ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI INVITATION TIL DET FÆLLES DEMOKRATISKE MEDBORGERSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI INVITATION TIL DET FÆLLES DEMOKRATISKE MEDBORGERSKAB"

Transkript

1 ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI INVITATION TIL DET FÆLLES DEMOKRATISKE MEDBORGERSKAB

2 ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL ET NYT VI Invitation til det fælles demokratiske medborgerskab I Danmark har vi i mange år forsøgt at integrere etniske minoriteter i samfundet ud fra vekslende forståelser af ordet tolerance. Alt efter det politiske klima har vi skruet op og ned for graden af tolerance ikke mindst i forhold til religion, kultur og etnicitet, ligesom vi har givet etniske minoriteter point ud fra deres evne til at efterligne det, vi opfatter som dansk. Integrationsindsatsen har dermed først og fremmest været koncentreret omkring minoriteternes evne til at tilpasse sig, mens vi kun i begrænset omfang har reflekteret over, hvorvidt strukturerne i vores samfund fremmer god integration. I praksis har dette fokus resulteret i, at etniske minoriteter og den øvrige befolkning er blevet fremmede over for hinanden. Selvom det ikke har været intentionen, er der vokset et os og et dem ud af integrationsindsatsen. På den ene side har vi søgt forklaringer i den traditionelle klassesamfundstænkning og undskyldt problemer med fx kriminalitet og radikalisering med manglende integration i stedet for at handle på, at vi står over for nogle afgørende sociale problematikker. På den anden side har vi undladt at se på, hvordan diskrimination, had og mobning påvirker integrationen af det tavse flertal af brune mennesker i Danmark, der tæller indvandrere, flygtninge, familiesammenførte og adopterede. Bæredygtig integration Det overordnede formål med Alternativets integrationspolitik er, at styrke den sociale bæredygtighed gennem en integrationspolitik, der skaber grundlaget for et nyt vi. Vores integrationspolitik genopliver af samme grund princippet om, at integration er en tovejsproces. Dette betyder, at det ikke kun er nye borgere, der skal tage ansvar for integrationsprocessen. Majoritetsbefolkningen skal også spille en rolle og proaktivt indgå i en inddragende forandringsproces, der indbyder etniske minoriteter til ligeværdig deltagelse på alle niveauer af samfundslivet. Alle inviteres til at tage del i fællesskabet som ligeværdige medlemmer. Foruden Alternativets værdier mod, generøsitet, gennemsigtighed og empati, tager vores integrationspolitik afsæt i begrebet demokratisk medborgerskab. Med demokratisk medborgerskab forstår vi de pligter, rettigheder og grundværdier, som kommer til udtryk i kanoniske tekster som f.eks. Grundloven, Menneskerettighedskonventionen, EU's Charter for Grundlæggende Rettigheder samt diverse FN- 2

3 konventioner og tilsvarende dokumenter. Vi betragter disse dokumenter som centrale grundprincipper bag udviklingen af det moderne europæiske samfund og ikke som et udtryk for en unik dansk kultur. Af samme grund mener vi også, at vi med fordel kan hente inspiration fra andre landes vellykkede integrationspolitiske indsatser. Ny definition af integration I Danmark har vi gennem årtier lavet integrationspolitik uden først at have afklaret, hvordan vi helt præcist definerer integration. For at imødekomme eventuelle misforståelser kommer her en klar og præcis definition på, hvad vi forstår ved bæredygtig integration: BÆREDYGTIG INTEGRATION betyder: At man har VILJEN til, EVNERNE til og MULIGHEDERNE for at trives og udfolde sig som en LIGEVÆRDIG MEDBORGER i den demokratiske danske velfærdsstat. Vores definition markerer en anderledes tilgang til, hvordan vi løser problemer med integration, herunder problemer såsom kriminalitet, radikalisering og negativ social arv blandt etniske minoriteter. Først og fremmest betragter vi størstedelen af disse som sociale problemer, dvs. som problemer, der er opstået pga. fattigdom, fremmedgørelse, ulighed, marginalisering, stigmatisering eller begrænsede muligheder for social mobilitet. Generelt tror vi på, at mange af integrationsproblemerne kan løses gennem indsatser og initiativer, der ikke kun involverer den enkelte, men også civilsamfundet, arbejdsmarkedet og lokalbefolkningen. Samtidig skal nye, progressive juridiske tiltag styrke etniske minoriteters rettigheder og give dem bedre forudsætninger for at indgå i samfundet. Uzma Ahmed Integrationsordfører for Alternativet 3

4 MÆRKESAG 1 1. Styrkelse af det demokratiske medborgerskab I et demokratisk samfund er det vigtigt, at man forstår, respekterer og værner om de centrale værdier og pligter, der definerer spillereglerne inden for fællesskabet. At være et fuldt ud integreret medlem af fællesskabet i den demokratiske velfærdsstat betyder bl.a., at man skal efterleve og respektere, hvad vi har valgt at kalde medborgerskabets pligter: MEDBORGERSKABETS PLIGTER Overholde love og bestemmelser Udvise vilje til selvforsørgelse (eller blive forsørget af sin familie) Beherske (eller efter evne aktivt forbedre) sit danske sprog Have vilje til og tage ansvar for at støtte op om sit barns opdragelse og skolegang Respektere og efterleve de grundlæggende demokratiske værdier: o o o o o o o Ligestilling Demokratiske beslutningsprincipper Religionsfrihed Ytringsfrihed Forsamlingsfrihed Personlig frihed Samfundsmæssig solidaritet. Respekten for de demokratiske værdier vejer i enhver sammenhæng tungere end den enkeltes personlige, religiøse og kulturelle præferencer. Som samfund kan vi ikke acceptere, at enkeltpersoner med henvisning til deres religion eller kultur tilsidesætter hensynet til fællesskabet og de demokratiske værdier, hvorfor staten i sådanne tilfælde altid skal sætte ind med sanktioner og magtmidler. Dette må imidlertid ikke forveksles med, at etniske minoriteter nødvendigvis skal blive kulturelt danske. Tværtimod skal en bæredygtig integrationspolitik netop medvirke til at sikre mangfoldighed og personlig frihed, uanset om vi taler religion, seksualitet, livsstil etc. 1.1 Demokratisk medborgerskab er nøglen til et nyt vi Danmark er allerede et land, der rummer mange forskellige mennesker og minoriteter. Netop derfor skal det demokratiske medborgerskab fungere som en fælles ramme for et nyt vi, der forener folk på tværs af deres forskelligheder. Det er nødvendigt at understrege, at det ikke kun er etniske minoriteter, der har brug for at styrke deres forståelse af det demokratiske medborgerskab. Også væsentlige grupper 4

5 blandt majoritetsbefolkningen, fx børn og unge, skal lære, hvordan medborgerskabet skaber balance i samspillet mellem landets borgere. En særlig vigtig målgruppe udgøres af de mennesker både frivillige og fagfolk der arbejder med integration. Det er særligt vigtigt, at disse mennesker har en klar forståelse af, hvad det indebærer at ændre forståelsen af integration fra assimilation til dansk kultur til et ligeværdigt demokratisk medborgerskab. / Forslag 1: Medborgerskab i skolen Undervisning i demokratisk medborgerskab skal gøres til et obligatorisk og selvstændigt fag i hele vores 12-årige skoleuddannelse. Alternativet foreslår, at man tager afsæt i forsøgsordningen med undervisning i medborgerskab i folkeskolen fra 2005, og indhenter viden fra England og Frankrig, hvor man har gode erfaringer med skoleundervisning i demokratisk medborgerskab. Gennem denne undervisning samt supplerende oplysningskampagner om medborgerskabets rettigheder og pligter kan børn og unge på den ene side opnå en øget forståelse af deres frihedsrettigheder og handlemuligheder. På den anden side kan de tilegne sig viden om de fælles demokratiske værdier og pligter, som det danske samfund bygger på. Samtidig kan undervisning i medborgerskab fungere som et værn imod radikalisering og intolerance. 1.2 Fremme af demokratisk medborgerskab Det er afgørende for integrationen, at nye borgere hurtigst muligt modtager en velkomstpakke, der giver en dem en grundig indføring i medborgerskabets pligter. Denne pakke skal indgå i diverse undervisningsforløb, hvor etniske minoriteter kan få den indsigt, at der kan være elementer i deres medbragte kultur, fx normer, vaner og værdier, som er uforenelige med det demokratiske medborgerskabs pligter. Samtidig er det vigtigt, at der investeres i integrationsaktiviteter, der kan fremme herboende etniske minoriteters tilknytning til fællesskabet i bred forstand. Både inddragelsen af ledende repræsentanter for de etniske minoriteter, fx moderate imamer og bydelsmødre, samt uddannelsen af lærere og pædagoger i demokratiske medborgerskab spiller i den forbindelse en vigtig rolle. / Forslag 2: Medborgerskab på sprogskoler og i lærer- og pædagoguddannelsen Alternativet ønsker at sætte tidligt ind med undervisning, der hurtigt giver nytilkomne en nuanceret introduktion til medborgerskabets pligter. Derfor skal sprogskolelærerne efteruddannes til undervisning i medborgerskabets pligter, ligesom Undervisningsministeriet skal udvikle et jordnært og praksisorienteret undervisningsmodul, som sprogskolerne kan benytte i indsatsen for at indføre nye borgere heri. Derudover skal undervisning og uddannelse i medborgerskab indgå 5

6 som en integreret del af lærer- og pædagoguddannelsen, ligesom træner- og lederuddannelser inden for de store idrætsorganisationer skal indeholde en obligatorisk del om medborgerskab. / Forslag 3: Inddrag og uddan ledende minoritetspersoner Ikke alle etniske minoriteter har på nuværende tidspunkt forudsætningerne for at indgå i fællesskabet på lige vilkår med etniske danskere. Dette betyder dels, at deres muligheder for at interagere med det omkringliggende samfund reduceres, dels at de ikke opnår en praktisk forståelse for medborgerskabets pligter og rettigheder. Alternativet ser det som en del af løsningen på dette problem at enkeltpersoner, der har en formel eller uformel leder- eller meningsdannerrolle blandt de etniske minoriteter, i større omfang inddrages i det offentliges indsats for at udbrede værdier, rettigheder og principper om demokrati og medborgerskab. En særlig målgruppe for denne indsats er de moderate imamer. 1.3 Styrk den lokale og frivillige integrationsindsats Ud fra Alternativets definition af integration er mange indvandrere og efterkommere allerede integreret. Det skyldes ikke mindst, at langt størstedelen af de mennesker, der kommer til Danmark, kommer med et ønske om at blive en del af fællesskabet. Derfor ser Alternativet heller ikke tvang som et brugbart redskab til integration. Tværtimod tror vi på, at vellykket integration kan tilvejebringes ved at skrue ned for tvangen og op for det frivillige engagement og medansvar. Staten skal naturligvis udstikke nogle overordnede rammer, men grundlæggende ser vi et stort potentiale i, at lade mere af integrationsindsatsen foregå under lokale rammer med støtte fra det offentlige. Med andre ord skal civilsamfundet, de frivillige, lokalforeningerne og de nye borgere i fællesskabet løfte mere af integrationsindsatsen. / Forslag 4: Beboerakademier Hvis integrationsprojekter skal levere bæredygtige resultater, kræver det en anderledes tilgang til, hvordan vi inddrager etniske minoriteter i fællesskabet både af dem, der skal integreres og af dem, der skal integrere. Alternativet vil gerne involvere flere etniske minoriteter i arbejdet med at integrere nye borgere. Derfor foreslår vi, at der etableres en række lokale Beboerakademier, en slags højskole i byområder, hvor etniske minoriteter skal uddanne, rådgive og beskæftige nytilkomne og sikre sammenhængskraft i lokalområdet. Vi forestiller os, at der oprettes en pulje med øremærkede midler til Beboerakademier under Socialministeriet, der skal kunne søges af lokale ildsjæle og kunstnere fra udsatte boligområder i samarbejde med NGO er og fonde med integrationsambitioner. Beboerakademier kan dermed oprettes som en variant af den 6

7 nye type 4. sektorvirksomheder, der omtales i Alternativets partiprogram. Beboerakademierne skal indtage en nøgleposition i fremtidens integrationsindsats og fungere som en brobygger mellem det offentlige, arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og den enkelte indvandrer. Bl.a. skal Beboerakademierne rumme tilbud om introduktion til medborgerskabets pligter, hjælp til kommunikation med det offentlige samt rådgivning om rettigheder, erhvervsmuligheder og uddannelsesforløb. Sidst men ikke mindst skal Beboerakademierne indeholde interne uddannelsesforløb i form af kompetence- og lederuddannelser i empowerment samt en 2-årig uddannelse i social bæredygtig forandring, så indvandrere og efterkommere får bedre forudsætninger for, at skabe eller tage et arbejde, skabe nye integrationsprojekter eller andre bæredygtige initiativer. / Forslag 5: Kompetenceudvikling af ildsjæle Kommunerne skal udvikle en målrettet integrationspolitisk metode omkring empowerment. Ved at uddanne og coache ildsjæle og nøglepersoner i medborgerskab og ledelse skal der ske en ansvarsoverdragelse (empowerment), så flere lokale kan starte og drive integrationsprojekter i deres eget nærområde. Dette gør vi, fordi vi mener, at der er meget at lære af den svære proces det er at balancere mellem forskellige identiteter, hvilket mange behersker med stor succes. Uddannelsen i de praktiske metoder til empowerment og kompetenceudvikling skal finde sted i Beboerakademierne. Det er tanken, at de mennesker, der tager uddannelsen, selv bliver i stand til at varetage den praktiske og økonomiske ledelse af nye integrationsaktiviteter fx opstarten af nye Beboerakademier. / Forslag 6: Inddragelse af etniske minoriteter i beslutningsprocessen Etniske minoriteter eller repræsentanter for disse skal i større omfang inddrages i beslutningsprocesser, der vedrører dem og deres beboelsesområde. Når staten, kommunen eller boligselskaberne skal træffe beslutninger, der har afgørende betydning for lokalområder med mange etniske minoritetsgrupper, er det vigtigt, at de etniske minoriteter har reel mulighed for at ytre sig i sagen. Erfaring viser imidlertid, at dette kræver en langt mere opsøgende indsats fra de offentlige institutioner og myndigheder, og at der bliver lagt vægt på at arbejde ud fra en forståelse af vigtigheden af langsigtet relationsarbejde. / Forslag 7: Flere værts- og venskabsfamilier Mange danskere vil gerne bidrage til at få flygtninge og indvandrere til at falde godt til. Alternativet ønsker at fremme frivillige initiativer, der bringer etniske minoriteter 7

8 og etniske danskere tættere på hinanden. Derfor skal staten afsætte flere puljemidler til frivillige indsatser, som faciliterer og fremmer integration. Ikke mindst skal der etableres flere værts- og venskabsfamilier, hvor danske familier og etniske minoritetsfamilier kan mødes og danne relationer. Kommunen skal stille tolke til rådighed, så familierne kan komme over kommunikationsbarrieren. 8

9 MÆRKESAG 2 2. Bedre retssikkerhed for etniske minoriteter Sammenlignet med andre samfundsgrupper føler borgere med etnisk minoritetsbaggrund sig generelt mindre beskyttet af retssamfundet, domstolene og politiet. Dette undergraver etniske minoriteters solidaritetsfølelse med det omgivende samfund og er naturligvis problematisk, idet ethvert retssamfund har pligt til at beskytte alle borgere ligeværdigt. Af samme grund ser vi gerne, at der igangsættes en undersøgelse af etniske minoriteters oplevelser med systemet, herunder bl.a. politiet, sundhedsvæsenet og domstolene. 2.1 Racisme, hadforbrydelser og diskrimination I et retssamfund har politiet selvsagt et væsentligt ansvar for, at alle borgere føler sig beskyttet. Det danske politi har tidligere taget en række initiativer i brug for at undersøge, hvorvidt etniske minoriteter føler sig beskyttet dog kun i små lokalområder og med beskeden, lokal effekt. Der er imidlertid behov for en langt mere gennemgribende og vedholdende indsats med et ledelsesmæssigt engagement på politidirektørniveau, hvis vi skal udbygge tilliden og samarbejdet mellem politiet og det store flertal af lovlydige, etniske minoritetsborgere / Forslag 8: Etniske minoriteters egne oplevelser skal undersøges For at øge de etniske minoriteters tillid til politiet, FAKTABOX Metropolitan Police (London) måler hvert år borgernes tillid til politiet med fire faktorer: Effektiv håndtering af kriminalitet Dialog med borgerne Ligeværdig og fair behandling Håndtering af lokal urostiftelse MPS Confidence model, bør Justitsministeriet foretage en dybdegående, kvalitativ undersøgelse af de etniske minoriteters oplevelser som samfundsborgere med fokus på politi og retsbeskyttelse. Undersøgelsen kan udfærdiges med inspiration fra Metropolitan Police i Londons vurderingsparametre. Undersøgelsen afsluttes med konkrete anbefalinger til, hvordan politiet kan forbedre dialogen og indsatsen med etniske minoriteter. / Forslag 9: Opprioritering af sager om racisme og diskrimination Blandt de største barrierer for vellykket integration er diskrimination, racisme og hadforbrydelser. Disse forbrydelser er stærkt krænkende, hvorfor det er vigtigt, at ofrene oplever, at politiet prioriterer indsatsen med at retsforfølge overgrebsmændene. Samtidig er det vigtigt, at der i sager om racisme, som involverer offentligt ansatte, slås hårdt ned på synderne. Politiet skal både tids- og ressourcemæssigt prioritere efterforskning og retsforfølgelse af hadforbrydelser, 9

10 racisme og diskrimination højere. Politiet skal udvikle faste procedurer og IT-support for håndtering af anmeldelser, registrering, efterforskning og klager omkring diskrimination, chikane, racisme og hadforbrydelser. 2.2 Indsats mod vold og tvang overfor kvinder Det danske samfund skal aktivt sikre kvinders demokratiske ret til ligestilling og personlig frihed. Vi vil hindre, at misforstået tolerance af kultur, religion eller tradition bruges som begrundelse for at lade stå til. Det gælder bl.a. kvinders frihed til at bestemme over egen krop, seksualitet og valg af ægtefælle. I overensstemmelse med CEDAW-konventionen vil vi gennemføre en konsekvent indsats for at forhindre vold og tvang overfor unge piger og voksne kvinder i de mere traditionsbundne grupper blandt etniske minoriteter, ligesom vi vil ændre lovgivningen, så voldsramte kvinder beskyttes bedre. FAKTABOX CEDAW er FN s kvindekonvention (Convention on the Elimination of all Forms of Discrimination Against Women, 1979). Dens formål er at bekæmpe kønsdiskrimination og fremme kvinders ligestilling på alle niveauer af samfundslivet. CEDAW komiteen har i marts 2015 leveret et antal anbefalinger til Danmark. / Forslag 10: Målrettet indsats over for voldsramte kvinder Den nationale, opsøgende indsats for at gøre kvinder bevidste om deres rettigheder og handlemuligheder skal styrkes (Se f.eks. Viden Til Alle, 2013). Der skal iværksættes målrettede kampagner, som har til formål at forhindre vold og tvang overfor kvinder med minoritetsbaggrund, særligt familiesammenførte kvinder. / Forslag 11: Revision af tilknytningskravet Mange familiesammenførte kvinder der har været udsat for vold, fastholdes i dag i voldelige ægteskaber, fordi de risikerer at miste opholdstilladelsen, hvis de har boet i Danmark i mindre end to år. Tilknytningskravet er i dag sådan indrettet, at det er en forudsætning for opholdet, at kvinderne allerede har udvist evne og vilje til at lade sig integrere i det danske samfund. Men mange af ofrene kan have svært ved at leve op til kravet om integrationsvilje, fordi man som voldsramt kvinde ofte lever isoleret fra omverdenen. Dermed står valget for undertrykte kvinder i mange tilfælde mellem vold og udvisning. Alternativet ønsker en revision af tilknytningskravet i Udlændingeloven, fordi loven i sin nuværende form kun yder begrænset beskyttelse af voldsramte, etniske minoritetskvinders retssikkerhed. 10

11 MÆRKESAG 3 3. Ligestilling er en forudsætning for social bæredygtighed En stærk social bæredygtighed og sammenhængskraft forudsætter, at langt størstedelen af landets borgere føler et medansvar for samfundets ve og vel. Blandt nye borgere kan viljen til medansvar imidlertid kun blomstre, hvis de føler sig anerkendt af samfundet, behandles med respekt af andre medborgere og oplever, at de har de samme ligeværdige muligheder i samfundslivet, som alle andre. I Danmark skal vi blive bedre til at sikre ligestilling og antidiskrimination og antiracisme, fordi følelsen af ligeværd og ligestilling er afgørende for, at alle minoriteter tager ansvar for integrationen og opbygger et reelt tilhørsforhold til det danske samfund. 3.1 Loven skal justeres At sikre ligestilling og lige muligheder kræver ganske enkelt, at vi på en række områder justerer lovgivningen. Den nuværende lovgivning mod diskrimination blev af FAKTABOX 46% af de etniske minoriteter fra Somalia har indenfor de sidste 12 måneder oplevet at blive diskrimineret indenfor arbejdsmarkedet, boligmarkedet, sundhedssektoren, sociale ydelser, skoler, restauranter, forretninger eller i banker. 58% af de tyrkiske og 61% af de somaliske indvandrere og efterkommere mener at diskrimination på grund af etnisk eller national oprindelse er meget udbredt i Danmark. EU-MIDIS European Union Minorities and Discrimination Survey (European Union Agency for Fundamental Rights - FRA, 2009). politiske grunde udformet på en sådan måde, at det i dag ikke blot er vanskeligt, men næsten formålsløst at klage over eller føre retssager omkring diskrimination. En integrationspolitik baseret på et ligeværdigt medborgerskab giver kun mening, hvis vi begynder at sætte helhjertet ind på området. Vi vil lempe Familiesammenføringsreglerne og derved sikre især kvinder og børn. / Forslag 12: Afskaf 24-årsreglen Vi kan ikke opretholde 24-årsreglen for familiesammenføringer, hvis vi ønsker, at etniske minoriteter skal kunne identificere sig med vores demokratiske grundværdier. Reglen fungerer dybest set ved at indskrænke grundlæggende frihedsrettigheder og er udformet med den hensigt at ramme særligt unge muslimske danskere. Uanset om 24-årsreglen juridisk er i overensstemmelse med EU-reglerne eller ej, er den grundlæggende uforenelig med ånden i vores demokratiske værdier, ligesom det er uholdbart, at loven utilsigtet rammer forelskede mennesker, der ønsker at bo og leve sammen i Danmark og bidrage til samfundet. Alternativet deler intentionen om at forhindre tvangsægteskaber. Vi mener bare ikke, at 24-årsreglen er en god løsning på problemet. Derfor vil vi gerne indgå i arbejdet med at finde alternative politiske løsninger, så dansk lovgivning ikke fremover står i vejen for kærligheden mellem mennesker. 11

12 3.2 Øget ligestilling i samfundet Mange europæiske lande overvåger løbende en række kvantitative indikatorer for ligestilling. Indenfor forskellige samfundsområder måles og vurderes, hvorvidt etniske minoriteter har samme muligheder og får samme gavn af de offentlige serviceydelser som majoritetsbefolkningen. Alternativet ønsker en tilsvarende praksis indført i Danmark, da det er vanskeligt at gennemføre en effektiv integrationspolitik til et ligeværdigt medborgerskab uden at have et oplyst og opdateret vidensgrundlag til at styre indsatsen. Samtidig skal den generelle indsats med at sikre ligestilling opprioriteres. / Forslag 13: Modersmålsundervisning Godt halvdelen af drenge med etnisk minoritetsbaggrund forlader i dag folkeskolens 9. klasse som funktionelle analfabeter. Det betyder, at disse drenge har dårlige forudsætninger for at fortsætte i uddannelsessystemet. FAKTABOX En undersøgelse fra 2011 viste at elever der frivilligt deltog i modersmålsundervisning uden for skoletiden opnåede bedre resultater i læsning og matematik. Anvendt Kommunal Forskning, Både fra et socialt og økonomisk perspektiv er dette et problem, som på sigt potentielt svækker både den økonomiske og sociale bæredygtighed. De metoder man hidtil har anvendt til at løse problemerne, har ikke virket, og derfor er vi nu nødt til at være åbne over for nye metoder og tilgange. Alternativet foreslår i den forbindelse, at kommunerne skal tilbyde modersmålsundervisning til etniske minoritetsbørn, fordi undersøgelser har vist, at modersmålsundervisning kan gøre det lettere for tosprogede børn at lære et nyt sprog. At styrke modersmålet er altså ikke målet i sig selv, men skal ses som et supplerende værktøj, der kan øge lighed og ligestilling, fordi børnene får bedre forudsætninger for at tilegne sig et godt dansk på skrift og i tale. / Forslag 14: Indikatorer for ligestilling For at sikre ligestilling i Danmark skal staten foretage løbende registreringer af indikatorer for ligestilling svarende til de standardiserede indikatorer, som EU- Kommissionen anbefaler. Eftersom Danmark selv har været med til at udvikle indikatorerne, er det kun naturligt, at vi selv inkorporerer dem i den danske ligestillingsindsats. / Forslag 15: Bedre adgang til oplysning og information Et ligeværdigt demokratisk medborgerskab indebærer, at etniske minoriteter ikke blot har samme rettigheder, men også samme reelle muligheder for at få gavn af landets serviceydelser og rettigheder som landets øvrige borgere. Det gælder fx retten til samt mulighederne for at få ordentlig oplysning om offentlige serviceydelser inden 12

13 for uddannelse, borgerrettigheder, folkesundhed m.m. Alternativet forslår, at staten fx Indenrigsministeriet foretager en kortlægning af de problemer, som forhindrer funktionelle og digitale analfabeter blandt etniske minoriteter i at kommunikere med og få hjælp af det offentlige. Formålet skal være at udvikle løsninger, som kan hjælpe indvandrere og efterkommere i deres kontakt med det offentlige, på samme måde som vi i dag ser, at der i kommunerne foregår en indsats med at lette overgangen til det digitale samfund for ældre. Indsatsen rettet mod funktionelle og digitale analfabeter blandt etniske minoriteter kan med fordel placeres i Beboerakademierne, som kan samarbejde med fx Borgerservice og andre instanser. / Forslag 16: Puljemidler til etniske minoriteters kamp for ligestilling For at få de etniske minoriteter til selv at tage et større ansvar for ligestillingskampen vil Alternativet sørge for, at etniske minoriteter får fortrinsret ved tildeling af puljemidler til bekæmpelse af diskrimination og racisme, der iværksættes og drives lokalt og aktivistisk. 13

14 MÆRKESAG 4 4. Inviter indvandrere ind på arbejdsmarkedet Store dele af den politiske debat er baseret på en antagelse om, at immigration må være en belastning for vores nationaløkonomi. Det er muligvis rigtigt på kort sigt, muligvis ikke. Til gengæld er der næppe tvivl om, at Danmarks økonomiske overlevelse på lang sigt er afhængig af en løbende tilstrømning af arbejdskraft fra udlandet. Ikke desto mindre er dele af majoritetsbefolkningen i dag ikke bevidste om denne kendsgerning og er derfor ikke indstillet på se integration som en tovejsproces. Sådan et udgangspunkt begrænser mulighederne for vellykket integration. Faktisk er ensidige krav om tilpasning formentlig en større hindring for integrationen på arbejdsmarkedet end manglende motivation eller kompetencer fra de etniske minoriteter. Fx insisterer medarbejdere og arbejdsgivere ofte på, at man skal kunne tale godt dansk for at komme i betragtning til et arbejde, men alligevel lader vi den sproglige udvikling være op til de etniske minoriteter selv på trods af, at det at tale dansk og interagere med dansktalende er den bedste metode til at udvikle sproget. Overordnet mener vi, at der er behov for en ny form for forandringsvillighed fra dele af majoritetsbefolkningens side, hvis de etniske minoriteters arbejdskraft hurtigt skal kunne bidrage til samfundsøkonomien og være i stand til at forsørge sig selv. 4.1 Bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet Der eksisterer allerede flere glimrende initiativer, der har til hensigt at få etniske minoriteter ind på arbejdsmarkedet. Alternativet støtter disse initiativer og ser gerne, at de fortsættes. Ikke desto mindre er der især ét område, hvor vi gerne ser, at integrationsindsatsen på arbejdspladserne kan optrappes: Ligestilling og bekæmpelse af diskrimination på arbejdsmarkedet. Ifølge Enheden for antidiskrimination forekommer diskrimination i et problematisk omfang på det danske arbejdsmarked. Dette gælder også i forbindelse med praktikpladser, hvor unge med etnisk minoritetsbaggrund oplever, at de fravælges til fordel for etniske danskere, hvilket forhindrer dem i at gennemføre en ungdomsuddannelse. På sigt forårsager diskrimination på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet nogle betydelige tab, som er uhensigtsmæssige for samfundets økonomiske og sociale bæredygtighed. Derfor skal der rettes op på problemet hurtigst muligt. 14

15 / Forslag 17: Holdningskampagner og kortlægning af diskrimination på arbejdspladsen Staten skal gennemføre holdningskampagner på arbejdspladserne, der fremmer præmissen om, at bæredygtig integration er en tovejsproces, der kræver en øget bevidsthed om diskrimination hos majoritetsbefolkningen. Samtidig skal de relevante myndigheder tage initiativ til en dybdegående, kvalitativ kortlægning af de etniske minoriteters oplevelser med diskrimination på arbejdsmarkedet. 15

Ny definition af integration

Ny definition af integration ALTERNATIVETS INTEGRATIONSUDSPIL - ET NYT VI Invitation til det fælles demokratiske medborgerskab I Danmark har vi i mange år forsøgt at integrere etniske minoriteter i samfundet ud fra vekslende forståelser

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Seminar Als Research

Seminar Als Research Seminar Als Research 2012 1 Als Research Gør dig selv og dine medarbejdere klogere Als Research har siden 2004 arbejdet med opkvalificering af medarbejdere og med evalueringsrådgivnings- og kortlægningsopgaver

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

PLADS TIL ALLE, DER VIL

PLADS TIL ALLE, DER VIL NY INTEGRATION PLADS TIL ALLE, DER VIL SOCIALDEMOKRATERNES OG SF S FORSLAG TIL EN INTEGRATIONSREFORM FOR DANMARK 1 Ny integration PLADS TIL ALLE, DER VIL Socialdemokraterne og SF s forslag til en integrationsreform

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Lige muligheder for alle børn og unge

Lige muligheder for alle børn og unge Lige muligheder for alle børn og unge Titel: Udgiver: Sats og layout: Tryk og bogbind: Lige muligheder for alle børn og unge Regeringens strategi til at bekæmpe negativ social arv Socialministeriet Holmens

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Fra udsat boligområde til attraktiv bydel. Helhedsplan Gellerup/Toveshøj

Fra udsat boligområde til attraktiv bydel. Helhedsplan Gellerup/Toveshøj Nr. 3 Oktober 2009 Redaktion: Per Jensen (ansvarshavende) Anne Marie Larsen Borgmesterens Afdeling Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C Tlf. : 8940 2147 Indhold: Side 2 Fra udsat boligområde til attraktiv

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Valget mellem vold og udvisning

Valget mellem vold og udvisning Valget mellem vold og udvisning Når en familiesammenført kvinde bliver udsat for vold af sin ægtefælle sætter det hende i et meget vanskeligt dilemma. Hvis hun forlader sin voldelige mand, mister hun sin

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK G A R BI SCHMIDT / V IBEK E JA KOBSEN K Ø B E N H AV N 2 0 0 4 S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 4 : 0 9 F O RO R D Der findes familier

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Mål. Disse mål vil blive opnået ved at:

Mål. Disse mål vil blive opnået ved at: Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 457 Offentligt Den Danske Handlingsplan imod Omskæring af Kvinder Alle former for pigeomskæring er forbudt i Danmark og straffes efter Straffelovens 245 og 246.

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Integration kan vi hjælpe?

Integration kan vi hjælpe? Integration kan vi hjælpe? Har du brug for rådgivning eller sparring om integration? Søger du, din kommune eller skole inspiration til nye veje i integrationsarbejdet? Så er vi en række udgående konsulenter,

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010 Nye Tider. Nye krav. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark.

Læs mere

Mange veje til integration

Mange veje til integration Mange veje til integration Resultater og perspektiver fra Socialforskningsinstituttets forskning om etniske minoriteter Redigeret af Connie Carøe Christiansen Garbi Schmidt 02:25 Socialforskningsinstituttet

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

Den videre udvikling af DSUKs arbejde

Den videre udvikling af DSUKs arbejde Den videre udvikling af DSUKs arbejde Gruppearbejde ved landsmøde den 20. august 2014 Ca. 180 deltagere inddelt i 17 grupper Mål: Formulere 3 hovedpunkter for den videre udvikling af DSUKs arbejde Indhold:

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere