SAMMEN LÆGGER VI SPOR - Meta-metafortælling om Styrket Inklusion i Dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMEN LÆGGER VI SPOR - Meta-metafortælling om Styrket Inklusion i Dagtilbud"

Transkript

1 SAMMEN LÆGGER VI SPOR - Meta-metafortælling om Styrket Inklusion i Dagtilbud MARTS 2014

2 KONTEKST OG BAGGRUND FOR META-METAFORTÆLLINGEN Programmet Styrket inklusion i dagtilbud er startet i 2012 og har haft afsæt i Kerteminde Kommunes fokusering på inklusionsudvikling fra 0-18 år. Det overordnede formål for Styrket inklusions i dagtilbud har været at iværksætte en udviklingsproces med fokus på samarbejdet mellem tre primære aktører: specialpædagoger, daginstitutions-ledere og daginstitutionspersonalet. Som støtte til lokale udviklingsprocesser har alle daginstitutionslederne, en medarbejder fra hver daginstitution, samt hele specialpædagoggruppen deltaget i et fælles udviklingsforløb, som har haft fokus på faglig videnudvikling, sparring og videndeling om inklusion. University College Lillebælt har været facilitatorer og konsulenter på forløbet. Forløbet har medført udvikling af to konkrete spor: Et spor har handlet om at styrke samarbejdet mellem dagtilbud og specialpædagoger, hvilket bl.a. har resulteret i fælles målsætning om det fremtidige samarbejde. Resultatet af dette ses blandt andet i SMTTE-skrivelsen: Fælles spor Vision for almen- og specialpædagogisk praksis. Denne skrivelse skal fremadrettet være rammesættende for de tre aktørers samarbejde om inklusion i dagtilbud. Et andet spor har handlet om det enkelte dagtilbuds udvikling med henblik på at styrke inklusionsindsatsen. Her har der ligeledes været arbejdet systematisk med målsætninger af institutionernes udviklingsprocesser gennem udarbejdelse af SMTTER i alle daginstitutioner. I disse målsætninger har der især været sat fokus på ledelsesperspektivet. Processerne i daginstitutionerne har efterfølgende været suppeleret med udarbejdelse af metafortællinger fra alle daginstitutioner for at indfange og tydeliggøre nogle af de forandringsprocesser, der har fundet sted. Arbejdet med inklusion i dagtilbud stopper ikke med afslutningen af programmet Stykret inklusion i dagtilbud. Det er ambitionen, at de resultater og erfaringer, dette forløb har medført, skal viderebringes og sættes i spil i Kerteminde Kommunes proces om inklusionsudvikling Denne meta-metafortælling kan således ses som både en erfaringsopsamling samt et bidrag til de fremtidige udviklingsprocesser i kommunen. 1

3 ERFARINGER FRA UDVIKLINGSPROCESSERNE Formålet med erfaringsopsamlingen har været at videndele og give opmærksomhed til de fortsatte udviklingsprocesser, og målet har derfor været at indfange nogle af de forandringsprocesser, der særligt har præget udviklingen. I den forbindelse har alle medarbejdere udarbejdet små fortællinger, som har haft som tema at beskrive konkrete før og nu-situationer. Fortællingerne har dannet baggrund for udarbejdelsen af metafortællinger fra hvert dagtilbud, som så igen danner baggrund for denne fælles meta-metafortælling. Meta-metafortællingen er blevet til gennem en læsning, der går på tværs af daginstitutionernes metafortællinger, og der vil blive redegjort for de tegn og mønstre, som denne proces har analyseret frem. Det skal nævnes, at de beskrevne mønstre ikke skal ses som faktuelle sandheder, men som nogle typiske tendenser for de forandringsprocesser, der har været og fortsat er i gang i dagtilbuddene. FØRSTE MØNSTER: Forandringer i forhold til børnesyn En del af fortællingerne fremhæver, at personalet har fået øje på eksistensen af nogle relativt smalle normalitetsforståelser, som de ikke selv var opmærksomme på tidligere. I praksis sås en tendens til individfokusering i forhold til arbejdet med børn i udsatte positioner, hvor medarbejderne i højere grad nu forsøger at afdække børns vanskeligheder i kontekster. Personalet italesætter børn på ny måder, så børns styrker fremtræder tydeligere, og der er mere fokus på, hvordan børnefællesskaber støttes og udvikles. Personalet er blevet mere opmærksomt på, at der er en faglig, kollektiv ramme for arbejdet, som er inklusion og ikke integration, som hidtidige praksis afspejlede. Som eksempel på før-praksis ses konkret et typisk mønster i fortællingerne, der vedrører, hvordan voksne er tilstede sammen med børnene og betydningen af valg af aktivitet. Medarbejderne skriver om en tendens til, at de voksne er til stede på en måde, hvor de afventer børns udspil eller laver lidt vilkårlige aktiviteter, så de utilsigtet bliver lidt for re-aktive voksne. Samtidig har der været en anden tendens til, at afviklingen af den specifikke aktivitet blev det styrende, hvilket affødte, at aktiviteter med børn udelukkede de børn, der ikke bidrog på den rette måde, fordi børns tilstedeværelse og deltagelse forventedes at udspille sig på en bestemt måde og med sigte på et bestemt indhold. Samlet kan det indkredses som en lidt for stiv regelrethed, hvor aktiviteten tonede de voksnes tilgang og metode, og hvor rummene var funktionsbestemte og blev brugt lidt for endimensionelt. Som eksempel på en praksis, der er udviklet gennem projektet, beskriver metafortællingerne, hvordan personalet nu i højere grad arbejder med at udvide barnets deltagelsesmuligheder gennem måder at organisere sig anderledes og eksperimentere med nye, mere differentierede måder at tilrettelægge aktiviteter på. Voksne tager mere bevidst ansvar for læringsforløb, der matcher den enkelte gruppes behov. De oplever, at de er blevet mere proaktive og mere opsøgende i forhold til at minimere eksklusion, så børn i vanskeligheder støttes anderledes ved, at der gribes tidligere ind, der eksperimenteres med nye tilgange, nye retningslinjer for børnene osv. En medarbejder beskriver det som en bevægelse fra at fokusere på børn, der ekskluderer sig selv til en øget opmærksomhed på de voksnes utilsigtede marginaliseringer i hverdagens rammesætning. 2

4 Skematisk illustration af tendenserne i forandringerne: Før-fortællinger Nu-fortællinger Afdækninger på individniveau Afdækning af børn i kontekster Fokus på venskaber Fokus på, hvordan fællesskaber, dannes, støttes og videreudvikles Fokus på børn, der ekskluderer sig selv Fokus på børns adgang til børnefællesskaber og fokus på voksnes utilsigtede marginaliseringer i hverdagens rammesætning Fokus på det udsatte barn Fokus på udsatte positioner Reaktive voksne, med vilkårlige aktiviteter eller Voksne tager ansvar for læringsforløb, der i højere for styrende aktiviteter, der mindsker børns grad matcher den enkelte gruppes behov deltagelsesmuligheder Dette mønster om forandringer i det man kan kalde børnesynet stemmer overens med Bent Madsens teoretiske blik på skiftet fra at fokusere på integration til et fokus på inklusions- og eksklusionsprocesser. Skematisk illustration af Bent Madsens teoretiske blik på forandringer i børnesyn, i en sproglig omarbejdet form: Integration Inklusion Standarder, normaliseringer Mangfoldighed, Integritet Læring blandt børn med ens forudsætninger Forskelle som læringsmulighed Individet har udviklingsopgaven Miljøet har udviklingsopgaven Ressourcer støtter individet Ressourcer støtter fællesskaber Mindsteenhed er individet Mindsteenhed er relationen Andet tilbud og eventuelt reintegration Undgå udstødelse fra almenområdet (Jf. Madsen 2005, 2009) ANDET MØNSTER: Forandringer i organisationskulturen og den fysiske indretning Et andet typisk mønster vedrører organisationskulturen og betydningen af den fysiske indretning. En del af fortællingerne viser, at organiseringen af praksis ikke har været afklaret og italesat, men mere har båret præg af en rutiniseret og hævnbunden praksis. Det, der har præget organiseringen var, at medarbejderne talte om dine børn og mine børn, og den pædagogiske praksis har nogle steder fungeret som separerede, forskellige og ukoordinerede enheder. Dagens rytme har båret præg af, at der nærmest var en standardiseret krav-sætning til alle børn, og at der var en ens afvikling af dagens gøremål i hele huset. Det har blandt andet vist sig i form af en logistisk afvikling af gøremål og aktiviteter på samme tid, dvs. at alle børn skulle det samme på samme tidspunkt. F.eks. kunne det iagttages ved, at personalet afventede det samme tidspunkt, så alle er klar, hvilket har skabt køer, ventetider og givet anledning til en del udfordrende deltagelsesbetingelser for børn. Som eksempel på at det organisatoriske perspektiv ikke har været bevidst medtænkt i hverdagen, beskrives det i en del af fortællingerne, at de fysiske rammer ikke i tilstrækkelig grad har understøttet pædagogikken og den inkluderende målsætning. Rum har været indrettet og anvendt forholdsvis endimensionelt. Ved udløb af projektperioden er der derimod lavet rumopdeling og plads til rum i rummene. Der er arrangeret muligheder for differentierede læringsrum inde og ude, så børn gives mulighed for at være i forskellige rum efter deltagelsesmåder, kompetencer og 3

5 aftaler. Mange daginstitutioner har særligt kvalificeret uderummet, så lokaliteterne udnyttes mere optimalt. Derudover beskriver personalet, hvordan de eksperimenterer med nye samarbejdsformer, ved i højere grad at arbejdsdele og rollefordele. Nogle beskriver, at der er udnævnt en tissevoksen, som kommer børnene til hjælp. Andre taler om overbliksvoksne, så voksne er synlige og mere tilgængelige for børn. Dvs. at der nu arbejdes anderledes om at være støttende i forhold til børns processer og at arbejdsdele i voksenhøjde, så der bl.a. ikke kommer så mange afbrydelser ind i børns processer. Skematisk illustration af tendenserne i forandringerne: Før-fortællinger Nu-fortællinger Hævdvunden praksis Metodebrug, eksperimenterende praksis Institutionskulturen er fast etableret Alle bidrager til Institutionskulturen - praksisfællesskaber Standardiseret, ikke reflekteret dagsrytme Afstemt, didaktisk tilrettelæggelse Dine og mine børn Alles børn voksenfællesskaber om børn Ensidighed/endimensionel benyttelse af rum Dynamisk udnyttelse af rum ude og inde Traditionel mødeafvikling information/diskussion Mødefacilitering/videndeling TREDJE MØNSTER: Samarbejdet med specialpædagog Ny specialpædagogisk praksis Et eksempel på dette mønster er en fortælling, som nævner, at specialpædagogen nu kender husets værdier. Fortællingerne viser et skift fra at være en specialpædagog til at være en del af kulturen. Dvs. at specialpædagogen nu fungerer som fødselshjælper og sparringspartner og ikke længere er et fremmedelement i huset. Der arbejdes mere koordineret med samme målsætning og samme forståelse af, hvordan der kan interveneres. Tidligere betragtede man det individuelle barn, som én, der skulle tilføres noget særligt, til forskel fra i dag, hvor det ses som en forudsætning for barnets trivsel, at personalet har fokus på barnets adgang til børnefælles-skaberne, idet de udgør en udviklingsressource for barnet. Hidtil har der været en tendens til, at problemer kunne vokse sig (for) store (i kraft af at vanskeligheder blev anskuet som tilhørende det givne barn), inden man søgte hjælp fra specialpædagogkorpset. Der ses nu mere samarbejde om tidlige indsatser, hvor barnets deltagelsesmuligheder og personalets rammesætning ses som forbundne størrelser. Det ser ud til at være af vital betydning for de professionelles støtte til afhjælpning af børns og fællesskabers problemstillinger, at medarbejdergruppen oplever af have en koordineret forståelse af fagligheden, der til enhver tid er en dynamisk størrelse, der er i udvikling. Skematisk illustration af tendenser i forandringerne: Før-fortællinger Nu-fortællinger Specialpædagogen som ekstern Specialpædagogen kender og bidrager til husets værdier Specialpædagogisk ambulancehjælp Specialpædagogen faciliterer udvikling af pædagogikken i kraft af sin tilstrækkelige nærhed og distance til praksis 4

6 Ressourcen som ekstra hænder Specialpædagogen blev tildelt, når problemet havde sat sig Forskellig faglighed og arbejdsdeling mellem almen- og specialpædagogik Ressourcen som videnudviklende Specialpædagogen inddrages forebyggende i et samarbejde med afsæt i den konkrete situation Fælles praksisudvikling der overskrider almen- og specialpædagogik FJERDE MØNSTER: Forandringer i samarbejdsformer i refleksion over og udvikling af praksis Et fjerde mønster viser, at medarbejderne er begyndt at arbejde mere med systematisk refleksion over praksis. I en del af fortællingerne fremgår det, at når personalet tidligere havde refleksionsrum, så var der for meget løs debat, som ikke var koblet til en faglig indsats eller målsætning. Møderne var præget af for megen uforpligtende snak og en forestilling om, at alle skal mene noget om alt, og at vi alle helst skal være enige, inden der handles. Mange medarbejdere beskriver, at de har gavn af at bruge narrativer (praksisfortællinger) som redskab til systematisk refleksion over praksis. En opmærksomhed på organiseringen og videndelingen har således optimeret brugen af personaleressourcer og de kompetencer, der er til rådighed i huset. Der debatteres f.eks. om brugen af møderum, og der kigges på nye strukturer for hvem, der skal deltage, hvordan og hvorfor. Det kan iagttages, at personalet har fået en mere koordineret opgaveforståelse. De beskriver f.eks., hvordan værktøjer og refleksion hjælper dem til at udvikle arbejdsdelinger, voksnes positioneringer, nytænkning af fysiske læringsrum og en nuanceret forståelse af børns læringsrum og deltagelse. Derudover bruger medarbejderne SMTTE og andre målstyringsredskaber, som en integreret del af praksisudviklingen. Der er således kommet mere fokus på en fælles praksisafdækning som grundlag for indkredsning af indsatser i det konkrete arbejde med børnene. Via udviklingsforløbet har personalet tilegnet sig fælles analytiske begreber, som de kan anvende til at analysere deres praksis med. Daginstitutionerne arbejder således qua udviklingsarbejdet med at udvikle nye praksisformer præget af mere fleksible tilgange. Herved kan man sige, at de er blevet mere reflekterende metodikere (Kjær 2010) i kraft af, at de systematisk eksperimenterer med at justere praksis for at undgå eksklusion. Skematisk illustration af tendenserne i forandringerne: Før-fortællinger Nu-fortællinger Uddeling af opgaver ofte et privat ansvar Fælles ejerskab til opgaveløsning Praksis er et kendt produkt Dynamiske voksenfællesskaber om børnefællesskaber Forudsigelige arbejdsgange Udvikling af pædagogikken på baggrund af konkrete sagsforhold og gennem videndeling om indsatser Indbyrdes uafhængighed når min gruppe er Gensidig afhængighed og hjælpsomhedskultur i færdig, er arbejdet færdigt hele huset Samlebåndsagtigt Holdsport, teamånd Ledelse af standardiserede produkter Ledelse af processer og faglig udvikling 5

7 ET TEORETISK BLIK PÅ LEDELSESOPGAVEN OM FORANDRINGER I SAMARBEJDE OG FÆLLES PRAKSISUDVIKLING Betydningen af forandringer i samarbejdet og den fælles praksisudvikling skal her søges perspektiveret. Til dette inddrages begreberne kooperativt samarbejde og kollaborativt samarbejde, med inspiration fra artikel af Jørgen Bang og Christian Dalsgaard. 1 Bang og Dalsgaard beskriver kooperation som en form for arbejdsdeling, hvor arbejdsopgaverne opdeles i mindre delopgaver, som derefter uddelegeres til deltagerne, der arbejder uafhængigt af hinanden. Det vil sige, at deltagerne arbejder med forskellige og uafhængige (del)målsætninger. Det er derfor ikke nødvendigt for dem at vide, hvad de andre beskæftiger sig med. I modsætning hertil er kollaborativt samarbejde karakteriseret ved, at deltagerne er fælles om at løse en arbejdsopgave. De arbejder sammen om et fælles mål og er indbyrdes afhængige og har et gensidigt ansvar. Det kræver en høj grad af løbende koordinering mellem deltagerne. Vidensdeling er afgørende for kollaborativt arbejde, fordi deltagerne som fordsætning for opgaveløsningen har behov for at dele alt med hinanden. Alle skal koordinere forståelser af arbejdet. Samtidig indebærer kollaboration, at viden anvendes af deltagerne på nogenlunde samme måde i samme kontekst. Det handler ikke bare om at dele med hinanden, men i stedet være fælles om. Det er interessant at kikke på de nye erfaringer med samarbejdet som mange af institutionerne skriver om i deres metafortællinger ud fra disse to analytiske begreber. Der er ingen tvivl om, at de på mange måder nu samarbejder mere kollaborativt. Praksis fungerer på baggrund af en høj grad af videndeling, der er formuleret omkring et fælles værdisæt, der er udviklet en fælles faglighed og fælles forståelse af tilgangen til arbejdet med inklusion. Medarbejderen er ikke i tvivl om, at han/hun er repræsentant for daginstitutionen, efter devisen: Min pædagogik afspejler ikke min private holdning, men den fælles pædagogik for vores hus. En af udfordringerne er, at det ikke bare handler om at dele viden med hinanden, men at være fælles om tilvejebringelse af viden, som del af et fagligt praksisfællesskab. Der er en anden udfordring i det kollaborative samarbejde, som er, at man fejlagtigt kan tænke, at alle medarbejdere skal være fælles om alle beslutninger og være enige på bedste demokratiske vis. I den forståelse vil den kollaborative praksis få den modsatte virkning, og blive en fastlåsende, tung og ufleksibel tilgang til den fælles opgave om udvikling af praksis. Kooperation er uddelegering i mindre dele på baggrund af en bestemt opgave, som skal løses. Og ja, det kan være nødvendigt og også fordelagtigt at uddelegere ved at dele en fælles opgave op i mindre dele. Men der er en fare i, at det kan blive en tom funktion, som den enkelte medarbejder bare udfylder, eller medarbejderen kan betragte denne delopgave som sin egen opgave, hvor vedkommende for sig selv planlægger mål, indhold og proces uafhængig af de fælles værdier og fælles målsætninger. 1 Jørgen Bang og Christian Dalsgaard (2005): Samarbejde kooperation eller kollaboration? I: Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse, 2. årgang nr. 5,

8 I metafortællingerne fremgår det, at daginstitutionerne har fået øje på fordele ved koordineret at arbejdsdele og uddelegere gennem den måde, de arbejder med differentierede fællesskaber, voksnes positioneringer og rolle- og opgavefordelinger på. Man kan se dette som en form for kooperativt samarbejde om at facillitere inkluderende deltagelse i en kompleks kontekst, ved at dele opgaven op i mindre enheder. Men samtidig er det en kollaborativ samarbejdsform, som netop kun kan lade sig gennemføre, fordi vi arbejder sammen om et fælles mål, deler viden og er indbyrdes afhængige i udførelsen af opgaven. Denne samarbejdsform er helt forskellig fra den hidtidige praksis, som bar præg af, at opgaven ikke var distribueret. Alle bidrog, dog uden helt at vide, hvem der gjorde hvad og med hvilken effekt. En sådan samarbejdsform kan have haft kooperativ karakter, idet man på en måde var fælles om reproduktion af hverdagen, hvor tidslogikken og praktiske opgaver nødvendigvis måtte fylde som en erstatningsstruktur for den manglende refleksive praksisstruktur, hvor fokus er på kerneopgaven omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer. For at visualisere dette yderligere inddrages her et billede af et håndboldhold. Hvis vi har syv mand på banen, og alle hjælper hinanden, så vil vi se alle løbe derhen, hvor bolden er lige nu. Der er brug for kooperation. Det her er din opgave. Vi er nødt til at uddelegere. Og samtidig er der brug for kollaboration, fordi vi må samarbejde om den fælles opgave med at aflæse spillet og justere ind. Vi kan ikke bare gøre, som vi gjorde i går. Både det kooperative og det kollaborative samarbejde kræver alles opmærksomhed, ikke mindst ledelsens. 7

9 AFRUNDING OG PERSPEKTIVERING Der er altid nogen, der har sat sig spor ( ) Og derfor har vi brug for stifinderen ( ) Stifinderen finder ikke en sti, men tilbyder en måde at gå på. (Schmidt 2007) De mønstre, som er søgt redegjort for i meta-metafortællingen om Styrket inklusion i dagtilbud, kan ses som et stykke sporarbejde. Med sporarbejde henvises der til de mange spor, som kan følges på tværs af programdeltagernes forskellige perspektiver. Metafortællingerne har vist sig som et pragmatisk middel til indfange, hvordan inklusionsarbejdet formede sig ved programmets opstart, samt har forandret sig over et år. Som Lars-Henrik Schmidt skriver i citatet, er der altid nogen, der har sat sig spor. Og spor har der været mange af i forbindelse med programmets udviklingsprocesser; spor sat med inklusion som pejlemærke. Stifinderen finder ikke en sti, dvs. der tilbydes ikke en facitliste for inklusionsarbejdet ved programmets udløb. De professionelle tilbydes i stedet en måde at gå på, hermed forstået et perspektiv. Netop tilbuddet om et perspektiv er også rammen for denne meta-metafortælling, hvor der fremhæves nogle mønstre ved den pædagogiske praksis, som beskriver de centrale ændringer set fra et inklusionsperspektiv. Arbejdet med at styrke inklusion i dagtilbud stopper ikke med udløbet af dette program. Det er, som nævnt, ambitionen, at erfaringerne videreføres og videreudvikles. Den praksisviden, der er indsamlet i forbindelse med dette program, skal fremover bruges som trædesten i det fortsatte arbejde med inklusionsudvikling for børn og unge i 0-18 års alderen i Kerteminde Kommune. Alle deltagere i programmet Styrket inklusion i dagtilbud står stærkere i dag og der er i samarbejdet skabt en vision, der fremadrettet kan følges: Sammen lægger vi spor for alle børns deltagelse i fællesskaber God fornøjelse med det videre arbejde! Lene Iversholt, konsulent v. UC Lillebælt Kurt Bendix-Olsen, konsulent v. UC Lillebælt Jess Bøg Gommesen, konsulent i Kerteminde Kommune 8

10 Litteratur: Bang, J. & Dalsgaard, C. (2005): Samarbejde kooperation eller kollaboration? Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse, 2. årgang, nr. 5. Dreier, O. (1999): Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. I: Nielsen, K. & Kvale, S./red: Mesterlære. Læring som social praksis. Hans Reitzels Forlag, København Højholt, C. et al. (2011): Børn i vanskeligheder. Samarbejde på tværs. Dansk Psykologisk Forlag, København Højholt et al. (2007): Børnefællesskaber om de andre børns betydning. At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde. Forlaget Børn & Unge, Viborg. Kjær, Bjørg: Inkluderende pædagogik. God praksis og gode praktikere. Kapitel 5: Professionelle og professionel kommunikation & kapitel 6: Kollegialitetskultur. Akademisk Forlag. Lave, J. & Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag, København. Madsen, Bent (2009): Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer. I: Pedersen, Carsten/red.: Inklusionens pædagogik, Hans Reitzels Forlag. Madsen, B. (2005): Socialpædagogik. Integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag, København. Pedersen, C. (2011): Praksisfilosofi faglig refleksion på tværs af professioner. Akademisk Forlag, København. Schmidt, L.H. (2007): Sporsansen. Magasinet Asterisk, september 2007, nr. 36. Schrøder, V. & Larsen, D. O. (2010): Inkluderende pædagogik. Nye institutioner ny praksis. Vera, nr. 53, december. Wenger, E. (2004): Praksisfællesskaber. Læring, mening, identitet. Hans Reitzels Forlag, København. 9

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014

Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014 22-04-2014 side 1 Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning Århus, April 2014 Lene Iversholt University College Lillebælt 22-04-2014 side

Læs mere

FORTÆLLING. Forord. Indhold. 1. Forord Hvad er en metafortælling?...4

FORTÆLLING. Forord. Indhold. 1. Forord Hvad er en metafortælling?...4 META FORTÆLLING 1. Indhold 1. Forord.... 3 2. Hvad er en metafortælling?....4 3. Hvad kan en metafortælling?...5 4. Hvem er målgrupperne for metafortællinger?... 5 5. Hvordan vælger man tema?....6 6. Hvilke

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

Generelle oplysninger. Projektoplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Baggrund: Som et led i den samlede inklusionsindsats skal udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Inklusionsguide Inklusion i børnehaven Center for Børn og Undervisning, Ishøj Kommune - Center for Inklusion og Diversitet, NVIE

Inklusionsguide Inklusion i børnehaven Center for Børn og Undervisning, Ishøj Kommune - Center for Inklusion og Diversitet, NVIE NVIE Center for Inklusion og Diversitet Ishøj Kommune Inklusionsguide Inklusion i børnehaven Center for Børn og Undervisning, Ishøj Kommune - Center for Inklusion og Diversitet, NVIE Inklusionsguide 2011

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 1 De pædagogiske læreplaner Successer Mere systematisk tilgang til læring Styrket fokus på dokumentation og evaluering

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

SAMARBEJDETS BETYDNING

SAMARBEJDETS BETYDNING SAMARBEJDETS BETYDNING Vicki June Sieling Psykolog supervisor udviklingskonsulent Børn & forældre institutioner organisationer www.vickisieling.dk SAMARBEJDETS BETYDNING Hvad betyder samarbejdet for de

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Afslutningskonference

Afslutningskonference 9.-10. DECEMBER 2013 EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORMÅL MED VIDA-UDDANNELSEN 2 PROJEKTET EFFEKTER AF VIDA 3 UDDANNELSENS FASER FASE 1 (forår

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

LEDELSE AF INKLUSION ER DET NOGET SÆRLIGT?

LEDELSE AF INKLUSION ER DET NOGET SÆRLIGT? LEDELSE AF INKLUSION ER DET NOGET SÆRLIGT? Et forsknings- og udviklingsprojekt viser, hvordan ledere kan anvende aktionslæring til at arbejde med udvikling af en mere inkluderende praksis. Projektet viser

Læs mere

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Kære kommende studerende på UPP F14 I er blevet optaget på Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi glæder os

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik Inkluderende pædagogik Bjørg Kjær Inkluderende pædagogik God praksis og gode praktikere professions serien akademisk forlag INKLUDERENDE PÆDAGOGIK. God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær 2010 Akademisk

Læs mere

Børn med særlige behov

Børn med særlige behov Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017 Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel

Læs mere

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Inklusionens konceptgørelse

Inklusionens konceptgørelse Inklusionens konceptgørelse Koncepter er blevet svaret på inklusion Af Line Holst, konsulent Artiklen retter fokus på, hvordan tidens mange skolekoncepter kan få negative konsekvenser for udviklingen af

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud Velkommen! Uddannelse til inklusionsleder er et uddannelsesforløb for alle ledere i Køge Kommunes dagtilbud. Formålet

Læs mere