SAMMEN LÆGGER VI SPOR - Meta-metafortælling om Styrket Inklusion i Dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMEN LÆGGER VI SPOR - Meta-metafortælling om Styrket Inklusion i Dagtilbud"

Transkript

1 SAMMEN LÆGGER VI SPOR - Meta-metafortælling om Styrket Inklusion i Dagtilbud MARTS 2014

2 KONTEKST OG BAGGRUND FOR META-METAFORTÆLLINGEN Programmet Styrket inklusion i dagtilbud er startet i 2012 og har haft afsæt i Kerteminde Kommunes fokusering på inklusionsudvikling fra 0-18 år. Det overordnede formål for Styrket inklusions i dagtilbud har været at iværksætte en udviklingsproces med fokus på samarbejdet mellem tre primære aktører: specialpædagoger, daginstitutions-ledere og daginstitutionspersonalet. Som støtte til lokale udviklingsprocesser har alle daginstitutionslederne, en medarbejder fra hver daginstitution, samt hele specialpædagoggruppen deltaget i et fælles udviklingsforløb, som har haft fokus på faglig videnudvikling, sparring og videndeling om inklusion. University College Lillebælt har været facilitatorer og konsulenter på forløbet. Forløbet har medført udvikling af to konkrete spor: Et spor har handlet om at styrke samarbejdet mellem dagtilbud og specialpædagoger, hvilket bl.a. har resulteret i fælles målsætning om det fremtidige samarbejde. Resultatet af dette ses blandt andet i SMTTE-skrivelsen: Fælles spor Vision for almen- og specialpædagogisk praksis. Denne skrivelse skal fremadrettet være rammesættende for de tre aktørers samarbejde om inklusion i dagtilbud. Et andet spor har handlet om det enkelte dagtilbuds udvikling med henblik på at styrke inklusionsindsatsen. Her har der ligeledes været arbejdet systematisk med målsætninger af institutionernes udviklingsprocesser gennem udarbejdelse af SMTTER i alle daginstitutioner. I disse målsætninger har der især været sat fokus på ledelsesperspektivet. Processerne i daginstitutionerne har efterfølgende været suppeleret med udarbejdelse af metafortællinger fra alle daginstitutioner for at indfange og tydeliggøre nogle af de forandringsprocesser, der har fundet sted. Arbejdet med inklusion i dagtilbud stopper ikke med afslutningen af programmet Stykret inklusion i dagtilbud. Det er ambitionen, at de resultater og erfaringer, dette forløb har medført, skal viderebringes og sættes i spil i Kerteminde Kommunes proces om inklusionsudvikling Denne meta-metafortælling kan således ses som både en erfaringsopsamling samt et bidrag til de fremtidige udviklingsprocesser i kommunen. 1

3 ERFARINGER FRA UDVIKLINGSPROCESSERNE Formålet med erfaringsopsamlingen har været at videndele og give opmærksomhed til de fortsatte udviklingsprocesser, og målet har derfor været at indfange nogle af de forandringsprocesser, der særligt har præget udviklingen. I den forbindelse har alle medarbejdere udarbejdet små fortællinger, som har haft som tema at beskrive konkrete før og nu-situationer. Fortællingerne har dannet baggrund for udarbejdelsen af metafortællinger fra hvert dagtilbud, som så igen danner baggrund for denne fælles meta-metafortælling. Meta-metafortællingen er blevet til gennem en læsning, der går på tværs af daginstitutionernes metafortællinger, og der vil blive redegjort for de tegn og mønstre, som denne proces har analyseret frem. Det skal nævnes, at de beskrevne mønstre ikke skal ses som faktuelle sandheder, men som nogle typiske tendenser for de forandringsprocesser, der har været og fortsat er i gang i dagtilbuddene. FØRSTE MØNSTER: Forandringer i forhold til børnesyn En del af fortællingerne fremhæver, at personalet har fået øje på eksistensen af nogle relativt smalle normalitetsforståelser, som de ikke selv var opmærksomme på tidligere. I praksis sås en tendens til individfokusering i forhold til arbejdet med børn i udsatte positioner, hvor medarbejderne i højere grad nu forsøger at afdække børns vanskeligheder i kontekster. Personalet italesætter børn på ny måder, så børns styrker fremtræder tydeligere, og der er mere fokus på, hvordan børnefællesskaber støttes og udvikles. Personalet er blevet mere opmærksomt på, at der er en faglig, kollektiv ramme for arbejdet, som er inklusion og ikke integration, som hidtidige praksis afspejlede. Som eksempel på før-praksis ses konkret et typisk mønster i fortællingerne, der vedrører, hvordan voksne er tilstede sammen med børnene og betydningen af valg af aktivitet. Medarbejderne skriver om en tendens til, at de voksne er til stede på en måde, hvor de afventer børns udspil eller laver lidt vilkårlige aktiviteter, så de utilsigtet bliver lidt for re-aktive voksne. Samtidig har der været en anden tendens til, at afviklingen af den specifikke aktivitet blev det styrende, hvilket affødte, at aktiviteter med børn udelukkede de børn, der ikke bidrog på den rette måde, fordi børns tilstedeværelse og deltagelse forventedes at udspille sig på en bestemt måde og med sigte på et bestemt indhold. Samlet kan det indkredses som en lidt for stiv regelrethed, hvor aktiviteten tonede de voksnes tilgang og metode, og hvor rummene var funktionsbestemte og blev brugt lidt for endimensionelt. Som eksempel på en praksis, der er udviklet gennem projektet, beskriver metafortællingerne, hvordan personalet nu i højere grad arbejder med at udvide barnets deltagelsesmuligheder gennem måder at organisere sig anderledes og eksperimentere med nye, mere differentierede måder at tilrettelægge aktiviteter på. Voksne tager mere bevidst ansvar for læringsforløb, der matcher den enkelte gruppes behov. De oplever, at de er blevet mere proaktive og mere opsøgende i forhold til at minimere eksklusion, så børn i vanskeligheder støttes anderledes ved, at der gribes tidligere ind, der eksperimenteres med nye tilgange, nye retningslinjer for børnene osv. En medarbejder beskriver det som en bevægelse fra at fokusere på børn, der ekskluderer sig selv til en øget opmærksomhed på de voksnes utilsigtede marginaliseringer i hverdagens rammesætning. 2

4 Skematisk illustration af tendenserne i forandringerne: Før-fortællinger Nu-fortællinger Afdækninger på individniveau Afdækning af børn i kontekster Fokus på venskaber Fokus på, hvordan fællesskaber, dannes, støttes og videreudvikles Fokus på børn, der ekskluderer sig selv Fokus på børns adgang til børnefællesskaber og fokus på voksnes utilsigtede marginaliseringer i hverdagens rammesætning Fokus på det udsatte barn Fokus på udsatte positioner Reaktive voksne, med vilkårlige aktiviteter eller Voksne tager ansvar for læringsforløb, der i højere for styrende aktiviteter, der mindsker børns grad matcher den enkelte gruppes behov deltagelsesmuligheder Dette mønster om forandringer i det man kan kalde børnesynet stemmer overens med Bent Madsens teoretiske blik på skiftet fra at fokusere på integration til et fokus på inklusions- og eksklusionsprocesser. Skematisk illustration af Bent Madsens teoretiske blik på forandringer i børnesyn, i en sproglig omarbejdet form: Integration Inklusion Standarder, normaliseringer Mangfoldighed, Integritet Læring blandt børn med ens forudsætninger Forskelle som læringsmulighed Individet har udviklingsopgaven Miljøet har udviklingsopgaven Ressourcer støtter individet Ressourcer støtter fællesskaber Mindsteenhed er individet Mindsteenhed er relationen Andet tilbud og eventuelt reintegration Undgå udstødelse fra almenområdet (Jf. Madsen 2005, 2009) ANDET MØNSTER: Forandringer i organisationskulturen og den fysiske indretning Et andet typisk mønster vedrører organisationskulturen og betydningen af den fysiske indretning. En del af fortællingerne viser, at organiseringen af praksis ikke har været afklaret og italesat, men mere har båret præg af en rutiniseret og hævnbunden praksis. Det, der har præget organiseringen var, at medarbejderne talte om dine børn og mine børn, og den pædagogiske praksis har nogle steder fungeret som separerede, forskellige og ukoordinerede enheder. Dagens rytme har båret præg af, at der nærmest var en standardiseret krav-sætning til alle børn, og at der var en ens afvikling af dagens gøremål i hele huset. Det har blandt andet vist sig i form af en logistisk afvikling af gøremål og aktiviteter på samme tid, dvs. at alle børn skulle det samme på samme tidspunkt. F.eks. kunne det iagttages ved, at personalet afventede det samme tidspunkt, så alle er klar, hvilket har skabt køer, ventetider og givet anledning til en del udfordrende deltagelsesbetingelser for børn. Som eksempel på at det organisatoriske perspektiv ikke har været bevidst medtænkt i hverdagen, beskrives det i en del af fortællingerne, at de fysiske rammer ikke i tilstrækkelig grad har understøttet pædagogikken og den inkluderende målsætning. Rum har været indrettet og anvendt forholdsvis endimensionelt. Ved udløb af projektperioden er der derimod lavet rumopdeling og plads til rum i rummene. Der er arrangeret muligheder for differentierede læringsrum inde og ude, så børn gives mulighed for at være i forskellige rum efter deltagelsesmåder, kompetencer og 3

5 aftaler. Mange daginstitutioner har særligt kvalificeret uderummet, så lokaliteterne udnyttes mere optimalt. Derudover beskriver personalet, hvordan de eksperimenterer med nye samarbejdsformer, ved i højere grad at arbejdsdele og rollefordele. Nogle beskriver, at der er udnævnt en tissevoksen, som kommer børnene til hjælp. Andre taler om overbliksvoksne, så voksne er synlige og mere tilgængelige for børn. Dvs. at der nu arbejdes anderledes om at være støttende i forhold til børns processer og at arbejdsdele i voksenhøjde, så der bl.a. ikke kommer så mange afbrydelser ind i børns processer. Skematisk illustration af tendenserne i forandringerne: Før-fortællinger Nu-fortællinger Hævdvunden praksis Metodebrug, eksperimenterende praksis Institutionskulturen er fast etableret Alle bidrager til Institutionskulturen - praksisfællesskaber Standardiseret, ikke reflekteret dagsrytme Afstemt, didaktisk tilrettelæggelse Dine og mine børn Alles børn voksenfællesskaber om børn Ensidighed/endimensionel benyttelse af rum Dynamisk udnyttelse af rum ude og inde Traditionel mødeafvikling information/diskussion Mødefacilitering/videndeling TREDJE MØNSTER: Samarbejdet med specialpædagog Ny specialpædagogisk praksis Et eksempel på dette mønster er en fortælling, som nævner, at specialpædagogen nu kender husets værdier. Fortællingerne viser et skift fra at være en specialpædagog til at være en del af kulturen. Dvs. at specialpædagogen nu fungerer som fødselshjælper og sparringspartner og ikke længere er et fremmedelement i huset. Der arbejdes mere koordineret med samme målsætning og samme forståelse af, hvordan der kan interveneres. Tidligere betragtede man det individuelle barn, som én, der skulle tilføres noget særligt, til forskel fra i dag, hvor det ses som en forudsætning for barnets trivsel, at personalet har fokus på barnets adgang til børnefælles-skaberne, idet de udgør en udviklingsressource for barnet. Hidtil har der været en tendens til, at problemer kunne vokse sig (for) store (i kraft af at vanskeligheder blev anskuet som tilhørende det givne barn), inden man søgte hjælp fra specialpædagogkorpset. Der ses nu mere samarbejde om tidlige indsatser, hvor barnets deltagelsesmuligheder og personalets rammesætning ses som forbundne størrelser. Det ser ud til at være af vital betydning for de professionelles støtte til afhjælpning af børns og fællesskabers problemstillinger, at medarbejdergruppen oplever af have en koordineret forståelse af fagligheden, der til enhver tid er en dynamisk størrelse, der er i udvikling. Skematisk illustration af tendenser i forandringerne: Før-fortællinger Nu-fortællinger Specialpædagogen som ekstern Specialpædagogen kender og bidrager til husets værdier Specialpædagogisk ambulancehjælp Specialpædagogen faciliterer udvikling af pædagogikken i kraft af sin tilstrækkelige nærhed og distance til praksis 4

6 Ressourcen som ekstra hænder Specialpædagogen blev tildelt, når problemet havde sat sig Forskellig faglighed og arbejdsdeling mellem almen- og specialpædagogik Ressourcen som videnudviklende Specialpædagogen inddrages forebyggende i et samarbejde med afsæt i den konkrete situation Fælles praksisudvikling der overskrider almen- og specialpædagogik FJERDE MØNSTER: Forandringer i samarbejdsformer i refleksion over og udvikling af praksis Et fjerde mønster viser, at medarbejderne er begyndt at arbejde mere med systematisk refleksion over praksis. I en del af fortællingerne fremgår det, at når personalet tidligere havde refleksionsrum, så var der for meget løs debat, som ikke var koblet til en faglig indsats eller målsætning. Møderne var præget af for megen uforpligtende snak og en forestilling om, at alle skal mene noget om alt, og at vi alle helst skal være enige, inden der handles. Mange medarbejdere beskriver, at de har gavn af at bruge narrativer (praksisfortællinger) som redskab til systematisk refleksion over praksis. En opmærksomhed på organiseringen og videndelingen har således optimeret brugen af personaleressourcer og de kompetencer, der er til rådighed i huset. Der debatteres f.eks. om brugen af møderum, og der kigges på nye strukturer for hvem, der skal deltage, hvordan og hvorfor. Det kan iagttages, at personalet har fået en mere koordineret opgaveforståelse. De beskriver f.eks., hvordan værktøjer og refleksion hjælper dem til at udvikle arbejdsdelinger, voksnes positioneringer, nytænkning af fysiske læringsrum og en nuanceret forståelse af børns læringsrum og deltagelse. Derudover bruger medarbejderne SMTTE og andre målstyringsredskaber, som en integreret del af praksisudviklingen. Der er således kommet mere fokus på en fælles praksisafdækning som grundlag for indkredsning af indsatser i det konkrete arbejde med børnene. Via udviklingsforløbet har personalet tilegnet sig fælles analytiske begreber, som de kan anvende til at analysere deres praksis med. Daginstitutionerne arbejder således qua udviklingsarbejdet med at udvikle nye praksisformer præget af mere fleksible tilgange. Herved kan man sige, at de er blevet mere reflekterende metodikere (Kjær 2010) i kraft af, at de systematisk eksperimenterer med at justere praksis for at undgå eksklusion. Skematisk illustration af tendenserne i forandringerne: Før-fortællinger Nu-fortællinger Uddeling af opgaver ofte et privat ansvar Fælles ejerskab til opgaveløsning Praksis er et kendt produkt Dynamiske voksenfællesskaber om børnefællesskaber Forudsigelige arbejdsgange Udvikling af pædagogikken på baggrund af konkrete sagsforhold og gennem videndeling om indsatser Indbyrdes uafhængighed når min gruppe er Gensidig afhængighed og hjælpsomhedskultur i færdig, er arbejdet færdigt hele huset Samlebåndsagtigt Holdsport, teamånd Ledelse af standardiserede produkter Ledelse af processer og faglig udvikling 5

7 ET TEORETISK BLIK PÅ LEDELSESOPGAVEN OM FORANDRINGER I SAMARBEJDE OG FÆLLES PRAKSISUDVIKLING Betydningen af forandringer i samarbejdet og den fælles praksisudvikling skal her søges perspektiveret. Til dette inddrages begreberne kooperativt samarbejde og kollaborativt samarbejde, med inspiration fra artikel af Jørgen Bang og Christian Dalsgaard. 1 Bang og Dalsgaard beskriver kooperation som en form for arbejdsdeling, hvor arbejdsopgaverne opdeles i mindre delopgaver, som derefter uddelegeres til deltagerne, der arbejder uafhængigt af hinanden. Det vil sige, at deltagerne arbejder med forskellige og uafhængige (del)målsætninger. Det er derfor ikke nødvendigt for dem at vide, hvad de andre beskæftiger sig med. I modsætning hertil er kollaborativt samarbejde karakteriseret ved, at deltagerne er fælles om at løse en arbejdsopgave. De arbejder sammen om et fælles mål og er indbyrdes afhængige og har et gensidigt ansvar. Det kræver en høj grad af løbende koordinering mellem deltagerne. Vidensdeling er afgørende for kollaborativt arbejde, fordi deltagerne som fordsætning for opgaveløsningen har behov for at dele alt med hinanden. Alle skal koordinere forståelser af arbejdet. Samtidig indebærer kollaboration, at viden anvendes af deltagerne på nogenlunde samme måde i samme kontekst. Det handler ikke bare om at dele med hinanden, men i stedet være fælles om. Det er interessant at kikke på de nye erfaringer med samarbejdet som mange af institutionerne skriver om i deres metafortællinger ud fra disse to analytiske begreber. Der er ingen tvivl om, at de på mange måder nu samarbejder mere kollaborativt. Praksis fungerer på baggrund af en høj grad af videndeling, der er formuleret omkring et fælles værdisæt, der er udviklet en fælles faglighed og fælles forståelse af tilgangen til arbejdet med inklusion. Medarbejderen er ikke i tvivl om, at han/hun er repræsentant for daginstitutionen, efter devisen: Min pædagogik afspejler ikke min private holdning, men den fælles pædagogik for vores hus. En af udfordringerne er, at det ikke bare handler om at dele viden med hinanden, men at være fælles om tilvejebringelse af viden, som del af et fagligt praksisfællesskab. Der er en anden udfordring i det kollaborative samarbejde, som er, at man fejlagtigt kan tænke, at alle medarbejdere skal være fælles om alle beslutninger og være enige på bedste demokratiske vis. I den forståelse vil den kollaborative praksis få den modsatte virkning, og blive en fastlåsende, tung og ufleksibel tilgang til den fælles opgave om udvikling af praksis. Kooperation er uddelegering i mindre dele på baggrund af en bestemt opgave, som skal løses. Og ja, det kan være nødvendigt og også fordelagtigt at uddelegere ved at dele en fælles opgave op i mindre dele. Men der er en fare i, at det kan blive en tom funktion, som den enkelte medarbejder bare udfylder, eller medarbejderen kan betragte denne delopgave som sin egen opgave, hvor vedkommende for sig selv planlægger mål, indhold og proces uafhængig af de fælles værdier og fælles målsætninger. 1 Jørgen Bang og Christian Dalsgaard (2005): Samarbejde kooperation eller kollaboration? I: Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse, 2. årgang nr. 5,

8 I metafortællingerne fremgår det, at daginstitutionerne har fået øje på fordele ved koordineret at arbejdsdele og uddelegere gennem den måde, de arbejder med differentierede fællesskaber, voksnes positioneringer og rolle- og opgavefordelinger på. Man kan se dette som en form for kooperativt samarbejde om at facillitere inkluderende deltagelse i en kompleks kontekst, ved at dele opgaven op i mindre enheder. Men samtidig er det en kollaborativ samarbejdsform, som netop kun kan lade sig gennemføre, fordi vi arbejder sammen om et fælles mål, deler viden og er indbyrdes afhængige i udførelsen af opgaven. Denne samarbejdsform er helt forskellig fra den hidtidige praksis, som bar præg af, at opgaven ikke var distribueret. Alle bidrog, dog uden helt at vide, hvem der gjorde hvad og med hvilken effekt. En sådan samarbejdsform kan have haft kooperativ karakter, idet man på en måde var fælles om reproduktion af hverdagen, hvor tidslogikken og praktiske opgaver nødvendigvis måtte fylde som en erstatningsstruktur for den manglende refleksive praksisstruktur, hvor fokus er på kerneopgaven omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer. For at visualisere dette yderligere inddrages her et billede af et håndboldhold. Hvis vi har syv mand på banen, og alle hjælper hinanden, så vil vi se alle løbe derhen, hvor bolden er lige nu. Der er brug for kooperation. Det her er din opgave. Vi er nødt til at uddelegere. Og samtidig er der brug for kollaboration, fordi vi må samarbejde om den fælles opgave med at aflæse spillet og justere ind. Vi kan ikke bare gøre, som vi gjorde i går. Både det kooperative og det kollaborative samarbejde kræver alles opmærksomhed, ikke mindst ledelsens. 7

9 AFRUNDING OG PERSPEKTIVERING Der er altid nogen, der har sat sig spor ( ) Og derfor har vi brug for stifinderen ( ) Stifinderen finder ikke en sti, men tilbyder en måde at gå på. (Schmidt 2007) De mønstre, som er søgt redegjort for i meta-metafortællingen om Styrket inklusion i dagtilbud, kan ses som et stykke sporarbejde. Med sporarbejde henvises der til de mange spor, som kan følges på tværs af programdeltagernes forskellige perspektiver. Metafortællingerne har vist sig som et pragmatisk middel til indfange, hvordan inklusionsarbejdet formede sig ved programmets opstart, samt har forandret sig over et år. Som Lars-Henrik Schmidt skriver i citatet, er der altid nogen, der har sat sig spor. Og spor har der været mange af i forbindelse med programmets udviklingsprocesser; spor sat med inklusion som pejlemærke. Stifinderen finder ikke en sti, dvs. der tilbydes ikke en facitliste for inklusionsarbejdet ved programmets udløb. De professionelle tilbydes i stedet en måde at gå på, hermed forstået et perspektiv. Netop tilbuddet om et perspektiv er også rammen for denne meta-metafortælling, hvor der fremhæves nogle mønstre ved den pædagogiske praksis, som beskriver de centrale ændringer set fra et inklusionsperspektiv. Arbejdet med at styrke inklusion i dagtilbud stopper ikke med udløbet af dette program. Det er, som nævnt, ambitionen, at erfaringerne videreføres og videreudvikles. Den praksisviden, der er indsamlet i forbindelse med dette program, skal fremover bruges som trædesten i det fortsatte arbejde med inklusionsudvikling for børn og unge i 0-18 års alderen i Kerteminde Kommune. Alle deltagere i programmet Styrket inklusion i dagtilbud står stærkere i dag og der er i samarbejdet skabt en vision, der fremadrettet kan følges: Sammen lægger vi spor for alle børns deltagelse i fællesskaber God fornøjelse med det videre arbejde! Lene Iversholt, konsulent v. UC Lillebælt Kurt Bendix-Olsen, konsulent v. UC Lillebælt Jess Bøg Gommesen, konsulent i Kerteminde Kommune 8

10 Litteratur: Bang, J. & Dalsgaard, C. (2005): Samarbejde kooperation eller kollaboration? Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse, 2. årgang, nr. 5. Dreier, O. (1999): Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. I: Nielsen, K. & Kvale, S./red: Mesterlære. Læring som social praksis. Hans Reitzels Forlag, København Højholt, C. et al. (2011): Børn i vanskeligheder. Samarbejde på tværs. Dansk Psykologisk Forlag, København Højholt et al. (2007): Børnefællesskaber om de andre børns betydning. At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde. Forlaget Børn & Unge, Viborg. Kjær, Bjørg: Inkluderende pædagogik. God praksis og gode praktikere. Kapitel 5: Professionelle og professionel kommunikation & kapitel 6: Kollegialitetskultur. Akademisk Forlag. Lave, J. & Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag, København. Madsen, Bent (2009): Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer. I: Pedersen, Carsten/red.: Inklusionens pædagogik, Hans Reitzels Forlag. Madsen, B. (2005): Socialpædagogik. Integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag, København. Pedersen, C. (2011): Praksisfilosofi faglig refleksion på tværs af professioner. Akademisk Forlag, København. Schmidt, L.H. (2007): Sporsansen. Magasinet Asterisk, september 2007, nr. 36. Schrøder, V. & Larsen, D. O. (2010): Inkluderende pædagogik. Nye institutioner ny praksis. Vera, nr. 53, december. Wenger, E. (2004): Praksisfællesskaber. Læring, mening, identitet. Hans Reitzels Forlag, København. 9

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring Forårskonference UngNorddjurs 9. maj 2014 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk INKLUSION At leve forskelligt i verden - ikke i forskellige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud Velkommen! Uddannelse til inklusionsleder er et uddannelsesforløb for alle ledere i Køge Kommunes dagtilbud. Formålet

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015

Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015 Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015 WWW.UCC.DK/AMU AMU-kurser med kompetence AMU-kurser giver reel kompetence til videre uddannelse. Uanset om du har en kort eller lang uddannelse, kan du deltage. Uddannelserne

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Guide til Pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år

Guide til Pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år Guide til Pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år 1.0 Forord Formålet med denne guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner er at skabe et fælles afsæt for den fortsatte udvikling

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp) Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Førstehjælp) 1 I bekendtgørelse nr. 211 af 6. marts 2014 om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE

KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE 1 INDLEDNING Du har nu taget fat på at læse en guide, med bud på, hvordan man

Læs mere

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014.

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014. Egedal kommune Tilsynsnotat Stenløse Skovbørnehave Tilsynet udført af dato 25. september 2014 Connie Niemeier Leder: Jeanette Larsen Daglig leder: Pædagog: Pædagog Tilsynsnotat, Side!1 Ved tilsynet vil

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere