ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI INVITATION TIL DET FÆLLES DEMOKRATISKE MEDBORGERSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI INVITATION TIL DET FÆLLES DEMOKRATISKE MEDBORGERSKAB"

Transkript

1 ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI INVITATION TIL DET FÆLLES DEMOKRATISKE MEDBORGERSKAB

2 ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI Invitation til det fælles demokratiske medborgerskab I Danmark har vi i mange år forsøgt at integrere etniske minoriteter i samfundet ud fra vekslende forståelser af ordet tolerance. Alt efter det politiske klima har vi skruet op og ned for graden af tolerance ikke mindst i forhold til religion, kultur og etnicitet, ligesom vi har givet etniske minoriteter point ud fra deres evne til at efterligne det, vi opfatter som dansk. Integrationsindsatsen har dermed først og fremmest været koncentreret omkring minoriteternes evne til at tilpasse sig, mens vi kun i begrænset omfang har reflekteret over, hvorvidt strukturerne i vores samfund fremmer god integration. I praksis har dette fokus resulteret i, at etniske minoriteter og den øvrige befolkning er blevet fremmede over for hinanden. Selvom det ikke har været intentionen, er der vokset et os og et dem ud af integrationsindsatsen. På den ene side har vi søgt forklaringer i den traditionelle klassesamfundstænkning og undskyldt problemer med fx kriminalitet og radikalisering med manglende integration i stedet for at handle på, at vi står over for nogle afgørende sociale problematikker. På den anden side har vi undladt at se på, hvordan diskrimination, had og mobning påvirker integrationen af det tavse flertal af brune mennesker i Danmark, der tæller indvandrere, flygtninge, familiesammenførte og adopterede. Bæredygtig integration Det overordnede formål med Alternativets integrationspolitik er, at styrke den sociale bæredygtighed gennem en integrationspolitik, der skaber grundlaget for et nyt vi. Vores integrationspolitik genopliver af samme grund princippet om, at integration er en tovejsproces. Dette betyder, at det ikke kun er nye borgere, der skal tage ansvar for integrationsprocessen. Majoritetsbefolkningen skal også spille en rolle og proaktivt indgå i en inddragende forandringsproces, der indbyder etniske minoriteter til ligeværdig deltagelse på alle niveauer af samfundslivet. Alle inviteres til at tage del i fællesskabet som ligeværdige medlemmer. Foruden Alternativets værdier mod, generøsitet, gennemsigtighed og empati, tager vores integrationspolitik afsæt i begrebet demokratisk medborgerskab. Med demokratisk medborgerskab forstår vi de pligter, rettigheder og grundværdier, som kommer til udtryk i kanoniske tekster som f.eks. Grundloven, Menneskerettighedskonventionen, EU's Charter for Grundlæggende Rettigheder samt diverse FN- 2

3 konventioner og tilsvarende dokumenter. Vi betragter disse dokumenter som centrale grundprincipper bag udviklingen af det moderne europæiske samfund og ikke som et udtryk for en unik dansk kultur. Af samme grund mener vi også, at vi med fordel kan hente inspiration fra andre landes vellykkede integrationspolitiske indsatser. Ny definition af integration I Danmark har vi gennem årtier lavet integrationspolitik uden først at have afklaret, hvordan vi helt præcist definerer integration. For at imødekomme eventuelle misforståelser kommer her en klar og præcis definition på, hvad vi forstår ved bæredygtig integration: BÆREDYGTIG INTEGRATION betyder: At man har VILJEN til, EVNERNE til og MULIGHEDERNE for at trives og udfolde sig som en LIGEVÆRDIG MEDBORGER i den demokratiske danske velfærdsstat. Vores definition markerer en anderledes tilgang til, hvordan vi løser problemer med integration, herunder problemer såsom kriminalitet, radikalisering og negativ social arv blandt etniske minoriteter. Først og fremmest betragter vi størstedelen af disse som sociale problemer, dvs. som problemer, der er opstået pga. fattigdom, fremmedgørelse, ulighed, marginalisering, stigmatisering eller begrænsede muligheder for social mobilitet. Generelt tror vi på, at mange af integrationsproblemerne kan løses gennem indsatser og initiativer, der ikke kun involverer den enkelte, men også civilsamfundet, arbejdsmarkedet og lokalbefolkningen. Samtidig skal nye, progressive juridiske tiltag styrke etniske minoriteters rettigheder og give dem bedre forudsætninger for at indgå i samfundet. Uzma Ahmed Integrationsordfører for Alternativet 3

4 MÆRKESAG 1 1. Styrkelse af det demokratiske medborgerskab I et demokratisk samfund er det vigtigt, at man forstår, respekterer og værner om de centrale værdier og pligter, der definerer spillereglerne inden for fællesskabet. At være et fuldt ud integreret medlem af fællesskabet i den demokratiske velfærdsstat betyder bl.a., at man skal efterleve og respektere, hvad vi har valgt at kalde medborgerskabets pligter: MEDBORGERSKABETS PLIGTER Overholde love og bestemmelser Udvise vilje til selvforsørgelse (eller blive forsørget af sin familie) Beherske (eller efter evne aktivt forbedre) sit danske sprog Have vilje til og tage ansvar for at støtte op om sit barns opdragelse og skolegang Respektere og efterleve de grundlæggende demokratiske værdier: o o o o o o o Ligestilling Demokratiske beslutningsprincipper Religionsfrihed Ytringsfrihed Forsamlingsfrihed Personlig frihed Samfundsmæssig solidaritet. Respekten for de demokratiske værdier vejer i enhver sammenhæng tungere end den enkeltes personlige, religiøse og kulturelle præferencer. Som samfund kan vi ikke acceptere, at enkeltpersoner med henvisning til deres religion eller kultur tilsidesætter hensynet til fællesskabet og de demokratiske værdier, hvorfor staten i sådanne tilfælde altid skal sætte ind med sanktioner og magtmidler. Dette må imidlertid ikke forveksles med, at etniske minoriteter nødvendigvis skal blive kulturelt danske. Tværtimod skal en bæredygtig integrationspolitik netop medvirke til at sikre mangfoldighed og personlig frihed, uanset om vi taler religion, seksualitet, livsstil etc. 1.1 Demokratisk medborgerskab er nøglen til et nyt vi Danmark er allerede et land, der rummer mange forskellige mennesker og minoriteter. Netop derfor skal det demokratiske medborgerskab fungere som en fælles ramme for et nyt vi, der forener folk på tværs af deres forskelligheder. Det er nødvendigt at understrege, at det ikke kun er etniske minoriteter, der har brug for at styrke deres forståelse af det demokratiske medborgerskab. Også væsentlige grupper 4

5 blandt majoritetsbefolkningen, fx børn og unge, skal lære, hvordan medborgerskabet skaber balance i samspillet mellem landets borgere. En særlig vigtig målgruppe udgøres af de mennesker både frivillige og fagfolk der arbejder med integration. Det er særligt vigtigt, at disse mennesker har en klar forståelse af, hvad det indebærer at ændre forståelsen af integration fra assimilation til dansk kultur til et ligeværdigt demokratisk medborgerskab. / Forslag 1: Medborgerskab i skolen Undervisning i demokratisk medborgerskab skal gøres til et obligatorisk og selvstændigt fag i hele vores 12-årige skoleuddannelse. Alternativet foreslår, at man tager afsæt i forsøgsordningen med undervisning i medborgerskab i folkeskolen fra 2005, og indhenter viden fra England og Frankrig, hvor man har gode erfaringer med skoleundervisning i demokratisk medborgerskab. Gennem denne undervisning samt supplerende oplysningskampagner om medborgerskabets rettigheder og pligter kan børn og unge på den ene side opnå en øget forståelse af deres frihedsrettigheder og handlemuligheder. På den anden side kan de tilegne sig viden om de fælles demokratiske værdier og pligter, som det danske samfund bygger på. Samtidig kan undervisning i medborgerskab fungere som et værn imod radikalisering og intolerance. 1.2 Fremme af demokratisk medborgerskab Det er afgørende for integrationen, at nye borgere hurtigst muligt modtager en velkomstpakke, der giver en dem en grundig indføring i medborgerskabets pligter. Denne pakke skal indgå i diverse undervisningsforløb, hvor etniske minoriteter kan få den indsigt, at der kan være elementer i deres medbragte kultur, fx normer, vaner og værdier, som er uforenelige med det demokratiske medborgerskabs pligter. Samtidig er det vigtigt, at der investeres i integrationsaktiviteter, der kan fremme herboende etniske minoriteters tilknytning til fællesskabet i bred forstand. Både inddragelsen af ledende repræsentanter for de etniske minoriteter, fx moderate imamer og bydelsmødre, samt uddannelsen af lærere og pædagoger i demokratiske medborgerskab spiller i den forbindelse en vigtig rolle. / Forslag 2: Medborgerskab på sprogskoler og i lærer- og pædagoguddannelsen Alternativet ønsker at sætte tidligt ind med undervisning, der hurtigt giver nytilkomne en nuanceret introduktion til medborgerskabets pligter. Derfor skal sprogskolelærerne efteruddannes til undervisning i medborgerskabets pligter, ligesom Undervisningsministeriet skal udvikle et jordnært og praksisorienteret undervisningsmodul, som sprogskolerne kan benytte i indsatsen for at indføre nye borgere heri. Derudover skal undervisning og uddannelse i medborgerskab indgå 5

6 som en integreret del af lærer- og pædagoguddannelsen, ligesom træner- og lederuddannelser inden for de store idrætsorganisationer skal indeholde en obligatorisk del om medborgerskab. / Forslag 3: Inddrag og uddan ledende minoritetspersoner Ikke alle etniske minoriteter har på nuværende tidspunkt forudsætningerne for at indgå i fællesskabet på lige vilkår med etniske danskere. Dette betyder dels, at deres muligheder for at interagere med det omkringliggende samfund reduceres, dels at de ikke opnår en praktisk forståelse for medborgerskabets pligter og rettigheder. Alternativet ser det som en del af løsningen på dette problem at enkeltpersoner, der har en formel eller uformel leder- eller meningsdannerrolle blandt de etniske minoriteter, i større omfang inddrages i det offentliges indsats for at udbrede værdier, rettigheder og principper om demokrati og medborgerskab. En særlig målgruppe for denne indsats er de moderate imamer. 1.3 Styrk den lokale og frivillige integrationsindsats Ud fra Alternativets definition af integration er mange indvandrere og efterkommere allerede integreret. Det skyldes ikke mindst, at langt størstedelen af de mennesker, der kommer til Danmark, kommer med et ønske om at blive en del af fællesskabet. Derfor ser Alternativet heller ikke tvang som et brugbart redskab til integration. Tværtimod tror vi på, at vellykket integration kan tilvejebringes ved at skrue ned for tvangen og op for det frivillige engagement og medansvar. Staten skal naturligvis udstikke nogle overordnede rammer, men grundlæggende ser vi et stort potentiale i, at lade mere af integrationsindsatsen foregå under lokale rammer med støtte fra det offentlige. Med andre ord skal civilsamfundet, de frivillige, lokalforeningerne og de nye borgere i fællesskabet løfte mere af integrationsindsatsen. / Forslag 4: Beboerakademier Hvis integrationsprojekter skal levere bæredygtige resultater, kræver det en anderledes tilgang til, hvordan vi inddrager etniske minoriteter i fællesskabet både af dem, der skal integreres og af dem, der skal integrere. Alternativet vil gerne involvere flere etniske minoriteter i arbejdet med at integrere nye borgere. Derfor foreslår vi, at der etableres en række lokale Beboerakademier, en slags højskole i byområder, hvor etniske minoriteter skal uddanne, rådgive og beskæftige nytilkomne og sikre sammenhængskraft i lokalområdet. Vi forestiller os, at der oprettes en pulje med øremærkede midler til Beboerakademier under Socialministeriet, der skal kunne søges af lokale ildsjæle og kunstnere fra udsatte boligområder i samarbejde med NGO er og fonde med integrationsambitioner. Beboerakademier kan dermed oprettes som en variant af den 6

7 nye type 4. sektorvirksomheder, der omtales i Alternativets partiprogram. Beboerakademierne skal indtage en nøgleposition i fremtidens integrationsindsats og fungere som en brobygger mellem det offentlige, arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og den enkelte indvandrer. Bl.a. skal Beboerakademierne rumme tilbud om introduktion til medborgerskabets pligter, hjælp til kommunikation med det offentlige samt rådgivning om rettigheder, erhvervsmuligheder og uddannelsesforløb. Sidst men ikke mindst skal Beboerakademierne indeholde interne uddannelsesforløb i form af kompetence- og lederuddannelser i empowerment samt en 2-årig uddannelse i social bæredygtig forandring, så indvandrere og efterkommere får bedre forudsætninger for, at skabe eller tage et arbejde, skabe nye integrationsprojekter eller andre bæredygtige initiativer. / Forslag 5: Kompetenceudvikling af ildsjæle Kommunerne skal udvikle en målrettet integrationspolitisk metode omkring empowerment. Ved at uddanne og coache ildsjæle og nøglepersoner i medborgerskab og ledelse skal der ske en ansvarsoverdragelse (empowerment), så flere lokale kan starte og drive integrationsprojekter i deres eget nærområde. Dette gør vi, fordi vi mener, at der er meget at lære af den svære proces det er at balancere mellem forskellige identiteter, hvilket mange behersker med stor succes. Uddannelsen i de praktiske metoder til empowerment og kompetenceudvikling skal finde sted i Beboerakademierne. Det er tanken, at de mennesker, der tager uddannelsen, selv bliver i stand til at varetage den praktiske og økonomiske ledelse af nye integrationsaktiviteter fx opstarten af nye Beboerakademier. / Forslag 6: Inddragelse af etniske minoriteter i beslutningsprocessen Etniske minoriteter eller repræsentanter for disse skal i større omfang inddrages i beslutningsprocesser, der vedrører dem og deres beboelsesområde. Når staten, kommunen eller boligselskaberne skal træffe beslutninger, der har afgørende betydning for lokalområder med mange etniske minoritetsgrupper, er det vigtigt, at de etniske minoriteter har reel mulighed for at ytre sig i sagen. Erfaring viser imidlertid, at dette kræver en langt mere opsøgende indsats fra de offentlige institutioner og myndigheder, og at der bliver lagt vægt på at arbejde ud fra en forståelse af vigtigheden af langsigtet relationsarbejde. / Forslag 7: Flere værts- og venskabsfamilier Mange danskere vil gerne bidrage til at få flygtninge og indvandrere til at falde godt til. Alternativet ønsker at fremme frivillige initiativer, der bringer etniske minoriteter 7

8 og etniske danskere tættere på hinanden. Derfor skal staten afsætte flere puljemidler til frivillige indsatser, som faciliterer og fremmer integration. Ikke mindst skal der etableres flere værts- og venskabsfamilier, hvor danske familier og etniske minoritetsfamilier kan mødes og danne relationer. Kommunen skal stille tolke til rådighed, så familierne kan komme over kommunikationsbarrieren. 8

9 MÆRKESAG 2 2. Bedre retssikkerhed for etniske minoriteter Sammenlignet med andre samfundsgrupper føler borgere med etnisk minoritetsbaggrund sig generelt mindre beskyttet af retssamfundet, domstolene og politiet. Dette undergraver etniske minoriteters solidaritetsfølelse med det omgivende samfund og er naturligvis problematisk, idet ethvert retssamfund har pligt til at beskytte alle borgere ligeværdigt. Af samme grund ser vi gerne, at der igangsættes en undersøgelse af etniske minoriteters oplevelser med systemet, herunder bl.a. politiet, sundhedsvæsenet og domstolene. 2.1 Racisme, hadforbrydelser og diskrimination I et retssamfund har politiet selvsagt et væsentligt ansvar for, at alle borgere føler sig beskyttet. Det danske politi har tidligere taget en række initiativer i brug for at undersøge, hvorvidt etniske minoriteter føler sig beskyttet dog kun i små lokalområder og med beskeden, lokal effekt. Der er imidlertid behov for en langt mere gennemgribende og vedholdende indsats med et ledelsesmæssigt engagement på politidirektørniveau, hvis vi skal udbygge tilliden og samarbejdet mellem politiet og det store flertal af lovlydige, etniske minoritetsborgere / Forslag 8: Etniske minoriteters egne oplevelser skal undersøges For at øge de etniske minoriteters tillid til politiet, FAKTABOX Metropolitan Police (London) måler hvert år borgernes tillid til politiet med fire faktorer: Effektiv håndtering af kriminalitet Dialog med borgerne Ligeværdig og fair behandling Håndtering af lokal urostiftelse MPS Confidence model, bør Justitsministeriet foretage en dybdegående, kvalitativ undersøgelse af de etniske minoriteters oplevelser som samfundsborgere med fokus på politi og retsbeskyttelse. Undersøgelsen kan udfærdiges med inspiration fra Metropolitan Police i Londons vurderingsparametre. Undersøgelsen afsluttes med konkrete anbefalinger til, hvordan politiet kan forbedre dialogen og indsatsen med etniske minoriteter. / Forslag 9: Opprioritering af sager om racisme og diskrimination Blandt de største barrierer for vellykket integration er diskrimination, racisme og hadforbrydelser. Disse forbrydelser er stærkt krænkende, hvorfor det er vigtigt, at ofrene oplever, at politiet prioriterer indsatsen med at retsforfølge overgrebsmændene. Samtidig er det vigtigt, at der i sager om racisme, som involverer offentligt ansatte, slås hårdt ned på synderne. Politiet skal både tids- og ressourcemæssigt prioritere efterforskning og retsforfølgelse af hadforbrydelser, 9

10 racisme og diskrimination højere. Politiet skal udvikle faste procedurer og IT-support for håndtering af anmeldelser, registrering, efterforskning og klager omkring diskrimination, chikane, racisme og hadforbrydelser. 2.2 Indsats mod vold og tvang overfor kvinder Det danske samfund skal aktivt sikre kvinders demokratiske ret til ligestilling og personlig frihed. Vi vil hindre, at misforstået tolerance af kultur, religion eller tradition bruges som begrundelse for at lade stå til. Det gælder bl.a. kvinders frihed til at bestemme over egen krop, seksualitet og valg af ægtefælle. I overensstemmelse med CEDAW-konventionen vil vi gennemføre en konsekvent indsats for at forhindre vold og tvang overfor unge piger og voksne kvinder i de mere traditionsbundne grupper blandt etniske minoriteter, ligesom vi vil ændre lovgivningen, så voldsramte kvinder beskyttes bedre. FAKTABOX CEDAW er FN s kvindekonvention (Convention on the Elimination of all Forms of Discrimination Against Women, 1979). Dens formål er at bekæmpe kønsdiskrimination og fremme kvinders ligestilling på alle niveauer af samfundslivet. CEDAW komiteen har i marts 2015 leveret et antal anbefalinger til Danmark. / Forslag 10: Målrettet indsats over for voldsramte kvinder Den nationale, opsøgende indsats for at gøre kvinder bevidste om deres rettigheder og handlemuligheder skal styrkes (Se f.eks. Viden Til Alle, 2013). Der skal iværksættes målrettede kampagner, som har til formål at forhindre vold og tvang overfor kvinder med minoritetsbaggrund, særligt familiesammenførte kvinder. / Forslag 11: Revision af tilknytningskravet Mange familiesammenførte kvinder der har været udsat for vold, fastholdes i dag i voldelige ægteskaber, fordi de risikerer at miste opholdstilladelsen, hvis de har boet i Danmark i mindre end to år. Tilknytningskravet er i dag sådan indrettet, at det er en forudsætning for opholdet, at kvinderne allerede har udvist evne og vilje til at lade sig integrere i det danske samfund. Men mange af ofrene kan have svært ved at leve op til kravet om integrationsvilje, fordi man som voldsramt kvinde ofte lever isoleret fra omverdenen. Dermed står valget for undertrykte kvinder i mange tilfælde mellem vold og udvisning. Alternativet ønsker en revision af tilknytningskravet i Udlændingeloven, fordi loven i sin nuværende form kun yder begrænset beskyttelse af voldsramte, etniske minoritetskvinders retssikkerhed. 10

11 MÆRKESAG 3 3. Ligestilling er en forudsætning for social bæredygtighed En stærk social bæredygtighed og sammenhængskraft forudsætter, at langt størstedelen af landets borgere føler et medansvar for samfundets ve og vel. Blandt nye borgere kan viljen til medansvar imidlertid kun blomstre, hvis de føler sig anerkendt af samfundet, behandles med respekt af andre medborgere og oplever, at de har de samme ligeværdige muligheder i samfundslivet, som alle andre. I Danmark skal vi blive bedre til at sikre ligestilling og antidiskrimination og antiracisme, fordi følelsen af ligeværd og ligestilling er afgørende for, at alle minoriteter tager ansvar for integrationen og opbygger et reelt tilhørsforhold til det danske samfund. 3.1 Loven skal justeres At sikre ligestilling og lige muligheder kræver ganske enkelt, at vi på en række områder justerer lovgivningen. Den nuværende lovgivning mod diskrimination blev af FAKTABOX 46% af de etniske minoriteter fra Somalia har indenfor de sidste 12 måneder oplevet at blive diskrimineret indenfor arbejdsmarkedet, boligmarkedet, sundhedssektoren, sociale ydelser, skoler, restauranter, forretninger eller i banker. 58% af de tyrkiske og 61% af de somaliske indvandrere og efterkommere mener at diskrimination på grund af etnisk eller national oprindelse er meget udbredt i Danmark. EU-MIDIS European Union Minorities and Discrimination Survey (European Union Agency for Fundamental Rights - FRA, 2009). politiske grunde udformet på en sådan måde, at det i dag ikke blot er vanskeligt, men næsten formålsløst at klage over eller føre retssager omkring diskrimination. En integrationspolitik baseret på et ligeværdigt medborgerskab giver kun mening, hvis vi begynder at sætte helhjertet ind på området. Vi vil lempe Familiesammenføringsreglerne og derved sikre især kvinder og børn. / Forslag 12: Afskaf 24-årsreglen Vi kan ikke opretholde 24-årsreglen for familiesammenføringer, hvis vi ønsker, at etniske minoriteter skal kunne identificere sig med vores demokratiske grundværdier. Reglen fungerer dybest set ved at indskrænke grundlæggende frihedsrettigheder og er udformet med den hensigt at ramme særligt unge muslimske danskere. Uanset om 24-årsreglen juridisk er i overensstemmelse med EU-reglerne eller ej, er den grundlæggende uforenelig med ånden i vores demokratiske værdier, ligesom det er uholdbart, at loven utilsigtet rammer forelskede mennesker, der ønsker at bo og leve sammen i Danmark og bidrage til samfundet. Alternativet deler intentionen om at forhindre tvangsægteskaber. Vi mener bare ikke, at 24-årsreglen er en god løsning på problemet. Derfor vil vi gerne indgå i arbejdet med at finde alternative politiske løsninger, så dansk lovgivning ikke fremover står i vejen for kærligheden mellem mennesker. 11

12 3.2 Øget ligestilling i samfundet Mange europæiske lande overvåger løbende en række kvantitative indikatorer for ligestilling. Indenfor forskellige samfundsområder måles og vurderes, hvorvidt etniske minoriteter har samme muligheder og får samme gavn af de offentlige serviceydelser som majoritetsbefolkningen. Alternativet ønsker en tilsvarende praksis indført i Danmark, da det er vanskeligt at gennemføre en effektiv integrationspolitik til et ligeværdigt medborgerskab uden at have et oplyst og opdateret vidensgrundlag til at styre indsatsen. Samtidig skal den generelle indsats med at sikre ligestilling opprioriteres. / Forslag 13: Modersmålsundervisning Godt halvdelen af drenge med etnisk minoritetsbaggrund forlader i dag folkeskolens 9. klasse som funktionelle analfabeter. Det betyder, at disse drenge har dårlige forudsætninger for at fortsætte i uddannelsessystemet. FAKTABOX En undersøgelse fra 2011 viste at elever der frivilligt deltog i modersmålsundervisning uden for skoletiden opnåede bedre resultater i læsning og matematik. Anvendt Kommunal Forskning, Både fra et socialt og økonomisk perspektiv er dette et problem, som på sigt potentielt svækker både den økonomiske og sociale bæredygtighed. De metoder man hidtil har anvendt til at løse problemerne, har ikke virket, og derfor er vi nu nødt til at være åbne over for nye metoder og tilgange. Alternativet foreslår i den forbindelse, at kommunerne skal tilbyde modersmålsundervisning til etniske minoritetsbørn, fordi undersøgelser har vist, at modersmålsundervisning kan gøre det lettere for tosprogede børn at lære et nyt sprog. At styrke modersmålet er altså ikke målet i sig selv, men skal ses som et supplerende værktøj, der kan øge lighed og ligestilling, fordi børnene får bedre forudsætninger for at tilegne sig et godt dansk på skrift og i tale. / Forslag 14: Indikatorer for ligestilling For at sikre ligestilling i Danmark skal staten foretage løbende registreringer af indikatorer for ligestilling svarende til de standardiserede indikatorer, som EU- Kommissionen anbefaler. Eftersom Danmark selv har været med til at udvikle indikatorerne, er det kun naturligt, at vi selv inkorporerer dem i den danske ligestillingsindsats. / Forslag 15: Bedre adgang til oplysning og information Et ligeværdigt demokratisk medborgerskab indebærer, at etniske minoriteter ikke blot har samme rettigheder, men også samme reelle muligheder for at få gavn af landets serviceydelser og rettigheder som landets øvrige borgere. Det gælder fx retten til samt mulighederne for at få ordentlig oplysning om offentlige serviceydelser inden 12

13 for uddannelse, borgerrettigheder, folkesundhed m.m. Alternativet forslår, at staten fx Indenrigsministeriet foretager en kortlægning af de problemer, som forhindrer funktionelle og digitale analfabeter blandt etniske minoriteter i at kommunikere med og få hjælp af det offentlige. Formålet skal være at udvikle løsninger, som kan hjælpe indvandrere og efterkommere i deres kontakt med det offentlige, på samme måde som vi i dag ser, at der i kommunerne foregår en indsats med at lette overgangen til det digitale samfund for ældre. Indsatsen rettet mod funktionelle og digitale analfabeter blandt etniske minoriteter kan med fordel placeres i Beboerakademierne, som kan samarbejde med fx Borgerservice og andre instanser. / Forslag 16: Puljemidler til etniske minoriteters kamp for ligestilling For at få de etniske minoriteter til selv at tage et større ansvar for ligestillingskampen vil Alternativet sørge for, at etniske minoriteter får fortrinsret ved tildeling af puljemidler til bekæmpelse af diskrimination og racisme, der iværksættes og drives lokalt og aktivistisk. 13

14 MÆRKESAG 4 4. Inviter indvandrere ind på arbejdsmarkedet Store dele af den politiske debat er baseret på en antagelse om, at immigration må være en belastning for vores nationaløkonomi. Det er muligvis rigtigt på kort sigt, muligvis ikke. Til gengæld er der næppe tvivl om, at Danmarks økonomiske overlevelse på lang sigt er afhængig af en løbende tilstrømning af arbejdskraft fra udlandet. Ikke desto mindre er dele af majoritetsbefolkningen i dag ikke bevidste om denne kendsgerning og er derfor ikke indstillet på se integration som en tovejsproces. Sådan et udgangspunkt begrænser mulighederne for vellykket integration. Faktisk er ensidige krav om tilpasning formentlig en større hindring for integrationen på arbejdsmarkedet end manglende motivation eller kompetencer fra de etniske minoriteter. Fx insisterer medarbejdere og arbejdsgivere ofte på, at man skal kunne tale godt dansk for at komme i betragtning til et arbejde, men alligevel lader vi den sproglige udvikling være op til de etniske minoriteter selv på trods af, at det at tale dansk og interagere med dansktalende er den bedste metode til at udvikle sproget. Overordnet mener vi, at der er behov for en ny form for forandringsvillighed fra dele af majoritetsbefolkningens side, hvis de etniske minoriteters arbejdskraft hurtigt skal kunne bidrage til samfundsøkonomien og være i stand til at forsørge sig selv. 4.1 Bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet Der eksisterer allerede flere glimrende initiativer, der har til hensigt at få etniske minoriteter ind på arbejdsmarkedet. Alternativet støtter disse initiativer og ser gerne, at de fortsættes. Ikke desto mindre er der især ét område, hvor vi gerne ser, at integrationsindsatsen på arbejdspladserne kan optrappes: Ligestilling og bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet. Ifølge Enheden for antidiskrimination forekommer diskrimination i et problematisk omfang på det danske arbejdsmarked. Dette gælder også i forbindelse med praktikpladser, hvor unge med etnisk minoritetsbaggrund oplever, at de fravælges til fordel for etniske danskere, hvilket forhindrer dem i at gennemføre en ungdomsuddannelse. På sigt forårsager diskrimination på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet nogle betydelige tab, som er uhensigtsmæssige for samfundets økonomiske og sociale bæredygtighed. Derfor skal der rettes op på problemet hurtigst muligt. 14

15 / Forslag 17: Holdningskampagner og kortlægning af diskrimination på arbejdspladsen Staten skal gennemføre holdningskampagner på arbejdspladserne, der fremmer præmissen om, at bæredygtig integration er en tovejsproces, der kræver en øget bevidsthed om diskrimination hos majoritetsbefolkningen. Samtidig skal de relevante myndigheder tage initiativ til en dybdegående, kvalitativ kortlægning af de etniske minoriteters oplevelser med diskrimination på arbejdsmarkedet. 15

Ny definition af integration

Ny definition af integration ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL - ET NYT VI Invitation til det fælles demokratiske medborgerskab I Danmark har vi i mange år forsøgt at integrere etniske minoriteter i samfundet ud fra vekslende forståelser

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Januar 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune Kolding et selvværdssamfund Mennesker vil helst selv, og det gælder hele livet. I selvværdssamfundet giver vi plads til, at de kan.

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Integrationspolitik og handlingsplan for Fredensborg Kommune

Integrationspolitik og handlingsplan for Fredensborg Kommune Integrationspolitik og handlingsplan for Fredensborg Kommune Integrationsudvalget Integration et fælles ansvar Med den nye integrationspolitik og handlingsplan sætter vi integration højt på dagsordenen

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere

Integrationspolitik i Horsens Kommune

Integrationspolitik i Horsens Kommune Integrationspolitik i Horsens Kommune - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Oplæg til Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 Udkast til høring Børne- og Skoleudvalget 1. februar 2016

Læs mere

1. ETNISKE MINORITETSBØRNS BRUG AF FRITIDSTILBUD

1. ETNISKE MINORITETSBØRNS BRUG AF FRITIDSTILBUD Skoleområdet: INTEGRATIONSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER BØRN & UNGE Integrationsprocesser foregår i mødet mellem mennesker med forskellige etniske og kulturelle baggrunde, jfr. Svendborg kommunes integrationspolitik,

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt NOTAT Dato: 2. juli 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4199-844 Sagsbeh.: NHL Notat om

Læs mere

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011 Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund. 30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Muligheder og dilemmaer i den lokale integrationsindsats - det boligsociale arbejde og bibliotekerne

Muligheder og dilemmaer i den lokale integrationsindsats - det boligsociale arbejde og bibliotekerne Muligheder og dilemmaer i den lokale integrationsindsats - det boligsociale arbejde og bibliotekerne MIA ARP FALLOV LEKTOR I SOCIAL INTEGRATION OG SOCIALPOLITISKE STRATEGIER AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT

Læs mere

Fra flygtning til medborger i Danmark

Fra flygtning til medborger i Danmark Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 20 Offentligt Foto: Peter Sørensen Fra flygtning til medborger i Danmark Når en flygtning får ophold i Danmark starter en rejse

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. april 2015 (OR. en) 8407/15 NOTE fra: til: JEUN 34 EDUC 114 SOC 269 EMPL 158 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8093/15

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere