retskrivningsordbog som det offentlige Danmark er forpligtet til at følge. Selve retskrivningen har ændret sig meget siden man begyndte at skrive på dansk og siden Tendenserne går mod forsimpling, fordanskning, større konsekvens og globalisering. Jeg har diskuteret retskrivningsændringernes baggrund i den sproglige udvikling, og jeg har vist at nok er den sproglige udvikling en meget stærk og væsentlig kraft i arbejdet med at normere det danske skriftsprog, men der er også andre meget stærke kræfter. Retskrivning og sprog er ikke bare retskrivning og sprog, men også en kamp om magt og dannelse. Der er mange følelser involveret i denne kamp, og den er ikke lige: De der har magten, er dem der allerede mestrer sproget og retskrivningen: de gode sprogbrugere. Hvis man vil have en retskrivningsændring gennemført, er man afhængig af at man kan få en markant del af disse gode sprogbrugere med på den. På den måde er det svært at sigte efter at skabe en simpel retskrivning der er nem at lære, og derigennem kan hjælpe til at flere danskere får nemmere ved at skrive og læse. Ja, retskrivningsændringer skyldes sprogets udvikling, men kun i det omfang de gode sprogbrugere accepterer det. 20

21 6. Litteraturliste 6.1 Bøger Galberg Jacobsen, Henrik: Ret og skrift. Officiel dansk retskrivning Bind 1. Dansk Sprognævns skrifter 42. Syddansk Universitetsforlag 2001, Odense. (Galberg Jacobsen 2010a) Galberg Jacobsen, Henrik: Ret og skrift. Officiel dansk retskrivning Bind 2. Dansk Sprognævns skrifter 42. Syddansk Universitetsforlag 2010, Odense. (Galberg Jacobsen 2010a). Galberg Jacobsen, Henrik og Peder Skyum-Nielsen: Dansk sprog. Det Schønbergske Forlag, København, Hansen, Erik (red.): Fra tid til anden. Dansk Sprognævn i 40 år. Dansk Sprognævns skrifter 23. Gyldendal, København, Hansen, Erik: Rigtigt Dansk. Hans Reitzels Forlag, København, 1993, 2.udg. Hansen, Aage: Om moderne dansk retskrivning. Gads Forlag, København, Karker, Allan: Dansk i tusind år. Et omrids af sprogets historie. Modersmål-Selskabets Årbog 1993, ny revideret udgave. C. A. Reitzels Forlag A/S, København, Skautrup, Peter: Det danske Sprogs Historie II. Gyldendal, København, Skautrup, Peter: Det danske Sprogs Historie III. Gyldendal, København, Skautrup, Peter: Det danske Sprogs Historie IIII. Gyldendal, København,

22 6.2 Artikler Brammer, Jeanette, m.fl.: Sprognævnet medskyldig i sprogligt forfald I: Berlingske Tidende, 9. november (18. november 2010). Falbe, Carl Emil: Dansk Sprognævn er under verbal beskydning I: Kristeligt Dagblad, 12. november (18. november 2010). Galberg Jacobsen, Henrik: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven I: Nyt fra Sprognævnet, 1997, nr. 3, september, s Galberg Jacobsen, Henrik: Ret og retskrivning fra enevælde til sprognævn I: Mål og mæle, 2010, 1, s (Galberg Jacobsen 2010b). Gregersen, Frans: Hvorfor ikke ændre dansk retskrivning? I: Mål og mæle, 2005, 3-4, 28. årgang, s Hansen, Erik: Den hemmelige præmis I: Argumentation. Analyser af sprogbrug. Redigeret af Klaus Kjøller. Borgens Forlag, Valby, 1975, s Hansen, Erik: Tolv ord, der rystede Danmark I: Nordisk Tidskrift för vetenskap, konst och industri, 1985, 61. årgang, s Haarder, Bertel: Skal vi have sprogrøgt? I: Mål og mæle, 2005, 3-4, 28. årgang, s Kirchmeier-Andersen, Sabine: Sprognævnet godkender ikke fejl I: Berlingske Tidende, 16. november (18. november 2010). 22

23 Kristiansen, Tore: Må man diskutere dansk retskrivningspolitik? I: Mål og mæle, 2004, 2, 27. årgang, s Møller, Per Stig: Sprogpoliti er ikke vejen frem I: Kristeligt Dagblad, 18. november (18. november 2010). Rask, Kirsten: Retstavningskrige: hjerteblod og galde I: Mål og mæle, 2004, 1, 27. årgang, s

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde:

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde: Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Henrik Galberg Jacobsen Sprog i Norden, 1998, s. 107-119 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. »Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

kampen om sproget 3:5

kampen om sproget 3:5 kampen om sproget 3:5 det gode eksempel Før udsendelsen Uddrag af radio- og fjernsynsloven om DR s opgaver:»programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Inge Lise Pedersen Anmeldt værk: Henrik Galberg Jacobsen: Ret og Skrift. Officiel dansk Retskrivning 1739-2005, bind 1-2. Dansk Sprognævns Skrifter 42. Odense: Syddansk Universitetsforlag,

Læs mere

Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer

Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012: De principielle ændringer Af Margrethe Heidemann Andersen D. 9. november 2012 udkom 4. udgave af Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog. Den nye udgave af Retskrivningsordbogen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer?

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer? 1997/3. september Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Mødet fandt sted i Kulturministeriets Koncerncenter, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Deltagere Fra repræsentantskabet:

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Abstract! b) another! version! where! the! commas! are! placed! according! to! the! current! rules! of!

Abstract! b) another! version! where! the! commas! are! placed! according! to! the! current! rules! of! Institutnavn: InstitutforNordiskeStudierogSprogvidenskab Nameofdepartment: DepartmentofNordicStudiesandLinguistics Forfatter: SaraCamillaLønskovKohl Titelogundertitel: Kommer det an på et komma? Et empirisk

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 252 Offentligt MDCC En kort causerende indledning til de problemstillinger, der eksisterer i sammenhæng med skilsmisse og forældremyndighed i Danmark. Hvorfor drikker

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sprogpolitik, sprogrigtighed og fremtidens danskfag Ole Ravnholt Sprog i Norden, 2004, s. 59-71 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Kære repræsentantskab Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Hvis vi ser ca. et år frem i tiden, så skulle vi i dag meget gerne stå med en ny aftale med det offentlige. En aftale, der skal afløse

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere